UDGIVET AF BAGER-FOR ENINGEN, CHRISTIANIA.
NQ,- 15. 17. AUGUS T 1 8 9 8 . 1. AA RG.
T e I e fo n 3 3 7 k G u 1 d m ed a lj er. Telegra fad r : Pellerin.
AUG. PELLERIN flls & Co.
Ch ri sti a.n i a Smø rf a bri k~ F i neste Ma r garin f r Taffe l brug og Bagerier.
Blad et udkornmer 2 Gange maa n ed lig og kost e r Kr. 2.20 H a lv aa r e t inden I A nn o n ceprise n e r: For I a 2 Gange 20 Ø re , for 3 a 5 Gange I 5 Ø r e, for Skandinavien, udenfor Skandin a vi e n Kr. 6 oo aarlig Bladet kan bestilles i Ex- 6 Ga n ge og derove r 10 Ø r e pr. Gang enspaltet Petitl inie eller dens Pl ads I pe diti one n , U n iversitetsgaden 8, elle r paa n æ rmeste Postanstalt. Annoncer foran Texten be ta le s dobbelt.
HUNGARTA VEREINJGTE DAMPFMl_T HLEK ACTJENGESELLSCHAFT (forh en: D en Ung. A l rn. Creditb ank Forenede Dalllprn oll er) anbefale om det. bed t e l\l el t il fin ere Bagværk.
Skippergd. 17 c Christ iania. Det bedste rundmalede Hvedemel Bjølsen Valsemølle. Dag l ig Pro d ukti on 17 5,000 Kg. Kronerugmel. er
Telefon 29 29 H V e d e m e I Telefon 29 29. Cng-arsk, rnmlm . & finmal c t amC'l'ikan:s l,. t~ :k, dan s k & nor sk i de bcLlstc Kvaliteter anb efal :s af I. Ødegaard &. Co., Prinsens Gade 2 c. Fin gammel Jamaica og St. Croix Rhum hos P. A. LARSEN , KRA. P.A. LARSEN' 8 VIN E.
Fo reni ngsa nli ggen de r o. I.
Arbeides der økonomisk vore Bage d er og Konditorier ?
Dette Sp ø r gs maal e r ikke saa let at besvare direkte, cia det bero r m ege t paa, hvacl Slags Ma skin er og Redskaber e ll e r Indretning e r m a n arbeid e r m e d.
De r er vis se lig ogsaa - d e t skal man villig ind rømme - mange a f vo r e A r be id e r e i Bagerierne saave l so m i K o ndit orie rn e , hvi s Arb e ide og Arbe idsmethode og Ordenssans e r uklanderlig , og so m i h e le sin Opførse l e r fulclt ud korrekt e og fortjene r a l Ros for det Arbe id e, de pr æs ter e r.
Imidlertid e r det ikk e mindr e sikk e rt, a t der i vo re Verksteder g j e nn e mgaae nde udvis es !iden Samvit ti gheclsfulel h eel og licl en For staaelse af d e n øko n o mi s ke Behand lin g a f de Varer , so m vore Fo lk har under H æ ncler. Der blir i Tid e n s Lnb bortsløset et ret betragte li g t Kv a ntum af fo r skj e llig e Stoffe ba r e p aa G rund af Skjodesløsheel og lurv eri. Man ka st er bort lidt M e l he r , lidt Sm ø r eler, sp il der Suk ke r paa Gu l vet o. s v.; kort sagt, V æ rdi e n af det saalecles bortkast e de k an b li ve et betydeligt Beløb, som bog sta ve li g talt so pes væk, hv ael man let kund e have und gaae t, om eler fr a Svendenes Sid e bl ev uclvi s t en Smule Omtanke, lidt m e re Flid og Samv itti g hed sfulelh eel
De Vare r , vi n æ rm es t tænker paa , e r
Sm ø r, Mel, Sukker og Æg , - a lt samme n kur a nt e Sag e r, hv ora f se lvfølgelig Forbruget er me ge t st o rt , og som derfo r ogsaa e r mes t udsat for tild el s at gaa i Vasken, e nten elet nu sker ved Veining e ll e r anden Behandling af disse Vare r.
For a t n æv ne e t Eksempel, sa a vise r Erfarin g , h vo r va nske li gt det e r at faa lært
Svend e n e o rd ent li g a t t ø mme Æg, n aa r disse blir slaae t ove r ; det gj ælcle r ved denne Behandling af Æg g e n e, at man faa r h e le Indhold e l ud af Skall e ne, før disse ka s te s bort. Æggehv ide h a r, som bekjendt, den Egenskab, at d e n gj e rn e vil hæ ng e ig j e n langs Indsicl e n af Ska ll en e; man faar ikke hel e lndhold e t m ed sig S k a ll e ne blir ikk e paa l a ng t n æ r rensede, na ar man ba re s laar A ~gge t tv e r s over og lader Indh o ld e t rin de ud i en Fart ved sin ege n T yngd e
For manges Vedkommende er det sø r geligt , m e n sa ndt, at el e ofte uelvi se r !id e n Int e r esse und er s in Gjern in g; en faa r n æ rm est Indtr yk af, at det ho vedsage li g g j æ lder o m a t faa Tiden til at gaa. D e t vilcle re t væ r e o n sk e li g t , o m vo r e Folk mangen Gang var me re opmerksomme og interesse rede i sin D o nt, li gesom det burde erindres, a t Varerne s ka l foræelles ved den Behandling, de undergaar i vore Verksteder. ~u, Behandlingen er ga n ske vist noget, der m aa læres som a lt a n det Ar be id e, hvori m an ikk e har n ogen Inelsigt og Øvelse Af denne Grund kan man le tt er e :unclsky lcl e un ge :Me nn es ker, o m de ikke a lticl e r saa
agtpaag iv e nde og om h ygge li ge under sit Arbeide; men m a n se r ogsaa o fte ældre Folk udvise e n a lt ande t end tiltalend e Beh a ndlin g af vo r e Va r e r.
O m man so m Prin c ipal a ltid skulde p aa tal e sli ge M.i s li g hed e r , vild e m a n kanske faa Ubehagel ig h ecle r derfor og b liv e a n seet so m smaa li g · m e n det e r ikk e destorn indr e adsk illi gt Tab, m a n paafø r es ved saadant Sløs e ri , og d e t er oft e li gefre m op r ø r e nd e at se de n :Mang el paa H e n syns fuldh ed og Piet e t, so m blir lag t fo r Da ge n af vo r e Folk under Udøve lse n af ei e r es daglige G j erning, særl ig naa r det g j æ lcler Behandlingen af Maden.
Skulde n oge n a f \· o re Arbeid e re, hv e m dette Sporg s ma al berører ikk e mincl s t, komme til at læse disse Linier - og vi har Grund til at tro,- eler e r fl e r e, som har A nl ed nin g hertil, saa er d e t vort Haab, a t m an vi l find e, d e r li gger aclsk illi g t til Grund for d is se vore U clt a l e lse r Dog ska l vi paa den a n de n S ide, som a ll e r ede ovenfo r p aa pe get, m ed Glæde indrøm me , at de r i vore Ve r ksteder tind es ma n ge n tro og paalid e li g Arbeider, som fuldt ud gj or s in Pli g t t il e nh ve r Tid og altid st aa r paa s in Prin c ip a ls Bed s te , som et lys e nde Eksempe l fo r s in e _ r be idskam rn erate r. ]·
Landsmødet i Bergen
Endel ig h a r Bagermesterne a fh o ldt L a nd smød e
Henrik Th Nielsen.
Fo r førs te Gang har lnt er esse n fo r Fage t kunnet sa ml e F ag mæ n d fra Landet rundt, for at drofte sine Anli gge nd er, og slutte s ig sam m e n for a t bjerge Stum pe rn e af det t idli gere ga n ske blo m st r e n de H aandve rk, for Svendene fik plukket Resten.
Æ re n og Takken fo r de tt e ingenlunde lette Ar be id e tilk o mm er a le n e Bergenserne, der med s tor e Ofre af baade Tid og Penge har reali se r e t sin Plan med Landsn10det,
skj ø nt ogsaa denne Gang Bage rm es ternes sædvan li ge Træghed v is te sig fr a mange S ted e r.
Efter henv erl 1/2 Aars ih æ r d ig t Arbe ide fik Be rge n s Bagermeste r forenings in te lli gente
Bestyrelse et Lands m øde i st a nd , O n sdag 2 7 ele
Juli s ids tl e cl e n, i Frimurerlogens L o kal e r Ber ge n
Referat a f i\fodet fr e mk omme r se n e re.
Fore lob ig bringer vi id ag vort fø r ste B ill ede; det er Landsmødets storartet dygtige Led e r , Hr. Bagermester H e nrik Th. _ iel se n, hvem v i herved sender vor hj e rt e li ge Tak for han s Arbeide, idet vi samtidig udtaler O n s k e t om, at han maa opnaa den Glæde at se Fru g t er af det Fro, han har pl a ntet.
F ø lgevæ r d i gt E kse mpe l. I Malmo e r de r n yl ig dan ne t en Fo renin g af Arb eidsg ivere, hvis Formaal er at arbeide for, at 1\·istigheder mellem Arbeidsgivere og Ar be idere kan b il ægges pa a e n fredel ig og up a rti s k i\[aacl e Selvfølgelig er de t ogsaa Menin ge n med Fo re nin ge n, a t den skal tr æ ffe Forh o lds reg le r for i T ilfæ lde a t va r e tage Arbeidsgi vernes Int e resse r und e r Ove r g re b fra de o rga ni se red e Arbeiderfore nin ge r. For de t fø rste omfatter Fo r e nin ge n kun Skaa n e.
Kulbesparende og røgfri Ovne.
D e t har i D agblade n e oftere væ re t fr emh o ldt, hvor brændebesparende de r øg fri Ov n e efte r e ngel sk Mø nster e r; men trods a ll e paavi selige Fordele er ele endnu kun benyttede af ganske faa Fabriker og Indu stridr ive n de Med Tallene s overbevisend e Magt har man vist, hvilke Fordele di sse Ov ne 1:iar. Fra sa nit æ rt H o ld er de anbefa led e pa a det va rm este, og fra den Dag, da den s id ste R øgov n bl ir s lø ifet, t o r m a n regne paa en ny Æra i vor H yg iene.
Folk, som har go d Tid, og som interesserer sig fo r Spø r gsrnaalet, har re gnet ud, a t de n R øg taage, der hviler ove r Lonrlon, omsat i Varme, repræsente r e r e n V æ rcli af fler e :.\lilli o ner Pund H voraf kommer det da, at disse fordelagt ige Ovne ikke b lir indforte overa lt ? Jo - de e r dy r e Det koste r forho ld sv is m eget a t a n skaffe dem og faa dem opsa tl e; men der skal ikke hengaa lang T id , fø r de ved sin varmebesparende Evne fuldt ucl har indspa r e t de stø rr e dlæg fra Begyndelsen.
At e n Fabrik sku lrle ka sse re fulclt brugbare og gode Orne, kan man jo ikk e ve nt e; men man sk uld c dog tro, a t hvor det gjaldt store, nye industrielle Anlæg, v ild e e n :.I erudgift af negle Tusincle Kroner ikk e s pill e nogen Rolle.
:.l an sku l de jo ogsaa k unn e \ ente, at Staten , der spende r e r saamange Tusinder paa rogfrit Krudt og andre folkeødelæggencle
Opfinde lse r , vilde gaa fora n i en saa paakrævet Reform og indføre disse Ovne i de offentlige Verkstede r ; men :m an har h;dtil enclnu ikke seet noget til de tt e
Ogsaa i T ys kland beg y nder man nu at arbeide paa e n Reform i denne Retning En T e kn iker, LudYi g Hu sso n g, h a r nyli g i Stut t gart holdt et Foredrag for Bagerforeningen dersteds o m r øg fri Ovne, hv oraf elet frerng aa r , a t man i 1 9 Aar h a r gjo rt For søg dermed, og at de Result a ter, som nu forelig ge r, e r m ege t tilfr e d ss ti ll e nd e. H a u s O,·n har forbrænclt 24 00 Ce ntn e r Ste nkul , uclen at R øg h a r været sy nli g i Sko r s t e n e n In ge n Aske, in ge n odl Kjedlens Tryk h ar, trod s d et mindre Kul forbrug, steget fr a 4 1/2 til 7 Atmosfærer.
Efterat dette h a r v irket saa l edes e t helt Aar, og R esu lt a tet e r fas t s l aae t , fanclt Foredragsholderen, a t det va r han s Pligt at l ade dette k o mm e til a lmind el i g Kund s ka b. H a n g jorde Forsamlingen de t Forslag at indfor e sit Patent i Bagerierne, hv ad de vistnok ikke vilde k o mm e til a t a n g re.
Nærmere U nd e rr e tning kan paa Forlangend e faaes h os Hr. Hu sso n g, Schwabstrasse No 70 , Stuttgart.
Barkebrød.
Paa Brrgensudstil/ingeu end1111 i l \Torg e Spises
« Bergens Aftenblad » s kriY er: Vi er rnnt til at forb ind e med Ordet Barkebrød Tanken p aa de Tider, da vi havde Ufred i Landet, og Nod og Su lt holdt tilhus e i de tu s ind Hj em. Det er dog ikk e saa, at Barkebrod kun er et Surrogat, , or Almue har maattet g rib e til , naar Kornet s lap o p. Der va r Tider, da Barkeb r ød va r uoksaa almindeligt p aa Landsbygden , ialfald her i det Vestenfjeldske. i\Icn efte r som Kornet stad i g blev billigere, og Smagen « fo rfm ecles )) , tabte Brugen af Barkebrodet s ig. Det har dog holdt s ig i Brug li ge n ed til vor Tid 1 aa enke lt e, om e nd faa Steder, h, or man skatter elet og fo r etr æ kker det fo r Brod, udelukkencle tilberedt af K ornme l. Et saadant Sted e r Ortevik i Sogn, hvorfra Brød r e n e 1~ ri stian og Michael Fasting har i ndsendt til Udst illin gen en interessant Prøve paa Barkebrød. Deres 1'1ontre fineles i Industrihallens sydvestl i ge Fløi, og de t lønner Umagen at aflægge rlen et Besøg for at se og smage paa Brødet. Man v il her finde Prøver li ge fr a de s t ore Barkstrimler og ele t deraf fo rm a l ede l\Iel til det færd ige Produkt, de sto r e Fladbrødleiver. Og det synes, som Publikum int eresse r er sig for lV[o ntr e n og dens Jndh old lalfa ld fineier de Prover af Brøde t , der hver Morgen lægges ud , s n a rt s in e Liebhabere.
D et er sæ rli g A lm ebarke n , kanske ale n e denne nu, der anve n des til Brød. D en ansees for den mest velsmagende. Af de nn e Grund m aaske er Brugen a f Ba rk ebrndet ind s kr æ nket til S t ede r , hvor der er Adgang til at skaffe s ig Almebark. Barken hakkes, g j e rn e sam m e n med de unge Skud, paa en a lmin de li g Hakkemaskine Det hele torres derefter og males paa sa mm e l\laade som Korn.
T i l Ba g nin g bruger man i R ege l en 1/3
Almemel t i ls a t Byg- e ll e r H anemel. l det udstill ecle Brød e r de r "/s A lm eme l og Resten Bygmel til H o ld , som det kaieles. L ægge r man sæ rlig Bræt paa Udseendet, kan man fjerne den m ø rk e ydre B a rk , h rnd de r u den
V a nsk e li g hed k a n s k e, medens Barken endnu e r i raa Til sta nd , og Brodet bl ir da h v id e r e ; men dets Veismag lid er neppe n oge t, om man benytter Barken i si n H e lh ed. A lm eme l et e r l e t fordniel i gt. Blandet m ed Me lk eller Vand ansees el.et som et fo r tnnligt Kalvefoder. om 1ær in gsm i drle l fortjene r Almeme let mere Opmerksomhed, end h i dti l e r bleYet det til Del, og man bo r Yære D ' Hrr Fasting t a kn e mm e li g, fo r d i de ved s in U ds tillin g har draget <let frem fra de n hah t forg l emte Stilling, hYOri det i \"O r Tid e r kommet.
Præmiebelønnet Kjæks.
«Allgm. Backer- u. Kond Zeit. » s kri ve r : « Af de Koll ege r , so m ,·ed s idste sto r e int e rn a ti ona l e Brodkonkurren e i 1\'i en e rh oldt Æ r esd iplom, Yar ogsaa Hr. H aak on H a n sen fra Kri s tiani a. H an udstillede blandt andet Kj æks, der var 5 1/2 Aar gammel, og som Nansen havcle han med paa s in Eksped iti on ( 1 893- 1 896 ) med «Frnm », og som e n dnu skal smage lige saa godt , som da de blev afleverede til T\ ansen. »
Kornmarkedet .
Om K ornmarkedet r eler siden s id te O, ersigt !idet eller intet nyt at berette. Svingningerne i Priserne har væ ret umerkeli ge, og , i staar nu omt rent paa samme Punkt mm , ed vor s i dste Beretn in g
Tilbudene af ny , ·ar e har, som altid µ aa den n e Aarstid, ti lt aget noget, uden at Priserne derfor e r gaaet ned, og de r e r fo r el obig intet Tegn til, at den nærmeste F r emtid ska l bringe nogen Ned ga n g; de tt e synes n u ogsaa Kj øberne, som l ænge har holdt s i g tilbage, mere og me re at gaa in d paa, og disponerer ove r e n sstemmende hermed.
H øste n har im idle rtid gjen n emgaae nd e været god, og saalangt man nu kan se, er der heller i kke Sandsynlighed for St i gning; imi d l e rtid er jo i kke Kornet inde endnu, og F ora ndrin ger i de n Retning kan jo saa l et indtræffe. Fra forskjellige Steder i Azow klages saaledes over Regn, li gesom Ame rik a synes at have OYernirclere t den kommende H øst, saa \·el i krnlitati, · som i k,·antitati v Hen~ see n de
U dl a nd et.
Tyskland .
Bagerstr e iken og Bo y kotten
Ham burg vedvarer fremdeles. Der e r 111ge n l\Iangel paa A r be i ds kr æfter, og kun omtrent 300 Sve n de gaa r a r be id s lose, m e n s 1 2 o er bo rtrei ste. Men de Mestere, som ikk e
vil gaa ind paa de socialistiske Fordringer, hlir nok saa haardt pressede ved Boykotten. :\fa n opbyde r a lt paa begge Sider for a t gaa a f m ed Seiren, og den Kamp , som Hambur ge rmesterne nu uclkj æ mper, gjælder ikk e alene deres ege n Eksistence, men ogsaa amtlige · t yske Kollegers.
G lædel i gt er elet, a t Hambur gs hele
Borgerstand staar paa Mesternes S id e og giver dem s in moralske Støtte. Saal edes har a ll e Foreninge r inden H aa ndv er k er- og Handelsstanden gjo rt sit Bedste for at hjælpe :VI este rn e til at seire, og der er h e ll er in gen T, il om, at saa v il ske
E n vir k som Hjælp fik Bagerne af det t yske Mølleforbund, der kontraktmæssig har forpl igtet sig til ikk e at l eve r e Me l til de Bagerier, som har g i vet efte r for ve n denes Fordringer.
St reikekomitee n bekje n<lt g j ør vistnok, at de har Mel i O , ·erfl od til s in e Bagerier; men v1 tror n ep p e , a t det vil r æ kke lan g t , skriver et t ys k Blad.
En Doktorafhandling over Kommisbrødets Næringsværdi af K. Pmmwitz er nu offe ntli ggjo rt Forfatteren har, efter hvad D med. \Vch.schr. > beretter, deltaget i de Under søgelser, som er bievne anstill ede over Feltbrod ved de t hygienisk-chemiske Laboratorium i Kaiser \\ "ilhelms Akadem i et i Berlin.
H ans Afhand lin g indeholder Beretning om 34 forskjell ige Forsøg, som han personlig har anstillet for at undersøge Næringsværdierne af flere indkornne Forslag, og han er kommet til det Resultat, at det nuværende Soldaterbrød ikke vil blive mere n æringshodigt ved Tilsætning af mere Klid , men at det vistnok kan fo r bed r es ved An v endelse af finere s igtet Mel, samt ved, at Klidafdraget blir 2 5 istedenfor r 5 pCt.
Spredte Bemerkninger om Brødbagnmgens Oprindelse og Udv ikli ng . Af. A. C11yrim. Oversal for « 'orsk Bager- og Konditor-Tidende>. (Fo rtsat fra No 14 )
R omerne, saavel som de fl es t e a n dre italienske Folkeslag, e rn ærede s ig i de æ ld ste Tider af Melsuppe, som de tilberedte af stegt Korn, der blev knu st i ]\fortere, hvorfor ogsaa Bagerne i de Dage b l ev kaldt «Sta mpere )) Ogsaa K a rth ag ini ense rn e brugte den Slags Suppe, rnedens G r æ k e rn e synes at væ re ubekje n dt med Melsuppe, e ll e r ogsaa va r den a ll e r ede tidli g gaae t af Brug der. Romerne fik ogsaa senere H aa ndkv æ rn e, og i Krigen mod K o ng Perseus af Makedonien ( omkring 580 Aa r efter Roms Anlæg ) blev ele mere bekjendt med g ræs k Kultur og
g ræsk Kun st og Haandv e rk. Vandmoller, som Romerne brugte i Krigen mod Jlllit/1ridatcs ( 80 Aar f. Kri s tu s), blev forst indforte i Rom unde r A11gwtus. I det fj e r de Aarhundr ede efter Kri s tus fandtes der ogsaa i Rom i\Iøll e r, som blev drevne m ed Dyrekraft.
Ved R oms Beleiring i Aar e t 5 3 6 g j o rd e Belisar Forsog m ed Skibsmoller eller Møller med Underfaldshjul, som lykk edes fuldstændig.
I sin Tid haYde ogsaa Rom offentlige Bagerier; det var omkring 1 7 3 f. Kr.; disse blev drevne af dert il ansatte Bagere. D e dann ede e t eget Laug og havde mange Privilegier, men maatte ogsaa forpligte s ig til at lade s i ne B ø rn oplære i dett e Haa n dverk, hvis de ikk e vilde tabe sine Rettigheder.
Romerne t il skriver en Livegen den Kun s t at have opfunclet Brndbagningen. For denne Fortjeneste erho ldt han ikke alene Friheden, men ogsaa store Belønninger. Rom e rn e gjorde snart Forbedringer i Kunst e n, og allerede und e r A1tg1tsf1ts \ ·a r der over 300 Bagere i Rom, hvilke t i ll ige var M ø ll eeiere, og ele r blev nu i Rom bagt lig esaa smukt Brod som fordum i Athen.
Allerede paa N11111as Tid fe ired e man i Rom Adonisfesten, og ved de111)e Anl ed nin g
?lkrl e n s Romerne vedvarende va r inc! - j viklet i langvarige Krige, hvorved Bagerhaandv e rket so m alt andet blev drevet min- I eire godt, udm e rk ede clerimod Germanerne sig i Brodbagning, og snart stod Rom erne betydelig tilbage for dem i denne Kun st Følgen heraf var ig j e n, at dette vistnok anst r e n gende, men meget forclelagtige Haandverk ogsaa i l ta l ie n kom i H æ ncl e rne paa
Tysk e rn e M a n ge af It a l iens Forpagterfamilier nedstammer fra disse Hagere; men i ele sidste halvhundrede Aar er Bage r haandverket atte r kommet i H æ nderne paa italienske Famil ier. D e tyske Bagere havde i s in Tid i Rom et eget Ho sp it a l; men under Fran skmæ nclen es H e rredomme blev elet so lgt.
Ikk e mindre beromte blev Bagerierne i Ven ecl ig og N ea p e l i den senere 'J'icl for si t Brød. Reisende har sagt, at H \·eclebrodet eler forholdt sig til ltaliens smukke blaa Himm e l , som Brodet i Ty skla nd til dets tunge, skyfu ld e. l Frankrig be nytt ede man Hv eclebrnd allerede elet Sele Aarhundrede. Brodet 1 blev bagt rundt og g lat, i Form a.f T alle rk e n e r, og paa det spiste rn::in i sto rr e Se lskab e r. Denne Skik holdt s i g i fl ere arhundreder og blir o mta 1t i .l11dz•~[; dm I2fes Kronin gsbagte m an K.a ger af fint Hv edeme l med historie.
Anis, H on nin g og Olie og gav dem alle Slags Dyreskikkelser. Ogsaa til Saturnalierne bagtes Brød i mang e haand e Fo r m e r, f. l;'. k s.
Horn, Hj e rt er , Krin g le r osv.
Alle disse Former paa Bagverk sk ri ve r sig saale d es fra e n meget gam m e l T idsalder i\Ien s Roms lnclb yggere spiste det deiligste Ba gve r k, Kager,. T æ rter, Posteier osv., , nød de noisomme Germaner og Gallere endnu Kornet i raa Tilstand. l\len denn e Simpelbed varede dog ikke lang Tid. De romerske Erobringskrige ud b r eclte foruden man ge andre nyttige Opfinclelser ogsaa den l(unst at bage Brncl til h e le det sydlige Europa, og fremfor alt \ 'a.r d e t Gal-
I England var H\ edebrnd ikk e ukjendt i Pipi11s Tid ( 7 5 2 ) ; men selv i senere Tider blev det kun brugt som Alterbrocl, uddelt af Biskopen selv. Nu sp i se r se lv det fattigste Menneske i E n g l and kun H vedebrnd.
Af en Hu shold ning sbog, eler har tilhørt Sir Edward Co/..:e, for -\a.r et 1596 ser man, at Rugbrod og Havremel ud g jorcl e Hov eclbestancldelen af Tjenernes Kost.
I et J,enshrev fra Karl den 1 s tes Ti d, Aar et 1626, o m Pr ivilegier, er eler ucltr ykkel ig anfort, at ele laver e Folkek l assers Focle ska l \'ære Bygbrocl
I r 7 4 7 deri mod va.r Englands aarlige Forbrug a f H vecle steget op til 1 7 5 o ooo !ern e, som ikke alene so r gecle for at faa d et I Qvarter, og dog brugte man i Nord-England indfort i sit eget Land, men ogsaa læ rt e paa denne Tid a ld eles ikk e Hv ecle. Nu bruger man som sagt i Storbritanien udelukkende HY eclebrocl, saave l i Byerne som paa Landet.
H veclehosten i England e r siden 17 60
\\'ien lovhjem l et R et til at eksekve re « Dukkestraffen » ove r Ba.gerne. End nu i ..\aret 16 88 hang der paa Prager-Broen e n « Dukk e kurv » i Beredskab for de Bagere, so m bagte ]idet Brod. Denne Kurv blev i Juli Maaned samme Aar fjernet paa allerhø ie ste Befaling. l Nationalmusæet i i\Ilinchen opbeva r es i et eget [( abinet en hel Del i\l a rter reclskaber, og cleriblanclt fineles ogsaa e n saaclan Kurv. Slaverne, fornem li g Tschecherne bagte Brocl a ller ede paa den Tid, da ele indvanclrecle til Bohmen. Hv e r Familie bagte selv, og dette Arbeide udfortes af Kvinderne , Husmocler e n og Dotrene, m e ns Kornets Formaling Llev O\·erladt til Tjenestepigerne Det forste Brød, eler blev taget ud af Truget, blev ind\ iet til Husguderne, og det rn aa tte kun spises af Husets H e rre og hans Hu s tru D et blev bagt i Form af en tynd Kage De gam l e Polaker og Scltlcsiere ofrede ligeledes det først bagte Brød, kaldet «Taswerzis » til sin Hu sgucli nd e, J)falergahia i\Jan gjorde sig særlig Flid dermed, og det var ligelecles hos dem saa, at kun Husfaderen og Husmoderen maatte sp ise deraf.
l R11 s/a11d har man altid yndet Rugbrocl mest; man bager kun ee n Gang om lJ gen, og elet e r meget veismagende. :\l e n det hvideste og mest veismagende 13rocl, som gi\·es, blir bagt i Debrrc:;i11 i Hiharer-Komitatet samt i K o m o rn og det ikke a f profe:sionelle Bagere, m e n a f Hu sverterne, eler beskjæftiger s ig hermed so m Dierhve1T,
I E11gadi11 i Graublinden bager man Brød kun to Gange om Aaret.
Bagerne i 11!farokko har foruden Brøclbagningen ogsaa den Fortjeneste, at mindre bemicllecle Folk bringer sine Fødevarer clid fo r at faa dem kogte.
l Abyssi11ien tilbereder man Broclet paa e n ga nske e i e ndommelig i\1aacle. Af Deigen danner man en hul H::ilvkugle; deri l ægger man en opheclet rund Sten, hvorpaa man ogsaa dækker Stenens anden Side med Deig, saa den ser ud som en Ku g l e; clerpaa blir den lagt o\ er glodencle Kul. Om kort Tid er Bmdet færcligt, og det skal slet ikk e være laarligt.
sine Naboer Kun s t e n. Brugen af H æv, for at faa Brocldeigen til at gjæ r e, \'ar, efte r Pli11i11s, tidli gere kjenclt af Gallere og Germaner, og denne Omstænclighecl tilskriver han ogsaa, at deres Brnd var saa meget lett ere e nd a ndr es. ble, et tre Ga.nge saa sto r, og i Skot lan d H\·or tappert enkelte L aug og Forbund har den steget til det tid obbe lt e, og eler J har fort Sverdet, fremgaar af Beretningen om R omerne og Grækerne syrecle sin D eig pa.a den :\l aade, at de ti lsatte den nye Deig noget galllme l, skjont de ogsaa i dette Oi emed brugte at tilsætte Deigen e n S lags Surdeig, eler var blandet med sur Saft. Denne Skik hos Romerne, at bruge Surdeig, sy n e s tidlig at have fortrængt den for i Frankr igc og Spanien brugte H æv. Lige til Slutten
fineles n eppe nogen Landsby i dette Land, som ikk e har s in egen Bager. Hv em skuldc troet, at der i :\[ an hester i .\aret 1804 ikke fandtes e n Bager, og se lv nu er deres Anta! ikk e st o rt. I L ondo n der im ocl fineles der fo r Tiden omk rin g 2 ooo Bagere; men ela Hagerhaanch-erket i London ha r at kjæmpe med mange [ncl skrænkn in ge r og lider under af elet syttende Aarhundrecle brugte man i 'J'r yk, regnes elet ikke til ele forclelagtige. Fran krige kun at syre Broclet med S urd e i g; J,in z i T yskla nd fik sin for st e Bagermen ela begynclte man alter at foretrække forretning i ..\aret 13 7 1 Gjær, skjont - og elet fortjener særlig at I mange Byer i Ty skla nd var det albemerkes - elet m e clicinske Fakultet i Paris mincleligt i det attende Aa.rhundrede at dukke erklærede elet med Cjær sa tt e Brocl for Bagerne i Vand, n aar de leverede claarligt usundt, og det \·ar forbudt under stor Straf I eller for let l:lrnrl. l Albrecht den Lammes at bage s aada nt Brod. Haandfæ tnini' i ..\aret r 340 fik Dorgerne i
Bagerne i i\Hinchen, der deltog i elet beromte lag \·ed .:\Hihldorf og gjorde Uclslaget, hvorYed den tyske Keiserkrone blev beYaret for Kong Ludvig den 4cle. Ved \\'i ens Beleiring af Tyrkerne uclmerkede især Bagerne sig og tilintetgjorde ele af Tyrk e rn e lagte :\liner.
( Forts. )
Ver d e n s nord l i gste H ve de a ger ligger Ofrer-Torne i Finland, fort æ ller en svensk \ l'is. D e n tilhorer en Prest v e d ::-..1 aYn Holms trom. lf_1or hostecle han paa denne 2 60 Liter tærsk e t H , ecle af kun 2 o Liter U clsæcl.
Marzipan
Af I Vill1el111 iYlqer (Ove r sat fra Ty s k fo r < :Sio rsk Bage r- og K o n d it o rtidende>).
Za v e r \Vand e r er m r Billedhu gge r og skrev s ig fra K ir c h b e rg ve d Oberstein. All erede tidlig blev h a n s T a le nt opdage t, og Mes ter J akoby , so m a rb e idede pa a K athedral e n i U lm , over tog h a n s U dclannel se. D a J\I es t e re n havd e læ rt Zavc r alt, hvacl h a n se lv k und e , sk ilt es ele, og Zave r rei s t e t il Be rlin.
F o lk i Kir c hb e rg sa g d e de n ga n g : «Af Zaver b lir der n age t stort. Naar han e nga n g komm e r tilbag e , e r h a n sto r og bernmt. »
Saa læ n ge Fæclrenea r ve n va r ecle, g ik d e t fo rtr æffe li g fo r Za ve r i Ber lin. Han l æ rt e a t kj e ncl e e n M asse M e nn es ker, og h a n s I dee r var s tor s l ag n e , - a lt fo r s t o rsl ag n e; h a n havcle de utroli gs t e Incl fa ld
«Billedhugg e rkunst e n » , plei ede han a t sig e, « k o mm er aldrig n oge n Vei a f den Grund , at den bare gi ve r s ig a f m ed S m aating. Bestandig e r elet e t og samme: Monumenter , Statuer e ll er Grupp e r paa t o og tre Fi g ur e r. N e i , m a n m aa gaa ove r til J æ tt es t o r e , elet Gigantisk e»
En Ga n g rei s te h a n til Schweitz el e t vilcl e ove rt a le B ye n Glaru s til a t ove rla cle h a m e n a f el e h ø ie Klipp e v æ gge ved Glarni sch til s in e kun s tn e ri s ke Forsøg. Det var han s ~[ e nin g a t uclhug ge i se l ve Klippen e n Pro m e th e us fi g ur i o vern a turli g Stø rr else; m e n G la ru sbo rge rn e havde e n dunk e l F ø le lse af, a t e n Prometheus v il de ta ge s ig lidt komisk ucl el e r, og l ykk edes det ikk e , saa ble v d e t til syvende og s icl st d e m , der fik beta le K a laset.
Se n e r e fik Zave r e n d nu m e r e s t o rartede Ideer. Midt i Alp e rn es Ensomh e cl, i Karve n cle l bjergene, ell e r hvor d e t nu var, vilde han fre ms till e i g iga nti s k Stor r eise O ly m pens Guder, so m brødes m ed Tit a n e rn e
Af a lt det t e b lev d e r n at urli gv is In gentiog F or det første v ikl e det k os t e t uma a d elig man ge Pen ge, og fo r elet andet hav cle det j o alti cl været und e rk astet T v il om, h vo r \' id t Stentita n e rne v ild e være n oge n Pr yd for den v il de Bje r gø rk e n M e n a ll ermest tvilsomt var d e t, om Zave r var de n r e tt e i\Iand til at uclfore d e tte Ve rk H ans Arbe id e r Jod alt icl ads killi gt t ilbage ;i,t o nsk e :
h a n fik in ge n Be s tilling e r , og s nart b lev h a n saa udfattig og saa j ammerl ig forfalden, at Spørgsmaa let om «at være e ll e r ikk e v æ r e» n ep p e nok eksister e cle for ham. V ed dette Tid spu nkt Yar P au l L apo rt e B e rlin e n be r ømt Kondit or. H an va r fr a \V all is. I Wien læ rte h a n a t kj e ncl e s in
Hustru, d e n smukke J e nn y , og derfra reiste h a n til Be rlin , hvor k a n g rund ede e n Forr e tnin g. D et, so m gj o r de L a port e b e r ø mt , va r mindr e Vare rn es Kval it et end ei e res s mukke , kun st n e ri s k e U dsee nd e H a n la gde Poes i i s 111 e T æ rt e r, fremstilled e de kandi se red e Frugter som vidund e rskj ø nn e Blomsterbuk et te r og b e h a n d lede Sukkerdeig e n med sa nd a rti s- , ti s k S m ag , og d e rfor blev ogsaa hv e r e n es t e B ryllu ps k age kj øb t hos Laporte. E n ga n g kom e ndo g e n e n ge lsk Ambassad ør, Lord Keresford, i ege n h ø ie P e rso n til h a m og best ilt e e n e n ge ls k B r yllupstærte
Det m aa tte blive e t Kunstverk Øve r s t
Gud Amor og rundt o mkring Kanten et Dusin Amoriner. Se, elet m ag tede Hr. Laport e ikke at uclføre se l v, saa d ygt ig han ellers var. H a n bestemte s ig derfor til a t b e de o m Assi s t ance hos e n Kun s tn e r.
H os Si c h e n h avcle han tru ffet K a rl
H e inri c h Dreifu ss, da d e nn e e nclnu ikk e va r blevet hv e rken ri g e ll e r bernmt og hell e r
ikk e Profe sso r. J\I e n K a rl H e inri ch blev a lli geve l meg e t fora rget ove r K o ndit o ren s Anmodnin g. Han havde n æ r kast et L apo rt e paa Dor e n
«M e n holdt ! Ve nt lidt ! » raabte h a n
«J eg beta le r 20 M a rk k o nt a nt », sag d e Laport e K arl H e inri c h fik ig j e n L ys t til at ka ste
Konditor e n u d, m e n han holdt s ig ; th i han h a vcl e n e t op faaet e n Id e.
« Gaa til Zaver \V andere r » , sagde han, «Ga ml e J acobsga d e r 3 H a n er ogsaa 1 B ill ed hu gge r, e n ga mm e l han h a r det svæ rt claa rli g. in c! p aa Fo r s laget. »
Ve n a f mi g, og K ans k e han gaar
Saa g ik cia Hr. Pau l L a p o rte t il Za, e r, so m h a n traf hjemme. D e nn e var n etop ifæ r cl med at s kriv e Br eve - til e n Fa rbr o r i Kir c h be rg og en Søster i U lm Br evskr i vnin g var elet ,·ærste, han vidste, og isæ r i dette Tilfæld e fr e m bod d et s t ore Vanskeli gbeder. Zaver s kuld e n e mlig m edde le dem begge hv erk e n m er elle r mindr e e nd , at d et nu va r fo rbi m ed ham. D et va r forb i med hans Penge, h a n s Kraft og hans s ids t e Ha ab, og derfor havde han t æ nkt , at det ,·a r be d st
kund e han e ndnu e n Stu n d friste Liv e t , og saa fulgte han med.
Im ellem Paul La p o rt es elega n te Butik
og den K o rri dor, som fø r te til Gaard s rummet, laa et !id et Gjennemgan gsvæ r e ls e, h vo r Konditor e n sk r e v og fo rt e s in e Jfoger H e r fik
Zave r l' lacls. M a n bragte ham e n Faa rekot ele t m e d S urka a l, e t Gla s 01 og so m
D esse rt e t P a r Jhkkelser fra fo r egaae n cle
D ag. D a Zave r va r fæ rdi g med s it M aalt id , fik han e n Klump i\f arz i pa n , og Hr L a p o rt e sag d e : «Se saa, kjæ re Ve n, væ r nu ri gt ig
Aitti g. Ove rs t Cud Amor og rundt omkr in g
Kant e n e t Du s in Amo rin e r. »
Zaver var a le n e -\f og til kom e n af ·
Butikdamerne og raabte ud Rumm e t:
« Hundr ede Vinclb 0 itl e r » , « K o mrn e rse ra acle n s
T æ r te >) , « fe rs k e S ma a ka ge r ! » o. s. v.
Zaver sænkede s in e Fin g re i den b locle
Ivl asse Et Øieb lik g ik el e r e n Gysen gje nn em ham - l\Iarz ip a n !
Derp aa begy ndt e h a n at a r beide, og henim od Aften va r han fæ r cl ig baacle m ed
Amor og Amorin e rn e
«Br ill a nt ! » raabte La port e Fru J e nn y b lev in clka ldt, h e le P e rsonalet bl e v indk a ldt ,
Butikd a rn e rne, Svende n e, j a indtil L æ reg utterne og Tje1iestepigerne. All e sagde : «B rill an t ! » Alle va r henrykte. Zaver sad paa s in Sto l med ud s trakte Ben og H æ nd e rn e i Buks elomm e rn c og betragte cl e s in M a r zipanamor med s tirr e nd e, g lasag ti ge O in e. De a n d r e stod omk rin g og lovp ri s te h a n s V e rk. H vor læ n ge va r det ik k e, s ide n h a n va r blevet rost? Men nu blev h a n d e t. \'ist n ok va r dette Publ ik um i kke sæ rd e les kun s t fo r sta ncli gt; m e n elet gjo rde ha m dog god t.
D a Bry ll upskagen var færd ig og havde in dbragt P e nge og He r om m e lse, sagde J,aporte til s in Hu st ru:
« Vi bør e ngage re de nn e Zave r for læ n ge re Tid. For de t for8te g jor v1 e n god Gjerni n g, og fo r elet a nd et staa r v i os paa elet. »
D e t va r v ir kelig ogsaa Til fældet; Laportes Krok a n er, T æ rt e r og Kager b lev saa bern mt e i den fine Verden, og ,\[ arz ip a nfi gurerne l'ar saa fo rtr ylle nd e, at de ald ri g ble,· sp iste af de un ge Da m e r , m e n b lev g jemt e so m smaa Kun sts k a tt e
Saaledes ned e r. hen« ik " baade U ger og l\ l aa-
Proporti o n e rn e va r feilagti ge , og han havcl e sj e ld en U dh o ld e nh e cl ti l a t gje nn emfo r e e t storre Arbe ide. a t gjore e n Ende paa hele Hi sto ri e n, og om læg, s in e Koteletter. clrak s it 01, ble ,· frisk
F re mfor a lt sav n ede Zave r Hum o r Hv ad han folte, va r ham a lt icl helligt, og n aa r K amme rate rn e lo og gjo r de sig lys ti ge ove r hans I dee r, kunde h a n a ldri g le med, m en b lev fo rn ær m et og trak s ig m e r e og m e re tilba ge fra d em.
Naturligv is kund e et J\ Je nn eskc med saadant S ind og saaclanne -\n s ku e lser i kke
Zal'er sp iste s in e Smorogbrucl med Paa-
Farbror og Soste r , n aa r de fik d isse Br eve, , ild e skjæ n ke Zavers i\[ in de n agle Sa vn ets Taarer og ikk e ga n ske g lem m e ham. Zave r blev meget ove rr asket, da han fik Besøg af Hr. Paul L apor te. D a K o n d it oren kom frem med s i t Erinde, horte han pa a ham i T aus h ed. ~[ a ngehaa n cle T a nk er susecle i h a n s Hj e rne. E n !i de n Rest af let komme i gj en n e m Verden. H a n s A rb e ider deo gamle K unst n er s toltbed lod s in Stemme b lev ikke so lgte; ha n forstod s ig ikke paa hore; men d e n o ,·erdovedes snart af en a t o m gaaes med L e,·e ra n clore r og Agenter; ande n, som s agde ham, at fo r 2 o ,\ Jark og frodig ved de tte regc;lmæss igc L i v og knaclede hver J l ag paa s in e Figurer. H an var, som han pleiede, st ill e og in-des l uttet og talte næ s te n a ldri g med nogen. E n D ag sagde La p o rt e til Zave r : « Drik et C las Ol m ed mi g! » og saa g ik de ti l Pchorrbryggeriet, tænclte h , er s in Cigar og sad clerpaa e n Stund tame. ,<.\ -propos » , begy n dte J ,aparte, «der er nag e t , jeg læ n ge ha r tænkt at tal e med D e m om, min kjære Znver. l',"u, cia De har
Deres ri ge li ge Udko mm e og er fri for Bekymringer, kund e D e ikk e da hav e L ys t til at a rb e ide i Sten og Marmor igj e n? Gener Dem nu ikke , men sig De r es Mening. J eg giver D e m den Fritid, De tr æ nger, og for a t være æ rli g, tror j eg, at baade D e og jeg vil de st aa os paa d e t. »
Za\·er svarecle ikk e, han bare r øg te. Efter en Stunds Forløb fandt Konditoren dett e kjedeligt, og saa g ik han sin V e i Til Verten sag de han:
«J eg b e taler, hvad den Herr e d e r fort æ r er. »
D et hlev Aften, og Zav er gik ig j e nnern Gad e rn e D a h a n korn til Spr eebroe n, hvor han ha vde st aae t fo r fe m Maaneder s id e n, bøiede han s ig ove r R æ kv e rket og st irr e de ned i det m ør k e Vand Han var dødtræt, hans H o ved va r aldel es tomt, og Livet saa bundløst flaut. Han t æ nkt e paa K o ndit o ren s Tilbud
«Det er forsent; j eg kan ikke t æ nke mere, har in ge n Id ee r - a lt e r fo r bi. J eg er blevet en Dverg. ,,
H a n havde to Th a ier paa s ig og drak hel e 1a tten p aa hv e r e n es t e Kn e ip e, ha n k o m fo r b i
En Tid e fter kom e t un g t, lykkeligt
Par ind til L apo rt e og bestilte e n urnaadelig stor Bryllupskrokan. Zaver blev tilk aldt som kompetent Mand til at afgjøre Spørgsmaa let.
«Za ve r, gam le Gut I » r aabte H err e n , da han fik se h a m , «e r det virke l ig dig !»
Zaver blev bleg; men K a rl Heinrich trykkede hans H æ n de r og var r e n t ro rt
« Er du v irk e li g her e nd n u? Det var da merkeligt ! l\'1en nu faar det være slut.
Je g ska l n ok sø r ge for dig ! »
Men t o D age efter s t o d Bryllupet, og saa bar det afs t ed til Italien, de rfra til Grækenland, og n aar man er saa lykkelig som de to, har man ikke T id til at tænke paa and r e
Da endnu et Aar var gaaet, og Karl Heinri c h g ik og drev paa Friedri chs trasse i Solsk in shumør og be tr ag ted e Dutikvincluerne, kom han ogsaa til L aportes Bu tik; cia for det som et Lyn igjen n em h a m : «Zaver ! h, orda n kunde jeg dog g lemme h a m ! l\fo n han er her e nclnu? Ne i , d e t er umuligt; men j eg vil gaa ind og spø rge. »
Det blev der dog int e t af; for i det sa mme s t ødte han paa t o Bekjendte, med hv e m h a n tømte en Flaske Vin, og saa blev h a n i god t Humor igjen.
Men Zaver sad pa a s in Placls. Konske var det go dt, at ikk e Karl H e inri c h g ik ind og s pur g t e e fter h am. For det førs t e vil de han blevet me get fo rfæ rd et ove r a t se sin fordums Ven, og for det a ndet havde han ikk e m e re kunnet hjælpe h a m; thi dette sidste Aar havde saa t em meli g g ivet Zaver Knækken.
Ret som det var, fik han de <lesperateste Id eer. H a n vilde sæ tt e g r æs ke Gudinder pa a Bry llup ska ge rn e og a nmod e de Fru Jenn y Lap o rt e o m at s ta a Mod e! for ham H un
sin Ma nd , som gav s in B ill ed hu gge r e n !iden I Overhaling.
Da Udstillingen skuld e aab nes i Ch icago, foreslog han for Laporte, at han skuld e se nd e en V e nu s Kalypygo s, 30 Meter h ø i , a f Marzipan til Udstillingen.
«Han e r aldeles forrykt», sagde L apo rt e til sin Hu stru «Saa meget Ma rzipan tindes ikke i h e l e Verd en, og desud e n saa » lmidl e rtid gik det t ill> age m e d Zave r s Marzipanfigurer. H a n s Fantasi var fortorket, og han gjorde stadig den samme lill e Amor - en tør, kj e deli g !iden Ivland spe rson. Derved kom naturligvis Forretnin ge n i Vanry, og Kr oka n e rne og Bryllupskagerne var ikke læ nger paa Moden.
L a p o rte t ænk te o fte pa a at afsked ige Zave r ; men han h av de et god t Hjerte og vilde ikke, at han skulde komme pa a Fattigk asse n Han mr jo e n billi g Kostgjænger, og lidt Nytte kund e ha n do g ogsaa gjø re. D e t var et Aar henimod Jul, at Ma r zipangris e ne kom paa Moden. De saa me ge t fornøielige ud og so lgt es e fter Vægt. De blev Zavers Specialitet, og de e r det den D ag ida g. Det mo r e r ham a t gj ø r e d em forskjellige og g ive dem a ll e la gs kom iske Udtryk. Da l er al tid Butikdamerne, og Zave r, so m fø r a ldri g s milte, - h a n ler ogsaa.
F o r s kj e ll i g t.
Jord e n s Vandmængde og te rn e s Afk as tning Hvilk en en mindre e ll er sto rr e Mængde
Korn s orln dft ydelse af Nedbor
udgjorde Procen t en af Hosten Fr øe n e ca. 39 °/o )) - 36 )) » 33 »
Videre er det blevet beYist, at med tilt age nd e Fugtighed i Jor de n forøges ogsaa Planternes Indh o ld a f Tr æs tof, hvorimod Mængden af de ege ntli g n æ r e n de Bes t a nd dele, baade de k væ lst o fh o ldi ge og de kvælstoffri, tilsvarende Grad formindskes.
Ved en større e ll er mindre Fugtighedsgrad i Jorden forandres i væse ntli g Grad Kornet s Kv a litet.
Med Hensyn til !tele Pr od1tktionen derim od ytrer Fugtighedens Indfl yde lse s ig saaledes, a t jo s t ørre denne er, desto s t ø rr e b lir ogsaa Afkastningen i sin Helh ed. Forsøg m ed H es teb ø nn e r og Byg k onstaterede n ede nstaae nde for skj e llige Vægtforhold af et lig e A ntal Plant e r ved mindre og
J o r de n s \ ' andmængde Vægten af et li ge Ani O/ o af Vand- tal Planter kapac it eten o mkrin g 18 °/o 38 )) 58 » H este bo nner I I ,3 gr. 26 )) 48 )) Byg
5,1 g r. 9,3
,0
De forskjellige Kulturplanter s Modnin g forsinkes i hoi Grad, hYis hedsgrad e r stor Med Hen sy n til deres man fondet, at Iaksimum Straa og Kj e rn e e rholdes: ka p ac iteten J orde ns Fu gt igVandbehov har af Produktion af i 0 /o af Vandaf H ane \ ed » H\·ede » ca 90 °/o Vand
Egte og forfalsket The En ru ss isk Kemiker g i,·er folgende Am·isning, hYorved ma n med Lethed k an ads kill e egte The fra den forfalskede.
l\Ian ta ge r en !iden Dosis The i e t Glas og s laa r li dt koldt Yand OYe r , sa mt ry t e r det o rd e ntli g om. Ren The vil da farve Vandet ganske svagt, hrnrimod de n fal'\'ede The øieblikkelig afsætter s in Fa n e, saa Va n det bl ir sterkt b runt.
Dersom man nu g iv e r Theen et Opkog, ' vil man endnu bedre se Forskjellen. Den egte The \' il , n aar den er afkjolet, bl ive g rum set og li gesom melkagtig , hvilket hidrører fra Gan esy r e, som er e n n aturl ig Bestanddel af den egte The , hrnrirnod den a ldeles ik ke forefindes i de n forfa lske<le, der
Recepter
udøver paa Kulturpl a ntern es Udv iklin g, har 1 væ r et Gjenstand for Undersøgelser, hvoraf I det har fremgaaet, a t, bortseet fra saa ste rk ved samme Proces stænd ig klar. blir sterke r e og fu ldTørke, at ingen Frugtda nnel se kan opstaa, g iv er Kornsortern e en rig e r e Afkastni n g, jo min d r e Fugtighed der e r i J orden Saa ledes vi s te Prøver med Rug, at Ved e n Va nd kapaci t et i J o r den af ca. 35 °/o 60 ,, 95 ))
Butt e rd e i g s t ært e r . l\Ian udruller Butterdeigen og udskjærer deraf run de Kager, 1 paa Størrelse som den 0 \ erste Kant af en a lmin del ig Kaffekop Kagerne bestryges rundt om med lidt p id sket Æg I Midten l ægges lidt Syltetoi, f. Eks. Bringebærma rm el ade. Derpaa uclskjæres af Butterde ige n med e n Spo r e lange, s male tri mier, hvoraf man da nn er en Rand rundt omkri n g Sy lt e t ø iet og l ægge r e n korsformet Str im mel o , er det. Kagerne bestryges derpaa med pidsket Æg, hv o refter de bages i e n varm O\ n. Naar de e r næsten færdige , drysses Sukker O\·er dem, og man sætter dem luttelig ind i Ov nen , til de er fuldt fæ rclige. De faar cler\'ecl e n meget sm uk Glasu r.
Jesuiterh a tte. l\Ian udskjærer Butterdeig i Firkanter. Det e n e Hjørne tager man og b r æt t e r in doYer og trykker Sp id se n fasl ne d mod K agen, efte r at man har lagt el eller andet Slags Syltetoi under det o mb ø ied c Hj ø rne. blev ycle rli g fornærmet og beklagede sig for s t ø rre Vandmængde i Jorden
