Frithjof Rasmussen I I
Mel- & C~J~;Jalv~r ;; en gros. I
Stenersgd . 24, Chr i stiania.
Se AYertisscmcnt paa 7d e tlid
Til vo r e Kolleger ove r de t
he l e Land!
Arbeidsgiver og ikke g jor es t il Gjenstand fo r Lov.
Det va r lan g t at foret række a t faa be t a l e s in e Folk for at uclfor c e t A r be id e fr emfor a t drages til Ansvar for Po liti e t og blive ste mplet so m Lovovertræder, m en s man m aa betale Mulkt pa a Mulkt. Æ rede Kolleger! tø t dette Foretagende ved at abo nn er e paa Bladet og ve d stadig a t int eressere D e m derfor. D e t eve ntu e ll e Overskud ved Bladets dgi ,·els e agtes benyttet
Naar De ida g modtager d e tt e I i Fællesforeningens Int e res se; he rfor \'il senere forste blive n æ rm e r e redegjort. Organets Op gave Fo rsog paa et Fagorgan, haaber \ ' I, at det vil blive m ød t a f vo r e K o ll ege r m ed den Velvilje, Sage n fortjener, saa vi kan n aa frem til det Maal, vi har for Øie : At sam le a ll e Bageridrivende og Konditorer i det hele Land til en Fællesforening.
Bage r s ta nd e n i æ rd eles h ed har i de senere Aar ha\·t m ege t at kj æmpe med, trykket og hæmmet af Love og Bestemme lse r , som er o pk om m et fra Hol d, der arbeide r imod :.lest r e n es Inte r esse r, og som und e rstnttes af Folk, der ikke s id de r in de m ed.
a nd e t Kjendskab til Faget, end hvad eler br in ges dem gje nn em soc ia li st iske Agitatorer.
paa :.l estrene har, ved sin laphed og Mangel amholcl, talt Terræn, Sk ridt for 'kr icl t; hermed vi l det rim e li gv is vedb li ve, indtil
Bageribeclriften som et Ha a ndv e r k, der kan ernære s in Mand, s n a rt er e n Saga blot, medmindre vi nu t age r e t krafti g t Tag for at r e tte paa vore sy nk e nd e A kti er.
Vor uheldige tilling h a r ogsaa va kt Opmerksomhed nok ind e n Ud la ncl e t s Fagkr edse. Vore udenlandske Koll ege r har a ller ede læ n ge havt s in e Fagorganer, og udta ler man sig deri med F o rbau se lse over Mangelen p aa Enighed og arnhold bfandt Norges Bageridrivende.
Der er ing e n T v il om, at man ved en e ni g og _ sa mlet Optr æd en af de Int eresse red e her i L ande t vilcle h ave kunnet levere e n slig F r e mstillin g af d e n øg ne Fakta, at L a nd e t s l ovg ivend e Magt vild e h ave betænkt sig paa at binde H æ ndern e paa U d øve rne af et Fag, der er af saa indgribencl e Betydning so m vort.
D et er ikke vor Mening p aa nogensomhelst faade a t vill e kj æ rnp e mod en indsk r æn ket Arbeidstid e ll e r for e n Forværring
er at tj en e so m et Bindeled rn e ll e m L a nd e t s
Bagere og K o nditor e r.
Har D e noget a t m edde le, hvacl enten det gjæ ld er vor so ia le Stilling e ller r e nt fagli ge Int eresse r , saa sk ri v det ned og se nd det ind til Redaktionen, der med G læde v il ben ytte sam m e
Selvfø lge li g ,·il der, isæ r i Begyndelsen, kl æbe adski lli ge Mangler \'ed e t saacla nt Blad, baacle hv acl Form og lndholcl an gaa r ; m e n vi s ka l efter Ev n e soge at r ette paa l\Iangle rn e og i det Hele a t im ocle k o rnm e alle rim e li ge Fordringer.
Ch ri st ia ni a, 1 s te Decem be r I 8 9 7.
Bageiforeningen.
Landsmøde i Bergen 1898.
Som et ycle rli ger e Bevis paa, hvor incl e rli g t man ø n sk e r e n a mm e n lutning mellem vort Fags Ucløvere, kan medd e l es, at Be rgenserne in dbyde r · til e t Landsmøde n æs te Aar under Uds tilling en Flere Bagerforeninger har tidliger e havt d e tt e p ø rgs maa l under Overveielse, uden at man er kommen til nog e t R es ulta t Naar nu vore driftige Kolleg e r i Bergen har sat s ig i Spiclsen for Sage n , vil vi paa det kraftigste he n still e til de Bageridrivende L a nd e t rundt at give Tanken sin Til slutning b an.ele i O r d og i Gj ern in g Vi e r overbeviste om, at e t saaclant Møde, me d fuld Tilslutning a f Bagere og Konditorer fr a all e Landets Kanter, vil i sæ rlig Grad bidrage til at hæve Stand e n og dens Interesser. Desværre har vi altfor ræ n ge li gget i Død v:mcl e t.
Bageri-Udstilling t Wien 1898 .
Næste A a r fe ir e r den os t e ri gs ke Keiser, af vore Arbeideres Kaar. e i , det væ r e Fra 11:; J oseph .I, sit femtiaarige Re g j e rin gs jula n g tfra! :Men vi vil h ave frie H æ ncl e r til bil æ um, og man h a r i d e nn e Anledning i a t uclføre vort Arb e id e, baacle m ed H ensyn i Wien besluttet at a fholcle e n Haa11dværks·1 h el · ' lk I11dustri11rlstilli11g. Denne Udstilling, som staa r t1 , vor længe e t s ka l vare, og til hvi en 1 Tid elet s ka l foregaa. Lad os heller faa L ov til a t be tal e for Arbe id et i Forhold til Arbeidsunder Erkehertug Ottos Protektorat, , il blive afholclt i d e n i Prateren værende fra en tidli ge r e Verclens-Uclstilling s tamm e nde Rotunde, tidens Længcle og den Tid, da elet blir uclfort. 1 en im po n ere nd e Byg nin g , Dette bør bliv:e en Sag rn e ll e m Arbeider og Areal af 45,00 0 [_J Meter so m bedækker et (r 14,20 8 1-1 Al e n
eller 8 1/7 Tel. Land ) , m e n clesuden er eler s till e t et ove r 200,000 Meter ( ca 36 1/-1 Td. Land ) sto rt Areal a f Parken til U clstillingens Raaclighecl Uclst illin ge n v il ikk e bliv a rran ge ret so m sædva nli g; det e r nemlig Meningen med den, saaviclt muli g t , at g ive et anskueligt Billede af ele Fremskridt, H aa nd væ rk og Industri h a r gjo rt i Øste rrig e i Keiserens Re gj erin gs tid, og eler v il so m Følge h eraf ikke b live givet uclenl a nd s ke Udstill e re Ad gang, men kun øs t e rrig s ke Firmaer, og a f di sse endda kun· saacla nn e, eler n yde r et godt R enomm e fo r d e r es Præstationer. D e r e r i den Anl ed nin g n edsat e n Fo1j1t1J ' , so m har el et Hverv at rem 11rer e de til Uds tilling anme ldte Sager. D e nn e Forjury har allerede været i Virksomh ecl , og den er gaae t m eget str e ngt til Væ rk s, den har n e mli g overfor adskillige Firmaer ta get det Fo rb e h o ld, a t deres U dstillin gs Objekter, for incl e n de udstilles, s k a l underkastes e n ny Ce n su r , og at den sk a l væ re berettiget til at a fvi se, hv ad den ikk e fineier værcl igt til Udst illin g. Uclsti lling e n b liv er a lt saa interessant Elit e ucl stillin g Den bliver delt i seks Afclelinger; deriblanclt en specie l Ba ge riud st illin g, so m vil blive e tab le r et i to sæ r egne Pavilloner. I den e n e af disse v il b li ve udstillet Lanclvæse n s samt Haandv æ rker- og Indu striprodukter , so m anvendes i Bagerier og Kon ditorier, sa mt i de med dem beslægtede Fag; i <len a n de n bliver ucl still e t e n R æ kke a f J1t/011sterbacrerier , K o11rlitorier og dermed beslægted e Forretninger, og disse v il blive holdte i s tad ig Drift, h vilk e t lettes ved, at sa mtlige Re tauranter og Cafee r , so m bliver e l ab le re<le paa Ucls tillin ge n s Omraacle, forpligtes til 11del1tkkenrle at dækk e deres For.brug af Brod og K age r fra <le ud still e cl e V irk som h ecle r. Der vil altsaa blive givet de Besøgencle L e ilighed til a t se og følge a lle d e n mod e rne Fabr iks Opfinclelser og int eressan t e Proce se r, so m finder Anvendelse i Bageri- og Koncli- · torivirk so m h e d e n Fremdeles vil der bl ive foranstaltet forskjellige Festligheder paa Udst illin gs terr æ net, og man venter sig derfor no ge t s torartet af denne Udstilling i Wi e n. (Dansk Dage r- & Kon cl. Tid. )
I «l\forgenposten » for 24de November læses : «Ba ge r sve nd e n e og Politiet. Lorcla g Eftermiddag h av d e en Deput a tion fr a Bagers vencl e n es Fagforening her steds med Formanclen Adolf Bay som Ordfører Foretr æ cl e hos konstitu e ret Politimester Ove Mos sin. D e r blev ove rbra gt en l æ n ge r e Skrivelse fra Foreningen, i hvilken der kl agedes ove r , a t Politiet e r altfor rundhaanclet m ed a t g ive Bagermestrene Tillacl els e til at udføre Natarbe id e und er saaka ldt e ex tra ord in æ re Forhold. Endvidere ankecles eler over, a t de lVlulkter, Bagermestrene il ægges for Overtrædelse af Bagerloven, i mange T il fælde er saa maa, at Bagermestrene trods l\lulkten na r Fo r tjeneste af Arbeidet.
Hr Mossin lo vede at ta ge Overveielse. »
Sagen under D e t er is æ r K vinderne, so m h older igj e n , da de er bange for at støde a n m od Skik 0" b thi en e r i R ege l en paa det rene m ed, hvad e n vil have, fø r en gaa r ind i Butiken.
* * ::: Brug. Man er jo ikke nu saa bunden so m «Hvo sy ng e vil, h a n finder let e n Vise, » i ga ml e D age, da man i et h\' ert v e l k o ndi-
D erfor I unge Dan-ier ! Vis lidt mer e Ve nli ghed og Beredvillighed ved Betjeningen! siger et gam m e lt Or ds pro g, og d en, fo r hvem ti o n ere t Hu s havd e si n faste Sp isese dd el. Gud det y n es at væ r e e n Livsbetingelse s t ad ig a t n aa d e den Husm o r, so m trakterede med Fisk kunne klynke og klag e, finder alticl no ge t a t paa en T ors d ag e ll er IZj ød paa en Fredag, klage ove r. ell er- so m undlocl at ha ve ild , Pandekager og
Denne Gang sy n es imidl e rtid Bage rs ve n - Øl leb r ød paa s it Bord om Lordagen. S kik <lene at h ave været sær d e les uh e ldig e i Valget og Brug var det o , ·er hele Landet at ha, e I af Visen. · Ludefi sk og Ri sg r ød om Jul aft e n , og især paa
Med Hensyn til de n første Aokepost vi l Landsbygden fe ir edes de nn e Fest, og det Politiet selv være i Bes id de lse af tilstrække- gjø r es vel fr e 1~ de les, ved urnaadelig Nyde lse I li g t Materiale til a t kunn e bedø mm e dens af st e rk e Dnkke. Den, so m ikke kunde Berettigelse. I de Tilfælde, hvor Di s p e n sa ti o n præstere de t utrolige i denne Retning, mr fra Lovens Bestemmelser om A r beidstid har ikk e ag tet for oget. væ r et indrømmet, har der· a l ti d fo r e li gge t sær- kik og Brug var det i la n g Tid, at eg n e og t vin ge n de Omstændigheder, li geso m Bagerne skuld e «GiYe paa Kj øbe t >> , s e l\· om Sve n denes Samtykke alti d paa Forhaand har man kun kj øbte for ti Øre Denne Skik er væ r et indh e n te t Vi sk uld e de r fo r a n se det dog forlængst af kaffet i de større Byer, men paakrævet, · at vendene i dette Punkt vilde florerer fremdeles paa Smaas t ederne. H vad legitimere sin Klage s Be r ettigelse ved at n æ vne der i denne R e tning har holdt sig l æ ngst, Tilfæl~e, h vori_ Po liti et_ eft er deres Mening I ~nd og i e n By som Christian ia, ~r «Julehar m1sbrugt s111 Myndighed. V i erklæ r er os -k agen », som hver Husmor ,·enter til Jul fra paa Forhaand vi lli ge til at offe ntli ggjore <l em, si n Bager. forat den store Alme nh ed se l v kan dømme. I I og for sig er dette e n ba rn agt ig Sk ik , Hvacl det andet Ankepunkt angaa r , ka n som fo rl æ n gs t burde , æret afskaffe t. Bortseet vi op lyse, a t Bagermestrenes E rfarin g gaar i fra d e n Extrauclg ift , som Bage rn e b lir belastet de n st ik modsatte Ret nin g af den, Bager- med, kommer ogsaa den Tid, som medgaar sve nd e n e hævder. De Bagericlrive nd e, der til dette Arbe id e; thi det s ige r s ig se l v, a t h ar været saa uheldige at komme den her- n etop i Jul e tid en er hvert Minut kostbart for om h and l rle Udgave af K ra ngleloven fo r nær, Bage rn e Hvis derfor e n Husmor, som ved, h a r maattet bode fra I o- 4 o Kroner for e n h vad T id e n e r værd, m aa faa L ov a t udtale Hall·times Overskridelse af de n lovbes t em te sig i dette Blad, vil hun g ive Bagermest r ene Tid, og n aar da Bagnipgen n ep p e i n oget det Raad at sl ø ife Juleka gen til Kunderne og Tilfælde har r e pr æse nt e ret e n Bmttoværdi af h e ller gjøre den bestilte Julek age saa stor og 2 0 -2 5 Kroner, kan en h ve r bedomme Ge- go d og lækker, som den ud e n Tab kan halten af Svendenes s idst e Klagesang. Vi hen still e r til Hr. Politimesteren, naar han har overveiet denne Klage, at g ive Klal everes H11smor.
(Indsendt) ge rn e det Svar, de fortjener. De Herrer Butikdamerne i Bagertrænger a t belæres om, a t Embedsmyndigh e den her som e ll ers h a r a t vare t aae de t, almene Int eres se r, og at d e n ikk e ag ter at l ys tr e, hv e r Gang e n Fagforening befal e r. Enhv e r Mester , d er blir ilagt Mulkt for Overtrædelse af Bagerloven, bed es tilstill e R e daktion e n e n Meddelelse herom m ed Opg iv e nde af Mulkten s Størrelse og ele faktiske Omstændigheder, der h a r foranleoiget samme R eda kti o n e n agter cia at offentliggjøre- di sse Meddelelser for derved at skaffe Materiale til e n Statistik over Urimeligheder.
Skik og Brug. (Indsendt. )
Der er m eget rart, so m kommer ind und e r denne Kategori, og det har ofte voldt baade Ube h age li g heder og det, so m værre var, naar n ogen h ar vovet a t røre ved visse ga ml e, hævdvundne Skikke og Vedtæg te r , der er gaae t i A rv fra Slæg t til Slægt, ligesom Sø l vtøi og andet L øsøre
Det e r merkeligt, hvor man i e nk elte Ting h old er fast ved de t gam le, uagtet Tidsaanden ellers gaar i Retning a f Em a n cipa ti o n.
og Konditorbutikerne har ikke Ord for at væ r e særlig im ø d ekomm e nd e og venli ge mod Publikum.
Forl e den i et S e lskab kom dette paa Tale, og der blev baade af H e rr e r og Damer anket over d e r es Optræden. Det er i sæ r i de større Bager- og K o ndit o rforr e tnin ge r, at m a n b lir behandlet saada n , at man ikke n e top faar L yst til at komme ig j e n De r æso nn e rer kan sk e so m saa, a t Varerne e r saa udm e rkede, a t d e r tr æ nges ingen Imodekommenb e d for at bliv e af med dem, de behøver ikk e so m a ndr e Butikdamer rose Varerne og a nspo re Kunclerne til Kjob. Det kan saa være. Men paa den a nd e n Side k a n n eppe de H e rr er Bagermestere og Konditorer være tjent e m ed, a t Publikum kvier sig fo r se lv at gaa i Butikerne, men e n te n se nd e r e n Tjenestepige e ll e r, hv o r e n saadan ikke \ ha ves ved Ha a nden, r eno n ce re r paa ele Varer, en ell e r s v ild e have kj øb t.
Det maa s iges til Butikdamernes Forsvar, a t der vistnok fineles mang e kjed e li ge Kundoc, so m er vanskelige at tilfredsstille, so m se r paa alt m uligt og vrage r i det uendelige; men af den Sort e r de r vist ikk e m a n ge; I
e ikke fuldt saa overlegen ud, og l ad ikk e Ede r s Blikke g lide hen ove r den Kunde der expederes, so m om Vedkomme nd e var i ,u ft. H av Eders Opmerksomhed h en ve ndt paa den Person, der expederes, og ikk e, som saa ofte er Tilfæl<let, paa ga n ske a ndr e Hold. Det gjør et nb ehage li g t lndtr yk paa Kun den og er ikke i Principalernes Int eresse
Bageren, som opfandt "Hornet" , Peter \\ -eidle r , levede for 200 Aar side n og drei· sin Bagerforretning i Wien, cia Hertugen af Lothringen og Po lens Konge, Sobieski, med s ine fprenede Bære slog Ty rk ern e, som Jaa foran Wiens Mure, og j og dem paa Flugt. Glæden over Befrielse n var s t o r blanclt Byens Borgere. H vad der for havde indo-)•dt :::, dem den stø r ste Skræk og Rædsel, Halvrn aanen paa Toppen af de tyrkiske Faner, b lev nu Gjenstand for pøg og Spot. E n saada n Spog va r Mester Weidlers « Kippe! », et nyt Bag1 erk, som han opfandt ti l Ær e for Wiens Befrielse, og som fik en rivende Afsæ tnin g
Dette Bagverk i Halvmaaneform med gul~bru n e Ringe kaldtes i Begyndelsen «l\fonde » og unde rtid en « H orndl » ; men den a lmin cle lli ge · Benævnelse i Wi en som overa lt i Syd-Osterrige e r «Kipfe l » Mes ter W e idl er h ar i ethvert Fald Æ r en af at have forev ibo-et denne Begivenhed paa en saadan Maade at saalæ n ge disse Horn blir baget og sp is t , ~aal æ n ge vil ogsaa hans Navn leve.
For Wien s Bagerlaug havde denn e hi st ori ske Begivenhed ogsaa andre U dm e rkels er til følge. Keiseren tillod n em li g ·w iens Bagere a t benytte Ri gsø rn e n , den keis e rlige Dobb e lto rn, som Merke i d e r es Fan e Fremdeles fik Svendene Ret til hver Tirsdag e fter Paaske at foranstalte fes tlig e Op to g I Wi e n drog paa disse F est da ge Bag e rn e m e d sa mt disses Sv e nd e og L æ rlin ge i h ø iticl e li g Pro cess ion m e d flyvende Faner og tyrkisk 1usik g j e nn em a ll e Byens Gader. Mestrenes Sønner hav de tr e k a nted e H a tt e, pyntede med hvid e Strudsfjære og_ Flitterguid, paa H ovede t , vio le tt e J ak ker og la n ge , hvide V este
aar Toget kom til et Bagerhus, g j ordes d er H oldt. Musiken s pill ede, Fanerne svi ngedes, og af e n stor Pokal b l ev der drukket paa bemeldte Bagers Sundhed. Fora n Keiserslott e t , Laugsformandens og Borgermesterens Huse blev Fanerne svu n g ne tre Ga n ge under li vli ge Hurraraab og Skaa ltal er. Naar To get, fulgt af e n um aade li g Menneskemasse, havd e gjort s in Runde gjennem Byen, endt e Festen med e n Sexa paa Raadhuset.
I Aaret 1 800 blev disse Optog forbudte. ( Efter <Allg. Backer u Kond. Zeitg. , f
F lere.
Kornmarkedet . :'ll eddele
l se fr a B j ø l se n V a l se m ø ll e.
Naar v 1 1 d e tt e r' umm e r begy nd e r vo r e
Be r e tnin ge r o m K o rnm a rk ede t, s k a l v i fø r s t
faa
L ov fo r vo r e L æse r e a t fr e m ho l de de
L a n de, ele r til enh ve r Tid s piller d e n væ-
se ntli gs t e R o ll e i Pri s u dv iklin ge n.
I fø r s t e R æ kk e k o mm er d a N ordam e rik a , de r u bet in g et e r Ve rden s K o rnk a mm e r, hv ad
H ve c1 e a ng aa r, og hvi s H øs tudbytt e afg j ø r
H ve d e pri se rn es F a ld e ll e r S ti ge n.
D ertil k o mm er Arge ntin a, hYi s H ø st fa lde r ved Jul e tid e r, og so m i go d e Aar k a n ex p o rt e r e e t ikk e ub et y cl e li g t Kvantum Hv e d e.
R usla n d h a r ogsaa e t O ver s kud af H ve cle til E xpo rt , o g D o naulandene bn til sine
Tid e r li ge le d es se nd e n oge t u d
F o r Ru g , d e r for os e r d e t vi g ti gs t e , staa r Ru sla n d i fø r st e Ræ kke , o g da 9/i o
a f To rges K o rnforr e tnin g g aa r til d e tt e L a n d ,
v il v i sæ rli g bede v or e Læse re a t ag t e paa
Udv iklin ge n ele r.
A f a ndr e ru gexpo rt e r e nd e L a nd e n æv n er
d e r tal e r fo r s tramm e Ru g pri se r ; m e n snar es t st a ti o n æ re ell e r k a n s k e vi ge nd e H ve de-
n o t e rin ge r.
Et Bryllup med Forhindringer . (Hum or es k e. )
«P o lt e rab e nd » var t e mm e li g vi d t fr e m-
s kr e den. Ude fra F o r s tu en, hv o r Buffe te n
var an b ragt, h a vd e man fl e re Gang e hø r t e n L y d, so m havd e en mi s t æ nk e li g Li g h e d me d
C h a m pag nepropp e rn es Kn a lden. D e rucle havd e Brud en s F a d e r ogsaa s laae t sig n e d Hr.
Ga l a nd e r var i e n udm e rk e t S temnin g O g
hv o r fo r ikk e? Ma r g r e th e, h a n s æ ld s te D a t-
t e r, s kul d e den n æ st e Da g h a ve Br yllup m e d
Assesso r J o rd a n , en M and, h ve m all e sa a h e n til med de bed s t e Forh aa bning e r. D e rtil k o rn, a t d e r ikk e m e r e , a r Tv il o m, at e n af J ord a n s Ve nn e r, h ve m d e nn e h a vd e indfø rt i Fa m ili e n, h av d e k as t et s in e O in e p aa h a n s a nd e n D a tt e r E lse B ryllup s fes tli ghe d ern e vikl e n o k biclra ge til, a t «F ru A ss esso r »
v1 Do n a nl a n de n e, A rge ntin a og No r da m e rik a, s n a rt bl ev e ft e rful g t a f e n «F ru D o kt o r ». E n der dog , h vad Ru g a n gaa r , e r a f sec un clæ r
Int e r esse fo r os
Vi gaar d ereft er ove r til at k a rakt e ri se r e
H os t e n i d isse fo rs kj e lli ge L a n de
A meri ka h a r iaa r gj o rt e n m ege t g od
H ve d e h øs t ; m e n d e nn e opve ies til de ls af el e
s m aa Be h o ld nin ge r , d er e r i gj,e n fr a Fj oraa r e t
Et godt Ba rom e t er fo r A m e rik a e r el e saak a ldte «sy nli ge Beh o ldn in ge r » og d e r es · F o røge lse e ll er F o rmind s k e l se h ve r U ge
D isse o m fa tt er B e h o ld nin g er af Hv e cle
p a a St ø rstep a rt e n a f A me rik as La ge rpl a d se og o pta ges h ve r Uge
D e sid s t e «sy nli ge Be holdnin g er » var:
32 , 7 08,0 00 Bu s h e ls m o d 5 9 , 9 71 1 0 00 til sv arend e Uge ifj o r , a lt saa kun ve l el et ha l ve a f, h va cl s idsre A a r v is te; m en saa e r d e n u ge ntli ge For øge ls e iaa r saa m eget stø rr e, :;o m } ølge a f A a r e t s go d e H øs t.
Ar ge ntin a s H øs t k o mmer so m sag t fø r s t i D ece m be r, m e n bli ve r v is tn o k ga n s k e go d
Ru sl a n ds R u g h os t er un de r mi dde ls, me n h vo r m ege t er ikk e god t at sig e , cia selv o ffic ie ll e B ere tnin ge r d e rfr a ikk e a ltid
e r a t s t o le p aa D e n s ikr es t e R e tt es n o r de r e r T ilbud e t, og de tt e e r ikk e ri ge li g t.
D o naul a nden e kan i aa r o mtr e nt int e t expo rt er e
Alt i a lt ma a v i k a rakt e ri se r e Stillin ge n so m fast for Ru g, m e n n oge t rnin d r e s tram fo r H ve d e
Fo r ikk e a t k om pli ce r e B er e tn in ge rn e fo r m ege t, h a r v i i ove n s t aae n de kun o mt a lt
H øs t e n i Ex p o rtlan de n e , m e n se l vfø lge li g h a r de n Int e r es se ogsaa i I m po r t la nd ene, d og i mege t min d re Grad
Ogsaa Frag t e rn e s pill e r en R o ll e i Pri sudv ik lin ge n , og o m d isse ka n det nu s iges , at So r tehavsfra g te rn e staar l avt, mede n s Amer ika fr ag t e rn e er h ø ie, a lt saa n ok e t Mome nt ,
p ra kti se r e n de Læge so m Sv ige r sø n va r h ell e r ikk e a t fo ra g t e
· Mede n s h a n h e n ga v s ig til d isse b e ha g eli ge T a nk e r, tr aa dt e b egge h a ns S vige r sø nn e r, so m h a n a ll e r ede nu i s it still e Sind k a l d t e d e m , i i vri g Sa mt a l e ud a f d e t til s tø d e nd e V æ rel se «L ov mi g bl o t el e t >> , sagde J o rd an · i sa mm e Ø ieb lik. « G le m ikk e o ve r di n L ykk e min ga ns k e ! K lo kk e n h a lv ni paa Ra a dhu set. Du o g S vi ge rp a pa , I s kal væ re Vidner. J eg sk a l se lv sø r ge for, a t F a d e r k o mm e r i r e tt e Tid P a a d ig kan j eg a ltsa a s t ol e ?»
« Det k a n d u roli g t » , for sikr e d e Dokt o r Erdm a nn.
· « D e r k a n du sel v se ! » t æ nkt e Hr. Galancl e r. «O ve r d in Lykke » , sa gde han. «D e t va r El se , d e t a lt e o m. De e r e ni ge » Og h ø it sa g d e h a n: «J eg sk a l hell er ikk e s vi g te » Nu fø r s t bem e rk e d e d e a ndre ham.
«Sel s k a bet bryd e r op, F a der » , s agde Ass e sso r e n.
« Aller ede ? D e t g ik •just saa go dt! » uclb rød Hr. Ga l a nd e r be kl age nd e
« Hu s k paa de n D ag im o rg e n » , s va re de Dokt o r Erdrn a nn « Vi m aa b egge t age os sa mm e n, Hr. Ga la nder. Kl o kk e n h a l v ni p a a R a adhu se t, el et e r in ge n S p øg e ft e r e n saa d a n
Aften
»
«J a , me n de t m aa t il. »
«Se l v fø lge li g! » -
D a E rd ma nn m e d to a f sin e Ve nner
va r k o mm e n n e d p aa Ga den , udbr ø d h a n plud se li g_: «N e i, Bø rn, j eg k a n ikk e gaa hj e m e n d nu · J eg k a n ikk e »
«H vo r fo r ikk e ?»
«De t s k a l I faa a t vid e im o r ge n. G j ø r mi g fo re løbig de n Fo rn ø ie lse a t d rikk e et
G-l as P un sc h m e d mi g »
H ans Ve nn er in dv il gecle og e r fa r ede til Lø n fo r sin Be r edv illi g h ecl a ll e rede · e ft e r fe m :tvli nut ers Forlob de n sto re Ny h ecl, a t ha n
va r bl e ve n fo rlo ve t m ed Fr ø k e n E lse So m Fø lge h er af bl ev d e t e n e G las P un s h til m a n ge , og d a m a n e nd e li g forl ed K afe en , e rkl æ r e d e Erclm a nn, a t h a n ikk e va r is t a nd til at gaa a le n e m er e. V e nn ern e b lev hurti g ove rt y d e t o m, at h a n t al te Sa ndh ed, og s kj ø nt de se l v ikk e 'følt e s ig m ege t s t e rk e , t og d e si g dog hj e l pso mt a f h a m H a n h a vd e k as t e t sin Frakk e l øs t ov e r S kuldr e n e, og d e t og saa fa t i hv e rt s it Æ rm e p aa d e n , o g Tr ekl øve r e t b ega v sig p aa Vei. D e v ar i Begy ncl e lse n me ge t li vli ge og h oi r øs t ede; men sna rt b lev el e sø vni ge , og til s ids t g ik d e t a use gj e nn e m de n n y faldne S n e h e n im o cl d e n Ga d e, h vo r Erdm a nn b oe d e D enn e h av d e lukk e t Ø
n
og o v e rladt a lt til- F ø r e rn e. H a n befa n d t si g s t o rart e t v e d saa l e d es a t bli ve sl æ bt afs te cl D e t va r, so m o m h a n va r be fri e t fo r a ll e j o rdi s k e S o r ge r o g Be kymring e r , som o m h a n s væ v e d e gje nn e m de n r e n e L y kk es still e R eg io n e r. Kun e n Ga n g fo r e k o m d e t h a m , a t h a n s nu b l e d e og fa ld t. H an saa op og saa sin e t ro V e nn e r d ra ge v i de r e m e d F ra kk e n m ell e m s ig, m e d Æ rm e rn e kramp ag ti g tr ykk e d e incl t il sig De t bero li ge d e h a m, og h a n lukk ede a tt er Ø in e n e.
Pa a e n Ga n g begy n d t e h a n a t fr yse
H a n fo r o p H vad P o k ke r var de t fo r n oge t?
Han l aa pa a J o rd e n , i S n ee n , a l e n e i e n Gade , h a n ikk e kj e ndt e H a n fik r e is t s ig o p H a n r ys t ede a f Kul de H a n saa n e d a d s ig : i
Kj o le og cl y bt n eds k aa re n Vest s t o d h a n d e r , u cle n Ove rfr a kk e H vo r va r de n dog b leve n a f? D e t b lev h a m a lt plu dse li g kl a rt: h a n va r fa ld en og u de n a t lægge M erkf til d e t , h a vd e h a n s Ve nn e r fø rt de n tomm e F ra kk e v id ere. V e d de nn e Ta nk e kund e ha n i kk e lad e v æ re at le h ø it. H a n gav s ig til a t lø b e Hvis han ikk e indh e nt e d e de m , kund e d e t bli ve en kj e d e li g Hi s t o ri e for h a m, fo r h a n s Gad e d ø r s n øg le laa i h a n s O ve rfr a kk e l o mm e , o g h a n vid s t e , hv o r va n s k e li g t d e t v a r a t fa a s in V æ rt , so m va r ud s t y re t m e d e t uclm erk e t Sov e hj ert e , til at lukk e ham ind. Eft e r e n k va rt Tim es Fo rl o b m e rk e d e h a n , at h a n va r g aae t vi lcl. Tr æ t o g r ys t e nd e a f Kuld e b e slutt e c1 e h a n a t lægge s ig ind paa d e t fo r s t e el e t b e d s t e Hot e!. D a h a n ve d Ga d e lyg te n s Skin opdagede e t Sk il t 111e d Paas kri fte n « G j æs tg i ve r gaa rd » , rin gede h a n ud e n B e t æ nknin g paa F ør st ci a h a n s t od og ve nt e d e p aa a t bli ve lukk e t ind, be tr ag t e d e h an Hu se t lidt n ø ie r e D e t v a r j ust ikke eg n e t til a t in dgy d e s t o r Tillid. D e t va r ga mm e lt og s kidd e n t m e d i t usla ae t K a lkpu ds og saa u cl til at v æ re e n G j æs t g iv e r gaa rd a f laves te R a n g. H a n var li ge p aa N ip pe t til at gaa s in V e i , d a h an h ø rt e sl æ b e ncl e Tr in ind e n fo r, og e n F y r m e d et r ig ti g t Gal ge n fys iog n o mi vis t e sig. Han bl ev vi s t o p i e t Være lse , so m go dt n o k passe d e til Hu se t s Yd r e. D et va r m ø rkt o g claa rli gt m ø bl e re t, og V ind ue rn e h avcl e o ie n sy nli g ikk e væ r et lukk et o p i lange Tid e r E rclm an n va r li ge ve d a t faa o n d t af de n daa rli ge Luft og satte sig mod l øs p aa de n eneste S t o l, de r va r. H a l vsove n de l u k• k ede h a n omhygge li gt Døre n og u n de r sogte,
o m Vinduerne var lukk ede, og lagde s ig tilse ng s efterat have g j e mt sin Pengepung og sit Uh r. Sine tovler stillede h an ved Siden af Se ng en for a t h ave no ge t ved Haanden at kaste i H ove det pa a eve ntu e lle uindbudt e Gjæs te r. H a n havd e kun sove t i fe m Minut er, da han for op. Hv ad var det? Var der ikke naget, d e r bevægede sig henne ved det e ne Vindu? H a n g r eb sin ene Stovle og sly nge d e den af al Magt henimod Vindu et. En Klirr e n af ituslaaet Glas var det e ne t e Svar. «D e t ogsaa! » sukkede han og lagde s ig til Ro igje n.
Da h a n a tt e r vaagnede, var det høilys Dag. Han greb e ft er s it U hr. Det var der ikke. H a n s prang ud af Se n ge n og und e rsøg te sine Benklæder. P o rt e monn æ en var der heller ikk e. «A lt saa d og bestjaalen ! » uåbrød han r asend e Da k o m h a n i Tank e r o m, at han h avde g j e mt begge D e l e om Aften en. Men hv o r? H a n sa tt e s ig n ed og t æ nkt e efter, men kund e ikke komme paa de t , hv o rp aa han gav sig til a t gje nn e msoge Væ r e lse t, men uden Re s ultat. Da han fortvilet h avcle ind sti ll et si n Søgen, ba nk ede det paa D ø re n. Det m r Karlen, so m sku ld e hente Støvlerne fo r at b ø r s te dem. Der va r ikke mer e e nd e n. E rdm a nn il ede h en til Vinduet og fandt e t st or t Hul i d e n e ne
Rude, m en in ge n St øv le. H a n h o ldt sig til Gardinet for ikk e at synke om I samme Øieblik fik han e n tung Gje nsta nd i Ho vedet; det var hans Portemonnæ, h a n hav d e la g t op paa Gardinstangen. Int e t daa rli gt Gjemmested! ~fon U hr et ogsaa var der? H a n kraYlede op paa e n Stol og undersøgte begge Ga rdin s tæng e rn e, m e n Uhret var der ikke. Karlen begyndte a t b li ve utaalmodig. Erdmann sendte h am n ed p aa Gaden efter den tabte Støvle. Faa Minutter efter kom han tilb age. D e n havd e fund e t e n Liebhaber.
«Forb a nd e t ! » raabte Erdmann æ r ge rlig, «hvad har · Folk at gjø r e paa Gaden saa tidligt ?»
«Tidli gt? » spur g t e K a rl e n forundret. «Klokk e n e r halvni »
«Hal v ni? Store Gud! Og Kl okk e n h al v ni skulde jeg væ re p aa Raadhuset. Løb 1 hurtig hen til den n ær m este Skomager og [ kjøb mig et Pa r Støv ler, tag den med til Maa l. Og bring mig saa e n Vogn Nlen hurtigt, endelig hurti gt !»
Karl e n il ede bort, og Rrdmann s t y rt ede hen til e r va nt e n fo r at gjø re Toilet. Da han tog Vandkanelen, var der naget, som bevæge de s ig paa Bunden. H an s t ak H aande n n ed og halede s it hr op. Ikk e daarligt at g j e mm e sit Uhr i Vandkanelen! Den P un sc h , den Punsch ! »
Et Par Minuter fø r ni holdt Erclmanns Vogn ved R aadh usc t Han g ik ind og fanclt to-tre Brud epa r , som sad og ventede med hø itideli ge J\f ine r. Ved Siden af Døren ind ti l Kontoret hang en T av le, hvor de, som den D ag sk ulcl e in cltræcle i den hellige Æg tes tand, stod opskrevne. Jordan stod øve r st'. «Hvem er nu cler in de ?» sp ur gte Erdman n en Betjent «Nr. 3. » « De to første Par e r
altsaa » «Færdige ! » sag d e Betjenten med e n Haandbev æge lse «Naa, saa e r <le k o mn e i H aY n uden min Hj elp, og de vil ve l ikke blive mindr e lyk keli g e for elet, » filo so fe r ecle Erdmann. H e lt le t om Hj e rt et begav h a n ig paa Vei til Bryllupshuset for dog ikke a t komme forsent til Frokosten.
Naar man ellers traadte ind i de t Galanclerske Hu s, pleiede ma n at blive budt ve lk o mm e n a f n æste n hel e Familien, der strømmed1:: til, naar de r blev rin ge t paa; m e n i dag va r alt s till e Erdmann b lev g r ebe t af mørke
Ane lse r. H a n g ik henimocl Trappen, som fø rt e op til Familiens L e ili g hecl, ela han pluclse li g opclagecle Hr. Galancler, eler sad paa et af Trin e n e Denne reiste sig op, saa læ nge paa Erdmann ud e n at sva r e p aa h a n s Hilsen og sagde e nd eli g : «En n et Hi s t o ri e ! »
Erdmann b egy ndt e at unclskylde sig Hr. Gal a ncl er h or t e ikk e e fter , m e n afbrød ham e ft e r n agle Minuters For løb : «J a, det er godt nok; men det hjelper jo altsammen ikk e, naar Brylluppet dog e r gaae t i Vasken. »
«Hvad? » udbrød E rclm an n fo rfærclet.
«De e r j o ikk e blevne v ie de. »
«Hv o r fo r ikk e? ,,
«Fordi der in ge n Vidner va r. »
«Kunde ma n da ikke i e n Hast faa fat e n is tecle tfor mig?·»
« For Dem? J o , d e t kund e j o n o k væ r e; men hvor sku ld e man faa to fra? »
«To? De a lt saa ogsaa? »
«J a, jeg forsov mi g ,,
«Men J orda n vilde j o selv vække Dem. »
«Det har han ogsaa gj ort tre Gange; m e n jeg e r stad ig faldt isøv n igje n, og ela j eg e nd e lig kom ·op, var elet for sent. »
«Kan Vielsen da ikk e linde Sted paa en a nd e n Tid ?»
«D e t kunde den god t, Klokken halvtol v, na a r ele andre var færdige. >)
«M e n saa kan j o alt blive go dt. Vi kan j o kj o r e derhen sa mm e n. »
«De h a r l et ve d at snakk e · aa r D e bl ot vid s t e - - nu vil ele ikke .»
« Hv em? »
<< Grete og J orclan. »
«H vad b e tyd e r det? »
«J eg se r , jeg maa grund igere tilværk s Altsaa, cia j eg e nd eli g kom ud af Sengen, man g l ede Kl o kken enclnu ti Minuter i halvni J eg sagde derfor til dem: «Kj ø r kun forud, j eg k o mmer s tra x efter. » Men saa ved De jo nok, h vo rdan det gaa r, n aa r m an har travlt, jeg havcle det ene Uhe l d efte r de t andet, og cia je g kom til Raadhuset, var elet ti Minutt e r ove r den fastsatte Tid. Borge rm es t ere n sag d e, at eler kun var e t Kvarter til hver Vielse, saa om fem Minutter kom det n æs te Par, som m a n ikk e kun de lade vente. Vilcle de vies i Da g, m aa tte de komme igj en Klokken ha lvt o lv. Der stod v1 nu. Grete græcl, J o rd an var rasende, og jeg turde s let i kke k o mm e i Nærh e den. J eg Jod dem kjøre a len e hjem, og und erve is er elet gaae t los. H an har beklaget sig over hende s fordrukne Fader, og hun over hans
clito Ven. Det e ne Ord har t age t elet andet, og de blev til id st e ni ge o m, at de ikk e passede for hinanclen, og at det va r bed r e
Nu kan De t æ nk e Dem, nu s idd e r hun i et og han i et ande t Værelse og s urmuler, og E ls e, » til føiecle Hr. Galander betydningsfuldt, «hun e r m eget vred p aa Dem, fordi De slet ikk e kom. D et ka st e r et høist betænkeligt Lys ove r Deres Paalidelighed, sige r hun » Erd mann faldt mere og m e re sa mm en. «Tillader De, jeg sæ tter mig, >) sagde h an, da Hr. Galancler var færcl ig, og sa tt e sig ned paa e t af Trin e ne.
« Væ rsaagocl, tag Plad !» sagde Hr Gala neier, id e t han fulgte hans Exempel. D er sad d e nu ved h in an l e ns Side, med H ove det i H æn cl e rne , tause og mocll øse.
Da l ø d d e r pludselig ' e t hjerteskjærende H y l li ge ove r deres H ove d er. Det var Manne, Margretes og Elses lill e Broder, der var Mester for det. Galancler og Erdma nn fo r op ad Trappen, og ovenpaa aabnedes a ll e D øre , og hele Fam ili en sty rt ede ti I. Sagen va r den, at Manne ved id en af mange D yder besad den Fe il at være forfærdelig n ysgj e rri g Han havde hørt Dørklokken ringe; me n da der ingen kom o p , va r han gaae t ud paa Gangen og havde st ukket Hov e det m e ll e m to af Trappegelænderets Stænger, saa a t han ha vde frit Overblik ove r hele
Han havde i denne
Sam t a le n mellem Hr. Trappen og Forstuen. tilling hørt paa hel e Ga la ncl e r og Dokt or Erdmann; men da denne va r op h ørt, begyndte han at kj ede s ig og vilde tr ække H ove det til sig igje n for at gaa s in Vei - m e n det sacl fast. Det var ham umuligt at faa det ud m e llem St æ nge m e Der va r a lt saa intet andet for ham at gj ø re, end at give e t Hyl fra sig, hvacl enhver fornuftig Gut ogsaa vilde have g jort i hans Sted.
Erdmann tog en Forretningsmine paa, bøiede sig ned ove r Gutten og overbeviste sig o m, at h an ing e n Skade havde taget.
«Skrig kun dygtig, » hvi sk e d e han til ham, «det e r det bedste, du kan g j øre »
Det Jod Manne sig ikke s ige to Gange.
«Vi m aa have fat i Sn ecl ker en , » sagde Fru Galan der.
« Eller T ø mmermand en, » foreslog Hr. G aland e r.
«Eller Smeden, » m e nt e El se , d e r h elt havde tabt Ho vede t af Forfærdelse.
«For Guds Skyld, » sag de Erdmann mildt beb re id e nd e, «ele kl odse le Mennesker kunde jo komme til at s laa G utt e n ihjel. Her maa handle s med stø r ste Forsigtighed Det kan kun en Læge besørge, » - og h a n s log sig for Brystet.
« ::W e n saa skynd Dem dog, » jamrede Moderen.
«Tag det blot med Ro, » sagde Erdmann kold b l od ig « Guttens Uheld kan gj ø re alt god t i g j e n H ør et Ø iebl ik Jeg e r villig til at befri Manne, men paa tre Betingelser: for det første, at Brudeparret forsones og in dvil ge r i Klokken halv tolv igjen at kjore
til Raadhuset; for det andet, at Frøken Else g iv e r mi g L o ,· til at fr e mfor e min e Grunde for mm U d eb liv e n , og for det tr ed ie , at Hr. og Fru Galander vil giYe deres Velsignelse til, hvi s min Sam ta le med Frøken Else faar de t Udfa ld , jeg h a.abe r. »
Man saa u v is p aa h ve r a n d r e
«Ikk e sa n d t , Manne, de skal g j ore saadan, som j eg s ige r? »
fra r 0-1 4 Dage, og n aa r Vinen nu er bleven ganske r o lig, saa man intet mere horer, sæ tt es Spundset fast. Efter 3 a 4 Ugers F o rl øb e r den klar og færdig ~il at tappes pa a Fl aske r. ' N aa r disse blir god t korked e og h a rpik sede og n ed la g t i kold Sand, mousrerer den s t e rkt, og V inen er særdeles veis mage nd e.
«J a , ja! » kund e g ræd fo nn e saa høit, h a n I Kemiker Holdebrandt med de lte paa et For e dra g i Dan zig, at «l\Ien saa befr i ham dog, » sagde Else, o m e nd n oget undseligt, saa dog tydeli g t n o k til, a t man kun le h ø r e, a t hun ind1·ilgede.
D et va r, som om de ha1·de Ye nt et paa I et forløsende Ord; for neppe havde hun sagt de t , for alle de a n d r e gjentog det i Kor.
Erdmann lob n ed i Kjæl ler en, hvor h a n vidste der Yar Væ rkt oi, og kom tilbage med en Sag Omhyggelig sagede h a n en af Stængerne ove r foroven og fo rn ede n , trak Gu tt en ud og lagde ham i den bekymrede Mode r s Arme.
Da Erdmann saa s ig om, fik han et Glimt at se af Brudeparret, som Arm i A rm fo r svandt ind ad en Dor.
<< Men hor e n ga n g ,» sagde Else, da hun mr ble1 e n roli cr ere, « det k unde Sned ker e n ligesaa godt have gjo rt »
« kille Manne og Trappegelæncleret ad, elet v il j eg ikk e bestride, » sva r ede Erdmann tilfreds m ed, at hans List var l ykkedes; «m e n om elet paa samme Tid kan lykkes ham a t fo r e ne to Par, det ma a jeg i hoi Grad bet vil e »
Hr. Galander, d e r va r bleven alene med I de to, fj erned e s ig di s kret , id e t h a n sagde, a t han v ilde brin ge Sagen ned i Kjældere n igjen I
Om Eftermiddagen, ve d Bryllupsmiddagen, blev Forlovelsen mellem Hr. Galanders yngste Datter Else o g praktiserende L æge 1 Dr. Erdmann dekla rere t. Manne, de r havde væ ret den ufri vil li ge Aarsag til, at a lt va r e ndt saa godt, var sa t til H øibo rd s.
Dit og Dat
Honningvin ( Efter Pastor Kn e ip p)
60 a 6 5 Liter Vand varmes i e n vel - I fortinnet K obbe rkj ede l. aar d e t e r blevet temm e li g va rmt, udr ø rer man sex Lit e r H o n- , ning deri. Saa lader man det ko ge med svag Varme i 1½ Time ; skummes o mh yggeli gt. Slaaes clerpaa op i forskjellige Kar for I at kj øln e Endnu, men s det e r lunk e nt, blir det hældt paa om h ygge li g r e n gj orte A rik e re; I
Spunclset blir sa t i, men ikk e slaae t fa st. Er Kj æ ld e r e n varm, be gy n cle r Gjæringen allerede efter 8 Dag es (5-10 D age ) Forløb. E ft e r a t h ave gjæ r et i 14 Dage, blir den un ge H o nnin gv in h æ ldt ove r p aa et a nd e t Fad. Bundfaldet lade r man naturligvis blive tilbage. Paa det a n de t Fad varer Gjæringen
E n g land e r n y li g e n l\1 etho d e kommen til Anvendelse, ve d hvilken man fr e mstiller Brød, som ikk e har Yæret i Berøring med M e nne ske h æ n der.
Deigens H ærn in g foregaar i Jern cy lindere, hrnrtil der fø r es Kul syre ad m e k a ni sk Vei. Apparatet a r beider hurtigt; ma n kan i Lo bet af 1 11 2 Time producere 2 80 Pund Brocl.
En anrlen Fordel byde r ogsaa denne l\[ethode derved, at man undgaar elet Tab, so m ops ta:u ved Gjæring processen, og so m udgjor cir c a 2 Procent.
Kun a ll e ibed s t e So rt l\Iel bn bruges. Et v igt igt Sporgsmaa l b lir derfor Melets Opbe ,·a rin g
I \m eri k a har maR allerede i l æ ng e r e Tid ved kunstig Torring trukket den naturli ge Fugtighecl ud af M ele t. M a n s t a mp er l\Ielet haardt ned i Jerncylindere, Luften blir saa m eget so m muli g fjernet Yed ste rk e Pumper, I h vo r e ft er de blir loddede D e nn e l\1ethod e skal , ·ære særdeles praktisk
Spiselige Spise sedler. Nyeste Nyt paa Sp i sesedle rn es Omraade. D e l estaar i Almindelighed af e n firkant e t Kj æ ks, som Gjæster spiser til sin Ost.
Kakerl a ken ansees i China for e t helli g t Dyr. Det kan aldrig falde en C hine se r ind a t dræbe en Kakerlak, da isaafald han s Hu s , ild e rammes af en U ly kk e.
Cigaraske e r udmerket til at pud se Meta lsager med , saav el anløbne Guid- og Sølvgjenstande, so m Tin g af Mess ing, Kobb e r , Zink o s. v. Puds ing e n · udføres m e d et Stykke Flon el e ller en Uldfille, som man har bestrøet m ed Aske. Er d e r kommet Fl e kker paa saa danne Gjenstande af simp lere Meta ll e r, bor m a n først fu gte Asken me d lidt Parafin. Gj e n s t a nd e n ma a da s kyll es grundigt i lunk ent Vand for a t tjerne Lugten, hvorpaa den g nicl es b lank med en rn yg Fille.
JWoss _ji clie q'jærfabriks
PB ES, JÆB
er bedst - faaes hos
H, P. Rasmussen & Søn.
Frithjof
