UDGIVET AF
BAGER-FOR ENINGEN, CHRISTIANIA.
N Q,- 22. 2 6. NO VE 1\1 BER 1 8 9 8 1. AARG.
Bladet udk om mer 2 Ga n ge maanedlig og koster Kr. 2.20 H a lvaaret in de n I Annonceprisen er: For r a 2 Ga n ge 20 Øre, fo r 3 a 5 Gange r 5 Ø r e, for Skandinavien,. u de n fo r Skandinavien Kr. 6.oo aarlig. Bladet ka n besti ll es i Ex- 6 Gange og derover 10 Øre pr. Ga n g enspa ltet Pe t itlinie e ll er dens Plads. ped1t1onen, U 111ve r s 1tetsgade n 8, e ll e r paa n æ rm este Posta nsta lt. A nn o n cer fo r a n Texten be t a les dobbe lt.
Te I e fon 3 3 7 k.
AUG.
Guldmeda1j er. Telegrafadr.: Pellerin.
PELLERIN flls
C; :h:ri iii aum i a Sm0 Ff a b rike
& Co.
Fineste Margarin f o r T ffelbrug og Bagerier .
fra HUNGARIA VERE INIGTE D AMPYMUHLEN AOTIENGESELL OHAF T (forb en: Den U ng Alm Creditbank s For enede Dampmoll er) anl.Jefa le so m det bed ·te Mel ti l fin er e B ag værk.
Skippergd. 17 c Christiania.
Bjølsen Valsemølle. Daglig Produktion 175,000 Kg. I rundmalede Hvedemel -== Kronerugmel. er
Det bedste
Telefon 2929 HV e d e m e I Telefon 2929. Unga rsk , runclm & finmalct. ame rik ansk, tysk, dansk & nor k i de bed te Kva li teter anbefales af I. Ødegaard &. Co., Prinsens Gade 2 c.
Fin ga mmel Jamaica og St. Croix Rhum hos
P. A. LARSEN, KRA. I P.A. LARSEN' 8 VIN E.
Bagermesternes Landsmøde i Bergen ( Forts. fra 1r 21. )
Da ingen forlangte Ordet om Sagen i s in Almindelighed, gik man over til Behandling af Lo vfo rslagene s enkelte Paragrafer , idet Bergens-Forslaget refereredes paragrafvis.
§ I.
Dirigenten gav en Udredning af Fors kjellen mellem den gjældende Lov og Forslage t, ved hvilket væsentlig opnaaedes, at der ikke lagdes Hindring e r iveien for Bagermesterne s personlige Arbeide.
L. A. Ellingsen, Kristianssand S., fandt, a t der burde tilføies foruden «e nhver, eler driver Bagernæring» «e nhv e r, eler fores taar Bageri bedrift »
Det af Kristianssancls Bagerforening inc\lever ede Forslag var ud a rb e icl e t, før de modtog Bergensernes Forslag, og viste sig, efterat det s id ste forelaa, i det væsentlige ove rfl ød igt.
Aug Olse11, Kristiania, ansaa L ove n s nu væ rende Forbud at være h eld ig, væsentlig a f Hensyn til Konkurrancen fra de mindre Bedrifter, som vilde optage Arbeidet Søndagen, hvis Tillac\ e lse gaves, hvad der vilcle virk e uh eldig for hele Faget. Tilladelse til at optage Søndagsarbeide for den enke lt e vilcle lede til us uncl Konkurrance; h an v iIde derfor holde paa den gjældencle Lovs § 1.
Brynildseu, Bergen: Hvad mener Krist iani a-Rep ræse ntant en m ed Sø nda gsbag nin g ? Efter Loven har man ikke Adgang til at have s in Butik aaben Srmdag Formiddag.
Aug. Olsen : I Kristiania er der ikke nog e t Forbud mod Handel om Søndagen i Bag erb utik e rne ; man sælger frit h e le Snndag e n
Arbeide for at unclgaa Bagning om Søndagen.
Anton Pedersw, Stavanger, troede ikke, elet nytted e at henvende sig til Mync\ighec\erne, saa forskjellig Opfatningen mellem Juristerne var.
Brynildsen forespurgte, om elet var Meningen ogsaa for § 2's Vedkommende, at Mesterne ligesaavel som Svendene skulde negtes at arbeide.
Aug. Olsen bemerkede, at elet ikke var Meningen, at Mesterne skulcle hindres i andet end Søndagsarbeide; han kunde godt slutte sig til, at Mesterne fik Lov til at arbeide indtil en vis begrænset Tid, til f. Eks Kl. 8 Lorclagaften.
E-Iaakon Han sen var enig i, at Mesterne fik arbeide efter Folkene og gjøre færdig Bagningen f. Eks. incltil Kl. 8.
J olta11ncsen, Aalesund, holdt paa, at Arbeidet for Mest e rne gaves frit. Der var in ge n , som drev Brodha.nc\el i Aalesund, der kunde tænkes at k o nkurr ere saalecles som n ævnt i Kri st iania. Arbeidstiden var nu for kna p om Lørdagene.
Erdalt! kunde gaa med paa Arbeide for Mesterne inc\til Kl. 8 Lørdagaften.
Jordfald, Kristianssund N., vikle helst ha ve ubegrænset Arbeidstid for Mesterne, saal e d es som i Bergensforslaget, el a eler ing e n Konkurrance var hjemme hos dem, men kund e dog gaa med paa Begrænsning til Kl. 8, hvi s Ubegrænsning v iste s ig uheldig andre Steder. B1p1ildse11 fanclt, man kund e sætte Tiden fra 6 til 9 Lørdagen for Mesternes Arbeide. Aug. Ols en antog, det gjaldt at redde elet paabegyndte Arbeide, og fandt 7 eller høist 8 dertil tilstrækk e lig ; tidligere ha vele man Lov til at arbeid e t il Kl 9, før Bager -
Erdaltl, Kristiania, kjendte flere Bagere, loven kom. som bagte isæ r Hvecle- og Wien e rbrød til Salg om Søndagen, før den nugj æ ldende Lov kom; det vilde d e rfor være uheldigt, om Mesterne fik Tillad e lse til at bage om Søndagen, cia Politiet ingen lndskriden gjør. I Kristiania aabner man Butiken, naar man vil, og handler hele Dagen.
D i rigente11 antog, at Grunc\en til ele uheldige Forholde i Kristiania maatte tilskrives Politi ets mangelfulcl e Indgriben. H e lligdag sLov e n vikle hindr e lig esaave l Bagning so m ethvert andet Haanc\verk om Søndagen.
Haakon Hansm, Kristiania, oplyste, at Konditorierne havcl e Tillaclelse til at sælge Sonda.g Formiddag. Der var ing e n Adgang for Politiet til at hindre Konclitorierne i Salg og Arbeide om Snnclagen.
Ellingsen oplyste, at fl e r e Konditorer i Kristianssanc\ var mulkterede for Helligbrøde paa. Grund af Salg Sonc\ag Formiddag.
Wold, Trondhjem, fanclt det utillacleligt efter Loven, at Salg i K ond itorier fandt Sted om Søndagen.
.ffl)'nildsen anbefalecle en Henvend e lse til Politimesteren, om Søndagssalg var tilladt eller ikk e.
Erdalt! fandt el et heldigst at holde paa den gamle Lov om Negtelse for Mesternes
Anderssen , Trondhjem, talte sterkt for den personlige Fribed, holdt paa Bergensforslaget. Tal e ren var selv mulkt e ret for Helligdag sb rød e, fordi han havd e arbeidet, efterat Folkene havcle sluttet.
EI. Ha11sen fremholdt, at Bagerne havc\e sin egen Helligelagslov, som falc\t sammen med Bagerloven, og vilcle, særlig af Hensyn til ele gam le Mestere, som ikke selv kunde bage, at der skulde være en Grænse for Tilla.dei se n for 1esternes personlige Arbeide.
D irige nten fr e mholdt ste rkt Kravet paa. personlig Frihed.
Rolfsen , Kristiania, iandt, man maatte kunne have Tid nok m ed den nu satte Frist, fra Kl. 2 til 6, d. v. s. 16 Timer; det eneste, so m kan s ke bur le gjøres, var at r edde el et paabegynclte Arbeide, og dertil var en Frist til Kl. 7 i.t 8 nok. Man burde ikke bede om mere , end hvacl eler kunde tænkes opnaa el igt.
Anderssen t a lte i gj e n for personlig Frihed, som ikke skulc\e «bede s » om.
Joltannesm var ligelecles absolut mod ethvert Inc\ gre b i den personlige Fribed, som han fanclt, i Forhold til andre Haanclverker e, urimeli g indskr æ nkec\ es for Bagermesternes Veclkommencle.
Brynildsen fanc\t at kunne støtte Kristianiaforslaget; d e r burde ikk e rides for sterkt paa Sporgsmaalet om den personlige Frihed.
Bastrup, Kristianssand S., fremholdt, at den samme Ret, som gaves l\'lesteren, ogsaa burde giv es den, som forestaar e t Bageri; han n æv nte f. Ek s Enker, som lader sit Brng bestyre af en M este r sve nd.
Brynildsen fandt, at man burde betænke sig paa Bastrups Tillæg, som ikke tiltalte ham. I det af Bastrup n æv nte Tilfælcle vilde nok Domstol ene vise Konduite og ligestille Bageriets Bestyrer med Mesteren.
Uliclt, Kristians s unc\ N., vilcle holde paa B e rg ensfors la get; han kuncle ikke gaa med paa lnc\ sk r æ nkning for '[esternes Vedkommende.
Brynildsen og Aug. Olsen t a lt e for Begrænsning ogsaa for Mesternes Vedkommende. Dirige11te11 talte for fuld Fribed.
Jol1an11e sen kunde efte r de moc\tagne Oplysnin ger inc\gaa I aa at sætte Kl. 8 i.t 9 so m Grænse.
B1y11ildsen fremsatte saada nt Forslag:
§ 1. Al Brndbagning ska l Yære forbudt paa Søn- og a ndr e Helligdage, disse r egnecle fra den foregaaenc\e Dags Aften Kl. 6 til vedkommende Søn- eller Helligdags Aften Kl. 1 2.
Sur- og Hævlægning samt Ovnsfyring kan foregaa for Kl. 1 2.
Forbud bestemmelsen ska l ikke ha ve Anvendelse paa Bagermesternes personlige Arbeide paa Lordag- e ll e r anden Helligaften indtil Kl. 8 Aften.
Vedtoges enstemmig.
§ 2.
Aug. O/sw bemerkede, at l\Ieningen med d e n nugj æ ldende Lov var at hindre Nydelsen af ferskt Brod om [org e n e n; dette var Menin ge n, eft e r hvad T a leren havc\e hørt fra Storthingsmænd. Udkjo ringen i Kristi a nia skeede først, naar det ferske Brød kom. Kjøreren gaar og c\ri, er til langt nei paa Formiddagen Han tro ede, at U c\vic\ning til Kl. 4 om l\I orgene n vilc\e gaa igjennem, hvis eler var Enighecl over h ele Landet derom. Vistnok k om man in c\ paa Spørgsma.alet om Natbagningen; men han troec\e ved kun at forlange Kl. 4 is t ede tfor 2 - 3, so m nødvencligt for at kunne blive færdig til Kl. 7, at kunn e paaregne Imnclek o mmenhecl hos Statsmyndighec\erne. - Typograferne f. Eks. arbeidede om Natten, og dog va r Brød mere n øclvendig t for Publikum end e n Avis. B1 y1tildsm kunde ikke folge KristianiaMesterne i dette; det var foafængt at gjenoptage elet gam le I a t a.rbe id e. Svenclene m aat te, hvis man skulc\e begyncle Kl. 4, gaa hjemmefra Kl. 3. Forlangendet om Kl. 4 vilc\e ikk e vinde Publikums ympathi Begyndte man Kl. 4, vilcle Publikum paany forlange alle Brødsorter ferske i d e n tidlige Morgenstund, hvilket nu Publikum for en stor Del var afvænt med. Allerede under Lo ve n af 1885, da man begynclte Kl. 3, maatte Gjæren ødes og Arbeidet forceres for at tilfredsstille dette Publikums Krav, end-
m ere n aa r Arbeidet skulde begynde Kl. 4. Det vilcle desuden paaføre større U el g ifter , f. Eks. med Gjær. Man vilde opnaa ligesaa meget med Bergensforslaget, som tillader, at ele forberedende Arbeider paabegyndes fø r Kl. 6. Naar fulclt Arbeide da kan pa abegynd es , vild e man vinde paa dette fremfor den æ lrlr e Ordnin g Taleren var fuldt opmerksom paa det Sp ile! af Arbe id skraft blandt Bu tik- og Kjorerpersonal e, som nu fan rit Sted ; men m a n kan ikk e vente at vinde igj nnem ved et saadant Tilba ges kridt som af KristianiaRepr æse nt ante n foreslaaet; h an anbefalede Bergensforslaget, som er det m este, der kan ventes gjennemført.
Dirige11 tm udtalte sin Tilslutning til Brynildsen.
Aug Olsen bemerkede, at Erfaringen fra Kristiania er d e n, at dagsgammelt Brød ga.ar ikke, kun fer kt. Man kj ø rer ikke ud uden med ferskt Brod; Kravet paa ferskt var st igende, og l:'ublikurn v il nu have Brødet varmt.
Brynildsen hawle den mo<lsatte Erfaring fra Bergen Det Yar nu lettere at faa fuld Pris for gammelt Brocl en<l for.
Jol1a111 1esm fandt det meningsløst a t forla n ge Kl. 4; derved vil man ikk e opnaa nag et; m en meget vilcle være vundet ved Bergensforslaget, hvorved alle Forbe r ede lser var færdige Kl. 6 ved Begyndelsen.
Mt111c/1 , Fredriksstad, holdt med Kristianiam este rne. l Fredriksstad h avde man ege ntlig tænkt at gaa endnu længere Taleren anbefalede ogsaa dobbelt S æ t Folk, saaledes som ved andre Bedrifter.
Ellingsen ansaa Begyndelse Kl. 4 for fuldt ud Natarbeide; han antog, at det vild e være vanskeligt nok at opnaa Bergensforslaget; men d e r ved var meget naa e t. Man opna::tede intet ved at forlange mere.
N. Olsen , Stavanger, fandt det underligt, at man vil de forlange Begyndelse K I. 4; det vilde da s iges, at int et va r lært og int et glemt. Den eneste Dag var Mandagen, da man kunde begynde tidligere. Om v i ønskede at begynde tidli gere, vi ld e Svende n e ikke gaa med, og da stod vi eler. Kristianiamesterne folte sig kanske trygge, fo rdi de havde se ir et Stre ik en.
Haakon Ha11se11: Vi h avde dog lært naget; v i har folt paa vor økonom iske Stilling, hvad d e r e r fr a taget os Kristianiaforslag e t var ligefr e m et Kødskrig; alle Udgifter stiger, vi maa bruge dobbelt saa stort Material e , og dog ligger det ubrugt halve Dagen. Vi vil gjerne unde Arbeiderne 1 o Timers Arbeidsdag, naar vi bare kan faa Brod tidlig ud. - Hidtil forelaa ingen sam let Fordring fra Mesterne, men kun fra Svendene; hvi s Kravet kom enigt fra hele Land et, vi l de elet ikk e synes urimeligt. Det var ikk e Overmod, fordi om vi havde s~ ir et i Streiken; men vi kan legitimere fra vore B0ge r , at vor Forretn in g kræver tidliger e Begyndelse. B1y,1ildse11 fanclt det urimeligt at begync\e
92 advaret mod dettes Optagelse i den nye Lov som uretfærdigt mod de mindre Brug. Forstod ikk e den Betydning Kristiania till ægger den tidligere Begynclelse. Økonomien vil forværres ved tidligere Regyndelse. Bergensforslaget var den praktiske og bedste Forandring.
Erdaltl: I Kristiania maa vi have Brødet færdigt til Kl. 8 ; i Bergen mr det t id snok med Langebrød til Middag. Der var in ge n Fordel ved Bergensforslaget for Kristianias Vedkommende for Brødbagningen, m e n kun for de finere So rt er. f/Vold talte for Bergensforslaget.
Ar~!{- Ols en : Brodkjorern e klager nu over at sku ll e tage rbeidet om Aftenen, fordi Svendene begynd e r senere om Morgenen; det vikle lette for Kjorern e, hvis Brødet blev tidligere fæ rdigt, idet de da kunde kjøre tidligere ucl og slutte tidligere om Aftenen. Hvis man paapegede dett e for Statsmy ndi ghederne, v ilcl e disse se, at der var and r e, hvis Arbeide vilde lettes Yecl, at man begyndte tidligere. De burde se, at elet ikke a l ene var Svendene, hvortil H ensyn burde tages.
U/ic/1 fandt det unødv e ndigt at begynde Kl. 4; talte for Bergen forslaget.
R olfsen var en ig i at være varsom. Han forstod imidlertid ikke, hvorfor man skulde bruge m e re Gjær ved, at man begynclte tidligere, da man netop brugte mere, jo smere man bcgyncler. Hans Forretn in g var gaaet meget tilbage ved den sene Begyndelse Folk bruge r ikke de finere Sorter, som tj e nes paa, men tager heller en Lunch, naar man va r kommen paa Kontoret.
Brynildsm: Hvis der skulde begyncles tidligere, vilcle det bliYe til, at vi skulde hav e alle Brødsorter færcli ge til Frokost og maatte ofre mere Gjæ r, da alle .Folk isaafal d vil have ferskt B r ød til Frokost; nu renoncerer mange paa elet fer s ke Brod.
Jl!fartens, Bergen, va r en ig med Rolfsen 1 i, at de fleste Folk nu benytter Surrogater, og beklagede, at man ikke kan tage kridtet fuldt ud; men man maa ikke gaa for langt. Han troede at opnaa saa meget ved Bergensforslaget, a t man bo r hold e paa dette, da man derved kan skaffe Frokostbrød til Frokost.
Der voteredes over Klokke s lettet med el e t Resultat, at Kl. 6 Yecltoges med 20 mod 7 Stemme r (i Moclsætning til Kri st ianiafor s lag et om Kl. 4 som Begynclelsestid fo r Arbe id et). De 7 var Repræs e ntanterne fra Kristiania, Drammen og Fredriksstad. (Forts. )
Kristiania.
Ved Haandverker-Sangforeningens 50-Aars J ubilæum 2 ode ds. tildelte s bl. a. Ragermester E. Eliassen, Indehaver af Jordans Bag e ri '-' ' Konditori, Sangforeningens Medalje af iste Klass e i Gule! , ligesom Konditor Johnsen fik Foreningen s l\Iedalje af 2den tidligere om Mand age n Omskifte var ikke Kla ss e i ø lv. praktisk gjennemførligt. Tal e ren havde al le rede ,;,
Naar m a n t ager en dansk eller tysk «Bager og Konditortidende» i Haanden, maa man først og fremst lægge Merke til de utallige Indberetninger fra de forskjellige Byer rundt om i Landet, som har feiret sine respektive Foreningers Stiftelsesdage, samt andre Inserater o m forskjell ige Slags Sammenkomster. Der er spa ltelange Festberetninger i hvert eneste Blad, og man faar det Indtryk, at Kollegaskabet e r meget udviklet dernede, og Sa nd sen for det Selskabe lige overmaade stor. At disse Sammenkomster vistnok har en baa de sty rk ende og dannende lndflydelse , turde Yæ re udenfor al Tvil. Man kommer ikke samme n bare for at drikke og pokulere, men L a ugsinteressern e droftes, og man lærer hinanden nærmere at kjende; der udvikler sig Ve nskab sfo rhold, og n aar naget truer Standens Interes er, vil man være vis paa talrigt Fremmode i Foren in gen Her i Kristiania kommer man kun sammen, naar naget sæ rligt skal drøftes, og sel\· ikke da faar man et anstæ ndigt Flertal. l Provinsbyerne er Sammenkomsterne Yistn ok endnu sje ldnere, i det mindste tilflyder der sjelden eller aldrig RedaktioMn af dette Blad naget Bidrag i saa Henseende. i\Ian faar nærm es t Indtryk af, at der rundt om kring i Landet sidder en Bagerstand, som er «sig selv nok » , som hverken øns k er Forandringe r i de bestaaende Forhold eller nye Impulser udenfra.
Det e r muligt, vi ta ge r feil - m en gjør vi det, saa vil vi være rnre Kolleger t aknemmelige, om de vil lade os elet vide og paa sam me Tid lad e Rcdaktionen tilflyde lidt mere Materie!, end hidtil har været Tilfældet.
Som Eksempel paa, hvad vor Kollega «Allgemeine Backer- und Konditor-Zeitung » har at opv i se i s it sidste Nume r, kan vi hid sæt te :
Ber e tning om femte entra l-Forbund sdag Metz, 6 1 / 2 Spa lt e lang, med ikke mindre end 4 Sange. hvoraf vi gjeng i ver en i fri
Oversættelse:
D en glade Bager.
}Ielodi: Den evigglade Kobber smed
Her sidder vi i Vennekrecls, Hv e r Mand saa frank og fri, Og t æ nker alle: intetsteds
Er som et Bageri !
Og selv om Publikum er v r ang
Og jamrer: «Li det Brød! » \'i trøster os med Vin og Sang, « Det har vel ingen ød ! » Tra-la - la-la-la
Tra la-la-la - la - la ---la. : 1 :
En Bager stræver s andelig
Udi s i t Ans igts Sved, Før e nd han bl iv er saa pas rig,
At han kan lægge ned
Sit Kj æv le og si n Arbeidsdragt
Og gaa paa Restaurant
Og drikke Seidler uforsagt
Til Beaf, Chateaubriand.
1 Tra-la-la osv.
Men ofte er vi ild e lurt,
Naar Str e iker bryder ud,
O g , sandt at sig e , e r det surt,
Naar Me s t erfar maa ud
O g tr æ kke i den h vid e Dr ag t,
So m h a n e r v okset fr a ;
Thi «B o rg erme s ter » har han la g t
S ig til - d e t e r e i bra !
Tra - la - la osv.
Men b o rt med m ø rk e Tanker nu ,
Fy lcl Gl ass en e til Br e d!
Og la d os sk aa le , j eg o g du,
O g s kyll e So r ge n n e d!
E t Hur ra fo r \·o r kj æ kk e St a nd
M e d Lun g er s fulde Kraft !
E t Hur ra for v ort F ø deland,
Og e t for Dru en s Sa ft !
Tr a- l a- la osv.
Por s grund.
Hr. R e d a kt ør ! In cl s e ncl t.
I «No r s k Bage r - & K o ndit o rtid e nd e» for
3 1 te O kt o b e r s t aa r e n o ti s o m e n ga mm e l
Bage r sve nd , so m ha vd e a rb e id e t i sa mm e
B age ri i Mo ntj o ie i Pr e usse n i 3 5 A a r.
D e t e r imi d le rti rl ikk e b a r e i U dl a n de t , at saacla nt indtr æ ffe r ; vi h a r li g n e nd e E k se mpl e r h e r hj e mm e paa, a t A rb e id er e fo rbli-
v e r pa a samm e St e d i A a rr æ kker.
Sa al e d es e r de r i P o rsg rund s B ag eri i
l~o r sg rund e n Sve nd, el e r h a r a rb e idet sa m-
mes t eds i 3 5 Aa r. H a n bl e ,· fo r e t P a r
Pri se rn e , har d e t l a nge U dsi g ter med , om den i d et h e le tag et indtr æ d e r i denn e K a mp ag n e
U dlao det
.
Ild s tillingen i W i en.
Aldri g har ve l no ge n Sp ec ial- U d s tillin g vundet saa almind e lig Anerkj e nd e l se so m
Ba ge ri- o g K o ndil ori- U d s tillin ge n i Wi e n i
So mm e r. D e nn e U d s tillin g v ar e t L e d i den stor e Indu s tri-Ud st illing , so m afh o ldt es i Anle dnin g a f d e n øste rri gs k e K e i sers 5 0 -aa ri ge Regj e rings-] ubil æ um.
Bygnin ge n fo r Ba ge ri- og K o nditoriU dstillingen var i S andb ed et s torart e t Pragtverk, i a rkite k to ni s k H e n ee n de , og h vad a ng aar h a andv e rk s rn æs sig Udfør e lse , ri g ti g e t
Ideal for e n B age r. D e n blev bygge t af Ba ge r fo r bu n de t og dreve t fo r d e tt es R eg nin g ; d e n s Ko s tend e var 70 ,60 0 G lilcl en (o mt r e nt 106, 00 0 K ro n e r).
Drifte n lededes af 6 E k se kuti v-Kom item ed le mm e r og 8 G rupp e-fo rm æ n d, d e r i
For e nin g me d Crupp e-Me dl e mrn e rn e dr ev Arb e ide t paa e n uege nn y tti g og gj e nn e m fo r t o mh ygge li g Maa d e.
• aa r un d t ages W ie n e r-Bage ri e rn e paa P a ri se r-U d s tillin ge n i 186 7 og paa Ve r cle n su ds tillin ge n i Wi e n 1 873, de r va r opfo rt e fo r priv a t R eg nin g , h a r int et \Vi e n er -Ba ge ri væ r e t o p fo rt paa n oge n Ud st illin g; h e ll e r ikk e h a r n oge n U d s tillin g k u nn e t o pvi se n o-
A a r s ide n cl ekor er e t m e d Medalj e for lan g ' d ge t Bage ri me d s<1a d a n K o mfort og saa cl a nn e
og t ro Tj en es t e E n an de n B age rs ve n og
e n Br ø dkj ør e r har væ re t i sa mm e F o rr e tnin g
h e n ho ld s vi s i 3 4 og 33 Aa r o g e n K o ndit o r i 3 2 Aa r. Li ge l e d es h a r fl er e a f d e øv ri ge
ArL e ide r e i P o r sg rund s Bage ri a r be ide t el e r ro - 1 5 A a r.
D e t e r gl æ d e li g t at se , at d er i d e nn e
Tid , da Arb e id e rn es Mi sn o ie og Op pos it ion sl y~ t g i ve r s ig U cl s lag paa sa a man ge Maa d e r, e nc\nu lind es n oge t igj e n a f den g aml e , go d e, n o r sk e Tro s kab o g H e n g ive nhecl ; thi de t e r n aget , som let t er sa a ve l A rb e i ds h e rr en so m
Arb e i de re n i Udfor e lse n a f d e r es Gj e rnin g og skabe r Ve l vilje og Pli gtfo le lsc paa begge
S ide r.
Ko rnmarke d et
e r fo rt fa re n de s t ra mt og i elet sidste n , rm est s ti ge nd e fo raa rsage t v ed F o r ve n t nin ge n o m
D o n au- og Azow h av n enes sn a rli ge Luk nin g, lwo r vecl m a n fo ru de n Ame rik a k un vil væ re h e nvi st t il So rt e h avet, de r so m bekje n dt ik k e n etop h a r n og e n O\·erflod at byde paa, s n a re re m odsat
D o n au e r for r esten a ll e r ede nu , efter d e M e ld in ge r , som fore li gge r, godtso m u d• to m t, saa Lukni n ge n e r forsaav idt ikke af saa s t or Int e r esse
Ti I de o vri ge Ve r de n s Ekspo rt p ladse er Til fo rsl e rn e fremde l es ikk e s t ø rr e, e n d de m ed L e th ed optages, saa n oge n Ove rflod, d e r ku nd e vi r k e tr ykke n de paa Mar kedet og
prak t is k e Indr et nin ge r, so m Ju b il æ um s-U cl st il!in ge n i Wi e n nu i So mm e r.
I B age ri e t a rb e id e d e 33 l\fand , lutt e r p røvede , u d sog t e K r æfte r. D e r bl e v b ag t fr a Kl. 6 M o rge n til 6 A ft e n, a fve k sle nd e i 5 Ovn e , el er all e var af fo r s kj e lli ge Sys t e me r. Der p ro duce r edes a ll e S lags Fin brø d , Ru gbrød , Milit ærbrød og Milit æ rkj æ k s Des ud e n h avde m a n e t K ond it o ri, e t Vaffe l- og Be n ge lB age ri i fulcl V irk so mh e cl. (Be u ge l e r e n Wi e n r-Spec ia li te t i F orm af e n Ki pfe l, fy ld t m e d No d de m asse)
Det m es te A rbe id e udfo rt es ved Hj æ lp a f i\l ask iner , de r d r eves ved E le k t ri c it e t og cl e r fo r s t od i dir ekte Forb ind e lse med e n sto r E le kt ro m otor
A ll e T range og D e igkas ser \ ar a f fo rti n n ede J e rn p l adcr, forat sto rst mul ig Rensligh e cl ku n de o pn aacs.
De fæ rc lige Va re r ornsattes enten fra But ikerne e ll e r t il de m ange Restaura n te r og
K a fe -: r paa Vclst illin gs- T e l'l"i to ri e t.
I den in d ust ri elle Afd e lin g af Bage ribygn ingen ,·ar en sæ rl ig 'Cd s t il li n g fra ::ti le
Spec ial iste r fo r H jæ lp e- 1 \ ,Jas ki ner og Redskaber ti l Bager i b ru g Her havde ma n A nl ed nin g t il at iagttage a lt af In te resse for os Bagere, d el s i Dr ift, de ls ucl s till e l.
En kem isk Forsøgsstatio n var i \" ir ksomh ed fo r at a n a l yse re og un de r søge S m or , Smult, l\Je l , Gjær, l\ Ie lk og Ko rn , d isse i\ Jat e ri a li e rs Re n h ed og .Ægt h ed
Ma ling s -Pr o clukter o g Gj æ r var ogsa a udstill e t fra Øs t e rrig -U n garn s s t ø r s te F a brik a nt e r. En g rafi s k Fr e m s tillin g a f Me lpris e rn e og a f Lonnin gs- og O mk os tnin gs forhold e n e g av e t mege t an s k ue li gt Bill ede af de Va nskeli g h e d e r, so m B age rh a andY erket nu h a r a t kj æ m pe m e d.
Pa a e n and e n g rafi sk T a b e l h a vde Dr. Birsc h le ve r e t e n m ege t int e r essa nt Fr e ms ti llin g a f d e forskj e lligs Br ø d so rt er s for sk jelli ge kemi s k e Bes ta n clde le og S amm e n sæ tning. Wi e n s B age rm es t e rs ø nn e r s For e nin g h a vde sin ege n P a vill o n , h vo r F or e nin ge ns Arbe ide b lev fre ms ti llet i læ r e ri ge og Ek s kur si o n e r. 1 o -aa ria e "' F o r e d rag
I d e n hi s t o ri s k e A fde lin g kund e m a n se de n a f Bage rn e b e n yt tede F a n e und e r T y rk e rn es Be le irin g af Wi e n , s::i m t ele Do k umenter, d e r so m P aas kj ø nn e lse af d e r e s udv is te l\l od og T appe rh ed, hj e ml e d e de m visse Pri vil eg ie r, L a ugss krin og Hæge r e, Tro fæe r fr a Mid de la ld e r e n , og fr e m de les et s t o rt P o rtr ætga ll e ri , d e r o m fa tt e r a ll e B age rl a u ge ts
Fo rrn æ n cl, h e lt t il bagc til de t 14de Aa rhundr ed
K om it ee n h a vcle ogsaa fre md rage t Min-
d et o m Øs t e rr ige re n R a rl E..', mo Eiailji11ger, de n ge ni a le O pftn cle r af D e ig cl e lin gs- Mas kin e n.
D et g ik h a m , so m saa m a n ge a ndr e Ge ni e r ,
d e r ha r gj o rt e n p rakt is k og n y t t ig Opfi11delse: H a n se lv k o m ik ke til a t h oste n oge n
Fo r de l a f s in Op find e lse; m e n m a n fik h a m til ::i t afs t aa sin Pate nt re t og lod h a m e n de s it Li v i de n yde r ste F atti gdo m.
U e t m aa s iges ti l Wi e n e r-B age rfo rbund e t s R os , at el e h a r los t sin Opgave p aa e n l ige fr e m sto r a r te t 1aacle. H e rtil h a r j o o gsa a d e fo rs kj e lli ge ve rd e ns b e r ø mt e Firm ae r b id rage t , F irmae r, d er bes kjæ fti ge r s ig m ed Bager im ater ie l, og so m i ri ge li g Mo n h avde ud s till e t d e t b ecls t e a f s in e Sa ge r til p rakti sk A f benytte lse
l fo rs t e R æk k e m aa da n æv n es Firm ae t W erne r .S~ Pjleide r cr , Ca1111stadt, e t F irm a , d er ogsa a ho s os e r fo rd e lag ti g kj e ndt. D et h av d e udst ill e t en dobbelt Udt ræksov n og e n 2- etages D am p ov n m ed fas t H e r d sa mt fu lrlst æ ndi g l nd r ed nin g til M ilitæ r b rø d og Kj æksfab rik. E n dv idere saaes >E ltemas kin e r med de n e le k tr is ke Dr iv k ra ft dir ekte t il k u p le t, saa ledes a t Pl adse n var in dskræ n ke t til d et H a l ve af, h va d de r ti d li ge r e va r n odve n d igt. U ern æs t maa nævnes \ Vie n e r -F ir maet R udolf Ge/J/f r t m e d e n 2-e tages Un de rfyrin gson1, d er abso l ut m aa a n sees som de n beclst m ur ede Ov n , de r hi cl til er k o n strue re t. h r mae rn e Dobersc/1imlq, Breslau, og P et er, U7im, havde ogsaa u dstillet m ur ede Do b be ltovne af stor Y de lsesevne.
Der Lagtes afve kslcnde i ele fo rskjell ige Ov n e, og med sto r No iagt ig h e d fo r e t oges d isse PrO\·er for a t skaffe ele Int e r esse r ede ful d Beske cl o m , h vilk e t Sys t em der i L æ n gden blev bedst og bi ll igs t.
Som sagt, Udst ill inge n ge raacl er W iens Bagerstand til a l Æ re Ved s tor e Orn k ostm nge r , ved m ege t A r be ide o g m ege n Tid
kan m an udr e tt e det troli ge , og de go de Wi e n er-Bag e rme ste re har ikk e veget tilbage fo r n oget Offe r i u e n Retn i n g , naa r d e t gjal dt Udst illingen, so m d e rfor ogsaa b le v en e nestaaende glimrende Sukces. Ii.
Hazard.
En sa nd fæ r dig P o litihistorie af A 0 K!auso m amz.
( Sl ut n fm J\i r. 2 1)
Bo g d a nowit sc h ha, ·de i Spillet tabt syvtusincle Mark, og disse P e n ge havde h a n at udr e d e ind e n fireogtyve Tim er! Hv o r i Alve rden s kuld e han t age Pengene fra? Om han h e nv e ndt e sig til s in F a der, vidste han paa Forhaand, al denne ikk e Yar ista n<l til med saa k o rt Varsel at re ise e n saa s t o r Sum
O g det va r hans Æ re og han s Stilling, som h e r s t o d paa Sp il.
Fuldstænclig beclovet og e ndnu ucle a f Stand til ri g ti g a t sam le s ig g ik han ind i V in s tu e n, h vo r h a n efter Aftal e s kuld e lr æ ffe Yii.iller. D e nn e sad alle rede paa sin Plads; han betragtede den unge Russer forundret, idet d e nn e r akte ham H aa nd en, so m r ys tede af Sindsbevægclse, hv o r meget han e nd søg t e at skjule det.
« Hvordan gaar det? » spurgte Bogdanowi t sc h.
« Aa, T a k, ri g ti g daarli g ! » svarecle MUiler. «Forretningen b lev d er ikk e n oget af; jeg har sp il dt ikk e b lot min Tid, men ogsaa min e kontante Ucl læg D e n ga ml e Fyr betænkte sig i s id s te Ø ieb lik og traadte ti l b age fra Forretningen Men h va d i A l ve rd e n e r paafærde med Dem? D e ser saa for s tyrr e t ud, so m o m der var ove rgaae t D e m en stor Ulykke for e t Ø ie blik siden. >>
<< Aa, j eg b le,· bare sv imm el, da j eg var i N æ rh eden h e r; maaske er elet e n F olge af Kl i mat fo randring e n, » sagd Bogdanowitsch « Naa ja, det han jn v æ re! » sagde 1Ililler og skjæ nk ede s ig et G l as Vin. Bogclanowit sc h s k yll ecle i e n F ar t n ed e t Glas Vin og s tirr ede d e rp aa fo rtabt h e n for si g Endelig b rø d Muller T a u s h e d e n og sagde :
« Kj æ re Hr. Bogdanow it sc h, det være lan g t fra mig at ville væ re paatræng e ncl e e ll e r indiskr et : men jeg har dog , ·ed , o rt Bekjenclts k ab e n ,· is R e t til Der es Fortroligh ed Fortæl mig ligefr e m , hvacl d e r er skeet; maaske kan jeg hj æ lpe Dem. » Ethvert Menne~ke fø l e r Trang til i vans k e li ge Tilfælde at udose s it Hjerte for en m ed følende Sje l. Bogdanowitsch begy ndt e først stammende, men derpaa med sto rre og stor re Udfor li g hed at fo rtæl le ~i.il ler, h vilk en U l y kk e der var ove rgaaet h am. Mi.iller l oe! s in n ye Ven rolig t ale ud og sagde sm ilende :
« De e r gaaet i Fæ ll cn. Denne Konsul er e n ga n ske alm in del ig profes s ionel H azarclspill e r. Hans Hu s tru ou b fo r eg i vn e Datter sorger for at skafte Kunder ti l Hu set , d e t
vil si ge Ofrene, som den værd ige H r. K onsul udplyndrer paa reg e lret V is Efter a lt , hvad jeg v e d, s taar d e n omt a lte u n ge Dame, som ud g iv e r s ig fo r Datter af Huset, ikk e i no ge t so m h e ls t S lægts k absfor hold til Forbryderpa r r e t Hun er kun Hj æ lp e rsk e for K o nsulen og blir betalt fo r denne Virksomhed. « e i ,» erkl æ re d e Bo g cl a n ow i ts c h; «d e t e r bar e fine l •o lk, som komm e r i d e tte Hu s.» « Det tv il er jeg ikke p aa, » sva r e d e ]\foll e r « Mecllemmerne af vor t sa ak a lclt e gode Se lska b er desværre yclerst lets in cl ige i Valget af s in Omgang , na ar de bare kan faa l ,e il ighecl t il at t ilfr eds till e in L id e n s kab for S pil. Disse Mennesker ved i de fl es te Tilfælde, at ele har at gjo r e med Folk, so m h a r e t daarligt R.ygte at d æ kke ove r. iV!en d e n Slags F olk e r for elet gode Se lskalJ netop et Mi leie! til Ø ie m e d e t D e m h a r man plukket og udp lyndret paa r eg lemente ret V is. D e n smukk e F roke n Aranka syn es at væ re en farlig F o rbrycl e rsk e. Man saa , at Oe selv ikk e ha\'de L yst til at cleltage i Spillet, og derfor h a r .Frøkenen d i rekte s læb t Dem hen til Spill ebo rd et og fo rrn aaet De m til at po intere. Det e r d e n Methode, h vorefte r de r a lti d a r be ides i d i se Kr e d se. H e r e r el e t mig komplet umuli g t at g iv e D em n oge t 1
Ra ad Hvi s D e gjør Anmeld else t il P o liti et o m det Forefaldne, opnaar D e aldeles ikk e derved at faa D e r es P enge ti lbage; De blir
Ven hjem til h a n s H o t e t og sag d e h e r udenfor Port e n til h a m: « Det blir altsaa ved vor Aftale; D e presenterer mig n æs te T o rsdag i D e r es fin e Se ls k absk r eds. J eg \o,·er Dem , a t D e skal faa D res sy vtu sind e Mark ti l b age. D e m aa n a turli gv is finde paa e t e ller a nd et Pa ask ucl, saa D e k a n faa D e r es Fabr ikant e r til at v e nt e m ed Betalingen til n æs t e F r edag. J eg k o mm e t og h e nt e r D e m her imorgen, og vi fo rsv i nei e r e n o tt e Dages Tid fr a Berlin, idet
D e meddeler Firmaet, a t de p aa Grund a f in d trufn e :\1eddele lse r fra S t. Petersbnrg m aa foretage e n licl e n R e is e V i op s laa r vort
Paulun i e n e ll e r anden ] ,a nclsby h e r i Omeg n e n, hvor vi b.n leve bill ig og fr ede li g
D e s k a l ·e, vor Pl a n vi l l ykke s! ,i
«j eg til staar aabe n t og æ rli gt, kjære
MUil e r , » sva r ede den un ge R u sse r , «at j eg kun har rin ge '_l'illro til Fr emt id e n. J eg ska l imi dlertid med Fornoi e lse n æs te T o r s dag introduc e rc JJ e m h os Kon s ul Endofy, skjø nt jeg a ldeles ikk e begriber, hvorledes De med saa stor S ikk e rh e d kan paastaa, at De s kal skaffe mi g min e syv tu sincl e Mark till.l age ?»
«L a d d et b li ve min Sag, kj æ r e Ve n.
Vi befinder os b egge i e n desperat Situation og maa derfor ogsaa g r ibe t i l desperate Midler. :-{aar d e o tt e D age er gaaet, er der j o Ti d n ok til a t s kycle s ig e n Ku g le for Panclen. Goclnat; jeg kommer og henter Dem i d e t h o ieste indvikl et i en Pro ces, og Enden imorgen tidlig! » p aa ele t hele blir da de n , at De ikk e blot har mistet alle de mange P e n ge, men ogsaa blir til Latter for Offe n t li gheden, og elet er Mi.iller va r ul aste ligt Se lskabs t o il e tt e , sa n cle li o- ikk e U magen væ r et »
« De h a r R e t, » er kl æ r ede S tepha n Bogdanowitsch; «Alt er t abt. For mi g blir rler ikk e A nei e t tilbage e nd a t s k yde mi g e n Ku g le fo r P:mclen. »
»G iv D e m god Tid d e rm ed , » s va red e Mi.iller r o li g. «Se lvm o rd k a n man kun begaa e n Gang. K an el et e ll e r s væ re D e m til T rnst, saa er jeg ogsaa s till et n æs ten lige saa fortl'i let som De. J eg har h avt Uhe l d med mi g i min e Forretninger; j eg h a r mi s te t Tillid e n til mi g se l v og til Frem tid e n, og des ud e n e r jeg inclviklet i e n m ege t ub eh age lig Hi sto ri e , idet ler ved grov Sk j ø d esl øshed fr a K assererens Side i den Belysningsforr e tnin g, i hvilk en jeg tidli ge re var a n sat, e r fremkommet et U nd e rskud, h vo ri j eg e r uden Sky l d, m e n som jeg mu li ge n s b lir d ø mt til at d æk k e H ele de nn e Hi sto ri e ,skade r mig i overorde ntli g Grad og vil maaske g jør e mi g d e t umuli gt at faa n oge n som helst Ansættels e V i e r a lt saa Lidelsesfæ ll er, so m De se r ; m e n elet n ytte r ik ke at g i,·e tabt Nu drikker v i e n F laske Champag n e; im o r ge n har v i Tid nok t il at skyde os en K.u gle for Fanden. Jeg , il i det mindst e anv e nd e ele s id ste P e nge, jeg har, til e n anstændig Flaske V in !»
Da B og danowits c h og Mi.iller l a n g t ud paa Natten forlocl Vinstuen, va r de i en m ege t oprnmt Stemning. Mi.iller fulgt e sin
ela han den p aafolge nd e T o rsdag ind fa ndt s ig i Hot e ll e t h os den ung e Ru sse r for at afhente ham « De forest ill er mig for K o n su len so m D eres Fæ tt e r, hvem ele gans k e tilfældig har truffet h e r i Berlin » , sagde Mi.ill e r. » Ikk e en E n es t e af D e m , der k o mm e r i K on s ul e ns Hu s, kjend e r mig, og in ge n e r a lt saa i s ta n d til a t godtgj øre, at D e komm e r med e n Usa nclh e d. J\Ien pas nu vel paa, h vad jeg s iger Dem. V i sæ tt e r os ved Spillebordet og hcgynder a t pointere, men kun med mindre Beløb. Naar jeg giver Dem et V ink , id et jeg b link e r m ed ve n stre Ø ie , fjerner D e Dem uden videre. De gaar uden at sige Farve l , tager Frak og Hat i K o r ridore n og fo rl ade r Hu set. H a r De forstaa e t mi g? » »Ja, » s varecle de n un ge Ru sse r ; »og saa videre? » »Saa gaa r D e tv æ rs ove r Gaclen og træd e r ind i d e n l ill e Bevertning, h vor De se r to Politibetjente s id de ved et Borel. D e t er to af mine Venner, som staar i de n Formenin g, at el et hele er e n Spog De ige r ikke Andet til dem end : »Nu e r d et Tid! » Glem ikk e disse Ord! » «J eg skal nok hu ske dem, » sagde Bogdanow it sch.
«V el ! >i sagde MUiler. « Naar det er besørget , sæ tt er D e Dem ro li g n ed i Bever tnin ge n og ve nt e r, til je g kommer. Det er m ed Forsæ t, jeg se nder Dem bo r t fra Konsulens Hu s, forat D e ikk e skal komme
i Forlegenbed; jeg ta ge r det h el e Ansvar paa mi g. Naa, se nu g la d og forn0iet ud ! Fr øken Aranka sk a l tro, a t D e ig jen h a r fyldt D e r es Lommer m e d Guld og kommer, forat og saa hun kan tj e ne sin Del d e r a f. »
K o n sul End ø fy var den Aften ikke saa henrykt over at se Stephan Bogclanowitch som s id st. Der var komm e t no g le nye Gjæs,t e r, og Frøken Aranka h elli ge d e sig disse Herr e r he lt og holdent, saa hun knapt havd e Andet e nd e n kort Hilsen tilover s for Bogdanowits c h. D e n un ge Rus se r for es till e d e Mi.iller som s in , Fætter, e n i Rusland bosat T ys k e r , og der frembød s ig in ge n Vanskelighed - \·ed han s , Ind fø r else i Se ls k abet.
Eftermiddagen forløb ove ren sstem me nd e m e d Programmet. D er blev drukk et The so m sædva nli g og clerpaa s pill et m eget hr1it, ogsaa som sædva nli g D a Klokken omt re nt var blevet syv, Jaa der e n t emmel ig stor ' um Penge paa Bord e t. Mi.ill e r ve ndte li gcso m tilfæ ldi g Hov e det o m mod Bogdanowitsch og blinkede m ed venstre Øie.
Bog dan o wit sc h reist e sig og g ik ud a f
Stu e n uden at sige F arve l. Ing e n lagd e Merke ei e rtil. Fr ø k e n Aranka s tod ved S pill ebo rdet m ed <l e to nye Ofre, der var uclseede til a t blive plukkede, og animerede disse til at vove h ø ie re og h ø ier e Ind sa t se r.
Imidl e rtid gik den un ge Russer ove r Gaclen, traadt e ind i d e t ham betegnede J.o kale, fik Øie paa de to Politib etj e nte og sagde til de m: « Nu er det Tid ! » Betj e nt e ne reiste sig og forlod Bevertningen, me d e ns Bogdanowitsch be stilte et Glas Øl og med let forstaaelig Sindsbevægelse ventede paa , at M i.i ller sk uld e indfincle s ig
Over i Konsulen s Leilighed bl e \· der imidl ertid spillet vid e re De to nyankomne I Gj æs ter tabte mang e Penge. Paa Bordet foran Bank ø ren laa h enved femogtyv e tusinde I Mark i Guid og Sedler.
D a blev der ringet tre Gange paa Klokken i Entreen. I sa mme Øieblik trak Mi.iller e n Rev o lv e r o p, la gde Haanden p aa Sp ill ebo r det og raabte:
«l L ovens Navn beslaglægger j eg denne Sp illeb a nk. J eg e r Krimin a lkommi ssæ r Mi.iller. ln gen r ø re sig af Pletten ! » 1 a mtidi g trak h a n en !id e n Pibe op af I l .o mm e n og peb ska rpt i den.
Lidt e ft r traadte t o Politibetjente in d. Det var d e m, eler uclenfor havde givet det aftalt e Signal med Klokken.
«Lad ingen slippe ucl, » befalecle Mtiller el e to Politib e tjente, der saa paafalclencle fornøiede ud «I Lovens Navn lægge r jeg Beslag paa P e ngene i denne Bank. » Han talte P e ngene fl yg tig op og ved blev: «Her e r fe mogtyve tusincle firehundrede Mark. Herr e rn e kan afhente s ine tabte Pen ge hos Politiet. Vil ele nu være saa god at opgive mig Navn, Stilling og Bopæl. Jeg agter ikke at a nholde nogen: R e gten overlader jeg til Rett en.»
Det var lykkede s udmerket at overrumpl e Sp ille se ls kab et. Da det jo , ilde hav e væ re t Daar s kab at gjø re Modstand, fanclt H e rr e rne sig villi g i sin Skj æb n e. Der blev ikke talt e t Ord; d e r her s k e d e en uhyg ge li g Stilhed i Værelset; man hørt e kun Mi.il\ e rs Spø rgs maa l o m N av n, Stilling og B o p æ l samt Herr e rnes Sva r.
D e r var ikke hengaaet et KYarter siden de t o Politib etje nt es Incltræden, cia Miill e r trak s ig tilbage m ed ele Ord :
« H e rr e rn e , il im or ge n faa e n Stævning til Politikammeret. »
Derpaa forlod h a n V æ r el se t, fulgt af d e t o Betjente. Ude paa Trapp e n rakte han hver a f Betj e nt e ne e n Tusindmarkseddel, som disse m ed et Sm il stak til sig. D a de var k o mn e ud p aa Gaden, steg ele inc\ i en Dro s ke og kj ørt e hur t ig afstecl. Mi.i\ler derim od bega \· s ig s kyndsomt ind i Bevertninge n, hvor B og danowit sch ve nt ede, ka\dte ham ud og st eg li ge!ecles med ham incl i en Dro ske.
h a m at narr e a ll e ele Sp ill e nd e. I ethvert Fald ha vde de to som Politibetjente udkl æd te Mæ nd staaet i L e dt og m ed M iill er, og for denne gjaldt det n a turligvi s kun at komme i Bes idd e ls e af ele P e nge, der laa paa Spilleb o rdet. At Mi.iller havcle væ r e t e n Bekjenclt af Bogdanoll'its c h , d ero m fik Politiet intet at vide
Da U nd e rsøge l se rn e og Efterforskningerne havd e taget lang Tid, va r lliller se lvfølgeli g fo rl æ ngs t i S ikk e rb ed m ed sit Rov, før man kun de li n de d et mindste Sp o r a f ham, og Bogda n o wit sc h , hvis Kj æ rli ghe d til den s kj ø nn e Aranka Yar fo rd ufte t li gesa a hurtig , som den var kommet, havcle a ldrig senere Ubehagel igbeder af dette Eventy r , so m ha.n klogclig beho ldt for sig sek
Derim od fattede P ol itiet e n saa Yarm
Inter esse for elet e iendo mm e li ge Selskab, eler sa.mledes ho s de n forhenvære nd e un ga rske
K o n su l , at de nn e e n , ·akk e r D ag fik et m eget tyd eli gt V ink o m m ed sin Familie 0 ieb likk e li g a t for lacle Berlin, da man
]J a <le havc\e kj0rt e n Stund, trak moclsat Fald n ok kunde fincle p aa a t und eri\Hill e r sm il en de e n Brevtaske op af Lo mm en kaste han s h el e Lcve1· is e n n æ rm e r e Underog sagde: søge lse.
» H e r har De D e r es syvtusinde Mark O g nu e t Par Ord i a l H as t. Je g rei se r bort allerede iafte n Om 1 i sees o ft e r e , ve d j eg ikk e I e th ve rt Tilfæ ld e raader jeg D e m til imor ge n Formitldag at modt age Der es elektriske A ppar ater og betale d e m, men saa I hurti gs t muli g t forlade Berlin. Ga n s ke vi s t 1 tror jeg ikke, eler vil blive foretaget noget m od os; men r e n e Bagateller k a n ofte kuldka ste d e skj ø nne ste Planer. L ev Ye l, her e r Bane gaa rd en. J eg har holdt mit L ø fte som en æ rli g Karl. At narre en Tyv er ingen Syncl. l\faa s ke s kriv e r jeg en Gang til Dem. L ev ve l! »
Mlill e r sp ran g i en Fart ud a f Drosk e n, d e r stansede foran e n af Banegaardene, og b efa le d e Kusken at kjøre den unge Russer hjem til han s Hot e \.
H e le Natten b rød Bogclanowitsch sit Hov ed med , hv o rdan det haYde været l\1i.iller muli gt at komm e i Besiddelse af saa mange Penge. H a n fø lte, at der m aa tt e væ re s kee t n oget uh ø rt , men kund e ikk e forklare sig, h vad det var. Forud en d e syv tu sinde Mark havd e l\li.iller ydc rli ge r e havt e n h e l Bunke sto rr e Sedler i s in Brevtaske.
Bogdanowitsch a fgjord e alle s in e Forretnrn ge r den folgende Dag og r e is t e saa straks hj em. D et va r og bl ev h am e n uforklarli g Gaacle, hv orl e d es MUil e r var k o mmet i Besiddelse af de man ge P e nge
D e t berlinske Politi derimocl blev ikke liclet forbauset, ela el er efter tre Dages Forl øb indl øb Reklamationer fra forskjellige Personer a f elet gode Selskab med Fordring paa de af Kriminalkommi ssæ r Mi.iller beslaglagte Pen ge Kriminalpolitiet kj e ndte ikke det mind ste til den h e le Sag
Først eft er la ngvarig e Eft e rforskninger blev elet opdag e t, a t Mi.ill e r ga n ske ligetil havde s pillet e n Kriminalkommis sæ rs Rolle, 1 og at det i e nhv e r Hen see nde var ly kkedes
Forskj e ll igt .
Misvækst i Ruslan d. Efter hv ad d er fra Kasan meddele s til Petersburg, e r der ved pe r so nli ge K o nfe r e n ce r mellem Inclenri gsm ini ste r en og de lokale Myndighecler nu lykkecles at fastslaa. , hrnr sto r Hj æ lp d e n af de n daa rli ge H o t r amte Befolkning beh øver Kr edse ne Sw ij as isch og Tjettjushi e r nu sikr e de, id e t de gje nn e m Finansministeriet er kommet i Besiclcle\se af a lt el et Korn , de beh ø ver , og de andre Kr edse i Guvernementet Kasan ha.r alle r ede modtaget de t o Tredied e le af den fornødne K o rnm æ n gde. Den sidste Tr e di e del e r pa.a Grund af det pludselig indtr æde nd e Frostveir, der h a r lagt Flod e rne til, blevet stoppet i Næ rh ede n af Bestemm e ls esste d et, men k a n nu tran spo rter es derh e n ad Landeveien.
Haa rd e S traffe . nei er e n Murer streik Berlin i Vaa r tildelte e n af ele Streikende sin Kollega, som ikke vilcle væ r e med paa Streiken, me n fortsætte Arbeidet, et Slag i Brystet og søg t e at hindre ha m fra at komme frem. H erfo r blev V o \clsm a nden id øm t 9 Iaan ede rs Fængsel. r oget lign ende hænclte m ed en C igararbcider, som vilde hindre e n kvindeli g K o lle ga i at arbe id e, fordi han paa Grund af e n L ø n skonfl ikt var bl eve t afskediget af de r es fælles Arbeidsgiver. Han lod endog falde Trusler om at vilde slaa hende ihjel , hvis hun ikk e lystrede. Rett e n idømte ham r 2 Maaned e rs Fængsel.
Ob s er ver!
D e to s id st e Turnere af Bladet iaar udkommer om krin g 7de og I7de De ce mb er.
Averter
i " Ba ge r- og Konditortid ende"
Bage ri eiendomrn e til Sal g eller c&l!llll!!iic::iP Bo r tl ei e
Æg
nor sk e og tla nsk e (prese rver ede fo r Vintere n) en g r os ho s
T e!f. Sem & Mehl, 655 Chri stia n i a
H. Chr. Gregerse n s
Sæbefa brik,
Vognma ndsgade No. 8 , Chr i stian ia (tilkj c ndt S olYm e J,tlj e i S t oc kholm 1 8 97 )
Te lefon 78 1 o g 5233, anb efal er all e S ort er Sæ be:r til D age ns billi gst e Pri se r.
K. 0. Didriksen, Melhand el.
Smedearbeider af all e Sl ags ,
Former , Deigspraite r og a ndr e Bageriredskaber udfor es b eds t og l>illi gst ho s
Halvor Thune, Jrlelwnikus, Pile st r ædet 25, C hr ist i a n ia .
Th. t-{olsf
Specialforretning for Bagermaskiner og Inventar.
Kultorv 3 , Kjobenhavn K.
Forlan g min ny e K a t a lo g , der til sendes gratis og franco.
BygningsartikelCo mpagniet
anb efaler : Gulvfliser, ensfarvede og mønstrede Fayancefliser
opsat i fl ere af Christianias største Bagerier. Elektrisk kraftoverføring for Ma skinbag eri er.
Lille Grænsegade 1.
