AUG. PELLERIN fl.Is &
Co. ' Chri $i i il:wi il Smørfil brik. Fineste Margarin for Taffelbrug og Bagerier
Frithjof Rasmussen
Etabl e r e t 1869. Mel- & Colonialvarer en gros.
Stenersgd. 24, Christiania.
Se Avertissement paa S ide 70
For
ening sanltg ge nd er o. 1.
Kristiania Bagerforening afholdt Massem ø de Onsdag 2 7d e April i A nlednin g af Bagersvendenes Kr av pa a Kr. 20.00 pr. Uge som Mind stel ø n
Ifø lge given Fuldmagt, grundet Lønsog Lærlinge spø rg smaal e t, opsiges der es Svende paa 14 Dage fra 3die mai at regne.
Pa a Bage r s venden es Forenings Vegne: Adolf Bay. f. t. Formand.
V ed lagte Schemaer sendes: A Bay, Brogaden 19 II, ind e n 16de mai Kl. 8 Aften.
I denne Anledning sammenkaldte Bagerforeningens Fo r mand Mass e rn ø de i Industriforeningens Lokale Onsdag d e n 4d e Mai. Af den T ilsl u tn ing, M ø det fik, forstod man s trax, at det gjaldt vigtige Sager; thi da M ø det blev sat, var de r 7 o Bag e ridriv e nde ti lstede. Formanden begyndte Forhandlin ge rn e
Formanden op læs te en Skrive lse fra med at oplæse d e ovenfor c iterede Cirkulærer; Svendene, hvoraf fremgik, at d e forlangte, M es t erfore ningen skulde underskri ve en M indstelønstarif paa Kr 2 o.oo pr. Uge, gjældende fra qde Mai 1898 til qd e Mai 1899, med 3 Maan e d e rs gjensidig Opsigelsesfrist.
Ved Afstemning b l ev enst e mmigt veclta ge t ikke at underskr ive n æv nt e Tarif, men derimod blev vedtaget, at Mestrene ikk e agtecl e a t necls æ tt e L ø nning e me, men beholde dem, so m de nu var, hvilket vi stnok ogsaa vilcle vis e sig at være, hvad Svend e n e kr æ ve r som Mind st e l øn.
Bagersvendene var ikke tilfredse m e d dette Svar, hv o i;for de sammenkaldt e et Massem ø de ; nu skul de man v ise D' Herrer M es tre, hvem der va r de virkelige H e rrer Min imumsl ø nn e n blev fastsat til Kr. 24 .00 , og bed ikke Mestrene paa denn e L ø n med Til sæ tnin g af en Bestemmelse om L æ r egutt e rne s A nt a ! i
F o rhold til Svendene i de forskjellige Bageri er, saa blev Arbeidet at n e dl ægge den r 7d e Mai, idet Bagersvendenes F o re n ing havde sikret sig R e tt e n til at o p sige alle Svende.
De S ve nde, so m ikk e vikl e bryd e Forho ld et med sine Arbeidsherrer, bl ev tvungne med Trusler o m at gjø r es brødløse. Se ir e n var der es, og da ve de Frafal cln e og de Beseire d e!
Til Bagermestr ene indl ø b d e r a ltsa a den 3die Mai fø lge nd e 2 Cirkulærer til frit Valg for Mestrene:
Undertegnede Bagermester forpligter sig herv e d til ikke at lienytte riogen Bagers ve nd under den af Bagersvendene i Kri st iani a satt e L ø nsta rif, nemlig 24 Kr. pr. Uge.
Endv idere godkjender j eg den satte L æ rlin geg r æ nse: 1 L æ rling til og m e d 3 Svende, 2 L æ rlin ge fra 4 til og me d 6 Svende, for m ere en d 6 Svende kan benyttes 3 L æ rlin ge; i int e t Tilfælde m ere end 3 Lærlinge, uanseet hvor mange Bagerie r jeg benytter. Kontrakt en gj æ lcl e r i 2 Aar med 3 Maaneclers Opsigelse; hvis Opsigelse ikk e sker fr a nogen af Pa rt e rn e in<len den Tid, den 17de Februar 1 900, a n sees den g j æ ldende for e t Aa r til.
Kristiania d en Mai 1 898.
han anbefalede Bagerforeningen at vise samme Mod og Viljestyrke so m i Høst, da Svendene kom m e d sit For langende om Middagshvilen. Han h æ vdede, at enhver, der havde sit Lev ebrød kj æ rt, m aa tt e t age sig sa mm e n og søge at redde det ; thi det var sikkert, a t indtog man en bestemt og fast Stillin g, saa ma a tt e man v inde Publikum vil de ogsaa støtte os.
Det frem g ik af de fo rskjelli ge Udtalelser, at nu var man kjed af Sve ndetyranniet, nu maatte der siges ne i Vistnok s log enkelte bange Sjæ le paa U nderhandling, men overbevis t es snart om det forkjerte i den · Fremgangsmaade, Sv e ndene havd e forsmaa e t. D iss e ha vde jo fø r st truet og saa slaae t til; skulde vi som se lvst æ ndig e Mænd ta a le saa d a n Behandling? Var d e t ikk e vor ufr a vi ge li ge Pli g t a t standse den socialistiske Lavine, før den knuste os ful clstæ ndi g t?
Efter endt Disku ss ion - Debat kund e det ikk e god t kaldes, da alles Hi ge n kun gik ud paa dette ene a t gjøre Modstandind g ik man ens t e mmi g p aa a t underskrive fø lgend e Kontrakt:
U nd ertegn ede Ba ge ridri ve nde i Kr istiania fo r pligter sig herved paa Tro og L ove, ved avns U nder skr ift og under e n Mulkt af .Kr. 1 oo for hv e r Sve nd, til ikke at b e hold e eUer an tage i s it Arbeide nogen Bagersvencl i den Tid, Streiken paagaar, indtil B age rfor e ningen s Bestyrelse fa tt er a nd en Bestemmelse.
Forat m es t muligt Br ø d kan sk a ffes, tils tedes Brugen a f L æ regutter og K vindehj æ lp.
D e r blev ligelecles ucllagt e n Liste til Bidr agsteg nin g til e t U nder st ø tt e lsesfo nd for ele Bagericlrivende, der sk ulde m øde øko n omisk e V a nsk e l ig heder , med e ns Streiken varer.
Paa denn e Li ste te g n edes paa Stedet Kr. 12 950, hvilket Beløb, efter al den Symp a th i , vor Sa g sy n es at vind e , vil sti ge betycteligt.
Efter Listemes Paategning h ævedes Møclet, e t Møde, d er bø r staa for Bagermesterne som Begyndelsen til en ny Æra H er saa man ende li g den gam l e, traditi o n ell e Adsk ill e lse mellem S t o rb age r og S ma abage r brudt. Haand i H aa n d sluttede de s ig sa mm en for at kjæmpe mod Soc ia li st ernes ublu Krav.
stø t denne Gang Der es Kolleger herind e paa alle mulig e tænkelige Maader. H a r de øve de Gutte r tilov e r s, saa lad os faa laane disse. Kan De faa ops poret duelig Kvincl e hj æ lp, saa send os d e nne. Skulde Ho veds tad e n løbe d en Re siko at lid e Brødmangel, ela trods Svenclenes Trusel om Arbeidsnedlæggelse og se nd os Brø<l.
Seir er de Bageridrivencle i denn e Kamp, da kan De være tr ygge for lignende Overfald; tab e r vi, saa kommer n o k Turen til Dem ogsaa !
Streiken. (Indsendt )
D a Bagermestrene ifjor g ik ind pa a Svendenes Forlangende og satte Mindstelønnen op til 2 o Kr. pr. U ge ucle n dog a t forpligte sig for læ n ge re Tid e nd e t A ar, var baade Sv ende og Mestr e t ilfr e dse m ed Ordningen, og man haab ecle paa en bedre Forstaaelse og bedre Samarbeid e , end hicltil havde været Tilfæ lcl e Mestrenes lm øcle kommenhed skyldte s ingenlund e Frygten for e n St r eik eller Udsigten til at blive uden Arbeidshjælp.
D e r e r ingen, som er uund væ rli g her i Verden, og el e t b urde Svenclene ogsaa e rindre Menneskene er heldi gv is udruste<le med en El as ticitet, en Opfindsomhecl og Energi, d er i vanskelige Tider har hjulpet dem til at kl a re værre Ting end e n almindelig Streik, · 'og i sær i vore Da ge vil det n eppe skorte paa Arbeiclshjælp, naar man tager i Betragtnin g d e n s tore Re se rve, Kvinclerne , som altid staar r ede til at tr æde hjælpende til og bruge de Kr æ fter, so m før p aa Grund af Forelomme, forælclede Beg rebe r og to sse t Kritik har lig ge t ubru g te. Vi ser jo, h vo rledes K vinclen Aar for Aar slaa r s ig fr em , k o nkurrer er med Ma nd e n og konkurrerer med H e ld H a r hun ikk e den fysiske Styrke, saa eier hun til Gje n gjæ l cl den se ig e Uclholdenhed og Taalmodighed, der ofte vind er l æ nge r fr e m I
D e rtil kommer, at Kvinden er beskedn er e i sine Fordr in ge r, har m ere ø konomi sk Sands og er som Regel samvitt ig he dsfu ld ere K vinderne h a r hidtil ikk e særlig konkurr e r e t m ed Mæncl i Ha a nd værksfag · men den Tid e r ikk e fjern, og vi har jo her i Kristiania gjo rt en s muk Begynclelse. Der er m a n ge H aa ndv ærk, som særlig li gge r for K vinder, og blanclt disse skul de en tro, at Bagerfaget som e n .Gr e n a f Madlavningen ikk e maatte li gge al t fo r fj ernt. N u, da Maskinerne fortrænger og e r s ta tte r den fys isk e Kraft, eler før var uundværlig i et Bager i, er sel ve Bagningen m e r e afhæ n g ig a f den A kkurat esse og Omhyggelighecl, som maa til, den R enli g hecl og Iagttagelse af a ll e Forskrifter, som er abso lut nødvendige i et Bager i , og ele t vil vi a nt age, at Kvinder vil klare lig esaa godt som Mænd.
Efter For lyde n de agte r Brødkjørerne at Vi skal , før Artikelen slutt es, tilføie til slutt e s ig til ele streike n de Svencle.
Hvis dette Cirkul æ r e ikk e tiltalte Mest- vore Kolleger uclenfor Kri st ian ia, at in gen r e n e, forelaa det an d e t: bør lad e d enne Leilighed gaa ub enyttet h e n ;
H er vi l ogsaa Kvinder kunne anve nd es med Held. Vi ser jo dag li g, at Piger kom-
mer inc! fra Landet med Me lk og kj ø rer rundt til Kunderne i Bye n. Kan Kvinder kj øre Melk, kan de ogsaa kj øre B rød, og de r lind es vist mange Piger fr a Landet, der med Glæde to g en saadan Post i Byen.
Hvorom a ltin g er:
Bagermestrene staar ikk e fast for Hj æ lp. Sv end ene b ø r bet ænke dette, og mens det endnu er Tid, gjøre de Skridt, der er n ø d ve ndige, fo r at forebygge, a t Konflikten gaa r til den Yderlighed, so m det nu truer me d. Sund Sands sku lde j o sige dem, a t de i dette Tilfæld e vil komm e til at tr æ kke det korteste Straa; deres Fordringer e r enestaaende, og de staa r i enhver B etyd nin g a f Ordet ene. D e har in ge n s Sympathi; b aade Press en og Publikum t age r Afstand fra d e m.
Det socialistiske Tyranni.
«Mgbl. » skriver:
Fra sag k y ndigt H o ld har v1 modtaget F ølge nd e:
B age rstr eiken viser a tter, at vor Tids Arbeid e rkrav i mange Ti lfæ lde e r af socialist isk prindelse Herkomsten er her ikk e vanske li g at atlede. H vad kan vel t æ nkes mer e karakteristisk, e n d at Svenclene vil afgj ø r e, hvor man ge L æ regu tt e r en Mester skal anve nde i sit V c rkst ed, j a hvo rvidt denne overhovedet skal have Berettigelsen til a t udl æ re ve nde i sit Fag eller ikk e Af praktiske Hensyn vil det nemlig være umuli g t a t udl æ re nogen i Faget, hvorefter Bage rsvendeFor e ningens Paastand kun en L æ rling kan anvendes. Fornt en Lære g ut s k a l kunne uddannes i s it Fag, er det n ød vendigt, at der er Adgang til Forfremmelse. I modsat Fald v il L æ regutten blive staaende paa sa mme Begynderplads, hvor han fra først a f blev anbrag t.
D et forlanges, a t AntalJet af Læregutter skal være afbængigt af det Anta l Svende, e t Bage ri sysselsætter. Forholdet e r imidl ert id dette, at ju st de mindr e Bagerier er de, hvor L ær eg utt e r anvendes, og hv o r disse ogsaa paa Grund af deo mindr e gje nn e m fø rt e Arbeidsdeling faar den als id igs t e Uddanne l se. Større Bager ie r , hvor de forskjellige G r ene af Bagningen er mer e fordelt, har i mange Tilfælde sl et ikk e Læregutter og ønsker heller ik ke at have saada nn e Ska l nu disse paatvinges saa d a nne - e ll er er rn aaske sn a r ere Meningen d e n , a t faa ell e r in ge n ska l uddann es i Faget, og at derved det n æste Krav, Fastsættelsen af e n Miodsteløn, s k a l faa den forønskede Virkning, at e nh ver Dosmer skal betales med denne for en saada n ikke daarlige Løn: 26 Kroner om Ugen? Apropos «Mindsteløn » e r ikke ogsaa den e t noksaa morsomt Exe rnpl a r af Slægten? Den synes un dfanget af Uvidenhed og født af Socia li sme og har medfødte Anlæg i Retning af a t gjøre gam l e Folk arbeidsløse. Disse, som tidli gere til en mindre Løn fandt Anve nd e lse til lett ere A rb e id e i Bageriet, er ved denne
Bestemmelse - so m n a turligt er - ikk e l æ n ge re a n ve nd.bare. K r avet om Læregutter in deho lder et li gefrem Forbud mod Fagets tilstrækkelige R ekrutteri n g, som ind en k o rt Tid vil medfore Mestrenes fuldstændige Afhæ n gighed af det for Behovet util s tr æ kk e li ge A nt a ! Sve n de Denn e Fordring e r det, Bagennestr:ene h ar fondet at m aat t e mod sæ tt e sig. Sku l de det ikke ogsaa sy n es berett ige t, at e n fast og enig Modstand r ei st es mod et saa meningsl øs t Krav, der paa den mest urim el ige Maade griber ind i Mestrenes Ret til at indrette s ig i sine egn e Verksteder og anordne deres Drift? Mod Lø n skravet har der d e rim od ikke været r e ist no ge nsomhelst Modstand Det har ikk e havt nogen lndflydelse paa Mestrenes nu med e n m æ rkelig Sam st em mi g h ed fatted e Beslutning om at opsige sam tlig e Svende og su bs krib ere ti l et Fond til Støtte af de dertil tr æ n gende Mestre
D et e r n ødve ndigt, at der protesteres m od den s tad ig anve ndt e og ofte h ø ist ukorrekte Fremstilling, at det kun gjælder e t L ø nskr av. Lønskravene e r i deo senere Tid me ge t sj e ld e n A a rsag til en Arbei ds nedl æggelse. Det e r de soc iali stiske Ind g reb i Bedriftern es Administration og fri e Udøve lse, der i n æ rv æ r e nde og de fl e ste lign e nd e Tilfæ ld e er Aarsag til, at en mind e li g Ordning er umuli ggjort.
Mod deslige socialistiske Ind g r eb , der e r beregn e d e paa at berøve Arbeidsgiverne Ledel se n af Bedriften og Myndigheden paa Verk st edet, e r det, at disse - dreven a f den ren e Sel vopholclel sesdr ift - samler s ig til e nig Modstand. For Frihed i Udøve lse n af sin Bedrift e r det, vor Tid s Arb e ids g iver kj æ mper. Lønskrav - de være rim eli ge eller urimelige - om disse k a n der forhandle s; men mod det socialistiske Tyranni reiser m an sig til e ni g Kamp.
Dette Tyranni øves ikk e blot overfor Arb e idsg ivern e. Arbeiderne selv e r in genlunde d e, der mind s t lid e r derund e r. Med de mest utilhyJJede Tru ler tvinges de in d und e r det str e n ge Reg ime, der kjører dem med baade s tr am me T ø mm e r og lan g Svøbe In gen bør i vor Tid være i Tvivl om, hvilk et tandpunkt man bør indtage i den paagaaende St rid, - den er en Fr ih edskamp paa H aanclverkets Omraade
Konditorern e og Arb ei dsspørgsmaalet.
I en Art ikel i dette Blads To. 6 blev . red egj o rt fo r de Fordr in ger, Konditormesterne paa s in Side opst ill ede med H ensyn til Sammensætningen af Konditorsvendenes Komite, forat man i Fællesskab sku ld e kunne enes om en Ordnin g af Arbe idsspørgsmaa let i Koncl it orierne. Som Svar paa Mest renes Skrive lse i denne An ledning indl øb fra Sve nd ene følgende, dateret 1 8de Marts:
«I Besvarelse af den æ red e Mesterforen in gs Brev af 11 te d. M tilbagemeldes, a t der fra Svendenes ide intet vil væ r e i Veien for e n Forhandling mellem 2 af begge Fore nin ger opnævnte Komiteer· dog vil man have fuldt frie Hænder med Hensyn til s in egen Komites Sarnmensætning.
Det fremgaar n em lig af D eres Skriv else, at Mesterforeningen ogsaa vil have Iodfl yd e lse paa Valgene af Svende n es Komite. V id ere meddeles, at man ei heller kan udpege den opnævnte 5 Mands Komite med saadant Mandat, at den kan træffe nogen endelig Afgjøre lse. Denne maa nemlig tr æftes i Foreningen.
H vis Mes t e rfor eningen ind gaar paa ovenn æv nte Betin ge lse r, m aa M øde berammes ind en den 23d e ds Vedlagt ove rse nd er vi D e m vo rt Forslag:
1. Arbeidstiden sæ tt es ifra Kl. 7 Morgen til Kl. 7 Aften.
2. Svendene er dog villige til at arbeide ifr a Kl. 7 til Kl. 1o Aften imod en Extrabetaling af 0-50 Øre p r. Time.
3. Fra Kl. 1o til Kl. 1 2 at 0-70 Ø re pr. Time.
4. Svendene sk a l væ r e forpligtet til at ud føre Overtidsarbeide paa ove n a n fø rte Vilkaar, saa trernt det g j æ ld er Bestillinger. 'Imodsatfald h a r h a n s in fri e Vilje.
5. Alt Søn- & H elligdagsarbe id e betales med 0 50 pr. Time.
Paa Kr. a Konditorforenings Vegne P. Rynning, Forma nd
D en ne Skrivelse bl ev zode Marts behandl et af Konditormesternes Komite, der tilskrev Svendenes Bestyrelse saaledes:
«I Besiddelse af D e r es æ rede a f 18de ds. meddeles, a t Skrivelsen m ed ve dføi ede Forslag e r id ag behandlet i vo r Komit e. H er til skal vi tillade os at bemærke, at med Hensyn til Deres Bemærkning ved Sammensætningen af Svendenes Komite kan vi in ge n Vanskeligheder tinde ved at indvælge Svende fra de stø rr e Konditorier, da v i a ntager, at det væsentlig er disse, der øns k er Forandring i de nuværende Forho lde. I saa Tilfælde maatte disse have størst Inte r esse af at væ r e Medlemme r og saaledes ogsaa gjeme deltage i den eventuelle Kom ite
Vide re bemærkes, at det vedfø i ede Forslag e r uantageligt i de n Form, hvori det e r fremkommet. »
I en ooget ændret Form fore li gger nu Svendenes Lovforslag, vedtaget til Fremsættelse for Storth in get af H r. Typograf A Andresen: «Til odelsthinget.
Kristiania konditorforen ing (svendenes ) tillader sig herved i æ rbødighed at indsende til sto rt hinget forslag: principalt om tillægslov til bagerlove_n af 1897.
subsidiært om, at konditorfaget so r terer under bagerloven af 1897.
Som begrundelse tillader man si g at anføre den n ære forbindelse, der hersker mellem bager- og konditorfaget, og at man ogsaa saa lecles kund e paaregne en li gne nde beskyttels e, som førstnævnte fag allerede har i loven af 1897, og tillader man sig at henvi se til dette lovforsl ags motiver. Da man imidlertid er fuldt opmærksom paa, at elet har sine vanskelighecler absolut at begrændse arbeidstiden som skeet i bagerfaget, har man kun vovet at foreslaa bestemt arbeidstid ( r 2 timer, iberegnet sædvanlige spise- og hviletider, lørdage dog indtil I 6 timer) med tillaclelse til paa nærmere fastsatte betingelser udenfor denne tid at benytte mandskabet
Man skal til belysning af forholdene tillade sig at oplyse om, at den nuværende arbeidstid vanligvis er 1 2 a 13 timer, ofte længere, og i enkelte tilfælde indtil 24 timer itræk, uden anden hviletid end den, der meclgaar ti l spisningen; søndage og helligdage gjør for de flestes vedkommende !iden undtagelse, idet der paa disse dage arbeides gjennemsnit 6 og op til I o timer. Forslag til lov om arbeide i konditorierne.
§ I.
I konditorier skal for arbeidere (svencle og lærlinge) alt arbeide være forbudt paa søndage og h elligdage ; disse regn es fra foregaae ride aften kl. 1 o til vedkommende søneller helligdags aften kl. r 2 ; dog undtages konfirmationssøndage, da arbeidet kan foregaa til kl. 10 f. m.
§ 2.
Arbeidstiden maa for den enk'.lte a rbeider ikke overskride 1 2 timer i døgnet alle hverdage undtagen lø r dag, da arbeidstiden kan udstr æ kkes til 16 timer, medregnet sedvanlige spise- og hviletider.
§ 3·
Hvis en arbeider anvendes i konditori paa den forøvrigt tilladte tid før 6 morgen eller efter 6 aften, fradrages der i den daglige arbeidstid en og en halv gang saa lang tid, som det eventuelle arbeide har krævet.
§ 4.
Drives konditoriet af flere i fællesskab, ansees kun e n af disse ligeov e rfor nærværende lov som arbeidsg iver , meclens ele øvrige bliver at anse som arbeidere Hvem, der bliver at betragte som arbeidsgiver, ska l uden ophold meddeles politiet, der ved ops la g i vedkommende konditori bekjendtgjør dette.
§ 5.
Samtykke af vedkommende a rbeider fritager ikke for straf, og er en arbe id sg iver ansvarlig for, at der ikk e arbeides utlover den lovb estem t e tid.
§ 6.
OYertrædelse af denne l ov straffes med bøder fra k r. 1 o,oo til kr. 500,00, der tilfalder konditorsvenclenes syge- eller understøttelseskasse.
Kristiania den 2I<ie april 1898. - For Kristiania konditorforening Paulo v Rynning, formand.
Dette Lovforslag blev paa Møde af Konditormesterne r r te Mai taget under Behandling; man enedes om at indg aa til Soc i a lkomit ee n med følgende Skrivelse:
Til
Komiteen for soc iale Spørgsmaal.
I Anledning af Kristiania Konclitorsvendes Forenings Forslag til Konditorlov af 2 1 de April 1898 maa vi tillacle os at gjøre opm æ rksom paa , at Konditori og Bageri ikke, som i Svendenes Forslag fremh ævet, staar i n æ r Forbindelse med hinanden Dette fremgaar ogsaa tydeligt deraf, a t Svendeprøven for begge Fag er ·høist forskjell i g.
Dertil komm er, at Konditorierne i Regelen driver Kafevirksomhed, som er en meget væsentlig Indt æg tskilde Hoteller og Beværtnings etab lissementer har somoftest Kokke, der er udlærte Konditorsvende, og følgelig maatte saadanne Restauranter ogsaa komme ind under samme Lov.
Man skulde være tilbøielig til at tro , at det fremkomne Lovforslag nærmest er et Produkt af Konditorsvende, som arbeider hos Bagere , der driver Kondi t ori som Biforretning, d a de fleste Svencle i Forretninger, hvor der udelukkende drives Konditori, ikk e er Medlemmer af Svendenes Forening.
Vi haaber og forventer, at den ærede Komite ikke vil fatte nogen afgjørencle Beslutning i Sagen, inden denne foreligger nærmere udred et ogsaa fra Konditormesterne, saavel her i Kristiania som i Landets øvrige Byer.
Brødpriserne
Allerede i Janu a r forefaldt de første Uroligheder i Itali en paa Grund af Brødprisernes Forhøielse, der igjen var en Følge af Kornprisernes Stigning. Beholdningerne i de kornproducerend e Lande i Europa var ualmindelig smaa, og det var derfor n a turligt, at man vendte sine Ø ine mod Amerika som det Land, der altid har havt saa stor Overflod, at det il5-ke a l ene har kunnet brødføde sine eg ne Børn, men tillige har formaaet at m æ tte Europas hungrige Befolkning. Man sa tte al tsaa s in Lid til Amerika, sk j ønt Ber etningerne derfra langtfra lød saa gunstige som e ll ers. Beholdningerne var ogsaa der mindre, og H veden steg jevnt og sikk ert paa Markedet.
Konflikten med Span ien s tramm ede Friserne endnu høi e re, indtil Krigserklæringen b ragte dem til Høidepunktet. I det sydl ige Europa, hvor Hveden sp ill er en saa sto r Ro ll e, har dette Forhold skabt rent uuclholdelige Tilsta~1de. I Spanien, Galizien og især i It alie n er det kommet til store Ex cesse r, som har antaget en Karakter, der er rent faretruende, og for flere af Italiens Byer som Milano, Neapel, Ancona og Bari er endt med, a t Byerne er erk lærede i Beleiringstilstand. Bagerbu tik erne er stormede og plyndrede, og Gadekampe, hvori Kvincler og Børn har deltaget, har forefolclt flere St eder Det er gru -
opvækkende Skildringer, som Telegramm erne daglig bringer' om Tilstanden i Italien. I Norditalien kommer dertil, a,t Floderne er gaae t over sine Bredder og h ar anrettet store Øde lægge lser; Sæde n er bortskyllet, og Udsigterne for den kommende Høst er saaledes alde le s tilintetgjort e Fra Flarens mel~es, at Vandet staar alenhøit i Gaderne, og fra Ravenna og andre Byer i Norditalien lyder samme Beretning. Tilstanden er aldeles gruopvækkeride, siger Flygtninge, som kommer derfra. Mord og Røveri hører til Dagens Orden, og Militæret har langtfra, trods den grusomme Strenghed, det har udvist, ikke magtet at gjenoprette Ordenen, som det heder · i Telegramrnerne.
Der er vel n eppe noget Land, der har været saa hjemsøgt i Aarrækker som det ulykkelige Italien. Som Stormagt har det været nødt til at holde en Hær og Flaade, der s taar paa H ø ide med andre Stormagters, og de trykkende Militærbyrder ~ar ikke rnindst bidraget til, at Folket er nedsunket i Fattigdom og Elendighed.
Den vanvittige Abyssinerkrig gjorde ikke T il standen bedre, og selve Administrationen er jo saa yderlig slet, at en Revision af det hele Embedsverk vistnok er høilig paakrævet; men a l denne Elendighed overdøves ganske af Raabet paa Brød, der lyder fra Tusinder af Struber.
Naar man ser hen til disse Tilstancle i et af Europas rigeste og frugtbareste Lande, bekjendt for sit herlig e Klima, hvor der skal overmaade !idet til for at leve, maa man uvilka arlig drage en Parallel med Norge, «et fattigt Land » , som det i Almindelighed kaldes; men vil vi sammenligne det med Italien, maa vi vel nu kaldes rige.
Kornet er ogsaa her dyrt, og VI maa følge med i Markedspriserne; men hidtil har dog ingen manglet Brød. Trods Forhøielsen og trods Svendenes stigende Krav, har Bagerne hidtil lever et sit Brød lig esaa godt og ligesaa stort som før Prisstigningen, og det er deres ,i\.gt fremdeles at skaffe sa mme Vægt og Vare, selv om Svendene, som bebudet, agter at «erklære Byen i Beleiringstilstand» og forsøge paa at naa sit Maal ved e n Udsultning.
I denne Krig har imidlertid Mestrene hele Pub likum paa sin Side, saa man kan imødese de kommende Dage med megen Sindsro
F ra 'Christi anssund N. har V I modtaget Følgende:
V ed lagt sendes et N urner af det hersteds udkommende Blad «Møre Tidende », hvoraf vil sees, at Bagerloven i sin nuværende Sk ikkelse er Gjenstand for en temmelig haardhændt og meget velbeføiet Kritik.
Artikelen i sin Helhed l yder saaledes: «Bagerloven er ikk e den bedste af de mange d aa rlige Love, som har seet Lyset her i Landet i de senere Aar. I sin nuvær ende Skikkelse tr aadte den i Kraft den 6te
Augu st ifjo r , m e n har a ll e rede givet Anledning til en R æ kke Mulkteringer og en h e l Del Chikane ikk e m indst paa vort Sted Dette er noksaa fork larligt, naar man husker paa, h vor d a n Lov e n bl ev til. D e t var Svendenes ens idige Udkast, som b lev Lov. Mestrene blev ikke h ø rt e, og den Behandling og Kritik, som blev Udk as tet tild e l , geraacle r ikke Thingets «Soci al komite », som ma n ventede sig saa m eget af, til m ege n Æ re Det er navnli g Lovens Bestemmelse om, at al Brøclbagning sk a l være forbudt paa Søndage og andre Helligelage, disse regnede fra den f orega a en d e Dags Aften Kl 6, som er Aarsag i d e mange Mulkter og Anmeldelser. Dette Forbud er i høieste Grad vi lkaarligt og ude n Tvil altfor !idet overveiet Man har jo her med en kemi sk Proces at gj ø r e , og d et er sandelig ikke saa let paa e n Prik at ' beregne, hvor lang T id den vil t age, afhæn g ig, so m den er af Veiret, af Suren, Melken osv Er man uheldig m ed Suren f. Ex., tager naturligvi s d e n hele Bagnin g adskillig l æ nger e Tid e nd sæ dvanli g og paaregnelig. Det k a n da le t h æ nde, a t Brødet Kl. 6 L ø rdag Eftermiddag staar halvstegt i Ovnen. Efter den nuværende Lov har e n Bager ela kun Va lge t mellem at tage Br ø det ud i sin ufæ rdige Til s tand, hvorved d et Hele bedærve!', eller at ta ge Mulkt fra 1 o til 5 oo Kron e r. Sligt er j o mening sl øs t. Og saa det, at Mesteren ikk e se lv ka n faa Lov til a t arbeide efter den lovbeste mte Tid. Menin ge n med Loven var ve l a t beskytte L æ rlin ge og Svende, hv ad dis se ganske vist tr æ n g te h ø ilig til. For før, har vi h ø rt sige, b e hand ledes diss e mere som Dyr e nd som Mennesker. Men Meningen kunde , burde ialfald ikk e være at lægge en sa adan Hemsko paa Bedriften, at den hele Bagernær ing trues med Ø del æggelse. En dygt ig og drift ig Bager hindre s nu ligefrem i a t arbeide sig frem her i Landet. Og saa det utaal e l ige Spioneri, som Love n a lt ha r o p elsket. Det er nemlig forbudt at bage fø r Kl. 6 om Morgenen eller i Middagstiden, hvad S\-endene selv ofte ø nsker, fo r derved at kunne blive tidligere fri om Afte n en. Se lv om Sve ndene mod l\iesterens Forbud bager i denne Tid, vanker der Mulkt - nemlig for Svendene. I e t h erværend e Bageri blev 3 Svende forleden af denne Grund il ag t hv er 1 o Kroners Mulkt Og da de har !id e n Raad, væ lge r de k a nsk e a t so n e Mulkten med Fæ n gsel paa Vand og Brød i 3 Dage hver. Ja, den e n e , som er for un g til at sidde paa Vand og Brød, maa sidd e i 12 Dage paa sædva nli g Fangekost Og imedens staar Mesteren de r ud e n Hj æ lp. Og man maa tro, de r passes god t paa, at in ge n Overtrædelse gaar upaatalt h en Sp ione ri et ska l gaa saa vidt, at man e nd og ved Nattetid tr ænger sig ind og l ægger sig i fremmed Hu s for at kunne «melcle » Vedkommende. En Fora ndrin g i dette Stel synes os h øist paakræve t, og elet e r at haabe, at den Bagermestrenes Foren in g, som e r under Opse ilin g her i Byen, vil gr ib e Sage n kraftig an.» Det· er visse li g bemerke l sesvær di gt, a t
man ogsaa ud enfor Faget er blevet op m e rkso m paa denne Kar ikatur af en L ov
Som d e t vil sees, er d er e t Par Smaafe il i S tykket, eler k an rettes. I Tirad e n: «afhængig, som den er a f V eiret, af Suren, Melken osv. » skal væ r e: «af h æ n g ig, som den e r a f Temperatur, frisk eller mindr e frisk Gjær og man gfo ldi ge andre Ting, f. Ex , at e n Svend eller L æ regut af Li gegyld ighed ikk e gider varme Melk e n til e n R æv osv. » -
D e 3 Svende, so m er n æv nt , ska l være
3 Læregutter.
Ligeledes er de s idst e Linj e r, hvori om tal es e n opr e tt e ndes Bagermesterforening, noget misvisende. Det vil jo se l vsagt være umuli gt for en enkelt For e ning at faa no ge n Forandring i Stellet, saalænge vi har denne umulige Loven at drages med. D e r maa vel mindst blive en Sammenslutning a f a lle Bagericlrivende Landet rundt, og kanske det endda v ikle være vanskeligt at faa no ge n Forandring til det Bedre g j e nn e mført.
Det Tilfæld e, hvor en Mest er e r anmeldt til Mulkt, fordi Suren s tod i Ovnen Kl. 6 e n Lørdag Eftermiddag, saa h an fø lgelig maatte kaste den ud se lv, i Tid en m e ll e m Kl. 6 og 7, medens der samtidig blev t ø rr et nogl e Placler sniaa Sukkerkavring e r, e r nyli g h æ ndt hersted s og skal for Meddom sr e tt e n i den n æ rmeste Fremtid.
Spørgsmaalet er a lts aa, om ove nn ævnte Arbeide, so m en Mand udfø r e r m ed sine egne H æ nd e r og paa sit eget Verksted, k an r eg n es for selvstændig Bagning og saaledes k omme r i Strid med Bag e rlovens § 1.
I Tilfæ lde vedkommende Mester ikk e blir frikjendt ved Meddomsretten, s kulde det væ r e h ø ist int eres sant at faa h ø re den æ r ede Redaktions Mening snarest, - e nten s kriftlig eller g j ennem vort Fagblad - om ha n bør appellere til høiere Instans eller ved t age Dommen
Vi har h er Kri stiania havt et lignende Tilfælcle for en Tid sid e n Mesteren blev mulkteret, da d e t paaklagede Forhold kom ind under Kategorien Bestemmelse o m Arbeide paa Helligda gsa ftener i Bagerier. Denne Beste mm else i Bagerloven om A rb e id e paa H e lli gdagsaft ener e r ligesaa urimelig og rigor øs som a ll e de andre Bestemmelser i Bagerloven og bør jo ogsaa b liv e Gjenstand for nærmere Drøftelse under et even tu elt Landsmøde. Red
Kornmarkedet .
Den stæ rk e Stignin g paa Kornmarkedet har de forløbne r 4 Dage taget yder li gere Far t , sæ rli g da for Hvedes Vedkommende, som paa New-Yorkercørsen e r gaaet op i store S pran g dels paa Grund af den der opererende «Ring », so m und e r støttet af Krigen har drevet Fr ise rne op i en aldeles uventet Grad, dels ogsaa paa Grund af de knappe Beholdninger.
Ru gma rk edet har h o ldt s ig ads killi g roligere, men e r dog steget ikk e ubetydelig, og da Sti gn in gen h e r e r gaaet g r adv is og n a turli g fr e m , er Faren for Tilbageslag nepp e st or. De usædvan li g gode Pr iser lokke r Rug frem fr a a ll e Hold, saa Tilførslerne nu er noksaa gode, men e n sli g forceret Expo rt tager selvfølgelig stæ rkt paa Reservebeholdningerne, saa det tør nok tilslut komme til at knibe, naar v i begynder at nærme os den nye H øst.
Sku ld e den ikk e sl aa godt til, kan elet blive kn apt nok, id et man da ikk e k an paar eg n e sy nd erli g st o r e He h oldnin ger fr a det foregaaende Aar.
Beregningsbog for Hagere .
I disse Dage er der udkommet en Bog, som vil hjælpe mangen Bager til at kunn e bedømme, om han bager sin e Varer med Tab elle r ikk e. Fo rh envæ r ende Bager og Kj øb m a nd I. Hamre ha r ved et virk e lig fortjenstfuldt Arbeide faaet ist a nd e n Beregnin gsbog for Bagere, en Bog, som Redaktion e n med Glæde a nb efa ler, o me nd skj ønt Prisen paa den synes n o ks aa høi. Man faar i denne Bog et kl a rt Overblik over, h vo r s to r e n Vare k a n hages efter ele forskjell i ge Melpriser, og en h ver Mester k a n se l v lægge til, hvad h a n ønsker til Bestridelse af Hu sl e ie, Skatter, A r be id somkos tnin ger og Fo rtj e neste.
Bogen er meget praktisk og anbefales derfor paa det Beds te.
Den erholdes for Tiden i Bladets Expedition, Universitetsgd. 8, og koster h eft e t Kr. 5.00. indb Kr. 6.oo + 30 Ø r e i Porto for Uclenbyesboende
Fo r s kj e lli g t.
International B a geriudstilling i Haag . D er er til In dredepartemen fb indl øbe t Meddelelse om, at der i Sommer , fr a 4de Juli til 2d en A u g ust, vil blive a fholdt en international Bageriudstilling i Haag. Reglement og n ærme r e Bestemme lser for Udst illin ge n ligger til Eftersyn i Indr edepa rt emen t ets 2det Indre-Kontor.
Atter et s o ci ald e mokra t i sk Bag e ri falli t. Det i s in Tid med saa s t o r Brask og Bram grundede «Første Wiener A rbeicl erbageri », hvortil man fra Akt iehavernes Side havcle næret saa store Forhaabninger, er gaaet fal lit. Denne Meddelelse stod at !æse «Wiener Amtsblatt » a ll erede 24de Ap ril.
.Æg! .Æg!
Alle Sorter en gros til billigste Priser. N . Q vist, Y oungsgaden 6 Hansen & Stensrud
By g m e str e.
Joh. Baumann & Co.
(forb en T/Jygesen & Ellh1gsen). Mel- & Fedevareforretning en gros.
All e Sorter }lvede- og Rugmel samt pri ma norsk Smør anb efa les t il D age ns l aveste Priser. Contor & Lager: Dronningen s Gade 11. - Telefon No 700.
Otto Chr. Bøhme & Co. Kolonialforretning en .gros CHRISTIANIA.
Æg
norske og- danske en g- ro s ho s
ANDRESEN & MØYSTAD
Frithjof Rasmussen
etab l eret 1 869
Stenersgd. 24, Christiania
fører a ltid p aa L ager de væsentli gs te il B agerib e drift en h en h ørend e Varer saasom :
Hvedemel
rundm & finmal et, ungarsk 1 a merik a nsk, fr ansk, boll., ty sk, dan sk & nor s k i d e mest brugelige K valiteter.
'665 Sem & Mehl. 665 Christiania, Skippergd. 22. Sukker Rugmel
Sirup
Bygningsartikel-
Com pagniet
anbefaler:
Gulvfliser,
ensfarvede og mønstrede Fayancefliser
opsat i :fl er e af Christianias største Bagerier.
Elektrisk Kraftoverføring for l\fas kinba ge ri er.
Lille Grænsegade 1. .
Gerners
Gjær- &,Spritfåbrik
--= Moss =-
anbefaler s in Gjær so m særdeles fordelag·tig.
Forhandlere i alle Byer.
Æg
danske og norske en gros
Joh. M. Ruud
Møllergaden 6.
bj emm a let & ud enl a ncls k af alle
Hvedemel M ærk er.
Mandler
Rosiner
Succade
Kryderier Cocusmasse etc. etc;
Marmelade, Geleer, sylt ede Valnadder , g rønn e Banner, Blomster , Blade, Border, Ka gepapir, Kagefade , lsboxer, lsopsatse , Pyramider, Oblater, Marzipan- og Naddemasse , Blo kl a kritz anbefales af eondifor H. Pafz, Christianssand S. Efabler ef 187 5
:Srødr. Thomsen
Tol d bodgad en No 3
Laig IF ~, mi QJFik Sli!OOØF" - Tel efon No. 11. -
Potetesmel .
Sukker
T ysk, Holl. & Li vp , Farin, Str ø& Flors ukk er.
Sirup
eng. & amk i ma n ge forskje lli ge K valiteter
Smør
fin ere & impl er e sam t a lle Sorter Pell erin s Margarin til F ab rikpri ser.
Smult
i hel e & h a l ve Tub s
Mandler
i B a ll er & mindi·e Del e
Rosiner
Valenz., Su lt ana & Mu scatel.
Corinther.
Kryderier
Cardemomme, Canel , F eber etc
Salt.
Hornsalt.
Alt til laveste Dagspriser.
·Frithjof Rasmussen
Stenersgd. 24, Christiania. Telefon 164.
