Norsk Bagertidende 10. utg. 1903, 2. Årgang by Baker & Konditor

Drammens Marg ari n

anbefaler Presgjær.

T elegramad r esse : Gjærfabrik. "" Telefon No . 43.

Eneimportør i Bergen af det udmæ r kede ho ll ands ke * Hved em el. 0 Smørfabriken ØRNEN·'

Vort veisma ge nde og nærende

E. N"==ess, B ergen., I "Beregningsbog for Bagere " findes den Vægt man til enhver tid ønsker for enhver Brødsort og Størrelse i Forhold til enhver Varepris. Den kan mod Postopkrav 5 Kr + Porto overalt rekvireres fra Camerrneyers Boghandel, Kristia nia anbefa l er sin e fortrinlige Sigtet Rugme l s '." & Hvedemelskvaliteter.

Leverer absolut den b e d s t e Margarin

F asteuriseringsapparaf

Moss ·Aktiemøller, Moss

anbefaler til Bagere :

Patent Rugmel, Hvedemel X X X

Militærmel, Hvedemel O O 0

Ruggrøb, Hvedemel af for skj ellig e, grovmalet og :6. nmalet bedst e amerikanske Mærk er.

· Rgentutt fott Chttistiania hos

Herrer Anth. Johansen & Co., Raadhusgd. 1& 3.

B. A. MINDE, Bergen

Specialforretn in g

Maskiner, Apparater og Udstyr sam t

alle Slags Ingredienser for Bagerier og Condit orie r

Johannes Nossum & Co., Trondhjem.

Agent er for:

Extra Auszug Rugsigt, Spillers & Bakers Households & Fines Hvedemel.

- F orsøg d i sse :fortrinlig~ So r ter -

l{næk kebtrød

an befal es enhv er Bageriforretnlng og udfø res alle Ordres pr omp te.

Akties e lskabet

Brød - O[ KnækkBbmdfabrikBll.

Telefon: 7181

Te le gra madr . : Knæ kkeb red.

Kristiania PrBS[iærfabrik' s fortrin li ge Presgjær a nb efales.

SnrnrfabrikkBn ,1 B1ør[vin"

Be rgen

S p ecialiteter i iv.rargar1:n for Husholdnings-, bageri

G. WICHNE , Be rgen °9 • Ko nd itorbr~g.

Tel egramadr.: Wichne. Bergens GJærfabr1k

Colonialvarer kun en gros

Alle Sorter Var er for Bagere og Oonditorer stadig paa Lager i friske prim a Kvaliteter t il Dagens billigste Priser.

Al sIsdahl' sGjærfabrik

Prisbelønnet i Liv erpoo l 1886 og paa Bergensudstilling e n 1898

Anbefaler Bagere og Agenter sin prim a Gjær . Indehaver: C. J. Arnesen.

POr8 r nds . B ergen. GJærfabr1k

anbefaler prima Presgjær

i stadi g frisk Vare.

anbefaler sin medaljebelønnede nye kraftige Pre sgjær.

lndregisteret.

e:r alle:rbedst

Faaes hos de forskjellige Melhandlere .

Mel og Gjær.

Mit Lager af alle Sorter Rug- og H ved em el anbefales, samt Gjær af kjendte gode Kvaliteter fra Bagernes Gjær- og Spritfabrik. >C. Smith jr., Skippergaden 23.

IOluf Bjørneseth & Co.

Berge:n.. -

Kolonial varer en gros.

Sterste udvalg i Sirup, Sukker, Rosiner etc.

Specialitet:

I Brændt Kaffe I

Eneret for Norge til den patentered e :Behandlings- & :Brændemethode. S æ lg er kun til Handlende.

Fabriken "Arild"

Trondhjem.

Fineste Margarin:

FavoPit, PePfect . Exp o rt, Viking, ES anbefales særdeles skikket for a l Slags Bagværk.

Fl. u.:n.ct.maiet

Hvedeme l

(Registreret varemærke)

fordelagtigste bagerimel

faaes kun ho s

Paulsen & Dekke, Bergen.

Telefon 15 14. - Telegrafadr : ,,Pauldek".

IBjølsen Valsemølle

Christiania.

Daglig Produktion 175,000 Kilo. KRONERUGMEL.

AKTIESELSKABET

TØSSE MØLLER

Bergen., anbefaler:

Prima Hvedemel '' »En Stjerne« No. 20

» »0 0 Patent« No. 21

** •To Stjerne • No. 22

» » ,:'** »Tre Stjerne • No. 23

» » »0 00 • No. 24

» samfængt »Stjernemel « No. 25

» Rugmel sigtet 000* No. 26

» » 000 No. 27

» » Bagervare no. 1 grm. No. 35

» no. 1 finm. No. 36

Kontor og Lager Mowinckelgaarden No. 4. TELEFON 1514. • T elegrafadr .: TØSSEMØLLER. • Min "F.rokostmargarin" egner sig fortrinlig til Bagning.

Krist ofer Leangen

Nytorvet 4 til Torvgd. Telefon 7730. Specialforretning i Smør, Ost, Æg & Hermetik. En gros & en detail.

Bjørsvigs Melforretning

_.. Halfdan Irgens ,._ · BePgen.

Telegramadresse: ,,Bjørsvigs". Telefon 892. Kontor: Strandgaden 6 7. Lager af alle Sorter Meloarer fra Bjørsvigs Mølle.

Wilhelm Olsen, Bergen.

En Gros Lager af: Prima Rugsigt, Hvedemel, tysk og amerikansk, - be,lste MerkerSirup, Sukker, Krydderier.

· Telegramadr.: Wilhelm Olsen.

SKAALEVIGS MØLLE BERGEN

Tønsbergs Smørfabrik

(Leverandører til Marinen.)

Fineste Taffelmargarin, - Holdbareste Exportmargarin.

Overalt foretrukket til 'Bagen·- og Konditoribrug. Kommissionslager og Agenter i de større Byer. For Kristiania hos Johs. Olstad, Storgaden lfi.

Telegrafadr.: ,,Skaal evig".

Enhver bager

ber forplfqte sin /everander af mel, smer, gjær, kolonial, papir o. s. v. til at avertere i "NORSK BAGERTIOENOE".

Kjeb hos dem, der averterer i bladet!

Uregelmæssigheder ved bladets forsendelse bedes meldt til landsforeningens formand.

Meddelelse fra hovedstyret.

Bagermestrenes landsforening er nu indmeldt i nNorsk arbeidsgiverforening" Hovedstyret ønsker at bringe til medlemmernes kundskab, at kun med l emmer, der har undertegnet den trykte indmeldelsesblanket, er medlemmer af "Norsk arbeidsgiverforening" og kun disse kan saaledes nyde de fordele, som denne forening byder, da saavel vore love (cfr. § 4) og arbeidsgiverforeningens love paabyder en særskilt und erskr ift af hvert medlem. Vi tør derfor anmode alle, som endnu ikke har · indsendt indmeldelsesblank etter i underskr evet stand, med opgivende af lønninger, straks at gjøre dette, og sk uld e nogen mod formodning ikke have erholdt indmeldelsesblanketter, kan disse erholdes ved henvendelse til formanden i hovedstyret, W. B. Samson, Kr.a.

Proformamesterskab.

Som det vil erindres (se vort blad no. 7 iaar) har bagerforbundets hovedstyre ved sin forretningsføre~ J Jensen tilbudt Kristiania bagermesterforening "samarbeide paa grundlag af en fælles optræden med at kontrollere overholdelsen af den nuværende lov, særlig med henbhk paa det oms iggribende proformamesterskab." Det er os ikke bekjendt, om Kristiania bagermesterforening har svaretimødekornmende paa dette tilbud, der fremkom som svar paa en henvendelse fra mesterforeningen, angaae nde eventue ll e forandringer i bagerloven. Men under alle omstændigheder fortjener spørgsmaalet at blive gjenstand for overveielse.

Fra en af by ens bagermestre har vi for en tid siden modtag et. nedenstaaende indlæg, som er ganske karakteristisk for det uføre, som

bagerloven nu har faaet istand. Saavel i Kristiania som udenbys er der adskillige eksemp ler paa at større bageribedrifter udstykkes i flere enkelte dele med hver sin mester. Dette er skeet i former, som ikke støder an mod den nugjældende bagerlov. Paa denne maade skaffes der arbeidskraft til bagerierne om natten, idet ,,mestrene" udfører det for bedriften nødvendige natarbeide med deiglavning og ovnsfyring o. s v.

Svendene ser naturligvis ikke med blide øine paa disse foreteelser, som truer med at undergrave ba gerloven paa et meget saarbart punkt.

Hvad er det at gjøre herved? Hvorledes bør mestrene stille sig til disse omgaaelser af loven, som har faaet høiesterets sanktion?

Vor kollega giver nedenfor sin opfatning af sagen. Vi skulde tro, at dette spørgsmaal, som vi allerede tidligere har henledet opmerksomheden paa, burde optages til alsidig diskussion.

Det er selvsagt, at bagermestrene ikke kan lade sig nøie med at gaa den af svendene anviste vei, nemlig at slaa sig t iltaals med bagerloven saadan som den er og blot kontrollere, at der ikke drives mere proformamesterskab end lov en efter sin nuværende ordlyd tillader. Den omstændighed at proformamesterskab overhovedet kan drives i medhold af loven er nok til, at sagen bør tages under behandling. Spørgsmaalet har imidlertid stor rækkevidde, og det bør sees fra flere sider. U den at komme nærmere ind paa sagen, skal vi blot nævne en synsmaade, der ikke bør . lades upaaagtet ved en eventu el drøftelse af denne sag.

Saafremt bagerloven skal opretholdes i sine hovedtræk, som den nu er, vilde det ikke da være mere stemmende med dens aand, at den f<;irbød enhver altsaa ogsaa mestrene at udføre "natarbeide" i lov ens forstand?

Vi er ikke stemt for udvidede tvangsforanstaltninger og skulde helst se gjennemført den fri haandverksdrift ogsaa for bagerierne, men skal der være tvang, saa lad det bli metode i ga lskab e n.

Forbydes der enhver at udføre natarbeide, saa blir ethvert bageri i landet stillet paa samme standpunkt, og svendene faar ingen grund til at beklage sig over proforma: mesterskab. Vil svendene være med paa samarbeide pa a saadant grundlag, kunde der nok

blive tale om at optago sagen til fælles drøftelse. Men vi har vore tvil om, at de er enig i dette forhandlingsgrundlag. Deres væsentligste støtte under opretholdelsen af den nuværende bagerlov har jo netop været endel proformamestre og nogle andre virkelige mestre, som driver natarbeide s om forretning sp rin c i p samtidig som de er imod enhver forandring i denne lov, hvis led ende grundtanke det er mest muligt at indskrænke natarbeidet.

Vor kollega skriver imidlertid:

nSid en bagersvendene synes at have faaet lyst paa proformamestrene efter at have været overbærende i flere aar med denne trafik, og nu kommer til mestrene med opfordring om samarbeide for at udrydde disse, kunde det være interessant at berøre denne udvækst af bagerloven noget nærmere, og se paa om det ikke var mere fornuftigt fra mestrenes side at begunstige denne maade at praktisere loven paa istedenfor at hjælpe til at omstøde den. Bagerloven er nu engang et sammensu rium, lavet af ikke interesserede stortingsmænd og bagersvende, og man kan derfor godt forstaa, at den er blevet derefter.

De første kan vanskelig have havt den fjern este anelse om bageridriftens virkelige tarv, og de sidste kan man vel nødigt kalde faginteresserede paa en maade, der kan staa i samklang med mestrenes interesser.

N aar nu loven byder paa en udvei til at faa benyttet hjælp til frembringelse af bagværk om natten eller den tidlige morgenstund, hvorfor da give den fra os'? Jeg synes tvertimod, man bør benytte det, der bydes, nemlig den af landets høiesteret godkjendte fremgangsmaade. Jeg vil derfor henstille til den ærede redaktør at komme med folde oplysninger om denne dom, saa at enhver bageridrivende, der kunde ønske det, kan komme til kjendskab om fremgangsmaaden, thi saalænge bagermestrene maa arbeide under en tvangslov som vor, og ingen imødekommenhed fra svendenes side kan opnaaes, bør man ikke g·ive noget fra sig.

Det synes desuden som om de herrer, der har praktiseret denne fremgangsmaade, har havt ganske gode fordele deraf. Hvorfor da ikke benytte disse? Thi enten vil den føre fordele med sig, eller vil den skade, og da kanske vække alle og enhver til eftertanke, saa man kan blive fri for saadanne foreteelser som de, vi nylig var vidner til blandt de saakaldte

protester og resolutioner, der fremkom mod mestrenes reelle forslag til forandring af bagerloven. Thi den dag, bagermestrene kan betragte hverandre som kolleger og ikke bare som konkurrenter, vil man kunne gjøre krav paa, som enig st and, at høres og tages hensyn til, og den dag kan vi med glæde give afkald paa de smutveie, som nu bør benyttes af alle."

U agtet redaktionen ikke kan være enig med den ærede indsender i, at n;ian bør opmuntre til denslags omgaaelser af loven, har vi ikke villet tilbageholde de faldne udtalelser, som viser hvilke usunde tilstande, vi kan vente os i fremtiden, hvis loven faar virke, som den nu er.

Spørgsmaal og svar .

'rillad mig i Bagertidende at fremsætte et par spørgsmaal, som jeg tør bede Dem, hr. redaktør, godhedsfuldt om at besvare. Er følgende to tilfælder lovmedholdige:

1) En mand, der ikke selv er b~ger, begynder bagerforretning p aa landets grund straks udenfor bygrænsen. Han har ikke borgerskab som bager. Han arbeider ikke s.elv i bageriet, men holder svend. Han har ikke butiklokale, men hans brødvogn kjører saavel paa landet som i byen.

2) En bagermester faar post som bestyrer af et aktiebageri. Det er paa denne mesters borgerskab, at aktiebageriet driver sin virksomhed. Da nævnte bagermester overtog posten i aktiebageriet ophørte han ikke med sit hidtil drevne bageri, men antog en svend, der arbeider i aktiebageriet, medens mesteren selv arbeider i sit eget bageri. Vedkommende mester og aktiebageriet har hver sit butiklokale, fuldstæ ndig u af hængige af hinanden. Nævnte mester · driver altsaa forretning paa to steder i kraft af et borgerskab. Bager.

Svar:

Til 1. En haandverksbedrift kan ikke drives uden lovformeligt borgerskab.

Til 2. En mester kan ikke drive 2 bagerier med hvert sit uafhængige udsalgssted ved hjælp af kun e t haandverksborgerskab .

Behandlingen af nyt rugmel.

Nu er den tid igjen inde, da man kommer til at bruge mel af ny rug. Spørger man bagerne om det nye rnels bageevne, vil man gjerne faa hør e en høist forskjellig dom. Dette ligger væsentli g i formalingen, men ogsaa i den forskjellige behandling af melet. Undersøger man nemlig fremg angsmaaden, som anvendes ved formalingen af ny og gammel rug, saa :finder man, at der ialmindelighed kun gjøres liden for skjel. Dette er en stor feil. Ved ny rug maa man tage særskilt hen syn til, at den blir godt ren se t. Man maa li geledes passe paa ikke bare at have en enkelt sort, men altid flere til formaling paa en gang. Kornet skal kun forknuses ganske lidet, det bør formales fladt og maskinerne maa skaffes til strækkeligt arbeide. Valserne maa ikke være nyriflede. Hvis dette ikke kan undgaaes, da bør man efter indsætning en af de nyriflede valser først formale noget gammel rug, forat riflerne kan afstumpes noget. Hov edsagelig bør man dog rette sin opmerksomhed paa rammernes besp æ nding , thi her gjøres der somoftest de største feil. Desværre er det ikke altid muligt at forsyne sigtemaskinerne med mere grovmasket dug, men ogsaa hvor denne hindring ikke eksisterer, nemli g ved maskiner med flytbare rammer, undlader man altfor ofte at skifte. Dette er vistnok hovedaarsagen . til, at det færdige mel ikke al tid svarer til forventningerne. I saadanne tilfælde nytter ikke alle bagerens blandin gsforsøg. Deigen holder sig blød .

For at faa et godt velsmagende brød, maa d& imidlertid ogsaa fra bagerens side drages omsorg for, at melets behandling vie s ' den fornødne opmerksomhed. Det anbefales · ved brugen af nyt rugmel, at der sættes noget mere salt til deigen. Hvi s mølleren har renset rugen godt og malet d en p aa rigtig maade, hvis melet har en pen gulhvid farve og god rugmelslugt og ba geren alli gevel ikke kan tilfredsstille sine kunder, saa er· sky ld en ikke møllerens, men hagerens, som ved brødbagning med nyt rugmel har und l adt at bruge de forsigtighed sregler, som her er a ldel es nødvendige. Blander mølleren det nye rugmel med ende l gammelt, da er det heldigt, at bager en faar besked herom. For det meste formales ny og gammel rug sammen.

I saadanne tilfælde er det bedst at væde den

gamle rug lidt eller at lagre den nye og gamle rug sammen i samme oplagsrum, for at det gamle korn kan trække til sig noget af det nye korns fngtighed.

Opbevaring af gjær om vinteren.

Ved frysning tilintetgjøres presgjærons meget ørn:findtlige gjæringsvækkere, de smaa levende organismer, som giver den dens drivkraft. Derfor maa gjær en i vintermaanederne opbevarcs p aa et p assende varmt sted Dog maa man undga a formegen varme, da derved gjæren paa grund af den hurtige fordunstning taber sin fugtighed og gjærkraft.

Gjæren opbevares bedst i stentøiskar, da disse ikke saa l et trækk:er mug til si g og faar en saadan muggen lu gt , hvorv ed gjæren taber i godhed. Men ogsaa stentøiskar r ene maa holdes omhygg eli g r ene ved at afskylles med kogende vand. Karrene bør ogsaa dækkes med et laag af stentøi. Gjær, der har frosset, bør stilles paa et varmere sted, men man maa passe paa , at den ikke blir skorpet og opsmuldret d. v. s. indtørret; thi herved formindskes dens drivkraft . Det kan ogsaa anbefales at opløse gjæren i lidt varmere vand, e nd man ellers bruger, ell er, hvis man kan anvende den frosne gj ær straks, at lade den opløse sig en tid i lunk ent vand. I mange bagerier opløses ikk e gjæren i vand før den skal bruges , men den opsmuldres simpelthen mellem hænderne. Men om vinteren er det dog altid tilraadeiigt at løs e den op i lunk ent vand, for at a lle gjærpartikler skal blive fuldstændig opløste.

Korn- og melnoteringer.

Kristiania, 15de oktober 1903.

Kornmarked et har i denn e maaned sving et adskilli g, men i de sidste dage antaget en mere fast karakter, med høiere fordringer, sp ecie lt med hensyn til rug.

Som marked et nu ligger, maa man ikke gjøre sig noget haab om l avere priser, men maa vore inden · l a ndske møll er s narest l ægge paa, idet deres noteringer er betydelig under udlandets fordringer.

Der noteres:

Stettiner rug 10,00

Sortehavsrug D,80

Tilførslerne d en sid ste maaned beløber sig til: ca. 102 000 hl. rug fra Sorteha vet, og 8 000 » » Østersøen.

En kollegas motiver. Bagermester A. M. Aarstad har i disse dage udgivet en liden bog: ,, Husbagningen, praktisk veiledning for husmødre." Bogen er ikke sendt os til anmeldelse naturligvis, kunde vi gjerne sige -, men vi vil desuagtet tillade os at anmelde den. Om bogen selv har vi int et at bemerke, den ser grei og praktisk ud, men dens indledning. og de motiver, som h ar været de ledende for forfatteren, finder vi at burde paatale som utilbørlige. Et citat af forordet viser tydelig meningen:

• Den nugjældende bagerlov med sine for haandverket strenge indskrænkninger foranlediger jo ogsaa, at driftsomkostningerne ved vore bagerier folder uforholdsmæssig store, sammenlignet med, hvad de tidligere var. Dette fordyrer selvfølgelig produkterne i høi grad og alene hensynet hertil burde bevirke, at hjemmebagningen i vort lund skulde have en fremtid for sig."

Nærmere forklaring er jo overflødig. D:1 bagerloven gjør det vanskeligt for bagerne at eksis ter e, mener hr. Aarstad, vil han gjøre sit til, at det kan blive endnu vanskeligere. I sandhed en pryd for sit haandverk og sin stand! Men kanske vi gjør ham uret? Kanske han paa denue maade vil faa vist verden, hvor umulig den nye bagerlov er af hensyn til dens hemmende indfl.ydelse paa bageribedriftens udvikling og dens fordyrelse af det daglige hrød. Hr. Anrstads stilling til sagen er imidlertid ikke ganske klar. Det er endog dem, som paastaar, at han er en ivrig forkjæmper for bagerloven i dens 11uvære11de skikkelse, men da kan vi ikke fatte den indre sammenhæng.

Tilbagegang i melets bageevne. En frnn8k komiker har und ersøgt de11 komiske sammensætning af fransk hvede i løb et af de sidste 25 aar og har :fundet at glutenmængden d. v. s. melets bageevne har gaaet tilhage i denne tid. 186!)-77 viser han at glutenmængden varierede mellem 30,3 og 28,4 pct, i 1878 -8 0 mellem 29,5 og 27,6 pct og i 18 81 85 mellem 26,8 og 23,4 pct. Høsten 1895 vise r den laveste g lutengehalt. Han antyder , at melets formaling ved valser tildels ødelægger dets gluten. En lignende opfatning er ofte kommet tilorde hos os for rugmelets vedkommende, uden at man dog har havt nogen bestemte kjendsgjerninger at holde sig til. Man hører ikke sjelden ældre hagere paastaa, at de gamle kvernmøller leverede et langt kraftigere mel, end de moderne valsemøller i almindelighed gjør, om det end var mindre hvidt og fint, og det er gjerne valserne, som faar skylden.

Maksimalarbeidstid i Holland. Den hollandske regjering har udarbeidet et lovudkast som skal forelægges rigsforsamlingen. Dette tager sigte paa en regulering af arbeidsforholdene i bagerier. Arbeidstiden for bagere skal efter dette beløbe sig til 11 timer om dagen Dog faar bagerier, hvori der daglig kun arbeides 10 timer e1ler mindre, ret til paa sine undta.gelsesdage at arbeide indtil 16 timer. Arbeidet maa dog ikke under nogen omstændighed begynde før kl. 2 om natten. Desuden maa d er efter nævnte udkast gives hver bageriarheider en uafbrudt hviletid af 313 timer om ugen. Mellem

kl. 8 aften og kl. 6 morgen i større bedrifter og mellem 9 aften og 5 morgen i smaa bedrifter maa der skaffes hver arbeider en uafbrudt hviletid af 8 timer. L æ rlinge r og personer under 17 aa maa ikke under nogen omstændighed beskjæftiges læng er en 10 timer.

Potetesmel til bageribrug. Et tysk landhusholdningsselskab udstillede 11ylig paa en udstilling i Berlin et potetesvalsemel, der synes at kun~e faa en fremtid for sig

Dette mel, som er ca. 15 procent billigere end rugmel, anbefales som særlig fordelagtigt til i11dblandi11g i rug, og h vede m e l i bageriet. Brød, der er bagt af en bl::mding af rug eller hv ede mel og dette potetesmel skal, efter hvad der berettes, holde ·sig friskt i 2-3 uger, og smagen skal være b ehagelig. Man har foreslaaet, at der til komisbrød for arme og marine fremtidig skal bages en blanding af 85 procent rugmel og 15 procent potetesvalsemel.

Den tyske keiser, som be,iøgte udstillingen, lod· sig give en ndførlig forklaring om dette potetesmelprodukt, som han viste stor interesse for, og der anstilles allerede nu praktiske forsøg dermed ved enkelte militærafdelinger. Disse forsøg led esaf den bekjendte videnskabsmand professor Delbriick.

Paa udst illiu gen nddeltes prøver af forskjellige brødsorter, som iudeholdt fra 10 til 75 procent potetesvalsemel.

Hvad landet kræve r er arbeidsro, ørenslyd for næriugsveienes krav og mere tanke for deres tarv, end hidtil har været levnet dem. Under valget blev ogsaa fra flere hold fremholdt nødvendighe den af , at næringsveiene og deres b ehov i fortrinsvis grad blev viet opmærksomhed.

Om den kommende tingperiode vil opfylde de i saa henseende afgivne løfter, vil tiden vise; men skal man dømm e efter den repræsentatioo, der ved stortingsvalget er bleven industri og næringsdrift til del, vil vel nu som før interessen blive af en tvilsom natur. Industriens stillin g er imidlertid nu saa ugunstig, at det ikke er uden fare at se bort fra dens tarv og yderligere fortrykke den. (,,Norsk Tidsskrift for haandverk og industri".)

En svartebog har bagerne i Berlin og omegn tænkt paa at indføre for at modarbeide det tiltagende kreditvæsen, som har faaet en saa stor udb r ede l se i denne by, hvor en hel del personer har sat et formeligt snyderi i. system Ikke mindre end 12 000 personer staar i denne by til rest med betalingen for brød og frokostbagverk. Det har vist sig meget vanskeligt at faa bugt med disse slette betalere, som bruger den fremgangsmaade at tage paa kredit ho s den ene bagermest0r efter den anden i vedkommende bydel, for siden, naar jordbunden er ganske udnyttet, at fl.ytte til e n ganske anden kant af byen, hvor de fortsætter paa ny frisk Paa samme maade gaar de tilverks med s lagte re, grønthandlere o. s. v. Det store tab, som bagerne lider ved dette, har man tænkt sig at undgaa ved at oprette et centralko ntor, som fører en "svartebog", der al tid holdesa jour, og hvor fordringer inddrives mod et rimeligt gebyr.

Gammelt træverk til ovnsfyring. I Paris har der siden 1877 været en politiforordning, som forbyder hagere og konditorer at fyre i sine ovne med ved, der tidligere har v æret malet eller har v æret underkastet en eller anden kernisk paavirkning Denne .forordning var foranlediget ved, at der i kvarteret Monceau pludselig en morg en blev 60 personer syge med forgiftningssymptomer efter at have spist brød, hagt i en ovn, der var fyret med saadan ved. Dette tilfælclc blev senere nærmere undersøgt af sundhedsauto ritete rn e, som ved at skrabe af støvet fra fugerne og stenene i ovnen fandt giftige blysalte i ikke ringe mængde.

I nogl e aar blev det strengt paaseet, at den nye forordning blev efterkommet; roen lidt efter lidt begyndte iveren at kjølne, og tilslut gik bestemmelsen i glemmebogen. Hertil kom, at de, der byggede bageovne havde fondet et middel, som efter deres mening maatte afværge al fare, nemlig ovne med ndvcndig fyring. ]ha den tid af blev der hos nogle hagere og

konditorer brugt alslags gammel ved. Gammel bygningsved enten den var malet eller ikke, jernbanesviller (der som bekjendt imprægneres med kreosot og ko bbe rvitriol), ja endog den i Paris til gaderne anvendte træbrolægning.

Sundhedskommissionen, som kom under veir med dette, foranstaltede en ny undersøge!se og udst edte i overensstemmelse med den indkomne beretning en protest Den maiede eller imprægnerede ved er fuldstændig gjennemtrukket med kobber- bly- eller arsenikholdige s alte, som forflygtiges ved varmen og slaar sig ned paa bagerovnen. Dette er ikke alene farligt for bagerens kunder, men ogsaa for ham selv og hans svende, som maa arbeide i de forholdsvis smaa rum, hvori den mistænkelige ved brænder. Som følge hernf har sundhedskommissionen enstemmig besluttet, at forordningen af 1877 skal haandhæves strengere end før.

Krjstiania

leverer af Princip \un lste T{angs f abri\ata, der herved anbefales d'fjerrer l3agere og Condilorer paa det bedste Specialitet: ReHe, æ[te Maltextractkarameller. Dr. I. Reichborn~Kjennerulls bog ,,Brødet"

faaos tilkjøbs i a ll e boglader heftet kr. 1.00, indb. kr. 1.20.

Vaksdals Mølle

Gjenopbygget 1901-1902. Ptroduktion 3000-3200 Tdtt. ~ottn i Døgnet.

Me1len er forsynet med det nyeste og mest tidsmæssige Maskineri.

Alle Mel- og Affaldsvarer anbefales i rigt Sortement og prima Kvaliteter.

Gerdt Meyer

E3erge:r.i..

Hæggernæs Dampmølle

Bergen

Telegrafadresse: ,,Hæggernæs' '.

lndregistrerede Mærker

Sigtet Rugmel ALFA BETA do. do.

Ifølge 'Boslufnjng af {Jjærfabdldwr11e.s Landsforening slwl Gjær betales inden 30 Da,qe efte r hver Kale11dermaa11eds Udgan,q.

Christiania Presgjærfabrik, Christiania.

Gerners Gjær- & Spritfabrik, Moss.

Porsgrunds Gjærfabrik, Porsgruud.

A / s Bagernes Gjær- & Spritfabrik, Moss.

Gjærfabrikken Fram, Bergen. Bergens Gjærfabrik, Bergen.

Trondhjems Gjærfabrik, Trondhjem.

A. s. G~rn~r~ Gjær- &suritfa~rit

~J!v.Coss~

anbefaler sin kraftige og holdbare ,,Vieto:ria" Pisesgjæ:r. Lager i alle Landets Byer. Agenter for Kristiania d 'hrr. Anth. Johansen & Co., Raallbusgll.1 &3.

t(jøb

hos firmaer, der averterer i "Norsk Bagertidende", averter selv i bladet!

Største Udvalg af SIRUP, ROSINER, SUKKER andre Bageriartikler formalede KRYDDERIER garanteret ublandede HVEDEMEL, SUCCADE m, m. m. i prima Kvaliteter bi.l.ligt

Skriv til os efter Kataloger og Op!y sn i nger !

ca. so,ooo ::Eeg. Brød bag es der daglig i Danmark i Ovne byggede af Fab riken ,,STRØMMEN", Randers. I Specialfa brik i alt Slags Inventar for Bagerier.

Eneforhai:i-dlere for Norge:

Fjære &

Skippergaden 28 , Kristiania.

Fj ære & Norberg SkippePgd. 28

Maskiner og Redskaber for Bagerier og Konditorier.

*J N. Kirkeby, Kristiania.

*M. Rolfsen & Co

*N ils Ber~ e

*Chr. Kle~~n.

J. Johnsen, ·

Deig del emaski n er s ol gt t il fø l gen d e :

*'fh v. H_iorth, Kristi a nia.

*Wilh. Rø e r ,

*Halfd. Fjeld s t ad,

*N. Chri s tians ens Enke ,

*. fo h Kleven , Joh. Sch j ønn eb erg,

*Joh Løsnæs,

*Aug Olsen (3 Stkr.),

*Fæll es bageriet

*Carl Schønwe tter

*O tto Larsen,

Auto , tisk Deigdelemaskine.

*Baltze r Eilertsen

*P. L ar sen , ·

*J. An d r esen

*Brød r. Solberg,

*llerm Fo ss,

*0. Scharff, Henr. Pedersen , *M Fredriksen

•.

•J oh. Hansen, Kr i stiania.

*Gunnar Holby,

*IL Nordby, Nord s t rand, P. R y nning,

*J. Mø l lhaus e n jnr. , * A. Hansen, Un iversitetsgaden,

*Jens H a nsen, Ski en.

*Møllearbeidernes Akti ebage ri, Mo s s

'fhomassen , Christiansuud N. *.T B erg_ Tromsø. Wald. Halvorsen Dor a n Madsens Eftf , Arendal.

*Kasper Andresen: Gjøvik. De m ed • betegned e er automatiske Maskiner.

1Jeigdel emaskin e bør vær e de n førs t e .Maskin e man ans kaffe r i e fhQ e rt 'B ageri : Den betaler sig sel v i Løbet al kort Tid Før st anskaffe t ka n de n ikk e iwdværes

Cannstatt - Wtt rtt emb erg. Berlin Koln - Wi en - Lo nd o n - P a r is - Mo sk a u - Saginaw U. S. A. O!D Fuldst ændigef 01 ·IndredningeP · O!D 7 'jv-4 W --ir- Bagerier, Co ndito rie r, Cakes , Biscuit-, Deigvare - og Conserve-Fabriker. ~.-- ' Fabrikm æ rke. Pate nteret i alle Lande. 96 allerhøieste Udmærkelser, deraf 11 Hæderspriser.

Universal-Udtræknin gso vnen uTelescocar." ,,Universal''-Deigæltningsmaskine, vendt om for at temmes

2 E tages Dampba ge rovn, ud e n Udtr æ k

Spe cialitet. Univ er sal Ælte- og Bl andemaskine for a~e Sorter Brøddeige, Konditordeige, Kjæx Offs Biscuit, H onningkage. • Marz1pan, Tragant, 0hocolade, Nudler, Maccarom etc. etc

D a mp-BageP o vn e for all e (.Jorter BaO'er var er med fast Herd og Udtræll;ningsh er d , 0 e, , passe n de for de mrndst e Lokali te t er , Særegne Ovne med kontin u erlig Drift for Knækkebrød.

Deigvaise - Udstikningsmaskiner. - Nudel- og Maccaronipr esser. - Sigt e mask i n e r - De ig d elin g s m a skine r. - Tablettep r esser for 0onserving, 0hocolad e- & Cacaofabriker. - Bagertrauge. - Transportable Tobb e - & Brø d stande r e og alle øvrige Ba g erir edskaber. - Talri ge Reference r i Norge sta ar eft e r Øn s ke til Tj e n e s te.

S. & J ul Sørensens bogtrykkeri, Kristia n ia.

Fabrikm ærke.

Norsk Bagertidende 10. utg. 1903, 2. Årgang