UNGARSK
HVEDEMEL
fra HUN GAR IA VEREINIGTE DAMPFM U HLEN AO TIE GESELLSOHAFT (forh en: Den
Ung. Alm - Creditbanks For en ede D ampm øller) anbefales som elet bedste Mel til finere B agværk
Skippergd. 17c F'e Be
1m
Marzjpanmass e ( holdbar)
Couverture og Cacaomasse i forskjellige K va litet er r etto Priscouran t tilstilles paa Forlangende T
Christiania.
H. Chr. Gregersens
Sæ be:fa bPik, Vognmandsgade No 8 , Ch r i s t iania (tilkjendt Se lvmedalje i Stockholm 189 7) T e l e f o n 7 8 1 o g 5233, anbefaler alle Sorter Sæber til D agens bill igste Prise 1 \
er
Bagermes t ernes Landsmøde i Bergen
(Fo r ts. fr a N r 23 )
Mø d e den 29 d e Juli K l. r o F o rmid dag
Spø r gs m aal e t o m
L a n dso rg an isa tion
fo r Bag erm es t e rn e indl e ded es a f H em Tit.
JVilsen m e d fø lge nd e Fo r ed ra g : Min e æ r ede H err er K o ll ege r !
D e n n æs t e Sag, so m i vo rt In dbyde l se s-
C irkul æ re a f 25de Mai er o p sa t so m Fo rha ndlin gs -Th e m a , e r F orslag til Sam m ens lu tning aj La ndets B age r mes terfo r eninger u nde r et F ællesstyre
Den T a nk e ell e r d e Beg r e ber, d er li gge r
t il Grund for V a l ge t af d e nn e S ag til Beh a ndlin g ved d e tt e Mø d e , e r ikk e n oge t Ny t , h ent e t fra N utid e n ; t ve rtirn od, d e t e r e n Sag , so m i l a n g e Tid e r h a r væ r e t fø lt so m h ø ist paa kr æve t a t faa i nd fø rt ; m e n , so m de t a ltid gaa r me d R eal isa ti o n e n a f S p ørgs m aa l, so m i og for sig se lv ind ebæ r er s t or e O mvæ l t nin ge r, - el e r sk a l Ti d til , d e r sk a l
E r fa rin g til, og ikk e mi nds t , d e r sk a l søges
Læ r dom a f a nd res Er fa rin g, - h vo r de t ka n lade s ig gj ø r e - fo r i sæ rli g Grad at kunn e u døve e n Mag t , ove rb e vi se nd e n ok til a t rydde a f V e ie n de Hindrin ge r, so m i A lrnin de li g hecl a vl es a f Mistr o, Li gegy ld ig he d og fe il ag ti g t Sy n p aa Tin ge n , og som maa
b e t rag t es so m d e st ø r st e F iend er m od' I ve rksætte lse n a f n ye Fo re t age nd e r.
B la n d t n ye Fo r etage n de r i vo rt L a n d, min e H e rrer, m aa vi regn e S amm en slutnin g af enk e lt e Fag e ller fl e re Fa gs Arb e ids g ive r e , til Modv æg t m o d den m e r e og m er e o m s ig gr ibe n de so c ia li sti sk e Arbeid e rb evæge lse , efte rsom - o m e ne! Tank e n ikk e er n y - Sagen
i l æ n ge r e Tid har væ ret under B ehandling til Sa mmen slutnin g fo r d e t he le La nd, ude n til D a t o at væ re udg aaet til effekti v N y tte. Sa mm e n slutnin gs -Sa ge n e ller A r be id ern es O r gani sation er Nutidens b r æ nd e nde Sp ørg s maa l; de n er, som «N or sk Tid sskrift for H a and ve rk og Industri » s ige r , e n S a g, so m b li r s t e d se m e r og mer aktu el. Ikk e mindst d e n Epid e mi af Str eik er og Konflikt e r, s om har hjem søg t vo rt L a nds Ha a ndv erk o g Industri, t ø r h ave aab n e t Ø in e n e _ fo r Orga ni sa ti o n e ns Be tyd nin g h os m a n ge , so m fø r stod kj ø li ge o ve rfor Sagen; o g spø r ge r m a n sa a , -- bo rt see t fr a , h va d el e r rø re r si g i vort ege t La nd ,bo rt see t fr a d e n sa a r e rin ge S o lid a rit e t , d e r e r til s te d e fo r a t m ø d e a ll e Eve ntu a li te t e r,s pø r ger , om vi i d e nn e Sa g h a r hav t Erfarin g
a t h e nt e fr a fr e mm ede Ste d e r , E r fa rin g a t
høs t e a f andr es L æ r do m , saa e r Sva ret be-
k ræfte n de n o k ; thi d e n Soc ia li s me n s Str ø m-
nin g, h vo raf vi i se n er e Aa r h a r væ r e t hj e m-
søg t, de n h a r b a ad e i Tyskl a nd, E n gl and og
D a nm a rk , fo rud fo r os, sa t sit d ybe Me rk e og m a n e t til Mod s t a nd
I H e n see nde h e rtil s ka l j eg till ade mi g
a t c it ere De le a f, h vad Or g anis a tion s- T a nk e n s
' i vri gs t e og d yg ti gs t e Fo rk jæ m pe r i Danm a rk ,
Sn edke rm es t er og Ove rr e t ssagfø r e r Caspa r R os trup , sige r o m F agsa mm e nslutnin g o g
M es t e r o r g ani sat io n en E ft e r a t h a n i e t i
K jøbe nh av n h o ld t Fo r e dr ag adva r er m od at g i ve e ft er for de n T ilb ø ieli g h e d , so m fa nt as iri ge For fa tt e r e t il a lle Tid e r har h av t, a t udm a le fo r s ig se l v og a n d r e ele k o mm e n de Aa rhunclr ede r s Til s t a nd e og a t a rb e ide fo r di sse Fa nta si b ill ede rs V irk e li ggj ør e lse , - og d e rpa a g ive r A n visnin g pa a, h va cl de t g j æ lcl e r i d e t p r a kti s ke Li v, n e mlig d e s rn aa Skridt fr e m a d , agte n de paa T id ern es Teg n og ikk e g le mme a t t age L æ rdom af tidli ge re Tid er, saa s ige r han: «Bl a ndt d e Skridt , so m i Ø ieb likk e t for H aa ndv e rk e r e o g Indu stridri ve n de gj æ lde r a t g j øre og g jø r e s n a rt, st aa r utvil so mt Fagsa mm e n sl utn in g - O rg a-· ni sa ti o n i fø rst e R æ kke , og d e tt e Skri d t e r fo r ment li g svært og va n ske li g t n o k ; me n de n Ve i gaar sikk e rt Ud viklin ge n , F rih e d sb ø lge n h a r naae t s in T o p, og d e t at st aa sa mm e n , un der ka st e s ig O rgan isa ti o n e n og de r ve d opn aa de n Sty rk e, so m Knipp et h a r, m en de en ke lte Gre ne fulds t æ n d ig m a n g le r , de t er nu L øse ne t ! og he r vil m a n s ikk e rt kunn e læ r e ve d a t se tilb age til d e n Tid , d a en saa d a n Sa mm en slutnin g , o m de n e nd va r t v un ge n , d og o m fa ttedes a f a ll e m ed In te r esse og ut vil so mt ogsaa medfø rt e sin e st o r e Gode r. J eg ø n sk e r ogsaa he r at a kce ntu e r e , a t Ø iem ede t m e d A rb e id sg iv e ror ga ni sa ti o n e r se l vfø lge li g e r at a rb e ide for Arbeid sg i ve rn es
T arv og de tt e ogsaa i F o rh o l de t o ve r fo r
A r be id e rn e ; A rb e id sg ive rne s Or gani sa ti o n b e-
t yde r ikk e K r ig, m e n n e t o p F r e d ove r fo r
A rbe ide rn e; thi de r e r n ep pe T Yil o m, at
Fr e d e n b eds t bev a r es, og O ve r en sk o mst lett e r e o pn aaes , n aa r t o st e rk e , hin a nden r e sp e kter end e O rga nisati on e r sta ar o verfor hin a nd en.
O rga ni sa ti o nen e r fo r mi g H o ved hj ø rn es t en e n i de n Byg nin g, de r skal o g m aa rei ses; u d fr a O r ga ni sa tion e n vil Lø snin g en af d e flest e H aa nd ve rk og Indu stri ved rø r e nd e Spø rgsrn a al k o mme, og d e rfor b ø r d e r af al Mag t a r be id e s fo r Or ga ni sation e n - Fa gsamm e nslutnin ge n » Eft e r sa a a t h ave gjort opmerk so m p aa d e Resu lt a t er , d e r var: n aae t i D a nmark , o g fr e md ra ge t Sa mm e nlignin g spunkt e r af Intere sse, id e t d e n s amm e B evæge ls e h e nimod (ri villi g Samm e n slutnin g og Or ga nis a ti o n og sa a s om b e kje n d t va r fre mm e i T ys kl a n d og d e r h avde sk a bt sig U dtr yk p aa fo r s kj e lli g Vi s , g ive r han e n Fr e m stillin g af d e t t ys k e L a u gs væse n, saa ledes so m dette i d e se n e r e Aa r er bl e vet o rdn e t ve d en o m fa tt e nde Lov g ivning , og
m ed d e le r, a t de n t ys k e A rb e id sg i ve rfor e nin gs
F o rm aa l er: «Hid fø r e lse n a f ve dv a r e nd e fr ed eli ge Fo rh o ld mell e m Arb e idsg iver o g A rb e id e r e ved Hen sy ntagen til b e r e tti ge d e F or-
drin ge r o g A fv æ rge l se a f ub e r e tti ge d e F o r-
d r in ge r o g ul ov li ge Ove r g re b fr a Ar be ide rn es
e ll e r de r es F o r enin ge r s Si d e. For e nin ge n sk a l kun v irk e fo r el e F o rma a l a f d e nn e A rt , so m ikk e saa go dt k a n n aaes a f d e en k el.t e
Fo r enin ge r, o g a ll e a ndr e F o rma a l e r ud elukk ede » J eg s k a l n ok e n G a n g l æs e o p de tte
Formaal og bede mine H e rr e r lægge n ø ie Me rk e til T e n de nse n de ri ; d e t e r int e re s sa nt I
a t se, h vo r gje nn e m gaae nd e m a n ha r faae t Fo r s ta nd de r a f ov er a lt , h vo r Tank e n p a a st o r e Sa mm e n slutnin ge r er o p st aae t. ·
Ca n d m ag Bir ge r H a n s t e d, d€ r ogsa a har gjo r t Ar be idsg ive r fo r e n in gs-Spørgs m aa le t til S tu d ium og t a lt Sage n , n æ rm es t t it Fo r de l for A r b eid e rn e, b e m erk e r, a t o m e nd Cas pa r R os trup saa r e ud fø rli g ha r b eh a ndlet Or g ani sa ti o n e n, saa fr yg t er ha n dog ikk e fo r, a t h an s R e d egjø r e lse s k a l t rætte ; thi , s iger ha n , s aa l æ ng e Fl e rt a ll et af D a nm a rk s Arb eidsgi ve r e i Ha a nd ve rk og Ind us tri sta a r u o rga nise r ede overfo r A r be id e rn es F agfo r e nin ge r, vil Or ga ni sa ti o ns -S pørgs m aale t h ø r e til Tid e n s me st a ktu e lle ; de t m aa løs e s og d e t i e n n æ r Fr e mtid ; e th ve rt For søg p aa at sk yd e d ett e Spø r gs maal fr a sig, m ede n s F agfo r enin ge rn e b r ede r sig fr o di g, rumm er en umi skj e n cle li g Fare for H aa ndv e rk og Indu stri Ogsaa fr a E n g la n d h a r v i ve d Ca p t.
L e ig h- S mith U dt a le lse r , d er gaar i sa mm e
Re t n ing, idet han efte r at h ave gjo r t R ede fo r d e lo k a le Fo rh o lde , saave l i E n g la n d so m
S cot la n d, op k as te r de sto r e Spø rgs m aa l : « H vo rl edes virk er saa ege ntli g A r be idsg ive rfo re ni ngerne ? Og gj ø r de saaledes Fy ldes t, at Arbe id sg ive rn e i <lem v ir ke li g lind e r d e n
St ø tt e, de r e r Fo rm aale t med d e r es D a nn e l se? »
I de t he le og s t o r e m aa d e tt e Spørgsmaa l utv il somt besvares bek r æfte nd e; d et fr e mgaa r ik k e a l e ne a f de t s impl e Fa ktum , a t de r stad ig ops taa r fl er e og fl e r e Fo r e nin ge r, me n ma n tr æffe r ogsaa i de fra «T h e Royal
Co mmi ss io n » afg ivn e Fo rkl a rin ge r saa m a n g e o g saa b es t e mt e Ud t a lel se r , fr a de k o mpet e nt es t e M æ nd , o m H e n s ig t s rn æs sigh e den , j a , ø d ve ndi g h ede n af, a t A rb e ids g iv e rne slutt e r s ig sa mm e n , a t de t aabe n ba rt er de n a lmindeli ge O p fa tt e lse; han s ige r end videre, a t A r be id sg ive rfor e nin ge r e r In s tituti o n e r, der e ndnu for en st o r De l e r i sin Vo rden ;· men d e n T id er ikk e fj e rn , da de fuldtu d vil hav e etabl e r e t sin M ag t stilling i d e n s o c ia lø k o nomi ske O rd nin g; thi d e e rkj end es m e r e og m e r e a t væ r e Mid le t til at gje n op rett e d en ve d A r be ide rorgani sa tion e rn es Optr æ d e n forsty rr ede Li gevæg t. D et e r de n st o r e Lov om A kti o n og R ea kti o n , o m Tr y k o g Modtr yk , de r i dem m ed l og isk N ødve ndi g hed gi ver s ig e t ds lag
E ft e r di sse l øs r e vne , m e n d og n ø ie kombin e r e d e Cit a t e r vil j eg till ade mi g, min e H e rr e r, a t g j ø r e Cas p a r R os trup s O rd til min e og po int er e, a t de t gjæ l der om , a t vi s el v fo r A lvor v il ko mm e paa de t R e n e med , a t gj e nn e m Sa mm en slutnin g o g Org a ni sa tion gaar Ve ie n til F r e lse fo r H aa nd ve rk e t , at det er h e rp aa, vi m aa sæ tte vo r e Kr æ ft e r ind. A t s lu t te s ig sam m e n og o r ga ni se r e s ig, de t e r de t lill e og d og sa a s t o r e S kridt, so m H aan dve rkern e m aa gjø r e , h vi s de vil ve db live a t ek siste r e
A t g ive y d e rli ge re Ud r e dnin g e ll e r Fo rtolkni ng a f fo r eli gge nd e Sag a n se r je g up a akr æve t i e n Fo r sa mlin g so m de nn e ; j eg s kal kun till ade m ig at be m e rk e , at « 1o rsk T id sskri ft fo r H aa n dve r k og In dus tri » No 3 6
for 4 de Septe mb e r og No. 4 3 fo r 23de Oktober f. A. behandler Organisationssagen, •og i No. 43 da n æ rm es t Beretning om s id s t c Møde i Kjøbenhavn, den 7de Oktober f. A. Spørger man saa, min e Herr er: H vor l a n gt er de nn e Sag kommen hos os? Da faar vi Besvarelsen herpaa, ikk e a len e i « Nor sk Tidsskrift for Haandverk og Indu st ri », men ogsaa i vor Stands eget Organ, «Norsk Bagerog Konditor-Tidende » , i de t s No. 1 2 fo r 3ote Juni iaar, forude n at dette vort Orga n h ar be h andlet Sagen a ll erede i Føclselsaarets n. 2 for qde Dece m be r 9 7 «Norsk Tidsskrift for H aa nd verk og Indu stri », dets No 2 3 for 4de Apri l iaa r , beretter, at Orga nisat i o n ssage n s t aar paa Gene ralmødets Program iaa r som Sag No. 3, og fr ems till e r derhos Sagen paa fø lgende Maade: Indstillingen redegjør for Arbeidet m ed denne Sag, der nu e r naaet saa langt, at et Udkast til Love for en LandsarbeidsgiverOrganisation li gger færd ig t , saa at Foreningen forhaabentlig i e n ikke fje rn Frem ti d v il kunne tr æde ud i Livet. H vad der i denne Sag fo r el igger til Afgjø re lse af Generalmødet, er a lene de Paragrafer i Lovudkastet, eler o mh andle r H aa nd verks- og Indu s trifor e nin ge rnes samt Fællesforeningens Medvirken i den planlagte Landsarb e id sg iv e r-Orga ni sa tion; L ovudk astet bygger nemlig pa a e n saadan Medv irk e n, og denne vil s elvfø l ge li g blot kunn e s k e efter Beslutning af Generalmødet. D e rirnoct m aa naturli gv is den kon st itu ere nd e General forsam lin g i Landsarbeidsgi verforeninge n se l v afgjøre Ud k as t e ts øv ri ge Bestemmelser. Fællesstyrelsens Ind s tillin g i Sage n e nd er med fø lgende Fors lag til Resolution: « Generalmødet, de r anser det fremlagte U dka s t til Lov for e n L a ndsarb e id sg iv e rforening for at være e t brugbart Grundlag for Dannelsen a f e n saacla n , og so m for sit Vedkommende vedtager de det forelagte Paragrafer i Udkastet, a nm ode r Bestyrelsen om ved de Midler, den m aa tt e linde h e n sigtsm æss ig e , at søge a t vinde Tilslutning blandt Landets Arbeidsgivere til e n saada n Forenings Dannebe.»
I de senere No. af Tidsskriftet paagaar der fremdeles en motiverend e Fortolkning af den Maade, hvorpaa Generalmødet, d e r , som bekjendt, skal begynde si n e Møder her i Bergen den 1 s te Au gus t , agter at freml ægge Sagen til Behandlin g; den er sogar ikk e afsluttet i netop ankomne No 30 for 23de Juli; men je g s kal ikke tr æ tte min e Herre r med at op h olde mig ved det; jeg ska l kun
fo rm ener jeg, at naar det norske «T idsskr ift fo r Haandverk og Industri », der jo staar den n orske Fællesforening saa re nær, se l v paa Forhaand giver or ienterende Medde l else r og afs lør e r et Fors l ag, som jeg fo rm ente først skulde træde ud i Ve r den under Generalmødet, da er man bere tti get til paa Fora nledning at sætte Spo r gsma.alet om lndiskretion ud af Bet r agtning. Foranledningen er tilstede, mine H e rr er, og jeg tillader mig at benytte mig af S ituationen og derpaa akcentuere, at naar den eventuelle Forening, den længselsfuldt ventede Arbeidsg i vernes Organisatio n skal bestaa af 3 fo r skjellige O rgani sationer: 1) Fagsammenslutninger, 2) Fagsammens lu t nin gernes Fæ ll esfo rening og 3 ) Ce ntral sty r et, da kan det maaske i kke væ re ubetimeligt at dvæle lid t ved den først nævnte, nem li g Fagsamme n s lutnin ger, og det tillader jeg mig at forme n e bedst kan gjøres ved i denne Forsamli n g at optage t il Diskussion: Skal vi, L andets Bagermesterforen in ge r , s t raks organ isere os under et Fæ ll esstyre, ell e r s k al v i afvente det store Generalmødes Forha n dlin ger og derpaa sl utt e os til den ved Gene r alm ø d et eve ntuelt organiserede Landsarbeidsgive rforening?
Jeg er ba n ge for, at denne min Indle dnin g h ar v æ r et la n g n ok; jeg s k a l ikke læ n gere trassere paa mine Herrers Opmerkso mh ed, u agte t jeg n ok kunde havt Lyst til at dvæ le lidt v ed den her i Be r gen alle r ede o r ganis erede Fællesorganisation for Bergens Haandverksmesteres Fagfo renin ge r og den St illin g, som Bergens Bagermesterforening, vo r Fore nin g, h ar indta get der; men da dette hører mere til de lokale Forholde og ikk e sa a s terkt berører Grundprincipet, v il j eg und e r Diskussionen, h v is det lindes paak r ævet, h elle re komme tilbage til det da.
Til slut vil jeg till ade mi g, mine Herrer, a t udt a le det Ø n s k e , at hv ad vi e nd m aa tte beslutte i denne Sag, at v i ma.atte træffe det Rette, det, der kunde beford r e Gav n for vor Stand, frugtbrin ge nd e for Udv iklin ge n i vart Fag o g skabe nde et god t og æ rli g t Forhold mellem Arbeidsgiverne og A r bei d erne!
Brynilds en fandt, at det maaske va r m es t hensigts svarend e at afvent e H aa ndverk smøde t s · Bestemmelser om Orga.nisation, og indskrænkede sig til a t udtale s in fulde Tilslutning til denne T a nk e.
Aug. Olsen: Landsforening va r h ø ist paak r ævet efte r de se ner e Begivenheder. Svendene k o mm e r enige med sine Krav; v i k om mer i Ue ni ghed med forskjellige Forslag
o pmerk so m paa, a t v i spec i elt tr ænger Sammenslutning, og a t det ikk e vil op t ages os ild e, om vi gj ør dette s tr a k s.
nedsætte en Komite til U d arbe id e lse af Statut er, hvorved H e n sy n kunde t ages til den eventue ll e Sammens lutnin g af a ll e Landets Haandverkere.
Aug. Olsen og Brynildsen pegte paa, at Landsorganisat ion af Bagere var e t t æ nkt og n ødvend igt Led i hele Landsorganisationen Pedersen, St~vange r, og Ellingsen talte fo r Landsforeni n ge n s Kons tituti on id ag.
Dirigentett fr e m satte saadant Fo r slag:
«Man anmoder Kr ist ia ni a Bagermesterforening om at op t age Arbe id et for Oprettelse af en Fæ ll esorga n isat ion for Landets Bagermesterforeninger m ed til bø rli gt H ensyn t il de Beslutninger, som maatte blive fattede for Landsarbeidsgiver-Foreningen. »
B1ynildse11 foreslag tilføiet «straks » i Resolutionen.
Aug Olsen fa n dt det h eldi gst at nedsætte en Kom ite t il Uda r beide lse af Love, f Eks paa 7 Mand fra 2, høist 3 Byer fra Østlandet og Vest la nd et. Fø r s t derefter kunde man tænke sig at faa Fællesstyre med Spørgsma al om, hvor det sku l de være
Andersen fremholdt No r d l a n ds Krav paa a t blive repræsen t e ret i e n saa d an Komi t e eller Bestyrelse
B,ynildsen fa ndt det heldigst a t overlade til Kristiania at ud arbe id e det fornødne som eventuelt Sted for Fællesstyret. Arbe idet v il de ikke b li ve saa vanske ligt , m en v a r mere skab lo nm æssigt. Der behøvedes ikke at t ages H ~nsyn til de fo rskj elli ge Land sde l e el le r lokale Interesser i Komiteen ; Maalet og Midlerne var jo de sam m e overalt.
J olmsen, Aalesund, fremholdt n eto p , at man burde vælge Besty r e lse fra et enkelt S ted og ikk e sprede Medlemmerne ved at tage dem fra forskjellige Landsdele
Pedersen, Stavanger, og Ellingsen talte for Va lg af Komite.
Brynildsen foreslag d e n Forandring i
Redaktionen:
«Mødet bes lutt e r e n Fællesorganisation for Bagermesterne i Landet og anmoder»
0 S. V.
Aztg Olsen ø nsk ede a t benytte de gode Kr æft e r i Bergen til Assistance ved Arbeidet. Martens o pfordrede Kristiania-Repræsentant e rne til at ta ge Arbeidet alene
D irigen ten foreslog, a t man først vedtog at oprette e n Fællesorganisation for Bagermesterne i Landet.
Vedtoges enstemmig med s t e rk Akk lamation
Voldgiftsret m ed ved ta g n e Regler, til at dømme im e ll em A rb e id sgivere og Arbe id e re.
J eg skal ikke yde rli gei·e foregribe denne Sag; d e t kund e m aas k e være indi skret; dog
Ellingsen ho ld t paa Sammenslutning straks so m paa kr ævet , s p ec ie lt for os. Der var ingen, som saa ledes efte rst r æbtes af Svendene som Bagerne. Det vi lde alt id blive den fyldigste og bedste Uda rb e ide lse af enhver Sag, af e n Forening kun af Fagmænd
B,ynildsen mente, at Sammenslutningen b urd e linde Sted her id ag, og at man burde
videre Organisation, med Anmodning o m , hv is ønske li gt, at sup pl e r e sig selv Vedtoges e nst emm ig med Akk l ama ti on.
D irigenten fo re sp urgte, o m Lovarbeidet burde offent li ggjø res. Erdalll talte mod Offent li ggjørelse af Lov forslaget.
Fo r es lo g derefter at a nm ode Kri st ian iafaa Lov til at bemerke, at Formaalet for Taleren troede, a t Generalmødet vil være Repræsentanterne at overtage Arbeidet for Oprettelsen af Organisationen ogsa a ho~ os s taar i nøie Fo rbin de lse med n ys oplæste Formaal fra t ys k e Foreninger, og det sa mm e lindes nu und e r dans k e Forholde fra den fø rst e A rb eid sg iv erfore nin g, som b l ev s tift et de r , - saav idt bekjendt - fra Slagelse og O m eg n , h vo r der samtidig ogsaa op rettecles
Aug. Olsen fa n dt Lovene sa å m ode r ate, at de kunde taale Offen tli ggj ø r else, og troede, at Hemmeligholdelse v ild e ikk e være uden uheldig Indflydelse paa Sve n de n es Optræden.
Taleren var ikke bange for Pressen, lod den stadig faa Adgang til M ode rne under Streiken og saa deraf de bedste Frugter. Han troede, at man burde lade Pr esse n faa, hvad der var protokolleret.
Martms var uvis, om Forslaget skal forel ægges med eller uden ~otiver i hvis med Motiver, bør man ikke lade Pressen faa Forslaget, men vente, til disse var færdige.
Brynildsen: N aar skal elet forel ægge s? Vil man have d et forelagt i H øs tsessionen, maatte det sendes Regjer i ngen med Anmodnmg om at fremsætte kongelig Proposition. Han anmodede Kri s tiania-R epræse ntanterne om i Deputation at overbringe Forslaget til Regjeringen.
Aug. Ols en var en ig med Martens. Forslaget rnaa motiveres. Storthinget vil nok være opmerksom paa, hvor repræsentativt Mødet har været. Man bør sende Forslaget Landet rundt, til Vedtagelse overalt; ellers faar Svendene d e Mestere, som ikk e er saa afhængige af Lovene, til at t eg ne paa sine Andragender. Han t æ nkt e, a t Mødets Bestyrelse burde søge h ele Landets Tilslutning og derefter indsencl e det motiveret til Regjeringen.
Bastrup: Bør vi ikke faa en Mand til at rei se rundt for os og virke for Bladets U dbredelse og for Tilslutning til Bagermesternes Organisation?
Det bestemtes, at ingen Offentliggjørelse af Lovforslaget skulcle lind e Sted, før Lovforslaget indleveredes til Statsmyndighederne, og at fø rste Offentliggjørelse skulde linde Sted i «No rsk Bager- og Konditor-Tidende )).
D irigenten forespurgte, hvor næste Møde skulde afholdes.
Ellingstn foreslog Kristiania næste Aar.
Aug. Olsen fandt det ikke saa afgjort, om det var nødvendig t at holde Møde hYert Aar.
Haakon Hansen ønskede Møde næste Aar for Organisation ens Skyld og mange andre Spørgsmaal.
Det vecltoges at holde aarlige Fællesmøder.
Loven øm Helligdagsanordningens Udvidelse til Julaften.
Dirigenten fremholdt, at netop Behandlingen af denne Lov burde udstaa, indtil det vedtagne Lovforslag var behandlet, og bruge Uoverensstemme l sen mellem denne Lov og Bagerloven som et vægtigt Motiv til at paasky nd e Behandlingen af Bagerloven, da derved Uove ren ss temm e ls en kunde løses Det besluttecles enstemmig at udsætte Behandlingen af d~nne Lov.
Ellingsen forebragte Spørgsmaalet om Prøven for Lærlingerne, da han som Repræsentant skulde møde ved Haandverks- og Industriforeningens Generalmøde og g j ern e først Yilcle høre Kollegers Udtalelser om denne Sag.
Dirigenten og Nlartens holdt paa nugjældende Plakat~
P edersen, Drammen, fandt det heldigst, at Tilsynet - 3 Mestere - bestemte, hvad
Prøven sk ulde være, hvortil Ellingsen s lutted e sig og ønskede andr es Til s lutning hertil. Der faldt forskjellige Udta lelser om, hvorledes Forholdet skulde ordnes i de forskjellige Byer med Hen sy n til ·Spørgsmaalet om Tilsyn smæ nd.
Forhand ling e rn e var h e rm ed afsluttecle. Dirigenten takkede Forsamlingen for Deltagelsen i Forhandl in gerne og udtalte Haabet om, at der maa vi se sig gode Frugter af di sse U nder Forsamlingens livlige Applaus udt a ltes derpaa en Tak til Dirigenten for hans udmerkede Ledelse.
I>rotokollen blev derefter unde rsk revet og Mødet sluttet.
Brød s alg e fter Vægt.
I Anledning af Spørgsmaalet om Brødsalg e fter V æg t har vi bl. a. henvendt os til Redaktionen af «Dansk Bager- og Konditor -Tid ende )) for at h ø re, hvorled es Sagen arter s ig paa S t ede r, hvor m an sælger Brød efte r Væg t. Redaktionen har været saa velvillig at tilstille os følgende Meddelelser:
«Man har ikke i Danmark nogen for hele Landet gjælcle ncl e Lovbestemmelse om lovb efa let Brøclvægt
I Kj ø benhavn g j æ lder e nclnu e n ga mm el Politiplakat fra 1 842 om, at grovt Rugbrød kun maa hages i · 2 og 4 Kilo-Stykker, men dette e r m ege t uheldigt, da Nabokommuneme ikke h ar en saacla n Bestemmelse og altsaa ikk e alene kan indfø re Rugbrød af en anden V ægt; men det kan godt ske, a t naar to Bagere bor ligeoverfor hinanclen i samme Ga ele, da er den ene underkastet V ægtbestemmelserne, med e ns den anden er fri, fordi han bor i Nabokommunen.
A t dette er meget uheldigt, behøver vel ikke n ær mere Forklaring, og disse gamle Bestemmelser burde have været ophævede for lang Tid siden
I Tyskland har man kun den Bestemmel se, at Polit iet kan forlange, at Bagerne skal anmelde paa Politikammeret, til hvilken V ægt ele vil hage sit Brød. Politiet bekjendtgjør d a i Aviserne disse Anmeldelser, forat Kjøberne kan se, hvem der bager det s t ørste Brød, noget, som naturligvis let fr e mkaieier en vild Konkurrence mellern Bagerne; men herpaa har flere t yske lok a le · Bagerforeninger hjulp et, ved at lade a ll e Byens Bagere anmelde en ens lav Vægt, kun det halve af, hvad Brødet alm incleli g veier; og da det g jern e rnaa v e ie mere, end hvad der er anmeldt, saa kan enhver Bager hage den V æg t, som h an vil, blot h a n ikk e kommer und e r den lave V ægt, som er anmeldt.
1 Eng l a nd, hvor det ved Lov e r bes temt, at Hvedebrød skal veie 1 og 2 Kilo Stykket, eks iste rer den meget uheldige Bestemmelse, at Bageren skal veie Brødet ved Udleveringen, og selv om Brødet veier, hvad elet ska l, b lir Bageren mulkteret, naar han uncllacler at veie Brødet for Kjøberen. Dette g iv er Anledn in g til en uendel ig Mængde Mulkter for Bagerne, og den engelske Fag-
presse er altid opfyldt med Klager over dette Forhold.
Vi anser det for bedst at være h e lt fri for Lovbestemmelser om Vægten af Brød; thi man kan væ re temmelig s ikker paa, at saad a nn e Lovbestemmelser blir affattede, uden H e n sy n til, om de skader Bagerne , naar de blot kan behage Forbrugerne.
Skal man imidlertid have L ove om Brodvæg t, da bør ele lyde paa, at ethvert Brød p aa I Kilo og derover, som er hagt af r e nt Mel, uclen Smør, Sukker eller anden Tilsætning, skal have paasat en Seddel med Angivelse af V ægten; saa kan Bagerne bage den Vægt, som de selv v il, og Kj øbe rne ved, hvor meget Brød de faar for sine Penge. Det bør vel e rindres, at det er meget vanskeligt at bage Brød efter n ø iagtig V ægt; og for de mindre Brødsorter er det ligefrem umuli gt, og da Bagerne allerede nu har det saa besværligt, bør man efter vo r .Me ning ikke forøge Vanskelighederne for dem ))
No rsk Pa t ent paa e n Bagerovn er nylig til s taaet Murmester J. G. Nielsen a f Bergen.
Kornmar k edet
er nu som Følge af de forestaaende Helli gdage roligt og nærmest forretningsløst, men ikk e desmindre fast, saa saasnart der igjen blir mere Liv i Omsætningen, er det sandsyn li gt , at Fri se rne s narere vil stramme end gaa nedover, saa meg et mer e som Eksporten fra Rusland blir mindre og mindre, hvilket jo e r det bedste Bevis for, at fra den Kant kan man ikke Ycnte sig nogen overflødig Forsyning.
Ligelecles er Donaus Eksport gaaet sterkt tilbage, og da staar ikke mere end Amerika igjen; men at man der kun for en mindre væsentlig Part avler Rug, er jo en bekjendt Sag, saa for denne Artikel ihvertfald tør vel Situationen betragtes som fast og stab il.
Glædelig Ju l
ønsker vi vore Koll eger, Feststemning i Hj emmene og Hjerterne og Fred og G l æcle ovenpaa alt Strævet, som iaar visselig ikke har været mindr e e nd e ll ers.
En Tak vil v i ogsaa sende dem, · som i elet forløbne Aar har hjulpet os i Arbeidet for Standens Vel ved at sende Korrespondancer og Bidrag til Bladet.
Samtidig vil vi bede dem af vore Kollege r, for hvem Jet endnu ikke e r gaaet op hvilken Nytte et saadant Organ kan have, saavel for den enkelte som for hele Standen, at udvise mere Interesse for Bladet i det kbmmende Aar. end Tilfælclet har været i det forløbne Man maa stø tt e det ved Abonnement og Avertissementer, ved faglige B idrag · og Meddelelser, søge at faa det udbr ecl t og Jæst; da vil Bladet vokse s ig stort og blive, hvad det bør være, et sandt og kraftigt Udtryk for den Aand og elet Brodersind,
d er maa til for at reise vore sunkne Aktier; thi først da, naar alle personlig tager Del i Arbeidet, vil det blive et « Hjerteblad » , hvis Vækst og T ri vsel vil glæcle alle dem, der har været med at plante og hegne det!
Abonner paa "N or sk
Bager- & Konditortidende'.'.
I Henhold til Ovenstaaende i ndbydes herved t il nyt Abonnement Bladet vil som hidtil udkomme 2 Gange om Maaneden og indeholcle faglige Art ikl er, saavel ind enlandske som udenlandske, Oversigt over Kornmarkedet og and r e for Standen vigtige Oplysninger. Derhos vil Reclaktionen stadig arbeide for saave l Bagernes som Konditorernes Rettigh eder og Krav og soge at gjøre Bladets lndh o ld saa interessant som muligt. En morsom Fo rt ælling vil som hidtil stad ig blive oversat for Blades efter de nyeste udenlandske Tidsskrifter, ligesom det e r Meningen at vedbli ve med Recepter og «G ode Raad »
Wiener-Bagerm ester nes nye Samfundsbygning indvied es ved en glimrende Fest den 24de November. Hs. Keiser!. Høih ed Erkehertug Otto var tilstede, foruden en Mængde and re høitstaaende Notabiliteter.
Med Jubilæums-Udstillingen i Sommer i friskt Minde maa man yde \ 'i'iens Bagere al Anerkjendelse for - den Maade, hvorpaa de forstaar a t gi ve U dtryk for sine patriotiske Følelser. Den nye Bygning blev nemlig indviet paa Femtiaarsdagen for Keiser Franz Josefs Tronbestigelse, og denne høitidelige Akt vil altid staa som en lysende Beg ivenhed for det gamle, ærværdige , paa saa mange ,historiske M inder saa r i ge Wienerlaug.
Bygningen ligger i F lori an i gasse og er ligefrem storartet, baade hvad Arkitektur og praktisk lnclredning angaar; den er overmaade luksuriøst og smagfu ldt udstyret i enhver • Henseende, saa det var fuldt ud berett[get, da Borgermesteren, Dr. Lueger, s in Lykøn skningstale kaldte Samfundsbygn i ngen en Pryd for Wien.
Selve lndvielsen forrettedes af Hs. Høiærv Marschall med Assistance af flere fremragend e Geistli ge.
Derefter holdt Foreningens Farmand, Joh ann Mi.iller, Velkomsttalen til den prægtige Fors a mling, · og saa fulgte en glimrende Festtale af Kili~n Stumpf, der er Medlem af Foreningens Forstanderskab. Taleren gjennemgik i korte Træk Foreningens Historie; han lagde særl i g Vægt paa, at Haandverket nutildags fremviser et høit udviklet Kulturliv og stad ig stiller større og større Opgaver t il dets Ucløvere. Tal ere n manede til Fred og Samhold; han endte sin Tale med at erklære, at Foreningens Virken s ted se vilde søge Støtte i Tillid til Forsynet og urokkelig Trosk::tb mod Keiseren og Tronen.
Den v irknin gsfu lde Tale h il sedes med stormende Bifalcl.
En Maskine til Sækkefyldning. I forskjellige Virksomheder, f. Eks_ Mølle r , Sukkerfabriker, Cementfabriker, o I. er de produc e rede Vare rs Fyldning i Sække og dis se s Vein i n g, Tilsynin g, M e rkning o. s. v. et Arbeide, der kr æ ver en temmelig betyd elig Arbeidskraft. Der er imidlertid nu af en Mr. Tim ewell opfundet et Apparat, som kun kr æ ver Manrl og Gut til sm Betjening, og som udfører a lle de nævnte Arbe id er m e d en saadan Lethecl og Hurtighed, at det f. Eks. kan besørge 2 oo Sække fyldte, hver med r oo Kg. Sæd eller Mel, i Løbet af 1 Tim e , et Arbeide, hvortil ellers behøves ro Mands Arbeide i samme Tid. En Kjætting uden Ende fører den tomme Sæk, der hænges p aa af Gutten, hen under Tragt en, ved hvilken den voksne Arbeider staar. En Viser pa a en Vægt i samme viser h a m, naar det til st r ække li ge Kvantum Varer er i Tragten, og han altsaa skal afbrycle Tilførselen. En med Apparatet forbunden sterk Symaskine tilsyer derefter Sækkenes Aabning m ed en Syning, der er saal edes beskaffen, at den ikke, hvacl der ofte sker under Transporten, k a n aabnes delvis; her er altssa tillige Smaatyverier forebyggede. Efter «Dansk Bagrr - &~ ICon d-Tid.»
Amor i Konditorbutiken
Af Blan che Wray.
Oversat for «No rsk Bager- og Kon<litortidende,,
«Sig mig, Stapleton, » sagde Major Urquart, «naar begyndte du at faa saadan merkelig Svaghed for Kager? Ikk e tror jeg, at du spiser dem se l v h e ller; for jeg har nok seet, at din Fil;rntropi gaar i Retning af at rn æs ke alle Skopudsere og Blomsterpiger, som fin des i Siclcom be.»
« V æ r nu intet Æse l, Urquart,» svarede Stapleton o g saa saa morsk ud, om han var istand til med sit smukke, godmodige Ans igt.
»En Mand kan Yel faa Lov til at kjobe nogle Kager, uden at andre behøver at stikke s in Næse cleri ,i
« Ganske rigtig, kj æ re Barn, er meget bedrøvet over at haYe fornærmet dig l Men jeg undres, om der ikke alligevel skulde fineles en !iden Amor paa Bunden af alle disse søde Sager. Jeg er Skyld i, at du er kommen hid, og jeg synes, jeg bør ,i
«Det er nok! ,i afbrød Stapleton fortørnet og reiste sig; «!Fis det er din Mening at uclspionere noget, saa vil jeg hellere spare dig Møien og fortælle det med en Gang. Jeg elsker og er bestemt paa at ville gifte mig med den smukkeste lille Posteis æ lgerske, som du nogensinde har seet, ,i og id et han vendte Ryggen til sin forbausede Ven, begyndte han at tromme en Marsch paa Vinduesruden. «S tapleton , hvad er elet for Daarskab ! Det vil ødelægge din Karriere i Armeen for ikke at tale om den Sorg, du gjør din Mor! For alting, gaa ikk e hen og gjør noget, so m dit vi l komme til a t ang re hele dit Liv! ,i «Jeg har ikke tænkt paa at g ifte mig
hv e rk en id ag eller imorgen, hvis det er det, du e r bange for, » svarede Stapleton med et Opsyn saa bestemt, at det g ik op for Mr. Urquart, der var ti Aar æld re, at elet var en Mane! og ikke en Gut, han havde for sig. «J eg h a r vi st ikke Lyst til at optræde som Bussemand » , svarede han, idet han kj ærtegnende l ag de sin H aand paa Vennens Skulder, « elet var saa urnaadelig sni lt af dig at komme hid og kj e de clig for min Skyld i dette græsselige Hul, saa jeg kan ikke fortænke dig i , at du tager den Moro, du kan faa ved en hannlos Flirtation. Lad det bare ikke gaa ,-idere; for ulige Æg teskaber er dog det værste af alt. »
« Men kjære rlig, Urquart, du har jo ikke seet Enid, 'fo r da vilcle du ikk e tale om ulige Æg teskaber. Hun ser ud som en født Hertu gi nd e og er ikke det mindste lig sin Tante, Mrs. Clifford. Hun selv er en Dame fra Top til Taa, og hvad Familien angaar, saa e r det jo ikke den , jeg skal gifte mig med!»
« Men din Mor da? Hvad tænker du, hun vil sige? »
« Min Mor faar se til a t fincle sig i det, saa godt hun kan. Jeg har alticl været hende en lydig Son; men der er en Grænse for alt, og i dette Tilfæ lde agter jeg at gaa min egen Vei.»
« Et Telegram til Mr. Stapleton ,i , sagde Stuepigen, idet hun kom ind i Væ r e lset, med den Følelse af Vigtighed, som den gu le Konvolut altid fremkalcler hos Folk i Tjenestestanden, i sær da paa Smaasteder, som Sidcombe.
Det havde været med Græmrnelse i Hjertet, at Urquart var reist hidnecl, raadet dertil af sin L æge, for at komme sig efter en sterk lnfluenza, og stor var derfor hans Glæcle, da han en vakker Dag fik et Brev fra Stapleton, hvori der stod: Vent mig iaften. Je g er ræd, at du ska l komme til at d ø af Kjedsomhed i Sidcombe; derfor har jeg nu t æ nkt at forbarme mig over dig. »
Og saa var han kommen, og d·e havde havt det saa hyggeligt sammen Det var først i den s id ste U ges Tid, Urquart havde begyndt at føle sig urolig. Hans Vens timelange Fraværel se og adspredte Tale gjorde ham opmerksorn paa, at der stak noget under, og det var ikk e uden en Føle l se af betydelig Lettelse, han l æs te det Telegram, som blev rakt ham:
«K ornhjem imorgen! Absolut nødvendigt ! Elisa bet Stapleton »
«Jeg er ikke istand til at forlade dig, mm Elskede!» sagde Stapleton no gle Timer senere, da han og hans Hjertes Dame sad sammen paa en Bænk l ængst borte paa det Sted, som lndbyggerne meget ubeskedent kald te «Esp lanaden » Det va r en stille, deilig Aften. D e n milde Vind legede med En id's lokkede Haar og strng kjærtegnende rundt hendes Hals og Kinder. Hun var smuk nok til at vinde hvilkensomhelst Mands Hj er te, og Stapletons Udsagn om hende,
at hun var en fuldendt Dam e , var korrekt nok.
«Ja kj æ re », svarede hun, «jeg kommer til at savne dig fry g telig; m en a ltid vil jeg mindes, hvor l ykke li ge vi har været her, dersom vi, hvad ikke er umuligt, aldrig mere m ø cles ! »
«Min Elskede, der fineles int et «dersom» her », svarede Stapleton og trykkede hendes fine, hvide H æ nder. «Væ r sikker paa, vi skal nok møcles ! Senest iovermorgen skal jeg være tilbage. Min Mor har altid havt sine egne Planer m ed mig; men jeg er nu ikke længer noget Barn, og elet første, jeg gjør, er at tale o m d ig. Det kan nok hænde, hun steller ti l Scener; m e n det faar ikke hjælpe, og skulde det komme til Brud mell e m os, kan du da fi nde dig i at ægte en fattig Mand, min sø d e Enid? »
« Nei kjære, je g vil vi st ikke være Aarsag i, at du bryder med d in Mor. J eg er bange for, vi har været meg e t taabe li ge, Ja c k; men min Kjærlighed til dig er do g saa s tor, at jeg vil ikk e, du skal brin ge et saadant Otfer for m in Skyld .»
«Hvis du taler saadan, gjør du mig vred; du e r mere for mi g end et helt Dusin Mødre. Det kan komme til at t age Tid; m e n jeg tror nok, je g ska l faa hend e til at samtykke For Øieblikket har hun sat sig i Hovedet, at jeg skal æg te e n rig Arving, som hun har truffet i Paris for no g le Maaneder siden »
«Men det kan jo være, at den rig e Pige er smuk, la ngt smukkere end jeg! »
«U mu ligt, Arv inger er alticl simp l e og stygge. Og tæ nk, hende har Mama inviteret til Towers, og hun er der kanske allerede!»
«Ja, men Jack, hvis du skulde synes om hende, saa tænk ikke mere paa mig. Din Mor vilde aldrig taale en Pige, som havde staaet i en Konditorbutik ! Sig nu Farvel til m ig, jeg tænker, Tante blir uro li g l »
«Sige Farve l til d ig ! kan du da ikke have Tiilid til m ig! » derfo r siger jeg ikke Farvel, men «Paa Gjensyn » , du kjære », og saa tog han hende i sine Arme og kyssede hende og gjorde hende indlysende, at hun alene og i ngen anden skulde e ie hans Kjærlighed.
«Kjære Barn, se dog lidt mind r e ud som en Bjø rn », sagde Mrs. Stap l eton t il sin Søn, som stod ved hendes Side i den smukke Dag li gstue i Towers.
«Naar du faar se Miss Carter, tænker jeg, du t il giver, a t j eg kald te d ig hid. »
«Jeg antager, at den største Tillokkelse ved hende er Pengene » , svarede han grættent.
