Frithjof Rasmussen I
Etableret 1 869
Mel- & Colonialvarer en gros.
Stenersgd 24, Christiania
Se A Yertis crnent paa Side 5-!.
Foreningsanliggender o. l.
Konditorforeningen i Kristiania
a fholdt s in aarlige Generalforsamling T o rsda g den 1 7. Marts i den nye Frimurerloge.
1. Først gj e nn emgi kk es Re g n ska bet, der udviste ganske tilfredsstillende Resultater.
2. Derp aa an toges Bestyrelsens Fo rsl ag om Optagelse af D'Hcrrer A. Baumann, C. GLi nth e r, J. ~follhau se n og H. H a lv o r se n so m Æresmedlemmer, hvilk e t ved toges m e d Akklamation
3 Dern æs t bevilgedes afForen in gens Midler Kr. 50.00, som Bidrag til «. o rsk Bager& K o n d it o rtid e nd e »
4. Til sid st foretoges Valg paa n ye Bes t yrelsesmedlemmer istedetfor de udtræclende
J. J o hn se n og S. Han se n, eler begge, trods lnd s ig e lser fra d e re s Side, gj e nva lgtes enstemmig til sine tidli ge r e ind ehaYte Stillinger: Formand og Viceformancl.
Da man hicltil ing e n S e kret æ r og K asse rer havcle havt, enedes man om a t vælge e n saa d a n for at le tt e Fo rm andens Arb e ide, val g t b lev da Hr. Georg Mølhausen.
For M øde t hævecles, p aal agdes el e t paan yt Bestyrelsen ikk e a t opgive .\rbeiclet fo r at rense Faget for dem, der mangl e r Borgerskab og dermed R et ten til at uc\øv e Konditorhaandv æ rk e t. Eft e r e ndt Generalfo r sa mlin g afholdtes en s plen d id Soupe til Æ r e for Fore ning e n s fø1ste Æresmedlemnier, Skaberne af et gedigent K o ndit orhaa nd væ rk ho s os , h vad Hr. Johnsen ogsaa i ve lvalgte Ord udtalt t for i Eresgjæstenie. Til Foreningen udtalte Seni o r , Hr. Baumann, paa Æ res m edlem m e rn es Vegne sin Tak og de bedste Ø n s ker om Sammenslutning og g j e nsidig F o r s t aae lse af Fage t s T a r v ind e n Fo r e nin ge ns l\Iedlemmer.
Bagerforeningen i Kristiania
a fh old t M ecl le msmocle Onsdag de n 13 .\pril
Industrifor e nin ge n.
Til Be handlin g forelaa:
I. Fra «Haanclv.s- og Indu s tri fo renin ge n >> : Haanclv æ rk s loven angaaende Svendeprøver , der vedtoges ove r e n ss temme nd e m ed Indstillin ge n.
2. Svenclen es Krav til d e Bageridrivende angaaencle Mindsteløn
Dette b e sluttede man at se paa, til man fik noget bestemt fra Svendene M an e n edes
om a t tr æde sammen og ene r g is k va r e t age sine Int eresse r , hvis Svenc\ene kommer m ed s in e besluttede S c hernaer, in ge n rnaatte und ert eg n e , før For e nin ge n h avde givet sit Samt ykk e dertil.
Fra Drammen.
Der medd e les fr a Drammen:
H ervæ r e nd e Bagerfore nin g afholdt Gen e ralforsam ling den 2 ide f. M. Til Behandling forelaa :
1. Beretning o m Foreningens Virksomh e d i det foregaaende Aar, s amt Regnskab.
faa Oinene op og faa Forstaaelsen af, a t selve Eag nin ge n er af væsentligst afgjø r e ncl e Betydning. Resultatet b lir al t saa, a t d e t gj æ lder om at ha ve flinke og paalidehge Bagere ti l enhver T id , 111. a. 0., at na a r a lt kommer til alt, saa blir el e t n ok se lv e Var e n, so m afgjo r, hvor m ege t der kan sæ lg es af e n flink Kj o r e r.
2. Valg p aa 2 Bestyre l ses m e dlemmer istecle tfor de 2 ucltr æcle nd e, DHerr e r C. H. Pedersen og G. Arntze n ; d e n første blev g j enva lgt, og is ted_e tfor fr abad s ig Gjenv a lg, Han se n.
Det h a r ogsaa gj e nt ag n e Ga n ge vist s ig , at s e l v flinke og paalidelige Kjorere ved en Overgang fr a e n Bager t il en a nd e n a ldel es ikk e læ ng e r har kunnet k lare s ig som Brødkjører; men Resultatet e r blevet, at de har m aa tt e t opg iv e s in B es tillin g og søge a ndet Arb e id e M a n burd e n em lig e rindre, at det ikk e altid er el e sto r e Procenter, der byd es, so m skal g ive en Kj ø r e r god Fortj e n es t e.
Hr. G. Arntzen, eler indvalgtes Hr. Jens
Bestyrelseri el e r foruden af ele ovent n æv nte 2 Herrer bestaar a f DHerr e r Gustav Bøhm og H. A. Hans e n, va lgte til sin Form a nd Hr. C. H Pedersen og til Vi cefo rmancl Hr. Jen s Han se n.
Supp l eant er blev DHerrer Ax el Moe og G Arntzen.
Efterat d e forretn in gs m æss ige og mere a l vo rlige Sager va r færclige, afholdtes e n beliv e t Sexa. Der blev holdt Tal e r for den a fgaa e de og gjenva lgte Formand, samt ikke minclst for Samm e nslutning af Arbeidsgiverne og for bedre Tid e r fo r Ba ge rhaandverkets Udøve re
Endel Bageridrivendes Maade at fæste Brødkjørere paa.
Endel Bageridrivencle har for Skik, at n aa r ele erfa r er, at en af eie res Kolle ge r har en flink K j ø rer, der sæ lger meget, ela forsøge r disse Bageridriv e ncle paa e nhv er mulig Maacle at faa lokket en saadan Kjører over til sig D e t s ker cia som ofte s t ved at forhøie Proce nterne 111. v., og Kjøreren, h a n vil n a turligvi s fortjene saa m ege t som muligt, saa oftest har det v irk e lig lykkeeles Vedkom· mende at faa Kj ø rer e n til paa den M aa de at forlade s in Placls, selv om han h a r ha vt god Fortjeneste d e r, h vo r han var i Arbeide.
Imidlertid h a r d e t vi s t sig, at dette i Regelen medfø r e r Tab, baacle for Kj ø reren og <len Bag e ridrivend e. D e tte har ela rigtign ok ogsa a fornuftige Kjørere i ele senere .\ar faaet Forstaaelsen af, hvorfor d et ikk e alt id har ly kked es disse S lags Ba ger iclrivend e at faa dem overtalte.
Man skulde jo ogsaa tr o , at de t m aa tte gaa a n at faa Kj ø re r e paa e n a nden M aa de, saa at e nhver kunde faa hav e sine Kj ø re r e i Fr e d for det Slags P aa tr æ ngen bed ucl e nfra.
D e t burde er indres, a t elet e r ikke alticl Kjøreren, so m bevirker e n god Omsætning; m e n hvis der er n oge n Bageridrivende, der helder til denne Anskuelse, saa vil _jeg raacle ham til se lv at kjø r e og sæ lge s it Brød. I saa Tilfæ lde antager je g n o k, at han v ilde
D er kund e være adskilligt m e r e a t sige h ero m ; men jeg skal kun ind s kr æ nk e mig til at hen s tille til disse Bageridri vende til for Eftertid e n at afholde s ig fra det Slags U nderh a ndling m ed Andenmands Kj ø rer, s a a gjør d e baacle Kj ø rer e n og den B:i.ger idrivende en Tj e n es te, ud e n dog a t tab e nog e t se lv. A.
Forholdene i vore Bagerier.
Ved at gjennemlæse det U el dr ag a f Rapporten fra Sundhedskommis s i o n e n, i et af d e s icl s te Numer e af « Nor s k Bager- & Kond. -Ticl e ncle », angaaende Forhold e ne 1 vore Bagerier faar man ikke saa !iden Indsigt i, hvordan Bagerierne her i Byen e r. om bekjendt, fanclt Sunclhedskommissi 011en herste ds sig opfo rdr et til at lad e undersoge diss e Forhold; m e n forinden n oge n gjennemgaaencle Unde r sø gelse og Paal æg foretoges li geoverfor Bagerierne, afgav Hr. Stadsfysikus Be n tzen Møde med d e Bageridrivende og forh ø rte s ig om de forskjellige Ting og kon· fer e recle om den Maad e , hvorpaa Su ndh edskommission e n Yilele føre s in e Krav igjennem. De Bageridrivende stillede sig ogsaa meget im øcle kommend e li geove rfor Sundh eds k o mrni ssionen; thi man fandt , at de Krav , el e r v ilele bliv e stillede, vilcl e v æ r e i Bagernes ege n Int e r esse.
D et skal dog ogsaa bemerkes, a t de Misligh e der, der var tilst ede i vore Bagerier den Gang, ikke alen e kund e læ gge ele B ageridr i ve nd e tillast ; tvertom, id e t Sundheds· kommi ss io n e n indfandt sig med s in e Krav, kom den ogsaa samt idi g t de Bager idrivende til Hj æ lp og Stotte i flere R et nin ge r.
So m m an ved, er el e fle s te af ele Bagerielriv e nd e Le ieboere, og disse s Verter vil i Almincle li g h e d, a t Lei e ren af e n Bage rib ekv em meli g hed se l v skal hold e denne istand; el e gaar gje rn e ucl fra, a t e t Bageri er et Arbeids lo kal e, so m det ikk e er saa n ø ie med. D e t, de clerimod e r n ø ie m ed , elet e r at faa skruet o p Lei e n til el e t høist muli ge , ja, i m a n ge Tilfæ lcl e til det urim eli ge J a , e n Leier af et B ager i rnaa virkelig ikk e saa sje lden Yære baacle L e ier og Vert, hvad han s lipp e r
for, e r kun In d k asse rin ge n af Hu sl e ie n. J a, jeg er a f d e n Mening , at vi i Sundhedskommis sionen h a r faaet en go d Hj æ lp li geove r fo r disse Bageriverter; thi nu er der kommet ordentligt Gulv og o rclentli g t Tag der, h vo r el er før var me ge t br øs tfæ lcli g t. Ja, Verterne har endo g m aa tt e t skaffe Afløb for Kloakvand, so m i man ge Tilfæ lcle v ilcl e hav e havnet i endel Bagerier.
H vad Sundheclskornmissionen h a r magtet ove rfor e ndel af disse Bageriverter, vild e de Bageridriv e nd e se lv n e pp e h ave na ae t; thi elet Paalæg, so m blev g ivet a f Sundh eds k o mmissionen, g ik ud paa, at e nten s kulcl e l\fangle rne rett es ind e n e n fastsat Tid, eller ogsaa s kul de Ba ge ri et simpelthen n e dlægg es; man fik ikk e Lov til a t bortleie det som Bageri til no ge n
For Udenforstaaende, der h a r !idet Kjl:ndskab til Bagerierne h e r i Byen, kund e elet le t se ud, so m om disse h e r er s letter e e nd paa a ndre Steder; m e n dett e , tror j eg, e r in ge nlunde Tilfæ lcl e t. J eg har f._ Ex. i Smaabyerne see t Bagerier, der har været saa slett e , at dere s Mage e r vanskelige at finde her i Byen, og at saa s le tt e Forholde absolut ma a virke i høi Grad skade li g t for vort Fag, derom kan der j o ikk e være mer e e nd e n i\1ening.
Li geove rfor de Arbeidende har j o Su ndh eclskommi ss io n e n undert iden ogsaa funclet at burde fremkomme m e d sin e Krav Ja , j a, det er kan ske ikk e saa ga lt elet h e ller ; det e r ikk e a lticl saa lig e til for ele Bageridrivende heller at kl a re e nh\·er Ting, og j eg tror ikk e, det s k a d e r, 0111 vi faar e n !iden Hj æ lp pa a dette Omraade. Vi faar ikk e for m ege t af Renslighedssans. D e r, hvor alt er i god Orden, antager jeg, at Sunclheclskommissionen passerer g l a d forbi.
I for s taa r nu, Kollega e r, at Sundhedskommissionen ikk e h a r p aafø rt os nogen S kade, m e n k u n har væ r e t os til GaYn; e r der n ogen, som ikk e se lv kan faa ind før t og udfort rim e li ge Krav, saa henvend Eder til Sunclbedsk o mmi ssio n e n om Bist a nd! X.
Fra Arendal. Proce n te r til Kokker
Æ re de K o ll ege r!
En Ting, so m ikk e de æ r ede «Bage rog K o nclit o rti cle nd e»s Læsere e r blevet g jort o pmerk so m p aa, og som j eg synes abso lut burde paatales, e r den ska mm e li ge Trafik, so m e nk elte af de K oncl it o rdri Yencle benytter s ig a f, nemlig at g i ve Proce nt e r til K o kk e r, for da at ba1 e Fortrinsretten til Bestillinger Disse anbefaler n e mli g ela d e n K o ndit o r, so m ele har Fortjeneste af, saa a t e nhY e r a nden Konditor, so m ikke vil benytte s ig af en saa dan u s e l Forretningsrnaacle, blir til s icl esa t, o menclskj ø nt han kan lever e ligesaa go d, om ikke bedre, Vare; m a ng e n en flink Kondit o r er ga n ske b le \·et ocle la g t af de n Grund. Her sy n es jeg, eler n e top maatte være noget, som bu rd e s lutte hel e Kondit o r s tand e n
sammen; en saa cl a n Man:cl, som brugte sli g I Forretningsmaacle, burde offentlig komme i Avisen. Enhver Kondit o r burde leve r e saa \ fin V;:re so m muli gt, og ikk e Yæ re afhængig af e n Kokke, om hun v ild e være saa n aa di g at anbefale en. D e rved \' ilde opstaa e n m eget s und e r e K o nkurr e n ce og s t ø rr e Samhold incl e n Standen, end Tilfæ lcl e t nu er. K onditor.
Christianias Brød
Under denne Overskrift incl e h o lclt « l\Irgp. » forn y li g nogle Artikler, hvoraf Yi till acle r os at anfore, h va d el er muligens kan Yæ re a f Intere sse. Som elet Yil sees, har « Mrgp. » interview e t Professor T o rup og Staclskemiker Schmelck.
Professor Torup ucltalte, a t han \ is tn o k ha vele foretaget enkelte Analyser af vort Mel, 1 m e n at han clerimocl i-kk e havcle und e rka s tet vor e Brødsorter e n saa g rundig U ncl e r søge lse, a t h a n derom kunde ucltale n oge n vid e n s kabeli g Fo rm e nin g.
I Moclsætning til Kj obe nh av n havde vi h e r i Christiania int e t bestemt Fællesbrocl. Fremstillingen af vo rt Rugbrnd var derfor overlaclt til vedkommende Bageres ege n Smag og Behag. Man ha vcle vistnok h er i Byen følt Man ge le n af et bestemt Fællesbrøcl og ogsaa gjort For søg m ed a t faa inclfø rt e t saacla nt; m e n disse Fo r søg ba1 de bicltil mi sl yk k edes.
Man h avde h e r i Byen heller in ge n Kontrol med Brødet, h\ ·erk e n med d e t s sanitære Indholcl eller dets V ægt
Det locl til, at Professoren ansaa en s aaclan Mang e l paa Kontrol for uheldig, og han udt a lt e blanclt a nd e t, at paa den e n e Sid e varierede den inclbyrcles V ægt af vore Bagere s Rugbr ød ikk e saa !id e t , og paa den a nd e n Side bavd e Prisforhøielsen af Melet a ltfor let fo r a t forminelske 1·ort Brød, sa mti d ig som el e t vistnok aldeles ikke var li gesaa sikkert, a t et Pris~a ld a f Melet dereft e r bidrog til at gj ø re Br ø d e t større.
Hr. S c hmelck mente , at d e r burde indfores Kontrol m ed den hygieniske Behandling af Brødet efte r Jfag nin ge n ; « for den Behandlin g, det nu faar, e r s imp elth e n modbycl e li g Man m aa n em li g huske paa, a t Brød a lde les ikk e som f. Ex. Kjocl og Fl esk kan afvas k es d e n Urenslighed og kanske ogsaa elet Smittestof, so m und e r dets mangeart e d e Transport og Beh a ndling bl i r s idclencl e ved elet. »
- Tror De, D e ige n og Brødet behandles meget god t und e r Bagn ing e n?
Nei ela, n e i l a n gt ifra. TYertirnod.
- H vorclan e r elet m ed V æg t e n a f Brødet?
- Den differerer a lt for m ege t. J a, Differan ce n i Br ø dets V æg t bos de forskjellige Christianiabagere, gaar ikk e sjelden op til h e le 20 30 °/0 •
For at raade Bod paa denn e Ulighecl hos ele forskjellige Ba ge r e a n ser jeg det o n s k e ligt, a tHu sho lclning sbrøclet sælges efter Vægt i Li gh ecl m ed, hvad eler e r Tilfældet i andre Lande.
For at inclfore ogsaa i C hri s ti a nia e n god Fællessort af Brocl medd e lt e Hr Stadsk e mik e r e n , a t h a n bavde anstillet U nd ersoge lse med forskj elli ge Brødsorter i forskjellige Lande. Mest h avde m a n fæstet s ig ved e n Br ødso rt, eler var fremstillet af Bager Raub e r i Mun c h e n. D e nn e Br ø dsort havcl e Raub er ove rl adt til Kemilter Schmelck, so m igj e n h avde meddelt den til Bager R o lfse n m. fl. In ge n af di sse Bagere havcle dog faaet Brødet til at gaa.
Senere op t og ogsaa Bager H a nsen Forsøge n e med denne Brødsort, og Rauber kom se l v herop og l edede dem. D e t g ik d og a lli ge ve l ikk e Efter Opskrift fr a Kemiker Schmelck bavde Han se n ogsaa gjort Forsøg med at fremstille skotsk H av reb rø d ; men d e n n orske H avre Yiste s ig kun a t g i ve daarligt R es ult at. Hr. Schmelck o mtalte clernæst den k emi ske Sarnmensætning af ele forskjellige Brødsorter h e r i Byen.
Hv ad der sæ lges so m Grovbrød h e r i Byen er fo rø ni gt ofte a f e n temm e li g tviYlso m Beskaffenhecl.
H ypp ig er de t Lag t af d aa rlig r e n set Mel og k a n som Følge cleraf ind e h o ld e e n betydelig Mængcle a nd e ller Smaasten, ofte e r elet daarlig s teg t og som R ege l surt.
Hvarl eler sæ lges under Navn af fjers ig t e t Brød h e r i Byen, er gjenn e m gaae nd e e t su rt og !id et ve is m age nd e Produ kt. Vore Bagere lægge r overve iancl e Vægten paa d e t fine Hu sholdn in gsbrød, saa at ele a ndr e Broclsorter i Almindelighed her blir stedmoderlig · behandlede.
l\Iod se lv e Husholdningsbr øde t kan man inclvend e, a t Skorpen er temmeli g baard og seig og hyppig falder fra. Lig esaa , at det e r kostbart o g meget hurtig blir t ø rt.
C hristi a nia Hu s holdning sb r ød e r ialfald ikke skikket til at indt age den pr æclom in er e nd e Plads, som el e t nu har , e ll e r so m det e r ifærcl m ed a t faa snart sag t hele Land e t over. Det er ikke bar-e i Byerne, denne hvicl e Br ø clrac~ tr æ n ge r se ierrig frem og fordriver den m ø rkere inclføcl t e; men langt opover Landet b egy nd er de ga mle Ba gerov ne a t forfalcle, mens Bybrødet uelbr ecle r sig videre og videre med de forbedrede Kommunik a ti o ner. Men so m L a nd sb r ød duer elet i e th ve rt Fald ikk e. H e r paa inclløb fø lge nd e Svar, som v i indt age r in exte n so efte r «Mrgp. »
Vor t Br ø el Hr. Redakt ø r! Da eler ofte i ele forskjellige D agsav iser fineles Ins erater, der i høi Grad er misvisende og skikkede til at ud b recle den Tro, at vort Bagerh aa ncl ve rk staa r und e r ele andre L a nd es med H e n sy n til Renlighecl og Varernes Beskaffenhecl - ikk e minclst af den Grund, at eler a ldri g blir t aget til Gjenmæle, - turde j eg h aabe , Hr. R eda kt ø r, at faa Plads for no g le Lini e r i Anl ed nin g D ' Hrr" Professor Torups og Staclskemiker Schmelcks Ucltalelser i Bladet for 1 6cle ds.
Det sy n es mig, so m Hr. Professor Torup skulde haYt en moralsk Forpligtelse til ogsaa 1 a t om t a le -vo rt Mel, som ban j o har under -
søgt. -\It, so m tindes i Brod af fr e mm ede Gjenstancle, putter jo Bagerne i ! Aldrig M ølle n e ll e r :VI ø ll e rn e, n e i lan gt fra! I Bagerierne har vi nu h e r den aa rvaagn e Sundheclskomm iss io n , saa s tr e n g so m vel kn apt noget a ndet L a nd s Saa elet sku lcl e ikk e mangle «Kontrol».
«I :.Iod sæt nin g til Kjøbenhavn har v 1 intet Fællesbrøcl. Brødet e r ove rl aclt til Bage rn es Smag o g Behag » 0, sad I der, l gu ldkl ædte H øie, I ande t fandt !
Gr isl et Ru gb r ød har n u i lange Ti der været elet syd li ge Norges H ushol dnin gsb r ød, og det la r s ig ikke fortrænge hverken af I Raubers Patent, maltet B rød ell er uclenl a ncl sk Humbug. Thi Sagen er den Intet Land i I Ve r den eier pa a Bage ri ets Omraade en saa stor Kunst i Fremstillingen af et vakke rt og godt Rugbrød som Korge.
Og det e r her under sto r Konkurrance, som vel e r den beds t e Læremester i « billigt og godt » :.'lege t bedre e nd paa J us tit se n s Vegt.
Kan D'Hrr. T orup og Schmelck bev ise noget Gode af Kjøbenhavns ens Veg t? Kanske nogle :.I ulk ter til Politikassen og -\ verteringer i «Polit ik en » , at Bagermeste r N. N. sælger sit 4.8 Brød for 17 Øre. :\lei, lad Brødet være efter :.f elpriserne, elet e r til a ll es Fordel. Lad Differen c e n udgjo r e 20-30 °lo, Kjøberne vil nok vid e at li n de elet beclste. Lad Bagerne kjøre sit Brod fra Ga lgeberg til H omansby. Det trænge r ikk e mere Vask e n d saa meget andet af :.lad, der Dag efte r Dag, Uge efter Uge li gg er i en But i k. Dog var det ikk e min _ gt at forsrn r e de n mangeartede Behandling, Brød blir unde rk astet af samv itti gheds løse og druk n e Kjørere, der in ge ntin g har lært med H ensyn til Renlighecl.
Apropos Rauberbrod. J eg har se lv ans till et Forsøg med nævnte Brød efter Schmelc k s Opsk rift og kom ikk e ba r e til de n Ove rb e- 1 visning, at det « ikke , il de gaa » , men ogsaa ti l den, a t det Hele va r Hum bug D e n «Klub », som va r Frugte rn e af ele ih ærd igste Forsag, skulcle ikke gjø r e vort so lid e Rugbrød Rangen st ri dig. H elle r ikke opmunt re Kemikere til at komponere Brocl. Fo rr es t e n har vi Wiener-, Russer- og .Fra n skbrod, Kjøbenhavns Grovbrød og meget andet, eler kn ap t kan ads kill es fra de s t ore Landes.
:.len gaa til ele store Lande, Hr. Schmelck, o g tind et saa let og behageligt Brød af Rug som vort. Og det er derfor - skjønt Bagerne gjerne saa det væk, da det ford r er lang Øvelse, et rngtsomt Øie og mege n Indsigt, - at det gaar sin se ie rrig e Gang over Land og Strand. 1
At det ofte er slet paa Grund af uøvede
Bagere, ra abj e r get Rug og li gnende, kan ikke væ r e nogen Grund til at gi det _-\fsked som Husholdningsbrød.
H errer Torup og Schmelck !
U nd ersøg Behandlingen af :.Iel et ved :.Iøllerne og Grosserernes :.leibringer, Kjøbenhavns beromte S talclbagerier, i\ ytten af dets Grovbrød og lovbestemte Vegt.
T ag ogsaa m ed Pølsemagerier dernede, hvor ele laver Pølser af selvdøde D yr , og kom saa til os med Exe mpler. Gustav L ofsgaard
1 « ?llrgp. » fo r 1 9de f. ?IL stod saa følgende Sva r:
ikk e bliver saa k os tbart alligevel, fo rdi det s tidli ge r e a nfø rte gode Egenskaber g i ve r An-
le dnin g til, a t man kan sp,are paa et ko stbarer e Fødemiddel: S m ø r e t. Det glider i fe r s k Tilstand l e tter e n ed e nd de s impl ere Brødsorter, og Fecltbe ho ve t k a n m an jo dække ved Hj ælp af andre billigere Fedtarter.
Vor t Bro d. 1 Anledning af A rtikl e rn e om B rodet i «i\l o rgenposte n s » 1 0 73 og 76 ska l jeg for at forebygge den Misforstaaelse, som muligens kund e væ r e opstaaet ved e n mindre fuldstændig Gje n give lse af mine Meninger, meclclele, h vacl jeg tidli gere har udtalt om vort a lmincl e li ge Husholdningsbrød paa Grundlag af e n Række i 1892 foretagne U nd e r søge lser ( Sunclhedskomrnissionens Beretnmg i 1892 ) : «Hvad nu se lv e Hu s h old nin gsb r øde t angaar , maa elet v is tn o k s iges at væ re gje nn emgaae nd e af tilfr eclss till e ncl e Kval itet som Bageriprodukt betragtet. Det er bagt a f et fi nt , kliclfrit Mel og e r m ege t porøst - to vigtig';. Betingelser for dets go d e Ud nyttel se i Organi smen. D e t e r hævet med Surdeig, men indeholrler paa Grund af Tilberedelsesrnaaden ikk e nogen stø rr e :.l æ n gde af Syre. De i\lennesker, hvem S ur de igsb røde t i elet Hele t aget ikk e beko~11mer ve l, h a r som bekjendt ogsaa -\nl ecln in g til at faa de t sam m e Brød i ugjæret Tilstand som Gjær- ell er Gangbrød. :.I a n kan in d ve nd e mod vort Hu s h o lclnio gsbrocl, at S k o rp e n e r temmelig h aa rcl og se ig , og man se r det ikk e sjelden frafal cle t , :.'le n om m a n e nd vil indr ømme, at Ch ri stian ia Hu sho lclnin gsbrøcl baade e r ve ismagende og sundt, og at elet ikk e er s::i.a u økonom isk, so m det ved fø r ste Blik se r ucl, e r det dog ikke s kikk et til at indtage den præclominerencle P lads, som elet nu har, eller som det e r ifæ rd m ed a t faa snart sagt h e le Landet over. D et e r ikke ba r e i Bye rn e , de nn e hvide Brødrace tr æ n ger se ierri g t fr em og fo rdri ve r d e n m ørk e r e In clføclte, men l a n gt o p ove r Landet begynder ele ga rn le Bage r ovne a t forfalcle, men s Bybrødet uclbreder s ig videre og videre m ed de fo r bedrede Kommunikationer.
Me n so m Landsbr ød du e r elet i e th ve rt Fa ld ikk e Naar det skal gjemmes og bli ve t ørt, saa e r d e t s n a rt forbi m e d Veismagen og den h e rm ed sa mmenh æ n ge ncl e Øko nomi. Uden at vill e fortrænge Hu shold nin gsbroclet fr a de Enemerker, hvor elet r ette li g k a n høre hjemme, t ør m a n s ige, a t vi mangler e n Brødsort, der e r li gesaa sund, b illi ge r e , m ere holdbar og mindr e «kjedelig i L æ n gde n » , h vad S m age n angaar.
rvren ve nd e r vi os til a ndr e Lande for at soge en Brødtype, d e r forbinder de a nmen ellers maa elet vistnok som Bageripro- ' tydede Egenskaber, k a n ele t blive va n ske li g t clu kt be t eg ne s som up aa kl age li g t Hvad Smagen nok a t tinde e n saaclan; for i Virkeligheden angaa r , vil eler jo a lti cl væ r e forskjellige Meninger, men a t det er den a lmind e lige Opfatn ing, at Ch ri s ti a niabr øclet i de nne H e n see nd e ikk e overtræffes a f a ndr e nor s k e Brødtyper, e r Spø r gsmaale t , hvad Ru gb r ødet angaar, nepp e nog e n s incl e fulclt tilfr edss tillend e l øs t » D et v il h eraf sees, at Ch ri s ti an ia Hu sholdnin gsbrocl af mig e r behandlet med a l derfo r taler den Omstændighecl, a t det stadig d e n Agtelse, elet so m B age rip roclu kt k an g j øre vinder mere og m e re U dbr e d el se uclo ve r Fo rdring paa. Landet. De fleste v il utvivlsomt ogsaa være L. Sclmtelck e ni ge i , at Christianiabrødet, hv ad Smage n angaa r , trygt kan o pt age Konkurrencen med de Finb r ødso rter, som e r særeg n e for Be r ge n og andre ves tl a nd ske Byer. Paa disse Kanter ha r det ogsaa i ele senere Aar faaet adsk illi g d b r e clels e.
:. Ian kan ind\ encle mod Ch ri s ti ::i. ni a- ' b r ødet, a t det e r kostbart, og at det meget hurt ig bliver t ø r t.
Det er i Ticlernes Løb bleven til e n a lmincle li g U rnne her i Byen at lægge e n overdreven V ægt p aa Brødets U dseende, og særl ig synes Fordr in gerne til dets H vidhed at være stad ig st ige n de, saa a t Bage rn e er nøclte til at a n vende det fi n este og kostbareste Rugme l ( Kroneme l , Tremel ) Me n skjønt de t saalecles maa in clrommes, at vi s pi ser et dyrere Rugbrød end de fleste a ndr e Nationer, s k a l man dog ikk e forhaste s ig med at a nfore dette som et Exempe l paa, a t Folket mang ler økonom isk Sa n s; thi eler e r mange
Ting at tage i Be tr agtning ved det her fo r eli gge nd e Spørgsrnaal, og det lader sig ikk e uclrecle bare ved theoretiske Spekulat ioner.
:.Ian vil saalecles kun n e høre erfa rn e 1 Husm ø dre fremholde , at Ch ri st ianiabrødet
Kornmarkedet har sid e n vor s icl s te Beretning under gaae t be t ydel ig Forand ring, id et den sids t e U g e h a r bragt livli gt s ti ge nd e Noteringer. Saa lecles e r Prisstigningen paa Mel her paa Placlsen omtrent 1 / pr. Sæk, og for t sætte r rlet paa sa mm e Maade, blir det s n a rt n odve ndi gt at gaa t il yde rli ge re Paa læg , id et Mel til Trods for den ene Krones S ti g nin g lan gtfra e r i Paritet m ed, hvacl eler fo r Tiden fo rlange s fo r Korn. G rund en til denne s t æ rk e Bevæge ls e i F ri se rn e er vistnok for den overve iende D el at søge i ele tadig minkende Beho ld nin ger, de r ia ar er saa smaa, so m ikk e p aa mange Aar har være t Tilfælde, og da de r end n ~1 er l a n gt ig j e n , til man k an have nogen Nytte af den nye H øs t, kan e nh ver med Lethecl regn e sig til, a t der v il blive meget følelig Mangel paa Vare, som kun kan r egu leres af ele høiere Priser og cleraf fo l gende in ds kr ænket Fo r brug
Uds igterne for d en n ye Høst er gode, men denne kan der j o først blive Tale om ucl i .'\ ugust-September, og det e r f ør den Tid, det kniber.
Om vi derfo r , hvis a l t fo rt sæt t er at udv ikl e sig saa bra so m hidtil , til Høsten kan faa bil li ge re Priser, saa ser vi dog ingen Mulighed for Tilbagegang paa de nærmeste Maanecler, tvertom, S it uat ionen vil sna r e r e til spid ses fremover, jo m ere der tæres paa Be h olclnin ge rn e.
Gjærprisen . Fra 1 5cle ds. e r; i fø lge opret t et K ont ra kt m ell em Chr ist ia ni a Presgjærfabrik , Porsgrunds cio., Gerners Gjær- & Sp ritfabrik (Victoria) og Moss Aktie Gjærfabrik, Pris e n paa Gjær fastsat og den Bestemmelse fattet, a t herefter ingen Gjær b li ver at levere franco, Modtageren · har selv a t beta le Fragten.
Denne Ove r enskom st gjæ lcler for elet Sø nd e nfje lclsk e fra Ch ri st iansa ncl til Fredrikshald samt til svare nd e Opla nd.
U d l an det .
Om offentlig Ordning af Bageri- og Brødforholdene i Danmark. (Forts fra No 6. )
I England sy n es e n 2 4 Tim e r s Søndagshv ile l æ n ge at have været a l mindelig gj æ lclencle ogsaa fo r Bagerierne, o m end med U ndt age lse r. I Skolland ska l Dagarbeiclssyst e met a ll e rede i flere Aartier ha ve væ r et d e t alminclelige. I de Forenede Stater angives Søndagsarbeidet at væ re sj eldent, Natarbeidet a t væ re afskaffet til en vis Grad, ucl e n at dog Arbeidstiden h e r hører til ele k o rtere I Victoria (Aus tralieB ) blev eler i 1882 nedsat en Kommiss ion t il Undersøgelse af Arbeidsforho ldene i Bagerierne - og a llerede det hav cle t il Følge, at Arbeidstiden g ik ned fra r 5 til ro Timer pr. Døgn (uclen · at Brødet blev dyrere) - hvo r p aa det opgaves at g ribe ind i Forholdene ad Loven s Vei. l H olland har en offentlig K o mmi ss io n i 1894 udt alt, at den over ma ade lan ge Arbeidstid i Ba ge ri erne bu rde afkortes, ogsaa for de vo ksn e Arbeidere
Om der er vedtaget e n Lov i den R etn in g, er mig ikke bekjendt. I fl e r e Egne af S chweit z har fra gammel Tid alt Natarbeide væ r et ukjendt I Ziiriclt maa det fø r st begynde e ft e r ~Iidn at. l Basel er elet fo rbudt i Tid e n fra L ørd ag Aften Kl. r r til Søndag Aften Kl. r r a t arbei-de mere e nd 1 o Tim e r. I No r ge har e n Lov af r 894 de H ovedbestemmelser, at al Brødbagning er forbudt p aa So n- og H e lli gdage i 3 2 Timer ialt og almindelig Brødbagning hver Nat (fra 8 Aften til 6 Morgen), og at Arheidstiden (a lt med visse Undt age lse r) ikk e m aa ove rskr id e 1 2 Tim er i Døgnet. I Ungarn e r Bagerierne - un de r de n Fiktion, a t fri s kt Brød o m Søndagen skulde være en Slags Menneskerettighedundta g n e fra den a lmin cle li g g j æ lcl encle 2 4 Timers Sonclagshvile i Ve rk stederne, forsaavidt som der i Bage ri erne till ades \rbeide ti l Kl. 1 2 Sonclag Middag
•
Som n oge t v istnok temmelig enestaaencle sk a l anfø r es, a t i Triest Bagerlaget ( «Backe rinnun g ») se lv i 1888 har bestemt (obl igatori sk), at Bage rsve nd ene kun skal holdes paa Arbe idss t edet i hø ist r 2 Timer pr. Dagn (om det gjælder end nu, ved j eg ikk e ) ( Forts )
Bagerkuske-Streiken i Kjøbenhavn e r al t saa nu e ndt med det Resultat, at Bagermes te rn e har vecl ta get et n yt Løns- og A r be icl s r eg ul at iv, der væsen tli g afviger fra det gamle, og - som vil komme til at virke meget uheldigt for, ele mindre Bage ri dr ivende, ja, se l v fo r mellem st ore Forretninger, eft e r hvad Hr. A. Fleron udtal e r i en l æ n ge r e Artikel desa n gaae nd e H a n mener, a t Bage rm es t e rn e h a r begaaet en sto r Feil ved a t indgaa paa Kompromis m ed Ku ske n e og de st ø rr e Brødfabr ik er, og at det vil hævne s ig sent e ll e r tidli g t.
Det var Ønsket om at faa Fred og normale Forho ld, mener han, Bagermesterne g ik ind paa som gjorde, at Kuskenes Fordringer, u ag t e t de i dette Tilfælde v ikle kunne have ført sin Krig tilencle med det bedste R es ult a t Artikelen slutter saaledes:
De n O veren skom st, d e r nu foreligger som Afs lutnin g paa K on flikt e n, kan jeg kun betragte som absolut yderst ulteldig for den Kjøbenhavnske Bagerstand; de n fas te Gru nd , hvorpaa man hicltil stod - Tyenclelovens 1 Bestemmelser - h a r man mistet, og man er nu prisgivet Fagforeningens og dens soc ial ist i ske Lederes Vi lk aa rligheder og Trakasseri e r, og hvad dette k an føre til, behøver n e p pe n oge n vid e r e Udv iklin g
Bager-Fagskole.
I fo lge D a nsk Bager- og Konditortid. begynder man i Danmark at int e r esse r e sig for Oprettelse af e n Fagsko le for Bagere. ::\fan h a r i den Anledning a ll erede gjo rt ' Skridt til at faa en saadan Skole istand, og Bagerlauget indgik derfor med et And ragende til Administrationen for det R eierswske Fond, der aarli g anvende r stor e Summer til Gavn for elet danske Haandværk og Indu stri , om U n de r stø tt e lse til Ucla r beide l se a f en Lærebog.
Ad min istrati o nen st illed e sig meget imødekommencle he rtil og bevilgede straks 5 oo Kr oner som Bidrag til e n saadan Lærebogs Udarbeidelse og Trykning.
Skjont man a lt saa e r s ikr et et saa betydeligt Tilsk u el til Bogens Udg ive lse, vi l man dog først afvente Udg iv else n af en lign e nd e Lærebog for Tyskland, der nu e r under Arbeide, og som rim e ligvi s b lir færdig i Juli el ler Aug u st
Den bebudede t ys ke Lærebog i Bagerfagets Theori ud g ive s a f det store t yske Bagerforbund « Ge rmani a )) , der i 1 896 inclb ød Fag- og Videnskabsmænd til at konkurrere om en saadan Bogs Affattelse og udsatte tre Præmier for ele bedste .\. rb e id er.
Der inclkom 9 Besvarelser; men Dommerkomiteen, der bestod ~f a nseede Mestere og Lærere ved Bagerfagsko len i Berl in , erk l æ_ rede, at intet af ele indkomne Arbeider var helt ud tirrredsstillende. Som Følge deraf blev ikk e 1 ste P r æmie udclelt. Deri mod fik et af Bagermes t er Otto Sch iø ll e r, Plauen i Westphalen, og Redaktør Trautwein, Lærer ve d Fagskolen i Berlin, i Fællesskab forfattet A rh eide 2den Præmie 3die Præm ie fik Bager mester Carl Ewers, Uibeck Udva lget ind st ill ede derefter 2 Bagermestere, Schmok, Kiiritz, og Ferd. ::\foldenhauer, L indow, til at dele r ste Præmie.
Derpaa nedsatte Germaniaforbundet en n y Komite af Fagmænd og V i de n skabsmæ nd og gav dem i Opdrag at udarbeicle en ny selvs t æ ndi g Lærebog i Fagets Theori, og som Gru 11 dlag be n ytte de fire før omtalte, præmie rede Arbeide r til Brug ved Undervis nin gen i tyske Fagskoler.
Det gaar ga n ske vist ikke ati, siger Dansk Bager- og Konditor-Tide nd e, uclen videre at fordanske de nn e Bog ved en Oversættelse, cia der jo e r for sto r Fo r skje l paa dansk og tysk Bageri ; men der vi l utvilsomt fineles meget i den Bog, der ka n give gode Vink, naar man ska l skride til Udgivelse n af en li gnende dansk.
Bager- &. Konditorforretninger
tilsalgs ell er tilleie.
Bageri og Konditori.
En s tel'J'e Bager - og Kondito1:forr etnin g en af Østlandets tørre Byer er til salgs paa lemp eli ge Vilkaar Exp anv.
Tilsalgs.
I en af maabyerne er en go dt opdr eYcn Bager- & Conditor-, Cigar - og Skibsbredforretning, beliggende i Byens Hovedgade samt tidsnu es ig indrettct, paa g od e Betin gelse r bill ig tilsalgs, lwi s Handel kan s k e snar t Nærmere U'nue rr et nin g Yed Bladets Expcdition.
Bagetri • 1 Bodø.
}fit ny opfø rte, rumm eli gc og tidsmæssige ba ge ri med bagc rrum og t ilste dende udsalgsbntik mod torrnt er Jeicledigt. Ovenornr basrnriet kan faaes lokaler for en finere ko71ditorfonetning. Refl.ecterendc ,il faa nærmere op lysninger h os herr agent Torjuul , Chri stiania , eller ho s eieren
Albert Bernhoft, Bodø.
Æg! .Æg!
Alle Sorter en gros til billigste Pri ser. N. Q vi st , Y oun9s9 ad e n 6 .
Frithjof
Rasmussen
e tab l er e t 1 86 9
Steners gd. 24, Christiania
fø r er altid J)aa Lager de Yæs entlig s te
il B a g er ib e dr iften li enhorencle Var er
saa som:
Hvedemel
runcl m. & finm al et, u n g ar sk, amerikan sk, fran s k , holl , t ysk , dansk & n or sk i d e me t brugel ige K valit eter.
Rugme l
,.
hj emnm let & ncl enl a n cl sk af a ll e
M ærk er
Potet esmel.
Sukker
Ty sk , H oll & Lfrp , Farin , Stro&: Florsu k k er
Sirup
eng & a mk 1 mange fo r sk j elli ge
K ;-alitet er
Sm ør
fin er e & simpl er e samt alle Sorter
P ell erin s ) far g-arin t il Fabr ikpr ise r
Smult
i he le & hal ,·e Tu bs
Ma n d l er
i Ball er & mindr e Dele
Rosiner
Yal enz , Sult a n a & l\Jn sc at el.
Corinther.
Kryderier
Oar demom rn e, Oan el, P eber etc
Salt . H ornsal t .
Alt t il l avest e Dag spr is er.
Frithjof Rasmussen
Stenersgd. 24 , Christiania.
Telefon 164
V A LMUFR0
ny A v l , p r. K g 0 80 , pr 10 K g Kr. 6 00 hos
tY ~ @ls e n ,s ll nke
Storgaden 39.
Marmelade , Geleer, sylt ede Valnødder, grø n n e Bønner, Bloms t er , Blade , Border, Ka gepapir, Kagefade , lsboxer, lsopsatse , Pyramider, Oblater, Marzipan- og Nøddemasse , Bloklakritz a n befales af eondifor H Pafz,
Christ i anssand S. E t abler et 187 5
:Srød.r. Thomsen
To l dbod g a den No 3 Lag0r ai UQ FSk Sm ør" - T ele fon N o. 11. -
Smedearbeider
af alle S lags , Former , Deigsprø iter og a n dr e Bageriredskaber udfo r es be d st og billi gst h os HalvoP Thune, Me l w nilws, P i le s t r ædet 25 , Chri st i a ni a.
Tof db odg aden 8 B.
Lithografisk Anstalt & Dampstentrykkeri
IFi nere Omslags paJii rer & Poser for Co ndit orer .
Hansen & Stensrud
By g m es tr e. Gerners
Bygningsartikel- Gjær- &~pritfabrik
anbefaler : Gulvfliser, en sfarvede og mønstrede
Fayancefliser
opsat i fl er e af Christianias største Bagerier. Elektrisk Kraftoverføring for Ma s k inb~g eri er. Lille Grænsegade 1.
anb efaler s i n Gj æ r s om s æ rdel es ford ela g ti g- . For h a ndl e r e i a ll e By e r.
n o rs ke og d a n ske e n g ro s h os 6 65. Sem & Mehl. 665
