Smørfabriken UNION Bagerel Konditorer!
Fredrikshald, _ de r ogsaa h a r Kontor og Lager i Brug Ohri stian ssands Smorfabriks
Telefon 73 90 Christiania, Telefon 73 90 fortrinlig ei holdbare Margarinsmor.
anbefaler sit e~ira fine Jltargarinsmør.
·Carl J. Hagen & Co.
Christiania.
Telefon 1483 & 7788.
ilel=, <lolonial= Et Gfeaet1arer en gros.
Min "F r okostmargarin " egner sig fortrinlig ti l Bagning.
Krist ofer Leangen
Nytorvet 4 til To rvgd . Telefon 7730. Specialforretning i Smør, Ost, Æg & Hermetik. En gros & en detail.
M e l og
Gjær.
Mit L ager af a ll e Sorter Rug - og Hvedeme l anbefales, samt Gjæ r af kjendte go d e Kvalite t er fra Bagernes Gjær- og Spritfabrik. C. Smith jr., Skippergaden 23.
R. u:n.c1.ma1et
Hvedemel
(Registreret varemærke) fordelagtigste bagerimel
faaes kun hos
Paulsen & Dekke, Bergen.
Telefon 15 14. - Telegrafadr.: ,,Pauldek".
& Co.
Kristiania. 1\olo nialforretning e(l gros.
Etableret 1879.
Fabriken " Arild"
Trondhjem.
Fineste M argarin: Favo:rit, Pe:r:fect, Expo:rt, Viking, ES anbefales særdel es skikket for al Slags B agvær k.
Tønsbergs Smørfabrik
(Leverandører til Marinen.)
Fineste Taffelmargarin. - Holdbareste Exportmargarin. Overalt for e trukk e t tjl 'Bag en·- og Konditon'brug.
K ommiss ionsl ager og Agen t er i de st ørr e Bye r. For K ristian ia hos Johs. Olstad, Sto r ga den 15.
Johannes Nossum & Co., Trondhjem.
Agente r for :
Extra Aussug Rugsigt, Spillers & Bakers Households & Fines Hvedemel. - F orsøg disse fortr inlige S ort er -
Bjørsvigs Melforretning
Halfdan Irgens ,._
Be:rgen.
Telegramadresse: ,,Bjørsvigs".
Kontor: Strandgaden 6 7 .llnbefaler alle Sorter prjma Melvarer fra Bjørsvigs Mølle
Meddelelse fra hovedstyret.
Bagermestr enes l andsforening er nu indmeldt i:fl. . beslutning paa land smødet i Tr ondhjem aug. d. a. i "Norsk arbeidsgiverforening" fra lst e sept . d. a . at regne, med undtagelse af Fredrikstads bagermest erforening, da repres entanten fra Fredrikstad ikke havde fuldmagt til indmeldelse; men ønsked e hovedstyr et at bringe til m ed l em m ern es kund skab, at kun medlemmer, der har undertegnet den trykte indi:neld elsesblanket, er medl emm er a f "Norsk arbeidsgiverfo rening " og saal edes nyd e de fordele, som denne forening byder, da saavel vore lov e (cfr § 4) og arbeidsgiverfor enin g en s lov e pa abyd er en særsk ilt under&krift af hv ert m e dl em. Vi tør derfor anmode a ll e, so m endnu ikk e har indsendt indrneldels es blanketter i und erskr ev et stand, med opgivende af l ønninger, straks at gjøre dette, og skulde no ge n mod formodning ikk e hav e erho l dt ind mel del sesblanketter, kan disse erhold es ved henvendelse ti l formanden i hovedstyret, W. B. Sams on, Ifr.a.
Trondhjems bagermesterforening.
Tir sd ag den 23de sep tbr. afho ldtes d en ordinære generalfor samling i foreningen.
Regn skabet for sidste aar for elaa i revidcret stand. K as sebeholdningen var kr. 142,71. Understøttelseskassens fornrne : kr 4 487,70.
D ere f ter foretoge s val g p aa 2 bestyrelsesmedlemmer istedenfor de to fratr ædende M. C.
Wid erøe og Edv Wold, der begge fr a bad sig gj enval g. Val gte blev Wilh Hoff og A. S Alstad , suppl ean ter Joh s . Osmo e og 0 . Joh nsen.
De gjen staaen d e i bestyrelsen er Otto Anderse n og H. S. Horn.
Kristiania bagermesterforening.
Medl emsmøde afhol dtes 23de se ptember, men d a kun 13 medlemmer fr emmødte, besluttedes mødet ud sat N æste møde tillyst 8de oktob er. Til forhand l ing gj enoptoges programet fra forrig e møde :
1. Kontingentsp ørgsmaalet.
2. Afholdels e af mas semøde med foredrag.
3. For slag om af holdelse af en tilstelning til opnaae ls e af midler til g rundfond for en und er støttelseskasse.
Da ogsaa p aa dette møde tilslutningen var for liden, b l ev r es ultat et det samme som for ri ge gang
D et _ er beklageli gt , at bagermestrene viser
saa lid en interesse for sin stands organisation, at et tillyst møde gang paa ga ng maa h æves a f mangel paa t il strækkeligt fremmøde
For generalforsamlin gen, der skal afholdes i slutningen af november, er der besluttet sammenkaldt et massernøde. D et vilde være heldigt om disse møder blev godt besøgt og saa at man p aa generalforsamlingen valgte en bestyrelse, d er kunde tilfr edsstille d e krav, som det nuværende styre ikk e synes at kunne magt e
Vort foreningsarbeide. *)
Af Haakon Han sen.
Det har hidtil ofte ikk e været l et at arbeide for sam lin gstanken ind en vort fag. N aar en kollega har begyndt at ofre tid og penge for at knytte standsfællerne sammen, har der gjerne været dem, som har skumlet over, h vad der vel kan være grund en til saadan opofrelse Ikk e sjeld en beskyldes han for b are at ville skaffe selv ell er andre en ford el, og man n egter d erfor at vi ll e "danse efter hans pib e", man vil være "fri e folk". Man gl emme r desværre, at vi lid en ell er ingen frihed har , at den bliver mindre, jo daarlig ere faget still er sig i økonomisk henseende.
En ty sk forfatter paa dette omraade udtaler, at man af et fags organisation kan b edømme dets triv sel, thi ud en organisation vil brødnid og usund konkurrance :florere og dette trykk er fa ge t ned.
Desværre p asser d ette saa altfor vel paa vort fag Paa grund af de altfor løse indbyrd es baand, har vi mistet vor handlefrihed. Nu trives der land og strand over en konkurrance, som har sit udspring i misundelse og som for en stor del næres ved mangel paa e vn e til at kunn e kalkulere sin e varer: Vor forenings formaa l er jo at arbeide i retning af vort fa gs heldige udøv el se, og at aabne øinene paa all e dem, som driver faget mod und ergang
Man har tænkt sig, at d et var tjenligt at udsend e en mand t il at virke for forening·ens interesser, en reiseagitator. Denne vil ikke mangle · paa stof, som kan vække inter esse for for eningsarbeidet. Det gjælder b l ot at :finde den rette mand til dett e arbeide.
*) Uddrag af et foredrag betitl e t: ,,Hvad kan der gjøres, for at vække intere sse for de lokale foreninger" Det blev af holdt paa bagermestrenes 5te l ands m øde i Trondhiem d. a.
V or stand lider ikke bare under det almindelige økonomiske tryk, som i vore dage rammer saagodtsom alle næringsgrene - noget som er en følge af de daarlige tider, men vort haandværk virker under sæ rlig vanskelige forhold, som truer vor existence og hindrer haandværkets tidsmæssige udvikling.
Det er et spørgsmaal, om ikke vi selv tildels er skyld i dette. Medens vore arbeidere allerede forlængst har sluttet sig sammen for at varetage sine særkrav, har mestrene længe befundet sig i en ligegyldighedstilstand. Følgerne heraf er ikke udeblevne, vi ser dem tydelig for os: Svendene har ved ih ærdigt arbeide og foreningsdisciplin opnaaet en støtte hos de lovgivende og styrende myndigheder, hvis virkning er vi nok faar føle. Ved sin sammenslutning har de faaet gjennemført sine krav og de har for en stor del opnaaet faste lønningsforhold, medens mestrene faar bære dagens byrde og hede, trykkede paa alle kanter.
Det er først i de senere aar, at sammenslutningstanken ogsaa hos mestrene har arbeidet sig frem til større betydning. Bagerlovens urimelig heder m a att e tilslut vække os op af den uvirksomhedens tilstand, som vi altfor længe havde fondet forsvarlig.
Svendenes organisation har vist, hvad ihærdigt samarbeide kan føre til. Om vi end ikke kan sympatisere med deres maal og midler, maa vi dog give dem den ros, at de ved sin organisa tion har opnaaet store ting. De har ved en skaanselløs ihærdighed søgt at faa alle med og at faa den enkelte til at rette sig efter, hvad der gavner deres stand
Mestrene s organisation har endnu ikke evnet at faa hovedmassen med, skjønt der ogsaa her under foreningens korte bestaaen har været ydet opofrende og fortjenestfuldt arbeide fra enkeltes side . Vi har ønsket at virke ad frivillighedens vei og har skyet tvangsmidler af den art, som svendeforeningerne har funtlet at kunne benytte. Det sømmer sig ikke for os, som borgere af en fri stat, at boykotte vore standsfæller efter svendenes mønster, f. eks. ved at nægte hinanden selskabelig omgang med ikke organiserede, saaledes so m det fik sit udtryk paa bagerforbundets sidste landsmøde i Kristiansand S.
Med · al anerkjendelse for, hvad der er ydet af organisationsarbeide inden mestrenes kreds, maa vi dog indrømme, at arbeidet har
været for spredt Der har været dannet mange tildels lev edygtige lokale foreninger og man har havt syn for samarbeidets nødvendighed, men d et har alligevel man glet paa den lev ende forbindelse mellem foreningerne, som giver en landsorganisation dens effektive kraft. Grundene hertil kan have været flere. Uheldige konkurranceforhold paa stedet kan muligens mangesteds have stillet sig hindrende i veien for dannelsen af lokale foreninger ·og for et frugtbringende foreningsliv. D.esud en har kanske det økonomiske tryk og et maadeligt udkomme hos mange betaget en lysten og energien til en sammenslutning om fælles intere sser -· og dog burde netop disse ting have virket i modsat retning. Dette burde netop have l ært os, at alle ma a med, hvi s vi skal kunne opnaa noget, som er værd at arbeide for, hvis vi skal kunne optage en virksom kamp mod de magter, som er imod os. Men ogsaa blandt mange af de størr e og velstillede bageridrivende har man savnet mod og arbeidslyst til et virksomt foreningsarbeid e De bar mistvivlet om muligheden af, at opnaa noget og er gaaet træt, ved at se standens nederlag: Kampen mod lovgivningens urimeligheder, og dog skulde man hos de større bageridrivende vente mest offervillighed og int er esse
D et er dog ikk e bar e de større bageridrivende, som bør gjøre sig gjældende. Enhv er, der driver selvstændig b agerforretning - selv om den er aldrig saa liden, vil :(øle, hvor skoen trykker og bør være !}'.led paa at arbeide for bedre tilstande.
Det er vistnok mang e, som siger, at hver dag har nok i sin plage, l ad de andre arbeide paa at bedre vore kaar, hvis de kan. Andre er bange for pengeudlæg, synes at vi har udgifter nok før og fuldt op at bruge sin tid til, om man ikke ogsaa skulde kaste tid og penge bort for at være medlem af en forsning, hvis nytte man ikke straks kan faa øinene op for.
Saadanne og lignend e talemaader maa man være forberedt. paa at hør e Men ser vi nøiere paa sagen, finder vi, at de savner et reelt grundlag. Vi maa alle faa øinene op for, at vi er svage, saalænge vi ikke slutter os sammen, men stærke, naar vi i fællesskab søger at fjerne byrderne fra vor bedrift. Vi maa samle os, hvis vi ikk e vil overlad e vore arbeidere at bestemme hvilke folk, vi
skal bruge, og hvad vi skal betale dem. Vi maa samle os, hvis vi vil vinde gehør hos statsmagterne for vore krav og opnaa nogen lett else i de vilkaar, som er en frugt af de nugjældende love.
Men foruden dette, som jeg har nævnt, ligg er det en hel del andre opgaver, som vi maa søge at løse, spørgsmaal, hvoraf vort haandværks trivsel og fremgang er afhængig og som de lokale foreninger har den største interesse af at behandle.
Uden at gaa nærmere incl paa vor hovedopgave, Bagerlovens revision*), skal nævnes en række andre spørgsmaal, som del s allerede er drøftede, dels før eller senere naturlig vil stille sig paa dagsordenen.
Lær 1ing efor holdets tilfr edsstillende ordning er en sag af den største betydning. Det gjæl der at finde en for begge parter tjenlig ordning, hvorfor spø r gsmaalet ogsaa er sat op paa nærværende landsmødes program (jfr Norsk Bagertid. nr. 8 og 10 el. a.)
Oprettelsen af lokale hj ælp.ekasser af forskjellig art, f eks. syge - og b eg ravelseskasser og andre understøttel seskasser. Lignende foranstatninger andensteds hjemme og i udlandet vil her give forbilleder (jfr. Dansk Lommebog for bagermestre side 91).
Indførelsen af en he el s p ri ser og forsvarlig bogførsel i forbindelse med omhyggelig lcalkulation, rnodarbeidelse af usund konk urrance, rabatsystemets og kreditsystem ets regulering, er vigtige opgaver, hvorom man kunde samles. Rigsforsikringens forordninger giver anledning til diskussion Til værri mod usolide betalere kunde der bliv e tale om at optræde samlet ved indførelsen af en "svartebog" o lign
Der er naturligvis en he l de l andre sager, som udkræver en fælles optræden, sager der angaar økonomi og andre standsinteresser.
Hver for os formaar vi intet at udrette for lø sningen af disse spørgsmaa l. De spredte kræfter maa samles og dette ske r foruden ved dannelsen af lokale foreninger, der slutter sig til landsforeningen, ved at støtte vort fagb l ad Norsk Bagertidende, som riu udgives af denne forening . Vi maa holde bladet, læse det, sende oplysninger om de lokal e foreningers virksomheri og ophjælpe dets økonomi ved at skaffe
*) Ofr i saa henseende en artikel i "Norsk Tidsskrift for Haandværk og Industri " nr 26 d. a
avertissementer Vi bø r bevæge vore leverandøre r af mel, smør, gjær, kolonialvarer, papir m . m . ti l at averter e der, og vi bør kjøbe hos dem, der averterer. Ved at læse bladet, holde r enhver sig underr ettet om, hvad der andensteds foregaar af interesse for haandværket, f. eks arbeidskonflikter og deres løsmng.
At en t il slu tni n g til bagermestrenes landsfor ening sel v paa et lidet sted og under smaa forhol d e kan have sin store betydning, viser konflikten i Lill estrømmen (jfr N B. T. nr. 6), hvor svendenes or ganisation vilde nægtc en mester at ho l deJ svend e, som ikke er medlemmer af bagerforbund et. En følge af denne konflikt har ogsaa været, at samtlige mestre der paa ste det har sluttet sig til landsfor eningen, og dette har i gj en l edet til, at vedkommende mester faar være i fred og benytte de arbeidere, han kan arbeide sammen med. Svend ene har mærket, at vor forening eksisterer.
Regler ·om brødforhandling i Kjøbenhavn og omegn samt Fre deriksberg .
Det har sin største interesse for os at iagtta.ge, hvad der i vore nabolande gjøres for at fremme bagerhaandverkets økonomiske interesser. Selv om forholdene kan være noksaa forskjellige fra vore, er der altid et eller andet at lære. Vi hidsætter nedenfor nogle k j øbenhavnske bestem m elser om brødets forhandling Det vare r vel l ænge før vi kommer saa vidt, at vi kan blive kvit d et for faget saa ødelæg- · gende rabatsystem, der ikke kan lede til andet end usunde forhold paa den maade, hvorpaa det dri ves h os os.
§ 1. '
V ed salg a f brød fra butik, :filial eller udsal g til publik u m maa i kke gives tilgift eller raba t under noge n somhe l st form, derunder indbefattet søndags br ød og deslige Ei heller rnaa sal g af brød u nd er de n sædvanlige gjængse pris fin d e sted.
§ 2.
Ved salg af brød til forhandlere, derunder i ndbefattet restaura t ører og lignende, maa ikke under nogens9mhel st form gives mere end 20 °/ 0 rabat (5 0 stk 2 øres brød betales med 80 øre). Herfra undtages dog honningkager og bisqu it
§ 3
B r ød, som en gang _ er modtaget af forhandl ere (m ell em h a n d l er e, restauratører og
lignende), maa ikke tages tilbage, ligesom der heller ikke maa ydes disse nogensomhelst godtgjørelse for brød, som de ikke maatte faa solgt, eller som de maatte faa tilovers. Denne bestemmelse gjæld er dog ikke for rugbrød.
§ 4.
Ingen bager maa oprette, drive, deltage i eller paa nogen maade støtte udsalg af gammelt brød, men kun forhandle dette fra egen butik eller fra de udsalg, hvortil det har været hen bragt til salg i frisk tilstand.
§ 6.
Salg af døgnets bagning til n edsa t pris maa ikke finde sted.
§ 6.
N aar hagere eller forhandlere af brød ikke overholde disse regler, maa ingen bager eller brødfabrik l evere dem brød til forhandling.
§ 7.
Klag er angaaende overtrædelse af disse r egler skal indgives til et medlem af l agets bestyrelse. Enhver klage maa være støttet paa fyldestgjørende beviser, naar der skal tages hen syn til den.
§ 8.
Lagets bestyrelse vælger en kontrol, som skal foretage de endeli ge undersøgelser, hvorfor han modtager et af bestyrelsen fastsat aarligt vederlag. Vedkommende kontrol skal staa til bestyrelsens raadighed, saaledes at han, saasnart der indgaar en melding angaaende overtrædelse af disse regler, øieblikkelig undersøger forholdet og indberetter sin undersøgelse til lagets bestyrelse.
§ 9.
Saasnart kontrollen har aflagt sm beretning til bestyrelsen, skal denne undersøge sagen, eventuelt ved afhøring af den sigtede og afsige sin kjendelse i sagen. Denne kan ikke indankes for domstolene, jfr. § 16 i hjælpefond ets vedtægter*)
*) § 16 er saalydende: Det medlem, som overtræder nogen af de ham ifølge d e foranstaaende bestemm elser paahvilende pligter eller overt.ræder beslutningei, vedtagne af lagets generalforsamling eller af d et i § 9 ommeldte udvalg, vedrørende lønnings- eller brødforhandlingsforhold, kan af bestyrelsen idømmes en bod af indtil 5000 kroner, der indkasseres af oldermanden og tilfald er reservefondet.
§ 10.
Kontrollen skal være berettiget til for sagarnes oplysnings skyld at forl a ng e bestillingssedler eller bestillingsbøger udleverede til gjennemsyn.
§ 11.
Paa l agets aarlige generalforsamling aflægges beretning om kontrollens virksomhed i det forløbne aar.
§ 12.
Disse regler træder strax i kraft.
Korn- og melnoteringer.
Kristiania, 15de oktob e r 1902. Kornmarkedet holder s ig vedvarende meget fast, med gjennemgaaende høiere noteringer; det viser sig nu, at beholdningern e er væsentlig mindre end paaregnet, ligesom ogsaa et langvarigt regnveir i Rusland har gjort veiene mindre fremkommelige, saa tilførslerne til ex porthavnen e er smaa, samti dig med, at behovet e r meget s tort. Man kan saaledes efter al san dsynlighed ikke gjøre regning paa lavere pri ser udover.
D er notere s : Sortehavsrug • kr. 10.00
Danziger
Donau
10 .25
10.25
Tilførslerne den s idste rnaaned beløber sig til ca. 80 000 hl. Sortehavsrug og 6 000 hl. Østersjørug.
Bergen: Rug kr. 10.25.
Norsk bagerforbunds forretningsfører fremkommer i »Norsk Tidsskr. for Haandv. og Indus tri « no. 30 d. a. med en oplysning, som i diss e dage er blevet gjentaget i »B agerforbu ndets blad < for Iste oktober. Det fortælles, at 18 , 684 arbeidere skal have udtalt sig mod mestrenes forslag til revision af bagerloven.
Det kunde have sin store intere sse , at faa oplysning om, hvorledes det forholder sig med denne udtalel se mod bage rloven, saa man kunde gjøre sig et begreb om dens værd. Denne resolution, der skal være tiltraadt af arbeiderne i 254 foreninger, har følgende ordlyd:
»Undertegnede udtaler sin sympati for Norges bagersvende i sin kamp for at bevare, hvad de engang har opnaaet paa arbeiderlovgivningens omraadebagerlov e n
Vi er enige i, at for at fremstille vort vigtigste næringsmiddel - brødet - er natarbeide ikke nødvendigt. Som konsumenter har vi altid følt os tilfredsstillet under den arbeidsordning, som indtraadt e i bagerierne ved bag e rlovens ikrafttræ d en Iste januar 1895, og protesterer vi mod bagermestren es udt.alelser om, at det kjøbende publikum ikke skulde være fornøiet. Norsk bagerforbund bemyndigedes til. om det skulde vær e nødvendigt, at overbringe denne resolution til statsmagtP;rne. <
Er det arbeiderne selv, som har undenkrevet resolutionen, eller er det bestyrelsen i de 254 foreninger, som tilsammen »repræsenterer« det ovennævnte antal arbeidere, som paa anmodning af Norsk bagerforbund s forretningsfører har givet sit bifald tilkjende? Og for
det andet: repræsenterer disse underskrifter den fornødne fagkundskab i bagerfaget til at h ave en begrundet mening om et saadant spørgsmaal som arbeidstiden i bagerierne ?
Send omkring til arbeiderne e n resolution om, at n a tarbeidet er unødvendigt i møll er , træslib eri er og lign. bedrifter og man vil altid faa det samme svar, m en hvor ligger sandhe d en?
Go tebo rg s k o nflikt e n, et efterspil. Som meddelt i vor oversigt over denne arbeidsstansning (N. B. T., nr. 5 d. a ), havde Geiteborgs bagermestre til garanti for overholdel sen af foreningens overenskomst indleveret en pengeanvisning til bestyrel se n , 500 kr. pr. ansat sve nd, dog mindst 5000 kroner. Under hei e den langvarige s trid viste Goteborgs bagermestre en aldrig sv igtende samføle lse mod hv erandre og e n trofasthed mod fagets og foreningens interes ser, som fortjener den s t ør ste ro s , thi v istnok stø tted e Sveriges bagermesterforening dem af al magt med arbeidskraft, tilførsel af brød og kontante penge foruden med personlige opofrels er af medlemmers tid' ) men arbeiderne støttedes ogsaa paa s in kant.
Kampen h avde neppe trukket saa i langdrag, hvis ikke en af bagermestrene, Olof Asklund, troløst h avde svigtct sine standsfæller. Han havde som alle de andre været me d paa overenskomsten, men da konflikten udbrød, viste han sig vaklende og usikker. Ja det i Goteborg udgivne soci a li stisk e blad »Ny Tid« vidste e ndog at fortælle, at han, da han forel agde sine arbeidere de af mestrene vedtagne arbeidskontrakter, tilbød han dem senere stiltiende a t ville gaa me d paa arbeidernes kr av, naar de blot vild e unders kri ve kontrakten, som h a n betrag tede som en ren formsag, et tilbud, som dog arbeiderne med foragt afviste.
Da imidlertid Asklund var den s tørste bagerid ri v ende i byen og da han i s it nyopførte bageri, der skal være d e t største i Skandinavien, kunde beskjæftige en betydelig d el af de streikende s vende, lod svendenes fagforeningsledere intet middel uforsøgt for at bevæge ham til aabenlyst frafald fra kollegerne. Pa a den anden side gjorde mestrene alt hvad de kunde, for at hindre et saadant frafald. S om ek sempel p aa, hvor l ang t man i saa hen seende gik k a n oplyses, at bestyre lsen for bagermestrenes landsforening tilhø d ham at ville forpagte bageriet for en urimelig bøi afgift samt at tilbyde ham et rentefrit laan paa 25 000 kroner for at støtte ham un der konflikten. Men trods dette og uden at tage h ensyn til de n ska de ban derved tilføiede koll egerne og faget, sveg ban i sidste halvdel af april si n »paa tro og love som h æde rlig medborger og haandværker« skriftlig indgaaede forpligtelse overfor kollegerne og slutte de paa egen haand over enskomst med fagforeningen. Han blev med skam og skjændsel ekskluderet af Sveriges bagermesterforening den 24de april. Vi skal senere meddele ordlyden af den skrivelse, som i denne anl edning blev ham til sendt. Den juridisk e følge blev, at han ved Geiteborgs raadhusrets dom tilpligtedes at at indfri sit løfte og betale 12 500 kroner til Goteborgs bagermesterforening og 625 kroner til landsforeningen. :A.sklunds fra.fald maatte naturligvis forværr e G oteborgsm es trenes stilling, men det skal siges til deres ·store ros, aJ kun 2 smaamestre med et par arbeidere hver fulgte hans eksempel. De andre holdt trofast
NORSK BAGERTIDENDE
kampen gaaende i endnu 6 uger. Dette er en uvisnelig hæder for dem og et af de smukkeste bla de i de svenske arbeidsgiveres histori e. (E fter »Dansk Bager- og Konditortidende «).
B ag erne o g tuberkulosen . Norsk bagerforbund har udstedt et opraab til fordel for et rekonvalescenthjem for tæringssyge bagersvende. H erom er naturligvis bare godt at sige. Men opraab et fremstiller forholdene slig, a t b ag erne skulde være i ganske særlig grad udsat for tæring - med andre ord, at bagerierne, hvoraf vi alle i bogstaveligste forstand henter vort daglige brød, skulde være rene tuberkulo ser ed er Heldigvis synes dog ikke denne fremstilling at være gansk e korrekt. Sundhedsinspektøren, hos hvem »Verden s Gang• har søgt oplysninger om sagen, siger, at tuberkulosen snarere forekommer i ringe grad blandt bagerne De almindeligste sygdomme blandt dem er hovne og sa ar e ben og »ondt for brystet•, begg e dele paa gru nd af d e res stadig staaende arbeide. Doktor L. Flock, hvis udt alels e vedligger opraabet, n ævne r - efter 25 aars erfaring so m bagersvendenes sygekasselæge - blodmangel og fordøielseslidelser som hyppiger e sygdomme end tuberkulose.
Vi h a r liggende for os sundhedsinspektørens ber e tning om »dødeligheden i Kristiania inden forskjellige a.Jdre og erhvervsgrene « for tidsrummet 1870 -89. Der :findes følgende: Bagere og konditorer viser de gunstigste dødelighedsforhold af samtlige paa t a bellen opførte haandværk « Og der tilføies, at dette er et mærkelig gunstigt resultat, da jo a rbeidet i og for s ig er anseet for baade anstrængende og paa anden maade sundhedsskadeligt. Længere nede heder det: »A f døds a arsager forekom tuberkulose sjeldnere end sædvanlig (35 procent mod 40 procent). »Verdens Gang < tilføier: • D et skulde a lts aa synes som om bagerforbiindet i sin iver for den gode sag har skræmt sine medmennesker vel meget med den særlige fare for tæring, d e r efter dets m ening skulde indeholdes i bagerierne, og som da ogsaa kunde tænkes at følgø brødet « Man bør mærke sig, at ovenomtalte stati stik (fra 187 0 -89) er fra tiden før bagerlovens ikrafttr æden.
IAve r ter i "Norsk Bagertid end e" efter bager- og konditorsvende eller pladse.
B. A. Minde, Bergen.
Specialforretnin g Maskiner, Apparater og Uds tyr samt alle Slags Ingredienser for
Bagerier og Conditorier Prima Varer . Billig e Priser. Forlang Varefortegne/se .
Største Lag er af H vedemel. lma Rugmel "Favorit". Gryn, Erter og A:ffaldsvar er
anbefale r sin medaljebelønnede nye kraftige Presgj ær.
National Milling eo.'s
(Minneapolis , Minn .)
rundmalede Hvedemel i r e gi st r erede Merker : ,,Golden Sun" (Fancy Patent) ,,Globus" (Patent) ,,Sueeess" (Bes t Bakers)
har nu i ca. 10 Aar vi st s i g a t være det fo r de lagtigste og anbefales derfo r enhver , der vil have paalidelige Kva l iteter Hv e deme l.
Faaes kun en gros ho s
Joh. P. Johnsen, Ki_..sand S.
Tel egrafodr .: "FLORA.". Bergen.. Telefo n : 21
J.v.Coss
anbefale r s in kraftige og holdbare ,,Victoria" Presgjær.
L ager i a lle Landets Byer . Export - Pr i ma Extra i udmærk ede K v aliteter, billigs te P riser. Forsag .F"l.ora.'s S:n:i.ør.
Lage:r: Fischer & Balling, Kristiania, Ludvig Schmidt, Trondhjem .
ca. 30,000 :Eeg. Brøc'l bag-es der daglig i Danmark i O vn e byg~e de a f Fabrik en · ,,STRØMMEN", Randers.
Specia/fabrik i alt Slags Inventar for Bagerier.
En eforh a ndl er e for N o r ge : Fjære & Norberg
Skippergaden 28, Kristiania.
Skriv til os efter Kataloger og Oplysninger !
.Fjære & Norberg
Skippergd. 28 - Kristiania.
Specialforretning i:
Maskiner, Former og Redskaber for Bagerier og Konditorier.
L ag er af:
Æltemasklner, Dampkjedler, Brødsprølter, Deigdelemaskiner, Kavringskjæremaskiner, Mandelrivemasktner, Sækkerensemaskiner, Melsigtemaskiner, Bagetrauge etc. etc. Kolonialvarer for 'Bag erier.
Automatisk Deigdelemaskine. Komm.l a g- er for: Skiens Aktiemølle, Porsgrunds Gjærfabrik. Mandelrivemaskine.
Werner & Pfleiderer
Cannstatt - Wiirttemberg. ;2 t
Berlin - - Kain - Wien - London - Paris - Moskau - Saginaw U. S. A.
Fuldstændige lndredninger
4
for W Bagerier, Conditorier, Cakes, Biscuit-, Deigvare- og Conserve-Fabrlker. Fabrikmærke Patenteret i alle Lande. 96 allerhøieste Udmærkelser, deraf 11 Hæderspriser. -<~
', Universal Ælte- og' Blandemask1"ne for alle Sorter Brødde ige , Kon d itordeige, Kjæx og Biscuit, H onningk age Ma r zipan , Tragant, Ch oco la de, N udl er, Maccaroni etc etc
Damp -BagePovne for alle uorter Bagervarer me d fa st H erd og Udtrækningsher d, 0 , passen de for de mindste Lokali te t er Særegne Ovne med kontinuerlig Drift for Knækkebrød.
De i gvalse. - Udstikningsmaskiner - Nudel- og Maccaronipresser. - Sigtemaskiner. - Deigdelingsmaskiner. - Tablettepresser for Conse r vingChocolade- & Cacaofabrik er ..,__ Bagertrauge. --; T ransportabl e Tobbe- & Brødstandere og alle øvrige Bageriredskaber. - Talrige Referencer i Norge · staar efter Ønske til Tjeneste.
S. & Jul Sørensens bogtrykkeri, Kri s tiania.
Fl\brik mærke.
