AUG. PELLERIN fils & Co.
Ch ri sti aJ.,ni a Sm ø rfa bri k"
Fineste Margarin for Taffelbrug og Bager i er.
fra HUNGARIA VEREI IGTE DAl\1PFMUHLE r ACTIENG E ELLSCHAFT (forhen: Den Ung Alm. Cre di tbank For en ede Dampmøller) anbefales som det bedste Mel til fin er e Ba 0 Tæ rk.
Skippergd. 17 c
Rug m e I, bedste Bagervare af egen Formal ing. Hvedemel i godt Udvalg af de beclste og mest brn ge li g·e Kv al it e ter anbefal es Bag e re og Handlende t il billig ste Dag s JHi se r.
Joh. P. Olsens Eftfl. , T el e fon 87 k S kipp er gade n 4.
K. O. Didriksen Melhandel.
Meel-, Colonial& Fedevarer. Carl I. Hagen & Co. Christ iania.
Bjølsen Valsemølle. Daglig Produk tion 175 ,000 Kg. Kronerugmel.
U ngars k , nmdm & fin nmlct amerikansk, t~ " k, dansk & norsk i ele beclste Kvaliteter a nb e fal e af ' I. Ødegaard &. Co., Prinsens Gade 2 c.
Situa ti onen
hos Hr. W. B. Sam son efter den om in øse
Julek lap-H isto ri e e r nu saa ledes:
Den rode Januar blev atte r en Sve nd opsagt Han Yilcle vide Grunden til s in Afskedigclse; men cia Hr. Samson ikke fandt sig beføiet til at g ive ham naget Sva r herpaa, begynclte han at true og 10\·ecle, at han nok sku ld e sørge for, at Hr. Samso n fo r F rem ti den skulcle have vanskeligt for at faa Folk til sin Forretning. Dermed g ik han, og a lt var sti ll e og roligt fo r en Tid.
Nag l e Dage se n ere indfan dt s ig imidlertid 3 af Sve nd e n e paa Hr. Samsons Konto r. De kom som Udsenclinger fra Kammeraterne for a t faa vid e Gru n den til, at eieres Ko ll ega var bleven afskecl iget.
Hr. Sarnson oplystc Deputationen om, at han ikk e ansaa sig forp li gtet til at aflægge
elet at betyde og e r kun at bet r agte som lfodtagelser fra Regele n · 1
All e de øv ri ge Landets lndbyggere er I alle som e n Arbeidere, og eler er ve l yders t 1 faa af dem, som kan sige , at eieres Arbeidstid indskrænker sig til otte Timer.
Spø rg V id enskabsma n den, om hans Arbeidsdag er o tt e Timer. Han vil sm il e og ryste paa H ovedet. Lige fra han sad paa Skolebænken og pugede sin Lekti<', ofte til l angt paa :Kat, og videre, da han blev Student, Kandidat, Docent og. se n e re Professor, var elet Arbe id e , ustandseligt A rbei de, so m gjo rd e h a n s Ø ie n æ r synt og Haaret tynclt. Spø r g Kapitalisten, Arbeidsherren, so m disse H errer Socialister fremstiller som Blods ugerne i Sa mfund et, de, so m beriger sig paa sine Arbeide r es Bekostning.
« De, min H erre, g r e ie r Dem vel med langt mindre Arbeids ti d for at sætte hele dem Regnskab for si ne Handlinger, og at Mask in eriet · igang og holde det gaae n de:' >i han in tet a nd et var ha.vele at g ive dem.
Ja, hvorfor de kom til ham og vilde have Oplysninger, var paa Grund af den Overenskomst, de havde faaet istand i Julen - at, hvis en blev opsagt, sk ul de ele allesammen gaa.
Hr. Samson mente, at det fik bli, e eieres
Sag, hvorledes de vilde reelc sig ucl deraf; han ku n de intetsomhelst Hensyn tage til deres Overenskomst. Fo lk var eler nok; var i kke de fornø iede med ham, fik de sige op, og li ge lecles a nt og han, at naar han paa si n S ide ikk e var fornø iet med dem, saa stod det ham frit for at gjøre lige<lan.
Dermed maatte de lade sig noie, og «s aaledes » - ha\'de Yi nær sagt - «endte den første puniske Krig »
Normalarbeidsdag .
Dette Emne har , æret saa ofte draftet, el e r har \'æret sagt saameget baade fo r og im od, at man skukl e tro, at det nu snart rnaatte være ud tømt, og at der ikk e Yar mere at s ige om den Ting All ige, el maa elet være Incl senderen heraf tillaclt at komme med nogle Betragtninger.
l\tian taler saarneget og saa smukt om Kap it ale n s Fordeling, om Arbeidets Fordeling, ja, o m «Deling » paa a ll e Omraader; me n Understromme n i alt heder nok egen «Forde l », o m vi ikke sk uld e tage meget fe il. Nuve ! , lad os være ær li ge. Enhver vil jo sin egen Fordel; der er int et at s ige paa det. Men en ska l ikke for lange mere af s in N æste, e n d en se lv er villig til at yde. Heller ikke kan e n Brokdel af Landets Borgere gjøre Fordring paa at leve under andre og bedre V ilk aar e nd de øv rig e Bo rgere i Staten.
Som man ved, ud g j ør Borger- og Arbeide r st an den den stø rst e Del af Befolkninge n. I vo rt Land er der faa Rentenister, altsaa et Faatal, som ikke behøver at a r be id e Disse lad e r vi. i dette Spø r gsmaa l a ld e les ude af Betrag tnin g; thi da de r es Tal er saa !idet, har de i stat istisk H e n see n de ogsaa li -
«Saa elet in db ilcl er De Dem, » vil han ' svare. « Naar tror De, jeg kan r egne paa, at j eg er fri fo r Bekymringerne og Beregni n gerne, som folger med min sto r e Bedrift, fo r at h o l de den gaaende? M in Hjerne e r et Værksted, hvor der baade er Dag- og Natarbeicle; ja, seh· Sondagsln il en blir som oftest forstyrre t. Betæ nk , hvilket Ansvar jeg har. Flere Hundrede l\Iennesker e r afhæng ige af, at min Hjerne fungerer n ormalt. Nei , min kjære, bi ld Dem bare ikk e naget ind !» Vor Somandsstand tæller en ga n ske anselig Flok. Mon n oge n Sømand kan fo rtælle om, at han har Norma l a rb ei dsdagelet ,·il sige otte Timer, og de rm ed «slut for idag!>, Han Yild e l e Dem li ge op i Ansig- I tet og sige naget om, at De spurgte, som De havde Vet t il, - De ved Sofo lk er ikk e saa .nøie med Ordene - e ll er i bedste Fald vilcle han s ige: « Det vil cle a ldrig i Evig hed gaa tilsjøs! Er elet Ruskveir, saa er de t a t pur re «a ll e Mand ucl,,, enten de saa har Tørn eller ei, og det nytter ikke at sæ tte sure J\Iiner eller at fortælle, at en netop har lagt sig. Sku<le og Last har m ere Betydning end nagle Timers Søvn for en ærekjær 1 og sanw itti ghedsfuld Sømand. > i Saa omt r e nt vilcle han svare og se noksaa kry og overiegen ucl , naar De begynclte at lægge ud om, at et Menneske o rker ikke at arbeide mer e. Lad os nu spo rge et andet Flerta l af Befo lknin gen her i Landet, Ede r s Mødre og Hustruer. Tror I , at deres Arbeidsdag nogensinde ind skræ nk e r s ig til o tt e T imer? Gaa hjem og spørg dem. Se paa alle disse 1 uds li dte, fo rpint e Mødre og Hustruer, som h~r, hvad man k a lder et stort Hus: Ma nge Børn, Tjenere og Arbeidsfolk. H vacl gaar ikke gjennem hend es Hov ed : O mt anken for alt, det s t ø rste med det mindste, Madsorgen, Bø rn e n e, Tjenernes U paalidelighed, Man den s Fordringer, a lt skal Hu smoder en st aa til Ansva r for; først op og s icl st i Se ng - ele t er det a lm in de li ge for de fleste Hu s mød r es Vedkommende her i Land et og vel ogsa,, i andre L a nd e.
H vo r for skal nu netop Haandv ærkss11endene haYe mindst Arbeide og mest Fritid? Det er det, Indsenderen heraf ikk e kan begr ib e Hvis n oge n kunde r efo rm ere de nn e ele ndige Verden saaledes, at Arbeidet ble\" ligelig forr l elt paa a ll e, saa vilde v ist enhver være med paa det. Men saalænge <let kun dreier s ig om at fo rb edre for nagle faa i Samfundet, tinder alle ,·i andre Arb e idere, at vi er brøstho ld n e. Se ela heller til at faa indfort Timebetaling for alt Slags Arbeide , saa kan I selv bestemme, lt7>orlænge 1 Yil arbe i de. Men I, Tilhængere af Ottetirnersarbeidsdag, g lem nu ikke, hvis I faar gjen n emfø rt de t Program, I har sat Ede r , at give ogsaa eders Hustruer den samme lnclrommelse, som I har forlangt for Eder sel\'. Hendes Arbe ide er mere opsl i dende end Eders, og hendes Kræfter er meget mindre. y.
Den store Arbeiderkonflikt England
er altsaa nu endt, idet Arbeiderne har opg i, et sin Ford r ing om otte Timers Arbeidsdag og anmodet Arbeidsgiverne om at faa Lov til at optage Arbeidet. ArbeidsgiYernes Fore nin g har i den Anledn in g meddelt, at Værks t ederne v il b liv e aabnet igjen den 2 3de Januar, dersom ele forenede Trade Unions accepte r er de Bet in gelser a n ga.a.ende Værkstedsreg lerne, som man enecles om paa Decembe rk onferencen.
Fra "Kristiania Konditorforening"
har vi modtaget e t Inserat som Svar paa en Artikel med O,·erskrift «Konditorsvendene " , undertegnet «J. > i
Der havde intet været iveien fra Reclaktionens S ide for at indtage Inseratet i «Norsk Bager- og Konditortidende », dersom ' det kun havde holdt sig til det sagl ige Spørgsmaal og ikke været isprængt med person li ge Uart igbeder og holdt i en Tone , som Yi ikk e kan tillade fores i dette Blad. E r Trangen til at sige Grovbeder større end til at faa en Sag udredet og debatteret paa. sømmelig Maade, saa er det Yistnok heldigere, at KonditorsYendene søger s ig et a nd et Forum, hYor saaclant gouteres
At e n Sag blir debatteret og belyst fra forskjellige S ider, kan kun , ære onskeligt for alle Parter. H Yis derfor Konditorsvendene , ·il umage sig med at omredigere sit Inserat, det Yil sige stryge alle personlige Gro , heder, skal vi ikk e nægte dem Plads til at udta le sig i vore Spalter. Red.
En Tilsnigelse
rnaa det , ·el kaldes, naar_ Bagers, endene giver sin Forening ravn af «Bagerforbundet » Ved d e nn e Betegnelse rna a man jo m·ilkaarlig t ænke paa et Forbund af Bagermestere, el. '"· s. Folk, der h ar tage t Borgerskab so m Bage r e.
Li gesaa e r Titelen « Kri st ia ni a K ondito rforening » i hoi Grad mi sv ise nd e Nav n et tyder ogsaa her paa, at el er er e n Forening af Mestere og ikke Svencle. Skulde det kauske ikk e væ r e fint no!< at kalde s ig «Bagersve nd e n es Forbund » og «Konditorsvendenes For e nin g » ?
Streikende Bagermestere.
Fr.1 Ambusson i Frankrige fo rl yder let, at de derværende Bagermestere havde forh o iet Prisen paa Brocl, hvorim ocl Befolkn ingen protesterecle ved at se nd e e t Andragende til Formanclskabet D et t e holdt o ieb likk e li g
Det er forresten fulcl s t ænd ig i S ti l med i\l o d e ·og fastsatte Priserne paa Hv edebrod, den i vore Dage h e r ske nd e B eg r ebsfo rvirring. bedste Sort til 30 og for almindeligt Brocl til 11an vil ikke l æ nger vide af n oge t Slags
Autoritet, nogen Forskj e l m e ll em Overordned e og Underordnede, mellem Me ste re og Sve ncl e
Hvora f kommer nu a l denne Forvirring, vil m a n s porge. Vi er n æ rme s t tilb ø ielig til at tro, at den skriver sig fr a Mangel paa Di sc iplin. Man har ikke l æ rt a t h o ld e s ig «paa Plads » I Hjemm e ne e r der in ge n Disciplin. P aa Skolerne e r den t em melig slap, efter hvad der siges. Og L æ re g utten s kal ju s t ikke faa for meget a f d e n Slags inc! , n aa r ha n k om mer i Værkstederne og h ør e r Sve ncl e nes Omtale af s in e M es t ere og ser eieres Optræden li geoverfo r cle m.
Vi undr es ri g tig paa, hvorl edes de nuværende Svencle vil greie s ig, n aa r ele e n ga n g bl ir Mest e re, ligeoverfor F remtid e n s Svende og L æ rlin ge Skal d ette clisciplinløse R eg im e nt e vedvare , blir el e t n ok ikk e g re it at væ r e Mester i elet 2 ode Aarhunclrecle !
Fra ltalien.
Som Fø lg e af Brøclprisernes Forhøielse kom elet i forrige Uge til voldsomme Optrin · i An co n a i Mellem-Italien. Indl yggerne drog i s tor e Skarer demonstrerende gjennem Byens Gacler, og no g le a f Urostifterne sa tt e Il d paa e n Villa, der tilh ø rt e en større Kornmægler. D e t lykkedes dog Politi e t at s lukk e Ilden. M æ n gde n blev adsplittet, og de voldso m s te Tumult a nte r a rre s t e red e s.
Deiligt Brød!
Rusland e r Kornlandet fremfor and re Der er Kornet billigere e nd andre Stede r. Og dog e r der k a nske int e t Sted, hvor B rod fo rfal skes saa ilde som i Rusl a nd s sto r e Byer. l Petersburg har f. Ex Stadskemikeren under sogt 300 Prover af Brncl. D et heder, at «alle Sorter, baade dyr e re og billigere, udmerker s ig ved for stort Vanclinclholcl, og har forskjellige Iblandin ge r » I sæ r e r elet b illig e r e Brød slet Det, so m koster halvanden Kopek pr. Pund, d v. s. 3 Ore pr. n ors k Pund, indeh o lder indtil 54 pCt. Vand, o ft e Grob, j a , e nd og Skorper a f gammelt Brød. Dumaen vil forsoge a t rydd e op i , dis se Forhold ved at fastslaa e n vis Norm for Br ø det, dets Vandmængcle og ovrige Stoffer e fter de forskjell ige Pri se r. ( «Aftp. >)
2 3 Ce ntim es pr. vilde ikk e tind e Ordnin g, og Ba g nin g saa
Kg. Men Bagermesterne s ig i denne egenm ægt ige inclstillede ele samtlige a l
Nu var gode R aa d d y re En Deputation fra Byens Formandskab begav s ig til ele i Nærheden lig ge nde By e r fo r a t bestille Brød derfra. Forbitrelsen m od Bagerne i Ambu sso n er imidlertid i Tilta ge nd e Mairen h r rnaattet udfæ rcli ge et D e kr et, hvori han forkyncler Bagerne, a t ele vil tabe s it Bo r gerskab, saa fr emt de ikk e o ie b likk e li g op tager sin Virksomhecl.
Bageriet i Australien .
S kj ø nt A u tr a li e n e r et e n gelsk Kolonila nd, drives Bageriet eler dog paa e n fra Forholdene i ele e n ge ls k e Bagerier ga n ske forskjellig iaacle. I et fr e mm ed Blad har Yi fondet folgencle af en i Australien a r bejdencle Bagers\ e ncl g ive n Beretning om Bageriernes Drift i \.u s tralien, ele r maaske kan inter esse r e vore Læsere.
«I det Bageri, h vo ri jeg arbejcle r, » sk r. Mecld e l e r e n, « begynder Natarbejclet gj e nn emsnitlig Kl. 8 Aften. Dette er n oget tidligere end elet sædvanlige i a ndr e Bagerier; men det sker, forat v i k a n have Brødet tidligere færdigt om "Morgenen, saa Kudskene kan komm e tidli gt a fst e cl, cia de har la n g Vej til fler e af Kunclerne · I ele andre h e r væ r e nd e Bagerier begynder Natarbejdet fø r st om tr e nt Kl. 1 o Aften. De i vort Bag e ri værende
sær li g tidlig paa Eftermiddage n kan vise 90 ° Fal1renlteit i S k ygge n ( 90 o F = 32 1/ 4 ° C e ll e r 2 6 ° R. ), men e n 1 o a r 2 Timer derefter være gaaet ned til 7 o ° F. ( ca. 2 r ° C. e ll er r 7 ° R. )
Dagholdet er i Regelen færdigt m ed de n frmte Dejg ved Middagstid. Den n æste Dejg, bestaaencle af 8 00 Pel. ~Iel ( 72 5 dansk V.), opa rb ejcles derefter i L øbet af et Par Timer, hvorefter den tredje Dejg laves af 700 Pd. Mel ( 634 Pd. dansk V.), og d e n er i Re ge le n opa rb ej det til Kl. 4 Efterm. , og saa la ves s lutt el ig den fjerd e D ejg af 500 Pel. M el ( 455 Pel. d. V. ), og med den er man færdig omt rent Kl. 6. Naar det første S kucl Brod er i Ovnen, lægge s D ej ge n til el e t andet; og m ecle n s Bagningen staa r paa , bringes Dejgen af Trugene og afvejes, hvorhos der fo rr ettes a nd et Arbejde, eftersom Behov gj ø re s, og Lejligheden er; og saalecles gaa r elet fr emde les , meriens de e fter fø lge n de Skud bages.
Tilslagets Temperatur varierer i Reglen rnellem 80 og 84 ° F (26 2/ a a 29 ° C. eller 21 ½ it 23 ° R. ) Om V int e ren bruges her for hvert 1 oo Pel. :tvl e l e n Tilsætning af 500 Gram Kartofler (el. e. r Pel. K a rt o fl e r for 90 Pd. el. V. a f J\Ielet ) ; men o m Sommeren b ru ges in g en Karto~er; thi i saa Fald faar Brødet e n ram Smag og et rynket Udseende, da Dejgen med Kartofler i rasker for meget. Til Gjæ r e n bruger v i om Vinteren 900 Gram ( 1 Pd 80 Kvint) Kartofler pr. Gallon Vand ( r Gallon = 4 Potter 2 2 /7 Pgl. )
H er bruges ogsaa Ø lgjæ r og tilli ge p aa sine Steder Sur. Det h e rmed fr emsti lled e Brød har alt id e n god Smag. D en Gjær, der lav es i Bagerierne, laves af Sukk e r , Mel, Kartofler og lidt Humle; men paa s in e St eder la ve r m an den af J\Ialt. Naar den e r in clmæsket til Gjæ r , saa er Gjæren i Reglen tjenlig efter 6 Timers Forløb H e r bruges ogsaa Pressegjær; men den indfør es h erti l fr a England og er dels engelsk, dels andre europæiske Fabrikata; Pressegjær, der produOvne e r i Grunden for s maa til elet K van- ce re s her i Landet, gjære r n e mlig for h e fti g t ,
tum Brød, vi daglig leverer. Begge vo re O v ne ta ge r kun 500 Stkr. Brød af forskjelli ge Storreiser. atholclet begynder a lt saa, som sag t, K l. 8 .-\.ften og a rb ej de r til Kl. 4 ½ J\I orgen. Dagholdet begynder Kl. ro Fo rmidda g og a r bejde r til Kl. 6 1/2 Aften; hvert Hold arbejcler altsaa i 8 1/2 Tim e. Arbejdslønn e n saavel so m Betaling for Overtid udbet a l es hv e r Fredag Aften. Den fø r s t e D ej g , Dagh o ld e t lav e r, bestaar af 5 Sække Mel a 200 Pel. engelsk Vægt (ca. 180 Pd. dansk V ægt ) , der bruges kun naturli g Gjær; men denne produceres i selve Bageriet; de n er flydencle og vejes ikke , men ma a les med e t særegent ei e rtil bestemt Maal. Til 5 Sæk k e Mel bruger vi, alt eftersom Aarstiden er, lidt over ell e r lidt under 6 Maal Gj æ r og r 5 Pel ( r 3 Pel. 60 Kvint) Salt. Paa Luftens Temperatur maa vi altid g i ve n øje A g t; thi den er h øjst variabel i dette Klima, særlig om S o mmeren. Det kan f. Ex. godt h æ ncle, at Th e rmometeret paa en Tid af Dagen, 1
hvilket e r begrundet i Klimaet.
Brødet sæ lges efter V ægt. Politi et kontroll e r e r Vægten og aflægger derfor hyppige Besøg i Bagerierne. Brod, der er u n dervægtigt, konfiskeres og se n des til Fattighusene. Ogsaa af Luxusvarerne, som i England ikk e e r underkastet V ægtbestemme lse r, vej es n og le, d er e r ca. 45 c m. ( 17 1/4 Tomme ) lan ge ; ogsaa no g le af Ka ge rn e, sa akaldte «Turnovers» (tu r n 01 1er h e t ycle r at «ve nd e om >> ) og e nk e lt e andre sæ lges efte r V ægt.
Melet, som k omme r fra Kolonierne SydAustr alim og Vicloria, er meget godt. Ogsaa fra New-Zealand kommer der e n Del Mel hertil; m e n det eg n er sig ikke saa godt for det herv æ r e nd e Bageri; det e r g jenn e mgaaend e for blodt (svagt ) og h a r ikk e d e t tilstr æk k eIige Inclholc\ af Gluten.
(Dansk Bage r - og Konditor t. )
Kornmarkedet.
1.;:ornmarkedets Svingninger har i den sirlste Tid holdt sig inden temmelig snevre Gr æ nser, saa Stilli n gen er nogenlunde den samme nu som ved forrige Be r etning.
En Tid saa elet endog ud til at flaue noget af, men i den s icl ste Uge har Noter in gerne særlig i Amerika, gaaet saav idt op, at de nu staa r høiere, end de paa længe har g j ort.
De «syn li ge Beholdninger » i Amerika ser ud til at have naaet sit Kulminationspunkt og er i den sidste Uge aftaget lidt.
Fra Argentina er Exporte n begyndt, og kan der fra den Kant vistnok paaregnes en c a. 3 M illi oner Quarters, som jo iall efald fore løb ig monner lidt Dog tror vi ikke, at man bør lad e sig skræmme altfor meget af dette Land. I Forhold til det sto r e Behov er jo dog 3 Millioner Quarters ikke saa overvældende.
Mest vil Pr isudviklingen nu fremover dog komme til at bero paa Udsigterne for den nye Høst, der hidtil har staaet godt og skudt en næsten altfor kraftig V ækst i det fremherskende va rm e Veir.
Imidlertid skal der ikke meget til helt at forandre dette Forhold. En pludselig indtrædende Kulde, nu d~ Markerne ganske savner det beskyttende Snedække, kan blive af ubereg neli ge Følger og paa en eneste Nat kuldkaste de gode Forhaabning er, som man hidtil har sti ll et til den kommende Høst.
Vore Læsere
bedes undskylde, at de i forrige Numer ikke fik nogen Oversigt over Kornmarkedet.
Budet havde leveret Manuskriptet i 2den Etage istedetfor i 3die, hvorfor ogsaa Beretningen stod at !æse i «Intelligentssedlerne », som havde in<ltaget den i Bladet « i god Tro » , efter hvad de selv oplyser. Budet siger, at han spurgte, om «Norsk Bager- og Konditortidende » blev trykt eler, og hertil svaredes der ja. Saa troskyldig kan man være!
Om Chokoladens Oprindelse.
Chokoladen skriver sig fra en meget ældre Tid, end vore Læsere kanske tror. Kakaotræet blev dyrket i Amerika, særlig i Mexiko, længe før den nye Verdens Opdagelse.
Mexikanerne havde a ll erede tidlig lært Kakaoens fortræffelige Egenskaber at kjencle.
De rige nød den ren kun krydret paa forskjellig Maade og tilsat med den søde Saft af den kubanske Agawe. Spanierne fandt senerehen paa at tilsætte Sukker fra de kanariske Øer, og siden blev denne Tilberedningsmaade den almindelige i hele SpanskAmerika
I Slutningen af elet qde Aarhundrede kom Chokoladen fra Amerika til Spanien,
lw or den snart blev et yndet Næringsmiddel for hele Befolkn in gen Regjeringen tog Monopol paa den, og meget strenge Love forbød U clførsel.
Da Hollænderne i Krigen med Spanierne første Gang tog et spansk Skib, fuldlastet med Kakao, var disse Bønner endnu saa !idet bekjendte, at ele kastede hele Ladningen i Søen. ' Senere, ela ele vidste bedre Besked, dreves eler e n storartet Smughandel med dem, og i Amste rd am var eler et sto rt Hovedoplagssted.
Fra Holland og England kom Choko1::tden til Tyskland og Skandina vien og udbredte sig raskt o,·er hele det øvrige Europa.
Forskjelligt.
I Amerika er nylig opfunden en authomatisk Fyrstikmaskin, som med stor Hurtighecl skjærer Træet istykker til Fyrstikker, forsyner dem med Sats, tørker dem og stabler dem op i Hauge. Det eneste, Arbeiderne har at gjøre, er at l ægge dem ned i Æskerne Maskinen siges at blive betjent af fem Personer, og der tilvirkes daglig tre Millioner Fyrstikker.
I lndien dør aarligaars en Million Mennesker af Sult.
· Japaneserne begynder nu at blive vante til Glas. I Begyndelsen maatte Glasruderne i Jernbanekupeerne overstryges med hvid Farve, forat ikke Passagererne skulde kjøre Hovederne tvers igjennem.
Europas fineste Restaur a nt skal «Chaumiere » i Moskva Yære med Hensyn til elegant og kostbar Indreclning. Den store Spise sal er som en stor Vinterhave. I Midten befinder sig et stor t Marmorbassin med stort Springvand. I Bassinet tumler sig Laks og andre yndede Fiskesorter. Bestiller en Gjæst en Fiskeret, blir han af Havmesteren ført hen til det eiendommelige Aqvarium og udvælger selv en af dets Indvaanere til sit Maaltid. Derpaa faar han en Haav med langt Haandtag, saa har han ovenikjøbet den Fornøielse selv at fange Fisken.
En resolut B a gerkone . Fra Byen lserlohn berettes om et ganske morsomt Tilfæ lde. En der boende Bagermester G. er tillige Officer i et borgerligt Skyttekorps. Ved en for kort Tid siden afholdt Øvelse havcle en af Skytterne, en Hr. W., tilladt sig at kritisere sin Foresattes Duelighed i militær Henseende. En saadan Fornærmelse kunde selvfølgelig ikke gaa upaatalt hen; Sagen kom for en Æresret, og Resultatet af Forhandlingerne blev, at Fornærmelsen kun kunde afYaskes · med Blod; Æresretten dekreterede derfor, at Sagen skulcle afgjøres ved en Due! paa Kaarder. Alt fornødent berammedes nu, og paa den bestemte Dag møclte den ene Duellant, Hr W., Sekundanterne og Kirurgen med Forbincl in gskassen; men den anden Due!-
lant, Bagermester G., mødte ikke. Efterat man havde ventet i nogen Tid, sendte man en af Sekundanterne til Mandens Bolig for at se, hvad Grunden til Udeblivelsen kunde være. Saasnart Sekundanten traadte ind i Bagerbutiken, modtoges han af Fru G. med en Hovedrysten: « Gustav kommer ikke, han er forhindret; jeg har lukket ham inde i Kjælderen, og Nøglen e r forlagt. Den Slags Narrestreger skal vi ikke ha n oget af! »
Skuespillerinden
.
Over sa t fra Engel sk for < Norsk B ag e r- og Konditortidende •
Miss Kate Carminter var yderlig forbitret For det første havcle hun faaet en Regning fra sin Modehandlerinde, som var det skjæreste Optrækkeri. For det andet havde hun sagt fra sig en Rolle i et nyt Theaterstykke, bare af Hensyn til sin Forlovede, Kaptein Colightly ved de b laa Husarer, og for elet tredie og s iclste, men ikke det mindste, havde hun med den samme Post, som hun fik Ivlodehandlerincleregningen, ogsaa faaet et Brev fra bemeldte Kaptein Colightly, hvori han hævede Forlovelsen og bad om s in Frihecl.
Hun var ikke istand til at smage sin Chokolade
De havde været forloYede et halvt Aars Tid, og hun havde i det sidste tydelig merket, at hans Kjærlighed var kjølnet. Der var rimeligvis en anden, som havde vundet hans Hjerte. Han havde nylig været paa Besøg ets t eds i Berkshire, og det var formodentlig der, han havde truffet hendes Rivalinde.
Han havde sendt Brevet til Miss Carminters Bolig ved Regent s 1-'ark, og det var derfra blevet eftersendt til hendes nuværende Opholdssted i Brighton.
Hun havde læst det paa Sengen, men kom sig i en Fart op og gjorde hurtig Toilette.
Hun var netop kommen ind i Dagligstuen, da det bankede paa Døren , og ind kom en sød, blond ung Pige, som med sin Moder boede i Etagen nedenunder. Hun havde i den senere Tid ofte været sammen med :tviiss Carminter, og hun syntes, at det var baade romantisk og interessant at være kjendt med en Skuespillerinde, som hun saa ofte havde beundret fra Parketet.
Miss Carminter paa sin Side syntes godt om at blive anset for et Slags Guddom og paatog sig en lidt beskyttende Mine ligeoverfor Miss Nellie Mildren, som var den unge Piges Navn.
Mrs. Mildren fandt ikke netop, at Bekjendtskabet var saa held igt for N ellie; men Mrs. Mildren var gammeldags, og ingen brød sig stort om, hvad hun mente.
«Jeg blir kun et Øieblik », sagde Miss Mildren; «jeg kom for at levere Noderne tilbage. Tusen Tak for Laanet. »
Miss Carminter spurgte, hvad hun syntes om dem, og derefter gled Samtalen over paa andre Emner. Det var især Theatret, som Miss ellie · aldrig blev kjed af at spørge om, men hun fik kun reserverede Svar af Miss Carminter. :pet var ikke, fordi hun var kjed af Besøget, tvertimod; men iodimellem Svarene memorerede hun en Epistel til Kaptein Colightly, der skulde tilintetgjøre ham og bøie ham i Støvet.
Hun var nu aldeles paa det Rene med, at hun ikke vilde gifte sig med ham, om han saa tiggede hende derom paa sine Knæ.
Men hun var ogsaa paa det Rene med, at hun vilde hævne den Fornærmelse, hun havde lidt. Han skulde faa merke, at Kate Carminter ikke var til at spøge med.
« Naar skal De atter optræde, Miss Carminter ?» spurgte Nellie.
«Jeg ved ikke rigtig. Snart, haaber jeg. »
«Ak, det maa være fortryllende. »
«Tror De det? »
«Ja - · tænk at skulle sige alle disse morsomme Ting og faa Applaus derfor, og saa bytte Kjoler et halvt Snes Gange paa en eneste Aften. >>
« Det gaar godt an at sige morsomme Ting og have smukke Klæder paa uden at være paa Theatret, De lille Nar ! »
«Ja; men for at spille maa man have en Scene. Det er selvfølgelig Spillet, jeg mener, maa være høist fortryllende, skjønt De jo maatte tro, at jeg var saa overfladisk, at jeg tænkte bare paa Klæderne og Applausen. Jeg udtrykker mig saa klodset undertiden. »
«Godt, lille Ven; v1 skal ikke hænge os i Ord; men tror De ikke, De kan spille i selve Livet, hvis De vil? Husk paa, De er jo Kvinde! » Miss Mildren lo.
«Jeg. mener spille Komedie! Jeg ved nok, at ·man i det daglige Liv siger og gjør Ting, man ikke mener, at man narrer sine Medmennesker og viser sig anderledes, end en virkelig er; men der er da virkelig stor Forskjel paa det og paa at spille Komedie; det maa De da indrømme, Miss Carminter. »
«Nei - det kan jeg ikke indrømme », svarede Miss Carminter skarpt. «Har man først Skuespillertalent, kan man spille ligesaa godt i en Salon som paa Brædderne. »
«Naar De siger det, saa maa elet vel være saa », sagde Nellie; hun drog paa det.
«De maa saa gjerne modsige mig, kjære Barn, bare bliv ved. »
«Jo, jeg saa Dem engang optræde som Cirkuspige. De talte ukorrekt, og hverken Deres Ansigt eller Deres V æsen lignede en Dames. De forestillede en tarvelig, uvidende Pige, som sultede og blev mishandlet »
«Var det saaledes? » - Miss Carminter læste op af Rollen og spillede en Smule deraf.
«Ja, netop det der var det. Nei, hvor flink De er; men kunde De nu spille den Rolle i et almindeligt Værelse? »
«Det kunde jeg godt. Jeg skal vædde med Dem om, at jeg skal tale med Dem en halv Time, uden at De vilde ane, hvem jeg var. »
«Tror De ikke, jeg skulde kunne kjende Dem igjen? Da maa De sandelig være endda dygtigere, end jeg har troet. »
« De tror, at jeg skryter lidt, kan jeg forstaa. Ja, det faar nu staa derhen; men jeg forsikrer Dem, at kan De ikke spille Komedie hjemme, saa kan De ikke gjøre det paa Scenen heller. Det er Skuespilleren, som gjør Scenen illusorisk, og mangen Gang Stykket ogsaa», lagde hun sagte til. « Det lader forresten til, at De interesserer Dem for Scenen. Hvis Deres Mama tillod det, kom De kanske til at optræde som Julia en vakker Dag. »
Nellie rødmede og saa generet ud.
«Før tænkte jeg nok paa sligt », indrømmede hun; «men nu har jeg faaet andet at tænke paa. »
«Ja saa - De er kanske forlovet? Det har De aldrig fortalt mig. »
«Det er saa nyt endnu », sagde Nellie, «v1 har bare været forlovede nogle Dage. Jeg traf ham, kort før jeg kom hid og forleden Dag skrev han - - og og jeg er saa ubeskrivelig lykkelig. »
«Jeg gratulerer », sagde Kate Carminter. « De blir en snil Iiden Hustru, elet er jeg vis paa. Og De fortjener at faa en brav Maud. »
«Aa, han er saa prægtig » , erklærede Nellie.
«Ja, se det er «han » altidl Er nu Mama tilfreds? Findes der ingen Torne paa Kjærlighedens Sti? »
«Mama kjender ham ikke endnu. Jeg var paa Besøg hos en Veninde, da jeg traf ham; men jeg er vis paa, hun giver sit Samtykke; ellers vilde mit Hjerte briste. »
«Ja - tro det? »
«Ja, det kan De være sikker paa! Aa, jeg er saa lykkelig; for De maa vide, jeg venter ham hid idag! Han kommer i Eftermiddag for at tale med Mama. Har De nogen Gang været forelsket, Miss Carminter? »
«Engang », svarede Miss Carminter med et Vredeslyn i Øiet, «engang var jeg ilde deran I»
«Hvorfor blev De ikke gift med ham? »
«Bryd Dem ikke om mig ; lad os heller tale om Dem. Hvad heder Deres Helt? »
« Han heder Arthur, og han er Husar. Kaptein Arthur Colightly. Jeg skjønner ikke, hvorfor netop jeg skulde være saa lykkelig at vinde ham! »
«Kaptein Arthur Colightly», gjen tog Skuespillerinden. - «Et smukt Navn I Og han kommer hid idag? »
Hun talte fuldkommen rolig. Ikke et Træk i hendes Ansigt forraadte, hvad hun følte. Hun havde siddet og viftet sig med Noderne og fortsatte fremdeles dermed.
« aar venter De ham? » vedblev hun. «Er det med 5.10 Toget? »
«Ja, netop, og vi skal ud og kjøbe Blomster og Frugt; derfor maa jeg skynde mig. » Alligevel blev hun staaende og udbredte sig om alle sin Helts Dyder og Fuldkommenheder, mens Miss Carminter taalmodig lyttede og opmuntrede hende til at fortsætte.
Hele Tiden tænkte hun paa, hvor forunderligt Skjæbnen havde spillet ham i Hænderne paa hende, og studerede paa en rigtig raffineret Hævn.
Da hun endelig blev alene, sprang hun op og gik frem og tilbage i Værelset i det største Oprør. Han havde altsaa været skurkagtig nok til at fri til en anden, mens han endnu var bundep til hende. Og ikke det alene; men han var ogsaa forlovet med hende, altsaa forlovet med to Kvinder paa engang! Skulde hun nægte ham Friheden og se, hvorledes han vilde slippe ud af den Klemme. eller skulde hun underrette N ellies Moder om hans Falskhed? Hun vidste saa meget om den gamle Frue, at hun kunde gjøre sig en Forestilling om, hvilken Modtagelse han vilde faa. Hun var saa fuldstændig Herre over Situationen, at hun kun havde at vælge, paa hvad Maade han skulde straffes.
Hun stod ved Vinduet og studerede paa dette, da hun saa Moder og Datter forlade Huset, og hun stod fremdeles og trommede med Fingrene paa Ruden, da hun fik se noget, som bragte hende til hurtig at trække sig tilbage.
En Droske standsede udenfor, og ud af den steg Kaptein Colightly.
Hun fik en Indskydelse. Han havde ingen Anelse om, at hun befandt sig i Brighton, og han havde aldrig seet Mrs. Mildren. Hun vilde selv spille Mrs. Mildrens Rolle og i Mrs. Mildrens Navn, men med egen Mund give ham Afsked paa graat Papir, som han fortjente.
At springe ned og faa fat i Tjenestepigen var et Øiebliks Værk, ligesaa at kjøbe hendes Medvirken. Da derfor Kaptein Colightly, efter at have ringet to Gange, blev vist ind og spurgte efter Mrs. Mildren, blev han af Pigen ført op til Miss Carminter og maatte der underholde sig med A viserne, indtil Fruen indfandt sig.
Det varede neppe ti Minuter, saa viste en stiv, bebrillet Dame sig i Dagligstuen. Hendes Haar var graat og Ansigtet furet, og hun saa ikke meget tiltalende ud for den stakkels Frier.
·« Kaptein Colightly? » sagde hun tørt, «jeg maa bede om Undskyldning, fordi jeg har ladet Dem vente. »
«Aa, jeg ber, bedste Frue », sagde Kapteinen og bukkede, «det gjør intet. Jeg har med Længsel ønsket at gj ø re Deres Bekjendtskab.
»
Han var forlegen og syntes, det var rmt, at hun ikke rakte ham Haanden.
«De aner formodentlig mit Ærinde » , ved blev han, « Deres Datter har vel sagt Dem hun lever godt, haaber jeg? »
«i\Iin
K a pt ein! ,,
D a tt e r befi nd e r sig udm e r k et , Hr.
«T a k » , sag d e K a pt e in e n , «jeg e r a lt sa a
k o mm e n for for a t b e d e o m De r e s Sa m -
t ykke til vo r For b ind e lse - og - og j eg
h aabe r , a t D e int e t h a r a t ind ve nd e. »
«J eg g i ve r aldri g mit Sa mt ykk e », s v a r e d e
d e n gam le D a m e
«Vil D e ikke g ive D e res Sa mtykk e ?»
« Ne i , p aa in ge n Maade. »
« i\I e n maa j eg d a s p o r ge o m Grund e n ·
til, a t D e saa gru so mt knu se r min o g, j eg
t ø r ve l ogsa a sig e - h e nd es L y kk e ?»
«De se lv e r Skyld d e ri, Hr. Kaptein, fo r D e res u sle og uh æ d e rli ge Op fø r se l. E ll e r
tø r D e n æg t e for, a t D e , da D e traf min
D a tt e r , va r forl ov et m e d e n a nd e n D a m e ?
J a , h vacl m e r e er, D e e r e nclnu fo rlo vet m e d
h e n de. »
«Go d e Gud » , ra a bt e Co li g htl y , o g h a n s
A n sig t bl ev hvidt so m e t L age n ; «j e g kan
ikk e be n æg t e d e t » , indrornm ede h a n o m e n
St und. « D e har R e t .til a t s ige mi g , hvacl
De vil ; m e n lad mi g faa L o v a t s ige n og le
O r d t il mit Fo r sva r, l\Irs Milclr e n. Min
Fo rl o ve lse m e d fø rn æ vnt e D a m e va r en s t o r
.Fe ilt age lse, og j eg h a r s kr eve t til h e n de o g
sag t a lt sa mt be dt o m min Frih e d D e r es
D a tt e r els k e r mi g saa h ø it, o g j eg lov e r a t
b liv e h e nd e e n go d i\Ia ge D e n e n es t e
D aars k a b, j eg h a r be ga a e t, k o m a f min Kj æ r-
li g h ed til h e nd e ; thi j eg va r a fs in d ig n ok til at bede h e nd e bli ve min , for j eg h a vd e faae t
i\Ii ss Carmint e rs Sva r. »
« E n S ku esp ill e rind e , e n s mink e t Dukk e » , sagde de n Ga ml e forag t e li g t , «hun g ir D e m a ld ri g fri , ele t ka n D e væ re sikk e r p aa »
«De ri ta ' r D e Fe il » , sv ar e d e de n u n ge
Ma n cl; « hun e r a l tfo r s t o lt til a t vill e p aatr ænge s ig n oge n K a t e Ca rrnint e r e r e n b ra P ige ! »
«Og a lli gevel sige r D e, at hun lokk e d e
De m t il d en For l ovelse ?»
«J eg be r o m U nd s k yldnin g; m e n el e t ha r jeg a l d ri g sagt; Fo rl ove lse n ko m is t a nd p aa min B eg j æ rin g J eg s ige r b a r e , a t de n mr e n Fe iltage lse ; j eg kla n d re r ikk e he n de
D et va r e n e og a le n e min S k y ld J eg vil
a ltid ag t e o g æ r e h e n de. »
« ta kk a r s G ut » , t æ nkt e Sk uesp ill e rincl e n ,
«jeg sy n es n æs t e n Sy nd p aa d ig ! ,, H o it sagde hun:
« D e t e r n o k , K ap t e in Co li gh tl y. D e e rkj e nd e r a lt saa , a t D e h a r be h a ndl e t min
D a tte r sle t og e n a ncl e n K v ind e n ed ri g t.
L a d os d e rfor gj o re e n E n de p a a de nn e
Sa mt a le »
H a n tog sin H a t og bukk e d e , h vo rp aa
h a n g ik til D ø ren
«Fa a r j eg L o v a t sige he nd e Fa r ve l ?»
«J eg k a n ikke till a d e Dem o ft e r e at tr æ ffe min D a tter, og j eg forb y ei e r D e m a t
s kr i ve til h e nde Forlad Huset, min H e rr e , I
o g lad mi g a ldri g se D e m o ftere »
«Arthur, h va d b etyd e r d o g d e tt e ?»
1 de n aa bn e D or s t od N e lli e m e d s kj æ lve nd e L æbe r og vi daa bn e {t) in e
«Ar th u r», gj e n t og hun g r æde nd e , · « hvad e r d og d e t te, h vacl g jo r du h e r? »
O m K a te Ca rmint e r virk e li g h av cl e isin de at g j c nn e m fo r e s in H æv n , e r ikke go d t a t ige ; m e n F a ktum e r , at v e d S y n et af N e lli es
Fo rt vil e lse se ir ede Me dlid e oh e d e n. Hun va r e n bra Pi ge , s o m Co li g htl y nys havd e sa g t; de r fo r t og hun e t S kridt fr e m , lag d e Ne lli es o g h a n s H æ ncl e r s amm e n og «ga v sit Sa mtykk e».
«"Yl e n hv e m e r hun, og hvad m e n e r hun ? >) s pur g t e -N e lli e
«H ve rn h u n e r? » g j e n t og de n sta kk els Ka p t e in
«H ve m hun e r? J o, Mi ss K a t e C armint er>) , sag d e d e n g aml e D a m e , id e t hun k as t ede P a r y kk e n og B rille rn e , « Mi ss C armint e r, so m b e r om F orl a cl e lse , for d i hun h a r d re ve t S p as m e d e n F r e mm e d. » Hun h o ie d e H o ve d e t for K a pt e in e n «D e r es F orl ovede vi lde ikk e tro, a t vi S k ues pill e r e k a n s pill e K o m e d ie ud e n p aa Sce n e n >) , forkl a r e d e · hun , «og j eg love d e d e r fo r a t v ise h e nd e, a t d e t virk e li g k a n l a d e sig gj o re O g nu e r de t b e cl s t , a t hun pr æse nt e r e r D e m for d e n v irk eli ge Mr s. Mil cl r e n , so m vi s t blir e n e lskv æ rcli ge r e Sv i ge rm o r, e nd j eg saa ud til. Till a d mi g a t o n sk e E d e r begge till y kk e! » D e rm e d a fs k e di ge d e hun de m, og N e lli e fik a ld ri g vid e, i h v ilk e t F o rh o ld h e nd es Fo rlovede h av d e s taae t til Mi ss Ca nnint e r. Hun 1 p aas t o cl a ltid , a t Mi ss Ca n n int er var En g la nd s sto r s t e S ku es pill e rind e i\Ii ss Ca rrnint e r se l v va r saa fo rn o ie t m e d de n R oll e , hun hav cl e spill e t, a t hun fik e n Fo r fa tte r til a t skri ve e n E nakt s p iece fo r h e nd e , i hv ilk e n hun, so m a ll e ve d, gjord e s tora rt et I ,y kk e
Recepter
Makro ner Til a lmind e lig e so d e Ma kron e r tage r man til 2 5 o g. fint revn e Ma ndler , h voraf 66 g e r b ittr e, 3 7 5 g Sukk e r og se k s Ægge hvi dc r , h vo ra f e n D e l bru ges ve d Ma n d le rn es Rivnin g. A f de nn e Masse sæ tt e r m a n s m aa run de ell e r p yra mid efo rm e d e To pp e p aa ba r e Bl ik p l a d e n e ll e r o m ø n s k es p aa de rtil fo rl æ rdi ge d e O b l a t e r , b es tr ø r dem m e d Su kk e r og s t ege r d e m m e d s v ag Va rm e
Wi e ner P e berkager . 1 K g. s t ø dt M e -
li s og 16 hele Æg b lir pi s k et saa l æ n ge , til el e t s kummer o rd e ntli g t. Deri ar be id es 1 K g l\I e l , 5 o o g. fi ns kaa rn e M a ndl e r, 15 2 / 3 g s t o dt A ni s , 2 5 g st ø dt K a nel , 4 1/ 6 g K a rd em o mm e og e t S tykk e V anili e , fint pulv e ri se ret, hvorp a a M a ss e n l æ g ge 5 p a a O b lat e r, sa:a
s t o r e, so m m a n ø n sk e r, med 9 mm T y kkel se , og s t eg e s med st æ rk Varme
Chr.
Munthe
anb e fa ler fra Lag e r l.J ill ig s t: Lampo li e Madol i e C itr o n o li e H or n sal t .
}lit af man ge Forbru ge r e fo rtr æffeli gt fondue
concentrerede Vanilli n-Sukker a Kr 25 pr. Kilo.
_ anb e fal e r j eg t il Forbrn ge re om et meo- et \i gti gt S urr oga t for V a nill e 0
Concentreret Vanillin-Sukker
eg ner s ig til BagT æ rk af enh er Art
I s , Cr e me os v. og fr cmbrin o-er en mege t fin V a nille-Sma g 0
Concentreret Vanillin-Sukker er i. V ægtli g hed li ges a a stærkt so m Vanill e, men k os t er kun en 'rredi edel af lwad Vanill e ko t e r og g iY e r alt aa en Fortj en es t e af -10 a 50 Kr pr. Kilo. Til Forsøg s end er j eg 1 /.i Kilo for 6 1/2 Kr. fr a nlrn mod Eft e rkra,Li g el ed es 11 nb efal es min con c:entr e r ede Æggegule flydende Farve a 6 Kr p r Kil o lwi lk en ikk e maa forv ex l es med S mø rfarv e N ogl e fan, Dra a ber g iY er d en &mukk ~s t e æggeg ul e F a r m i D eig·, Cr eme ell er ( ,- ]a s ur. F or Yntl c re a f en fin ~-i.pp elsin ma g anb efal es min con ce nt re red c Appelsinaroma a 2 0 Kr pr. Kilo. S. Landsberger, .1-E:l d ste S peci a lit et sfo rr etn i ng fo r Ba ge r e og C ondit or e r. L ax egade 21 - 23 , Kjøben h avn K.
For Bagere og Conditorier anb efale s
Sukkerblomster 'l'rn!!a n tfio- m er K ao- cpapi r
Aug. Olsen
Skippergaden 38, Kristiania.
H. B. Thomsen
S f or gaden 13 n
Mel- & Kornvare-Forretning en g r os samt
Gjær-Forretning.
Æg.
Friske dan s k e, ve n k c og nor s k e .rEg haY es stad ig paa Lager, kun i Parti og· til all erbilli gste Dags pri se r ho s J. E. Tobiasson , Bernt An kers Gade 8.
Brødr. Thomsen
To Id bodgaden No. 3
Lm g~r mf n€Jrsk Sm ør" - Telefon N o 1 1. -
'Bord e au x
Vanillie- Ex portører
R. Martin
J3 e r/jn
Marcipan- Masse-Fa brik
repræse nt ere t ved
L. Waldrop, Stenersgaden ·No. 1.
T el efon 20 88.
Christiania Farvehandel
= 17 Grændsen 17. = anbefaler lffi j g r tet ai g salt, dobb. raff, 111 a1pi@ l i e, titrQnQlie og forskjellige Esstnts~r"
Aktieselskabet
De Danske Dampmøller i Kjøbenhavn
anb e fal e r sig med sine Fabrikata, Hv~d ~m ~] CD> r Ru g m ~],;
i bedstc Yar er til Dage ns bill igste P riser
Norges stø rste Importerer fore YOre Fabrikata, som D'Hrr. Bagere og o Hi ge Forbrugere derfor l et Yil kunn e forsyne s ig fr a - Vor dagl ige PrOdt1ktion e r 200,000
Kilo s, og det, at vi kunn e find e Afsætnin ° · for dette betydelige Krnntum , g fr er tilstrækkelig Sikk erh ed for Yo re Fa brikatas ndm æ rkede Egenskaber
Vi opforclrc d e rfor all e F orbrn ge r e til at forsyne s ig me u YOre Fabrikata, hY01rn d de Yil knnn e s ikkr c sig forcl ela gti 0 ·st In lkj 0b ti l billigste Pris
Otto Chr. Bøhme & Co.
Kolonialforretning en gros
C H R I STIANIA.
Valmufrø :pr. kg. 0.60 :pr. 10 kg. 5.40
Karvefrø " " 0 .80 " " " 7.00 anbefales af 0]$ieIDl~~ En:Jk:Q,,
St o r g a d e , 3 9.
ANDRESEN & MØYSTAD
Christiania, Skipperg d 22
Sukker
Sirup
Hvedemel
Mandler
Rosiner
Succade
Kryde:rier
Cocusmasse etc. etc.
ANTON RASMUSSEN
Christiania. - ~ T e/efon ·No 1597 - -
Melf orretning en gros. ..-, Skr iv efter Prisliste. ,-
Sørensen & Co. Papirforretning
Fabrik for Poser o g M ærkelapper
Accidentstrykkeri
Bntik og Contor: St orga den 16
Fabrik og Lager:_ Sto r gaclen 18
Chr i stian i a.
nagere anbefales: l'a1>i r , Poser, Kagefa dp a1> i r, Bo r tl er etc
Smedearbeider af all e Slags, Former , Deigspraiter og andre Bageriredskaber udføres bedst og billigst ho s
Halvo:r Thune, Melwn jk us, Pilestrædet 25 , Christiania .
Stageblader, Stageskafter
samt alle So rter
Bageriartikler af Træ
leY e r es ex.tra gode af Syver Hansen , sondre Hovin d, østre Aker
Alle Sorter Kryderier
Sultanarosiner
Muscatelrosiner
Corinther
Succade
Mandler, sode
do., bitr e Cocuskjærne, oJ. do., u sukkret
Tørre Æbler, Appelsiner
Chocolade, all e kj endte Mærker
Drops et c
Lakritz
Kjæx
Ungarsk Hvedem.el
Hjortetagsalt etc.
Vi har Enesalg for Norge, for Orient Camp. London og Ceylon for Cocusmasse.
Harald Ohlsen & Co.
anbefaler
Hvedemel, (Lysaker Patent.) R 1 000 - -.-= u g m. e ooo ===- -
GrrJJinne,:1~ Skr~l l ~mtl~ lygmel~ AffaJdlsmtl
Chris t iania.
M. Will umsens Schee flas
Mel fo rretning r ,+ o1..ager a.1
-K3 e ta b l eret 1 62 S;---
anbcfalcr fra Lage r fjvedemel og 'Rugmel amer ikan sk, ty sk o g un garsk Hvedemel a. mt Ru gmel i a 11 e Num er e.
J'>1oss _/iclie q'j ærfabriks -PHE'SGJÆ'B
er bedst - faaes hos
H. P . Ras mus se n & Søn.
F L
i bedsfe )v1ærker og Qua/ifefer.
Hornsa lt
Cremor tartari
Olie fo r Pla der billig s t
e hri sti anse ns ~ rvehande1
Telefonu56 ra ager Tel efo n1156 1 - -
a n be f ales
hua Rugme l flere No. hua Hveclemel for skj Kvalit et er.
Bygm.el, Gryn, Erter m. m.
Chr.! Lar sen, G r ø nl ands rI o rv
Sk ipp ergaden 9.
Halvorsen & Andersen
Scl1w ei gaards Gode 26. En eudsa lg : Dechmond Hartleykul.
Specialitet: Cokes til Dam1nnaskiuer Baghun - Kantflis. - Tel efo n 3 8 5 3 - 64 2 3
