Chr i ~ti atllia S:mørf a brik~ l~ i neste Margarin for Taff el brug og Bagerier.
' U NGARSK
S kipp e r g d. 17 c
K . O . D id ri ksen
Melhande l.
ANDRESEN & MØYSTAD
Christiania, Sk ippergd 22.
Sukker
Sirup
Hvedemel
Mandler
Rosiner
Succade
Kry deri er Cocusmasse etc. etc. C hri st ian ia.
Bjølsen Valsemølle . Dagli g Pr odukt i on 175 ,0 0 0 Kg . Kr one r ugm e l. Te l e fon 2 9 2 9 HV
e m e I Telefon 2929. Ungar s k , ru n dm. & finmal e t amerikan s k , t ys k, dansk & nors k i d e bedste Kvalit et e r a n befa l e a f I. Ødegaard &. Co., Prinsens Gade 2 c. Fin g amm il Jamaica og St. Croix Rhum h os P. A. LARSEN, KRA.
Forening s anli gge nd e r o. 1.
Konditorerne og Arbeidsspørgsmaalet .
K o nditorm es trene ell e r Konditor erne , som de medrette kan kalde sig - Sv e ndene har jo li ge frem stjaalet vor Tit e l - h a vd e for no g l e Dage siden Møde i Anlednin g a f A rbeidssp ø rgsmaal e t. I d ette blev v a lgt en Komit e , be s taaende af D ' hrr. T H a nsen, GUnth e rs Eftfg r., 0. Joh~nn es en, H a lv~r s ens
Eftfg r., Otto tJ o lm, G. M ø llti a u se n sa mt J ohs
John se n, Baumann s Eftfg r., til i F o r e ning
m e cf Svend e n e om muli gt a t ud a rb e id e en
Plan for en n y Arb e id s ordnin g, d e r kunde
v æ r e tj e nlig for b e gg e Part e r.
D e t s yn es s o m, at m a n ved no ge n g j e nsidi g Im ø d e k o mm en hed vild e kunn e un dgaa
S to rthin ge t s Ass ist a n ce til ve d Lo v a t gj ø re
va rt Fag li gesaa umuli g t s va r e nd e til F age t s
Virk e n, so m Bage rl ov e n s yn es at v æ r e for
Bage rfa ge t. Og h ve m k a n ve l fo rl a n ge, a t
e n S to rthin gs m a nd, d e r ikk e h a r mind s t e
Kj e nd sk a b til F age t, s k a l kunn e sidde in de
m ed a ll e E nk e lth e d e r og F in esse r , so m e t
sa ad a nt F ag m e dfø rer, og s om d e va nsk e li g
v ild e kunn e t age i B e t ragt nin g ve d U d a rb e i-
b e id e lse n a f e n L ov, se l v fol ge li g til v æse ntli g
Fo rd e l fo r A rb e id e r e n
Vi h ø r e r jo til d e t «m a dl ave nd e» F o lk
og k a n d e r fo r van s k e li g g j e nn e mfø re N o r-
m a la r be id sdag; m e n h e ldi gvi s er vi j o h e ll e r
in ge n Molbo e r e nclnu, se l v o m muli ge n s saa -
cl a nn e L ove e r skre vne
H vo rd a n v ild e el e t tage si g u cl, n aa r f.
Ex e n R e ise nde k o rn ind p aa en R es t a u ra nt
Kl. 8 fo r a t s pi se til a ft e ns, - at d e r bl ev
s va r e t: - «Ne i, v i a rb e id e r kun til Kl. 7 ,
de r e r in ge n Ma d a t faa l æ n ge r e?» Saa l e-
d es o mtr e nt vikl e e n u fo rs tandi g L o v virk e.
J eg m e n e r , a t hvi s ikk e Eni g h e d op-
n aaes inclb yrd es , vil e n Sæ rlo v fo r K o ncli -
t o r e rn e a lli geve l v æ re n ø dv e n d ig , da d e t
eft e r min F o rm e nin g e r umuli g t a t o p s till e
e n L o v, so m sa mtidi g s k a l g j æ ld e baa d e
B age r- og K o ndit o r fage t , - m e n d og saa -
le d es , at b eg ge Parter a f F a g e t fik e t Ord
m e d i La ge t ; i mod sa t F a l d vild e d e n virk e
til Sta nden s Ruin, so m B age rn e p aas t aa r , a t
d e r es L o v gj ø r.
Komitee n vil imidl e rtid gj ø re sit B e d s te for a t faa e n Ordnin g i st a nd, d e r k a n tilfr edss tille -all e rim e li ge Fo r d rin ge r, m e n paa
B e tin ge lse af, at Sv enden e omd a nn e r sin Komit e til a t bes t aa a f 3 - tr e - Sv e nd e fr a d e st ø rre K o nditor e r og d e ø vri ge 2 a f
d e m, som a rb e id e r ho s Ba g er e , d e r driv e r
Konditori
Nu b es t aar Sv e nd e n e s Komit e a f I Sv e nd
fr a e n st ø rr e Konditor o g d e ø vrige 4 fr a
B age re, eler driver mindre Konditori, v æ se ntlig
Sm aakag e b ag ning, og saalecles va n skeli g kan for s t aa d e K rav, Publikum s till e r til d e st ø r re
K o nditor e r. P aa d iss e Pr æ mis se r e r v i villige til at imødekomme Svendenes Krav, naar dis se blir o s forel a gt J.
Bagersvendenes Lønningstarif.
Som vistnok Flertallet af ele Bageridrivende bekjendt pa a b e raaber Bagersv e ndene sig at have i ndfø rt e n Mindstel ø n for enhver Svend af Kr. 2 o pr. U ge; j e g vil da sp ørge: F orhold e r dette sig sa a ? - Nei, in g enlund e Jeg ved ve l , at s o m Regel har B a gersvendene i L ø n mind s t 2 o Kroner pr. U ge ; dette h a vde d e jo l æ nge, før Bag e r sv endeforeningen gjorde Kravet om Mindstel ø nnen gj æ ld e nd e, og d e r e r heller ikke Grund til a t tro, a t L ø nningerne er gaaet n e d; thi L ø nning e rn e er gaa et op, A a r for Aa r, og d et ud e n, a t B age rsv e nd e foreningen har n æ vnt et Ord d e rom
S ve n de vil vel hertil s p ø rge , h vo rfor d a ikke Mes t e rforenin ge n kunde gaa med pa a Kr ave t o m Mind s t e lø nn e n. Jo, m a n ge o g , j eg k a n tr yg t sig e, Fl e rt a ll e t af d e B ag eridriv e n de kund e ga a e t m e d p aa d e t; m e n vi
b ø r erindr e, a t d e r a f og til k a n væ r e Sve nd e ,
so m virk e li g ikk e fortjen e r Kr. 20 p r. Uge
D e tt e e r ogsaa Svend e for e nin ge n ve l v idend e o m; m e n hvad bryd e r den sig o m di ss e ? D e sig er r e t o g sl e t, a t d e Sven de , d e r ikk e kan fortj e n e 2 o Kr o n e r pr. U ge ,
d e kan r e i se pa a L a ndet og er ikk e væ rd
a t k ald es B age r e. M a n m aa d a h e rtil s p ø r ge :
Tror d e g od e Herrer B a ger s ve nde, s o m r æso n -
n e r e r saa l e d e s , a t a ll e d e, d e r er B a ge r s v e nd e ,
m e n ikk e k a n fortj e ne en sa ad a n L ø n , e r sa a m ege t b e dr e og fuldk o mn e r e i a nd e t Arb e id e , ell e r tro r d e , a t e n Bo n de v il be t a le de m
Kr. 2 o p r. U ge? Nei, d es v æ rr e, R es ult a t et e r og blir , a t e n hel
D e l a f di sse Sv e nd e blir ud e n Arbe ide o g blir e nd v a n s k e li ge r e s till e d e nu e nd n oge n sind e. Ma n burd e e rindr e, at m a n li ges a a lidt i Ba ge r fage t s om i n o get a ndet Fag , altid v il kunn e ordn e d e t s li g, at hv e r e n este Ma nd k a n opn aa en L ø n a f mindst Kr. 2 o pr. Uge, h vilk e t ucl gj ø r Kr. 1 040 pr. Aa r. D et fo rh o lde r s ig n ok saa , a t e t e ll e r a nd e t Fag til e nk elt e Tid e r kan v æ r e m e r e b eg un s ti ge t fr e mfor e t a nd e t ; men d e tt e k a n ikk e siges om B age rfa ge t , fo r d e Bage ridrive nd es Ve dk o mm e nd e, og s kuld e nu e nh v er, d e r ga v sig i B a g e rl æ r e, v æ re a ld el es sikk e r pa a, at, n aa r h a n ble v Sv e nd , saa skuld e h a n h ave mind s t Kr. 20 pr. Uge , u a n see t , hvor dyg ti g h a n v a r i F age t , sa a fr yg te r j eg n o k fo r, a t d e r v ild e b liv e v el m a n ge , so m vild e v æ r e Ba ge re. B age r sve nclefor e nin ge n s R æs onn e m nt gaa r alt sa a u d pa a, a t b a r e en P e r so n har N a vn a f at v æ r e B a g e rsv end, saa sk a l h a n h a v e Kr. 20 pr. U ge J eg fort æ nk e r ikk e Sv e n de ne i , a t d e v il væ re g o dt lønned e , og j eg m e n e r h e ll e r ikke, at en u ge ntl ig L 0 n af Kr. 2 o er nog e n stor Løn ; denne L ø n existered e jo aller e d e for 1 o a 1 5 Aar tilba ge hos fler e ; m e n at n og le har m a attet linde sig i at arb e ide und e r n æ vnte L ø n, det har man ogsaa tidli ge r e ma a tt e t t aale, o g de ma a fremdele s tinde sig i d e tt e, s elv nu, efterat B a g e rsvend efo r e nin ge n form e ner at have gjenn e mført en Mindst e lø n af Kr. 2 o De, som ikk e vil lind e s ig h e ri,
d e faar tinde sig i den Skjæbne, s om Svendeforeningen har budt d e m. I Ba g erforbundets Bl a d No 2 for 1897 kunde man !æ s e , at 149 Bagers v e nde havd e opnaaet en Forh ø iel se i L ø n , s t o r Kr. 17 ooo pr. Aar; men d e t skuld e væ ret af Inter e sse og saa at ha v e faa e t Oply s nin g om, hvor mange Svende , der h a r maatt e t lide herfor. Jeg skal kun anfør e som et oplysende E xe mpel , at 1 8 yngr e og æ ldre Svende, der h a vde Kr. 18 pr. Ug e, o g so m ikke har kunn e t erholde Arb e id e siden den af Svend eforenin ge n o p s till e d e M indstel ø n, h a r lidt et T a b af Kr. q o oo ! H vo r vel m a n m aa m e rk e si g d e t gun s ti ge R es ult a t, som d e 149 Svend e h a r opn a a e t, m aa m a n paa den a n de n Sid e h e ller ik ke ove r se d e t uh e ldi ge Fo rh o l d, hrnri fl e re , saa v e l yn g re so m æ ldr e Sv e nd e, e r bi ev ne s till e d e d e r ved, a t de e r bi ev n e ud e n Arb e ide. V el ve d j eg n o k, a t n og le Sve n de h a r trod se t B age r s v e nd e n es Fo rbud ; m e n d e ri m od e r d e r o gsaa n ag le , so m saa god t, d e form aa r , søge r a t h o lde sig P aab u de t o m M in ds t e lø nn e n e ft e rr e tt e li g; m e n de t b lir v e l n oge t fo r h aa r d t · for di sse at b li ve gaae n de le di ge , M aa n e d e ft e r Maa n ed, og det e r v ist, at e ft e rh ve rt blir d e t fo r di sse min d r e d yg ti ge Sv e n de v a n s k e li ge r e og van sk e li g e r e a t e rh o ld e fast Pl a d s eft e r e n L ø n a f K r. 2 0 pr. Uge , d a m a n ge Mes t e r e fo re tr æ kk e r a t e n g a ge r e G utt er til a t e r s t a tt e di sse Sve n des A r be id e m e d Vi e r fa r ede a f Bage r fo rbun de t s Bl ad , a t Mes t e r fore nin ge n b lev dadlet, fo r d i de n ikk e vild e g aa ind paa Sve n de n es K rav a n gaae nd e Mind s t el ø nn e n ; m e n h avd e S ve nd e for e nin ge n tæ nkt n ø i e r e ove r · d e n Sag , saa h av d e d e n ikk e s till e t e t saadant Krav· t h i R es ult a t e t blir og er a ller e d e nu d et, a t Svende for e nin ge n blir dadl et a f Sve nd e se lv , for d i d e n h a r g j o rt F or søg p aa a t faa i ndfo rt e n M in dstel ø n a f Kr. 20 L.
Et D ri k ke peng e -Spørg s maal.
At Dri k k e p e n ge e r e n Us kik , e r v i a ll e e ni ge o m , m e n a t a fskaffe disse er j o en m ege t v a n s k e li g Sag.
So m be kj e n cl t m odtages ikk e D ri k k e p e n ge p aa K oncl it o ri e rn e a f de de r be t je n e n de D a m e r, d a d e faa r L ø n , de r s kuld e væ r e til s tr æ kk eli g til d e r es Be h ov; d e tte e r v is tn o k i kk e alti cl Tilfæ lcle t, h vo rfor ve dkommende Prin c ipa ls K asse ve l un de r t ide n faa r li de d e r fo r. D e tte er a t s p a r e p aa Skillin ge n o g l a d e D a l e ren gaa , h vo rfor d e t a ltid v il l ø nn e sig a t b et a le go dt ; de rm ed v il e nhv e r a b so lut v æ r e b eds t tj e nt. A t m o dt age Drikk e p e ng e p a a e t K o ndit o ri b ø r li gg e under d e E x ped e rend es V æ rdi g h e d H va cl j eg n æ rm es t vil p aapege, na a r jeg ber ø r e r dett e penibl e F orhold , e r , a t de r er no g en , so m i h ø i Grad fortjener at komme i Betra g tnin g un de r U d fø r e lsen a f sit Arb e id e D e t er el e stakk e ls Vi segutt e r hos Konditorerne, s om Sø ndag sa avel s om Hv e rdag o g oft e til la n g t paa Aft e n rn aa b æ r e de altid
vanskelig e Varer omkring - paa Grund af Byens store Udvidelse - i altid læ ngere og længe re Strækninger, der kan ske ender m ed at kravle op de somoftest uoplyste Bagtrapper helt til 4de Etage. Som bekjendt er Varernes Beskaffenhed slig, at de maa bæres naar undtag es Is og Smaakager - hvorfor der kræves flere Gutter til Udøve lsen af dette ingenl_un?e lette Arbeide. Det indr ømme s, at de har god Betaling for deres Arbeide, ellers vilde nok ingen brav Gut gj øre d e tte; men hvilken Opmuntring vilde det ikke være at have Udsigt til at faa no g le Øre ved Ankom s ten Det er sikkert, at Kunderne vilde staa sig paa det. De vilde ka nske sjeldnere resikere at faa s ine Varer forsent.
Et ufornuftigt Ræsonnement vil kan ske n ogen sige; men hvor afhængig er vi ikke af vore Gutter! Er de sløv e og ligegyldige, nytter vor Punktlighecl lid e t, da vi maa lægge vort Arbl!ide i Gutternes H æ ncler tilslut. Det s kal inclr ø mmes, at der tind es mange uclm æ rk e cle brave Gutter; m en h vor læ nge vil en saa clan gaa omkring me d Aaget paa Skuldrene og e n stor Blikkass e paa hv er Side, før h a n blir kj e d? Paalæg p aa L ø nn e n hj æ lp e r ikk e. D et er saa m æ rk e ligt m ed Drikkep e n ge; ele har li geso m e n rn ag isk Kraft, og de vilde gan ke vist øve sin Virkning paa vore Gutter. Det være langtfra, at dette skulde væ r e Opfordring til at give; min Mening va r kun den at h e nled e Publikums Opmærksomhed herpaa til n æ rm e re Overv e ie lse.
En and e n Ting, j eg her t ø r n æ vn e , e r, a t man n æs t e n a ldrig faar K a g e vase n o. 1. tilbage se nclt, so m Tilfæld e t va r tid li ge re ; dette bevirker n æ r sagt elet dobb e lte Arbeide for Gutterne og gjør dis se e nclm er e tr æ tt e og uvillig e
Det vilcl e ganske vist v æ re til gjensidig Tilfrecl shed, om man fik hj e mbra g t l aa nte Vaser e t c. Dagen efter Selskabet, og vedkomme nd e Bud vilde ganske vi st ikk e gaa bort uden en Pose K age r; i a llefald har jeg p aalagt mine Damer at pa as kj ø nne vedkommende Tilbag e brin ge r paa denne M aa cle Det vilde l ette me ge t, is æ r nu, da Størsteparten af va r e Kunder bor dobbelt saa langt bort e · som tidli ge re. At dett e vil l a de sig g jenn emfore i Pra xis, indser j eg ikk e, lader sig gjøre, da mange selvfølgelig in gen har at sende; men send tilbag e , 1, som kan; l vil gjø re os en st or Tj e n este og le tt e vore før saa stærkt optagne Visergutter Konditor.
Kornmarked et har væ ret uforandret fast og roligt ligetil de sicls te Dage, da en pludselig Stigning i Noteringerne satte mere Liv i Kjøberne
Omsætningen paa det hjemlige Melmarked har derfor de sid ste Dage været ganske livlig, omend Priserne har vanskelig for at komme op i Partiet med Rugnot eringerne.
Det karakteristiske Træk i den nuværende Situation er den store Knaphed paa
brugelig disponibel V a re, der kun spa r somt tilbydes, og ia llefald for Sort e hav sruge ns Vedkommende er af lav ere Væ g t end tidligere Aar. .Fra Amerika kan jo væg ti g Vare s kaffes, men Noteringerne derfor staar nu saa h ø it, at den momentant intet R e ndement byder. Asow og Petersburg vil man endnu paa nogen T id ikke kunne regne paa.
U d l an det .
Om offentlig Ordn i ng af Bageri- og Brødforholdene i Danmark . ( Forts fra No 5. )
Angaaende et saar e vigtigt Punkt, nemlig Tilsynet med Arbeidernes Sygdomm e, bestemmes der første Gang i Ode11s e ( r 889 ) Det forbydes at arb e ide med «Hucl syg dom, eler viser sig med Uds let paa Arme og H æ ncl e r, medmindr e Lægeatt es t skaffe s at int et e r til Hinder fo r han s Arbeide » Dett e gaar i g jen nogl e Gang e uforandret, indtil Logstur ( 1890 ) atter stry ge r det - og Middelfart ( 1890 ) optager d e t igj e n i ro værdig Udv ikling, idet el er tilføie s «aabne, vædskende Saa r » og «s mitsom Sygdo m » H olbæk ( 189 6 ) har om Uds l e t pa a H æ ncl e r, Arme e ll e r Ansigt, og vi l h ave Arb eid e forbudt af Folk med «Lun ge tub e rkul ose e ll er anden smitsom Sygdom » -, og Marstal ( 1896 ) faar en a lrnincleli g Bestemmelse om, at «in ge n Person, so m e r b efæ n g t med venerisk Sygdo rn , Fnat e ll er lign e nde (sic!) , m aa bes kj æ fti ge s ig m ed Tilberedning af L ev net s midl e r t il andre e nd sig se lv » (sic!) Men inclim e ll em tind es der igj en fler e s pr e dt e Steder, hv o r man synes at m en e, at de t k a n væ r e m ere li gegy ldi gt, om der k o mm e r lidt Tyfu s - e ll er K o le ra kim e ll e r a nd e t sligt paa Brødet - og flere Steder har man igj e n strøge t Legeattesten.
D e tt e tur de væ r e nok til a t v ise,· hvor stor den Planl øs he d e r, so m pa a hel e dette Ornraade har gj or t s ig gj æ ldende, n ok til at vis e, til hv o r stor N y tt e d e t vilclc h ave væ re t, o m man allerede i 1 889 havcle faaet e n bed re .Ifo rm til at støbe e ft e r e nd den Frecleriksberg ' sk e , n ok til at v ise, at det er meget magtp aalig ge nd e snarest a t til veiebri n ge den fuldkomn ere St ø b e form , som det af mi g anbefalecle Uclva lgs Uclkast sikkert kunde blive.
Trod s al Enke l-Kritik m aa el e t imidl e rtid paaskj ø nnes, at man a ll e r ede pa a ikk e saa faa S t e d e r i vort L a nd overhovedet h a r h av t elet r e tte Blik for, at der maa tt e gj ø res noget - og at der er gjort noget, om end ufuldkomment Dette saa meget m e re, so m man i d e større europæiske Kulturland e hidtilefter min Viden - saagocltsom int e tsteds har gjo rt noget i Sagen.
Herfra maa dog undta ges visse Landesfor Arbeidernes og derigjennem for Bageriets og Brødets Hygiene i det hele - b e tydningsfulde Lovbestemmels e r angaaende Arbeidstiden i Bagerierne - hvorom noget n æ rmere i et 3die Stykke.
Det skal endnu her nævnes, at man i vore Sundhedsvedtægter kun lid et har brycl sig om Bestemmelser angaae nde Varernes(baade de raa ' s og fæ rdige ' s) Behandling; Fredrik sber g har, at «Deig maa ikke æ lt es med Fødderne », men taler iøv ri gt væ sentligt kun om Raavarerne. Saaledes bliver det temm el ig uforandret i den følgende Række. En for Stubb ekjo bing egen Bestemmelse er: «Forefineles der iø vrigt i et Bageri usunde og ikke fuldstændig friske Varer (hvilket vel ogsaa maa gaa paa fæ rdig e Varer ) , kan S. K.. forlange d e m fj e rnede » En n oge t ub es temt U dtryksmaade; man har ve l ikk e Lov til at fj erne dem til Folks Maver? Kun et e ne ste Sted ( Nakskov 1 896 ) tindes, meget rigti g t , Forbud imod, at der « ved Brødbagning benytt es mineralske Olier » Om Brødhandelens
Ordning intetst e ds et Ord.
Det eneste uclenlandske sæ rli ge (kommunal e) Bagerireglement, so m j eg kjender, nemli g et for Drammen (1895), skal h e r n ævnes for n og le følgeværdige Bestemmelse r angaaende
Br øde t s Behand lin g paa det s Vei til Kund e rne. Det h a r fø lg e nd e : «Brødet maa kun kjøres i rene K asse r eller Kurve. Kj ø rern e m aa pa a lægges ikk e a t berøre Brødet med s mudsige Fingre e ll e r Kl æde r. Brød e t bring es i
Hus ene i Kurve. Kuncl e rn e till ades ikk e at berøre Brødet, hv e rk e n i Vogn e ller Butik. *)
Kj ø rerne fo rb yeles a t mo rlt age ga mm elt Brød i Bytte e ll er bringr hj e m igjen Brod, so m tidli gere har være t a fl eve r e t til Kunclerne D e r er ogsaa for a ndre Punkters Vedkomm ende An led nin g til a t gjøre s ig bekjendt m ed de tt e dra mm e n ske R eg le m e nt. D e t har saalecles: «Bageriet h o lde s rent. En ordentlig
R e ngjø rin g mindst I Gang o m Uge n; mind st 3 Ga nge om Aar e t Hov ed re ngj o ring » D e n fø r ste Sætn in g imp o n er e r ved si n pri se lig e
K o rth ecl , de r ege ntlig siger alt. De følgende Sæ tninger om Rengjoringen maa ro ses, fo r saa vidt som d e r i dem kun forlanges, hvad eler a l de les s ikk e rt vil kunn e gje nn e m fø re s i i a ll e Bagerier, ( h vo rv e d d e t naturligvis faar staa hen, om der dog ikke nok kun de forl a nge s n oge t me re ) I de nn e a mm e nh æng kan eler vel ogsaa ;ære Gru nd til a t medd e le ( efter Dr. K jen11erud ), at der i Norge skal tindes 2 Bagerier, A. Han se n s i Kri sti a nia og D a mpbag er ie t i Kristians sa nd, som se lv ha r antage t ege n Bag eril æge , d e r har Tilsyn baa cle m e d Bag eri e ts h yg ie ni sk e Drift og Arbeidernes Sundhed s forhold."
Ill.
Om Arb eidsforlt0ldeu es Ordn i 11g i B arrer ierne ve d Lo v
«En Mand, som arbeider 90 Timer o m Ugen, har ing en Tid til at holde sit L ege me rent, og jeg skulde tro, a t det i offentlig Interesse er vigtigt, at e n Mancl, som bager Br ø d , skulde være r e n » - saa ledes har e n Bagersv e ncl i 1892 ucltalt s ig for en kgl.
*) En li gne nde Bestemmelse som den sidste fr e mk o m fl e r e Steder i Tyskland under K o l erafrygten for nogle Aar siden.
U nders øge lse skommission i London. «So m Arbeidsgiver maa jeg bekræfte, at Griseriet ( «die Schmutzerei ») i Bagerierne er uhyre, hvilket dels beror paa, at Arbeidere, som har lang Arbeidstid, ere ligegyldige m. H. t. Renlighed » - saalecles har en Bagermester (Socialdemokrat fra Lobtau ved Dresden) erklæret for d en offentlige «Kommission for Arbeiclerstatistik» i Berlin 1894.
D e tte som Ucltryk for en af de Retninger, i h vilke uheldige Arbeiclstilstande kan blive af e n personlig demoraliserende Virkning paa Arbeideren. Efter den i Nutidsbagerierne endnu alminclelig forekommende
Indretning og Drift~maacle er elet imidlertid ikke blot i moralsk Henseende, at Arbeideren let uclsætt es for at lide Skade Det gaar ogsaa ud over elet legemlige - idet hans hele Konstitution, hans Moclstanclskraft mod Sygclomsaarsager blir svækket, og idet han fortrinsvis ucl sæ ttes for at faa forskjellige Sygdomme, blandt hvilke sæ rli g maa n ævnes : Sygdomme i Aandedrætsorganerne, rheumatiske Lidelser, Huclsygdornm e (Hucllæsioner), Øiensygdomme, Benforkrumninger osv
Af Omstændigheder, som bevirker, a t
Bagerigjerningen saalecles maa henr egnes til ele særlig su nclhedsfarlig e , skal her anføres: at Arbeiderne i Almindelighecl i h ø i Grad udsættes for sk ift ende, tildels meget høie Varmegrader og for direkte straalende Hede, fremdeles for Melstøvindaanding og s let Luft i det hele (dampmættet osv. ) i snevre, s lette, urenli ge Lokaler og for et i og for sig meget anstrengende Arbeide (Æltn ing osv. ) under langvari g Staaen- o p osv. - hvortil saa kommer, at Arbeidstidm alminclelig stiller sig overmaade l a n g , sa mtidig med, at der kr æves ove rvei e nd e Natarbeide og m eget Søndagsarbeide.
Det kan derfor ikke undre nogen, a t Bageriarbeiderne allerede i forskjellige Lande l ænge har søgt at frem kalde Forbedring i sidstn æv nte uheldige Arbeidsforhold. Mangfoldige Striker havde funclet Sted i den Anlednin g. Hvad der ad den Vei stedvis er vundet, ikk e sje lden tabt i gj en, vil jeg her ikke berette om.
Hvad der fra moclsat Side, fra ove n , er gjort for at forbedre Bageri-Arbeidsforholdene, skal •jeg væsentlig holde mig til, saa meget mere, som elet, der saa ledes - væsentlig a lts aa fra Lovgivningsmagtens Side - er naaet og fremdeles vil kunne naaes, vel maa siges at være lan gt betydningsfuldere for Sagens gode og særlig d e n s holdbar e Fremme. Hvor der hidtil er fremkommet Lovordnin g af disse Forhold, har man ve l nærmest været ledet af de Arbeiderbeskyttelses!tensyn, som er fremme i Nutiden. Sagen har imidl ertid en anden hygi en isk Side, nemlig den, at Br ødarbeiderliygiene tillige maa blive Brodltygiene, at Sundhedstilstanden hos Brødarbeideren maa blive til en vis Grad bestemmende for den af ham fremstillede Vares Stmdlzedsmæssiglied for Befolk11ingm.
Om det, der under Bageriarbeidsforhold enes hidtidige Reform - væsentlig Lov-
reform - alt er naa et for de forhaandenværende tre Angrebspunkters Vedkommende, nemlig Arbeidslængden, Natarbeidet og Søndagsarbeidet, skal jeg herefter berette under et og saaledes, at jeg herved ikk e just skal tage alt med ''' ) , men mere gjennem et vist Anta! af Exempler søge at vise, hvacl eler kan naae s ad den Vei, med hvilken Motivering osv. (Forts. )
Bagerkuske-Streiken i Kjøbenhavn.
Dansk «Bager- og Konditor-Tidende » skriver: Som før fortalt havcle e n stor Del af de i Kj øbe nhavn konditionerencl e Bagerkuske opsagt sine Placlse til Fratræclelse den I ste ].\farts.
I den Anledning engagerecle a dskillige af ele paagjælclencle Bagermestre andre Kuske, hvad ing enlunde falclt dem vanskeligt, meclens derimocl e ndel, der v ilcl e se Tiden an, om elet virkelig blev til Alvor med Streiken, besluttede foreløbig selv at besørge Brødets Uclkjørsel til Forhandlerne. Situationen var herefter saalccles, at der intet forelaa, der kunde give Anledning til at befrygte, at Brødet ikke skulde kunne blive omkjørt som sædvanlig.
Men da blandede Brøclfabrikernes Kuske sig i Sagen, for atter at skaffe de afskecl igecle Kuske eieres gamle Placlse igje n. Brøclfabrikernes Kuske komm er jo stadig i Berøring med de Handlende, til hvem ele leverer Rugbrød, Sigtebrød og storre Franskbrød, meclens e n Bagermester fo r sy n e r disse med mindre Hvedebrød og Luksusbrødet. Denne Leilighecl benyttede nogl e af Fabrikernes Kuske nu til at søge at s kr æm me de Handlende fra at tage Brød fra en Bagermester, eler modsatte s ig Kuskenes Fagforenings Krav, id et ele truede de Hancllencle med, at ele isaafald ikk e kunde faa Rugbrød fra ele Fabriker, som de kjørte for. Ganske vist foreligger der intet Tilfælde, hvor disse Trusler forsøgtes direkte bragte til Udførelse, formodentlig, fordi dette forst og fremst v ild e skade vedkommende Brødkusk se lv, idet d isse jo sædvanl ig har Procenter af det Brød, ele sælge r; men Agitati onen fortsattes ikk edes t om indr e, og elet paa en lan gt mere ondartet Maacle, id et ele tru ede ele Handlende med, at deres Forretninger vil de blive stillede i Gabestokken og derefter boycottede af Arbe id erpart ie t, hvis de støttede Bagermestrene i deres Moclstancl mod Fagfore nin ge n s Fordringer, selv om vedkommende Bagermester ikk e h avcle e ngageret en ny Kusk ist edet for den gamle, men selv besørgede sit Brød uclkjort.
Denne Agitationsmaacle er j o forøvrigt ikk e ny, tvertimocl, den er go dt kjenclt, og den er ægte soc ialclemokrat isk Den viser kl art, at meclens man paa elet kraftigste og ihærdigste raaber Ak og Ve, saasnart man formene r , at n ogen kommer dem og deres
'" ) Be s temmelser for mindreaarige skal jeg saalede s l a de helt uomtalte.
Interesser for n ær, saa betænker man sig ikke et Øieblik paa at bruge h v ilkesom he lst Midler, selv absolut forkastelige, og om de md gior aldrig saa store Indgreb i a1idres perso1tlige Frilt cd, saa snart elet pa sse r dem Socialdemokraterne paastaar jo, som bekj e nclt, alticl, at Arbeidsgiverne i Grunclen kun lever af den ved Arbeidernes Virksomhed skabte Merværdi, som qe tilegner sig uclen at give Arbeiderne Ækvivalent derfor. Men eieres egen Praxis moclbeviser dette. Man ser dog, at eler overalt i eieres Andelsforetagender a ns ættes L edere, Mestre og F ormænd - hvilket jo i og for sig er saa ganske naturligt, da intet Foretagende vilde kunne drives uclen saaclanne Mænds Medvirkning. Men dette beviser dog, at den, eler uclfylcler en saaclan Placls, i Virkeligheden udfører et uundgaaeligt og samfundsnyttigt Arbeide ved at forestaa Bedriftens Ledelse, og saaclanne Folk er i Kraft af den gam l e Sætning, at en Arbeider er sin Løn værd, fu'ldt ud existensberettigecle.
Det erkjencler Socialdemokraterne villigt, naa r Talen er om en af deres egne; men - naar Talen dreier sig om en privat Arbeidsgiver, saa e rkj e ncl er ele det ikke. Er en saaclan Mand ikke li gesaa fuldt Leder i sin Forretning, som Socialdemokraten, eler l eder en af eieres Forretninger? - Jo, visselig; men alligevel heder elet strax: « Han l ever kun af den Merværdi, som Arbeiderne frembringer, og som han tilegner sig. » Her foreligger jo virkelig Exempler paa, at man har forsøgt at forhindre Folk i selv at udføre s it Arbeide, og dette e r vel et saa grov t Inclgreb i den person lige Frihecl, som tænkes kan. Det bør derfor mødes med den skarpeste Protest.
Som Følge af elet ovenfor skildrede henvendte Bagermestrenes Kontrolkomite sig gjenta gne Gange til Ru,rbrod;fabrikantforeni11gen med Klage over det passerede. Men man fik kun unclvigencle var, af hvilke man temmelig tydelig mellem Linierne kunde se, at den ne deres Kuskes Optræden var dem, om end ikk e velkommen, saa dog i a lfalcl temmelig ligegylclig, og at ele ikke agtecle at gjø r e noget virkel ig effekti, t Skridt for at forh indr e den.
Irnicll ert icl veclblev eler at strømme Klager ind til Kontrolkomiteen over dette af Brøclfabrikernes Kuske drevne Uvæsen, hvilket bevirkede, at der sammenkaldtes et almindeligt Bagermestermøde, som afholdtes Tirsdag den Sele ds. og var meget talrigt besøgt. Paa dette Møde gav Kontrolkomiteen en Fremstilling af det passerede og fremlagde derefter følgende til Bekjæmpelse af Brødfabrikernes Kuskes Agitation s igtende Forslag: « Da Brødfabrikens Kuske trods g j entagen Klage vedblivende uclfolcler e n stærk Agitation til stor Skade for ele Bagere, som ikke har villet indgaa paa Kuskenes Fordringer, har undertegnede Bagere anseet elet for nødvencligt til Beskyttelse af fælles Inter esse r at inclga a paa følgende Overenskomst:
1. In ge n Bag er maa tage nogetsomhelst Br ø d fr a Br ø dfabrikerne , naar disse ikke strax, med 8 D ages V a rse l, opsiger og derefter afskediger d er es nuv æ r e nd e Brødkuske samt under s kriv e r de under Paragraferne I 3 - I 5 vedtagne Till æg sbe -
saale<les, at en Del af Fagets Udøvere for at værge s ig mod socialdemokratiske Overg r eb tvinges til at føre en Slags ø konomi s k Krig mod en anden Del a f Fagets Udøv ere: m e n det maa dog her erindres, a t de Skridt, der nu gjøres af de kj øbe nha v n ske stemmeiser til R eg ul a tiv for Br ø dfor- Bagermestre, kun sigter til Forsvar for de hauclling. Kolleger, som s e 1 v vikle udfør e sit Arbeide, De Bagere, som har Kontrakt med Brødfabrik e m e, e r forpligtede til snarest mulig at opsige deres Kontrakt til Oph ø r , hvoreft e r den samme Bestemmelse gjælder for dem.
2. Saasnart Brødfabrike rne har afskediget deres Kuske, er enhv e r af Underskriverne paa herværende Overenskomst , som har underskrev e t paa Kuskenes Fordringer, ligeledes forpligtet til strax at opsig e og afskedige deres Kuske.
3. Den Bager, som overtræ der diss e Bestemmelser, ifalder en B ø de efter Till ægsbes temm e lse rnes § r 5, hvi s Størr e lse o g Anvendelse li geso m i § I 5 b es t e mme s af Kontrolkomiteen, hvis Formand er b eretti ge t til at indk as se re Bøden.
Under den dereft er stedfundn e Forhandling fremh æ vedes det s t æ rkt, a t Brødfabrikernes Kuske i Virkeligheden havd e sine væsentligste Indt æg ter af det Brød, som d e afs æ ttter til Bagermestrene, og a t der derfor ikk e va r no ge n Menin g i a t find e sig i, at de sam me Folk, d e r i det væsentlige l eve r af, hv ad de tjen e r paa det til Bagerne l eve red e Brød, desuagtet s øge r at skad e Bag e rm es tr e n e mest muli g t. Bag er stand e n burde derfor nu sæ tt e haardt mod haardt og li ge fr em n æg t e at modt age Br ø d fr a Fabrik e r, so m ikk e blot ikke søge r a t forhindr e dette Uvæse n , m en endog b eholder disse Folk i s in Tjeneste. Det urger ed es endvidere, at m a n jo ikke beh øvede at b e fry g te , at m a n ikke skuld e kunn e faa d e t til Kundern es Forsyning til str æ kk e li ge Brød ; thi d e ls kunde m a n j o se lv gj e n op tag e Produktionen a f de Brødsorter, m a n nu fik fra Brødfabrikerne, og dels va r der a llered e flere af Brødfabrikerne, der h avde e rkl æ ret sig villi ge til a t gaa in<l paa Kontrolkorniteens Forlangende og afskedige de af sin e Kuske, der h avde befattet s ig m ed den n ævnte od iøse Agitation.
D e fore staaend e Bestemmelser tiltraadtes d er e ft e r og und er skr eves s trax a f de fl este af de paa Mødet til st edevæ r end e Bagermestre, og senere h a r et st o rt Anta] ikke til st ed eværende e fter p erso nli g H e n ve nd e l se til dem sluttet sig til Overenskomsten.
Fø l ge n h eraf e r , at ove r 200 Bagermestre i Kj øbe nh av n og dens n æ rm es te Omegn har ved sin e U nd ers krift er forpligtet sig til i k k e fremtidi g a t t age B r ød fra no ge n af d e Brødfabriker, som vedblivende beholder n oge n af de m o d Bagerstanden agiterende Ku ske i sin Tjeneste, o g man ge fler e B age r· mes tre vil upaatvileli g t i de n æ rm es t e D age li ge ledes tiltr æ de Overenskomsten.
Det er unægtelig uheldigt og h øist be-
men hindres deri ved Brødfabrikernes Kuske s Optræden
D e tt e er for Tid e n Sagen s Kjerne, og hvor me ge t man end søger at d æ kk e dero ve r ved løse Talem aa d e r, saa staar det fast som en u igjen dr ivelig Kje11dsgjenzing , at Brødfabrikernes Kuske har s øg t at lægg e Bagerme str e n e Hindringer i Veien for deres Nærings Ucl øve lse, og at en Del af Brødfabrikerne faktisk har støttet sine Kuske i deres agitatoriske Virksomhed, idet de ikke har villet imødekomm e Kontr o'lkomite ens a f talrige Bag e rme stre tiltra a clt e Opforclring om at lægge en Dæmper paa sine Ku sk e ve d at tru e dem med Afsked, hvi s ele fortsætter s in mod Bagermestrene fiendtlige Agitation.
I Betragtning af de ovenfor skildrede Omstæncligheder er d e t ing enlund e at undr es over, at Sagen h a r t age t det Forløb, so m den h ar; thi der kund e under d e foreliggende Omst æ ndi g hecler n e pp e være gjort and e t eller mere, end der e r g jort, h ve rk e n fr a Laugs· besty r e lse n s eller Kontrolkomitetns Side; men saafremt disse end nu !ind e r tilb ø rli g St øtte fr a Bagermestrenes Side, saa e r Sagen in ge nlund e h aab l øst t abt; tvertimod, den er da i en særdeles go d Gjænge, og d er er da Uclsigt til , at el e t ikke vil lykk es Socialdemokrateme at g j e nn e mtving e Fagforeningens Krav pa a hel e Linien, og de vil d a e nd ikke være istand til at opretholde og bevare det, de h a r opnaaet ved d e nne merk væ rdi gt odiøse A g it a tion, eler tilmed indir ekte er st ø tt e t a f fl er e a f vore Brødfabriker.
V i o pfordr er d e rfor e nh ve r i Kjøbenhavn og Omegn boende Ba·ge rme ster til at tiltr æde de ovenfor omhandlede Be st emm els er og stø tt e Kontrolk orn it ee n s Bestræbelser for at gjenn e m,føre dem.
Pro vi ns folk .
Novellette af H enri de Bornier.
(Oversat fra F r a n sk for , Bager- og Konditortid e nde , )
(S lutn. fra No 5.)
IV.
Om Morgenen, ju st so m Kl ok\ en slog 7, blev L eo n c e vækket af et h eft i gt Ryk i Arm en. Ved Siden af Sengen s tod en kjæmpem æss ig Mand og saa paa ham med vrede Blikke
«S ta a op, Hr. Pari se r, >l raabte Kjæmpen, «jeg er Van der V e lde »
Leonce saa forbløffet paa d en Fremmede, men sva r ede ikk e
«Jeg e r Van d e r Velde », brølede denne
«Naa, jasaa >l , sva red e Leonce; «eftersom De er Van der Velde, t ør jeg saa s p ørge om, hvad det egentlig er, De vil mig ?»
« H va d jeg vil Dem? - Skjære Halsen over paa Dem, vil jeg! »
«Ja , m e n »
«Ing e n Forklaring ! staa op og fø lg mig! »
L eo n c e tænkt e, at det var bedst at føie ham, og et Par Minuter e fter var han paakl æ dt.
Kj æ mpen Van der Velde tog Leon ce i Annen og trak ham m ed s ig n ed af en Vindeltrappe, d er fø rte n ed til e n H ave. Herfra fø rte en Port ud til e n e n so m Gade, hvor L eo nce saa fire M æn<l, der var ham fuldstændig ubekj e ndte.
« Hr. de Verdun, » sagde Van der Velde, « H e rrerne kjender Aarsagen til Duellen,Forklaring er er ov e rfl ø dige! »
«Men, h ø istær ede H e rre, man slaaes dog ikk e saadan uden videre »
«Aa, min Herre, D e e r maa ske »
Leonce va r l ets indi g, men h a n var ogsaa tapp e r; de rfor l od han ikk e V a n der Velde t a le ud , men sag d e ivrigt:
«J eg staar til D eres Tj e n es te, min Herre I »
Man forlod Hu set og naaede snart efter en !iden Skov.
Leon ce var ikk e claarlig i Fægtekunsten; han parerede me ge t godt d e fø rste St ø d, og han s K aardesp ids rid sede ovenikjøbet hans
Modstanders Ha and Van der Velde blev rasende, gjo rd e et voldsom t U dka st og traf den unge Mands Bryst med sin Kaardespids.
Le o nce blegnede og s ty rt ede til Jorden
Van der Velde sp r a ng hen til ham og und e rs øgte Saaret æ n gs t e li g t. Saa sagde han fortvilet til Vidneme:
«Jeg Dumrian! «J eg drev Sagen for vidt! »
Leonce rakte ham Haa nden.
«Men h vo r fo r Pokker sende r D e ogsaa Kjærlighedsbreve til min Kone? Synes De, det er p assen de a t skr ive til en g ift Kone paa den Maner? Og saa dumt at kaste Brevet ind i h end es Værelse! D et va r mig , der fandt det? »
«Hv adfo rn oget? » muml e d e L eo nce », er det Deres K o n e? J eg t og h e nd e for en ung Pige naa, min Herre, jeg ønske r D e m till y kk e, De h a r en y ndi g K o n e, og j eg har aldrig seet en smukkere Blondine »
«Blondine? S ige r D e Blondine? Stakkels Fyr, h a n ved nok ikk e mere, h va d han siger! Min Kone e r brunet, min H e rr e! D e forveksler hende vi st med Louisette; hun er blond, meget blond »
«Mit Br ev va r jo til Louisette ! »
«H vad? Til Louisette ! » udbrød Van der Velde forfærdet.
«Aa, j eg Kl od rian , hvad har jeg dog gjo rt »
V.
Da man kom hjem, besv im ede L eo n ce
Da han atter kom til Bevidsthed, viste kl age li gt, at Forholdene nu h a r udviklet s ig paan y og klemte han s Arm enclnu haa rd e r e. der sig e t uventet Syn for hans Blikke.
Hr. og Fru Dulauri er stod h os h a m med æ ng steli ge Miner. Van der Velde g r æ d ved Fodenden af Sengen, Louise lave d e en styrkende Drik, og Louisette betragtede bleg og op m e rk so m den Saarede, der smi led e til h ende, da han gje nkj end t e h ende
«Forklaringer er over fl ødige,» sag d e Leonce og rakte Kjæmpen Haanden, «j eg gjentager, hvad De sagde før: Fo rkl a ring er er ove rfl ød ige!»
Saaret va r heldigvis ikk e farligt, og el e t gik r ask t med H elb r ede l se n Leonce opclagede h os Frøken Louisette Dyder, som h an tidli gere a ldri g havcle opclaget ho s nog en Pariserincle, og en Dag sagde han til Hr. Dulaurier:
«Min dy reb are Ven, hvis Frøken Louisette vi l , og hvis hun gaar in d clerpaa »
«Fo rklaringer er overflødige», sagde den brave Mand smi le nd e, «v i ved Besked ! »
Tre Maaned e r senere fei r ede Leonce Bryllup med Frøken Loui se tt e D ul aurier.
Re c ep ter.
D reie de B utterdeig skager ( Touruiquets).
Af den uclrull ede Deig skjæ res Striber, der er omtrent fire Tommer lange og en Tomme brede; disse dreies tr e Gange o m sig selv, saa de faar Form som e11 Korketrækker; de sættes derefter paa en Plade, idet begge Ender trykkes fast paa denne. D e overstryges derefte r med Æg og overdrysses med Sukker og bages. Naar de er kolde, l ægges Bringebærell er Ribsgele i Fordybningerne
Berlingo-Kager. Dette er Smaakager af e n modificeret Portugisermasse. Til 5 0 Kvint Sukker tager man 3 7 1 /2 Kvint Smør, 7 S Kvint Mel, 8 Æg og Skallet a f en Citron.
Smøret røres til Skum, og heri rør es saa lidt efter lidt Æggeblommerne, Sukke r et, Citronskallet og Melet. Naar alt er rørt sam men, heldes til sidst de stivpidskede Æggehvider i. Af denne Masse ta ger man smaa Portioner og sætter paa en let s murt Plade; man dypper Pegefingeren i Mel og giver dem e t !id e t Tryk i Midten, saa de faar e n · ringagtig Fa<;;o n. De bag es ved svag Varme.
·Brevkasse.
X.
T akker saa meget for tilsendte Inserat. Desværre kan vi ikke faa det ind i Bladet den n e Gang af Mange l paa P lads; elet kommer i n æs te Numer.
A.
Deres indsendte Artikel om, hvorledes endel Bage ridri ve nd e bruger a t fæste Brødkjørere, indta ges i næste Numer, da Pladsen idag ikk e tilla der det. Red
VALM -UFR0
ny Avl, pr. Kg. 0.80, pr. 10 Kg. Kr. 6.00 hos
4~ ~lsenls linke
Storgaden 39.
