UDGIVET AF BAGER-FORENINGEN, CHRISTIANIA.
N <l,- 2 3. 9.D ECEMBER 1898. 1. AARG.
Bl adet udk o mm e r 2 Ga n ge ma a n e dlig og
S kanclinav ie n , udenfor Skandin a
De Danske Dampmøller
i Kjøbenhavn
anb efal er sig med sin e F a brikata, Hv~d. ~ m~l og Ru.gm~lP> i bed st e Var er til Da gens billigste Priser.
Nor ges s tør t e Importør er for e vor e F a brikata, som D ' Hn. Bage r e og øvri ge .Forbrugere derfor l et vil kunn e for syn e sig fra - Vor <lagli ge Produktion er 200,000 Kilo s, og det, at v i kunn e find e A fsæ tnin g for dett e bet ydeli ge K vantum , giv er tilstr ækk eli g Sikk erh ed for vore F abrik at a udm ærk ede E ge n k aber. Vi opfordre derfor all e Forbru ge r e til at for syne s ig med vor e F a brikata , h vorve d de vil kunn e sikkre sig ford elagtigs t Indkj øb til billi gs te Pri s
H. Chr. Gregersens Sæbefabrik, Vognmandsgade No 8, Christiania (tilkj endt S ølvm edalj e i Sto ckholm 18 97) Telefon 781 o g 5233, anbe fal er all e Sort er Sæbe.r til D age ns billi gs t e Pri se r
K. 0. Didriksen, Melhandel.
Sukkerblomster.
Smukk e Sukk erblom s ter til K agepy ntnin g l eve r es bi lli g ; ærli g a nb efale s Bla ndin g af No 3, 4 og 5 s om mest a lmindeli g Pri s Kr. 3.oo pr. J 00 Stk.
Joh. Arnesen, H æg d eh a ugsve ien 34, Chri s tiani a
for s kj elli ge K va lit eter
Det bedste rundmalede Hvedemel e.r
Bagerme s ternes Landsmøde i Bergen . ( Forts. fr a Nr. 22. )
Mode Kl. IO Formiddag dm 28de Juli z898
Fortsat Beh a ndlin g af § 2.
Aug Olsen vilde ikk e være m ed paa nogen Indskr æ nkning i Tiden for T ø rring af Kavrin ge r; han var ellers e nig i Bergensforslaget.
Brynildsen holdt paa første Alternativ, specielt Begræ n sningen af Svendenes Anta!, som var nødvendigt for at faa det igj e nnem. Det samme gjaldt T ø rring af Kavringer. N a ar 1 o Timers Dag va r gjenn emført, vil Arbeidet slutte 3-4 om Eftermiddageri, og da var Tiden til Kl. r 2 nok ti l Tørring; det k a n e llers misbruge s. D er bør væ re stille i Bageriet, til de 2 Mancl komm e r, som skal forbered e Dagsarbeid e t.
Martens var ikke enig med Brynild se n , derimod e ni g i at forlange, hv a d der var n ødve ndigt til Brug for Bedr ift en, og a t hertil samle Stemmerne fr a d e t hel e Land. Alternativ 3 var uanvend e li g t for storre Brug, hvor 2 Arbeidere var for !idet til Dei glavnin g; han holdt derfor paa Alternativ 2. Per so nlig kom Taleren ikk e ucl m e d kun 2 Mand og protesterecle m od Alternativ 3. Lov en hjemler nu Adgang til a t torre hel e Natten, og ha n vilcle ikke væ re med paa a t give Slip paa, hvad man nu havcle. Man beh ovecle ikk e a t fr ygte for Mi sb ru g , og han vilcle fo r eslaa A lt e rn a ti v 2.
D irigen t en fremholdt Alt e rnativ 3; han a ns aa _ Begrænsning til 2 Maud a t være ude n Fare, da man maa tt e kunn e klar e sig i sto re Brug, der dr ev mes t m ed Mas kin e r og ikk e m ed H aa n dk raft. Man kunde ikk e g ive Afkald, som Alternativ I, paa no ge t , d e r nu have s ; han anbefalede Alternativ 3*).
Aug. Ols en ho1dt for Kri sti a ni as Vedkommende paa Alternativ 2 med Tilfø ie lse af «S kibsbr ø d » som nødv e ndigt for Kristiania. Han havde Erfaring for, a t Tørring af S kibsbr ød ofte kræver Tid ud ove r Kl. 1 2 ; det var uheldigt at ind s kr æ nk e Tid e n til Kl. 1 2. Der kunde blive uheldigt Resultat, saa man maatt e tørre omigjen, v ed at afbryd e Torrin ge n og fortsætte n æste Da g Der bør være Anledning til at t ø rr e færd ig fortløbende; - - man ska l ikk e gaa ud fra, at Svendene faar drevet igjenn e m r o Tim e r s Dag; el e t var ikk e g ivet; det sa nd sy nli ge va r r Time s Midd ag, a lts aa Arbeide til Kl. 6 - At slutt e Kl. 12 vilde betydelig fordyre Skibsbr ød; man vi lde r es iker e at ødelægge denne Bedrift , saa man lig esaa g j e rn e kunde g iv e helt Afkald p a a den In ge n lnd s kr æ nknin g bor gj ø res, og Tal e ren tro ede h e r at t a le for mange Srnaabyer, som driv er m e re h er m e d end Kristiania , der har \i de n Afsætning, og antog, at di sse andre Steder vil forlange T ø rring om Natten; hvis i kke, skal Kristi a nia
*) V e<l Vo t e rin g i Bagermesternes F o r e nin g i Bergen over I ste Passus af § 2 opnaaede Alternativ 3 Pluralitet.
ikke ho ld e saa ste rkt de r paa. var det e n es t e antagelige, «Skibsbrød »
Alternativ 2 med Tilføielse
Brynildseu: Hensynet til Svendene var h er det afgj øre n de; der bør ikk e bare ta ges, h vad 1•i finder o nskeligt. R e pr æse ntanten for Kri sti a ni a-S vend e ne, Bay, vild e slet ikke have Middagshvil og gjorde dette la tterligt for Bergens-Sv end e ne ved Mød e t med disse fo rrige Aar. I Bergen begynde s paa Kavringbagning, saa snart Dagsarbeidet er færdigt lidt over Middag, og i Reg e len var a ll e afskaarne fø r Kl. 6. Han henstillede til andre By e r a t udtale sig om N attetørr in g; Omredigering va r nødvendig efter Vedtag e lse a f § r.
Kristo(ferseu, Sandefjord , kunde ikke bliv e færdig m e d Tørring af Skibsbr ød til Kl. r 2; han gjorde det selv og begyndte først, efterat Dag sa rb e idet var færdigt.
Bastrztp slutt e de sig helt til Aug Olsen i ikk e a t give n age t fr a s ig; han ma a tte o ft e torr e til Kl. 5 Mor ge n og a nsaa det n ødve ndi gt ikke at g iv e fra sig naget. Attg. Olsen opfordrede R e pr æse nt a nt e rn e fr a Sm aabye rne til at ta le fra I Kri s ti a ni a ho ldt man ofte paa til Kl. 6 me d a lmind e li g Bagning; Skibsbrød tog man sidst , ofte efter 4 Bagninger. Resultatet e r , a t hold er man p aa til 3 i 4, t age r m a n S kibsbr øcle t e ft e r Suren. Naa r m a n havd e sæ r sk ilt e F o lk til T ø rrin g, som foruclsat, var elet a ld e les pa akr ævet, a t ma n fik Adgang til a t benytte Folkene incltil I o Timer. Tørring var ikk e overanstrengende Arbe id e Ellingsell gav s in Tilslutn in g til Kristiania; det var n ø dv e ndi gt at hold e p aa, hvad ma n havde, og int e t g iv e fra s ig
Dirigmten fo r es log so m Grundlag for Forhand lin g Kristianiaforslaget tillagt Ordene Ovnsfyring samt De ig l æg nin g og Tid e n fora ndr et fra 4 til 6
Derefter fulgte e n læ n gere Deba t om Nødvendigheden af Be g r æ nsning om Natten; de fl es t e Taler e var mod d e tt e ; li gesaa for ln ds kr ænk nin g i Antallet af Svendene, so m brug es til d e tt e Arbeide
Votering:
Alternativ 1 forkastedes med 2 3 mod 4 St e mm e r A lt e rnati v 3 forkastedes med 2 r mod 6 Stemmer.
Alternativ 2 vedtoges e n s t e m111 ig saalydende:
« Der ho s sk a l det p aa H ve rda ge n e være e nh ve r, d e r driver Bagernæring, forbudt i Tid e n fra Kl. 8 Aften til Kl. 6 Morg e n at anv e nd e s in e i Bageriet beskjæftigede Folk til anrlet Arbeid e end Tørrin g, Sur- og H ævlæg nin g, D e ig lav nin g sa mt Ovnsfyring. » Ved P ass us 2 ing e n B e m erkning.
V cd Pa ss us 3 ø nsked e P eder sen, at eler ud g ik «de ribl a ndt en sammenhængencle Middag s-, Sp ise - og Hvil et id pa a mind st r Time »
Jord.fald s tø tted e P e der se n s For slag Aug. Olsen fraraadecl e Ped e rse ns Fors lag, so m vilde væ kk e Svendenes Misn ø ie i h ø ieste Grad. Middagshvilen var i So c ia l-
k om it een tænkt at s kull e falde n oge nlun de midt i Arbeidstiden. H vis vi vild e b egy ncl e at sæ tt e fra 6 til 6, vilcle dette m øde den ste rk este Modstand; eler vil da blive bestemt Arbeidstid til senes t Kl. 4
Bryllildsm paapegede, at ved den Æ ndrin g, so m var g j o rt ved Forslaget, blev elet fastslaaet, a t det skulcle kun være 1 Time ialt, ikke m ere.
J ordfald fandt d e t vanskeligt at skulle giv e A rb e id erne 2 4 Timers Varsel; el e t var ofte n ø d ve ndigt at forandre straks paa Grund af indtrufn e Omstændigheder.
Uliclt fr e mh o ldt, at det enstemmig var vedtaget i h a ns F o r enin g, at d e n af Pedersen n æv nte Passus skulde udgaa, og maatte holde p aa dette.
Bryllildse n fraraad e d e at r ø re mere ved Parag rafen. H a n fr e mholdt overfor Jordfald, at ved Ove r enskomst maatt e til enhver Tid ønskelig Ordning kunne opnaaes m e d Svendene om Fo ran d rin g i prekære Tilfælde Martens fr e mh o ldt det s amm e ; han havde m a n ge Gange sel v o rdn e t s ig med sine Arbeidere om Forandring i Arbeidstiden Ellingsm sluttede sig til Olsen og Brynildsen.
P edersen fandt, at elet ikk e var m ere e n d, hvad e nh ve r Arbeider burde, n e mlig at arbeide i r 2 Timer, iberegnet Spise- og H vi let id, og fastho ldt sit Fors lag. Aug. Olse11 bemerkede, at Storthingets Mening var, at der sk uld e være saa me ge n H vi le i Arbeidet, at det kun b lev r o Timers Arbeide. Socialkomiteen vil de derfor indrømrnet ro Tim er til Kl. 4; derfor firede Mesterne og gav 1 T im es Middagshvil. D et var al tsaa faafæ ngt nu at forsøge pa a at faa gjennemfort 1 2 Timer, naar der var gj ort alt rnuligt ifjor for at faa dette igj e nnem. D e n eneste mulige Fora ndrin g va r Bergensforslaget.
Uliclt og Pedersen fastholdt r 2 Timer s Arbeidstid
Erdalll gav Olsen siu Tilslutning; d e r burd e ikk e røres ved nu gjæ ld en de Bestemm el se Sve nd e n e faar ikk e Hvile, saa \e d es som bestemt i tidligere Lov; derfor var som Hj æ lp e midd e l ind sa t I Tim es Middag.
Ved Votering b lev Pedersens Forslag forkastet mod 3 St emmer.
Passus 4 ud e n Bemerkning
Passus 5:
Brynildsen fandt, de r burde søges en b e dr e Form for denne Passus, og fores lo g : «In ge n Arbeider ma a a n ve nde s til det i n æ rv æ re nd e §'s forste L ed tillaclte Natarbeide mere e n d 6 Nætter i L øbe l af 2
Uge r, og rna a A rb e id stid e n i dette Tilfæ ld e ikk e ove rs krid e ro Timer, heri indb efa ttet
Spise- og Hvil e tid. »
]V/artens s purgte , om D e iglavning rn. v. var N a t a r be id e
Brynildsen fandt dette utvil so mt.
Lig esa a D irigenten
Aug Ols en gj orde opmerksom paa, at det hæ n d te , at Svendene lagde H æve n og Suren e ft e r Kl. 8, og skul de de d a kunn e
forlange ro Timers Arbeide, vil de man tabe Tid, d a de kan f. Eks. arbeide 1/2 Time efter Kl. 8 og derfor sk uld e nyde 2 Timers Afkortning. Derved kunde r es iker es, at man rnaatte afkorte ikke a len e for Traugsvenden, men ogsaa for Ovnsvenden, som ikke kunde a nvend es alene uden Traugsvenden.
Brynildsen fanclt, at Traugsvenden maatte kunne anve nde s all igeve l om Morgenen ved Deiglavningen rn. v.
A11g. Olsen fandt ikke, at der kunde blive nog en Anvendelse sæ rsk ilt for Traugsve nden; h an kom samt idi g med Ovnsvenden Svendene vilde accepte re Brynildsens Forslag so m det fordelagtigste for s ig, men vilde stryge Deiglavningen, som v i nepp e v ilde faa gjennemført.
Brynildsen paapegede Forskjellen mellem Forholdene i Kristiania og det ovrige Land, som h er stod i Mod æt ning.
Votering: Brynildsens Forslag blev forkastet mod 3 Stemmer, idet den foreslaaede Redaktion blev , ·edtaget mod 3 Stemmer.
§ 3. Litr. A uden Bemerkning.
» B ligesaa.
» C lig esaa.
» D:
Aug. Ofsen paapegede, at man Paaskea ften efter gjældende Lov kunde benytte sine Folk i 18 Timer uden Ekstrabetaling; man bør ikk e gjøre lndskrænkninger, fordi om man ikke er bund e n til at benytte Folkene hele Tiden, m e n beholde Friheden mest mulig. Kun for det Tilfæ ld e, at man ,·ilde benytte Tiden før t 2, bør der blive eks trabetalt. Kan være, at Svendene syntes, at de ikke bor sky nd e s ig saa meget, n aar de faar Ekstrabetaling for m ere e nd 1 5 Timer, og det bør forebygges.
Dirigenten: Der mr megen Handel og Dampskibstrafik om Middagen, elet var derfor fordclagtigst at være tidlig færclig.
A11g. Ofsen troede ikke, man kommer læ ng e r e end Kl. 1 2, medmindre man bød Ekstrabetaling fra Kl. 1 o; da kanske man naaede frem med s it Forlangende om a t begy nde før Kl. r 2.
l lfartens fr emholdt, at Fa telavns-Mandag rnaatte man i Bergen have med , da Publikum kjøber før Middag, h, ad ele har Brug for af Bagverk. Pintse- og Nytaarsaften var medtag e t af praktiske Grunde. Ellers var der !iden Uoverensstemmelse m cllem Kristiani a og Bergen i Virkeligheden
Haakon Han sm fremholdt, at Ekstrabetaling burde a ltid g iv es i Begyndelsen af 1 Arbeidet og ikke, som foreslaaet i Bergensforslaget, i Slutningen af Tiden
D irigenten gav s in Tilslutning hertil. Aug. Olsen talte for at s lutte Julaften Kl. 4, da man ikk e behøvede at bage l ænge r e, naar Butikerne ska l slutte Kl. 6. Man burde h~ve eget Lit era for Jul afte n.
Martms t æ nkt e s ig elet mest praktisk først at behandle Litra E i Bergensforslaget so m videst gaaende og senere ele øv rig e Dage, og saa forsøge at faa det hel e indrammet i færrest mulige Paragrafer.
Brynildsen paapegede, at efter Kristianiaforslaget maatte man betale for de første Tim er, enten man a rb e ided e over 1 5 Timer e ll er ikke; dette var urimeligt; han mr derfor ikke med paa Ekstrabetaling for denne Dag, som af Kristiania-Repræsentanten foreslaaet.
Martms foreslog eget Litera for Fastelavns-Mandag; derved kom man forbi Brynildsens Indvendinger, altsaa som Litera G: «Fastelavns-Mandag kan A rb eidet paabegyncles Kl. ro Søndag Aften og vedvare til Kl. 1 ~fandag Middag. »
Haakon Ha11 sen fremholdt Kristianiafors la get
B1y11ilds en paapegede, at Arbeidet efter disse Forslag vi Ide blive r 8 Timer uclen Ekstrabetaling og 20 Timer med Ekstrabetaling for 2 første Timer og talle sterkt mod dette som for meget forlangt, og som ikke vilde gaa igjen nem. Fastelavns-Mandag burde tillades 15 Timers Arbeicle efter Kl. ro Man vinder ikke Gehør med disse Forslag.
Olsm, Stavanger, kviecle sig meget for Ekstrabetaling, som han fandt · bedst ble v sløifet; det var nok at forlange r 5 Timers Arbeide i tung, kvalm Luft.
Aug. Olsen: Ekstrabetalingen e r kommet ind af Hensyn til Be rgensforslaget; han anmodede om Ucltalelser om, hYorvidt det er saa nøclvencligt at holde paa Begynclelse Kl. 10 For Kristianias Vedkommende var det ikke nødvendigt; vi vil noi e os med Kl. 1 2 og ingen Ekstrabetaling.
Bry11ildsen troede, at S,·endene vilde helst
Litera F, Forslag af Martens: « Nat til Fastelavns-Lørdag, da Arbeidet kan paabegyncles Kl. r 2 og vedvare til Kl. 6 Eftermiddag, » vedtoges enstem mig.
Litera G: Vedtoges som Litera F*) i Bergensforsl aget.
Litera H: « Nat til Nytaarsaften, hvis denne falder paa en Fredag, da Arbeidet kan paab gyndes Kl. r 2; det samme gjæ ld er Dagen for Nytaarsaften, naar denne falder paa e n Søndag, » ved toges e nst em mig. Slutningspassusen vedtoges enstemmig.
Bergensforslaget vecltoges enstemmig.
§ 5.
Bergcnsforslaget og Kristianiaforslaget. Brp1ildsen fremholdt, at el e r ikke længe re eks istere r egen Fattigkasse, hvorfor det burde hede Kommunekasse.
Aug. Olsen vedtog denne Forandring.
Kristianiaforslaget til § 5 lyder saaledes: «Ove1træclelse af denne Lov straffes med Bøder fra 2 til 2 oo Kroner, der til falder Ste<lets Kommunekasse.
Sager, der reiser s i g af Overtrædelse af denne Lov, behandles som Politisager. »
Vecltoges enstemmig, idet Bergens-Repræsentanterne tog sit Forslag tilbage.
§ 6.
Første Passus vedtoges enstemmig.
Aoden Passus:
begyncle Kl. r O fremfor Kl. 1 2 da disse 2 P edrrs en vi Ide, at der sku ld e udgaa Or-
Timer var bortkastede for Svcndene, som I dene: «eller uclen dennes Vidende». selv ønsker at blive tidlig fæ rcligc; det var Aug. Olsen støttede dette e ll ers i Bergen noclvendigt at begynde før den nugjældende Tid og arbeide mere end I 5 Timer, ela man ellers maa s ige fra sig meget Arbeid e, fordi elet e r umuli g t at faa Eks trahj æ lp.
Marlens fandt Forskjellen mellem Kristia ni a- og Bergensforslaget forholdsvis ]iden og vilde helst stemme for Kristianiaforslaget, men henstillede til Kri s tiani e nserne at begrænse Arbeidstiden for den enkelte Arbeider disse Dage til 18 Timer. Bergens-Svendene havde se lv udtalt, at h,·is ele fik Ekstrabetaling vikle de gaa med, e ll ers ikke.
Kristiania-Rep ræsenta11tern e fremsatte saadant Forslag til Litera D: «Nat til Lille-Julaften, » » Julaften, » » Dagen før Skj æ rtorsdag, » » Paaskeaften, » » Pintseaften, ela Arbeidet kan paabegyndes Kl. I 2 og vare til Kl. 6 Aften Mod Ekstrabetaling kan Arbeidet dog paabegyndes Kl. I o. Arbeidstiden for den e nk elte Arbeider maa ikk e overstige r 8 Timer med en forudgaaende sa mmenhængende Hviletid paa mindst 6 Timer. » Forslaget vedtoges mod 4 Stemmer.
Litera E - Forslag af B,ynildsen:
«Nat til Fastelavns-Mandag, cia Arbeidet tillades efter Kl. ro og kan vedvare 15 Timer, » ved toges enstemmig.
B1y11i/ds en fandt, at Mesteren burde tage si n Del af Ansvaret i Form af Mulkt, naar Svenclene arbeidede i Mesternes Interesse.
Aug. Olsen h o ldt paa Ansvarlighed for Arbeiderne.
Pedersms For. lag var saalyclende: «Udføres Arbeide uclover den lovbestemte 1 Tid, uden Paalæg af Arbeidsgiveren, er det vedkommende A rb e id e r, der blir den ansvarl ige» § 7§ 8. § 9 Bergen. forslaget do. do. vecltoges enst. do. do. (Forts.)
Kristian i a.
Torsdag den i ste December af holdt Bagerforeningen den ande n aa rli ge Generalforsamling.
I. Der foretoges Valg paa Bestyrelse med fø lgende Resultat: Til Formand gjenvalgtes Att/t· Olm,. Til Bestyre! ·esmedlem gjenvalgtes 0 J. Tital-
*) Ved første Referat af Bergensforslaget er < F. • faldt ud. Lit era F lyder: «Hvis qd e Mai fa ld er paa Dagen før eller Dagen efter e n Helligdag, foretages Bag ning en som efter Lit era D. I mo<lsat Fald blir 1 7de Mai helt Fridag, og Bagningen henl ægges til 16cle Mai, der ind s kyde s under Litera A. >
Bagerm es t er n es Land s møde i B e rg e n
(Forts fra Nr. 22. )
Jvfode .Kl. Io Formiddag den 28de Juli I 898
Fortsat Behandling af § 2.
A1tg Olse/l vilde ikk e være med paa no gen Ind skræ nknin g i Tiden for Tørring af Kavringer; han var ellers enig i Bergensforslaget.
Brynildsen holdt paa forste Alternativ, specielt Begrænsningen af Svenclenes Antal, som var nødvendi gt for at faa det igj e nnem Det samme gjaldt T ørring af Kavringer. Naar
1 o Timers Dag var gje nn emfør t, vil Arb e id et slutte 3-4 om Eftermiddagen, og da var Tiden til Kl. r 2 nok til Tørr ing; det kan ell ers misbruges Der bør være stille i Bageriet, t il de 2 Mand kommer, so m sk a l forberede Dagsarbeidet.
Jvlartms var ikke enig med Brynildsen, derimod enig i at forlange, hvacl der var n øclve ncli gt til Brug for Bedriften, og a t h e rtil sam le Stemmerne fra elet hele Land. Alternativ 3 var uanvendeligt for storre Brug, hvor 2 Arbeidere var for licl et til Deigl avn in g; han holdt el rfor paa A lt ernativ 2. Personlig kom Taleren ikk e ucl med ku n 2 Mancl og protesterecle mod Alternativ 3. Loven hjemler nu Adgang til at torre hele Ja tt e n, og han vilcle ikke være med paa at give Slip paa, hvacl man nu havde Man behøvede ikke at frygte for M isbrug , og han vilcle foreslaa Alternativ 2. Dirigen te11 fremhol It Alternativ 3; han ansaa Begræ n sn ing til 2 Mand at væ re uclen Fare, da man maatte kunne k lare sig i store
Brug, der drev mest m e d Maskin e r og ikk e merl Haanclkraft. Man kund e ikke g ive Afkald, som Alternativ 1, paa noget, der nu h aves; han anbefalede Alternativ 3 *) Aug. Olsen ho-ldt for Kristianias Vedkommende paa Alternativ 2 med Tilføielse af « Sk i bsbrød » som nøclvendigt for Kristiania. H an havcle Erfaring for, at Tørring af Skibsbrød ofte kræ ve r Tid utlove r Kl. 1 2 ; det var uhelcligt at in clskrænke Tiden til Kl. 1 2. Der kunde blive uheldi g t Resultat, saa man maatte tørre om igje n, ved a t afb rycle Torringen og fartsætte næste Dag. Der bør være Anl e dning til at tørre færclig fo rtl ø bende; - man ska l ikke gaa ud fra, at Sv e nclene faar drevet igjennem 10 Tim e r s Dag ; elet var ikk e givet; det sandsyn li ge var r Times Middag, altsaa Arbeide til Kl. 6. - At s lutt e Kl. 1 2 vi lei e betydelig fo rd yre Sk ibsbrød; man vi ld e resikere at øde l ægge denne Bedrift, saa man li gesaa gjerne kunde give helt Afkald paa den. Ing e n ln dskræ n kning bør gj ø res, og Taleren troede her at tale for mange Smaabyer, som driver mere hermed end Krist ian ia, der har !iden Af æ tnin g, og antog, at diss e andre Steder vil forlange T ø rrin g om Natten; h vis ikk e, skal Kristiania
*) Verl Voter ing i Bagermesternes Foren in g i Bergen over Iste Passus af § 2 op n aaede Alternativ 3 Plural it et.
ikke ho ld e saa sterkt clerpaa. Alternativ 2 var elet eneste antage li ge, med Tilføielse «Sk ibsbrøcl » B1y11i!dsm: Hensynet ti l Svenclene var her d e t afgjørende; der bø r ikk e bare tages, hvad ,,i fineier onskeligt. R e præs e ntanten for Kristiania-Svendene, Bay, vilde sle t ikke h ave Middags hvi I og g jord e dette l atte rli gt fo r Bergens-Svendene ved Mødet med disse fo rrig e Aar. I Bergen begynde s paa Kavringbagning, saa snart Dagsarbeidet er fæ rdi gt lidt ove r Middag, og i Regelen var alle afskaarne fø r Kl. 6. Han henst ill ede til a ndr e Byer at udtale si g om N attetørring; Omredigering va r nødvendig e ft er Vedtagelse af § 1.
.Kristoffersen, Sandefjord, kund e ikke blive færdig med T ø rring af Sk ibsbr ød til Kl. 1 2; han gjo rde det selv og begyndte først, eftera t Dagsarbe id e t var færcligt.
Bastrup slutt ede sig h elt til Aug. Olsen i ikk e at g iv e noget fra sig; ha n maatte ofte tørre til Kl. 5 Morgen og ansaa elet n ødvendigt ikke at give fra s ig noget. Aug. Olsen opforclrede Repræsentanterne fra Smaabyerne til at tale fra I Kristiania holdt man ofte paa t il Kl. 6 med alm incl e li g Bagning; Skibsbrod tog man sid st , ofte efter 4 Bagn in ger. Resultat e t e r, at hold er man paa til 3 it 4, tager man Skibsb r øclet efter Suren. I aar man havcl e særsk il te F olk til Tørring, som foruclsat, va r elet a ld eles paakrævet, at man fik Adgang til at benytte Folkene incltil I o Timer. Tørring var ikk e overa n strengende Arbeide.
Ellingsen gav s in T il slutning til Krist iania; det var nødvencligt at holde paa, hvad man havcle, og intet g ive fra sig Dirigmten fores log so m G rundl ag for Fo r hand lin g Kristianiaforslaget tillagt Ordene Ovnsfyring samt De iglægning og Tide n forandre t fra 4 til 6.
Derefter fulgte en længere Debat om Nødve ndi gheden af Begrænsn in g om Natten; de fl este Talere var mod dette; li gesaa for lndskrænkning i Antallet af Svendene, so m brug es til dette Arbeide.
Votering:
Alternativ r forkastede· med 2 3 mod 4 Stemmer.
Alternat iv 3 fo rk astedes med 2 1 m od 6 Stemmer.
A lt ernat i v 2 vedtoges enstem111ig saal ydende:
« Der hos skal elet paa H ve rd age n e være enhver, der driver Bagernær in g, forbudt i Tiden fra Kl. 8 Aften til Kl. 6 Morgen at anvende s ine i Bageriet beskjæftigede Folk til a n clet Arbe ide e nd Tørring, Sur- og H ævlæg nin g, Deiglavning samt Ovnsfyring. »
Ved Passus 2 in ge n Bemerkning.
Ved Passus 3 ønskede Prdersen, at de r udgik «de riblandt en ~ammenhængende Middags-, Sp is e- og H vi let id paa mindst r Time »
J ordfald støt t ede Pedersens Forslag.
Aug. Olsen fraraadede Pederse n s Fors lag, som vild e vække Sve nd e n es Misnøie i høieste Grad. Middagshvilen var i Social-
komiteen t æ nkt at skulle falde n ogen lun de midt i Arbeidstiden. Hvis vi vikle begyncle at sætte fra 6 til 6, vikle dette m øde den sterkeste Modstand; der vil cia blive bestemt Arbeidst id til se ne st Kl. 4.
Bry11ildsen paapegede, at ved den Ændring, som var gjo rt ved Forslaget, blev det fastslaaet, at elet skulde kun væ re 1 Time ialt, ikke mere.
J ordfald fandt det vanske li gt at skulle give Arbeiderne 2 4 Timers Varsel; det var ofte nøclvendigt at forandre st r aks paa Grund af indtrufn e Omstæ n d igheder
Uliclz fr emho ldt , at det enstemmig var vedtaget i hans Forening, at den af Pedersen nævnte Passus skulde udgaa, og maatte holde paa dette.
Brynildsen fraraadede at røre mere ved Paragrafen. Han fremholdt overfor Jordfald, a t ve d Overenskomst maatte til e nhv e r Tid ønskel ig Ordning kunne op naaes med Svendene om Forand ring i prekære Tilfælde.
Martms fr e mholdt det samme; h an havcle mang e Gange selv ordnet sig med sin e Arbeidere om Forandring i Arbeidst iden.
Ellingsm sluttede s ig til O l sen og Brynildsen.
Pedersen fanclt, at det ikk e var mere end, hvad enhver Arbeider burde, nemlig at a rbe ide i r 2 Timer, ib ereg net Sp ise- og Hvil et id, og fastholdt sit Forslag.
Aug. Olw1 bemerkede, at Sto rt h in gets Mening va r, at eler s kulde være saa megen Hvil e i Arbeidet, at elet kun blev 1 o Timers Arbeide oc ialkom iteen vilde derfor indrørnmet I o Timer til Kl. 4; de rfor fired e Mesterne og gav r Times Middagshvil. Det var altsaa faafængt nu at forsøge paa at faa gjennemfø rt r 2 Timer, naar der var gjort alt muligt ifjor for at faa dette igjennem. Den eneste mulige Forandring var Bergensfo r slaget.
Uliclt og P edersen fastholdt r 2 Timer s Arbeidstid.
Erdalzl gav Olsen sin Ti l slutnin g; eler burde ikk e rores ved nugjældende Bestemmelse. Svendene faar ikke H , ile, saaledes som bestemt i tidl igere Lov; derfor var som Hj ælpe middel inclsat I Times Midd ag Ved Voter in g blev Pedersens Fors lag forkastet mod 3 Stemmer.
Passus 4 uden Beme rknin g
Passus 5:
Brynildsen fandt, der burde soges en bedre Form for d e nne Passus, og fo res lo g : «Ing en Arbeider maa anvendes til det i n ærvæ re nd e § ' s forste Led tilladte ata r be id e mere e n d 6 Nætter i Løbet af 2 Uger, og maa Arbeidstide n i dette Tilfælde ikke overskride 1 o Timer, heri in dbefa tt et Sp ise- og Hvilet id. » Martens spurgte, om Deiglavning m. v. var 1a tarbeide.
Brynildsen fandt dette utvilsomt.
Ligesaa Dirigen te11
Aug. Olsen gjorde opmerksom paa, at det h æ ndte, at Svenclene lagde Hæven og Suren efter Kl. 8, og skulde ele da kunne
forlange 1 o Timers Arbeide, vilde man tabe Tid, da de kan f. Eks. arbeide 1/2 Time efter Kl. 8 og derfor sku ld e nyde 2 Timers Afkortning. Derved kunde resik e r es, at man maatte afkorte ikke alene for Traugsvenden, men ogsaa for Ovnsvenden, som ikke kunde a nvendes a l ene ud cn Traugsvenden.
Brynildsen fanclt, at Traugsvenden maatte kunne anvendes a lli geve l om Morgenen ved Deiglavningen m. v.
Aug. Olsen fandt ikke, at der kunde blive nog en Anvendelse sæ rs kilt for Traugsvende n; han kom samtidig m ed Ovnsvenden. Svendcne vilde ac epte r e Brynildsens Forslag so m det forclelagtigste for sig, men vilde stryge Deiglavningen, som vi nepp e v ild e faa gjennemført.
Brynildseu paapegede Forskjellen mcl lem Forholdene i Kristiania og elet øv rig e Land, som h e r stod i Modsætning.
Votering: Brynildsens Forslag blev forkastet mod 3 Stemmer, idet den fore slaaecle Redaktion blev vedtaget mod 3 Stemmer.
§ 3. Litr. A uden Bemerkning.
» B Jig es aa.
» C ligesaa.
» D:
Aug. Olsen paapegede, at man Paaskea ften efter gjældende Lov kunde benytte sine Folk i 1 8 Timer uden Ekstrabetaling; man bør ikk e gjøre lnd sk rænkn in ge r, fordi om man ikke e r bunden til at benytte Folkene hele Tiden, men beholde Friheden mest mulig. Kun for det Tilfælde, at man vilde benytte Tiden før 12, bør der blive ekstrabetalt. Kan være, at Svendene syn tes, at de ikk e bør skynde s ig saa meget, naar ele faar Ekstrabetaling for m e re e nd 1 5 Timer, og det bør forebygges
Dirigenten: Der mr megen Hand e l og Dampskibstrafik om Middagen, elet var derfor forde lagtig. t at være tidlig færdig.
B1yni!dsen paapegede, at efter Kristianiaforslaget maatte man betale for de første Timer, enten man arbeidede over 1 5 Timer elle r ikke; dette var urimeligt; han var derfor ikke med paa Ekstrabetaling for denne Dag, som af Kristiania-Repræsentanten foreslaaet. Martms foreslog eget Litera for Fastelav ns -Ma nda g; derved kom man forb i Brynildsens Indvendinger, altsaa som Litera G: « Fastelavns-Mandag kan Arbeidet paabegy ncles Kl. 1 o Søndag Aften og vedvare til Kl. 1 Mandag Middag. »
Haakon Han sm fremholdt Kristianiaforslaget.
Brp1ildsen paapegede, at Arbeidet efte r disse Forslag vi ld e blive 18 Timer urlen Ekstrabetaling og 2 o Timer med Ekstrabetaling for 2 forste Timer og talte sterkt mod dette som for meget forlangt, og som ikke vilde gaa igjennem Fastelavns-Mandag burde tillades 1 5 Timers Arbeide efte r Kl. 1 o. Man vinder ikke Gehør med disse Forslag.
Olsen, Stavanger, kviede sig meget for Ekstrabetaling, som han fandt bedst blev sløifet; det var nok at forlange 1 5 Ti mers Arbeide i tung, kvalm Luft.
Aug. Olsm: Ekstrabetalingen er kommet ind af Hensyn til Bergensforslaget; han a nmod ede om Udtalelser om, hvorvidt det er saa nødvencligt at holde paa Begynclelse Kl. 1 o. For Kristianias Vedkommende var det ikke nødvendigt; vi vi l nøie os med Kl. r 2 og ingen Ekstrabetaling.
B1J'nildse 1t troede, at S,·endene vilde helst begyncie K I. ro fremfor Kl. 1 2, da disse 2 Timer var bortkastede for Svendene, som selv ønsker at blive tidlig fær dige; elet var
Litera F, Forslag af Marlms: «Nat til Fastelavns-Lørdag, da Arbeidet kan paabegyndes Kl. 1 2 og vedvare til Kl. 6 Eftermiddag, ~ vedtoges enstemmig.
Litera G: Vedtoges som Litera F*) i Bergens forslaget.
Litera H: « r at til Nytaarsaften, hYis denne falder paa en Fredag, cia A rbeiclet kan paabegyndes Kl. 1 2; elet samme gjælde r Dagen for r ytaarsaften, n aar denne falder paa e n Søndag, » vedtoges e nstemmi g. Slutningspassusen vedtoges enstemmig.
Bergensforslagel vedtoges enstemmig.
5.
Bergensforslaget og Kristianiaforslaget.
B1yllildsm fremholdt, at eler ikk e længere eksisterer egen Fattigkasse, hvorfor det burde hede Kommunekasse.
Aug. Olsen vedtog denne Forandring.
Kristianiaforslaget til § 5 lyder saalecles: «Overtrædelse af denne Lov straffes med Boder fra 2 til 200 Kroner, der tilfalder Ste<lets Kommunekasse.
Sager, der rei ser sig af Overtrædelse af denne Lov, behandles som Politisager. » Ve<ltoges enstemmig, idet Hergens -Repr æsentanterne tog sit Forslag tilbage.
§ 6.
Første Passus vedtoges enste mmig
Aoden Passus:
P edfrsen vilde, at der sk uld e udgaa Ordene: «e ll er uden dennes Vidende».
Aug. Olsen støttede dette.
ellers i Bergen noclvendigt at begyncle før B1ynilds en fandt, at Mesteren burde tage den nugj æ ld ende Tid og arbeide mere end ' sin Del af Ansvaret i Fonn af Mulkt, naar
1 5 Timer, da man ellers rnaa s ige fra sig meget Arbeide, fordi det er umuligt at faa Ekstrahjælp.
Aug. Olsen troede ikke, man kommer i .1),farlens fandt For kjellen mellem Kristil æ ng e re end Kl. 1 2, medmindre man bød a ni a- og Bergensforslaget forholdsvis !iden og Ekstral>etaling fra Kl. 1 o; da kanske man vi Ide helst stemme for :K ristianiaforsl age t, men naaede frem med s it Forlangende om al begyn de før Kl. 12.
Jv.fartens fremholdt, at Fastelavns-:tvlandag maatte man i Bergen h ave med, da Publikum kjøber før M iddag, hvad de har Brug for af Bagverk. Pintse- og Nytaarsaften var medtag e t af praktiske Grunde. Ellers var der !iden Uoverensstemmelse mcllem Kristiania og Bergen i Virkeligheden.
.Eiaakon Hansen fremholdt, at Ekstrabetaling burde altid g iv es i Begyndelsen af Arbeidet og ikke, som fores laaet i Bergens1orslaget, i Slutningen af Tiden.
Dirigenten gav s in Tilslutning hertil.
Aug. Olsm talte for at s lutte Julaften Kl. 4, da man ikk e behøvede at bage læng ere, naar Butikerne skal slutte Kl. 6. Man burde h\lve eget Lit e ra for Julaften
Martms tænkte sig elet mest praktisk først at behandle Litra E i Bergensforslaget so m v idest gaaende og senere ele øvrige Dage, og saa forsøge at faa det hele indrammet i færrest mulige Paragrafer.
benstillede til Kristianienserne at begrænse Arbeidstiden for den enkelte Arbeider disse Dage til 18 Timer. Ber ge ns-Sv e nd ene havde selv udtalt, at ]l\ is de fik Ekstrabetaling vikle de gaa med, e ll e r s ikke.
Kristiania-Repræsentantenze fremsatte saadant Forslag til Litera D: « Nat til Lille-Julaften, ,, » Julaften, )) » Dagen før Skj æ rt orsdag, » » Paaskeaften, » » Pintseaften, ela Arbeidet kan paabegyndes Kl. 1 2 og va re til Kl. 6 Aften. Mod Ekstrabetaling kan Arbeidet dog paabegyndes Kl. 1 o. Arbeidstiden for den enkelte Arbeider maa ikk e ove rstige 1 8 Timer med en forudgaaende sammenhængende Hvil et id paa mindst 6 Timer. » Forslaget vedtoges mod 4 Ste mm er. Litera E - Forslag af B1J •nildsen: (< 1a t til Fastelavns-Mandag, da Arbeidet tillades efter Kl. 1 o og kan vedvare 1 5 Timer, » vedtoges enstemm ig
Svendene arbeidede i Mesternes Interesse. Aug. Olse11 holdt paa Ansvarlighed for Arbeiderne.
Pedersens Forslag var saalydende: « dføre Arbeide udover den lovb estemte Tid, uden Paalæg af Arbeidsgiveren, er elet vedkommende Arbeider, der blir den ansvar lige » § 7. Bergensforslaget ved to ges enst. § 8. do do § 9. do do. ( Forts.)
Kristiania.
Torsdag den rst e December afholdt Bagerforeningen den a nden aa rlige Generalforsamling.
I. Der foretoges Valg paa B styrelse med følgende Resultat: Til Forrnand gjenvalgtes Aug. 0/sm Til Bestyrelsesmedlem gjenvalgtes 0. J. Tital-
) Ved første Referat af Bergensforslaget er cF., faldt u d. Litera F lyder: ,Hvi r7de Mai falder paa Dage n før eller Dagen efter e n Helligdag, forelages Bagningen so m efter Lit era D. I modsat Fald blir l 7de Mai helt Fridag, og Bagningen h e nl ægges til 16 de Mai, der indskydes under Lite ra A .,
berg Istedetfor Alexander Lac htin g, r1e r fr abad sig Gjenva lg, va lgtes S. J. Erdalil. Til Kasserer istedetfor Fad um , der frabad sig G j enva lg, va lg t es /IV B. Samson. I.I. Forma nd e n oplyste, at der paa Landsmødet i Be r gen blev ytr e t Ø nske om at afho ld e næste Lanclsmøde i Kristiania. Formanden v il de derfor henstille til Fo r sa mlin gen at lade udgaa Ind bydelse til Afho l-
alle Kornets Bestandde le, er meget væ rdifuldere end det hv icle Brød, baade hvad Øko n omi og 1æ rin gsev n e a n gaar, medens man for m ente, at Klid ikk e var fordøieligt, og a t m a n ved at fraskille Klid lettede For- 1 dø ie lse n uden at be r øve Orga ni smen noget, der h avde Væ rdi Pagliani h a r b ru g t e n ny Slags Mølle, antispe r ale, opfuncl e t af D esgoffe og Ave d yk,
forskjellige Hin de r e ll e r Skal, d e r omgiver Kornets Kjerne
I de dyriske Produkter, som Kjod, Æg og Ost, forekommer Æggehv idestoffet i den mest fordoie li ge Form Planteæggehv idestoffe frembycler li geledes værdifnlde Næringsstoffe, naar de er tilgjæogelige for Mavens Fordo ielsesarbe id e. I denne Form forekommer <let i Mel som Klister, hvad a ll erede Liebig har gjo rt opmerksom paa, og som i den nyere Tid er bleven bekræftet af 1tiller, Kornauth deise af et L a ncl s m øde her i Byen Sommeren so m fuldstæn<lig adskiller e ft e r haanden de og a n dre, der fremholder, at Klister er et 99, hvilket Forslag enstemmig b lev vedtage t. Til Komite valgtes derefter fø lgende H e rr er: W B. Samson, L. Rolfsen, H ./fansen, Geor,f Moll/1a1tsen 1 S. J E r da!tl, Aug. Olsen, Halfdan Fjeldstad, J o!t R olfsen, .ff. R. Fadum, E. Eliassm
.l.l.l. Andragende fra endel tr æ n ge nde Medlemmer bl ev derefter behandlet. Forhenværende Bagermester Nils Olsen bevilgedes 2 5 Kr. Til Enk e fru Schenck ind sa mled es paa Stedet Kr. 2 5. 9 3. Til Fordel for forhenvæ re nd e Bagermester I. F. C hristi a n se n , der ikk e iføl ge L ove n e h avde Bet in ge lse for a t komme i Betragtning ved Ucl d e lin g af Fore nin ge ns Midler, besluttedes a t ud tede en Liste fo r T eg nin g af Bidrag. P::ta Listen tegnerles e nd e l Bidrag paa Stede t, og derefter skulde de n ove r send es herværende Bage ridr iv ende.
Fra Fo r en in gen « Hj emmenes Vel» va r indløbet en Sk ri ve lse med Henstilling til at tage unde r Overveielse Brødsalg efter Vægt. Flere Herrer u dtalte sig herom; man fa n dt, at vort Hn sholdn in gsbrod (gr islet Brød ) var e t meget vanskeligt Brød at sæ lge e ft e r fastsat Væg t; derimod var man enig om, at Grovlirod nok kunde sæ lges efte r Vægt, hvilket man blev e ni g om at m ed d el e Bestyr e lsen for « Hj emme n es Vel».
Modet blev derefter hævet.
Kornmarkedet
har den seneste Tid spl itt e t sig to fo rs kj e lli ge R e tning er - Hved e paa den e n e Side og Ru g og Byg p aa den anden.
Medens forstnævnte n ær me s t m aa bet eg n es som rolig, n æs ten fl a u, holder s id s te s ig ufor a ndr et fa s t, og sæ rli g Ru ge n har d e s id s t e Da ge tage t en afg jort s ti ge nd e Retning, saa <len nu s t aa r h ø ier e e nd n oge nsind e tidli ge r e ih øs t, og - betegnende nok - er d et ikke blot d e n ær me s t e T er min e r, som a rt er s ig paa den Maade, m e n ogsaa se n e r e L e v ering er, so m f Eks. Ma i, saa det synes ikke, som Børserne r eg n e r m ed, at Tiden s k a l bringe rigeligere T ilbud, e nd Ko nsu me n k a n klar e a t o pt age.
En ny Sort Brød.
Professor Pa,gliani i Turin m e ner, a t den nu a lmindeli ge Maade a t male Kornet til Mel, enten elet nu er paa Ste e e ller v ed Valser, e r un ø dig kostbar, og at de s ud e n 1 5 a 20 pCt _ a f Værdien t abes for Ernæringen ved, at man ud s killer Kli de t.
Han har nylig fuldendt e n R æk k e Undersøge lse r, eler vi ser , at Br ø d, d e r indeh o lcl er
I s t e d e nfor at knuse Kornet, omformes elet g radv is ud e nfr a og ind ove r til Midt e n, L ag e ft e r L ag til en Masse, so m a ltid blir mer e og m ere e n sa rtet og fin
V e d samvittighedsfulde, n ø iagtige Veinin ge r a f Per sone r , so m e r ernærede med a lmind e li gt Soldaterbrød og det nye Brød, e r funcl e t, at 5 oo Gram Pag liani-Brød i Henseende til Opt age lse i L ege m e t og Varmeg ivnin g svar ede til 6 I 7 Gra m Soldaterbrød.
Paglianis B r ød e r m ege t fordøieligt og be h age li g t i Smag; det blir slet ikk e saa hurtig tørt og haarclt som a lmind e li g t Brød, og efte r 8 a I o Dage s mage r elet e nd da ikk e gammelt, som hvidt Brød i sæ r saa let gj ør.
Det e r udregnet, at r oo Gram Albumin koster i Paglianis Brød kun det h alve af, h vad det koster i hvidt B rød.
Pag li an i haaber at opfinde et billigt Apparat til ove nn æv n te Frerngangsmaade, saa man i ethvert H us se lv letvi n clt kan tilberede det nye lV[e l af sit Korn uden a t maatte ty til andre, uden at tabe Penge, Tid og Materi a le, og u den Fa r e fo r Forfalskninger.
Aleuronat.
( Pia n teæggeh v idestof).
So m Næringsmiddel fo r den dyriske Organi sme, i Særdes h ed for Menneskene, s pill e r kvælstofholclige Substanser (Æggehv idestoffe ) , Fedt og Kulhydrater ved Siden a f Vand, Hov edro ll e n In ge n af d e n æv nte N æ rin gsmidl e r alene formaar do g i læ n ge r e Tid a t und erh o ld e den l e ve nd e Organisme; dertil uclfordr es a ll e tre S ub s tans e r, e fter so m enhver af dem h a r sin spe iell e Opgave.
Omhyggelige Ia g tt age lse r a f de nyclte Næringsmid le r p aa el et m e nn es k e li ge L ege me viser, at e n vokse n Kropsarbeider af middels
S t ø rr e lse trænger til s in Ernæring 1 1 8 Gram Ægge hvid e, 56 G ram Fedt og 500 Gram Kulhydrater o m Dagen. D og varierer di sse Tal a lt efter K o nst ituti o n, A Ide r og Arbe id e. Fra et statsøkonomisk S t a ndpunkt har Ægge h vid es toffe so m Næringsbestanddele den stø rst e Betydning. Kj ød ind e h o ld er til Ekse mp e l r 8 Procent, Æg 15, Ost 35 , H vedem e l r o, Æ rt e r, Lindser og B ø nn e r 23-25 Procent; dog kan de sidstnævnte Bæ lg frugter , trod s d e re s s t o re Ægge hvide ge halt, ikk e samm e nli g n es m ed Kj ø d, eftersom de værdifuldeste Bestanddele d e lvis e r ind es lutt ede i e n ufordøielig Cel lul ose (Tr æs ub s t a n s) og saaled es vanskelig tilgj æ n ge li g for Mavesaften.
fuldkommen fordoieligt Planteæggehvidestof. Klister udvinder man i store Masser som Biprodukt ved St ivelsefab rik atio n e n, isæ r af H vedest iv e lse Det ser ud so m en gulagtig, kl æbr ig Masse, der i frisk Tilstand hurtig b edæ rv es Man h a r hidtil blandet elet sammen m ed Kr ea turfod er e ll e r brugt el e t fortyndet som Gjødningsmiddel. Først da det lykk edes at fr e ms till e Klister i tørret Tilstand, fik d e t Anvendelse so m Me nne s k efø d e, og eft e rat Dr. Hundh ausen, ele r e ie r en Stive lsefab rik i Ramm, \ ,r estpha l e n , har frems till e t det som «A le ur o n at» ( Klister i pulveriseret T il sta n d ) , er det blevet en efterspurgt Artikel paa Markedet.
Ved at bla n de Sp i ser, som e r fatt ige paa Kvæ lstof, med denne Planteæggehvide, vil ele kunne e r statte de dyre æggehvideholdige Raastoffe. P r æparatet er meget billigt, koster ku n 80 P f. (omtr. 7 o Øre) fo r et Kilogr. I sær vil det faa Betydning som Tilsætning t il Mel ve<l _Brødbagn in g.
Da der udg ik et Opr::tab fra de n keise rlige Sundhedskommiss ion om at fremst ill e en Brødsort, der kunde blive et godt og b illi gt Næ rin gsm idd el for det bredere Lag af Befolkningen, rettede Regjeringsraad, Professor Se il , s in Opmerksomhed paa Aleuronate t og kom da ogsaa til særdeles g un st ige R esu lt a t er.
Et Bagverk, de r egnede s ig til længe re Opbevaring, fik man ved at t il berede e n Deigm asse bestaae nde a f 2 Kilo Rugmel m ed 60 Procent Kli<ltil sæ tnin g, 1/2 Kilo Aleuronat, 20 Gram Salt, 25 Gram Sukker, 15 G ram K a rv e og 5 Gram Korianderfrø. Denne meg e t faste D e ig blir u dva lset og delt samt bagt i 2 S Minuter.
Man faar da e t Bagve rk af t em m el ig haard Beskaffenhed, m en p aa sa mm e Tid saa sp r ødt, at m a n uden Vanskelighed kan tygge det, og det er baade ve lsmage nd e og let fordøieligt D ets Ægge hvicl ege h a lt beløber s ig til 26 Procent, medens fo r Ekse mp el Hv edebrød kun in cleho lder om krin g 7 1/ 2 Spec iell e Unde r søge l ser af Aleuronatbrod har oftere fondet Sted, og det har ela v ist s ig, at Aleuronatbrød har være t let t es t fordø ieli gt af a lle hi dt il kjendte Brød- og ::vfelsp is e r , id et kun 9 Procent b lev uford ø iet, med e ns de øv ri ge v iste _fra 1 4 til 3 o Procent.
Man h a r a lt saa efter disse U nd ersøge lse r g jort den Erfaring, a t i A leur o n a tbr øde t h a r man et Middel, de r, især fo r den fattigere Befolkning, vil ersta tt e d e dyre Kj ødspise r, og vi betænker os ikk e paa a t sige, at Aleuronatbrødet betegner et Kulturfremskridt, til hvis fuldstænclige Løsning vi alle kraftig v il arbeide. I T yskla nd h ar a ll erede mang e Ba-
ge ri e r o ptage t A leuro n a t brod som dagligt Produkt, for Eksemp l i Straszburg og Frankfurt a. M.
Arbeidsgivernes Organisation i D a nm a rk . Paa et d e n 2 2de f. M. i Kjøbenhavn a fho ldt Møde af D e le ge red e fra Land e ts fagli ge Mester- og A rb eidsg ive rfor e nin ger vedt oges e n s t e mmi g den definitive Oprettelse af «D a n s k Mester- og A rb e id sg iv e rfor e nin g » paa Grundlag a f elet a f Fæ ll es rep r æse nt a ti o n ens Organisationsudvalg a nb efa lede L o vudka s t Det besluttedes at g iv e Foreningen tr e Afd e lin ge r , e n fo r Kj øbe nhavn , i hv il k en Egens k ab Arbeidsgiverforeningen af r 896 fungerer, e n for Øs tiftern e og e n for J y ll a nd og der valgtes Bestyrelser for disse A fd elin ge r
En stor Melring er under Dann el se i d e forenede Stater. K a pital e n bliver 40 Mill. D o llar s , og Ring e n begynder s in Virksom h ed 1ste J a n. 18 99. D e n omfatter 11 Moller, so m dagli g m a le r 175 ,0 00 H ek tolit er e ll e r 560,000 Bu s h e ls Hv e d e.
H e n s igten med Ringen e r at k un n e konkurr e re i Europa, specielt Engl a nd, h vor ele fran s k e Møller ved Hj æl p a f et Uclførse lspræmiesystem paa tre Aar har forøget s in Afsætning fr a 2 1/2 Mill. t il 5 6 Mill. K g
Til den forest aa ende B a ger sv endestreik i Berlin tr æffer Ba ge rm es t e rne s in e Forberedelser. Et Streikefond er paa T ale og vil m e d d et allerførste bli ve oprettet, li geso m der blir ta ge t Forholdsregler i fl e r e Retnin ge r. Man er af den Anskuelse, a t Streik en ikke blir a f la n g Varighed, cia For ho ldene i Berlin st ill e r sig a nderl ede end i
v id. Poteterne har me r e og mere afløst Kornet.
Fra 1886 begynder e n rask Tilbagegang i Befo lknin ge n s naturlige Vækst I d e indre Guvernementer op h ø r e r Befolkningsforøgelsen endog a ld e les, og i de øst li ge Guve rn ementer e r Forholdet kun ubetydelig bedre. Procente n a f de Nyfødte sy n ke r, og Dødeligheclsprocenten vokser. An t a ll et af indgaaede Ægteskaber er gaaet ned siden r 88 1 Summen af de r es tere nd e Ska tt er fo r øges for hvert Aar. Antallet af H es te og Hornkvæg formindskes, og der lindes en Mængde Gaa rde, so m aldeles sa vner Tr æ kd y r.
Daarlige Høstudsigter i Austr a lien. Konsulatet i Melbourne m edde le r, a t de s id ste Uge r s vedho ld e n de torre og va rm e Ve ir har forandret Udsigterne for H øs t e n i d en Grad, at det nu n æs t e n se r ud til Uaa r. H osten er a ll erede øde lagt i flere L andsdele, og n æs ten ove rdlt vil Udby tt e t b li\·e under et Middelsaar, om der ikk e s nart kommer Regn.
Som Følge heraf er Prisen paa H vede steget med 4 Pence pr. Bushe l.
Salto mortale
Skitse af Hei111-icl1 Forster. ( Oversat fo r «Norsk Bager- og Konditortidende , )
For n og le Aar si-den b e søgte jeg l e ili ghedsvis paa en Reise gje nn em Thiiringen min Ven fra U ni ve r s itete t, Otto WLillner, eler netop var bleven H e rr edsfogecl i H. H. er en !iden, yn d ig Ravnekrog, som jeg sy nt es udmerket om, da j eg fo r l æ n ge s ide n va r bleven træt af Storstadslivet. V i st re ifede hver Efte rmidda g o m i Skove n e i Omegnen, sad om Hambur g. Afte n en ve l H o n orat ioresbordet i «E n g li sche
Kornh ø sten i Ty s kl a nd er fald t m ege t ' Hof» og g ik a lti cl hjem før Midnat. En A ft e n, da vi g ik hen oYe r Torvet i bedre ud, e nd m a n hidtil h avde turtl et ha abe. Først i Februar, n aa r al T æ rs knin g e r endt, vil man kunn e faa e n fuld s t æ ncli g Ove rsigt; men a ller ede nu kan man se, at 18 98 saavel for Hvecl en s og Ru ge n s so m for By gge t s Vedkommende h æve r s ig betydelig over et Midd e lsaa r s H øs t.
Det rus s iske Landbrug gaar tilbage . Et russisk Blad har offentl iggjort fø lg e nde Meddelelser om d e ru ss is k e Jord brugeres Gjældsforp l ig tels e r og Jordbrugsn æ ring e ns Tilhagega ng
I Løbet af 1 1 Aar er God se iern es sa mle de Gj æ ld til Ad e ls agra rbanken vokset fr a 69 Mill. til 500 Mill. Rub e l. Gjælden til Statens Kred it a nstalt e r er steget fra 2 43 Mill. til 6 8 6 Mill. Rubel, Gjælden til Aktieselskaber fra 260 til 435 Mill. og Gjælden til d e g jensidige Kr ed itselskaber fr a 7 o Mill. til 1 2 5 Mill. Ru bel. L aa n e ne mod Sik k e rhed i fast Ei e ndom er vok se t fra 5 7 4 Mill. til 1 2 4 5 Mill. Rub e l.
Me d e ns der i 1 8 5 7 saae d es 1. 1 4 Tschetv. ( = 2.1 Hl. ) pr. H ove d , varUd sæde n i 1 88 7 gaaet ned til 0.98. I ammenhæng herm e d er ogsaa Kon s u!,l pti o n e n af Korn i Rusl a nd s unket fr a 16 .3 Pud til r 3 .9 Pud pr. Indi-
Maaneskin, forbi de n pl aske nd e Fontæne, stod Otto pludselig st ill e « Du ,, , sagde han, «lad os i Aften slaa os løs for en Gangs S k yld og t age os et æg te K ru i «Baierske Hu s» L o kal e t er n y t - - men nei, j eg faa r en Id e, lad os gaa ned til «Loreley » D e r er originalt! Det maa du se! ,» H a n g reb min Arm, trak mig med sig og fortalt e mi g und erve is om denne Seværclighed. Thi det var «Lor e ley » ; ikke blot fordi Vertshuset laa afsides fra Gaden, ensomt skjult bag Akasier, ikk e blot fordi den s mukke , blonde A nn a kr ede n se d e Ø ll e t, m e n navnlig for Eierens Skyld. Han h av cle sin Hi s torie. H a n havde været Kl ow n Han havde faret vide om i Verden, havd e været h os Salomonsky og Renz, og saa h avde e n Begivenhecl revet ham ud af han s K a ld , ligesom Eft e r aa rss torm e n riv e r Tr æe t op af Jord e n. I H talt e F o lk saa s ma at o m, at Hr. lp swood i nogen Tid ikk e h av u e været «r igt ig i Hovedet »
D a vi betraadte de lave, ge m ytli ge Værel se r i «L o r el ey » , fandt vi kun faa Gjæs t e r der. 1 d e n lille Hj ø rn esofa sad Dr. S iebo ld , e n Ven af min Ven; da Anna satte Stole hen til os, tog vi Plads ved hans Bord
Dr. Siebo ld var en 1vn g Beundrer af den blaaøiede H ebe; elet mr derfor n a turli gt , a t Anna opholdt sig en Stund hos os Hun fortalte os med hemmelighedsfulcl Mine, at « H e rr e n » - d e t var Mr. Ipswood id ag var ualmindelig rar. Om Middagen havde der ,·æret Beridere paa Gjennemreise i Lokalet, hvilket havde ophidset og a n grebet ham fr yg teli g. Jeg var selvfølgel ig meget nysgjerrig efter a t gjø r e den foru nd e rli ge Mancls Bekjendtskab. V i kunde vel have s icld tt e n halv Time ved va rt 0 1, da han dukkede op bag Buffeten. H a n g ik gj e nn e m Væ re lset med s læbe nd e Sk ri dt og mumlede sagte fo r s ig se l v; da han k om i Nærheden af os, hilste h a n paa min Ven og Dr. S ie b o ld med H aa ndtryk som gam le Bekje ndt e og rnodtog min P r æse ntati o n m ed et n æsten n ecl lade n de S mil. Kort efte r sagde h a n til mi g: « D e kj ende r mig, iKk e sa ndt? » J eg sva r ecle ikk e straks. « H vo rl edes, D e kjender mig ikke? » fortsatte han. «D e t e r jo ikk e muligt - j eg er jo e n international Berornthed ! H vem har ikke seet mig, beundret mig, tiljublet mi g? Ipswood - Kl o wn e n p aa usa dl e t H es t! Jeg fik Alle til at le ved mine P ud s igheder - og saa, saa dvæ lede a ll e Blikke paa mi g i stum Æ n gste lse, saa hal sb r æ kkend e va r mine Kunststykker! ln gen li g n ede mi g.» H an gjorde e n Pause og sagde sagtere: «Hun var altid bange fo r mig - - - de t h ar hun ofte sag t til mig » H a n t a u g a tter n o g le Minuter, satte sig hen til Bordet og stotte<le H ovedet i den rystende H aa nd. « Aa, hun , hun!» s ukk ede han. Pludselig sprang han livlig op: « De har da ve l kj e ndt hende: \V a nd a, Luftens D ro nnin g. K a n D e hu s k e, hvordan hun g ik paa Linen? Hun søgte ikke Balance ved hvert kridt som de A n d r e, hun g ik med saa le tt e Trin, som om hun gik p aa den sm ukk es t e S pas e reve i. Og hun va r s muk, en Figur, so m den var me is le t, og derti l et Lokkehove<l og e t P ar Ø in e I » Og h a n h e n sa nk a tter i dybe T a nk e r.
« Har De e lske t \V anda? » s purg t e Dr. Siebold. Ip swood nikkede i T aus b e d. Hvorfor har De ikk e g iftet Dem med hende? » «G iftet mi g ?» lpswood slog en s k ra lelend e Latter op. «Jeg forgudede h e nde, j eg gjorde Alt for h e nde, hv a d j eg kund e l æse af hend es Øine. Naar hun behøvede Penge, man ge Pen ge - gav jeg h ende dem m ed Gl æ d e Du deilige Tid, da j eg tjente 30 ooo Mark om Aar e t og in ge n Sorger h avde i Verd e n! Hun leged e og spøgede med mig, hun slog mig, og hun kyssede mi g, so m elet faldt h e nd e ind - men g ift e os? Naar j eg talt e derom, lo hun mig ud. «J eg k a n da ikk e g ifte mi g med e n Kl ow n » , sagde hun , «h vad tænker du pa a , du t asse de Me lfj æs?» Ip swoo d rei ste s ig, g ik h e n til Buffeten og skjæ nk ede sig et G las Portvin. Han t ø mt e det i et Drag og ve ndt e tilbage til os H a n sad s till e et Ø ieb lik, saa slog h a n pludselig den knyttede Næve i B o rd e t m e d et Brag. « Det fo rb andede Billede! » s kreg h a n
«Hvilk e t Billede? » sp ur g t e Dr. S ie bold.
«N aa saa, det ved D e ikk e ! Hun laa 1g1en en Dag paa I s bj ørnesk ind e t, j eg ha,·de g ive t h ende , og jeg sagde i gj en til he nd e, hvor fore lsket j eg var, og h1 ·or snrn k hun var. Jeg maatte r æk ke h e nde et Spe il, og hun sag de : «J a, du kan have Ret ! Men se - Ungdomme n forgaar, og Skj ø nh ede n visn e r - jeg vilde gjerne ha ve et Billed e a f min Skjønhed, et Billede, malet af e n sto r, berømt Maler! Lad mit Billede bliv e m ale t, my darlz'ng!»
J eg o ps øg te en Maler. Jeg valgt e den, der va r m es t ber ø mt. Det var en stolt Mand, der s traks saa at sige maalt e hend e fra øverst til ned er st. Han mai ede hende saaledes, so m hun laa p aa Isbjørn esk ind et. Naa, h a n m aa tte naturligvis se paa h e nd e ved hv e rt Penselst røg, og hun g jord e ham forelsket so m alle de Andre. Jeg lo deraf. Hvorfor skulde den berømte Mal e r hav e det b e dre end Klownen m e d sit m a i ede Ansigt? Men sna rt lo jeg ikk e m ere. Da jeg e n Dag korn fr a Prøve, var hun væk væk »
H an taug atter lidt, saa talte han i gje n langsomt i Pauser og stø nn e d e : «Hun var væk ! Hun havd e so lg t A lt og va r forsvundet Hun havde kun taget
B ill edet og I sb j ø rn esk ind et med. H e le Byen talte de ro m. Naa, jeg - aa, j eg - jeg g r æd - græd h ver Na t , indtil Dir ekt ø r e n kom og sagde til mig: «Ips wood, søg Dem da e n Anden! Dere s Kun st lid er under Deres Melankoli. Folk ler ikk e mer e. Det rnaa blive anderledes , ellers k a n jeg ikk e beholde Dem! For de Peng e , jeg g ive r Dem, har jeg Lov til at forlange Noget ! »
D ir ektø r e n loved e mig a t søge efte r Wanda - og jeg ud fø rt e mine Kunststykker mer e halsbrækkende, m e r e du mdri st ig end nogensinde ! ,, «Naa , fandt Dir ek t ø re n sa a Luft ens Dronning? » Min Ven m aat t e spør ge to Gange , fø r Ip s wood sv a r ede : «Aa, hm! J eg fan dt hende, j eg! Det var i Brussel! J eg havde mit Gla n s num er ! Midt i min Produktion saa j eg hende i en Loge. - Jeg skulde h a ve kjendt h ende igj en efter halvtresindstyve Aar , hvert Tr æ k i h e nd es Ansigt, hv er Linie i hendes L ege m e va r in dp r æget i min Huk o mmelse, indbrændt so m med g loe nd e Jern. Ved Siden af hende sacl Maleren, han - for hv e m hun havcle opgivet alt, han, d er ha vcl e frarøvet mig a lt ! J eg fik Ta a r e r i 0 inene. Jeg kunde ikk e rigtig se mere H e nd es BiL 1e d e stod so m i Taage for mine Ø ine - jeg lagde ikk e Merk e til He st e n, der altid havde s in e Luner, n aa r j eg s lo g Kolbøtter gjenn e m el e brændende T øn d ebaand. Og jeg søgte ig j e n e ft e r hende - vore Øine m øcl t es -jeg st ra kt e min e Arme ud e fter be nd e -og netop udenfor L oge n , hvori hun sacl, fa ldt j eg ned og slog Hov e det mod Barrieren, saa elet knagede i Br æ tt erne. - - -Men jeg fø lte ikke noget ! Og dog sa gde man til mig , jeg var kommen til Skade, saa jeg aldrig kund e rid e i Cirkus mer e Det
ket noget, hvis j eg var bleven saa r et - men n e i , j eg b efa nclt mig vel, som o m Hesten stad ig styrtede afstecl med mig g j e nn e m Manegen, so m o m jeg e nclnu bestandig slog de n den ene Kolbøtte efter de n ande n gjen n em ele bræn den de Tøndebaaml - hallo - heh oppla - h a ha ll o - hoppla - hoppla - h o ppl a. » Og mede n s den lill e, graa ha arede Mand, der pludselig va r blev en forfærd e li g ophiclset, udst ød t e Cirkusraabene, gav h an s ig til a t galopere omkring i Stuen, som om h a n va r gal.
Dr. Siebold saa maa ske mer e i denne Parohysmus end vi L ægfo lk. Han g ik hen til den Rasende og sag d e til ham med true nde Stemme: «Nu e r det nok! Forhold D e m ro li g! »
« Hv a d , rolig? Ser D e da ikke, at He_ s t e n ga lop e r e r? Hv orda n den styrter afs t ed , o, h Yilk e n Fryd; H e - hallo - hoppla - h op pl a!»
Doktoren gik n ær me r e h e n t il ham Men i samme Ø ieb lik løb l pswoocl m e ll ern Bene ne paa ham, og S iebo ld , den sto r e, sterke Mancl, Jaa, saa lang han var, paa Gulvet, fø r han a n ede elet.
Kl ownen l o høit, og saa g ik elet videre i Galop «H a ll o he - h opp l a! » Over Borde og Sto le, saa Ø lg l assene klirrede og faldt paa G ulv et. »Hoppla, hoppla! » Og saa h e n h en til Vinduet, hv o ri g j en n em Maan e n sk inn ede ind «Der -· der er det bræn_ dend e T øndebaand! He - hoppla! » Og før vi kunde forh indr e elet, sl og han en forfærde li g Kolbøtte gjennem Ruclerne.
Vi fa ndt ham med knuste L emme r n e de paa Sten broen i Gaa rd e n.
Hvorf~r h avde ogsaa d e n dumm e Klown el sk et Luftens Dronning? »
Forskj elligt.
En rædselsfuld Begivenhed har nylig tild raget s ig i Lond o n. I et Bageri ihj e ls log en tys k Bagersvend ved Nav n Johann Sc hneid e r s in Arbeidskammerat, Konrad Berndt, der ogsaa var Tysker, og skjøv den Dr æb t e ind i d e n g l oen de Bagerovn. Herund e r blev han overrasket a f Mesteren, h vo rpaa Uhy r et ve ndte sig m o d denne. Da Mes ter e n raabte paa Hj æ lp, to g Sc hn e id er Flugten, m en blev straks fakket.
Det op lys t es, und e r Forhørene, at Morderen ikk e, so m opgivet, h e d e r J o h a nn Sch n eider, m e n sandsynligvis J o hann Mandelkow og er P ola k af Fødsel. H a n ba r ogsaa ben y ttet s ig a f Navnet Joh a nn Ri ec ke rt s Man antager ganske sikkert, at her foreligger et simpelt, overlagt Rovmo rd. An gj æ lclend e havd e e ft e r Udaaclen trukket sine Støvler af og li ste t sig op Trapp e rn e til ø v 3r ste Et age, hvor h a n havd e gjennemsøgt V æ r e lse rn e Da saa Mesteren vaagnede og kom ud, gj e mte ha n sig i den mørk e Trappe og ful gte derefter Me s ter en paa Ho se l æs t e n n e d til Bage ri e t i den H e n s igt at se nd e ham sa mm e Vei so m va r no ge t Snak! Jeg maatte dog hav e mer- Bernclt.
Sagkynd ige Folk m e ner, at e t menne· skeligt L ege m e i kort Tid Yilcle forkulles i e n Bagerov n, og at kun nogle Knogler vilde blive tilbage, som ub emerket kunde fjernes. Man a nt age r, a t Berndt rn aas k e endnu va r ili ve, ela han b lev ka s tet ind i Ovne n. Bagermester Rosz har holdt sit 13age ri lukket, si<len Mordet bl ev begaaet; men s tor e Menneskeskarer har i de s id ste D age staaet ucl e nfor og forsøgt a t se ind i det Indre. Ro sz ag ter a t rive n ed sin Bagerovn og sæ tte op e n ny, hvorefter han vil fortsætte Forretnin gen paa samme S te d; m e n Sp ø rgsm aa le er, om det vil gaa.
Maltekstrakt kan h vemso mh elst tilbered e se lv, dersom m a n i agttage r følgende R ece pt: Til 5 Lit er Malt ta ge r m a n en Bøtte Va n d og lad er Blandingen st aa Na tten over. Dagen derpaa koges denne l a ngsomt i 6-7 Tim er og held es der e fter i e n ren Pose, saa at Maltsaften kan rinde af; - d e n bør ikk e 11 dp r esses Derpaa lade r m an den afs il ede V ædske koge ga n ske sagte e ll er rettere fordunst e i yclerl igere 6 Tim e r , indtil Resten li g n e r e n tynd S irup og faar e n sødag ti g Lugt. Naar Ekstrakten er a fkj øl e t , fyldes den paa Flasker og kan saa bruges udr ørt i Ø l eller M e lk
Hjemmelavede Parfumer. Gode og paaliclelige Recepter til Pa rfum er er meget va nske li ge at e rhold e. ecle n staae nd e e r a ll e provede og har g ivet udrn e rk ede Resultater.
Ti l Rosen essem b lander man lige Dele Ro se nolie og Ro se n geran ium so li e og opløser af de nn e Blanding 4 Gram i en halv Liter r en Spr it.
Til Benzoeessens 50 Gram Ben zoe h a rpiks, til Violessens 2 5 o Gram Violrodpulver, til Vanilleessens 2 5 Gram Vanille, alt til en h a lv Liter Spr it.
Substanse rn e b ør pulveriseres saa fint som muligt og s taa i Spriten - som maa væ r e af a ll e rfin este So rt - paa et va rmt Sted, r it 2 U ge r , og o mrystes daglig
Til «l1 v id Ros e» tag e r man: 4 Dele R osenesse n s, 2 Dele V iolesse n s og 1/ 2 Del Pat c h oul ie kstrakt.
Til «11yslaaet H ø »: r25 D el e Tonkaesse n s, 30 Dele Myskeess e n s, 30 Dele Benzoeessens, 30 Dele R ose n esse n s, 1 Del Rosengeran ium, 2 Dele Bergamotolie og 30 Dele Sp rit.
Ti l Essbouquet : r 2 5 D e le Rosenessens, 30 Dele Ambraessens, 60 D e le V iol esse ns , 8 Dele Bergamotolie og 6 Dele Cit ro n o li e.
Til Heliotrop: z 5 o Dele Vanilleessens, 125 Dele Ro s enessens, 1 Del Orangeolie, 60 D e le Ambraesse n s, r 5 Dele Zibethessens, r Del Bittermandelolie og 60 D el e Sprit.
In g r ed iensern e bør omrystes godt o g filtr eres gj en n em Filtrerpapir i e n licl e n Glastragt, saa at Væclske n b lir fuldstændig kl a r.
Formegen Varme i Værelser er oft e Aarsag i Snue og Katarrer. Et Værelse b ø r a ldri g være va rm e re e nd I 8 høist 20 Gr. Celc iu s; hl'acl der e r ove r dette, er af det Onde.
Werner & Pfleiderer
Canns tadt - Wurttemberg.
Be r lin - Wie n - London - P aris - Moskau - S aginaw U_ S A. 7,;-,~ CW' Fuldstændig~0 ~ndredninger
rk e Bagerier , Conditorier , Cakes, Biscuit-, Deigvare- og Conserve-Fabriker. - >- Patenteret alle La nde 81 allerhøieste Udmærkelser, deraf 7 Hæderspriser. --<-
Etages IJanlJ>ba ge l'ovn , nd e n dtr æk.
Specl'al1'tet ', un·1versal Ælte- og Blandemask"1ne for all ~ Sorte r 13rødd eige , Konditord c ige , Kjæx og Biscu i t , Houuiugkage, Marz1pan , fra g ant Chocolade, Nud ler , Mac ca ro111 et c e t c
D B for alle Sorter Bageruarer med fast Herd og Udtræ knin gs- H e rd, amp- agerovne r , passende fo r de mind s t e Lokaliteter.
Dei g ya) se - lJcl stiknin gs mask in er - Nml e l- og J'llaccaronip r esser - Sigtemaski ne r. - Deigdelings ma s kiner - Tabl ette pre sse r for Conse rvin gChocolad e- & Cacaofabrike r. - Bagerfrauge. - Transporbabl e Tobb e - & Brodstan dere og alle ovr ige Bag e rir edskaber. -~tit Talrige Reference r i Norge staar efter Ønske til Tjeneste * ';-•-
H. Willumsens
Melforretning
- ~ eta b l e ret 1 62 8}-anb c falcr fra La ge r amerikansk, tysk og ungarsk Hvedemel sa mt Rugmel i a 11 e Nu m er e.
Æg
nor s k e og d a ns k e (p res erv er ede· for Vinteren) en gros hos
Te!f. Sem. & Mehl, 655. Chri s tiania.
Th. 1-'folst
Specialforretning for Bagermaskiner og Inventar.
Kultorv 3, Kjabenhavn K. Forl a ng min nye K atalo g, der t il sen des gratis og franco.
Averter i "Rager- og Konditortidende" Bao·cricienuomme t il Salg ell er ellliiiiliilil!III:> Bortleie
Honning.
Holstensk H onning
Cuba Honning i Blikboxe California Bloms terh onning I Cocus, t o rrede & friske Æbler
s aMe s bi lli 0 • t ho Kachelmacher & Bøhmer, S ten ersgade11 16.
Stavanger Presgjærfabriks PRESGJJER anbefales.
Bjølsen Valsemølle.
Daglig Produktion 175, 000 Kg. Kronerugmel.
Ab onne r paa ,,Norsk Bager- og ·Konditor-Tidende".
S
, Presiden
Ma nge Kj ø b e r e a f Mel
WASHBURN, CROSBY COMPANY,
... ~e r ehanf ~ illers . . . OPERATING THE ORIGINAL WASHBURN FLOUR Mlll/NG PLANT.
MADE IN MINNE A P OLIS AND SO L D ALL OVER THE WORLD. M jnn eapofjs, M jnn .
K va li t et N o. 1. Gold Medal. K va litet N o. 2. I mpe ri al. Kv a lit e t N o. 3 S n ow D r op.
A
a
ives min ds t li gesaa m a nge fo r s kj e ll ige Sort e r H ve d e m e l so m fra E uro pa, og s om ma n nu s ige r « Amerikansk Mel », kund e man m e d li gesaa fol d R e t s ig e « Europæisk Mel ».
I d e for s kj e lli ge St a t e r i Am e rik a d y rk es og fo rm a les h ø is t «Haa rd Vaarhvede » - «Blød Vaarhvede » - «Haard Vinterhvede » fo r s kj e lli ge So rt e r H vede, h vo r a f ka n n æv nes: « Blad Vinterhvede » , _ og a f hve r a f di sse
H oveds ort e r g ives att e r man ge V a riation e r , No. 1 , No. 2, N o. 3 osv .
S e lvføl ge lig e r Me le t li ges a a fo r s kj e ll ig t a f Kv a litet o g U ds ee nd e, idet haard Vaarhvede giver det absolut kraftigste , bedste rundmalede Mel , so m ove r a lt for e tr æ kk es, og so m und e r n o rm a le Fo rh o ld be tin ge r d e h ø ies t e Pri se r i a ll e s t ø rr e Ma rk e d e r , m e d e n s Vint e rh ve d e n so m b e kj e ndt g ive r e t Me l, d e r er hv id t og s mukt a f Udsee nd e, m e n paa la ng t n æ r ikk e saa kr a fti g t og - u ag t e t d e n m ege t billi ge r e P ri s - e i saa fo r d e lag ti g t i B ru g Vi formaler paa vore Maller ca. 22 Millioner bushels Hvede pr. Aar af de kostbareste Sorte r af « No. I haard Minnesota og Dakota Vaarhvede », som vi erholder direkte fra Farmerne gjennem vore 150 store Kornmagasiner i Minnesota og Dakota.
H ve r H øs t fy ld es vo r e K o rnm aga.s in e r m e d b e d s t e K va lit e t e r a f A ar e t s H vede høs t . S aa ledes e r v i s ikr e t vor t Be hov a f H vede fo r Aa r e t og e r ikk e h e nv is t til se ne r e a t kj øbe H vede h e r og der, e ft e r so m Pri s e n er billi gs t E nh v e r v il fo r s t a a, hv ilk e Be tin g e lser v i de r fo r h a r fo r a t k unn e leve r e a lti d ensa rt ede Kva lit e t er Me l.
V ore b e rø mt e I Cva lit e t e r : « Gold Med al », « Imperia l» og « Snow Drop » til svarer , fra Am e rik a , hva d d e t un gar s ke Me l e r fra E ur opa, m e n e r soga r k r a fti ge r e e n d d e tt e Vo rt Me l m aa ikke fo r veks le s med a n de t saak a ld t : Amerikansk ru ndmal et Mel », fo rm a le t a f V int e rh ve d e e ll e r bl ød Vaar hvede.
E nh v e r k y nd ig Kj ø b e r bø r v æ r e op mæ rk so m h e r paa og ikk e lad e s ig v il d led e a f Be n æv n e lse n « A m e rik a ns k run d ma le t Me l » ; th i d e r k a n væ r e li gesaa s t o r F o r s kj e l paa K valit e t e n a f Me l, s o m de r e r paa e n g am m e l V indm ø ll e og de t s t ø r s t e, m es t mo d e rn e Mø ll e -E t a bli sse me nt i V e rd e n Li g e le de s b ø r ma n være op m æ r kso m paa, a t e nh ve r Sæk og e nh ve r L æ rredspose a f vo rt Me l e r s t e mp le t med de t in d r eg is tr e r ede K va lit e t s mæ rk e og vo rt fold e F irman av n
æras/Jburn, _erosby ·e o. Mjnn eapo/js, Mjn n
All e Meddel else r ve dl< o mmencl e Blad e t se nd es til Exp e diti o n e n , U niv e r s it et sgad e n 8 - Trykt h os Mo r te n J o h a n se n , C hri s ti a n ia.