HVEDEMEL
fra RUNGA.RIA VEREINIGTE DAMPFMUHLEN ACTIENGESELLSCHAFT (forben : Den Ung. Alm. Creditbank s Forened e Dampmøller) anbefales som det bed ste Mel ti l :finere Ba g værk. Skippergd. 17 c Det bedste rundmalede Hvedemel er K. O. Didriksen Melhandel. Christiania.
Bjølsen Valsemølle. Dagl ig Produktion 175,000 Kg. -== Kronerugmel.
Telefon 29 29 Hvedemel Telefon 2929. Ungarsk, rundm. & finmalet amerikansk, tysk, da ns k & nor s k i de b edste Kvalit eter anbefales af I. Ødegaard &. Co., Prinsens Gade 2 c. Fin gammel Jamaica og St. Croix Rhum P. A. LARSEN hos P. A. LARSEN, KRA. VIN E.
Om Renslighed.
Alt ialt er der i dette Blad skrevet ikke saa ]idet om dette Emne; men det skal ikk e derfor afskrække os fra endnu engang at behandle det Spørgsmaal, da Renslighed er ligesaa nødvendig som det daglige Brød.
En æret lndsender, som i sidste No. af Bladet skriver om «Forholdene i vore Bagerier » , er ogsaa af den Mening, at Renslighedssans faar vi aldrig for meget af, og derom er naturligvis a lle enige, især naar Talen er om Madvarer.
Det gjælder om i vor sterkt konkurrerende Tid at levere det allerbedste Arbeide, det i enhver Henseende allerfineste Produkt. Kravene stiger for hver Dag; Publikums Fordringer blir stadig større, baade med Hensyn til Varernes Kvalitet og deres Udseende. Spørgsmaalet om Behandlingen af vore Fødevarer, Kjød, Fisk, Smør, Ost o. s v , skriver sig ikke fra igaar, men har til alle Tider været aktuelt.
Naar Varen presenteres Publikum i fulclfærdig Stand, - som f. Ex i vore Konditorier og Bagerier -, saa falder det jo af sig selv, at der her maa gaaes frem med en næsten enestaaen<le Pertentlighed og Forsigtighed under Behandlingen af Raastofferne, til Produktet er færdigt. I et Konditori anvendes som bekjendt en Mængde forskjellige Former, Plader, Koster og Redskaber, en Mangfoldighed af Kopper og Kar; hertil kommer ogsaa, at der bruges en Masse forskjelligartede tørre eller flydende Stoffe ved Tilberedelsen af de mangeartede Produkter, saa det Yil indsees, at det kræver et ganske betydeligt Arbeide, bare det at holde alt pent og propert til enhver Tid. Men det [qar ikke hjælpe; Publikum er meget nøiereg_pende, og man vil snart lære at vælge og vrage, naar man har Varerne for sig. t u er det selvfølg elig umuligt for Mesteren ved en saadan Forretning til enhver Tid at kunne paase, at alt gaar til, som det skal og bør; elet er derfor af Vigtighed, at man altid har et samvittighedsfuldt Arbeidspersonale, der gjør sin Pligt, udforer Arbeidet, som om det var for egen Regning.
Vi vi l med det samme - ogsaa for at forebygge Misforstaaelse - udtrykkelig betone, at vi veu, der lindes mangfoldige Arbeidere, som i enhver Henseende er paalidelige og clygtige, og som forstaar sit Arbeide tilbuncls; men paa den anden Side er det ogsaa klart, at der kan foraarsages megen Skade ved ren Tankeløshed
Det være os tilladt paa dette Sted ogsaa at nævne et andet Forhold, hvorved let kan forvoldes Ubehageligheder og Skade, naar man ikke er svært paapasselig; det e r, naar man afveier og maaler de forskjellige Ingredienser, som skal til ved Tilberedningen af de forskjellige Produkter.
For meget e ll er for !idet Salt, for !idet eller for meget af d ette eller hint Krydderi kan være fuldstændig nok til at skjæmme ud
den hele Vare Det gjælder derfor ogsaa her om at være nøi agtig.
En Mand, der nu se lv er C hef for en større Forretning her i Byen, har fortalt os, at han som Svend saa mangen en Gang h a r hørt Udtalelser som fø lg ende, under Arbeidet i et Konditorverksted, naar et eller andet ikke var, som det skulde være:
«Aa, det er ikke saa farligt; det er godt nok til ham "
«Ham " , det er Princ ip alen, det.
Nu maa man for det første erind r e, at det er ikk e Principalen selv, som skal fortære det fremstillede Produkt, der blev mindre heldigt; men desværre, det tør nok hænde, at det til syvende og sidst a lli gevel gaar ud over ham og dermed over Forretningen.
Dernæst kan det Forkaste li ge ved denne Fremgangsmaade ogsaa virke uheldigt derved, at det kan friste de andre Arbeidere til Efterlignin g.
Det fremgaar formodentlig heraf, at det Ræsonnement: «Det e r godt nok til ham>>, det holder ikke Stik.
Et daarligt Produkt eller en Vare, som er mindre vellykket, kan medføre, at en Forretning kan miste Kunder elle r tabe i Anseelse.
Man skulde tro, at det ligger i ens ege n Inter esse at arbeide ved en anseet Forretning; staar denne i Kurs, er en jo se lv berettiget til en Del af den Ære, der falder paa Forr e tnin gen
1 sin Tid kan det ogsaa af samme Grund blive af stor Betydning og komme til Nytte for en Mancl, at han har arbeidet hos det eller det bekjendte Firma; det er en Anbefaling, som kaster en vis Glands over en selv, naar man en vakker Dag etablere r sin egen Forretning!
Kornmark edet, der, som v1 tidligere har fremholdt, iaar opviser adskillige Momenter, der berettiger en Stigning, har ved den nu udbrudte Krig rigtig faaet Fart i sig, og Stigningen har i den sidste Tid antaget en Karakter, der næ?ten kan betegnes som vild.
Skjønt de hjemlige Melpriser ikk e fuldt har holdt Trop med de effekt iv e Rugnoteringer_ representerer Forhøielsen i det hele dog nu ca. 4 Kroner pr. Sæk, og v1 skulde ikke anse det for usandsynligt, at vi endnu ikke har seet Toppen.
Der har da ogsaa været et ganske usædvanligt Liv i Salgene, som rimeligt kan være, da alle jo er ængstelige for at ligge udækkede under saadanne Perioder.
Ny Gjærfabrik i Stavanger. Til Oprettelse af en saadan er nylig udstedt Aktieindbydelse. Akt iekapit alen blir 30 ooo Kroner, fordelt paa Aktier a Kr. roo. Foretagendet har v undet almindelig Tilslutning.
U dl and et .
Om offentlig Ordning af Bageri- og Brødforholdene i Danmark. (Forts. fra No. 7. )
1 Tyskland gav en Arbeiderbeskyttelseslov ( «Gewerbeordnung » ) i r 89 r den a lmi ndeli ge Bestemmelse, at alt Søndagsarbeide i Verksteder er forbudt - dog saaledes, at der kunde gjøres Undtagelse for visse Næ ringer af Hensyn til daglige eller paa visse Dage sær li g fremtræde Fornødenheder h os Befo lkningen. Samme Lov har desuclen: at der for Næringer, i hvilke A rb ejdernes Sundhed trues ve<l en overmaade lang, daglig Arbei<lstid, kan tages nærmere Beslutning angaae ;1de Arbeidstidens tilladte Længde. For saa at afgjøre, om saadanne Lovbestemmelser skulde kunne anvendes paa Bagerierne, lod Regjeringen den offentlige « Kommission for Arbeiderstatistik» foretage de fornødne nærmere Undersøgelser a n gaaende de foreliggende Arbei<ls- og Arbeiderforhold i Bagerierne, og efter meget indgaaende Unclersøge lserdelvis under Medv irknin g af «Kaiserliches statistisches Amt " og << Reichsgesundheitsamt " - blev samme Kommissions Hoved-Resultat det: at der for Bagerierne bør fastsættes en 1 6 Timers uafbrudt Arbeidshvile for Søn- og Helligdage, og iøv ri gt en r 2 Timers Maximalarbeidsdag. I Henhold hertil er der saa af « Forbundsraadet" ve<ltaget og uclstedt «Forskrifter angaaende Bageriers og Konditoriers Drift» (som skulcle træcle i Kraft fra I ste Juli I 896 ) med følgende Hovedbestemmelser: Den Tid, i hvilken hver Arbeider maa arbeide i et, m aa ikke være længere end r 2 Timer (resp. 13 med 1 Times Pause ) - og saadant 1 2 Timers Arbeide maa ikke udrettes mere end 7 Gange pr. Uge. Udenfor disse Tider tillacles visse særl ige Arbeider i indtil 1/ 2 Time. Mellem to Arbeidstider skal der være en uafbrudt Hvile paa rnindst 8 Timer. Utlover disse nævnle Tider kan Svende beskjæftiges a ) paa højst 2 o Dage om Aaret - ved Fester og særegne Leiligheder, hvor den lokale Øvrighed dertil giver Tilladelse paa Grund af særlige Fornødenhecler, b) paa 20 andre Dage om Aaret, som Arbeidsgiveren kan vælge; men aldr ig maa der være mindre end 8 Timers uafbrudt Arbeidshvi le mellem Arbeidstiderne.
Hvor sto rt og vanske li gt det Forarbeide har været, som Komm issionen har rnaattet udføre for at trænge ind i vedkommende Forhold og vinde Gnmdlag for sine endelige Forslag (der, som man vil se, ikke i alt følger af Loven), er elet meget interessa11t at gjore sig n æ rmete b~kjendt med, hvilket ogsaa gjæ ld er hele dens Bevisførelse, af hvilken jeg her kun kan meddele Hovedpunkterne
At Arbeidernes Forhold i Bagerierne er særlig slette, anser Kommissionen for bevist gjennem de af den foranledigede Undersøgelser. Arbeidet er særl ig anstrengende ( med Æltning, Ovnarbeide t) , og Heden, den slette
Luft og den langv arige Staaen op træder til som forværrende Momenter. At Sygelighedsog Dødelighedsforholdene hos disse Arbeidere i Henhold hertil nu ogsaa skuld e vise sig særlig ugunstige, havde den for Kommissionen fremskaffede Statistik ganske vist ikke direkte bekræftet; men Sygelighedsstatistik en kunde der ikke tillægges nogen afgjørende Betydning, fordi Forholdenes Slethed ikke behøvede at vis e sig gjennem ligefremme Sygdomme, men meget vel kunde give Anledning til tidlig Død paa Grundlag af jevnt fremskridende Svækkelse. Og Dødelighedsstatistiken var ikke istand til at modbevise denne Mulighed, da den ikke hvilede paa et uangribeligt Grundlag. Særegne Forhold i Bagerinæringen førte til, at talrige Arbe idere tidlig forlod denne Næring, nemlig ved Giftermaal, idet gifte Arbeidere her megPt vanskelig kunde faa Plads osv
Idet Kommissionen anser det for bevist, at Bageriarbeidernes Arbeidskraft i et sto rt Anta! a f Bagerier udnytte s paa en for Sundheden skadelig Maade, undersøger den dernæst, om der af tekniske eller økonomis k e eller andre Hensyn st ill e r sig noget i Ve ien for en Regulering af Arbe id stid en Den er efte r s in e Undersøgelse r ikk e bleven overbevist om, at der foreligger tekniske Betænkeli ghede r med Indførelsen af Maximalarbeiclstia Gjæringsprocessen kunde ikke antages paa Grund af Veirforholdene at frembyde e n saa stor Uberegnelighed, at den ved passende Midler ikke skulde kunne reguleres - ogsaa Bageprocesserne vilde ved omhyggelig Behandling af Ovnene efte r deres Art kunne frigjøres for større Svingninger i deres Varigbed. Ved at der indrømmedes et v ist Antal af Overarbe id sdage, kunde der desuden tages Hensyn til saadanne mindre beregnelige Tidsforhold.
Den opst ill ede Ind vendi ng, at Arbeidstidens Indskrænkning skulde føre til en økonomisk Skade, kan Kommissionen ikke till ægge afgjø r ende Betydning Nogle Ofre maatte der paalægges Arbeidsgiverne, forat de nyere soc ialpoliti ske Foranstaltninger for Arbeidernes Vel overhovedet skulde kunne gjennemføres. Imidlertid var den Antagelse berettiget, at Reduktionen af en overmaade stor Arbeiclsydelse som den, der vitter ji g fandtes i Bagerinæringen, vilde forhøie Gjennemsnitsarbeiderens l egemlige og aa nd e lig e Y delsesevne Herhenhør e nde Erfaringer fra forskjell ige Lande havde desuden vist, at en A fkortning af Arbeidstiden endog er i stand til at nedbring e Produktionsomkostningerne. I alt forelaa eler til strække li g t Grundlag for den A ntagelse, at ved en Maximalarbeidsdag i Bagerierne det heraf betingede Tab i Arbeidstid vilde udjævnes ved samtidig forøget Arbeidsevne. Skulde der dog være Mulighed for e t Indtægtstab, mener Kommissionen, at der ikke heraf· kan hentes noget Argument mod Arbeidstidens Afkortning, da det jo her vilde dreie sig om en Vinding, som blev opnaaet gjennem en overmaade stor Udnyttelse af menn es kelig Arbeidskraft, som offentlig Int e re sse ikke kunde billiges.
At der af Publikums vidtgaaende Krav til friskt Brød til alle Tider sku lde kunne udlede s Indvendinger, men er Kommissionen at kunne afvise. Et til visse Tider fremkommende forhøiet Krav til Bagerivarer blev der taget til s tr ække li gt Hensyn til, n aa r der tillodes Overarbeide for et vist A ntal Dage. At Arbe iderne skulde faa forrnindskede Indtægter gjennem den afko rtede Arbeidstid, kunde ikke antages. Erfaringer fra andre Lande bavde for Textilindustriens Verlkommende vist, at Afkortning af A rbeidsticlerne havde gavnet Arbeiderne uden at skade Arbeidsgiverne. At ansætte 1 2 Timer som høieste Arbeidstid vilcle nu alene af den Grund være rimeligt, at allerede nu Arbeidstiden i flere end Halvdelen af Bagerierne ikke var læ ng e r e, og afgjørende for Kommissionen var i den Hen seende, at en Inclskrænkning af Arbeidstiden - under Hensyntagen til Bagerens anstrengende Arbeide - kun da vilde kunn e antages at opfylde s it Ø iemed, naar Varigheden ikk e blev sat høiere end til 12 Timer.
Med Hensyn til Søndagsarbe id et vil Kommissionen have en enclnu større Afkortning - og mener, at en saaclan er gjennemførlig, men at en fuldstændig Søndagshvile maatte fraraades. Den har paa Gnmdlag al forskjellige Overveielser bestemt sig for en 1 6 Timers Søndagshvile. For visse Aarstiders (Festdages ) Vedkommende maatte der indføres et vist Antal Overarbeidsdage. Af Konkurrencehensyn menes Konditorierne væsentlig at maatte følge Trop med Bagerierne. Medens Kommissionen saaledes, med Hensyn til Arbeidsforholdene, har fremsat og begrundet visse ende li ge Forslag til Regulering, har den [meget beklageligt !] ikke anseet sig for egnet til at fremskaffe fyldestgjørende Oplysninger til Afgjorelse af Spørgsmaalet, om der ikke ogsaa kunde være An ledning til en offentlig Reglementering af Arbeidsstedets Forhold. Den nøies med kort at anbefale Forbunclsregjeringerne at skjænke disse Forhold en forhøiet Opmerksomhed, da den har modtaget elet Incltryk, at Bageriernes Arbeidsog Soverum meget ofte frembyder usunde Forhold for Arbeiderne. ( Forts. )
Bør der virkes for Afskaffelse af Natarbeide i Bagerierne.
( Dansk Bager- og Konditor-Tidende. )
Afskaffelsen af N atarbeidet i Bagerierne er et Krav, der fra socialdemokratisk Side har været reist i saa godt som alle Lande, et Krav, der har spillet og fremdeles vil spille en vigtig Rolle i Arbeiderbevægelsen. I
Med Undtagelse af 1Vorge og Holland er man dog ikke naaet videre end til Kravets Fremsættelse og en mere eller mindre kraftig Agitation for dets Opfyldelse.
Kravet er jo ogsaa reist hos os, og vi J m ene r derfor, at det kan hav e sin Interesse I og være lærerigt for den da nske Bagerstand, at den holdes a jour med, hv o rledes For-
holdene for Faget udvikler sig der, hvor man har afskaffet atarbeidet.
l Nort"e kastede som bekjendt Levebrødspolitikerne sig for n og le Aar s iden over dette Krav og benyttede det som Middel til at fange socialdemokratiske Stemmer ved Valgene til Storthinget, og der udkom derefter en Lov om Arbeidet i Bagerierne, som bl. a. ogsaa forbød atarbeidet. Denne Lov fremkaldte naturligvis strax meget spændte Forhold mellem Bagermestrene og deres Svende, og allerede nu , efter kun nogle faa Aars Forløb, viser den s in e sørge lige Virkninger for Standen. Størsteparten af de norske Bagermestre forarmes mere og mere Bageriet i Norge er sunket ned til at blive et Bierltver11 1 som kun kan drives j ævnsides med a nd en Næringsdrift; thi, som Forholdene nu er , kan det ikke mere ernære en Familie; dette er Lovens Frugt for Mestrene; men for Svendene e r det ikke bedre; thi grundet paa Lovens Virkninger sv ind er de smaa og middelstore Bagerier daglig i Anta!, medens Storbagerierne voxer; men herved er megen Arbe id skraft blevet overflødig, og der hersker de rfor nu stor Arbeid~løshed blandt de norske Bagersvende, saa at et ikke ringe Anta! af dem sikke rt nok onskede de gamle Forhold tilbage; men man har nu engang faaet Loven, og den er ikke saa let at komme af merl igjen. l .fiolland, hvor man ogsaa har forsøgt Natarbeidet afskaffet, har dette ogsaa vist sig uheldigt; men man er der heldigere stillet end i Norge; thi der er atarbeide i Bagerierne ikke forbudt ved Lov, men kun frivilligt afskaffet. Efterat der i flere Aar var drevet en i hærdig Agitation for at faa Publikums Stotte for Kravet om Natarbeidets Afskaffelse, en Agitation, som endog g ik saa vidt, at man søgte at tilveiebringe skriftlige Folkeafstemninger i flere af Landets større Byer til Gunst for Kravets Opfyldelse, besluttede et stort Anta! af Hollands Bagermestre at afskaffe Natarbeidet i sine Bagerier fra rste Juni 1897 at regne; men dette Skridt viste straks sine uheldige Følger for Faget. De paagjældende Forretningers Omsætning gik betydelig tilbage. Publikum, paa hvis skriftli~e Løfter om at støtte Sagen de havde stole t, svigtede aldeles, da elet kom til Stykket, og krævede vedblivende som hidtil friskt Brød tidlig om Morgenen. Det varede derfor ikke l ænge, før Bagerierne, det ene efter det andet, saa sig nødsagede til at gjenoptage N atarbei~et, og nu rnaa det efter flere Beretninger fra Holland siges, at hele den saaledes reiste Bevægelse er totalt mislykket. Selv en kjæmpestor Forhrugsforening «E ig ene Reip » i Haag, som driver et af de største Bagerier, har nu seet s ig nødsaget ti l at gjenindføre Natarbeidet De nu i Holland med Natarbeidets Afskaffelse i Bage ri erne gjorte Erfa ring er har sikkert afgjort dette Spørgsmaal for lange Tider for Hollands Vedkommende, I Anledning af hele denne Bevægelse har Redaktøren af den hollandske Bagertidende «1Vederla11dsclte Btickerscourant», Hr. de '.Jo11ge udgivet en Brochure.
I Brochuren behandler Forfatteren fø lgende Punkter:
r. Rr N atarbeidets Afskaffelse, naar Sagen sees fra et humant Standpunkt, nødvendig?
2. Er Natarbeidets Afskaffelse ønskelig af hygieniske Hensyn? og herunder særlig
a. Hvilken Indflydelse har Natarbeidet paa Bagerne ?
b. Hvilken Virkning har Brug e n af friskt Brød?
3. Er r atarbeidets Afskaffelse praktisk mulig?
4. Hvad vil de pekuni æ re Følger deraf blive?
Forfatteren kommer til det Resultat, at Natarbeidets Afskaffelse seet fra et hum a nt Standpunkt ikke er n ø dvendig, men dog ønskelig. «Men», siger han, «ikke alt det, der er ø nskeligt, er gjennemførligt. Bagersvend e ne har i Modsætning til Svendene i m a nge andre Fag altid havt en nøie reguleret Arbeidsydelse og slet ingen U dgifter til Arbeidsredskaber, som altid er le ve ret dem af Mestren e » Han sporge r e ndvid ere: «H a r en Dagleier, som forlader sit Hjem tidli g om Mor ge nen og kommer se nt hjem om Aftenen, saa megen
Anledning til at være samme n m ed Hustru og Børn som Bagersvenden, n aa r h a n komm e r hjem fra sit Natarbeide og, vel at merk e , tilbrin ge r sin Fritid i Hj e mmet? Iøvrigt er Bag e rfaget jo ikk e d et eneste, h vo ri man har Natarbeide. D e r er vel neppe noget so mh e ls t Fag, hvis Udøvere ikk e har et e ll er andet, de kunde ø nsk e si g anderledes Enhver Gjenstand, som vi betragter, h a r jo altid Ly s- og Skygges id er. Enhver Medaille har sin Bagside. »
Støttet paa t a lri ge , af Sagkyndige afgivne, Skjøn og Udtalelser kommer Hr. de J onge til <len Anskuelse, at atarbe idet s Afskaffel se absolut ikke e r nødvendig, saafremt Bagersvendene ellers fører et regelm æ ss igt Li v. Hverken Sygdoms- eller Dødstilfælde forekommer hyppigere i Bagerfaget end i andre Fag, og dette erkjendes fuldt ud af Sygekass ern e og Liv sforsikringsselskaber n e, ide t der ikke forlanges større )3 idrag af Bagere e nd af andre H aa ncfverke re.
« Med H e n sy n til Følgerne a f den almindelig udbr e dte Tilbøielighed i Publikum
Svendene siger, the o r e ti s k, jo Mestrene siger, praktisk, nei.
Tager man Hensyn til begge Parters saa forskjellige Udtalelser, saa paatrænger sig uvilkaarlig det Spørgsmaal : « H vern af Parterne h a r R e t? Hr. de Jonge men e r, at Natarbeidets Afskaffel se neppe v il bringe Svendene synderlige Fordele , og han mener, at der ikke bør l ægg es synd e rlig V æg t paa Svendenes Argumentering, da de vi s tnok ganske savner Blik for d e n pekuniære Side af Sagen.
« Natarbeidet », siger Forfatteren, «er sikkert i sin Tid fremkommet ve d e n for vidt drev e n Konkurrence m ellem Bagermestrene. Publikum forlangte at faa friskt Brød om Morgenen Kl. 7--9; men nogle særlig driftige Bagere sørgede for a t have Brød færcligt e ndnu tidligere, allerede Kl. 6 eller deromkring, og dette Exempel tvang andre til at gjøre det samme; dermed var Begyndelsen til Natarbeidets lndførel se gjort. Nu har man jo forøvrigt ikke blot Natarbeide, men ogsaa Dagarbeide i Bagerierne; dette er atter en Føl ge af Konkurr e n ce n ; men h e r e r <let Brødfabrikerne, der h a r g iv et Impul se n. Brødfabrikerne arbeider o m Dagen og leverer altsaa friskt Br ørl se ner e paa Dagen; men derv ed er de mindr e Me s tre blen1e tvungne til ogsaa at bage om D age n, e nt e n de vilde eller ei.
Na t a rbeidets Afskaffe lse skal e fter Svendenes Th eo rier bevirke, a t Arbeidet i Bagerierne overalt s k a l begyncl e paa e n og samme Tid. «M e n » , spø rger Forfatteren , « h vo rled es kan man hindre n ogen i at begy nd e at arbeide j fø r Tiden? H vern kan f. Ex. forbyde en Meste r, der a rb eid e r a lene e ller kun m ed en eller flere Sønners Hj ælp, at arbe id e om Natten, naar de se lv vil?
Men nu Brødforsyningen, h vo rled es vilde det gaa med den? Naar Natarbeiclet i Ba geri e rn e afs kaffe s, vil elet ikk e kunne lever es fri skt Brød fø r e ft e r Kl. 8 Mor ge n ; men da er den a ller st ø rste Del af det brødfortærende Publikum jo for læ n ge s id e n ude a f Hu se n e og gaae cl e til s in e Beskjæftigelser, og de fle s t e af <lem kommer fø r s t s e nt om Afte nen hj em igjen. Men at dette nodvencligvis maa ø ve en hærnrnencle Inclfl ycle lse paa Afsætningen, er kl ar t. De tidlige Morgentimer er ele g unstigste for Brødets Afsætning. Af disse Grunde
skulcle dog mene, at Folk ogsaa maa spise Brød om Søndagen; men det gjør ele faktisk ikke! N aar man ikke om Søndagen kan faa elet fri s ke Brød som sædvanlig, saa spiser man Supper, Mel- og Æggespiser istedet derfor » De Li s t e r, Bagersvenclene har sendt omkring for a t samle Underskrifter blandt Pur!> kum til Støtte for sit Ønske om Natarbeidets Afskaffelse, anser Forfatteren for at være i Virkeligheden betydningsløse; thi Underskriverne forpligter sig jo slet ikke til noget; meget ofte gives en saaclan Underskrift ogsaa uclen videre Overveielse, og elet vilcle være aldeles urigtigt, om Bagermestrene i disse Lister vilde se e t Udtryk for Befolkningens Villie.
D et nu store Forbrug af smaat Luxusbrød vilde tage meget af, og Forbruget af store Hveclebr øcl clerimod voxe, hvis man afskaffede Natarbeidet og g ik over til ud e lukkende Dagarbeide i Bagerierne; men dette vilde ingenlunde være til Gavn for Bagersvenclene; tvertirnocl, elet vilcl e skade d e m betydelig; thi clervecl v ilcle megen Arbeidskraft blive overflødig i B ag erierne, og dette i saa m eget h ø iere Grad, e fter so m Storbagerierne upaatvilelig vikle tage e t s tort Opsving paa de mindre og middelsstore Bag e riers Bekostnin g.
En fulclstænclig Afskaffe lse af alt Nåtarbeide i Bag e ri e rne er jo h eller ikk e praktisk gjennemførlig; thi Forberedelserne for den komm e nd e Dags Arbeide, saaso m Sur- og H æv lægn in g, Ovnenes Opfyring og deslige, ma a jo i ethvert Fald gaa forud.
Doktor e n. Af Andre Thwriet.
(Ove r sat for «Norsk Bager- og Kond it or-T id e nde>. )
Doktor el e Maroise havcl e aldrig giftet , sig H a n undlo d a ldrig at braute deraf, saa ofte han va r sa mm e n m ed ga mle , nu gifte Venner, og med e n halv ir o ni s k, halv medlid ende Mine roste han s ig da g j e rn e af, hvor vidunderli g s kj ø n t han havde indr et t e t sig s it Liv I Virkeligheden godtgjorde de Forhold r egler, han havde truffet til Sikring af sin hu slige Lykke, en praktisk, beregnende, til kun at spise saa friskt Brød som muligt » , maa Brødet være færcligt tirlligt o m Morgenen; forsigtig, ja. endog noget egoistisk Sans. Han siger Forfatteren, «e r et langt overveiende Flertal af Lægerne vistnok fulclstænclig e nig e om, at int et i høiere Grad bidrager til Mavesvæk k e lse og de forskjellige Maveonder, hvoraf saa mange i 1utiden lider, som netop Nydelsen af det ganske friske Brød ; men de t thi Publikum for l a ng e r de t saa; men hvis N ata rb e iclet a fs k affes, saa tvinges Bagerne til at indrette sin Arbeidsdrift ga n ske a nd e rled es, end den er nu; men dette betinger en anden Arb e id sdeling, og d e n første og uuncl gaael ige Følge h eraf er be tyd e lig forøgede Produkhjælper desværre ikke Publikum er vant til tionsomkostning e r, hvilk et ganske naturlig atter det friske Brød og v il !tave det , og al R æso nner e n og Prædiken derimod har desv æ rre hidtil s ted e vist sig at være forgjæves Kr ave t om kun at faa friskba g t Brød er saa stort, at man n æsten kan kalde det e n sygelig Trang. »
Derefter gaar Forfatteren over til at behandle Spørgsm aa let, om Natarbeidets Afs kaffelse i Bagerierne er mulig.
rnaa bevirke en Forhøielse af Brøclpriserne; men den Uclvei vil Publikum n e ppe synes om. Overalt, h vo r man har ophørt med Sø nda gsa rbeide i Bagerierne, har el e t vist sig, a t Brødforbruget ogsaa derved e r blevet formind s ket Skjønt der ikke kan faae s friskt Br ø d om Søndagen, kjøbes der alligevel ikke mere Brød hv e rken om L ø rdagen e ll e r om Mandagen. H vad er Grunden hertil? Man
var Læge paa L an det og boecle ho s sin Søster, eler var g ift med en Propri e tær i Omegnen af H øis lett e n ve d Langr es. Familien havde ing en Børn, og Doktoren behøvecle saa lecles ikk e a t være bange for det Spektakel, e n l armend e Flok Unger kund e gjøre.
H a n havde altsaa forstaaet at indrett e sig saaledes, at han nød F a milieliv ets Behageli g h e der ud e n at merke noget til dets Skyggesider, og derfor kunde han ogsaa med rette rose sig af, at han paa en kløgtig Maade h av cl e sø r ge t for at have Ro og Lykke paa s in e gamle Dage. Han var sund, ikke for fed, heller ikke for mager og endnu i B es iclcl e lse af sit Hoveclhaar og samtlige sine Tænder; han var en dygtig Fodgjænger,
hav de gode Øine og en solid Appetit, og dette fuldstændige Velbefindend e gjorde ham selv i hans modnere Alder til e n elskværdig og munter Selskabsmand Derfor kunde han ogsaa med god Grund regne paa endnu en lang Række lykkelige Dage. lndtil hans sextiende Aar gik Alt go dt; men i det Aar døde hans Svoger plud se lig Svogeren havde været Hus e ts Sjæl og Hjørnesten. Hans Enke, som haYde været vant til at overlade alle d e dagligdags Sorger til ham, blev helt bragt ud af Ligevægt ved dette pludselige Dødsfald, og hendes Sundhed tog saa stor Skade deraf, at Hr. de Maroi se saa sig nødsaget til at fæste sig en Husholderske. Denne Hu sholderske, som stammede fra Bourgogne, var nær ved de Firti, saa ildfuld og kobberrød som et Vinblad i September, havde kruset, sort Haar, fremspringende l'ande og smaa, harmfuldt blinkende, brune Øine. Hun kom i Affe kt for den mindste Bagatels Skyld, fø rte det store Ord og var lige saa tilb ø ie lig til at sige imod , som Haanden sad lø s p:i a h e nde; samtidig hermed \'ar hun en skikkelig Pige og lavede udmerket Mad. Hun havde tj e nt h os Sognepresten i aint-Loup og forstod at tilb e rede yderst veismagende Retter. H e ndes Bagverk var gyldent og sprødt, hendes Stege altid stegte tilpas, og hv a d søcle Sage r angik, søg te hun sin Lige, saa at hun tiltrod s for s it heftige Væsen havde tag e t Doktoren paa han s ø mme Punkt. Mad. Han sa tte n e mlig s t o r Pris p aa god Efter et Aars Forløb d(:}de Hr. de :rviaroises Søster af e n t æ rend e Sygdom, og den gamle Peb er sve nd b efa ndt sig nu ga n s ke alene i de tomme Værel. e r i den store Hovedbygning.
Saa begyndte han at faa Øinene o p for, hvor forfængelige han s Beregninger havde været. Efterat han i lange Tid e r havd e rost sig af sine modn ere Aars ufor st y rred e Oprørnthed, saa han, at e nh ver Aft e n bringer m e re Taa ge enrl gyldent Solski n med s ig, og at Livsaft e n e n s Ensomhed er raa og kold for de Folk, som har væ nn e t sig til kun a t tænke paa s ig se lv
Nu, da han sav nede sin Søs t e r og Svoger, blev han mindre let tilb e n s; en va kk e r Dag sporede h::tn b egy nd e nde Gigtsmerter i sine Tæ e r og lag d e Merke til , at hans H ø r e lse blev daarligere. D et ø d e lagde han s Lyst til Selskabelighed, og han trak sig mere og mere tilbage i Ensomhed. Under dis se Omst æ ndigheder var Jean ele Maroise, d e n fordum saa livsglade Doktor, der h ø it og lyd e ligt havde rost sig af at have taget Livet paa d en ene ste fornuftige Maad e, snart komm e t s:ia vidt, at ha n sagde med den vise Salomo: · (( Ve den, der er alene! Falder han, er der mgen andre, som hj æ lp e r ham op ! »
Doktoren følte en stedse voxende Attraa efter at trække sig tilbage og havde gjerne overladt en yngre Koll ega sin Praxis. I det mindste ønskede han kun for Fremtiden at se til enkelte Patienter og iøvrigt at indskrænke sig til Konsultationer et Par Timer
om Dagen Men det vilde Mi c h e line, hans Husholderske, ikke vide noget a f.
Juleaftens Dag var han ble ve t kaldt til Herregaarclen Rouelles Det var en tidende Kulde; den i de sidste otte Dage fald n e Sne laa skinnende og stivfrossen over Marker og Veie; Doktoren havde sat sig tæt op til sin Kamin, stukket Føddern e i et Par varme Tøfler og holdt sine Hænder frem mod den smukke, klart brændende Ild ; han ha vele ikke Spor af Lyst til at gaa ud. Denne hans Ligegyldighed opbragte Mi ch eline, som var modtagelig for de Opi°nerksomheder , d e r vistes hende af Beboerne paa Herregaard en, og vilde vedligeholde dette gode Forhold (< Ja, se, saadan er D e , Hr. d e Marois e ! » udbrød hun og trak paa Skuldrene; «ege nkjærlig helt ind til Marv og Ben! Man tænke sfg blot: De blir hele Aaret igjennem overdænget af dem med Opmerk so mheder, og saa vægrer De Dem ved leilighedsvis a t gjøre den~ e n ]iden Tjeneste »
(( Men jeg er jo syg, for Pokk er! » svare d e Maroise. (< Gaar jeg ud i denne Hundekulde, saa ligger jeg paa mine Gjerninger imor ge n. »
Til syvende og sidst troede han, at han dog ikke havde indrettet sin Levevis ganske klogt. -Medens han bedr øve t og angerfuld hengav s ig til disse sørgelige Betragtninger, var han ankommen til Rouell es, fra hvis hvide, af de spidse Smaataarne overragede Skorstene, han saa Røgen stige i Veiret. Fem Minuter senere steg han af H es ten under Portalen paa dette gamle Herres æde , der paa en og samme Tid ligned e en stor Bondegaard og et Slot. Mod Forventning varede hans Bes øg læ ngere end sædvanlig Husets Frue led af et Nerveanfald: hun kj ede de sig og va r glad ved at kunne beholde Doktoren h os sig for at klage sin indbildte eller virkelige Nød for ham. Hun fik ham til at blive og spise Frokost med sig, og da det lange Ridt havde givet ham Appetit, vægrede han sig ikke længe. Paa d e n Maad e blev Klokken fem , inden han atter steg til Hest.
Om Vinteren er elet mø rkt Klokken fem, og for at afkorte Veien var han net o p dreiet o m paa den bjergrige Sti, der gjennemskjærer Skoven ved Montavoir i lige Retning, da h a n h ør t e en Klapren af Træsko paa Ste« Ve syg ?» bemerk e de Micheline livlig ne ne bag sig og en lydelig Stemme raabe: og lo t e mmeli g haanlig <( De e r kvindagti g; det er det hele! »
(( Frostveir er ikke gjildt! » sukkede Doktoren; men han havde in ge n a ndre Indv e ndinger a t komm e med og forudsaa, a t han do g ikk e v il<le beholde det s id s te Ord H a n gav d erfor e fter, kl æd t e sig varmt paa, spiste i en Fart Frokost og besteg sin lill e H es t, der s tod i Gaarden og st a m pede.
D e t var i Virkeligheden ga nsk e pent Veir, om end temmelig koldt , og hvis Do ktoren h a vde været yngre og ikke saa forvænt ved a t sidde i Kakkelovnskrog e n , vilde h a n have kunnet glæde sig ove r d e nne klare De ce mb e rdag Solen skinnede funklende paa Sneen og gaY den e n ege n Perlemorsfarve; Engen e og Skovene var bedækkede med Rim, den h aa rd fr osne Jord t o n e d e kraftig under Hoven e pa a Bieh e tt e, hvi s Næsebor dampede i den isk o lcl e Atmosfæ r e, og de opskræmme de Skarer a f Kraak e r dannede sorte !'l ette r m od den lilabl aa Himm e l. Dokt o ren var dog ikke til g j æ ngelig for denne v int e rlige
Poesi. D a han først var a le n e p::ta Landeveien til R o uelle s, krøb h a n sam men i s in flon e lsforede Kapp e, trak Lapp e rn e pa a sin Hu e nedover Ørerne og hen sa nk paany i bedrøvelige Betragtninger ove_r- Ubehagelighedern e ved at v æ re alene og Besv æ rligh ede rn e ved at bli g ammel.
Han tænkt e i sit stille Sind, at ha n alligevel havde gjort klogere, h vis ha n· i sin Ungdom havde giftet sig. D a d e t nu en Gang ikke gaar at leve h elt uden kvind e ligt
Selskab, vilde det dog have været bedre at leve sammen med en Hustru, man selv havde valgt sig, end vedvarende at have en vrippen og egensindig Husholderske om sig Ja , han havde burdet gifte sig. Saa vilde han nu have havt en flink Søn, til hvem han havde kunnet overdrage sin Praxis , og som vilde have været hans Alderdom s Stø tte.
(< Halloi ! Halloi ! » Han vendte s ig æ rgerlig om og saa i Mørket et stort Menneske, der kom aandeløs t l ø bende efter ha m
<( Er De ikke Doktoren? » spurgte Manden, saa s na rt han havde faaet Veiret igjen.
«Jo, » sva re de Maroise i en meget !idet e lskv æ rdig Tone (< H vad e r der nu paafærde ?»
(( D er er det paafærde, a t jeg skal hente Dem til Forgette, der er me ge t daarlig »
«Min gode Ven, » brummede Doktoren, (( Natten bryder frem, Veien er daarlig og min Hoppe m eget tr æ t Sig til Forgette, at hun skal k o mme til mig imorg en »
«Det kan hun ikke , Hr. de Maroise; det e r hun altfor daarlig til J» c Hm ! Hvad feiler hun da? »
Hun samlede K. vas i Ran de la Mauc ie nn e, n e top som en Kjærr e kom Galop ned ad Skovveien; saa g led hun, og begge Hjulene gik over Livet paa hende. »
(< Død og Reiv ede! » uclbrød Doktoren, som blev vakl e nde i s in Beslutning. «Bo r hun lan g t h erfra? »
(< Bare en Fjerdingvei, Herre, i La Grande Combe. »
(( Saa afsted ! » sagde Doktoren med et Suk. «Vis mig Vei »
Efter tyve Minuters Forløb n aaede de La Grande Combe, hvor høie Bøgetræer, indhyllede i bleggraa Skygger, strakte s ine sorte Stammer iveiret paa en snebedækket Skraamng. Ved en Omdr e ining a f Stien saa d e et sv ag t Lys s kinne gjennem Revnerne i en halvt forfalden Kulsvierhytte.
«Nu er vi der! ,, muml e de Manden; (( her er Forgettes Bolig. » Doktoren steg af Hesten, og de traadte ind i Hytten. (Forts. ) •
F orskj ellig·t.
Som Følge af Konflikt e n mellem Amerika og Spanien er Hvedepriserne i Stige nd e.
Mel bør ikke h e nstaa i Solen, da det derved undergaar e n Forandr in g, som gjør, at det , ligesom fugtigt Mel, klumper sig sammen; Brød af saadant Mel faar et mindre pent Udseende.
Annoncer i gamle Dage . At an nonc ere er visselig ikk e nogen ny Opfindelse. I Bntish Museum finde saaledes en amling gammelgræske Annon c er elle r B e kjendtgjørelser , s om er indrids e de paa Blyt a vl e r. I Thebens Kongegrave i Ægypten har man fondet Papyrusblade, som er over 3000 Aar gamle, og hvorpaa man avertere r e fter bortr ø mte Slav e r, for h vis Paa g ribels e der udloves Bel ø nniJ'jger.
Et Mønster-Bageri. Fle n sbur g er-Forbundsbageriet, et so c ialdemokratisk Foretagende, er i disse Dage fuldstænd ig bankerot. Arbeiderne mister her ikke a len e den hidtil fuldt indbetalte Kapital, men Skifteretten har ogsaa gjort Skridt til Inddrivelse af yderligere Tilskud, 7 5 pCt af, hvad der tid li gere er ydet, et Bel ø b , der for manges Vedkommende gaar lige op til 2 oo Mrk. ; det all e rmindste Tillæg er r 5 Mrk
I Sandhed en g læ delig Anvendelse af e ns Spar e penge!
Recepter.
Sammenfoldede Butterdeigs - Kager.
N aa r Butterdei ge n e r udrull et, a fskj æ r es firkantede Stykk e r, omtr e nt 3 ½ Tomme paa hver K a nt. De ov e r s m ø r es med pi sket Æg; i Midt e n lægg es en The s kefulcl Sylt e tøi, Kir seb æ r, Plommer eller Æ bler. D e fire Hj ø rn e r brette s incl over Sylt e t ø ie t, men saa led e s , a t de ikke na a r ganske sa mm e n Der ve d o p st aar et aabent Rum i F o rm af et Kor s , hvori
Syltetoi e t er sy nli g t. K age rn e ove r s m ø r es m e d pisket Æg og bag e s m e d s terk Varm e , hvor e ft e r ele bestrø e s med finst ø dt Sukk er o g g la c eres, saa de blir ri g ti g blanke.
Butterdeigs-Kringler . Man ucl s tikk. e r d e n udrull e d e Butterd e ig me d en Kringl e form H vis man ikk e h a r en saa d a n F o rm, k a n ma n udskj æ re Deigen i lan g e Striml e r, ½ til 1 Tomme brede , o{ a f di ss e danne s Kringle rn e Di sse ov ersmøres med pi sket Æg , hvorp aa d e d y ppes i en Blanding af stødt Sukker og finhakkede Mandler. De bage s med temmelig sterk Varme og faar da en smuk Glasur.
Engelsk Ost . En Blikrende fyldes med rørt Sandkagemasse, hvori er kommet opskaaren Sukat og Korinter. Den bages, og naar den er blevet kold, skjæres den i pa ssende Skiver.
Ledige poster. l3agermester.
En dannrt }land i 30 å -!0 Aars Ald e ren, ah olut dy g ti g i I aµ·ct og istand til paa egen flaand at forestaa <let fa g mæs igc i et først e K.la ses Ba g-e ri s øml en~jelds, kan faa gou aflenn ct Frrmtidspost tralrn. Foruden absolut dygtig- l!'agm:1nd, fo r d r es stren g Ord e n, Ædrn e lig hed og Paapa s,' eli g hed ; Kjcndskab til Conclitori øn k cli g. Uden paalid eli g c Viun es l)yrd om at værn i B esidd cls c af s aadann e T-D gc ns lrnb c r. n y tt e r det ikke at me ld e s io- R efl e ktant e r bed e s end e Ansøgnin g·, l e d sag e t af Cop iattest e r, und e r "Mrk. 1 8 00" til Blad et s Exp.
Bager- & Konditorforretninger til sal gs cll c r tilleie.
Bagetti . 1 Bodø.
11it ny opfort e rnmm e li ge oo- tidm æssi g e ba ge ri me d ua gc rrnm og til s ted e nd e ud al gsbntik mod t or rn t e r l Piclc digt Ov enor e r ba g-c rirt k a n faa rs l o kal e r for e n fin e r e k ondit o r fo rr e tnin gR c tt cc tcr c ncl e Yil faa n æ rm e re oplynin ge r bos h e rr a gent Torjuul , Chri s tiania ell e r ho s e ie r e n Albert Bernhoft, Bodø.
Tilsalgs.
I en af rn aah ye rn c r r e n g odt opdr e rnn Ba ge r- & C' ondito r, Ci g ar- og S kibbrodforreinin g- b cli "rnc ml c i By e ns Hov e dg ad e s amt tid mæs. ig indr c tt c t , paa g od e B e tin ge lse r billi g· til sa lgs , hri !--fand e l kan s k o sn a rt. :N" æ rm e r c Uml c rr e tnin g r ed Rlad e t s Exp c diti o11.
l3rødr. Thomsen
To ldbod gaden No. 3 Lager af n 'iJrsk Smør. - Telefon No. 11. -
danske og norske en gros. Joh. M. Ruud /Jføllergaden 6
Toidbodgaden 8 B.
PETERSEN &W AitZ
Lithografisk Anstalt & Oampstentrykkeri
IFinere Omslagspapirer & )i. Poser for Conditorer .
ANDRESEN & MØYSTAD
Christi ania " Skippergd 22. Sukker Sirup
66 5 Hvedemel Mandler Rosiner Succade Kryderier Cocusm.asse etc. etc.
nors k e og danske e n g r o ho s Sem & Mehl.
H. B. Thomsen
Sforgaden 13 n 665. Mel- & Kornvare-Forretni ng en gros s an1t Gjær-Forretning.
Smedearbeider ar alle S lags , Former , Deigspreiter og andr e Bageriredskaber udfor es b e d t o g billigst hos Halvo:r Thune, M elwnilws, Piles trædet 25, Ch r istiania_
