Frithjof Rasmussen
Etableret 1 869
Mel - & Colonialvarer en g·ros .
St e ne rs gd 24, Chr is tian ia
Se Avertissement paa Side 22.
Foreningsanli ggender o. 1.
Fra Christianssand · S
Herr Redaktør!
Med megen Tak har vi modtaget Prøvenumrene at «Norsk Bager- og Konditor-Tidende », hvilket Organ herved hilses hjertelig velkommen.
Som Forholdene i de senere Aar har udartet, maa Foretagendet ansees som h ø ist paakrævet, og faar man haabe, det vil vise sig, at Bladet magter den Opgave at udrette alt, som kan være til Fordel og Gavn for den Stand, det skal repræsentere, og hvis Sag det skal tale.
De hid velvillig sendte Nummere har visselig allerede øvet sin Virkning, og faar man haabe, at enhver efter Evne bidrager til, at Fortsættelsen bliver Begyndelsen lig.
Herr Bagermester L. A. Ellingsen Jod nemlig for kort Tid siden sammenkalde et Møde af Byens Bagermestre og Bagersvende, hvor der forhandledes om, hvad der kan gjør es for at gav n e og støtte Standen. Blandt de Ting, der i fø rste Række ansaaes gavnlige, og som fortjente enig Tilslutning, n æv ntes Bergens Bagermestres Forslag til Forandring i Bagerloven, og i dette Punkt herskede i Mødet fuldstænclig Enighed. Man udtalte sig meget stærkt for, at e nhver Bagermester, i Lighecl med Landets øvrige Haandv æ rk sbo rgere, fik Lov til, uhindret af absurde Lovbestemmelser, frit og e.fter eget Forgodtbefinclende at kunne benytte sin egen personlige Arbeidskraft, uafhængig a f Klokkeslet og Bagersvendenes Fagforeninger. - Thi Mage til Indgreb i den personEge Næringsfrihed, som de gjældende Bageribestemmelser fastsætter, skal man vel neppe kunne fincle andetsteds paa Kloden. Ved Samhold og Enighed skal man dog haabe, at saada nn e bagvendte og urimelige Bestemmelser skal kunne blive ændrede, og i Arbeidet for dette Maal skal vort nye Organ tage sine tunge Tag og se en af sine store Opgaver. Her maa løftes i Flok, hvis Maalet skal naae s; men engang skal det ogsaa 1ykkes, derom kan man være forvisset. Ogsaa her gjælder det gamle Ordsprog, at Enighed gjør stærk.
I det omhandlede Møde blev af Indbycleren, Herr Ellingsen, fremholdt Ønskeligheden af en lokal Forening for Bagermestre og Bagericlrivende. Tanken vandt udelt Tilslut ning og resulterede i, at en saaclan Forening besluttedes dannet, og en Komite ned-
.,.
sattes til at udarbeide Forslag til Statuter, der skal behandles i et senere Møde.
Vi haaber, det vil lykkes den nye Forening at bidrage en Skjærv til Fordel for det fælles Arbeide.
En speciel Hilsen til Herr Haakon Hansen for hans ihærdige Arbeide med at faa Bladet istand blev ogsaa her i Mødet enstemmig vedtaget at sende, samtidig som man vedlægger Kr. 19.80 som 1/ 2 Aars Betaling for de paa medfølgel)de Liste tegnede Abonnenter.
Chr.sand S. 27 Januar 1898. X
Det har været os en Glæde at mocltage ovenstaaende Meddelelse fra Christians sa ncl S., og vi har godt Haab om, at eler fremdeles vil tilflyde os mange saadanne Bidrag, som er et glæcleligt Tidens Tegn paa, at der inclen vort Fag er Interesse og Liv og den rette Forstaaelse af, at det er Enighecl og Sarnarr.eide, som maa til, fornt vi i denne Konkurrencens Tid fremdeles skal kunne holde os oppe og kunne tilfredsstille Tidens Krav. Naar man sammenligner Bagerstandens Stilling her i Landet og i Udlandet, falder det jo strax i Øinene, hvor skjærende Moclsætningen er mellem Forholdet her hjemme og andetsteds.
Og Moclsætningen blir ingenlunde mindre trods det «socia le Fremskridt», Natarbeidets Ophævelse. Enhver Udøver af vort Fag faar sandelig føle Tyngselen af dette sociale Fremskriclt, men tiltrods herfor, synes det dog vanskeligt at faa samlet den alminclelige Klage herover til et orclentligt Ramaskrig, der tilgavns kunde vække Interes se n for vor Stilling, saa vi ved samlet Optræden kunde tage et ordentligt Tag for at faa ændret de fortvilede Forhold.
Andetsteds i Verden, hvor der gjøres Forsøg paa at r ø re ved ens Interesser - elet være sig Arbeidsgivernes eller Arbeiderneseler organiserer man sig som en sluttet Helh ed, for i Flok at kjæmpe for sin Ret og varetage sine Interesser til elet Y clerste.
H vor man har Fagorganer, benyttes dis se af alle Interesserede; enhver sender sit Bidrag til de forskjellige Sagers Belysning. De lokale Foreninger se nder Meddelelser om sine Møder og om de Sager, der har været forelagte til Behandling paa disse, til Fagbladet, der saa bringer elet til Almenhedens Kundskab. Netop derved, at de forskjellige Foreningsanliggender blir drøft e de og offentliggjorte, vækkes Interessen for Foreningslivet, og ved at dette bringes fremad faar man større Stridskr æ fter og vil kunne optræde med større Authoritet Kamp e n for Tilv æ rel se n.
Bage rforeninge n hersteds afho ldt den 27de J a nuar Medlemsmøde i den norske Haandværk- og Industriforening.
Til Behandling forelaa Gjærprisernes Forhøielse. Gjærfabrikerne har helt og holdent inddraget den Rabat, som før blev givet, og den var for manges Vedkommende ikke ubetydelig. Den almindelige Mening var, at man maatte finde sig i lidt mindre Rabat end hirltil, men at opgive den aldeles var urimeligt.
Man enedes tilsidst om at henstille til samtlige Gjærfabriker og Forhandlere her i Byen at indr ø mme samtlige Bagerforeningens Medlemmer 3 pCt. paa alt Forbrug af Gjær. Disse 3 pCt. skulde ela tilfalde Bagerforeningen og for hver Maaned tilstilles Foreningens Kasserer.
Omsætningen paa Kristiania-Markedet har iaar været ganske u sæclvanli g god for Bagernes og Konditorerne s Vedkommende. Enkelte har endog gjort aldeles glimrende Affærer.
Kornmarkedet
har siden vor sidste Beretning holdt sig fast, og der foreligger intet, som kunde tyde paa nogen Tilbagegang.
Tvertom, hvis man kan tro, hvad der skrives fra det indre af Rusland, er Tilstanden der meget slet, ja endog værre end i Forbudsaaret, og den officielle H øststa tistik derfra lader derfor at have været lavet med finanspolitiske Maal for Øie.
Naturligvis maa der fra nævnte Beretning fra Rusland trækkes ikke saa !idet for Overdrivelse; men «ingen Røg uden Brand » siger man, og at derfor Tilstanden for Tiden i mange Egne er knap, staar ikke til at negte. Paa den anden Side har Uclsigterne for den kommende Høst bedret sig, forsaaviclt som der i Rusland har faldt adskillig Sne, der vil beskytte Spirerne mod en mulig indtrædende Kulde. Amerikas «sy nlige Beholdninger» er gaaet ned til 3 6 Millioner mod ifjor næsten 48 Millioner.
Idetheletaget kan man vel, som Sagen nu staar, karakterisere Stillingen som sund og holdbar.
U dl and et .
Om offentl ig Ordni ng a f Bager iog Brø dfo rh old en e i Dam11llrk har Dr. med. Cltr. Jiirgensen leveret en Række Afhandlinger, som vi antager, at ogsaa nor ske Bagere k a n have Interesse af at gjøre sig bekjenclt med. Vi hai derfor tilladt os at benytte disse Artikler saalecles, at et Afsnit indtages i Bladet, hver Gang det udkommer.
I.
.lfyorledes vil en fyldestgjørende Reform paa dette Omraade virksomt -kunn e indledes?
Det forekommer mig, at enhver, som kjender blot lidt til de meget slemme Uren-
lighedsforhold, under hvilke der i Nutiden i Almindelighed arbeides og handles med Brndet, og som er istand til at se uhildet og klart paa disse Forhold, med mig maa være enig i, at der foreligger en ret tvingende ødvendighed for, at der meget snart gjøres naget alvorligt for at indlede en grundig Renlighedsreform paa dette samfundsvigtige Omraade. Dette saa meget mere, som man i vor Tid allerede har været istand til at virkeliggjøre adskillige, praktiske hygieniske Fremskridt paa andre Omraader af Fødemiddelshygienen, nemlig paa Kjød- og Melkeforsyningsforholdene.
At i et Erhverv som Bageriet, der beskjæftiger sig med Fremstillingen og Forhandlingen af vor vigtigste Spise, Urenlighed praktisk taget er væsentlig ensbetydende med Usundhedsmæssighed, at saaledes Bagerirenlighed og Bagerihygiene er et og det samme, till ad er jeg mig, i bed ste Overensstemmelse med Englændernes «common sense », at gaa ud fra. Det stiller sig for mig som naget selvfølgeligt, at dette Standpunkt tar incltages, og som naget, hvorved man !idet trænger til statistisk eller experimentel (specielt bakteriologisk) Bevisførelse. Dette saa meget mere, som «Urenlighed » egentlig er et altfor mildt U dtryk som almindelig Betegnelse for de almindeligt bestaaende Bageritilstande, idet man vilde have Ret til at vælge langt stærkere Udtryk - hvilket jeg dog her, for ikke at irritere Fienden altfor megJt, skal afholde mig fra.
At det er en meget vanskelig Opgave at faa en virkelig grundig Renlighedsrefonn frem for Bageriernes Vedkommende, skal jeg nu allerførst i høi Grad indrømme; men da Nødvendigheden her synes mig ingenlunde at være mindre end Vanskeligheden, turde man neppe have Lov til længere at skycle det Arbeide fra sig, som vil være nøclvendigt for, at en saadan Relighedsreforrn kan blive ført ud i Livet i fuldt ud virksom Fonn.
Spørgsmaalet maa cia allerførst blive: hvem skal tage fat? Fra den til syvende og sidst allermest interesserede Del af Samfundet, nemlig de private Spisere, kan et fuldt ud virksomt Initiativ ikke vente s at ville komme.
For nogen Tid siden klagecles eler i en Avis af «Stemmer fra Publikum ,, over Brødkuskenes skidne Hænder og Klæcler, men derfor vil man sikkert ikke opnaa at faa disse en Smqle renere -, og elet at ville renlighedsreformere Brødknskene og lade Bagerierne selv beholde alle deres U renlighedsforhold, det er jo overhovedet kun at tage fat fra den forkjerte Ende.
Reformen maa incllecles ensartet og systematisk over elet hele, paa Bageriet selv, dets Byggemaade og indre Udstyr, paa hele Arbei'dsmaaden og paa Arbez'der.for/1oldene, og endelig ogsaa paa Brød.fordelings.forlt0ldene som elet 3die afsluttende Led i den /1ygieniske
Helhed. Der maa saaledes gribes inc! i særdeles mange forskjellige Forhold, og det maa
gjøre::; saaledes, at der kommer Helhed, Alsidighed i Reformerne
Naar man venter paa, at Initiativet hertil skulde udgaa fra Bagerierne, vil man sikkert komme til at vente meget længe Jeg vilde være istand til at anføre adskilligt, som tycleligt nok viser, at man fra den Side væsentligt mangler de nødvendige Begreber i den Retning; og desuden maa det virkelig ogsaa indrømmes, at Bagerieierne i denne Sag kunde blive meget uheldig stillede i forskjellig Retning, hvis ikke Reformerne bringes ivei saaledes, at de skal gjælde .for alle,naget, som sikkert ikke ,·il være opnaaeligt gjennern privat Initiativ.
En Reformvei, eler skal kunne føre til en Helhedsreform, vil her neppe - paa Grund af Opgavens store Udstrakthed, mangfoldigt indgribencle Natur og Vanskelighedkunne betrædes med Held, undtagen gjennem det offentlige Initiativ, og Opgaven vil sikkert nok kun kunne løses fuldt ud tilfredsstillende gjennem o(fentlige, særlige Bageri.forordninger eller Reglementer af saa omfattende Art som blot muligt
Men førend nogen Autoritet kan skride til paa den Maade og saa fuldkommen lose den foreliggende Opgave, som det efter alle foreliggende Omstændighecler nu kan ske, vil eler endnu kræves meget og grundigt F orarbeicle.
Det er rent forbausende at se, hvor kort, utilstrækkeligt og usystematisk der hidtil i Almindelighed er skrevet om Bagerihygiene, dette vigtige Afsnit af Erhvervshygienen,og herefter er der neppe Udsigt til paa det, i den Retning allerede foreliggende, literære Gruncllag snarlig at komme til stærkere tYingende Resultater. Sunclhedslæren vil overhovedet ikke kunne komme til en tilstrækkeligt virksom offentlig lndgriben i Bageri- og Brødforholdenes hygieniske Ordning, førend den har faaet bearbeidet /ule Sagen grundigt, under nøieste Vexelvirkning med alle de ønige i Sagen praktisk interesserede :Kredse, nemlig Bageren selv (Arbeidsgiveren og Arbeideren ) , Bygmesteren, Maskinbyggeren, Ingeniøren osv., for ad den Vei at faa opstillet, diskutteret og sikrere fastslaaet baade Kra v ene og Hensyn ene.
(F o rts. )
I ltalien
har det nye Aar gjort sit Indtog under høist uhyggelige Omstændigheder. Foruden paa Sicilien, hvor der stadig er Uro og Misnøie blandt den fattige, forarmede Befolkning, har der ogsaa baade i Mellem-Italien og sidst i Nord-ltalien reist sig en enstemmig Protest mod Korntolden og de som en Følge deraf forhøiede Priser paa Brød
ltalien er, som bekjendt, et Kornland, der i gunstige Aar kan brødføde sig selv, ialfald er det forholdsvis ubetycleligt, der indføres af Korn; men ifjor var Hveclehøsten ualmindelig daarlig, saavel for ltaliens Ved kommende som for de fleste andre Landes;
kun Argentina danner herfra en Undtagelse. Paa enkelte Steder i ltalien gav Hvedehøsten kun en Tredieclel af det Udbytte, den gav elet foregaaende Aar.
Iaar maa man indføre henved I o Millioner Kvintaler - r Kvintal er 100 Kg.-, altsaa omtrent elet dobbelte af, hvad man indfører under almindelige Omstændigheder. lndførselstolden paa H vede i ltalien er 7. 5o Lire - r Lire er 7 2 Øre - pr. Kvintal, hvad der vil sige det samme som, at Statskassen kunde gjøre Regning paa over 30 Millioner Lire mere end sædvanligt
Lægger man saa hertil den Stigning i Hvedepriserne, som absolut vil indtræffe iaar paa Grund af Misvæxten i Amerika og andre Lande, vil Hvedepriserne iaar rimeligvis blive temmelig stive.
Men ikke nok hermed. Ligesom i Frankrig har man ogsaa i Italien sin Bytold (Octroi ) , der varierer efter de forskjellige Byers mere eller mindre belastede Kommunebudgetter. Bytolden paa H vedemel har i Milano været 3.27 Lire pr. Kvintal, i Firenze (Flarens ) 2.40, i Rom 3.50, i Catania 6.20, ja , i Palermo endog 7. 2 5. Som man ser, er Bytolden paa Sicilien, Landets fattigste Provins, større end naget andet Sted.
Ifølge Statistiken bruger en italiensk Familie gjennemsnitlig 600 Gram Hvedebrøcl pr. Individ om Dagen, og da Arbeiderne i ltalien mest lever paa Brød, Polenta og Macaroni, er det dem, der kommer til at skatte mest baade til By- og Statskassen.
Intet Under derfor, at det arme Folk reiser sig og kjærnper mod denne Uretfærdighed. Man rnaa kun forbauses over, at ikke værre Udskeielser har funclet Sted blandt et Folk, der af Naturen er saa impulsivt, saa lidet reflekterende som det italienske. Hele Europas Sympathi har fulgt dem i disse Brødkampens Dage, og det er med Tilfredsbed, vi har modtaget de sidste Nyheder, at Regjeringen, i Følelsen af det farlige ved Situationen, har besluttet sig til at irnødekomme Folkets Ønsker og, om ikke helt ud at sløife Korntolden - hvad der vel var det rigtigste -, saa dog betydelig at neclsætte den, saa længe der er Dyrtid i Landet.
Den s tore S tr eik i England er altsaa endt med et Resultat, der er meget nedslaaende for alle Parter. Arbeidsgiverne har vundet en Pyrrhusseier, og Arbeiderne har lidt et Nederlag, som vil blive føleligt i lange Tider.
Denne Krig har været urnaadelig kostbar - om den ikke netop har kostet Blod og Menneskeliv - saa dog det, der er nødvendigt for Meaneskenes Existense, nemlig Penge.
Naar man læser om disse uhyre Summer, som til ingen Nytte er rundet ud af Arbeidernes Sparekasser, ikke at tale om det Tab, som Arbeidsgiverne har lidt ved Værkstedernes Lukning, og om den Kapital af Ar-
beidskræfter, som er gaaet tilspilde, maa man uvilkaarlig sammenligne denne Krig med den virkelige Krigs Elendighed og Kostbarhed.
Et Londonnerblad opgiver saa ledes, at ela Streiken begyndte, eiede Mas k inarbeidernes Fagforening ca. 300,000 Pund Sterling. Dertil kom et Bidrag paa 300,000 Pund fra de Medlemmer af Foreningen, der ikke var berørte af Streiken. Fra Ud landet indkom end videre henved r 40,000 Pund. De havde altsaa, da Streiken begyndte, en Sum paa 740,000 Pund Sterling til sin Disposition Foreningens Udgifter pr. Uge var 24,000 Pund til 3 2 ,ooo Streikende. Det varede ikke saal æ nge, før den kontante Beholdning var opbrugt, og nu stod der altsaa kun tilbage for Foreningen at leve af de Bidrag. der kom fra andre Fagforeninger.
Disse Bidrag er efter Sigende løbet op til 3 Millioner Pund eller godt og vel 54 Millioner Kroner. Tilsammen er Understøttelsesbidragene fra Fagforeninger i England og Udlandet løbet op til den nette Sum af mindst 70 Millioner Kroner.
Et Lyspunkt i denne fortvilede Kamp er det Bevis paa Broderaand, som her har givet sig Udslag. Der er naget sublimt i dette, som absolut aftvinger en Sympathi og Beundring, og tiltrods for, at denne Kamp mellem Arbeidere og Arbeidsgivere føres med
Da jeg kjendte den russiske Bondes Overtro, indlod jeg mig ikk e: paa at tale Fornuft med fanden, men spurgte bare:
« Hvor er Djævelen ?»
«I vor Grube, Bar i n; han sidder nede Hoveds c hakten, og intet Menneske tor gaa ned og arbeide. »
«Det er godt», sagde jeg, «nu skal jeg snart fø l ge med dig og se, om jeg ikke kan fange den Djævel. »
Muschiken korsede sig; han syntes nok, jeg talte bespotteligt. Jeg gav Ordre til at spænde for miu Tarantasz, og nogle Minuter senere kjørte vi til Nabolandsbyen, hvor Malmgruberne var. Disse Gruber tilhørte Regjeringen, og for sex U ger siden var jeg bleven ansat der som Forvalter og Driftsbestyrer.
Kirchner var Unde r forvalter ved Gruberne og ligesom jeg Tysker.
I Tyskland havd e han kun været almindelig Bjergarbeider; men her i Rusland havde han arbeidet sig op til at faa en af de mindre Embedsposter ved Bjergværket
I kort Tid tilbagelagde vi d e fire Werst til Landsbyen Starina. Hele Befolkningen var paa Benene og opholdt sig omkring Gruberne.
Da Vognen stansede, kom flere :i.f Folkene hen til mig, og de begyndte alle at tale i Munden paa hinanden og fortælle, at saadan Bitterhed og viser saa trøstesløse Re- Djævelen sad 1;1ede i den ene Schakt. sultater, faar man dog haabe, at den ikke har været ført forgjæves. Mon ikke de dyrek jøbte Erfaringer skulcle lede baade Arbeiderne og Arbeidsgiverne til at søge sine Stridigheder bilagte paa en anden Maade, saa at man forsøgte paa at imødekomme hinandens Ønsker saa meget som muligt?
Det er ingen Skam at indgaa paa Kompromis; kan man ikke opnaa alt, vil. man ialfald opnaa naget, og den successive Udvikling vil vistnok altid være den bedste og solideste.
Det har altsaa vist sig, at Streiker er fuldt saa ødelæggende som Krige, og det maa derfor være alle virkelige Fredsvenners
Sag herefter at arbeide ligesaameget for at faa indført Voldgift for de Streikende, saavel som for de krigførende Nationer. Men først og fremst maa Menneskene lære at slaa af paa sine Fordringer, Arbeiderne saavelsom Arbeidsgiverne; de sidste Foreteelser har vist, at man ogsaa kan kjøbe Guld for dyrt.
Spøgeriet i Gruberne .
En Historie fra Rusland af Oscar Klaus :;ma1t ll.
(Oversat for <Bager- og Konditortid e nd e , )
«Barin, - Herre - Djævelen er i Gruben! »
Med disse Ord styrtede en Muschik ind mit Kontor. Han var bleg som et Lig og skjalv over hele Legemet.
«Hvem har seet Djævelen ?» spurgte jeg. En liden Mand traadte frem. Han saa meget ophidset ud og begyndte ø ieblikkelig at fortælle, at han havde været den første, der om Morgenen var gaaet ned i Hovedschakten, og da havde han seet Djævelen, som sad paa Bunden. Efter Arbeiderens Beskrivelse havde den gloende Øine, saa store som Møllestene, og dens Stemme havde været ganske forfærdelig Manden havde givet Nodsignal og var øieblikkelig bleven trukket op igjen, og saa besvimede han. Mit næste Spørgsmaal gjaldt Kirchner. H an var ikke tilsted e Vi h avde nemlig ogsaa nagle Gruber otte Werst Jængere · borte, og dicl var han reist tidlig om Morgenen.
Med meget Besvær fik jeg to Mand til at betjene Hei se n, som førte n ed til Schakten. Med en ladt Revol ver i H aa n<len satte jeg mig paa Tv æ rtr æe t og Jod mig vinde necl i Gruben.
U agtet jeg anstrengte baade Øine og Øren, kunde jeg intet rnerkeligt opdage, fø r jeg næsten var kommen til Bunden af Schakten; da saa jeg rigtignok to store lysende Øine. Jeg gav Tegn til at standse og tilraabte det gaadefulde Væsen med ele lysende Øine, at det skulde give sig tilkjende. Intet Svar fulgte; men jeg saa tydelig, at Øinene bevægede sig.
Jeg spænclte Revolveren og, sigtende efter Øinene, brændte jeg løs. Lufttrykket hemede var saa sterkt, at jeg n æ r var faldt af mit usikre Sæde Jeg lyttede og hørte naget rusle nede i Mørket; saa blev alt stille. Jeg affyrede endnu tre-fire Skud og gav saa
Signa l til at fire længer ned Med Fødderne følte jeg mig for og kjendte, at der laa et Legeme. Jeg tog efter det med Haanden og fik fat i Fjær. Saa tændte jeg en Fyrstikke og saa nu, at jeg havde skudt et overordentlig stort Exemplar af en Hornugle.
Jeg overbeviste mig om, at Uglen var død, og tog den med mig, for at Folkene skulde se, hvad der havde skræmt dem. Idet jeg løftede den op, lagde jeg Merke til, at dens Vinger var bundne sammen med en sterk Hyssing, saaledes at Dyret umulig kunde bevæge sig.
Jeg gav Tegn til at heise op, og underveis kom jeg til det Resultat, at her forelaa en udspekuleret Skøier~treg.
Der blev et forskrækkeligt Opstyr, da jeg viste Folkene den døde Ugle. De rnaatte indrømme, at der ingen Djævel havde væ ret, men en uskyldig Hornugle, som havde voldt al den Skr æ k.
Om Aftenen kom Kirchner tilbage, og naturligvis var Dagens Begivenhed vart Samtaleemne, ligetil vi gik til Ro. Jeg meddelte Kirchner min Mistanke om, at en eller anden ondskabsfuld Person havde spillet os dette Puds, og Kirchner, som havde været længere der i Egnen og var bedre kjendt med Befolkningen, lovede at have Øinene med sig og se, om han kunde opdage Skjælmen. Saa hengik der en Tid, uden at noget hændte, og jeg havde næsten glemt dette Eventyr, da min Mistanke igjen blev vakt. '
Der kom atter llbud fra Starina, s'om meldte, at nu var Djævelen løs for Alvor. «Hvad staar nu paa igjen? » spurgte jeg. «Djævelen gaar omkring paa Markerne omkring Gruberne, Barin. Vi har seet ham baade om Morgenen og om Aftenen, naar v1 gaar til og fra Arbeidet.»
«Hvorledes ser denne Djævel ud ?»
«Han holder sig et Stykke borte fra Veien og er omgivet af Helvedesluer, saa 1 røde som Blod; han vrider sine Hænder og truer mod Himmelen. »
« Det er godt», sagde jeg; «jeg skal se, hvad der ka n gjøres.»
Jeg begav mig strax pa:i. Vei til Starina. Folkene i Starina trængte sig atter omkring min Vogn og bad mig om at lade Popen lyse Velsignelsen over Markerne, saa vilde ikke Djævelen vove at komme igjen.
Jeg fø iede dem og lovede at gaa til Popen Sergius, hvem jeg kjendte som en oplyst og forstandig Mand.
Jeg forebragte ham mit .(Erinde, men Jod ham forstaa, at det blot skeede for at berolige Folket, som var saa gyselig overtroisk. Til m in Forbauselse svarede han:
«Folkene har Ret, Barin. Jeg har selv seet ham, og det har Dommer Iwan Iwanowitsch ogsaa. Det var igaaraftes, vi kom kjørende tilbage fra en Udflugt, og da vi var i Nærheden af Starina, saa vi pludselig et rødt Ildskj æ r flamme op af Jorden, og midt i Flammen stod ·en sort Skikkelse, der ned sine Hænder og truende hævede dem mod Himmelen. »
Nuve1, læs De kun Velsignelsen over Markerne, det sleader jo ikke; men kommer denne Djæ y el i mm V ei, saa bruger jeg min Revolver; den kan nok skyde andet end Hornugler. »
Jeg skjønte, at jeg var Gjenstand for et Komplot. Det var Meningen at gjøre mine Arbeidere opsætsige og ængstelige, saa de nægtede at arbeide, hvilket vi lde have Driftens Stansn ing til Følge
Jeg traf Kirchner i hans Bolig og meddelte ham min Mening om Tingen og spurgte, om han havde Mistanke til nogen.
Han svarede nei, men saa samtid ig saa forbeholden ud, at jeg bad ham rykke ud med, hvad jhan vidste. Tilslut sagde han:
«Det gjør mig ondt, Hr. Driftsbestyrer, at maatte sige Dem, at De er meget upopulær blandt Befolkn i ngen De tager forlidet Hensyn til deres Overtro, og Deres barske Væsen har forskaffet Dem mange Fiender. Jeg har ofte tænkt paa at advare Dem; thi det er ikke umuligt, at De kunde blive udsat for et Overfald, og vil De lyde m it Raad, burde De, saa snart som muligt, søge om at blive forsat til et andet Sted. »
« Rømme Marken, mener De I Nei, elet kunde aldrig falde mig ind, ford i om ondskabsfulde Mennesker sætter Scene Spøgeri og Djævelskab »
Der blev ikke talt mere om Sagen, og næste Dags Aften reiste Kirchner til Nabogruben, efterat han først havde meldt mig, at nu var der atter nogen, som havde seet Djævelen.
Jeg var altsaa alene i Huset; men begge mine Hunde var bundne udenfor Døren.
Det var temmelig sent paa Aftenen; jeg sad ved Skrivebordet, da Hundene pludselig begyndte at gjø som rasende; men førend jeg fik Tid til at se efter, hvad det var, kom en af V ægterne inc! og sagde : «Barin, det er en Bjørnetrækker, som staar herude med sin Bjørn og ber om Husly for Natten »
Jeg gik nd, og efter at have bragt Hundene til Taushed fik jeg hø r e af Bjørnetrækkeren, en Sydrusser, at Bjørnen var træt og saarbenet af den lange Marsch, og han vidste ikke sin arme Raad, hvor han skulde faa Logis.
Manden kunde altid faa en Plads, værre var det med Bjørnen. lkke kunde den staa ude, og i Hestestålden var det umuligt at have den.
Til alt Held kom jeg til at tænke paa, at Vedskuret vistnok var tomt, og der kunde Bamsen godt installeres.
Mens vi holdt paa med at ryddiggjøre
Jeg tog en Smu le af Pulveret og tændte Ild paa det. Det brændte med rød bengalsk Flamme. Det var ikke Tvil om, at det var denne Flamme, Sku r ken havde betjent sig af, for at sk r æmme de lettroende Bønder. At det var tysk Fabrikat, viste UdskriftenMon Skjælmen var en Tysker?
Mon K i rchner, min Landsmand, som jeg havde vist saa megen Tillid, virkelig intrigerede mod m ig paa denne skjændige Maade?
Naar jeg tænkte paa, hvad han sidst havde sagt, og at han raadede mig til at søge en anden Post, var det ikke saa underligt, at Mistanken faldt paa ham.
Jeg g ik tilseng& i mørke Tanker. Især syntes jeg, det var tr ist, at netop en Landsmand af mig, en Mand, som jeg aldrig havde vist andet end Venlighed, og skjønt han var mi n Undero r dnede, stedse havcle behandlet som Ven, skulde optræde saa nederdrægtig mod mig Det varede længe, før jeg faldt i Søvn den Nat.
Et forfærdeligt Skrig vækkede mig.
Jeg spra n g ud af Sengen lysvaagen og fik al Hast nogle Klæder paa mig. Jeg greb en Lygte og styrtede ned i Gaarden; men jeg kom for sent.
Bjørnetrækkeren var allerede kommen og hav de befriet et ilde tilredt · Menneske fra Bjørnens Omfavnelse.
Det var Kirchner, Kirchner, som skulde komme tilbage .fra abogruberne forst ved Middagstider.
Jeg fik siden Forklaringen Han var i al Hemmeligbed vendt til bage t il Starina for at skræmme Folkene, naar de gik til Gruberne.
Han sneg sig hen til Vedskuret, hvor han liavde gjemt Pu lveret, og havde ingen Anelse om, at der var en Nattegjæst derinde Bjørnen havde lagt sig lige foran Døren, og Kirchner traadte saa lige paa den, da han i Mørket gik derind Dette tog Bjørnen meget ilde op, og med et eneste Slag af Poten rev han hele Hovedhuden af ham og tilredte ham noget ganske forfærdeligt.
Ki r chner Jaa syg i flere U ger, og da han var saa vidt bra igjen, at han kunde taale det, sagde jeg ham lige i hans Ansigt, at jeg havde opdaget hans Forræderi Han bad for sig og aflagde en fuldstændig Tilstaaelse.
Han havde haabet at faa Posten som Driftsbestyrer, dersom han kunde faa mig bort, enten godvillig eller tvunget dertil ved, at Arbeiderne nedlagde Arbeidet.
Jeg sagde ham, at det var mig ikke om at gjøre at faa ham afstraffet; det havde Bjørnen besørget; men vilde han ikke selv ansøge om Forflyttelse, saa agtede jeg at Vedskuret, gjorde jeg et forunderligt Fund aabenbare alt, og saa kunde han gjøre RegSkjult under noget Ved Jaa en temmelig stor Pose med trykt Udenpaaskrift. Der stod paa Tysk : «Bengalsk rødt. »
Denne Opdagelse gav mig meget at tænke paa. Jeg tog Posen med mig ind, mens Bjørnetrækkeren ban~t Bamsen i Vedskuret og selv lagde sig til at sove i Hestesta l den. ning paa mindst t iaarig Forvisning til Sibirien. Naturligvis valgte han det første, og efter hans Bortreise har Djævelen aldrig paa nogen Maade blandet sig op i vor Grubedrift.
For s kj e ll i gt.
Verdens ældste Brød er sandsynligvis det, der lindes i det kong!. Musæums ægyptiske Afdeling i Berlin
Brødet skal efter Ægyptologernes Udsagn skrive sig fra Tiden mellem det tolvte og _ attende Dynasti, ca. 2,500 Aar før Kristi Fødsel - altsaa for ca. 4,300 Aar siden og er fundet i Mentutioteps Grav.
Brødet har en sortbrun Farve og er selvfølgelig haardt som Sten. Det viser sig ved indgaaende U ndersogelser at være fremstillet af et grovt Mel eller, rettere sagt, knust Korn. Under Mikroskopet kan man tydelig se, at Kornsorten er Byg
Brødet er bagt i Ovn, da man i Skorpen tydelig kan se Klisterdannelsen ligesom ved vort Brød.
Under Mikroskopet iagttog man endvidere, mellem Melcellerne , Gjærceller og en hel Del andre Bakterier. Heraf kan n1an slutte, at Gjær eller Surdeig allerede dengang blev anvendt ved Bagning.
Af de andre Bakterier viser et Flertal sig at være Melkesyrebaciller.
Indsenderen undrer sig paa, om det var bedre at være Bager dengang end nu. Rigtignok var det i Tyranniets Tidsalder; men Tyranni har vi jo ogsaa i vore Dage - blot i en anden Form.
At holde Melk sød.
I vore Dage, da der blir skrevet saameget om den elektriske Strøms Virkninger paa Drikkevarer, kunde det være af Interesse for mange at erindre om et Experiment, som for nogle Aar siden blev anstillet af A Crosse. Han fandt, at Melk, som blev udsat for en elektrisk Strøm, kunde holdes sød i Ugevis.
Richard Li.iders Patentbureau i Gi:irlitz har ogsaa gjort den Iagtta gelse. 2 Jern- og Zinkblikcylindere blev satte i to store Lerfade med Melk. Cylinderne var forbundne med en Kobbertraad, og den antiseptiske Indflydel se paa Melken begyndte strax, efterat Strømmen Yar kommen i Gang. Melk, der er behandlet paa saadan Maade, kan midt paa Sommeren holde sig frisk i tre U ger, paastaar nævnte Bureau. Man maa nemlig antage, at den elektriske Strøm virker dræbende paa alle Ba c iller, som tindes i Melken, og som er Aarsag i, at den undergaar kemisk Forandring
Recepter.
Ani s kager 2 Pd. Sukker, 20 Æg, 2 Pd. Mel, 4 a 6 Draaber Anisolie og 3 1/4 Kvint Hjortetaksalt. Sukkeret og Æggene røres først sammen; derefter r ø res Anisolien og Hjortetaksaltet deri og sluttelig Melet.
D e ig en s æ tt es m ed e n Sk e p aa en Pl a d e ,
d e r er g odt smurt og b es tr øe t m e d lidt Me l, so m K age r a[ St ø rr el se so m e n Tokrone , ell er lidt st ø rr e , m e n ikk e for t æ t ved hverandre.
For Bagere og
Conditorier anbefales
Sukkerblomster
D e r e ft e r s till es Pl a d e n hen p aa e t
varmt St e d i 1 2 a 16 T im e r fo r at a fstiv es ,
h vo r e ft e r d e t b age · i e n ikk e for va rm O vn ;
D e r m a a ikk e være D a mp i Ov nen, d a K a -
ge rn e ell e r s le t r ev n e r.
Appelsinkager Ma n lave r 2 la ve
4 -k a nt e d e Pa pirk a p sler , ele r fylcl es m e d Ma n-
d elm asse og b ag es N aa r d e e r bagt e , ov e r -
s try ge s d e n e n e med App el sin c rem e eller
Rib sge le , og d e n a nd en lægges ov enp aa. D e t
udskj æ r es de r e ft e r t il s maa K age r af o mtr ent
3 T o mm e r s L æ n g d e og r T o mme s Br e dde.
A p pe l sin g lasu r.
Marmelade , Geleer , sy lted e Valnødder , g rønn e Bønner, Blomster , Blade, Border, Ka gepap i r, Kagefade , lsboxer, lsopsatse , Pyramider , Ob~ater, Marzipan- og Nøddemasse , Bloklakritz anb efales af eondifor H Påfz,
Christianssand S. Etabler e ! 1875.
Tor dbodgaden 8 B.
PETERSEN&WAITZ
Lithografisk Anstalt & Dampstentrykkeri
Finere Omsl agspanirer & Po ser for Conditorer.
Hansen & Stensrud
Bygmestre.
Altona-Bahrenfeld r epr æse nt er et ve d Waldemar C. Smith , R i'ulhusgaden 24, Kr i s ti an i a.
Ma rzipanmasse, Nøddemasse, Mandler, Nødder etc.
Confectposer Fi g ur e r ede Con d ito rpo se r , Rosap ose r , Br ødp ose r etc , Brø dpapir , hvid og brun M ac ulatur , P er g am e n t pa pir D es forud e n a nbefa les a ll e S lags 'l'ry k a rbc id e, P rotok oll er etc
Aug. Olsen
Skippergaden 38, Kristiania. R e ference: Jfr. Conditor Johs JolmSt:n, (A. B aum a n s E ft erf. ) Kristian i a.
:Mit af man ge Forbru ge r e fortr æffeli gt fundn e concentrerede Vanillin-Sukker a Kr. 2 5 pr. Kilo anb e fal er j eg til Fo rbrn ge re som et mege t vig ti g t uno g at for Vanill e
Concentreret Vanillin -Sukker eg ne r sig til Bag værk a f e nhver A rt, I s, C re me os v. og fr e mbrin ge r en mege t fin Vanill e-S ma g
Concentreret Vanillin-Sukker er i Y æg tli gh ecl li r, es aa stærkt so m Vanill e, me n koste r kun en Tre di edel af hrnd Y a nill e ko st er og giv e r altsaa en For~j en el:i t e ·af 40 · a 5 0 Kr . pr. Kilo. Til .Forsøg sencl cr j eg 1/4 Kilo for f\ 1/2 Kr. franko mod Eft erkrav.
Li g elecl cs anbefal es min cone entrer ede Æggegule flydende Farve
a 6 Kr. pr. Kil o h vilk en ikk e maa fon ' exl es med Sm ørfarv e Nogle faa Draab er giv er den s mukk es t e ægg eg ul e F a rY e i D eig , Cr eme ell er G la ur.
For Ynd er e ,Lf e n fin A pp elsin s mag anb efal es min con ce ntr er ed e Appelsinaroma å 20 Kr pr. Kilo S. Landsberger, M l dste Spe c i a lite tsfo rr e tn i n g for Ba ge r e og C o ndi to r e r. Laxegade 21 - 23 , Kjøbenhavn K.
Bygningsartikel.Compagniet
anb efaler:
Gulvfliser, ensfarvede og mønstrede Fayancefliser
opsat i fl er e af Christianias største Bagerier. Elektrisk Kraftoverføring fo r Ma skinb ager ier
Lille Grænsegade 1.
Frithjof Rasmussen
e t a bl e r e t 18 69
Stenersgd. 24, Christiania
fører a ltid paa La g er de væsentli gs te til Bagerib edriften henhør end e V a rer sa a som :
Hvedemel
runclm & :finmal et, un ga r s k) a merikan sk , fran sk, holl , ty sk, d a nsk & n or sk i d e mest bru ge li g e K va lit eter
Rugmel
hj emnrn.l et & ucl enland sk af alle
M æ rk er
Potetesmel.
Sukker
T ys k , Holl. & Lh-p. , F a,rin , Strø& Flors ukk er.
Sirup
eng & amk man ge for skjelli g e K rn litet er.
Smør
fin er e & simpl er e samt a lle Sorter
P ell erin s M a r garin til F a brikprise r
Smult
i h ele & h al , e Tub s
Mandler
i B a ll er & mindr e D ele
Rosiner
V a l enz , Sultana & :Mu scat el. Oorinther.
Kryderier
Ca rd emomm e, Oa r: 31, F eber etc
Salt.
Hornsalt.
Alt til laveste Dagspriser.
Frithjof Rasmussen
Stenersgd. 24, Christiania. Telefon 164.
H. B. Thomsen
Sforgaden 13 n
Mel - & Kornvare-Forretning
e n g r os samt
Gjær-Forretning.
Æg.
Friske dansk e, svenske og norske Æg haves st adi g paa La ge r, knn i Parti og til allerbilligste Dagsprise r hos ·
J. E. Tobiasson, Bern t Anke rs Gade 8
Brødr. Thomsen
Toldbod g ade n No. 3
L 1. 1~F ~, WQJFSk: SmiFe - T elefon No_ 11. -
Vanillie- Exportører
R. Martin
Aktieselskabet
De Danske Dampmøller i Kjøbenhavn
anbefal er sig med sine Fabrikata, HV~ dl ~m ~] r ID _ 'Ul g m ~] ,>
i bedste Var e r ti l Dage ns billigste Priser . Norges stø rste Importører fore Yor e Fabrikata, som D' H rr Bagere og enige Forbrugere derfor l et v il kunne forsyne sig fra. - Vor daglige Pr0d uktion er 200,000 Kilos, og det, at vi kunn e finde Afsætning for dette betydelige Kvantum, giver tilstrækkelig S ikk erbe d for Yore Fabrikatas udmærkede Egenskaber
Vi opfordre derfor alle Forbrugere til at forsyne sig med vore Fabr ik ata, hvorYed de vil kunn e sikk re sig fordelagtigst lndkjøb til billigste Pris.
Otto Chr. Bøhme & Co.
Kolonialforretning en gros
CHRISTIANIA . • VALMUFR0
n y A v l , pr. K g 0.80 , pr. 1 0 K g Kr 6 00 hos
le <Dlsenls llnke
Storgaden 39.
ANDRESEN & MØVSTAD
Christiania, Skippergd. 22.
Sukker
Sirup
Hvedemel
Mandler
Rosiner
Succade
Kryderier
Cocusinasse
Sørensen
& Co.
Papirforretning
F abrik for P oser o g M ærkelapper Accidentstrykkeri
Buti k og Contor: Storgade n 16
Fabrik og Lager : Storgade n 18 Chr i stian i a.
Bagere anbefa les: P api r, Poser, Kagefadpap ir, • Border etc
Smedearbeider af alle Slags,
Former , .Deigsprøiter og andre Bageriredskaber udføres bed t og billigst bos
HalvoP Thune, M e lwnilws, P ilest r æ d et 2 5, Ch r istiania. Christiania.
BerJ j n - - Telefon No 1597 _, _ lVIelf orretning
Mare i pa n- Masse-Fa brik en gros. IIIF" Skr iv efter Prisliste -.n repræsenteret ved L. Waldrop, Ste ner sga den No 1. Æg! Æg!
Alle Sorter e n gros til billigs te Pri s er. N . Qvi st, Te l efo n 20 88. Y ou ngs g a d e n 6
Stageblader , ·Stageskafter
samt all e Sorter
Bageriartik l er af Træ lernres ex tra god e af Syver Han sen , sø ndr e H o,-ind, ø tre Ak er.
Chr . Munthe a nbe fal er fr a L age r billig s t:
Lamp o lie Mad o li e Citr o n o lie H o rnsalt
