BAGER-FORENINGE
Te I e fon 3 3 7 k. Guldmedalj e r Telegrafadr :
Chri~tiania Sm ø r,fabrike F i neste Margar i n for Taffe l brug og Bagerier.
UNGARSK HVEDEMEL
fra · HUNGARIA VEREINIGTE DAMPFMUHLEN ACTIENGESELLSCHAFT (forhen: Den Ung Alm. Creditbanks Forenede Dampmø ll er) anb efale ,· som det bedste Mel til finere Bagværk.
Skippergd. 17 c
H. Willumsens
Melforretning
--{3 etableret 18 6 2 Sl-anb efal e r fra Lag-e r amerikansk, tysk og ungarsk Hvedemel samt Rugmel
i a 11 e Nu m e r e.
K. O. Didriksen Me lh andel.
:Srød.r. Thomsen
Toldbo d gaden No. 3 LagtF ~f oirsk Smøre - Telefon N o. 11. -
Christ iania.
Bjølsen Valsemølle. Daglig Pr odu kti on 175 ,000 Kg.
Fri thjof Rasmussen
Etabler e t 1 869
Mel- & Colonialvarer en gros.
Stenersgd. 24, Christiania
Se Avertis se ment paa Side 22
For enin gsa nli gge nd e r o. 1.
Straamand eller ikke ?
I Anledning af den i forr ige Numer omtalte Politisag m o d Bagerfirmaet i Parkveien finder vi, at det e r vor Pligt her at raabe et Varsko.
Det er vor faste Overbevisning, at v1 skade r vare egne Inter esse r ved at omgaa Loven paa den Maade, som her sandsy nli gv is va r Tilfældet; vi vind e r Int et paa at spe kul e re ud forskjellige Maader til at n ar r e Øv ri g h ede n paa; saa l æ ng e vi har L ove n, e r det \'Or Pligt loya lt at adlyde den og kun paa fuldt æ rli ge og aabne Veie søge at faa ist a nd de Forandringer i den, som a ll e finder e r retfærdige.
Vi haaber, at den omtalte Sag atte r k o mm e r til B e h andl ing Forhaabent li g sø r ger Svendene for de t, om ikke Po liti et tager sig af det.
Det kan sy n es besynd e rli gt af et Or.gan som de tt e at s kri ve mod Bagerm e sterne, h, is Sag d et sku ld e støt t e. Men naar :Mes tern e se lv optræder paa e n saadan Maade , at de skade r Standen, e r elet vor P li gt at skride ind og n ed lægge va rt Veto i Sagen Viser de t sig nu, a t Politi et s t aa r magtesløs li geove rfor denne Orngaae lse af Lov e n, ja, saa ha r man jo ogs aa heri e t Bevi s for, at den Lo v, der av l er saa ab n or me Til s tande, er en Uting, der bør ud af Verden saa fort so m muli g t.
Om Fordragelighed.
Alt Arbeide e r j o i og for sig e n Vels ign e lse , og d e t gj æ ld e r derfor a ltid om at pr æ stere det bedst mulig e Arbe ide; thi des t o større er Udsigten til et godt Re s ult a t, og jo bedre dette blir, de s bedre fornøiet e r m a n med sig selv, naar man e ft e r e t a n s tr e n ge nde Dagverk kan h v ile paa s in e Laurbær.
Hvor der imidlertid e r fler e sa mm e n o m at ud fø re et Arbeide, h æ nd e r det desværre ikke saa sjelden, at Arbeidet blir e n Byrde.
V i t æ nk er i dette Tilfælde n æ rme s t paa Arb e iderne i e t Kondit or i, h vo r ele r j o som Regel e r fl e r e Svende og L æ r eg utt er, skj ø nt disse Bemerkninger ogsaa k a n a n ve n des paa
Forholdene i e thvert Verksted e ll e r ved e th ve rt
Foretagende, hvor ele r e r flere Samv irk e n de o m at ucl fø r e et A rbeid e. Naar vi a lt saa f. Ex. ta ge r for os e t Konditori, saa er det klart, a t ikk e a ll e Arbeide rn e der e r li ge due li ge; - man maa lær e at kry be, · før
man kan gaa I Her, som ove r a l t elle r s i de t prakt iske Liv, b)ir de n flinkes t e Mand sat til det vanskeligste Arbeide; Læregutten maa finde sig i at faa Befatning kun med de t simplere Arbeide til en Begynclelse. Lægger han saa Flid og Interesse for Dagen, v il han nok blive betroet vanskeligere Opgaver; m e n dette sker selvfølgelig lidt efte r l idt.
Det kan aldrig nytte at vi ll e t vi nge sig frein eller at være misundelig paa en ældre Svend, eler er pr ø vet og godt hjemme i sit Fag. Misundelsen k an unde r tiden gaa over t il Trættekj æ rhed, og o m d e t ikke, i værste Fald, udarter til, at den ene af Part e rne, og da helst den y_ngste, simpelthen siger op hos Mesteren og gaar sin Vei, saa vil ialfald denne Seen s kjævt til den ældre og den deraf følgende Mangel paa godt Samarb e ide al tid føre ti l samme slette Resultat.
Vi sætter, at M es teren har givet et Par af sine Arbeider e i Opdrag at lave en større Kage, idet den ene tilbereder Bunden, den anden se lve K age n. Mislykkes da elet hele Produkt som Følge af daari lg Forstaaelse mell e m dis se t o, der s kuld e a rb ei d e samme n, saa nytter det !idet , a t den e ne s k ylder paa den a nden; d et hj æ lper ikk e paa Sagen, at de soger at skjul e sine Feil ved, at den e n e laster den anden for dit eller dat.
Det s kulde vel være over fl ø di g t a t paapege Result a tet: Uhygge for Arbeiderne selv og for Mesteren, der har sli ge Folk i sit Brød, og til syve nde og sids t gaar n a turli gv is Tabet ud over Mesteren og ove r Forretningen, h vis Renommee lid e r derved. Dette geraade r in ge nlunde Arbeiderne til Æ re ; thi jo finere og m e re anseet Forretningen er, des bedre fo r alle Parter.
Som sagt, den paakl age d e Mi sligh ed gjælder ikke s pe c ielt Konditori erne; de r kan være Feil tilstede paa et hvilketsomhelst Verksted, overa lt, hv o r d e r er flere om et A r beide.
Selvfølgelig g i ves der ogsaa mangfoldige Forretninger, hvor Arbeidsherre og Arbeider, Mester og Svend og Svend og L æ regut arbeider i bedste Forstaaelse med hinanden, og di ss e s igtes altsaa ikke til her ; det er Manglern e , vi vil tillivs Derfor, vær lærvillig og beskeden, og vis fr e mforalt Fordragelighed; en kommer al tid l æ n gs t med det Gode !
Vort Blad
tegner god t Der indløber daglig Abonnement fra alle Landets Byer, hvilket j o tyd er p aa , a t man interesserer sig for Blad e t, og at dets Existence derved er sikret. Maatte v i nu bare s tad ig faa Meddelelser fra andre Byer og Ud ta l el se r fra vore Kolleger i Prov in se rn e o m de mange b r æ nd e nd e S p ørgsmaal, som nu er oppe, v ild e s nart Bladet komme i god Gjænge. H er er det r ette Sted til a t komme frem m ed, hvad der tr ykker, og ved sag k yndig Drøft else kan vi gjø r e os H aab om a t rette p aa mangt og meget, som nu er s kj ævt.
Alt saa, kjære Venner, venter v11 at I s nar t imødekommer vart Ønske i denne Henseende, hvorved vi alle vil komme i e n nærmere og inderligere Rappo r t til hi n anden
Kornmarkedet.
Siden vor sidste Beretning har Markedet holdt sig uforandret fast, og Friserne paa effektiv Vare er sna r e r e endnu h ø ier e, særlig 101 de næ r mere Afladningsterminer, da d e t er knapt om Vare
At der ud paa Sommeren kan indtræde e n Reaktion er jo ikke usandsynligt, hvis den nye H øs t s tadig vil fo r tsætte at udvik l e sig, som den har gjort hidt il, men i den nærmeste !:<"remtid gjør man nok rettest i ikk e at haabe paa billigere Prise r.
U dl a nd e t.
Om offentlig Ordning af Bageri- og Brødforholdene i Danmark. (Forts. fra No 4. ) II.
H vilke offentlige B es temmelse r !1 a11es der hjemm e ~g ude for det o(fentlige B ageri- og Brodtilsyn ?
Naar je g her skal g iv e Medde1else om, hvorlede s det se r ud, der hidtil er gjorthj emme og ud e - for offentligt Indgreb i B ag eri- og Brødforholdene, skal jeg v æse ntlig holde mig til saadanne offentlige Beste mmelser, som har tag et Sigte særlig paa Bageriforholclenes Ordning. H vad der kund e pilles ud af almindelige Byggelove, Erhvervsforordninge r og des!., som kund e faa A nv e ndel se ogsaa paa samme Forhold , skal je g væsentlig se bort fra.
For vart Lands Vedkommende vil jeg saalecles komme til at om t a le de af vare kommunale Sundhedsvedtægter, holder særlige bagerihygienisk e Till æg so m indeAfsnit e ller
At vort Kulturcentrum, K jobenh a vn, «udm æ r ker» sig ved a ld e les at mangle offe n tlig e· bage ri hygienisk e Bestemmelser, fortjener med Forundr ing og Beklagelse igjen at bliv e nævnt, hvorimod F redriksbergs Komm u ne maa roses for at ha ve vi ll et være den første til h e r i Land et ( 18 89 ) at udfylde denn e Lakune - og sid e n har saa en Del Provinsbyer og enkelte L a ndkommuner f~lgt dette Exempel.
Da Bag e rih yg ienen ialfald først i de allersidste Tider er bleven et naget mere bearbeidet Afsnit af Sundhedslæren, og d a vore Sundhedsvedtægter er bi ev n e til gj e nn e m st æ rkt s pr ed t Initiativ ud fr a s m aa Myndi ghed skr edse, har de saaledes fr em komn e Bestemme lser angaaende et offentligt Til sy n med Ba geri e r ikke kunn e t bli ve tilfredsstill e nd e i Retning af den systematiske A ls idi ghed, som fo r e k o mmer mig a t væ re nø dvendig. Der er ingen - har ikke kunnet
væ re nogen bevidst Plan i det hele -, og en saadan har senere ikke arbeidet sig frem.
Ved det møisommelige sammenlignende Gjennemsyn af hele Rækken viser der sig meget ]idet af en Udvikling skridende fremad fra Form til Form henimod stadig større Fuldkommenhed, men derimod mangen Gang noget af det, Videnskaben kalder «Atav isme» , J: et Tilbageslag henimod tidligere, mindre udviklede Former. Uden her at kunne forfølge denne «Udv ikling » paa alle Punkter, skal jeg søge at karakterisere den naget nøiere ved at følge den paa enkelte Punkt er. Naar Frederiksberg i sine første herhenhørende §§ bestemmer, at Bagerierne staar under Sundhedskomm issionens Tilsyn, at specie lle Paalæg, den giver : med Hensyn til Orden og Renlighed, skal uvægerligt efterkommes, og at der skal iagttages Renlighed med Hensyn til Lokaler, Gaardspladse, Redskaber, Arbeidere og deres Paaklædning og Varernes Tilberedning, er der h ermed egentlig sagt ret meget - vel at mærke, naar vedkommende udøvende Myndigheder fuldt ud forstod, hvad det kommer an paa, og fuldt ud rettede sig herefter, hvilket man imidlertid ikke tør vove at forudsætte. Disse almindelige §§'s Indhold gje nfindes saa n æsten overalt i den følgende Række i ret n øie Gjengivelse. Nagle Steder med udvidende og forbedrende Enkeltheder. Saaledes f. Ex. i det iøvrigt meget kortfattede MiddelfartReglement ( 1890 ) - som ogsaa har: « m. H. t. Anlæg og Drift, Lokalernes Indretning , Melets og de øv rige til Tilvirkningen benyttede Bestanddeles saavel som de færdige Varers Opbevaring »
At Sundhedskommissioi1en skal godkjende Planerne for ethvert nyt Bageri, opstilles alt af F'redriksberg; men dette føl ges siden ikke overalt. Kun et Sted (Nyborg 1896) fintles, at Planerne ska l godkjendes «saavel med Hensyn til Stedet for Anlægget s o m m H. t. » osv. Kun et Sted, Aarlzus 1 892, finder jeg særlig udtalt Forbud mod nye Bageriers Anlæg i Kjældere.
«Røgtobak » fin des første Gang forbudt i horsens ( 1890); saa faar Ringsted: «Røgog Skraatobak» og Middelfart: «saavel Røgog Snus- som Skraatobak » ; derpaa Veile ( 1891 ) igjen kun «Røgtobak». Herpaa kommer der for Slagelse: «al Tobak». Denne s id stanførte, priselige, alt omfattende Korthed i Udtrykket varieres saa senere etsteds med «Tobak », andetsteds med «Tobak i enhver Form » - men flere Steder imellem og efter findes igjen kun «Røgtobak» Der sy ne s man saaledes at ville bære over med en ]iden pikant Tilsætning af Snus eller Skraa til Brødet.
Medens Frederiksberg begynder med at kræve Bagerierne «saaledes indrettede, at der er tilstrækkelig Adgang for Dagslyset», har man allerede i Odense (samme Aar) faaet fat paa, a t der bør tilføies: «og fo r Luft » og den For bedring holder sig virkelig ret konstant.
Frederiksberg begynder med at forlange, at «Lokal e rne skulle mindst r Gang i hvert Døgn grundigt rengjøres». Saaledes so m Bagerierne iøvrigt faar Lov til at blive og drives , er dette eri rent ud umulig - og derfor betænkelig - Fordring, som maa blive overtraadt. I de allerfleste Bagerier gjøres der, mirabile dictu, aldrig, kan der ikke gjøres Jaglig rent. Dog fintles denne Bestemmelse gjentaget næsten overalt Enkeltvis har man seet det urigtige i at gaa for vidt, idet man dog stryger enten «mindst » eller «grundigt » D\! frem- og t ilbagebølgende - mere eller mindre planløse - Varianter, som, efter Freder iksberg, findes i ræ kken m. H. t. Bestemmelser om Væg-, Loft- og Gulvbeklædning, vilde det tage megen Plads at referere. Medens det efter Frederiksb erg_hele R ækken igjennem almindeligt gjenfindes: at Arbeiderne inden Arbeidet skulle vaske og rede sig udenfor selve Lokalerne, faar Odense (1889 ) : «I eller i umiddelbar Forbindelse med Lokalerne skal indrettes en særskilt Vandkumme til Afbenyttelse under Arbeidet », hvilket saa kun kommer spredt igjen enkelte Steder, saaledes for Gentofte ( 1890) og Aarhus (1892), medens Vejle ( 1 891) indimellem har det rigtigere, at Arbeidernes Vaskning skal foregaa paa en særskilt dertil indrettet Plads. Frederiksberg begynder med og bringer næsten hele Rækken til at forbyde «at have Natteleie eller at sove i selve Bagerilokalerne » - hvortil der føies, at « Dørene mellem disse og umiddelbart tilstødende SoYerum a ltid skulle holdes lukkede » Der staa r ikke «under Arbeidet », og det er derfor vanskeligt at forstaa, hvorfor Døraabningen ikke skal være borte, da den dog efter Ordlyden aldrig maa benyttes. Spredt i Rækken fintles der derfor ogsaa, meget ri g tigt, for Aarlws (1892) og Roskilde (1894 ), at der slet ingen Aabninger maa fintles i Vægge mell e m Bageriet selv og Soverum. (Forts)
Bagerkuske-Streiken 1 KjøbeJ]havn
Siden vor s idste Meddelelse, skriver «Dansk Bager- og Konditor-Tidende,» om denne Sag har adskillige Medlemmer af Kuskenes Fagforening henvendt sig til forskjellige af Bagermesternes Repræsentanter i Kjøbenhavn og anmodet om, at man vilde virke for, at der kunde blive optaget Forhandlinger mellem Mesternes Organisationer og Kuskenes Fagforening. Men allevegne var dette forgjæves; thi, ,da det paa Forhaand vidstes, at Fagforeningens væsentligste Krav uigjenkaldelig er, at alle Tyendelovens Bestemmelser skal opgives, og Fagforeningens Bestemmelser antages istedet, vilde al Forhandling være ørkesløs, da ingen Bagermester kan være tjent med et saa l øst Forhold mellem sig og sin Kusk. Selvfølgelig har en stor Del af Kuskene givet efter for Fagforeningens Lederes Pres og har opsagt s in Tjeneste fra 1ste Marts, og dermed er deres Virksomhed som Bager-
kuske sikkert afsluttet, ialfald foreløbig, da sikkert ingen Bagermester tager dem i sin Tjeneste. Denne Mesternes indbyrdes Beslutnin g har sikkert været det egentlige Motiv til den Ih ærdighed, Fagforeningens Ledere har lagt for Dagen, for dog idetmindste at faa en Forhandling istand.
Enkelte af de Kuske, der havde opsagt sin Tjeneste, har dog taget Opsigelsen tilbage, men Flertallet af dem skifter; men det har ikke faldt Mesterne vanskeligt at fæste nye Kuske istedet.
Kontrolkomiteen har fortsat sin Virksomhed fo r at skaffe Mesternes Tilslutning og Underskrift paa de i vort forrige Numer omtalte Fællesbestemmelser. Overalt har Komiteen mø dt stor Beredvillighed blandt Mesterne hertil. Mange af Mestrene har endog udtalt Ønske om, at disse Bestemmelser fremtidig maatte blive gjældende ikke blot under Streiker, men ogsaa under alle Forhold. Men skjønt der ganske vist kan anføres meget til et saadant Ø nskes Begrundelse, har Bestyrelserne dog ikke troet at burde foreslaa en saadan Udvidelse af Overenskomsten, idet man mener, at der deri vilde ligg e en Antydning af, at man fremtidig vil gaa angrebsvis tilverks, h vi lk et jo ingenlunde er Hensigten. Flere af Kuskene, særlig fra Brødfabrikerne, har forsøgt at skræmme de Handlende, til hvem de leverer Brød, med Trusel om, at de, hvis de efter den 1ste Marts tager Hvedebrød fra en Bager, der ikk e er gaaet ind paa Fagforeningens Krav, saa vilde de ikke kunne faa Brød fra flere af de kjøbenhavnske Brødfabriker. Da dette kom Kontrolkomiteen til Kundskab, sendte den de respektive Brødfabriker en skriftlig Forespørgsel, om dette var disse bekjendt, og om det var deres Agt efter den i ste Marts at ir_idtage en saadan Stilling som den, der var truet med, da Komiteen i saa Fald vi lde bringe dette til Bagermesternes Kundskab og opfordre dem til fremtidig selv a t producere de Br ødsorter, som de hidtil har taget fra Fab rik erne. Samtlige Fabriker svarede, at det omhandlede var dem aldeles ubekjendt, og at Kuskene havde handlet uden deres Vidende og Vilje ; enkelte af Fabrikerne tilføiede derhos, at de selv agtede at optræde en e rgisk, hvis Kuskene skulde forsøge at bringe sin Trusel til U dforelse Kontrolkomiteen • sendte derefter a tter en Skrivelse til Fabrikanterne, hvori den erklærede, at den vidste og kunde bevise, at mange af Brødfabrikernes Kuske havde søgt at sk ræmme de Handlende med den omtalte Trusel, og Komiteen tilfø iede, at den bestemt maatte fo rl ange, at enhver Kusk, der forsøger at drive Agitat ion paa den Maade eller sog er at læ gge nogen Bage rm ester Hindringer i veien for Forsyning af hans Kunder, strax a fskediges, og for at forebygge enhver Misforstaaelse tilføiedes, at, hvis dette ikk e sk ede, vilde man se sig nødsaget til at r ette en Opfor- 1 dring til Bagermestrene om ikke fremtidig at tage Brød fra en Fabrik, som paa d e nne Maade støttede Kuskenes Fagforenings Agitation overfor Bagermest rene.
Endvidere har Bestyrelserne for Bagerlauget og Bagermesterforeningen sendt en fælles Skrivelse til Politidirektøren i Kjøbenhavn og Politimestrene i de Kjøbenhavn nærmest liggende Jurisdiktioner, hvori anmodes om, at det maa blive det patruljerende Ordenspoliti paalagt at føre skarpt Tilsyn med Bagervogne, saavel Vogne med Hest som Trækvogne, særlig om Morgenen mellem Kl. 4 og 7, en Tid, paa hvilken Gader og Veie jo ikke er sterkt befærdede, da det efter Erfaringer, man har høstet ved tidligere Leiligheder, befrygtes, at der muligvis vil blive gjort Forsøg paa at hindre Brødets Ombringelse til Kunderne.
Angaaende Svendenes Stilling overfor den truende Kuskestreike \'ides det bestemt, at disse ikke agter at stø tte Streiken ved selv at nedlægge Arb eidet.
løvrigt vilde Fagforeningens Krav om, at Bagerkarlene ikke skal bo i Mesterens Hus, sikkert medføre, at mang e af disse Karle vilde blive erstattede. med Lærlinger, idet Mestrene, for at være sik re paa altid at have Folk tilstede i Hu set, vilde l ade en stor Del af det H aandlang erarbeide , som Bagerkarlene nu udfører, overgaa til Lærlinger. Men naar en Lærling først i et Par Aar har deltaget i Arbeidet, saa avancere r han let frem til at kunne udfø re en yngre Svends Arbeide, og dette vil da ganske naturligt bevirke, at flere yngre Svende blir ledige.
Som bekjendt holdes der forholdsvis meget faa Lærling e r i de kjøbenhavnske Bagerier; dette er begrundet i, a t man har foretrukket at holde en Bagerikarl istedetfor en it to Lærlinger; men hvis Karl en ikke kan ha ves i Huset, sa a vil man sikkert foretrække at holde L æ rlinger.
Vi opfordrcr ele kjøbenhavnske Bagerme stre til at fastholde den Stilling, de hidtil har taget; der kan ikke være Tvil om, at ele m e d Lethecl kan hævcle den, naar ele e r enige.
I
Spanien
er Extratolden paa Hvede og Hvedcmel ophævet fra 5 te Marts paa Grund af det inclenlanclske Markeds utilstr æk k e lige Forraad; paa flere Steder har Kommunebestyrelserne maattet uddele Brød til de Fattige. Af samme Grund er ogsaa den almindelige Tariftold for H vede og H veclemel bleven fo~minclsket, idet Hvedetolden er recluceret til 6 Pesetas, og Tolclen for H\'edem e l til I o Pesetas pr. I oo Kilogram.
Provinsfolk . Novellette af Henri de Bornier. (Oversat fra Fransk for , Bager- og Konditortid ende , )
I.
Han var femogtyve Aar gammel, bar et smukt, .el ega nt klippet, sort Skjæg, en Frak, syet efter sidste :Mode, havde 15,000 Francs i Rente, tilstrækkeli g a f Aand, særdeles megen Værdighed, et smukt Navn og en !iden Rest tilba ge af sit Hjerte.
Alligevel kjedede han sig.
En Dag gik han ned over Rue de Rivoli med de lange Arkader, da han pludsel i g hørte to klangfulde, muntre Stemmer bag sig; han saa sig om og opdagede to statelige Mænd, der saa særdeles fornøiede og glade ud. Af deres Underholdning merkede han · snart, at det var Folk fra Provinsen Lykke• lige Mennesker! Hvor de morede sig! Og over alt muligt? Over Vognene og Butiksvinduerne, over Butikerne og Butiksfrøknerne
Som et 'Lyn for en Tanke igjennem Hovedet paa Leon ce, saaledes hed vor unge Ven, og han sagde til sig selv: «Jeg ved ikke, hvad jeg skal tage mig til. Jeg vil gjøre som disse to fra 1-'rovinsen, jeg vil følge dem, hvor ele gaar og more mig over, hvad der morer dem. »
Som sagt, saa gjort. Leonce fulgte de to Mænd overalt, og da Dagen var forbi, tilstod han for sig selv, at han havde moret sig udmerket. Timerne var gaaede for ham med ukjenclt Fart, og i det Par is, hvor han var født, havde han nu seet en Mas se Ting, som han ikke før havcle h a vt Anelse om.
Denne D ag var en behagelig Erindring for Leonce, og han besluttede at gjentage Experirnentet ret snart. Det var ikke vanskeligt; Leonce gik hver Dag paa Boulevarden i Rue de Rivoli eller i Palais Royal. Men af Jetfattelige Grunde foretrak han dog Provin sdamerne for Provinsh e rrern e
Louisette udstøclte et Skrig og ilede hen til sin Familie.
Efterat have spadseret en Tiri1es Tid følte Hr. og Fru Dulaurier sig meget trætte.
«Du store Verden, » uclbrød Faderen, «fineles her da ikke et Sted, hvor man kan slukke sin T ø rst. Jeg er nær ved at styr-te af Træthed !»
Leonce fand Leiligheden god. Han nærmede sig Madame Dnlaurier med Hatt e n i Haanden og sagde:
«Naaclige Frue, jeg kan vise Dem en udmerket Kilde, der er berømt viden om. »
«Tusen Tak, min Herre, » svarede Madame Dulaurier. »
«Hvis Mada1V tillader, vil det være mig en stor Fornøielse "at vise Dem Stedet. »
Spadserturen fortsattes, og der udspandt sig en livlig Underholdning mellem Hr. Dulaurier, Madame Dulaurier og Leonce Den unge Mand havde Levemaade, var begavet og gjorde et særdeles godt Indtryk paa Hr. og Fru Dulaurier.
«Livet i Paris », sagde Fru Dulaurier, «er meget anstrengende, de lange Veie, de »
«Kjære Papa, » afbrød Louisette, « her er saa deiligt, lad os blive her til iaften. »
«Til iaften? Det er nok umuligt. Vi kjencler ikke Veiene og ved ikke, hvor vi skal faa noget at spise. »
«Naar der intet andet er iveien ,» skyndte Leon ce sig at sige, «saa ved jeg en god Res taurant med Lysthuse, Springvand og Blomster, hvor man spiser liges aa godt som paa de bedste Restaur:1pter i Paris. »
En Morgen, cia Leon ce som sædvanlig paa Jagt efter Provinsfolk, opclagede lMn tyk Leon ces Tilbud at være Veiviser, og hele en H err e paa omtrent seksti Aar, som Selskabet satte sig i Bevægelse. var i Følge med en Dame paa omkring femti, der endnu var i Besicldelse af Rester af for' dums Skjønhed Herren sagde:
« Madame Dulaurier, jeg synes, a t Pigebørnene gaar vel hurtig. »
«Loui se, Loui se tte ! » raabte Madame. To unge Damer, der gik noget foran, vendte sig om ved dette Anraab og standsede.
Louise var aabenbart ælclre end Louisette - sanclsynligvis Søstre, tænkte Leonce. Louise var s ikke,rt femogtyve Aar; hun var stor som Moderen, statelig og imponerende. Hendes Søster, Louisette, lignede hende ikke det allerminclste. Hun h av de en liden slank Figur og var fin og elegant.
Leon ce fandt, at Frøken Louisette var henrivende, og begyndte at følge ele fire Personer med ga nske særlig Opmerksomhed.
Efter Frokosten gik de fire Reis~nde til Banegaarclen Saint-Lazare, stadig fulgt af Leonce. Han gik dog ikke ind i samme Kupee som .Familien Dulaurier, og ela man kom til Saint-Cloucl, locl han sig ikke engang se i Begyndelsen.
Senere, da vo re Reisende g ik ind i en af de yndige Alleer i Parken, fulgte L eo nce efter. Louisette kasted e Brødsmuler til Svanerne, og da hun vendte sig om, stod Leonce ved Siden af hende.
Familien Dulaurier tog med Glæde mod
En Times Tid derefter sad vore fem Venner i et Lysthus i den Restaurant, som Leonce havde omtalt. Da man skulle skilles, var man særdeles gode Venner.
«Det er Skade, min Herre, » sagde Hr. Dulaurier, «det er Skade, at vi saa sent har læ rt hinanden at kjende. Det er der nu intet at gjøre ved, vi reiser imorgen. »
« Aa, » sagde Madame Dulaurier, «hvis ikke Hr. de Verdun er for kry til at gjæste en liden Landsby som vor, k an han jo komme og besøge os, saasnart han har Lyst! » «Tusen Tak, det vil jeg inderlig gjerne, » svarede Leonce hurtig
III.
En Efteraarsaften, to Maaneder senere steg Leonce af ved Banegaarden i Douai, og Hr. Dulaurier rakte ham Haanden over Gitteret; en Landauer, forspændt med to smukke Heste, førte den unge Mand og hans V ert henad Flanderens støvede Landevie. L e once blev paa det hjerteligste modtaget af Madame Dulaurier. Louise hilsede Gjæsten meget venligt, og Louisette saa paa ham med et e iendommeligt Smil.
Efter Dineren, der trak ud til henimod Aften, sagde Hr. Dulaurier til L eo nce:
«Nu sender jeg Dem uden videre Omstændigheder i Se ng; n aa r m a n har kj ø rt fl~re Timer paa J e rnbanen, blir man tun g i H ovede t. · Jeg skal fø lge Dem op paa Deres Værelse. » ·
Da Hr. Dul a urier havde ø nsket ham «Godnat », og Leonce var bleven alene, begyndte han at pakke sin Kuffert ud ; dereft e r tog h a n trem a f s in T eg n ebog e t koket sammenla g t !idet Brev og læs t e det h ø it. Det lød saa ledes :
«Jeg elsker Dem! Hvem kan undga a det? D a jeg forlod Paris, var det kun for a t bevise Dem min Kj æ rli g h ed I to Maaneder har jeg kun tænkt paa Dem, efter den Spadsertur , der blev afgjør~nde for mit Liv. Ak, dersom blot De kunde besvare mine Følelser! >>
« Det · er ikk e værst, Leonce til sig se lv, «j eg et Kj æ rligh ed sbrev bedre.
' slet ikke!» sagde har aldrig affa ttet
Nu g j æ ld e r d et kun om at faa prakti se re t det til hende! Men h vad · skal jeg gjø r e? Det simpl este Middel er oftest det beclste. Hv ad, o m j eg puttede det ind under Døren til hendes Være ls e? Me n hvor e r hendes Værelse? Aajeg skal nok iaa vid e de t; b a re passe paa, naar n oge n gaar i D øre n e! J eg lade r min Dør sta a paa Kl e m og ·slukker Lyset! »
Som t æ nkt, saa gjort. H a n behøved e ikke a t vente længe, fø r l e tt e Trin h ø rt es i Korridor en, og e n Lampe blev baaret forbi hans D ør. H a n reiste s ig hurti g og sta k forsigtig Hov edet ud af D ø r e n. Ved Enden af Korridoren ind ad Døren til ve nstre forsvandt Louisett es lille fine Skikkelse i den lyse Kjole.
Vor Helt lod no gl e Minuter hengaa; saa listede han sig med Kattefjed hen til den Dør, hv o r Loui se tte va r forsvunclet, og puttede Brevet ind under Døren. (Forts. )
F ors kj e ll i gt .
En Brødforfalskning en gros blev fornyli g opdaget i den franske By Angers af Lægerne Labes se og Bleunard, der ø ieb likk e li g indsendte en Beretning herom til det medicinske Fakultet i Paris.
H e r b le v Røntgen-Straalerne a n ve ndt e for at tr æ n ge inc! i Hemmeligheden, og d et vi ste sig da, at Melet, h voraf Brø d et va r bagt, indeholdt 4 0 Pr oce nt mineralske Stoffe, hovedsage li g Kisel og uop l øse li ge K a lk sal t e. Forfalskeren havde ikk e n ø ie t s ig med en Ubet yde li ghed af denne letford øi e li ge Va re; de t va r e n Me lse n d ing paa flere Tusen Kilo, der ble v under søg t.
Lægerne anmodede indtrængende Staten om at ind føre tvun ge n Pr ø ve med RøntgenStraale r ved enhver st ø rre Melleverance for at undgaa lignende Attentater paa Folke t s Sundhed.
(A ll .' Backer-u. Kond. Ztg )
Paa det internat i onale Ægmarked indt age r Rusland · e'n betydelig Stilling SQ m Exportland. Udførselen d e rfra er i 2'5 Aar st ege t 44 Gange. Gjennemsnitlig b el øb µen sig i Aarene 18 71-74 ti l 32 Mill.:, fra 1875 - 78 til 85 ::"11ill., fra 1 878-82 til 95 Mill., fra 188 3-86 til 2 5 4 Mill., fra 188.790 til 639 Mill., fr a 18 9 1-94 til 828 og ' ehde li g fr a 1895~96 til 1,408 Mill.
Æghanclelen finder hoved sage li g Sted i Guvernementerne Ka sa n, Simbirsk, Tamb off, Vorenoje, Kiew, Kursk, Orel , Tver og yolagda. I Volgadistriktet kj ø ber Grossi sterne Ægge ne af Tartarer, so m er Mellemhandlere mellem dem og Bondekonerne Tartarerne faar 5, sjelden in d til 8 Rubler pr. 1 000 1 og de kj ø be r dem mod Beta1ing in natura · af Baand, Bomuldstørklæder, Ringe, Sæbestykker og andet li g n e nde af tid e n Værdi. ( Aftp.)
Recepter ;
Butterde i gskager B utt e r de ige n udrulles 1 en Plade og ud st ikk es eller ud skj ære s i den Form, man ø n sk e r at g iv e Kagerne; de bages i e n varm O vn, e ft e ra t de forinden er overstr øgne me d et pisket Æg ved Hj æ l p a f en blød Pensel. N a~r Kagerne er bag te, bestrøes de med fin stødt Sukker og Kanel, og de tages strax af Pladen, mede n s denne e ndnu er varm, hvilket maa gjøres ved a ll e Butterdeigskager.
Ombøiede Butterdeigskager ( Gateaux nnversts) D e n udrulled e Butterdeig udstikkes med en rund Uds tikk e r af o mtr e nt 2 1/ 2 Tommes Di a me t e r ; Stykk e rn e overst r yges let med Vand og bøies derefter sa mm e n , saa Kagerne bliver halvrund e; man g iv e r dem de r efte r e t let Tr yk ove n paa med H aa n de n, saa de komm e r til at klæbe sa mm en. Kagerne sæt t es derefter paa e n Plade og ove rstry ges med pisket Æg ; derefter overdrysses d e med finstødt Sukker og bages i en god t varm Ovn; de faa r da et Udseende, som om de va r glase r ede. Naar de e r k o lde, kan de belægges med Bringeb æ r- eller Ribsgele.
Tilsalgs.
I en By, ildrn l a n g t fra Kristiania, e r en s t ørr e, vel opdreven
Bage:r- & Kondito:rf o:r:retning med tidsmæs ige Lokaler og yLlr e Rurn og so li l, vel Yedli geho ldt Vaanin gshus sa mt stø rr e til s ted e nde Tom t, i godt Strøg , tilsal gs, hYi s Hand el kan s ke sna rt kriftli ge Forespør gsl e r in cl. endes t il B l adets Exp eJ ition
Frithjof Rasmussen
e t ab l ere t 186 8
Sten ersgd. 24, Christiania
forer a lticl paa Lage r de væsentlig te , il B age rib e driften h en h ørende Varer saaso m: ·
Hvedemel
rundm. & finma1 et, un gar sk~ ame rikansk, fransk, holl ., t 3,s k , dansk & nor sk i de ni es t bruge1ige K valiteter
Rugmel
hj emm a let & uclen1and sk af alle Mærker.
Potetesmel.
Sukker
T ys k , Holl. & Li vp , F ar in, Strø& Florsukker
Sirup
en g & amk. K rnliteter
Smør ma n ge for skjellio e
fin ere & simpl ere samt a ll e Sorter
Pellerins Margarin til F abrikpri se r.
Smult
i hel e & h al ve Tub s
Mandler
i B a ll er & mindr e Del e
Rosiner
Valenz., St1ltana & Mu scatel.
Oorinther.
Kryderier
Carclemomme, Canel, F eber etc
Salt.
Hornsalt.
Alt til laveste Dagspriser.
Frithjof Rasmussen
Stenersgd. 24, Christiania.
Telefon 164.
Prisliste
Altona-Bahrenfeld - 23. Febr. 1~98. ·Repræsenteret ved Waldemar C. Smith, Raadhusgd. 24, Christiania.
verdenskj endte Kvaliteter.
Aktieselskabet
De Danske Dampmøller i Kjøbenhavn
anbefal er sig med sine Fabrikata, Hv~d ~m ~] Qf il'\\Jl g m~]!)
i bedste Varer til Dage ns billigste Priser.
Norge s største Importører føre vore Fabrikata, som D ' Hrr. Bager e og øvrige Forbrugere derfor let vil kunn e forsyne sig fra. - Vor daglige Pr0duktion er 200,000 Kilos, og det, at vi kunne finde Afsætning for dette betyde lige Krnntum , giver tilstrækkel ig Sikkerhed for Yore Fabrikatas udm ærkede Egenskaber.
Vi opfordre derfor alle Forbrugere t il at forsyne sig med vore Fabrikata, hvorved de vi l kunne sikkre sig fordelagtigst Indkjøb t il billigs te Pris.
·otto
Chr. Bøhme & Co.
Kolonialforretning en gros
CHRISTIANIA.
VALMUFR0
ny A vl, pr. K g. 0.80, pr . 1 0 K g. Kr. 6.00 hos
I~ Ø]sen,s 1inke
Storgaden 39.
tlansen & Stensrud Bygmestre.
Marmelade , Geleer, syltede_ Valnedder , grønne Bønner, Blomster , Blade , Border, Kag ep apir, Kagefade , lsboxer, lsopsatse , Pyramider, Oblater , Marzipan- og Neddemasse , Bloklakritz anbefales af @ondifor H Piifz, Christianssand S. Etableret 187"5.
For Bagere og Conditorier anbefale s
Sukkerblomster 'fragantfigurer , Kag epapir , Bord er, I s papir Sproitepapir, grønne Blade, Guld- og Sølvblade , Oblater , Citron- og Mandelolie, Papformer og- Brikker
Confectposer Fi gu r ered e Conditorposer , Rosapo ser , Brødpo ser etc , Brodpapir, hvid og brun M acu latur , Pergamentpapir. D esfo rud en anbefal es alle Slags 'l'rykarbeide, Protokoller et c
Aug. Olsen
Skipperga den 38, Kristiania. Refere n ce: Hr Condit or Johs Jolmsen, (A. Baum8.ns Efterf.) Kristiania.
ANDRESEN & MØYSTAD
Christiania, Skip pe r gd. 22.
Sukker
Sirup
Hvedemel
Mandler
Rosiner
Succade
K:ryderie:r Cocusmasse etc. etc.
Smedearbeider
af alle Slags, Former , Deigspreiter og andre Bager iredskaber udføres bedst og billi gst ho s Halvo:r Thune, Mekam·kus, P i l estræ det 25 , Chri s ti a n ia.
Duluth Imperial
er ove r hel e ve rd en anerkje ndt for at væ r e de t bedste, ktaftig s t e a m e rik a n s k e rundm a le d e hvedemel.
Werner & Pfleiderer
Canns tadt - Wiirttemberg.
erlin - Wi e n - L ondon - Paris - M oskau - · agmaw A.
Lande.
eu Udtræk
Universal Ælte- og Blandemaskine :?r
,Sorter Broddeig e, Ko ntlitoid ei<Y e, Kj æ x og Tii sc uit, Honningkag e, Mar' z 1p an , Ir agant, Choco l ade, Nudl er , Ma cc arom et c etc Damp-Bagerovne for alle Sorter Bagervarer med faS t H el' d og Udtr æk1:ings -Herd, , pas sende fo r de mmdstc Lokaliteter. Deig , ·alse - Udstik uing s maskiner. - Nudel - og Maccaro11 i1n esser - S i gtemas ki ue
tte))r esse r for Conserv in gCho colad e - & Ca caofobr ik er. - Ba ge r t ra nge . - Tran portabl e
H. B. Thomsen
Sforgaden 13 II
Mel- & Kornvare-Forretning en g r os amt
Gulvfliser, Lithografisk Anstalt & ensfarvede og mønstrede Oampstentrykkeri
Fayance:fliser opsat i fl ere af Fin ere Omsl agspapir er & Po ser for Conditor er.
Christianias største Bagerier. Elektrisk Kraftoverføring .Æg! .Æg!
Alle Sorter e n g ros til billigste Priser. for Maskinbagerier
Lille G r ænsegade 1.
N. Q vist, Y oung sgaden 6 .
Gjær-Forretning,
Altona - Bahrenfeld repr æsc n t er e t Yed
Wa ldem ar C. Smith , R ådlrn sg atlen 24, K ri s ti a n i a
Ma rzip an masse, N øddemasse, Man d le11 , N ødde11 etc.
Washburn, Crosby's Gold Medal Hvedemel
er det fineste, bed ste rundmalede Hv edemel og formales i de verdensberømte Washburn Møller i Minneapolis, Minnesota. Washburn , Crosby Co. formal er ud elukkend e de mes t ucl søgt e Blandin ge r af den bedste haarcl e Minn eso ta Vaarhvede, som ele erhold er direkte fra Landdistrikt ern e g j enn em sin e ca 200 store Elerntorer, der tilsammen rumm er ca. 20 Millioner Bushels HYed e Washburn Crosby 's Møller er indrettet med de nye ste, kostbareste Maskiner, og Washburn Crosby 's Mel har derfor rnndet et Navn og en Udbredelse · paa V erdensmarkcdet, som intet andet Mel. Washburn , Crosby Co. frem s tiller ud elukk encle rnndmal et I-f-rnclem el af fin es t e No 1 haard Vaarhvede : No. 1. No. 2.
No. 3.
Washburn, Crosby's Washburn, Crosby's Washburn, Crosby's
Den bedst e K rnlitet sæl ges under Mærket :
fordi at dette Mel overalt, hvor det bar Yær et udstillet, senes t ved den store Verd ensudstilling i Chicago, er tilkj enclt Jrni este Udmærkelse, nGu/d Medalje". D ett e Mel er rundmalet , d et vi l sige, at det er formal et efter den nyeste, bedste Methocl e, der beYarer Korn ets mes t n ær end e og krafti gs t e B estandd el e i Melet D et er af Udseende tørt og skarpt som fint Strøsukker, har en ly æggegul Farve og Brød af dette Mel er det mest velsmagende og hold er sig l ængere fri skt.
Paa Grund af sin overordentli g store Produktiori, ca 5,000,000 Sække pr . Aar, kan vVashburn, Crosby Co bring e sit Mel i Markedet til de bil ligste Priser, og da Melet ved rigtig Behandling giver langt større Udbytte end andet almind elig-t HYedemel, saa er
erosby' s Gold Medal"
det billigste og fordelagtigste Mel baade til Bageri- og Husholdnings brug. · Husmødre, Bagere og Kj øbmænd bør a1tid fortrinsvi s anvende Gold Medal. Man rnaa imidlertid ta ge sig iagt for Eft erlignin ger og paase, at man erhold er det ægte Washburn, Crosby 's Gold Medal.
Til Husholdningsbrug erhold es Washburn, Crosby 's Gold Medal nu ogsaa i Mo ll e ns egen orig·inale Paknin g i s maa hvide Lærredssække a 3 og· 5 Kilo, stemp l ede med vVash:burn's G uld-:Medalje -Mærke, saaledes som ovenstaaende Aftryk udviser.
Alle Husmødre
bør udelukkende anvende det ægte Gold Medal til Madlavning og Bagning, de faar betydelig mere ud af dette end af andet Mel.
Alle Kjøbmænd,
som vil være godt assorteret, maa kunne skaffe sine Kunder det ægte Gold Medal Mel, 1 Møllens Pakning, hvilket Kunderne ellers vil erholde fra anden Kant
Alle Bagere,
som vil levere det fineste, delicateste Bagværk til billigste Pris og derved forøge stn Kundekreds , maa anvende de t fordelagtige, eneste ægte Guid Medalje Mel: