AUG. PELLERIN flls & Co.
Chr i sti ~nia Smørf1i brik. F i neste Margar i n for Taffe l brug og Bager i er .
Bag e rme st ernes Landsmøde i Bergen
Den 27de Juli Kl. 10 Formiddag sammentraadte i Frimurernes Lokale i Bergen Bagermesternes1Landsmøcle. Som Delegerede fremmødte følgende
Bagermestere:
Fra Aalesund
» Bergen
» Kristiania
» Kristianssand S.
» Kristianssund N.
o Drammen
» Fredrikshald
» Fredriksstad
» Kongsberg
» Moss
>> Sandefjord
» Stavanger
» Trondhjem
» Tønsberg
Hr. J. Johanne se n.
» B. Johns e n.
» Henrik Th. Nilsen.
» IJ. Anton Brynildsen.
)) Joh. Jordan.
)) Nicolai Martens.
)) Aug. Olsen.
)) L. Rolfsen.
» s. J. Erdal.
)) H. Hansen.
)) Camillo Bastrup.
)) L. A. Ell in gsen.
)) Oscar Grøntoft.
)) B. J orfalcl.
)) J oh Ulich.
)) C. H. Pedersen.
)) H. A. Hansen.
)) C J. J ahnsen
)) H. M. Munch.
)) E. Eriksen.
)) L. Th. Pedersen.'
)) o. Kristoffersen.
)) N. Olsen.
)) A. Pedersen.
)) Otto Andersen.
)) Edv. Wold.
)) Adolph Larsen.
Til Dirig ent valgtes Formancl i Bergens Bagermesterforening, Henrik T/1. Nilsen, til Vicedirigent, Formanden i Kri st ian ia Bagerforening, Hr. Aug. Olsen, til Sekretær Hr. Jok Jordan, til Vicesekretær Hr. L. A Ellingsen. Det besluttecles ikke at give Pressen Adgang til Mødet.
Til H. M. Kongen afsencltes saadant Hilsningstelegram:
« Repræsentanter for Landets Bagermestere, sam led e i Bergen til • si't;, første L-a,nd smøde, fremsender sin- underdanigste Hilsen. »
Fra H. M. Kongen inclløb saaclant
Svartelegram:
»Je g takker for mig sendte Telegram fra før s te Landsmøde med Lykønskninge r » Oscar.
Samme Dags Ettermiddag Kl. 4 fortsattes Mødet.
Hr. Berg, Bestyrer af Konsul A~elsens Bageri i F lekkefjord, androg om Adgang til Møclet. I Henhold til fra Flekkefjord indhentede Oplysninger gaves Hr. Berg Adgang til Møclet kun som Tilh ø rer.
Behandling af Forslag til Forandring i Lov af 6te August 1897 om In dskrænkning af Arbeidstiden i Bagerier m. v. , og i Forbindelse dermed Loven af 14cle Juli 1 897 om Lukning af Bagemes Butiker Julaften, paabegyndtes med saadant Inclleclningsforeclrag af Hr. D. Anton Brynildsen:
Ærede Kolleger I Nødvendigheden af, at Fagfæller fra de forskjellige Landsdele sa mles Tid imell em til Forhandling om Standens Interesser, har allerede i l ang Tid væ ret erkjendt i U dl andet. Særlig i Tyskland har vore Kolleger i de senere Aar, efterat ogsaa Lovgivning en der har søgt at lægge Baand paa den frie Virksomhed inden Bagerhaandverket, samlet s ig til Modstand mod et for vidt drevet Lovma ger i; men mere end noget andet Sted maa et energisk Arbeide paa dette Felt være paakrævet ho s os.
Det var dog ikk e uden efter adskillig Betænkelighed, at der ifjor H øs t blev stillet en Anmodning til Bergens Bagerforenings Bestyrelse om at inclbyde vore ærede uclenbyes KoUeger til dette vort første Lanclsmøcle under Bergensuclstillingen. Vor Bys isolerede Beliggenhed og ele store Afstande i vort Land rei se r Vanskeligheder, som man, og det med fulcl Grund, kvier sig for; vor Indbydelse kunde derfor synes fordringsfuld. Naar dette Møde desuagtet har vundet saa stor Tilslutning fra hele Riget, kan man vel deri kun se et Bevis for, at vore Arbeidsvilkaar er utaalelige og en Forandring heri paakrævet.
F øren el v i imidl ertid skrider til den foreligg e nde Opgave, at forme vort Forslag til en ny Lov om Arbeidet i Bagerier, som bedre end den nugjælclende kan tjene vore Interesser og paa samme Tid fuldt ucl tage Hensyn til al le rimelige Krav fra vore Arb eid eres Side, v il det kanske være tjenligt at kaste et Tilbageblik paa Forholdene i vort Fag i de senere Aar og gjenopfriske i Erindringen ele s id ste Bageriloves Historie.
De vundne Erfaringer maa lære os, hvorl edes vi nu skal lægge vort Arbeide an, vise Veien, vi har at gaa, og give aabent Øie for de Vanskeligbedet' vi vil møde.
lncltil henimod 80-Aarcne havde Forholdene i vort Fag været som i de fleste andre Haandverk dengang, hvor der kun beskjæftigecles faste Arbeidere, engagerede for længere Tid. Arbeidst iden rettede sig efter Arbeidets vekslende Mængde, en Dag sluttecles no g le Timer tidligere, e n anden nog et senere. Dette syntes saa meget rimeligere, som man spec ielt i vor t Fag, - bortseet fra Tørringsarbeidet ved enke lt Brug som Regel kun kan arbeide for Dagens Behov og ikke i flauere Tider arb~ide op for en travlere Fremtid. Saaledes kunde der ofte forekomme kun 8-9 Timers Arbeide flere Dage i Ugen, meclens a1idre Dage kunde kræves 5-6 Timers længere Arbeidstid. I de fl1:ste Tilfælcle afbrydes denne l æ ngere Arbeidstid dog m e d Pauser; saaledes maatte hyppig Arbeidet stanses, og Arbeiderne derfor hvile, medens Ovnen ildedes til næste Bagning, ligesom en langsom og forsinket Gjæring kunde bringe en ufrivillig Stansning
Den Tid føltes a llig evel dette længere Ophold paa Verkstedet - sammenhængende Arbeidstid var det jo ikke - !idet generende for Svendene, cia ele i denne Periode havcle
Kost og Logis i Mesterens Hus og forøvrig tilbragte meget af sin Fritid der.
Men ela det senere blev Sædvane, at Svende tog eget Logi udenfor Bedriften, og Kostholdet afløstes af Kostpenge, ænd rede s Forholdene, og saa fremkaldtes Trangen til til en kortere og mere regelmæssig Arbeidstid. Her i Bergen forsøgtes saaledes i den Tid to Gange ved Streik at faa Arbeidets Begynclelse henlagt til Kl. 3 Morgen; men begge Førsøg mislykkedes.
I de nærmest paafølgende Aar tog Svendenes Fagorganisation hurtig Vækst, og i Begynclelsen af 80-Aarene var deres Sammenslutning bleven saa sterk, at de mente at kunne henvende sig til Statsmagterne med Krav paa en Lov om Indskrænkning af Arbeidstiden i Bagerier.
Mesterne protesterede e nergisk; fra alle Kanter af Landet fremkom Forestillinger om den Ulempe, som herved vilcle beredes Faget, og kraftige lndsigelser mod e n saadan Lov, som vilde bringe vort Fag i en enestaaende Særstilling og lovfæste Inclskrænkninger, som enclnu ald ri g har været paalagt nogen anden Klasse af Landets Haandverksstand. Ogsaa i Storthinget hævecle der sig Røster mod en saadan hidtil ukjendt Inclgriben i den personlige Fr ih ed; men Resultatet blev dog Loven a f 17 de Juni 1 8 8 5. Principet om Statsmyncligheclernes Ret til at gr ib e regulerende incl i den private Virksombed var hermed fastslaaet, og en Gang anerkjendt, vil det neppe mere opgives; det er vi vel nødt til at gjø r e os fortrolig med.
At denne nye Lov maatte virke meget generende for Mesterne, er jo klart, og elet har vi alle faaet erfare. Især gjorde den det vanskeligt, ja, ligetil umuligt at kunne tiltilfredsstill e Kunderne Lørdag og ved de store Høiticler.
Men Svendene var heller ikke tilfredsstillede, og allerede i 1891 fremkom de med Krav paa en ny Lov, som helt skulde afskaffe Natarbeidet. I 1892 sendtes Sagen Landet rundt til Indhente lse af Erklæringer fra Mestere, HaancJverkerf6rel'l'inger, Magistrat o. s. v.; m e n Storthinget udsatte i 1893 dens Behandling til det n æs t e Aar; det havcle nok vanskeligt for at tage Stan~punkt i den ag
D e r var fremsat kgl. Propøsit-ion, som væsentlig var en Tillempning- a:f Loven af 1885,med Arbeidst id fra Kl. 3 Morgen, men inclskrænkencle den daglige Arbeidstid til 1 2 Timer undtagen for L ø rdagens Vedkommende; ligelecles foresloges Omskiftning bibeholdt. D en n e Proposition blev dog ikke optaget af noget Medlem i Socialkomiteen. Et af Bagersvende indsenclt For slag om Forbud mod alt Nat-arbeide fra 6 Aften til 6 Morgen, endog paa Dagen før Helligdage, og Sløifning af enhver Dispensation fanclt heldigvis alle Medlemmer af Socialkorniteen !idet egnet til at ophøies til sig dog for · paa Grund af Lov. 7 :.1ecllemmer ucltalte en ny Lov, men havcle de mang e moclstridende Ucl-
talels e r fr a Mestere og Sve nd e, va nsk e li gt for at tind e d e n r e tt e Form for e n saada n. p rodu cere s it Frokostbrød, li gesom det skulde være forbudt K o ndit orer at bage de finere
Svende va r li ge s tr e n ge i s in e Fordringer til den n ye Lov. I e t Forslag - jeg tror, fr e msendt fra Skiens Svencle i 1 89'lt- , - :mbefalecles en Arbeidstid fra Kl. 6 Morgen til 6 Aften, H ævsætn in g unc\tag e t, Arbe id ets Begynclelse Kl. 2 at til Dagen forud for Helligdag, Dispensat io n ved e nk elte Anledn in ger af Polit imesteren, Ekst r abeta lin g pr. Time for A rb e ide mellem Kl. 2 - 6 J\ lorge n
sendtes derfor a ll e Landets Mesterforeninger til E rkl ær in g Fo rø vri gt bør det bemerkes, a t ikk e :\Il e Brødsorter i den Tid , dette va r forbud t Bergens B age rfor enin g h a vd e Aar e t forud protes teret mod, a t .ma n i Lovens § 1 v ilcle udstrække dens Virkefelt til ogsaa a t gj æ l de Meste rn e mod at forbyde disse at bage efter Kl. 6 Lørdagene; m a n m en t e, at <l e n kun kunde være berett iget som Beskyttelse for A rbe iderne, men at Mesterne burde have sa mm e Ret til pe r sonligt Arbe ide som e nh ver anden Haan<lverksm e ster, naar i øv ri gt elet for a ll e gj æ lclende Forbud mod Helligelagsarbeide resp e ktcredes.
Som tidligere n æ\'11t, fo rl a n g te Departementet i 1 892 Ucltalelse r fra l\festere i de forskjellige Byer om Nata rb e id ets Afskaffelse, og i December samme Aa r fremsendte ogsaa Bergens Bagerlaug s in Besvarelse.
J eg havcle et fra mine æ r ede Kolleger afvigencle Syn paa Sagens Rea lit et og soc ia le Betydning og fa n It det derfo r paakrævet at fr e m se nd e særs kilt Votum, som fineles Storthingsclokument r 3 r for 18 9 3.
J eg rn aa tt e yde den af La uget afg ivne jagmæssigf Erklæring min fulcle Anerkjenclelse, pa a vi ste yderligere de m a n ge U l empe r ved, a t Brød e t, om Arbeiclet fo r s t begyn<lte Kl.
Bagerne.
J eg ha vde se lv s ide n 1 8 8 5 bru gt Omsk ift e a f A rb e id e re, men maatte <log fraraade dette i den n ye Lov, cia de større Brug her- \ ved i høi Grad v il cle skade ele mange mindre. En n y Bager il ov i den n e Fo rm havde I sikk erlig været '.akceptabel for Me sterne, og Berge n s Bagersvendes Fagforen in g udtalte s ig ogsaa anerkjenclende om den i sin Henvendelse t il S t o rth in get ( Dokument 3 7) , an befalende, at mit Forslag burde tages meget i Betragtni n g.
Dette skede imid lertid kun delvi s , idet man t og til In cltægt a ll e mine Indrommels e r ligeoverfor Svendene, men bekl i ppede i høi Grad de fo rl ang te U n dtage lse sbestemmelser. Ved Odelsth in gets forste Behand lin g i 1894 vecltoges dog adsk illi ge Uncltagelser, so m ved den se n e r e Behandling i Lagthinget blev bo rt skaar et; saa lecles fo r es log Gu nn a r Knudsen trods Kristianiasvendenes Protest, a t Deiglavning s kuld e være tilladt for Kl. 6, og det vedtoges e nste mmi g af Odels thin -
Vi kom saalecles i en vanske li g Still in g ved denne Sag, bes l uttede dog at g ive Kristianiafo r laget vor kolleg iale Tilslutning, men fanclt at burde udtale i Besvare lsen : «Man gjo r saale<les en Dyd af Nodve ndi ghed , og intet skulde være g l æde li gere e nd, om det ærede Storthing paa en a n de n og bedre Maade kunde komme denne Sag «K o mpa gnis k absa rb e ic\ et » tilli vs, end ved e n Ofring af den personlige Frihed. » Kanh æ nd e , at dette virkelig er lykkecl es ved § 2 's ande t P ass us og § 8 i Loven af 1 89 7.
6 Morgen, ikke vild e kund e b rin ges i H a n - get: ligel edes Ovnsfyring; men Lagthinget F ors laget vakte forresten sterk Protest i Thinget, og Repr æse ntant Thore se n h e nst ill ede indstændig til D eparte m e nt et ikk e at forbyde Meste r es Natarbeide.
delen fø r l a n gt ucl paa Fo rmidd ag m. m .i\len Arbeidersporgsmaalet e r e ft e r min Opfatning et af de betyclningsfulcleste i vor Tid, og ele Krav, som fremsættes om Forbeclring a f Arb e id sfor h o ld ene, bør ikke u de n virle r e afr i ses, men n oie proves og modes m e d op ri g ti ge Bestræbe lser for saav iclt muligt a t v is e Im ødeko mm enh ecl, se lv om dette kræver Offere fra Arbeidsgivernes S id e. Det Jade r s ig ikk e n egte, a t <le t stadige N atarb e id e l ægger Hin d rin ge r for at cleltage i Familielivet med Hu st ru og Børn, saa lecles so m v i alle sætter Pris paa elet, og gjø r ele t vanskeligere at a n ve nd e Fri ti l e n til videre U dc\ a nn e lse, og d a nu Sta ts mag te rne a ll e rede i I 88 5 h avde anseet s ig berettiget til a t g rib e ind i vore Arbeidsforhold, frem se ndt e jeg -derfor e t udforli g m o tiv e r et Lovfor slag, hv or i an befa le<les Arbeidets Begyndelse Kl. 6 de fem fø rste U geclage, m e n fr em holdt paa samme Tid som abso lut n ødve ndi g t , at de forberedende Arbeider, so m R æ v- og Su rl æg nin g, Ovnsfyring o. l , m aa tte kunn e udø res tidlig e r e a f e t P a r Mand ved hv e rt Brug, saa at Arbeidet kun de optages med fulcl Kraft, n aar det h el e Ma nd sk ab fr emmødte. Endviclere forlangtes fuldstændig Undt age l se fra Lovens Bestemmelser Nat til Lørnag, at til Dagen forud for H e lli gdage, Nat til Fastelavnsmandag og <le nærmeste Døgn forud for Jul og Nytaar; kun skulde der a ltid være 7 Timers Stansning efter foregaae nd e Dagsverk. Nat til Paaske og Pintseaften foresloges Arbeidet till adt fra Kl. 7 Efterm., mod at Arbe i det Nat til Skjærtorsdag og alle Andenclage slø ifedes. Den n ge ntli ge Maksimalarbeidstid sattes til 7 2
Timer, i Jul e u ge n 78 Timer.
E ndvid e r e fo r es log s, at L ove n ogsaa s kulcl e v æ re g j æ lde ncl e for H ote ll e r, forat ikke disse til Skade for Bagerne s kuld e se lv
vecltog Foosnæs's Forslag om at st ryge disse Ind rømme lse r, væsentlig støttende sig til de moclsigende Erklæringer fra Mesterne.
Kaar jeg nu har l agt saa meget Beslag p aa den æ r e d e Fo rsam lin gs Tid ved at gje n -
Trondhjems Bagerforening fr e msendt e P ro tes t mod Forslaget; Mesterne var h e ll e r kalde de tt e i Er in dr in gen, er det væsentlig, ikk e i de nn e Sag en ige. fornt vi de r af k a n e rfar e, hvor meget vi har 1 (Fortsæltes. ) fo r sp ilclt ved man gle n de Samhold. Et af e nd e l Storthingsmænd fremsat Forslag om, I at Sve nd e n es Samtykke skulde udkræves ved Dispensationer, faldt ved Behandlingen i Lagthin get, h vor der sterkt fremhævedes det urimelige i en saada n Bestemmelse og de Vanskeligheder, som vilde o ps taa, na a r e nd e l Arbeidere vilde a rb e id e og e nd e l ikk e Ti ls id st fik vi dog denne Ur im e li ghed i Lovs Form, og fl e r e m ed den. Det kunde d e rfor ikk e overras k e, a t Lo ven af 1894 m eget sna rt , iste s ig li ge li det tjenli g so m den af r 88 5 og ø n s k edes forandret.
I Skrivelse a f 7 de ]\farts 1 896 se nd te saa lecles Bergens Bagerforening en H enve ndelse til Re gje rin ge n, omha ndl en de Forbudet mod Mesteres A rbeide Lørdag efter Kl. 6 og paapegede Ulempe rn e ved, a t Arbe id et Nat til Lørdag og Helligaftener, som efter LoYen af 8 5 kunde b egy ncl e Kl. r 2, efte r Loven af 94 fø rst kan begynde Kl. 2, samt ved, at Disp e nsati on ved mi s lykket Bagni n g var s tr øge t i s icl s tn æv nte Lov.
Henv e nd e lse n blev upaaagtet af R egjeringen, h vo rfor 26de Januar 1897 en lignende sendtes Repræsentanten Prahl, som 8de Febr. vecl t og Fremsætttelse af Fo rslag herom.
I Kristiania h avde L ove n v ir ket skade li g ved a t fr e mav le den saakald te K.ompagnibagnin g, so m m a n ment e beds t at kunne s t oppe ved a t fo r a ndr e § 2 derhen, a t al Brudbagning blev forbudt paa H verdage i Tiden fr a Kl. 8 Aften til Kl. 6 Morgen; Forslag herom
Kr i stianssand S .
Som vo r e Læsere v il erindre, opstod eler i vaa res e n S trid l'ed D a mpb age ri et i Kristianssan<l. Svendenes Fagforening forla n gte e n Mestersvend a fsat fra sin S tillin g, ford i Svende n e fandt, at ele ikk e længere kund e a rbeid e sanmien med ham. Da nu Mesteren, so m rim eli g t va r , ikke fa ndt sig beføiet til at g iv e e ft er for d e tt e Overgreb fra Fagforeningens Side, opsagde sa mtli ge Svencle s in e Stillinger med 14 Dages Varsel. Unde r Striden udspandt sig en Brevveksling mellem Ind e hav ere n a f Dampba ge ri et og Formanden i Fagfore nin ge n Denne sids t es Udtale lse r fandt Mestersvenden sig ikk e tjent med, hvorfor han a nl agde Søgsmaal mod Formanden. Sagen b lev n yl ig behandlet i Meddomsretten, og Formanden iclømtes en Bod af 1 o o Kroner samt 5 o Kroner i Sagsomkostninger og 2 5 Kroner til Dommens Offe ntli ggjørelse, hvorhos Ytrin ge rne mortificeredes.
Hvedehø s ten oge n ri ge li g Tilførsel til Kornmarkederne e r der e ndnu · ikk e , da Folk fremd eles e r beskjæftigecle m ed a t faa Grøden vel i Hus. H e ll e r ikke h ar Kjøbmanden sy nd erl ig Lyst til at afs lutt e Forretninger, fø r eler foreli gger paalidelige Opgaver over Hø ste n. Saa-
d a nne hav es vi stnok; m e n Eft e rr e tnin g erne
e r h ø is t inodstr id end e
Ifølg e B e erbohn skal d e vig ti gs t e hv e d e -
produ ce r end e Land e iaa r kunn e di spon e r e
o ve r h e nved 5 2 Milli o n e r Qua rt e r s , m e d e n s
d e L a nd e , d e r imp o rt e r e r H vede , me n es at
skull e tiltr æ n ge 45 Milli o n e r , sa a d e r a lt sa a
skal bli ve Ov e r skud.
F o rø vri g t h en v ises til vo r spe c ie \l e M a r-
ked sb e retnin g n ede n fo r.
Kornmarkedet
h a r i de n sid st e Uge s tra mm e t ga n ske b e-
t ydeli g so m F ø lge af d e ve dbli ve nd e mini -
m a le Til fø rsl e r til E k spo rth av n en e og d e
ek sce pti o n e lt s m aa B e ho ld nin ge r h os K o n s u-
m e nt e rne
Se lv om d e r fo r T ilfø r sle rn e o m n oge n
Tid v il fl yd e n oge t ri geli g er e , n aa r H os t ar-
b eid e t e r o ver , t ør Fri se rn e e ft e r a l Sa n d-
sy nli g h ecl h o ld e s ig, ide t a lt stra k s v il bli ve
op t age t a f d e n daa rli g fo r sy n e de K o n s um.
Naa r he rtil k o mm e r , a t H os t udbyt t et
pa a l a n g t n æ r ha r sva r e t til d e st o r e Fo r -
ve ntnin ge r, k a n m a n ikk e und r e sig ove r , a t
St ig nin ge n e r d e r, og n ep p e g i ve r sig p aa
d e fø rs t e P a r Maan e d e r. D e t e r j o ogsaa
h e lt n a turl ig t , a t der ove n paa e t Fa ld, saa
st e rk t so m d e t, v i nu e n Tid ha r h av t, maa
k o mm e e n Rea k t io n
U dlan det.
Tyskland.
De soci a ld e mo k ra tiske Br ø db a g e rier,
so m b lev o pr e tt ede i A nl e dnin g a f Bage rstr e ik en i H a mburg, sy n es in ge nlund e a t væ r e n oge t Eld o rad o fo r de Arb e id e r e, so m er b es kj æfti ge d e d e r.
So m de t e r Til fæ lcl e t i a ndr e F o rr et-
nin ge r, el e r dri ves a f S oc ia li ste r, s t e mmer ikk e d e r es Va lgs pr og , F rih e d , Li g h e cl og Bro clers ka b, ove r en s m ed d e n B e h a n d lin g , s om b lir el e e ge ntli ge A rbe ide r e til de l. Tils ta n de n i e t a f di sse «Mø n s t erb age ri e r » blir drast isk b e lys t a f e t Br ev , so m e n i H a mb ur g bes kj æ fti ge t Sve nd skriv e r til e n K o ll ega Berlin.
« Du k a n ikk e tro », h e d e r el e t, «h vo r
j eg ha r a ngre t p aa, a t j eg d e lt og i Str e ik e n ; m e n h va d s kulcl e j eg g j ø r e? J eg k o m a r be i dsløs til H a m b ur g, n og le D age fo r S tr e ik e n brød løs. D e rso m j eg hav cl e tage t A r be ide h os n oge n a f el e fo rbundn e M es t e r e, e r j eg sikk e r p aa , a t d e h a vcle lyn c h e t mi g
J eg bl e v el a u de n v id e r e putt et incl i e t Pa rt ibage ri, so m dri ves m ed Pe nge, de r k o mm e r fr a Berlin Du gj ø r d ig in te t Beg reb o m , hva cl her ga a r fo r s ig. R e krut te rn e i K ase rn en h a r el e t b e dr e e nd vi, so m st a di g blir hund se t. Er el e r no ge n , so m b esvæ r e r si g h erov e r, blir h a n b e t yd e t, at ha n fa a r rette sig eft e r Forbund e ts P a rtidi sc iplin.
D e kras se s t e S kil d rin ge r , j eg h a r læst om Mes t er e ,: som uclb y tt er sin e F o lk, tr æ d e r
ga n sk e i Sky gge n for , h v ad vi her har ople vet. Her e r Til st a nde som fordum i P ol e n.
All e , so m h a r n oge t a t sige, ko mm a nder e r ,
og n a ar e n b efa l er n oge t , k o mm e r e n a n de n me d K o ntra o rdr e Læ n ge k a n ve l de nn e
H e rli g h e d ikk e va r e; el e t e r en ka m fo r
P a rti e t , a t saadant b lir t aa lt. All e M e nn esk e li g h ede ns G rund sæt nin ge r blir h e r t raad t und e r F ø dcl e r
J eg e r ove rbevi s t o m, a t d e t hele kun e r e n Fo rr e tnin gsman ø vr e , for a t v iss e F o lk
ka n fyld e s in e L o mm e r. »
Br eve t s lutter m e d e n Form a ning til Be rlin e r sve ncl e ne om a t v o g te si g for n oge t uove rl agt Skridt.
E fter «All g m B u. K a n d. Ze it. >
Keiser Wilhelm og Fagforening sTyranniet. Ved e n B a nk e t i Oey nh a use n for n og le D age sid e n h o ldt K eise r Wilh e lm e n Tale, hv o ri han bebud e de , a t der fo r
n æs te R igsdag vil b li ve fo r el ag t e t Lovfo rslag , so m fas t sæ tt e r Tu g thu sst raf fo r e nhv e r , d e r paa n oge n M aacle søge r a t h in d r e t ys k e
Arb e id e r e i de res A r be ide ell er e nd og o pmu ntr e r til a t g j ø r e Streik.
Frankrig.
Pietain e r N av n e t p n en n y Syg d o m hos K o rn e t , op cl age t a f Fra n s k ma ncl e n L.
Ma n g in. I Acadtmie d es Scimces i Pa ri s h o ldt
Pro fesso r G ui g n a r cl e t Fo r ed ra g ove r d e nn e nye K o rn sygdo m , ele r opt ræ d er s p o ra d isk i
fu g ti ge Aar og gj ø r stor S k a d e p aa K o rn e t.
D e n skri ve r sig fr a e n S o pa rt (L ep t osph e ria), •s om veg e t e r e r p aa HnJm e n s ned e r s t e
D el, og A g r e , so m er a ng r ebn e a f d e nn e Sygdo m, se r u d , so m om d e er b le vn e n ed -
tra a dt e a f Kvæg hj orcl e r, el a de kn æ kked e og
b ø ie d e S t raa li gge r i a ll e Retnin ge r la n gs
J o rd e n D et e r saal e cl e s ikk e Vanclm æ n g cl e n , m e n So pp e n , de r i fu g ti ge A a r o cl e l ægge r K o rn e t.
Brød og Brødbagning i det gamle Ægypten.
Af F m m: W owig
Ov er sa t for «No r sk Bager - og Ko n d itor ti d e n de , ,
D e ga ml e Ægy pter e va r Fo lk , so m forsto d s ig p aa :\fa d og Drikk e A t el e lagde sæ rli g Væg t p aa e t go dt M aa lti d og gode
D rikk e va rer, de r paa t yd e r d e ut a lli ge Afbilcln in ge r a f s irli ge s m aa Offe r - og Gavebo r de, so m ma n fin de r i T e mpl e r o g G r av k a mr e
Hv a d ent e n d e t d re i e r sig o m lukulli s ke
Gjæs t eb ucl e ll e r o m ele D ø d es Maa lt icle r , a lti cl se r v i sm aa Bord e saa ove rl æsse d e m e d F ru gt e r , Br ø d , K ::ige r , F is k , Kj ød, Fj er kr æ , Æg, V in, Oli e kage r, Bl o mst e r m m., at de t
se r ud, s om o m d e vil sy nk e sa mm e n u n de r
Byr de n a f d isse sm ag fuldt o rdn ede
R e t te r
K o mm er For sker en i Tvil o m, hv a d a lt
sk a l for es till e, g iv e r ele led sage n de hi ero g l yfiske
N o ti se r h a m strak s int er essa nt e O pl ys nin ger.
D e t e r fo rn e mm e li g ele i G ra v k a r'(l r en e
ind g rav ecle ell er skr e vn e O ffe rli s t e r, s om g ive r os e t Ind b lik i d e ga ml e Ægy pt e r es Kj ø kk e n,
S pi se ka mm e r e , Kj æ ld e r e og B age rier und e r ele fo r sk e lli ge D yn as ti e r. Ved a t g r a n sk e
di sse Li st e r gj ør m a n s tr a k s d e n E r fa rin g , at Fo lk e t s S m ag h a r veks le t be tydeli g De
S pi e r, so m un de r elet e n e D y n as ti st a ar fø r st p aa Kjø kk e n se dd el e n, b lir ikk e en g ang
n æv nt un de r ele t p aafø lge nd e Me n hv a cl
d e r m es t af al t fo rb a use r os, e r d e n ue nd el ige -:Vlan gfo ldi ghed a f R e tt e r , so m d e for s t o d
a t t il be r ede Saa l e cl es find e r vi i e n Petamenaps Gra v palads p aa Li st e n o ver den
D ocles Maa lt id n æv nt sek s So rt er Vin , fe m
So rt e r F ug l , e ll eve Sl ags Fru g t, fire Sorter
OI, t i Slags St eg sa m t se ks t e n for sk jelli ge
So rt e r B r ød o g K age
I et fo rn em t ægyp ti s k H us inclto g Kj ø kk e n fors t a n de r en , Bage r e n, M un ds k jæ nk e n, Sukk e rb ag eren o g Gavebor d sskri ve r e n e n fr e mrage n de Stilli n g « De n øve r st e Bage r ~> , so m st aa r o m ta lt i fø rst e Mose b og K ap 4 0 V 2. 2 o 2 2, va r Fo r s t a n de r for de k o n ge li ge
Bage ri e r og stod u t vil somt m eget h o it i R a n g; t hi B r ø d e t va r t il e nh ve r Tid H o ve dn æ rin gsmi d le t for R ig og fa tti g el e t ga ml e Ægyp t e n.
D e r e ks ist ere r e n ve l k o n se r ve r e t · P a pyrusru ll e i Pa r is ' s B ib li o th e k fr a d e n T id, da I s rae lit e rn e va r i Ægyp t e n I d e nn e o mtale s en Chef for elet k o nge li ge
Bage ri, h vilket a le n e leve red e 1 r 4 , 0 64 Br ø d til d e t k o n ge li ge Magaz in
D e t samm e Skrift g ive r os ogsaa Oplys nin g o m , hvilk e Em bede r og Forpli g tels er e n H o f bage r un de r Ph a ra o n e rn e h avcle, hv a d Sl ags Me l el e r b lev l eve r e t h a m , og i hvilken F o rm m a n b ru gte Brø d e t.
D e n S kik a t st a mp e K o m e t i Mortere m e d Tr æ ell e r 1eta lkl ub b e r e r o ve rmaade ga mm e l , me n b ru g t es dog i fø lge e n ga mm elægy pti sk B illedb og o gsaa i de t m e ll e m s t e Ri ge og i de t n ye re Ri g e. Ve d a t s t a mp e K o rn et i M o rt e r e fik m a n e t g ro v t Me l e ll e r Gr ø b; fi n e r e b lev el e t ve d G nidnin g I Mu sæ et i Bul a g og i el e t ægy pti sk e Mu sæu m i B e rlin fi ndes n og l e sj e l d n e Kun st sk a tt e, ele v a kr es te K a l ks t enssta tu e t te r, som fo rest ill e r K vin de r af d e n tje n e nd e Kl asse, kn æ len cle for a n e n fa s tli gge n de S t e n , el e r s kra a n e r n edad, m e n s de i H æ ncl e rn e h o ld e r e n fl a d St e n , so m el e la d er løhe op og n ed p aa elet s k raa li gge nd e U nderlag fo r at kn use de t un de rli gge nd e K o rn
Mele t g l ide r ela n e d i de n baljefo rm e d e Beh o l de r , som befi n cler sig ved E n de n a f d en fas tli gge n de S t e n Di sse S ta tu e tt e r s ta mm er a ll e fr a ele t ga ml e Rige
_ æste n li gesaa ga mm el turd e de t i Musæet i Leycle n opbeva r ecle ægy pti sk e Ba rn elege t ø i væ r e, de r fo r es till er e n Sl a ve , som m a le r K o rn. Naa r m a n t ræk k e r i e n Traad , sæt t e r de n sim pl e, m e n s in d ri ge Mek a ni sme
F igure n i B evæge lse, og Slave n b e gy nd er sin
Vir ksomh e cl
K o rnm a ler e n s Ar be id e va r tun g t og
m ø isommel ig t og kr ævede s t e rk e Armmu skl er.
I Ri gets n ye r e Ti d h av d e m a n fo r søg t at
lette Arbeidet for Slaverne og Slavinderne ved at a nbringe Stenen paa e t Bord, saa at de kunde udføre sit Arbeide staaende.
Merkeligt er d e t, at man aldrig paa Maleriern e ser nog e n M ø lle, og dog skal Haandm ø ll e r have været i Brug h os de gamle Ægy pter e, h v ilket frem gaa r a f de bibelske Beretninger ( 2. Mo seb. 11. 5.) At sæ tt e M ø ll es t a n gen i Bevægelse hørte til Slavernes og Slavindernes s ta ae nde Beskjæfti ge ls e r; m e n senere blev der anvendt Dyr, Æs ler og Hornkv æg, til at dri ve større Møller. Melsold af fo r skj e lli g Størrelse og Finh e d fr e ms till edes af Papyrusplantens Blade eller ogsaa af Siv.
D a H ve de var Nildalens Hov ed kulturpl a nt e, h o rte ogsaa H vedebagverk til de gam le Ægyp ter es fornemste Næringsmidler. (Forts )
Napoleon s Støvler.
I det saakaldte Kl æ d ekamm er det kon ge li ge histori sk e Musæum i Dr esde n befinder der sig i Glasskabe, som er a nbr ag t e v e d Vinduerne, e n ga n ske eiendommelig Sa mling af alskens Fodtøi. D e nne li gesaa righoldige som i sit Slags enestaaend e Samlin g er med den største Flid og Udholdenhed tilveiebragt a f e n Baron ve d N av n von Block og kom i Aaret 1 83 4 i de kongelige sachsiske Samlingers Besiddelse
H e r finder man blandt a ndre me rk e li ge Sager de r øde Fløilssko med broderede B ogsta ve r C. H. - C hri st ia n og H edw ig -
Jige til vor Tid veclligeholdt sig e n enestaa- I ende Napoleon-Kultus. Saaledes opbevares til Eksemp el i e n h ø itstaaende sachsisk Adelsfamilie en Spaserestok, der h a r tilh ø rt og er blevet benyttet af den store Napoleon og h o ldes h ø it i Agt so m en kostb a r R e lik vie. Napoleons ovenomtalte Rytt erstøv ler har imidl er tid e n Hi s t o ri e, der e r int e r essa n t n ok; thi kun ved e t besynderligt Tilfælde er de h av n ede her i denne Sam lin g.
D e t g ik til paa følgende Maade:
D et va r den 27de August 181 3 Kanont orde n havde hilst Rædselsdagen; St orm og R egn for m aaede ikk e at slukk e den Brand, K ano n e rne s Ild ha vde antændt. Staden Dresden laa indh yll et i Taage og Røg; rundt o m den rasede Slage t; Batterierne tordn ede h e fti g m od hverandre.
I Løbet af Formiddagen var den tapre franske Helt Moreau falden paa H ø id e rn e ved R ii.c hnitz, hvor e t Monument endnu den Da g ida g bet egne r Stedet for ha ns H e lted ød.
D e løsslupne E l eme nter s Rasen havde g jort elet yder s t e for e ndnu m e re at va n skeli ggjø re ele forbundne B æ res S it uat io n Begge deres Fløie, af hvilk e den høire var s t øttet til Elben og svæ kket af Tabet af den brændende Landsby Striesen og af den sto r e
Slotshave, meclens den ve nstr e va r rystet v ed, at Franskmændene ha,·de indtaget dens faste Stillinger fr a Co tt a til L i:ibtou, stod a fkr æ ftede i de til begge Sider nedad skraan e nd e H o icl er.
Derfor h avcle da ogsaa a ll e de franske
Stridskræfter k o n ce ntr e r et sig m od Centrum, hv o r det kl øft ede og fjeldrige T e rræn paa
rikaderet Udgangene fr a den indre By med Sandsække, Bjælker o g Stene, og kun l ade t e n s mal, forclybet Gjennemgan g blive tilbage, so m det her fr a alle Sider til strømme nd e Vand ha vcle bragt den a llerv ærste Forfatning.
Pytterne var sv ulm ede op til Bække, og Bunden, de r uclgjord es a f Stene, Bj ælkestykker og opbl ø dt J ord, var n e pp e til at passere. At komme igje nn em her tilhe st var ikk e a l t ænke paa; derfor s t eg da ogsaa Napo leon og alle de øvr ige H erre r af s in e H este Keiseren, som e fter bedste Evne undgik de n vaade Fordybn in g, gjorde et Forsøg paa at klatre ove r Palissadeverket.
Men nepp e havde h a n gjort n og le Sk ri dt paa dette umulige T er r æ n, før han gled ud paa den af Regn og Fug ti g hecl saa slibrige J o r clbu nd. Ganske v ist holdt han sig fast ved Pa li ssade rn e og besky tt ede s ig saa l edes fr a at falde; men han s høire Fod gled pludse li g ned mellem n og et Træverk og Sø le og sad paa e n Gang saa fast, at elet ikk e var ham muligt a t trække den op i o-je n. Da de t endelig med st or A n s tre n ge l se lykkedes ham at faa Fode n fri igjen, blev Støvlen s idd e nd e fast i Sø l e n. Nu var gode Raad dyre. Keiseren, eler stod paa e t Ben og holdt sig fast ved Palissaderne, saa s ig fo rl egen o m til a ll e Si d e r, og a ll e H er r ern e i ha n s Følge saa forlegne paa hverandre. Paa Grund af Uve iret og af Slage t var Gaderne vi-elt og bredt t om me for Mennesker, og a ll e Butiker var af R æ dsel for Kampen fas t tillukkede
Da kom tilfæ ldigvi s e n ung Mand med som Prins esse Hedwi g af Danmark, en Datt e r den Pl a uen ' sk e G rund og de d e rtil s lutte nd e e n By lt under Armen ned a d Gaclen. H a n af Kon g Frederik d en Anden af Danmark, b a r , efte rat h un i Aa r et 1602 va r b leve t formælet m e d Kurfyrst Christian den Ande n af Sac hse n.
Fremdeles ser man her de h ø ih æ lede Sko, so m tilh ø rt e den romerske Keiserinde Elisabeth, M o d e r til K e is e rind e Maria There s1a , e n fød t Prin sesse af Braun schwe ig\VolfenbUttel, fø dt 16 9 1, formælet 1708 med den senere Kei se r Karl den Sjette, død 1 7 5 o, og flere a ndre lign end e Her findes o gsaa flere ber ø mte L æ rtl es og Vid e nsk abs m æ nd s Fodt ø i, saaledes Støvler, eler h a r tilh ø rt Filosofen Kant, født 17 2 4, død 1804, og Digteren Wi e land, født 17 3 3 , død 181 3, hvilk e t Skot ø i de omtalte Mænd bar endnu kort før sin D ø d.
Som el e vig ti gs t e og sjeldneste S ty kk er i denne eiendommelige Samling af Sko og St øv le r fremhæves imidl e rtid K eise r Napo leon den Førstes Kroningssko, der den 12te April 181 6 blev oversendt den ovenfor n æv nt e B aro n vo n Blo ck a f Oberst, Grev ele Tur e1m e, som var K e ise re ns Overkammerherre og G ard erobe m es t e r , sa mt de Rytt e r st øvle r, so m Napol eo n bar i Slaget v ed Dre sden de n 2 6cle og 27de August 1813.
Begge disse Par Fodtøi e r ud st ill ede i et sæ rli g t Sk ab og indta ge r so m sag t saa lecles en sæ rli g H ædersp lads i den h ele Sa mlin g I Dresden h a r der m e rk væ rdig n ok bes tandi g
st e il e H ø ider m aatte g i ve Modstanden dobbe lt Styrke og A n g rebe n e dobbelt H efti g h ed. Kl o kke n var 2 om Eftermiddagen, da Napoleon p aa s in blakke H est i afmaalt Tr av r eel ned ad Wilsdruffer-Gaden. For at beskytte s ig m od det fo rfær cl eli ge Uveir havde han knappet den graa Overfrak tættere om s ig og trykket de n lill e trekantede H at fas t ned i den jernhaard e Pande. Ved S iden af ham red Joa c him Murat, som h an h avcle givet Befalin g til at sætte s ig i Spid sen for Division en L a tour -Ma u bourg, der endnu stod rolig ned e paa Sletten og t a lt e en Styrke af 1 5 ooo R ytter e, for ad Freibergerveien a t fø r e den frema d til Angreb.
Murats eve ntyrlig e , halvt hunni ske Dragt sp ill ede e n n oge t tv e t ydi g Rolle i denne Re g n og Storm, og Himl ens n edst r ø mm e nd e Vande fik det Romantiske ved h ans Paakl æ dnin g til a t a nt age et bisart og n æs t e n latterli g t U dseende. Ru st a n s brune Ansigt, der dukkede op bage n for ele to H æ rførere, saa temmelig surt ud, og den H e lt eskar e, som s lutt ede s ig til Gruppen, var ganske vi st modig og kampberedt at se til, men ry st ende af Kuld e og utaalmodig.
Da d e var n aaede n ed til E nd e n af Gaden, hv or e ndnu to Aar i Forveien \V i lsclruffer-Porten h avde staae t , sta n sede Skaren. Rytterne m aa tt e ride e nke ltvi s efter hverandre; thi ma n ha vele i s t ø rste H astver k bar-
fik Ø ie paa K e iser en, saa uden Tvil i en Fart , hvad d e r va r Aar sag til h a n s Forlegenh ed, klatrede hen til ha m o g sagde paa godt Fra n sk:
«S ir e, hvis De vil r æ kk e mi g Deres Fod, kan jeg maaske hj æ lpe Dem ud af Forlegenheden. » « Hvem e r du? » sp urgt e Keiseren. «S ir e, » lød Svaret, «jeg h a r d e n Æ re at være D e res Un<lersaat. Jeg s t a mm er fra Strassbourg og ha r kj æ mpet und e r D e r es Majestæt ved Jen a D e r traf en p reussisk Kugle mig i Skinnebenet, og saa kund e j eg ikk e me r e bære Deres Majestæts sei rri ge Vaaben. Som Invali<l og af Ærgrelse ove r min b itr e Skj æb ne hinkede j eg over til Sachsen, hvo r jeg opsøg te fjerne Sl æg tnin ge. H e r optog jeg mit tidli gere Haand ve rk og tjener nu mit B r ø d so m Skomagersvend. » Napoleon rakte sin Fod fr e m til d en un ge Mand. Skomag ersvenden kn æ l ede ned foran Keiseren og t og h a ns Fod mell e m begge sin e Hænder.
« I e i , fo r e n n yde li g F od I» ud brød h an med Fagma n cle n s Henrykkelse Muligens va r han heller ikk e uvidende om, at Napoleon, der virk eli g h avde en overo rd e ntli g !i den og yderst omhygge li g pleiet Focl, var ikk e !idet forfængelig af denne Skjønhed.
«Det k a l de r jeg et l yk k e li gt Tilfælde I» vedblev Skomage r sve ncl en. «Blanclt alle ele
mang e Kund e r, 111111 Mester har, e r der kun en e nest e, so m ha r en saa !id e n og velp leiet Fod. D et er en rig Advokat he r i Dre sde n, og j eg sl(l ild e n etop bort til ham med et Par Støvler. »
Med d isse Ord løste han s in Bylt op og trak et Par blankpudsede Støder fr e m, og før Keiseren vidste af el e t, sad Stod e n paa han s Fod.
«Sire, Støvlen s idd e r , som den var støbt! » udbrød den g læcles traal e ncl e Svend. «Tillader Deres l\fajestæt nu , a t je g trækker den anden Støv le af Der es Fod ? Fo r naget Fuskera r beide!» vedblev ban, id e t h an trak Støvlen af K e is er e n; «d i se Støvler vikle jo være fa l dne i Stumper og Stykker af Focle n i saacla nt Reg n ve ir. »
«l\Ien jeg har ing e n Penge ho~ mig, )> sagde Keise re n, eftera t han havcl e faaet begge de nye Støvler paa. «J eg m aa først slaa mine F i ende r ; maaske fa lder eler da ogsaa li dt Bytte af til mig, saa a t jeg kan betale dig for St ø vl erne; men saasna rt Slaget er endt, - h ø rer du - bes0ger du mig oppe paa Slo tt et; der skal v i gjø r e op med hina nden ! »
H a n sva n g s ig op paa H este n, i1 i lste med Haanden og reel bort m ed hele sil Følge Da han ha vde naaet T o rvet, modt oges han a f et Inf<mt eri-Re g i me nt , som va r opst ill et eler. Raa be n e «V ive l ' Em pereur ! » hørte s , Geværerne klirr ede, og Regiment smusikens tordn e nde Kla n g hørt es h e lt ud paa Valpl aclse n.
Et Par Tim er senere va r Slaget afgjort. Klokken paa Domkirken s nærli gge n de T aarn havde tiet fem Slag Rædsl er. under Kampen; nu s log den St ade n var befriet for Kamp e ns
Da h ø rte man H es t e trampen borte fr a wil s druffe r - Demolitionspl a rlsen. Napoleon kom; Va n det dr yppede af hans graa Ove rfr ak , og Bræmmerne paa h a n s lill e trekantede Hat va r gan ske opb løclte af Regnen; d e klaprede op og n ed ved enhver af H este ns Bev æge lser.
En halv Time senere trængte Skomagersvenden s ig, som det \'::tr b leve t h am paal agt, under m a nge Besværl igheder og Ribb e nstød gj ennem Hov e dportalen i den in lr e Del af det kongelige S lot, so m beboedes af Napo leo n Det kost e de uendelig Møie at sno sig im ell em a ll e Tilskuere, S kildv agter og Hof. betjente, og inde i Slotsgaarde n maatte han klatre o, e r de hulter til bu lter optaarnede Kan one r, ele r var kjort sammen h e r so m Krigstrofæer.
Endel ig, efter utallige Anst r e ng else r og efter man ge Gange at være vist tilba ge, me n stad ig haardnakk e t fortsæt t e n de sin Gang, stod han ud e nfor det til Paradesa le n st0de n de Værelse, som Fra n skrn æ ndeues Keiser havde ladet in clrette til sig. Skomagersvenden havde ligefr e m fortalt sit lille Eventyr til enhver, der havde v ill et høre paa ham, og dette havde hjulpet h a m t il a t bane s ig Vei; derfor lod ma n ham da ogsaa faa Adga ng t il Napoleons Være lse
Napo leon sari i e n Sofa; ha n s Kammertjener Jaa paa Kn æ fora n ham og var netop ifærd m e rl at sk j æ r e itu de n e ne Støvle, da Fode n af Regnet var sv ulm e t op til den Grad, at Støvle n ikk e me r e !od s ig trække a f. D e t skar den fatt ige Sko m age r svencl i Hjertet at se d e n g ru so mm e Operation paa disse StøYler, der var et Kunstverk af hans egne H æ nder, og uvi lkaa rli g uclst øclte h an et svag t Skrig.
Napo leon saa i Ve ir et og fik først nu Øie paa Svencle n, der s t o d beskeden borte ved D ø ren.
«E r d e t dig? » sagde K e iseren. «Det e r godt , at du komme r ; se h e r, d in e Støvler har ikke holdt l æ nge; jeg kan ikke gaa mere m e d dem. »
«Jo, S ir e, S t øvlerne har sandelig holdt s ig godt, » svarede Skomage rsvenden, som to g Mod til sig, da han saa lecles følte sig krænket i sit Kald. «Det vil sige ikk e saa !idet, a t de har holdt sig i et Hund cve ir som dette og endn u e r saa faste og sterke, at man rn aa skjære dem af De res Maj es t æ ts Fødde r. >)
«D et har du ege ntli g Ret i ; de har holdt me get godt, for jeg h a r ikke faret lemp elig med dem i Slaget idag; men nu ma::t j eg ogsaa betale d ig fo r Støv lerne. H vad forlanger du? Oclbed rlig en e ll e r a nd en Naade af mig! »
«Sire, » sag de Sven d en, «h vis jeg maa udb e de mig e n Naade, saa bede r jeg om a t maatte beho ld e d isse Støvle r , som min Keise r har baaret i S lage t idag. »
«S t øv lern e? >) ud hrød Keiseren og lo. « Godt, du skal faa dem og clesude n denne Pung. Gaa nu med Gud; jeg h a r li den T id i dag! »
Skomage r sve nd e n stak I ungen til sig, tog de vaade Støv le r under A rm en og begav s ig til sit Hj e m, h vor h a n først un dersøgte Pungens Indh o ld. D e r var 3 oo Napo leon sdorer i den, e n h el Formue for en fa tti g Sko m age r svend !
Me n ban forstod ogsaa at forva lte denne Formue godt. Kort Tid efter etablerede han s ig, bl ev Borger og Mester, fik m ege t Arbeide og g ift ede sig m ed en brav ung P ige, som i dere s lykkelige Ægteskab sk j ænkede ham to Gutter.
l hans Bu t ik pran gede Napo l eo n s Støvler blankpud sede og under en Glasklokke som Lokal ets fornemste Prydelse.
H e r b lev Støv lerne tagne i Øiesyn af mangen e n Dresdener, som fik sit Skotøi hos den flinke Mester, og paa den Maade fik Baron von Blo c k , den daværende Forstander for « Grline Gewolbe>), so m var en lidenskabe li g Sam le r af Rarit e t e r , sær li g af ber ø mte
Personligheders Fodt ø i, høre om d isse overo rd e ntli g sjeldne Støv ler ; han bestormede Mesteren med Anmodninger om at faa dem til s in Sam lin g
Men Skomagermesteren vild e ikk e af m ed s in kostbare R el ikvie, de r tilmed havde lagt Grunden til h a n s huslige Lykke, og Ba r o n vo n Blo c k v il de e ft e r al Rimel ighed
aldrig være kommet i Besiddelse af de ber ø mte Stovler, hv is Skomage r e n ikk e havde faaet en h e fti g Nervefeber, so m i e n t id li g
A lder gjo rde E n de paa han s Liv. Hans Enke clerimod va r ikk e istand til at rnodstaa Baronens fornyede Anmodninger om Støvlerne, og da hun fik god Betaling for dem, g ik de endelig o, er til de Blo c kske Samlin ge r. Baron rnn Block - dette skal endnu tilfø ies til disse Støvlers Histor ie - lod sig senere forlede til at begaa e n Forbrydelse i s it Embede. ]\fanden, der ,·ar som besat ar en ren Samlermani , tilegnede sig nagl e af de Kun stskatte, der var betroede t il hans Omsorg; han blev afsat fr a s it Embede og straffet, hvorefter hans Saml in ger kom i de offentlige 1usæers Besiddelse.
Forskj ellig·t.
Mid de l fo r Udry d delse af Ka kk el a k ker. Lig e Dele Sukke r ( Farin ) og pulveriseret Borax blandes og stroes i Sprækker og Hyld er, hvor Kakkelakkerne hu se r er. Ved flittig Brug af Iidlet i 1 4 Dage a 3 U ger vil Kakk e lakke rn e absolut være udryddet. En Ba ge r mester, der ha r provet Midlet og fundet det probat.
In g e n F a br i kr ø g me r e. Po lit ipræfekten i Paris har uclsteclt e t C ir ku læ re, ifølge hYilk e t Fabrikeierne paalægges at inclrett e sin e Fabr ik e r saaledes, at der ikke st iger so rt , tyk R øg op fra dem mer e. Fabrikp iberne skal gjores høiere, eler skal a m·endes en egen So rt Brænclsel, og ma n maa ans kaffe Røgforbræ ndere. Denne Reform skal være gjennemført inclen 6 Maaneder.
Arbeidstid e n fo r Arbe id erne i Ungarn er gje nn emsn itli g 3 1 2 Dag e om Aaret, i De Forenede Stater 308, i England 273 og i Rus land 267.
Recepter
Ka pse l-Bi sc u its. Man laver smaa, langagtige Pap irk asser, som fyld es m ed Bisc uitmass e, saa at omt re n t en Fje r dedel a f Papirkassens H o ide e r ig j en, n aar m a n har fyldt dem. De bages med svag Varme. Kagerne t il sættes med vellugtencle Sukke r og e r m eget gode
Ka n e l stæ n ger. Man tager 1/ 4 Ka. søde Mandler og ri,·er disse fine i 5 Æggehvider; her i rores clerpaa ud 3/4 Kg. hvidt Sukker. Massen arbeides godt sammen, hvorefte r den udrulle s, og saa afskjæres Stænger , omt r ent 4 Tommer la n ge og r Tom me brede Disse o,·erstryges m ed Æg og bestrøes m ed stødt Kan e l, hvorpaa de sættes paa en god t smurt Plade og bages i en middelvarm O,·n.
F aurikmærl<e.
