Ch ristiænia Sm ø rfabrik@
Fineste Margarin for Taffelbrug og Bager
Fo rening sa nli gge nd er o. 1.
Streiken
nd er Ragersvendenes Streik har der fremdeles været afholclt en hel Del Møder, baacle af Mesterne og Svendene.
Flere Gange h a r elet seet ud til, at Striden skulde blive bilagt; men nye Momenter er komne til, saa at, trod s Mesternes im øclekomme nde Holdning, har man endnu ikke sluttet Fred og Farlig
En Tid !od det til, at Svendene var bievne kjede a f Streiken og derfor begyndte at slaa af paa s ine Fordringer. Der var flere, so m meldte sig hos Formanden i Bagermesternes Forening og erklærede, at de var villige til at gjenoptage Arbeidet paa de gam le Betingelser.
:Mesterne p aa sin Side blev enige om ikke at st ill e s ig afvisende ove rfor disse Svende Dog va r mange af dem saa godt fornoiede med den Hj ælp, de havd e , at de ikke vilde forpligte s ig til at tage i sit Arbeide igj en de samme Svende, som de havde havt for Stre ik en , hvilket Sve nden e nu gj o rd e Fordring paa.
Saa blev der af Svendene gjo rt Forsøg paa at bevæge L æregutterne i Bagerierne_ til at gjore fælles Sag med dem og forlade s ine Mestere.
~ogle faa af Gutterne var ogsaa troskyld ige nok til at lade sig forlede hertil, men Jette sku lcl e de fornuftigvis ikke have gjort; thi vel var elet saa, at Svenclene skulcle ove rtage Ansvaret for dem, men elet hjælper Gutterne ]idet. Disse er jo, som bekjendt, kontraktmæssig bundne til den Bagermester, hos hvem ele engang har fæstet sig, saa elet staar i l\lesterens l\fagt, om de e ll ers vil, at hente dem tilbage ved Politiets Hjælp og tilholde ckm at gjore s in Pligt. Og Ansvaret, ja, elet ska l vi helst snakke saa smaat om; man begaar ikk e ustraffet Kontraktsbrud i vare Dage Den, der mener at have Rettighecler, maa ogsaa huske paa, at eler gives naget, so m heder Pligter. Rettighecler e r forresten ikke O r det her; thi for Læregutternes saa vel som for Svenclenes Vedkommende har der jo i denne « K nflikt », som man ynder at kalde det, ikke været Tale om Rettighecler; men de Streikende har simpelthen uden vid ere optraaclt paa en overlegen Maade og opstillet sin e Fordringer, paa Hasis af e n vel villig Imodekommenhed fra J\festernes Side for et Aar s iden, og ikke alene opst ill et , som
blir tagne til Naade igje n af Mesterne; disse har jo in ge n Forpligtelse til i det hele taget at bruge Gutter i sine Verksteder.
Bagersvendene havde inclbudt Byens Mestere til et Diskussionsmøde 2 ode ds. ; men dette Møde blev ind s tillet, fordi der ingen møclte af de Mestere, som ikke vilde give efter for Svendenes Fordringer.
Imidlertid h avde adskillige Svende lidt efter lidt gjenoptaget Arbeidet hos sme Mestere paa de gamle Betingelser. 2 1 de blev der saa afholdt Massern øde; 300 Svende var tilstede, og det blev mod 5 4 Stemmer besluttet, at Streiken sk uld e opgives, og Arbeidet gjenoptages paa samme Betingelser som før.
Uheld igvi s kommer saa Svendene med et nyt Krav: De forlanger, at alle «Streikebryclere» skal fjernes. Streikebrydere vil sige Svende, eler er fornoiede, som de har det; det er kanske Folk, som har Familie at forso rge, og som tinder, at de er bedre tjente m ed at fortsætte sit Arbeide, hvor ele engang e r, fremfor at hengive sig til uvisse, men l okkende Forhaabninger, som soc ialisti ske Ledere alticl forstaar at slaa om sig med, naar de søge r at skaffe sig Gehor.
Hvi s m a n tilfældigvis har læst den Tale, som Hr. Bay holdt ved Kristiania-Afclelingens 22cle Aarsfest den 1 ode April el. A. - den staar gjeng iv et i Svenclenes Blad for Mai-, saa maa man uvilkaarlig trække paa Smilebaandet ved at mindes de gy ldn e Ord i hin Tale, elet store Id eal: Frilted, Lighed og Broderskab paa Jorden Jo, elet er Frihed, som har vasket sig, det er Lighed og Broclerskab paa Jord en! Man har vistnok ikke tænkt paa .Mesterne i denne Forbindelse; men sli g er Socialisternes Lære.
Det gik ogsaa, som man paa Forhaand kunde tænke sig. Paa Møde den 2 3cle ds. gav Bagermesterne Svar paa Svendenes Krav: De besluttede alrnindelig
Lockout.
Søndag 25de b l ev alle Svende opsagte paa 14 Dage.
Dog vil de Svende, som har gj e noptag et Arbeidet, for Streike n blev hævet, blive understøttede af :\I esternes Streikekasse.
sikrere medføre de økonomiske og soc iale Fordele, 'som en saadan Forening medrette tør gjøre Regning paa.
Selvfølgelig vil Forholdet mellem disse Svende og Mesterne blive ganske ande rl edes, end Tilfældet hidtil har været.
End om Foreningen med det samme satte sig i nærmere Rapport til Mesterne, og hvorledes vilde det arte sig, om man t Ek s. kunde ene s om at oprette et fælles Engagementskontor? En Svend vilde i saa Fald været s ikret fast Arbeide, paa samme Tid som ogsaa Mesterne vilde n yde godt af en saadan neutral Indretning. Det kunde jo opret h oldes Yed et lidet Gebyr af '.\festerne og Svendene, og det behøvecle ingenlunde at blive no get kostbart Apparat.
Arbeidsgivernes Organisation .
I vart Blads Prøvenummer 2 tindes en Artikel med denne Overskrift, hvori vi paapegte Nodvenrligheden af snarest mulig at faa en saadan Organisation istand. Love og Regler er allerede udarbeidede og vedtagne af den dertil opnævnte Komite; men længer er man nok heller ikk e kommet.
Nu ser elet ud til, at elet ska l blive Alvor af Samme nslutnin gen; thi man skal i Sommer samles i Bergen til et Generalmøcle, h\'Or Love og Udkast skal tages under Behandling og droftes, og forhaabentlig vil da ogsaa den nye Forening blive stiftet.
Heldigvis fremgaar det af, hvacl eler her er gjengivet, at eler blandt Bagersvendene ogsaa er e n hel Del sind ig e og mere maadeholdne ?-'Lennesker, som tinder, at Svencleforeningens Krav har været altfor urimelige til, at ele skulde blive efterkommet. Resultatet heraf er igjen blevet elet, at foreløbig det forekommer os, temmelig store Fordrin- har 23 Svende brudt med den gam le Svendeger, men endog villet tiltvinge sig Retten til at bestemme, hvor mange Læregutter enhver l\lester skal have Lov til at antage i sit
Bageri .-\t vente, at Bagermesterne mere end and r e Arbeidsgivere sku lcl e være tilboielige til at lade sig foreskrive Regler og Bestemmelser og lade sig hundse slig, elet er jo temmelig naivt.
For at komme tilbage til Læregutterne, saa maa de prise s ig lykkelige, om de bare
forening og dannet en ny Forening under Navn af «Bagersvenclenes moderate Forening af I 898 » ,
Denne Forening har til ;\Iaal at modarbeide den soc ia li stiske Tendens, de r i den senere Tid har været betegnende for den gam le Svencleforening, og som elet fremgaar af Navnet, at optræ<le med storre Ro og Sindi ghed, hvilket v isse li g vi l skaffe den nye Forenings :\f e<llemmer stor Syrnpathi oglast, but not !east - praktisk taget langt
lVlaskina rbeiderne s Streik ved Laxevaag har vistnok været den nærmeste Anledning til, at Indbydelsen e r udgaaet fra Bergen, og forresten maa jo de se n ere Tiders Streiker mane Arbeidsgiverne til at slutte sig samme n for at danne et Modværn mod al den Humbug og det Opvigleri, som Arbe id erne saa let blir Offere for, naar de socialist iske Ledere ved enkelte heldige Kup br in ger dem paa ele Tanker, at Yecl Trods og kun ved Trods kan man op n aa Goder for sig og sine Kolleger. Det turde hænde, at Arbeidsgiverne frivillig vilde foretage Forandringer og Forholdsregler til sine Arbeideres Gavn og Betryggelse; og elet, som frivillig gives, er dog af storre Værcl og Varighed, end hvacl man i et gi vet Øieblik kan tiltvinge sia; derom maa vist alle være enige.
Vi haaber, at dette Arbeidsgivernes l\Iode maa falde sammen med Bagermesternes Landsmode, saa man faar .-\nledning til personlig at fremmede og cleltage i Forhandlingerne
Berg en.
S t a t u ter for Un derstø t te ls es ka sse n for trænge nd e B agermestere og d eres En ker i B ergen.
§ I.
Uncle r stottelseskassens Formaal er, hvad Titelen angiver, at yde Hjælp til værclige trængencle Bagermestere og deres Enker.
§ 2.
T il Opnaaelse af dette Øierned tilveiebringes et Fond a ved fr i vi llige Gaver, en Ga n g for alle, elle r ved aarl ige B id r ag, b. \'ed 20 °/ o af de n aar li ge Medlemskon • ti nge n t i Bagermes t e rn es .Fo r en i ng, samt paa andre Maade r, der maat te lindes passe n de
§ 3.
Bidrage n e indskydes in dt il videre i en Bank og blir med s ted se paakommende Ren• ter urør l ig henstaae n de, indtil en Sum af Kr. 5 000,00 er naaet. Kapitale n m aa a ldri g forringes, men naar Lei li ghed dertil g ives, søges forøget.
§ 4.
Ren t ernes Anvendel se bestemmes i A a rets første Medlemsmøde i Bagermesternes Fore ning efte r Forslag fra Bestyrelsen. Til For• slagets Affatte lse supplerer Bestyrelsen s ig med to af Fo r eningens øvrige Medlemmer.
§ 5
U nderst ø ttel ses kassens L e delse er til en• hver Tid underl ag t Be s tyr e lse n for Ba g er • meste rn es Forenin g , hvis Ka sse rer forvalter den s Kasse. Regnsk a bet a Aægges samtidig med Foren i nge n s
§ 6
For det Tilfæ lde , at Bage r mesternes Foren ing sku lde opløses, b ø r det til Unders tøt telseska sse ns F o nd indsamlede Bel ø b sikres en Anvendel se overensstemmende med Formaale t, - f. Eks. ve d Overdragelse til Besty re lse n af Understottelseskassen for tr æ n• gende H aa nd verkere og deres Efterladte
§ 7
Forandringer i e ller Till æg til di sse Statut e r kan kun foretages i Generalforsamlin g i Bagermesternes Forening, - 2/3 Plu• ralitet udkr æves.
§ 8.
Ved Bagermestere for taaes her saa \' el de, de r i fø lge Ha a nd ver ksl ove n har a fla gt Mesterprove i Faget, som de, der ifol ge H aa ndv e rk s loven e fter a Aa gt Sve ndeprov e har erhv e rvet Bor ge r skab og derefter se lvs t æ ndi g har drevet Bageri und e r eget Navn.
Fortrinsberettigede ve d R e nte -U dd e lin ge n er de, der har været eller e r Medlemm e r af Bagermesternes Forening, di sses Enker,sa mt Børn af Understøttelseskassens Stiftere.
Fra Tromsø.
Paa Trorn so gaa r det ogsaa livlig til, som man vil se af ned en s taaende Udklip, der sto d at !æse i «Trom sa Stiftstidende )) for 1 9de ds.
Til Bagersvendenes Fagfo r e nin gs Bestyrelse
Idet v i erkjender Modtagelsen af Eders Skrivelse af 6te ds., tillader Yi os her ved at offe ntli ggj ør e den sa mt ledsage sa mme med nogle Bemerkninger.
Tromsø, 6te Juni 1898. j D ' H r r. Byens Bagerrnestere anmodes her. ved om at o,·erse Lovens Overh o ldelse, hvi s I Ubehageligheder vil undgaaes.
Paa Foreningens V eg ne , M Sundli , Sekret æ r.
Det er ikke meget pent gjort af Eder Svende at opfordre os til at ove rtr æ de L o ven; men s iden I nu · med Trusler \'il tvinge os til at «overse » Loven, saa , il vi kun faa Lov til a t henst ill e ti l D ' Hrr. Sv e n d e at opr e th o ld e L ove n om M o rgen e n, na a r A rb eidet skal begynde, d e rv e d, at I fr e mm ø rler i Bageriet pr æc is Kl. 6 , i r e nt og pent Antræk, vask e t og stelt, og ikke, som m a n ge Gange T ilfæ ld et e r, a t I m øde r fr e m til A rbeidet om Morgenen, søv nige og tr æ tte so m F ø lge af, at I har ranglet ude la n g t paa _ 1at. Vil nu I Svend e indr ø mme os ovennævnte Forlangende, saa t ø r det hænd e, at vi kunde blive enige om at slutte Arbeidet i Bageriet herefter so m t idligere, naar vi er fæ rdig e med Afbagningen, hv ilket so m Regel hidtil har vari e r e t fra Kl. 2-6 Efterm.
Vistn o k er det saa , at Bageriloven giver Eder Svende en forfæ rdelig Ma g t over os Mestere; m en paa den anden Side, saa gaar det nok her, d a I er saa tolerante. Skulde I derimod skifte Mening og se nd e os Tru se lsbr eve, fordi om vi e ngan g skulde være saa uheldi ge ikke a t blive færdige til Kl. 6, omendskjønt l se lv k a n være Skyld deri ved at a rb eide se nt og bare l ade Tiden drage ud , da g j e ntager vi vo r h ø flig st e nm od nin g om at væ re m er e præcis om Morgenen, og saa maa l gj ennem gaae nd e væ nn e Eder til at faa A rbeidet til at gaa r as k e re fr a Ha a n • den, end so m Tilfæ ldet er nu.
N aar vi nu p aa denne Tid af Aaret saa godt kan klare os m ed de n lo, bestemte A rb e ids tid, da kan , i saa meg et mere klare det, naar H oste n og Vinteren kommer. Bag e rm es t e rn e
Arbeidst i den i Konditorierne.
Fo r Oi eb likket e r , i ind e i de n sti ll e Sæso n fo r de stø rr e Konditoriers V cd kommende, da de fleste af Byens Folk, som ba r e k a n, ligger paa Landet.
I Regelen kan Arbeidet afsluttes Kl o kk e n 5-6 om E ft e rmid dagen eller ialfa ld meget tidli g, i sæ r na a r de r udvises li dt Raskhe<l og Flid fra Morgenen af.
En Mand kan derfor godt blive permitt e r e t e n ' tune! om Eftermiddagen, ja, gj e rn e h e le Eftermiddagen fo r den Sags Sky ld, n aar det e r n odve ndi g t , og han a nm o der derom, forud sat, at m an raader 01·er elet sædva nli ge M andskab
Arbe idet om Sonclagene kan ogsaa som oftest b liv e udfort i Lob et af et Par Timers Tid , d e t , il s ige, n aar i kke no ge t ekstraord in æ rt stode r til , en stn rr e Bestilling f. Eks.
Vi anfører dette , fordi der saa ofte fra Svendenes Side har Yæ ret ført Klage over, at de har havt det st r idt.
Det er her , som \'ed e t hve r t H a ai1dverk, at Aarstiden kræver mere e ll er mindre Ar· beide, eftersom m a n er i den travle eller døde Sæ so n.
Hærens Brød.
Af et F o r e drag af ·ani tetspre mi e rløitn a nt I. Rdchbom A}emumd i Kri s ti a n ssands Militærlægeforening. (Sær try k af •o r sk Militært Tidsskrift 3die Hefte 1898. )
I Midten a f fo rri ge Aar afs lutt e d es i Kaiser \Vilhelm s Akademi i B erl in en R æk k~ betydningsfulde U nder søge lser, foretagne i Lobet af de sidste 5-6 Aar af tyske Milit æ r• læge r og Kem ikere angaaende So ldat e rb rø det U nder søge ls e rn e har været ud fø rt pa a Foranstaltning af Krigsministeriets Medi ci n a lafdeling og har været me ge t omfattende, hvad Br ø dm e le ts Sammensætning an g aar. De utalli ge fra Opfindere og Mollee iere indsendt e Forslag e r i Løbet a f dis se A a r ta ge t und e r Behandling. Pr øve r paa Mel, der er fremgaaet af nye Formalingsprinciper, h a r været anvendt til Bagning a f Brød, og med Brød e ne e r der anstillet Forsøg for at komme paa det Rene med Fordøielighed og Nær ingsv æ rdi. Desuden har man udtaget Melprover paa e t• hv e rt Trin un de r Formalingsprocessens Gang fo r a t fastslaa i\Ielets Forandr inger ikke b lo t med H e n sy n til Melpartiklernes Forhold i fy s isk H e n see nd e, men ogsaa de e nk e lt e Formalingstrins kem iske Fo rh o ld, Bagee, n e og F ordo iel ighed.
D er va r saamege t mere Grund til at tage di sse S po r gs ma a l under Behandling, som det nll\ æ rend e tyske olda t e rbr ø d besad e n fo rholdsvis stor Kli dge halt , og Videnskabens Opfatni ng af dette Forho ld s id en den be k je ndte Kemiker Liebigs Tid havde undergaaet , ·æsentli ge Forandr in ger. Li eb ig s ige r etsteds i s ine Breve: >> Klidets Ud killelse fr a M el e t e r Luksus og rioget, som sna r e re e r skacle li gt e n d n yttigt for Ernæringen. 1 O ldtiden , li ge til K e ise r• ti de n, kjendte man ikk e sig t et Mel. I mange Egne af Ty s kl a nd bager man af det klidh o l• d ige Mel den saaka ldt e «Pumpernickel )) , og der lindes int et Land, h vo r F olk s F ordø i elsesredskaber er i bedre Stand. »
D e nn e Opfatning var i la n g Tid den raadende fa n g ik ud fra den Tankegang, at et Mel, der ind e h old t sa mtli ge K o rnet s Bestanddele, ogsaa maatte være det m es t n æ rend e D erfo r k om ogsaa Soldaterbrødet i de fleste Lande t il at bestaa af sam m a le t i\Iel. Franskrnændene s kilt e sig d og a ll e r ede tidlig ud fr a de nn e Opfat nin g, id et e n Kommission, so m i 1 85 o blev n edsat af det fr a nske Krigsministerium, kom til det Re s ult a t, at Klide11 kun in deholde r 44 °lo fordo ielige Be• standdele.
I Tyskland var Voit den, der forst med Sty rk e optraadte mod det g r ove Brod. Han udtalte: « De t berygtede K om mi sbrod, hvoraf 19 ° 10 ( med 42 °lo af ægge hvid es t offe n e) gj en-
ti nd es i Ekskrementerne, e r h eldi gv is saa t e mmelig fo r svu nd e t fra Tyskland, hvilket maa a nsees som et s t o rt Fremskridt i Sa mm e nli g nin g med tidli gere Tid er. » Senere har G .lfaye r og den bekjendte Hy g ie niker R.1tb11cr le1·eret e n Række fo rtj e n s tfuld e U ncl e rsoge lse r, og som et U cltryk for den fora ndr ede Opfatning ucltaler Ro/It og Le:.: i sin « H anclbuch der Militar ges unclheit sp Ae ge » ( 1 8 75 ) : « D et maa Yistnok be t ragtes so m et Fremskr idt, at i de n tyske ·Hær s id e n 1 8 7 2 et mindr e kliclholcligt ~I el a nv e n des ved Brødbagningen, e ne\ tidli ge r e var Tilfæ lcl et. l\I ede ns for kun 5 % Klicl blev udskilt ved K ornets ~[ a lin g, benyttes nu d els Ru g me l med 1 5 % Klicl affakl, dels en Blanding af 3 Dele Rugmel med 1 2 ° 10 K.lid affa ld og 1 Del H vedemel med Fradrag a f 8 °lo Klid. »
Til Sammenligning an fo re s , at den n orske H ær brugte Brncl af gro bet ~lel imlt il 187 5, da eler ind førtes et Brod, IJagt af Sigte m e l med 1 o % Klidafclrag. Klidafclraget blev 1881 bes t e mt til ca 20 °to• (;runden til, at man tidligere holdt saa fast paa det grove Brocl, e r, at man kun tog Hensyn til den kemiske Sammensætni n g H vorledes Broclet blev forrloiet og uclnyttet i Legemet, tænkte man mindre paa D et a lmin-
le n: «U nt er suchu n ge n iibe r das So ld ate nbrot », gav folgende R esu lta t:
r Det nuv ære nd e l yske So ld ate r b r ød ucln ytt es ufuldstændig i Legemet Tabet belob er sig til i3,2 % i elet hele af T ø r s ubsta nse n; af ,-Eggehvidestoffene gaar 43 ,3 5 % ufor do ie t bo rt.
2. H 1·erke n :\.fskalling af Kornet fo r Forma.lin ge n e ll e r y cl e rli gere Finmaling af .\Ielpart ikl erne kan i n ævne 1·ærclig Grad afhjælpe dette. En Forbedring kan kun opnaaes v ed en Formindskelse af Klidmængden med I o °lo (el. v s ca. 25 0/o Klicl afdrag i s tecle tfor so m nu r 5 °lo) u n de r -\ nvendelse af finere Sigteapparater.
3. Inclforelsen af d isse Forbedringer v is te s ig fysiologisk ved e n betydelig Nedsætte lse af Forcloielsestabet, nemlig fo r T ø r substa n sens Vedkommende fr a 1 3 ,2 til 9,49°/o og for Æggehv icle n fra 43,35 til 33,75% og deraf folgende Foroge lse af Nær in gsYærcl ien.
D et e r ikk e sa ncl syn li gt, at disse tyske Undersogelser har sagt elet sid ste O r d i Sage n De r kan alle r ede fr a et ga n ske alm ind eli gt Standpunkt gjnres flere ln clve ndin ger. Forsoge n es ..-\ntal er maaske for !id e t til, a t man kan fælde e n e n de li g Dom. Der er taget ove r ve ie nd e H e nsy n til Nær in gsvæ r d ien, særl ig til Æggeh,· id es toffe n e, meclens Kulhydraclelige grobede .\Jel bestaar af meget grove te rn es Forho ld er overseet. Det diætetiske l\lelpartikler og har de r fo r en ste r kt egge n de , har man ikk e engang fo nd et Omtanke værd Inrlflyclcl se paa Fordoielseska n a l ens Slimhin cle, hvis :\' en e r og i\luskler sættes i foroget \'irksomhecl H e n ·ed oges de n fremskridende Tarmbe1·ægelse, og Foclen faar mindre Tid til at fordnies. Der kan e nd og fremkaieles Diare og andre Fordnielsessygdomme. Da Kliclets Næringsstoffe e r inclhyllecle I sm u fo rcl o ie li ge Træstofhincle, kan ele ikke saa let paa,·irkes
Vilkaarlighed ogsaa i Raastoffenes Behandlin g. Der foregaar saa ledes in ge n Sp id s nin g af Kornets Ender, li gesom let overhovedet ikke renses fo r Formalingen, og Bagningen er alde l es ove rlaclt til Bagerens Forgodtbefi nden cle .\len I\Ielet K val1tet er og blir Hovedsagen. Vistnok har man Kontrakter med Leveranclorerne, men for at skr i ve en fo r sva rli g Kontrakt uclkr æves e n vis Grad af Sagkyndighed. Den maa være saaledes affat t e t , a t den, om den ove rh o ld es, yder e n v is Ga r anti Derfor uurde ialfald Grunclprinciperne være fas t slaaede og gjældende for LeYerancerne til de n hele H ær. En Kontrakt burde bl. a. indeholde Bestemmelse om Kornets Kvali tetsvægt og Vægtsforholclet mellem Rug og Brod. Fastsættelse af Klidafdraget til ca. 2 o °lo er nemlig ikke tilstrækkelig til at bestemme Melels K m l itet. .\Ielets Bageevne er en vigt ig Faktor; den er afhæng ig af Glutenets E last ic it et og af, h, orledes i\lelet har været opbevaret Mel af spi re t Korn er kraftlost; elet sam m e e r Tilfælclet med .\l ei, der har væ ret opbevaret under ugunst ige Forholde. Saacla nt Mel maa man sikre s ig im ocl ved Kontraktens A ffattelse"'). .\Ien selv om eler in dfores de n o iag ti gste Reglementer og skr ives de bedste Kontrakter, vil det !idet nytte, saalænge som der ikk e e r nogen effekt i v sagky n d ig Kontrol. om en Folge af den nuværende .\fange! paa Kontrol fra :Militæretatens S id e, e r vort Solclaterb r od kommet i Vanry hos Befolk nin gen Vor Int enda ntur e r desværre end nu væsentlig en Kontoretat; den er ikk e uclsty r et med de Organer, som udkræves for at fo re et kyndigt Opsyn med Leverancer til af Forclo ielsessafte rn e, som <lesuden har en hvoraf Solclaterbroclet bages her i Kristians- Hæren. Heller ikk e soges de r i nø<lvendig altfor !ide n Fla.ele at v ir ke paa, da :.\l ei et er fo r g roYt. Dette Forho ld, som i de n senere Tid har 1·æret in clgaaencle unclersogt af e n hel Række Forskere, kunde man ikke være li gegyld ig for, n aar det gjaldt at fastslaa elet for Soldaten mest tjenlige Urod.
1, ornfrugtens Bygning, n al'n li g den Omstæ n dighecl, at Froets yclerste I ,ag er fast samme1wokset med elet af Træstof bestaaencle Ska l , ele r desuden i Længclefuren trænger <lybt ind, samt at Eggeh, iclestoffene (Glutenet ) tiltager henimocl Kjernens Periferi, har sat :- lolletekn ik ernes Opfindsombecl paa en haard Prove. D et , ilde f0re for , id t he r at gaa nærmere in c! paa alle ele fo r s kjellige Fo rslag, som den senere Tid har Yæret saa rig paa. J eg vi l kun antyde, at ele sæ rli g har gaaet ud paa e n :\.fskalling a f K ornet for Formali n ge n og paa e n finere Kn usning r esp. Sigtn in g af 1'lelpartiklerne for derved at gjo r e dem lettere ti lgjæ n gelige fo r Fo r clo iclsessafterne. ''' )
Ue OYenfo r omtalte tyske Undersogelser, eler blev udgivne ifj or af Obe rst absa r zt P!agge og Xæringsmiddelkemiker .lebbin under Tite-
*) E n Oversigt over disse Forhold fineles i min lill e
Bog: Brødet, dets Tilbered ning og Forhaudling. Haffner & Bille s Forlag. Kristiania 189 5. S. 31. 1
Man maa dog indr omme, at her er n ed lagt et sto rt og Yigt igt Arbeide, der fo rtj ener Opmerksomhed saave l fra Tnt enda ntur officerernes som fra Lægernes Side.
D et i\l e l, som man ved de tyske Forsog er bievel staae n cle ved, er fr emkommet ved en Fo rm a lin g med 72,25 % i\[eluclbytte, 23,7 % I Kli cl og 4,0 5 % Svin el og Affalcl. Det .\I el,
sand, e r forma.let under Uds kill else a f 20 % Klid og 3 ° 10 Sv ind Det har si n Int eresse at samme nli gne d isse Tal. So m m an vil se, e r ikke Forskje ll en saa sæ r deles stor. Dette · fortjener at fremhæves, cia der i de n senere Tid fra flere Kanter har været a nL efa le t, at man bor in dfore i \'Or Hær det a lmind elige Husholdningsbrocl af florsigtet i\1 e l.
Da jeg linder, at man her er inde paa en urigtig Vei, skal jeg, forude n at hen vi e til o,·enstaae nde Arbeide fra Kaiser \Vilhelms Akademi, anstille nagle Betragtning~r ove r vor BroclleYerance og Beskaffenheden af vort nuværende Soldaterhrod, sauledes som elet i -\ Imindel ighecl le1·eres paa vore F.ksercerplad se. Jeg m e ner, at Feilen ved vort Brod ikk e saa meget ligger i 1I e le ts Sammensætnin g og selve Bag nin gen som i Mangel paa K.ontrol med, at Brorlet bages af et reglernent e r et :Mel med til s tr ække li g Bageevne. Samt idi g maa det inclrommes, at den fuldstændige Man ge l paa Fo rmalin gs- og Bagningsreglernent '1') aab n er Adgang til sto r
*) I Tyskland er der Reg l ement for Formalingen saa, el for Garn i;; on s moller som for de private :\føller , der har Arbeide for J l æren; ligelede s er eler Reglement for Brødets }fagning, Opbevari n g og Cdle , ·ering. I sin endel ige Form fineles Reglementet i den < Proviantamts-Orclnung > , som traadte i Kraft 1. Ap r il 1897.
Uclst r ækn in g fagmæssig Bistand uclenfor Etaten f Eks. hos Kemikere og Læger. H e r e r et Felt, hvo r et in t i mere Samarbe id e mellem lntenclantur og Sa n itet vilde være paa sin rette Plads. Hermed skal det ikk e Yære sagt, at der ik ke kunde udret tes lan gt mer e ogsaa under vore nu1 ærende Fo rh old bl. a. ved, at Di st rikt s int enclante rn e fik e n mere se lvstæncl ig Stilling. De burde ikke blot t ill ades, men paalægges at optræcle mere effek tivt udarl. I et Land som , ort, hvo r Kommunikationsmidl e rne endnu er ufuldkomne, er det upraktisk at drive Centra li sat io n en til yde r s t e Crænse.
Brodleverancen foregaar efter Anbudssystemet og bortsættes til Lavestbyclencle. Bagerne maa for at tjene paa Leverancen til den nedtrykkede Pris anve nd e daarligt Mel, og ela Erfaring v iser, at de uclen Paatale kan gjø re de tt e, bruger de det s lettes t mulige. Kun store Fi rm aer, som kan gjore sto rr e fordelagtigere Indkj øb af t.lel, kan leve r e et antageligt Hrod.
Istedenfor det r eglerne nt smæss ige Mel har der ved Broclleverancer til H ære n væ ret
*) Som Eksempe l paa, hl'ad enkelte nuværende Kontrakter kan fø r e ti l , henvises til Lægeberetningen fra Setnæsmoen , der er eiteret i nærværend e Artikel.
anvendt e n Blanding af D e rn æ stmel (= Rugmel No 2) + tin malet Klid + en !iden Del Stjern eme l, eller man har ud e n vid e re indskrænket Klidafdraget til 1 5 ¾ istedenfor til 20 °lo - Den første Metode har jeg h01t ben æ vnt at «lave komm is» , hvilket maaske kan blive et teknisk U dtryk i l\follersproget. Foruden disse ligefrernme Forfal s k nin ge r, v il man ofter e se anv e ndt s le tte og b edæ rvede Mel so rt e r. Mel af s le t b e rge t e ll e r s pir e t Korn eg ner s ig ikke til Brudb ag nin g, h e ller ikk e \[el, d e r har været opbevaret i fu g ti ge Lag e rrum, e ll e r so m er mu gge nt. Under <l isse Omstændigheder l a b e r C lut e n e t sin Elast ic itet , og Dei ge n k a n derfor ikk e h o ld e paa de und e r Gj æ rin ge n darn; ecle Gasartcr, so m gjo r Dr o d e t lufti g t og porost. Vi s tnok k a n e n ri ge li g Til sæ tning af Surdeig og Salt d e lvis bnde h e rpaa , id e t man samtidig dækker over den Us ma g, so m ellers let vil gaa ove r i Brodet. l\l e n e t saa d a nt « kr a ftlo s t » l\ [e l 1·il unrl e r alle Ornstændigheder g i ve et « d odsteg t » og tungt Brød , so m paa Grund af d e n overdrevne Surdeigstilsætnin g tilli ge er m ege t surt .'Jaar d e r hyppi g s iges o m Brod, at det er «daarligt s tegt », komm e r d e tte i Almindeligh ed ikke af Bagningen, men skriver sig fra Anvendels e n af saadant M el.
An1·endes der Gj æ r is t ede nfor Surdeig, lad e r el e t sig ikke gjore a t bage Brocl af den Slags bedærvet :.\Iel. Ved a t paabyde Hævnin g m e d Gjær, kund e man s ikr e sig m od Brugen af slette i\,Ielsorter. Di sse F o rh o ld, so m j eg paapegte i min i 1 89 5 udk o mne Bog (S id e 68), fortjene r Opm e rk so mhed paa Grund af tydning.
dan turen
Sporgsmaalets store h yg ie ni s k e Bel 1896 opfordrede ogsaa Int e ntil Anbud paa Soldaterbrod bagt med Gj æ r, men e n saada n Foranstaltning e r omtrent betydningsløs, saa læ n ge der ikk e so rges fo r, at de n overholdes ( Forts. )
Kornmarkedet har i l æ n ge r e Tid holdt s ig j e vnt flaut, og Forretni'ngerne har indskrænket s ig til et ~[inimum, ela in ge n vild e kjobe, for ele var absolu t n oclte til elet.
Uclsigterne for den ny e H ost har j o ogsaa været saa gode som bare muli ge, og de Kl age r, so m er fremkomm e t fra e nkelt e Distrikter, har ikk e vundet sy nd e rli g Gehor. Imidlertid begynder disse nu at antage en mer e og mere uclpræget K a rakter, sæ rlig fra Rusland, hvor elet vedvarend e Regn trner med at gjøre et stygt Skaar i Ud sigte rn e. Sælgerne er derfor blevet mere paaholdne, og ele e ffektive No teringer er s t eget flere Mark, saa meget tyder paa, at v i nu staar ved Begyndelsen af den paaregnede Juli-Augu s t-Stigning, d e r om U dsigt e rne fr e mdel es fo rværr es , muligen s ikke blir saa ubetyd e li g, so m man ge vistnok synes at antage.
Hvedespekulanten Leiters Bo er nu stillet under Aclministration, og hans Fader har over ta get hans Forpligtelser. Leiter s Tab
siges at væ r e 5 Million e r Dollars; men han mener selv, at in gen e ller s vil komme til a t tabe naget ved ham, da a lle hans Kr ed itorer har fulcl Sikk e rhed for han s Gjæld. Havde Mr. L e iter lad e t s ig n o i e m e d sin umaaclelige Fortj e n este paa Maihv e clen, vikle han nu været e n grundrig Mancl; men det er, som Ordsp roget siger: « ~ler vil m e r e have. » Leit e rs Rival, d e n bekjendte Armour, dispon e re r nu ove r h e le hans H vedebeholdning.
Til Abonnenterne.
D e Ab o nn e nt e r, so m ikk e a ll e rede har betalt for Bl adet for k o mm e nd e H a h aa r , anmodes om velv illi gst at incl se nd e K o ntingenten s nar est muli g t. D e t e r af Vigtighed for Bestemmelsen af Oplagets Storreise, og d e t l et t e r os i betydelig (;rad Ek sped ition e n. Opgiv nnia gtig Adresse og meld e, e nt ue l Bopæl-Forandring. H vis Bladet ikk e fremkomm er , bedes Ekspeditionen snarest und errett e t derom, saa vil F e il e n s trak s b liv e afhjulpet.
Vi be nytte r med det sa mm e Anl e dningen til at opforclre _\bonnenterne til at virke for Blad e ts U dbredelse og se n de os
In sera t e r fr a de forskjellige Byer ,og L a nd sd ele. P aa den :\[ aade vil vi alt icl kunne være it jour, og Bladet blive, hvacl ele t bor være, et a lmind e li gt Uclt r yk fo r den Op ini o n , so m i Uclv iklin ge n s \ ,[edfor til enhve r Tid gjor sig gj ælde n de inclen vort Fag.
U dlau det.
Om offentlig Ordning af Bageri- og Brødforholdene i Danmark.
Forts. fra Xo. 11. )
JIJ Dnftcn, R c11l~
F o ruden de temm e li g stiv e F o rdrin g er, so m still es til e n Ba ge r svend i Tyskland , og hv o rtil intet S id e st y kke kan p a avi s es her hj e mme, har man o gs aa der d e n trykkende
Milit æ rlo v , der s tadig h æ nger over deres H o ve d e r so m e t truende Dam o kl ess verd, o g d erfor kan man nok o gs aa fø le mere Sy mpa thi for di sse Folk end for S tr e ikende paa man o- e and.re Sted e r
i Forbindels e me d hvilke a ndre Varer Bagerivarer maa forefindes i di s se - o. s. v ) -
At hermed i elet væ sentlige alle de Punkter er nævnt e , med Hensyn til hvilke d e r i et hygienisk Bageriregl e ment overhovedet kunde blive Tale om at sæ tt e Bestemmelser, tror jeg n æ sten at kunne antage.
Bestemmel se angaa e nde systemati sk e hed, Kontrollen med disse ; Be stemmelse 0111, Lægetilsyn af enhver i Bage r iet b e skjæftig et Person maatte vel give s her og angaaende eventuel I solering i Arbeidernes Hjem og Til syn med disse o g angaaende s æ rlige Forhold sregler under Epidemi e r o. s. v. (sml g n. forskjellige Sundhed svedtægter s herh e nhørend e Be stemmel se r vedr ø rende Meierier )
IV. Va r ern e Raavarern e
A. § De i Bag e riern e benytt e d e Varer skal v ære fuld st æ ndig s unde og fri sk e ; for saa vidt som de ikk e tilfr e ds s tiller d e nn e F o rdrin g , kan de a f S. K. k o nfi sk e re s. De skal opbevar es i lufti ge Rurn , i B ehold e r e, der sk a l v æ re b e h ø ri g tild æ kked e
V e d Brndb ag nin g ma a ikk e b e n y tt es min e ral s ke O lj er.
]3. § D e t ka n ve l ikk e væ r e Me nin ge n
h e r a t vill e forlan ge, a t a lle S lags V a r e r
sk a l o pb eva r es i B e h old e r e ( M e l ka n j o f.
Ek s i st ø rr e P a rti e r g odt o pb e va re s i S æ kk e ), m e n kun, a t saa d a nn e Be ho ld e re , h vo r de
a nv e nd es, s kal væ r e b e ho ri g t il clæ kk e d e.
Sæ rli g t U dtr yk fo r di ss e s R e nli g h o ld e ls e kund e de r ve l og:aa væ re A nled nin g til a t g iv e -
so m ogsaa fo r, a t de r in ge n O plag a f V a r e r
m aa li nd es i A r be ids lo ka lern e
B § Spø r gs m aa le t , o m - og h vad
d er sk a l kr æves m e d H e n sy n til Br æ n de-
m a t e ri a le ts In d brin ge lse, Op l æg ni ng i se lve
Bage rilok a l e rn e , vil de ve l n æ rm es t væ r e a t
o mt a le her. H vor d e r ma a regn es m e d Tilst ede\'æ r el se n af F o r fy rin gsoY n e - og sæ rli g, h vo r m a n ikk e vil fo rl a n ge saa dann e a n brag t e
i et sæ rli g t O rn lo k a l e, vil n ø ie r e Bes te m -
m else r i de n R e tnin g, a f næ rli gge n de, n 0d-
Ye n d igs t e Re nli g h eds h e n sy n , ikke k u n n e un d\'æres.
Fæ rcli ge Va r e r , eie re s Be ha n d lin g ,
Fo r d e lin g, F o rh a n dl in g
B. § Fo r saa vidl ele t ikk e fr e mgaar af a n d r e Bes te mm el se r , rn a att e d e r h e r fas tsæ tt es a n gaae n cle B rodb utik e r s ln cl r et nin g, Dri ft o s v. D e t m e d d e n fæ rcl ige Va res Fo r de lin g, Sal g o. s v. bes kj æfti gede Pe rso n a le rn aa lt e m ed H e n sy n til Re nli gheclsbes te mm el se r og S un clhe d s til sy n væ r e at s lill e li ge med ele tih ir ke n le Arbe ide r e. Bage r ie rn es eg n e Bu tik e r maa be teg n es so m fa lde n de incl un de r de sa mm e R e n gj ø rin gsbes t em me lser so m se h e l hger il o k a l e rn e. B § D e t rn aa fo rbyel es Kj0 b e r e a t be r ore a nd re Va r er e n d d e m , som de v il be hol de A n ve n de l se af Skrift- ell e r Tr yk1\Ia kul a tur t il In clpak nin g m aa fo r bydes; Br ød, s o m h a r væ ret a fl eve r e t t il Kun de r e ll e r til fr e mmed e Udsa lg, skal ikke kunn e t ages t il bage.
At j eg ikke har ment , a t der for ethvert af d e op stillede og omtalt e Punkters Vedk o mmend e a bsolut maa gives B e stemmel se , o g a t der paa hvert af d is se Punkter maa gaaes sa a l a ngt, so m j eg del s har anført elet i n ø ie r e uclfonn e cl e Udtryk , d e ls kun har a ntyd e t ell e r givet el e t i F o rm af Motiver ,
b e h ø ved e j eg v e l ikke u cl trykk e li g h e r a t
b e m e rke Gj e nn e m h e le d e n a n ve ndt e F orm og sæ rli g g j e nn e m An ve n de lse n af G rad ati o n e n i Ru b rik e rn e B og ' maa d e tt e ve l væ r e til s tr æ kk e li g a ng i ve t
D e n O pgave, so m j eg i d e tt e s ids t e A fsnit af min Artik e l h a r sa t mi g , h a r \ æ r e t den a t vill e t eg ne d e o ffe ntli g e B age rib es t e mm e lse rs R a mm e i d e ns he le , d en s vi des te U cl str æ knin g P aa hv e rt e nkelt Punkt a t uclfyld e d e nn e R a mm e m e d Enk eltb es t e m-
m e lse r s O r d lyd h a r j eg ikk e vill e t incll a d e mi g p aa A f tidli ge r e U clt a l else r i d enn e A rtik e l vil ele t fr e m gaa, hv o r la n g t j eg er fr a a t m e n e , at n oge t saad ant vilcl e kunn e g j o res tilfr edss till e n de a f E nk e lt m a nd, m e n a t de t k u n k a n gj o r es un de r m eget incl gaae n de S a marbe ide (U dv a lgsarbe id e ) og i n o ies te V ek se lv ir k nin g m ed de a n d r e i de nn e Sag int e r e sser ede og ky ndi ge P a rt e r.
Tys kl a nd .
Fra H a m b ur g t e l egra fe r edes 2 rd e ds., a t ele r paa e t d e rst eds a fh o ldt Mo d e af Bagersve n de b lev bes lut te t , at m a n s kul de begy n rle S tr e ik de n 2 2d e, b aacle i H a m b ur g, Alt o n a og \V a n ds hec k
B age rsve ncl e ne i T ys kl a nd h a r, t rods s in e s t ore O rd, n e pp e H aab o m at faa sin e Fo rd rin ge r gje nn emfo rt e de nn e Gan g m ere e n d fø r.
V ed fl e r e ti d li ge re St re ik er h a r B age rm es t e rn e t age t s in Tilflu g t til de milit æ r e
A ut orit e t e r for a t faa Ass is tan ce , og di sse h a r ogsaa b e r e d villi g yde t d e nn e, id e t de h ar l adet u dgaa O rdre til l\J. a nd sk a b er a f
Bage rh aa n cl ve rk e t o m ufo rtcwe t at g jøre Tj en es t e i d e Ba ge ri er, de r h a r øn s ke t H jæ l p
For de t te A r be id e ha r d e fa a e t e n L o n , so m
A rm ee k o mman doe n h a r fas t sa t , og p aa d e nn e h a r de saa maatt e t h o lde u cl, saa l æ n ge
St r e ik e n h a r v a r e t. P aa d e n Ma ad e h a r de t 1 jo Yæ r et le t fo r :\! es te rn e at kla r e s ig.
Rusland .
Ru ss erne ind fo rte Ye d L o v af 2d e n Juni 1 89 7 e n «Normal a rbeid sda g» p aa 11 ½ Time. D e nn e L ov e r alt sa.a b a re aa rsgammel; m e n m a n inds aa snart, a t man va r gaaet for v idt O\·erfor de Næ rin gs drivend e, og L o ven h a r d e r fo r faae t , isse Till e mp el se r. Finan s mini s teri e t har nemli g ud se ndt et C irkul ære til F ab rik-In s pekt ø r e rn e, h \'O rv e d d e t e r b le ve t bes t e mt, a t Arb e ids tid e n i Bage ri e r , M ø ll e r, B r æ nderi e r og Br ygge ri e r incltil i s te Juni 1899 tillacl es a t væ r e 1 2 Tim e r d ag li g , fo rdi d e n Sl ags Ar be ide a f fag t e kni sk e G rund e ikk e taal e r Afbr yd e ls e.
Forskj elligt.
I «Finan zie ll e r R epo rt e r », de r udk o mme r \\'i e n , e r indt aget e n læ nge r e K o rr es p o n cla n ce o m Uds tillin ge n i Be r ge n, hvo r d e for skj e lli ge n o r sk e F a brik a t a fa a r e n m eg et r ose n de O mt a le
D et bl ir fo r Yid tl ø ft ig t at gje n g iY e a lt. V i \ il kun a n fo r e, h Yad R e fe r e n t en s iger o m Cho/wladefabriken « Freia » i Kri st ia ni a:
V ed de n Slags F o r b ru gsa r t ikl e r , d e r k o mm e r in d un der R u b rik e n D e lik a t esse r e ll e r s k a l tje ne so m Næ rin gs mi d le r , e r G ara nti fo r Eg th ed a f st o r Vi g ti g h ed. F o rm e n e r h ell e r ikk e li gegy ldi g Kj øb :: r e n se r li g esaa m eget paa Uds t yre t so m paa S rn age n. E nh ve r , som besoge r Uds tillin ge n , ha n væ r e sto r elle r !i de n , standser ll\'ilk aa rli g fo r a n C h oko la d e, K akao - og K o n fe kt fab rik e n «F r e ias » M ontre. Alle P r oduk t e r , som e r udst ill ede a f d ette F irm a, uclme rk e r sig Yed Egt h e d , s muk t U el ty r og su n clheclsbefo rd re n l e Ege ns k aber fr emfor alle a n d re li gne n de Fabr ikata
Efte r Fo r! yde nd e sk a l B age r sYe nd e n es Blad herefte r begy n de at udkom m e 2 Ga n ge om l\faa n ede n.
Fedtpletter paa D oku m e n te r , B oge r og li g n en de Sage r lade r s ig le t fj e rn e p aa fo lgende l\Iaade : l\Ia n lægge r et S tyk ke T r æ kp ap ir un de r ele t Sted p aa Pa pir e t , hvo r P l ett e n e r. D e rp aa t age r m a n brænd t l\Iag nes ia og ro r er sa mm e n m ed B e n zin til e n tyk l\ la sse, hv orm ed P le tt e n ove r sm o r es. Naa r saa B e nzin e n e r fo r dampet, bø r st es :'.\1ag n es ia p ulv e ret fo r sig ti g af m ed e n Fjær e ll e r e n b lø d Bø r ste. Ved de nn e F r e mga n gsmaade vil Fed tpl e tten forsv in de paa sa m me Ti d, so m P a pire t ikke lid e r de r ved
Duluth Imperial
er over hel e verden anerkjendt for at være det b eds te, kraftig s te amerikanske rundmaled e hvedemel.
Joh. Baumann & Co.
(forben Thygesen & E ffjng se n). Mel- & Fedevareforretning en gros.
De Danske Dampmøller i Kjøhenhavn
anb efal er s ig med sin e Fab rik ata, Hv~dl ~m ~] or lRtu. rm~],, i beLl s te Varer til Dagens billig ste Pri ser.
Norges ::; tors t e Importør er fore vo re Fabrikata, som D"Rn Bage r e og o ni ge Forbru ge re d e rfor l et , il kunn e for s yn e s ig fra - V or dag li ge Produkti on er 200 ,000 Kilo s, og d et, at , i kunn e find e Afsæ tn in g for d ett e bet y d e li ge Krnntum , g iY er t ils tne kkeli g Sikk e rh ed for Yor e Fabrikatas udrn ærk ed e E genskab er.
Vi opforclr e d erfor all e Forbru ger e til at for sy ne ig med Yor e F abrik a ta , hYorved d e Yil kunn e sikkr e s ig fo rd ela g tig s t Indkj ob til billi g -t e Pri s
Joh. Johannson,
S ki pperg aden No 2 2 (Indgan g fr a Prin ds en s Gad e) , C H RI ST I AN I A. Kolonialvape:foPPetning en gPos.
Anb efa l e r
Sukker, Sirup , Hvedemel, Rugmel , Rosiner , Mandler, Succade , Kokusmasse , Kryderier m. m.
BygningsartikelCo mpagniet
anb efaler:
Gulvfliser, ensfarvede og mønstrede
Fayancefliser
opsat i fl er e af Christianias største Bagerier. Elektrisk Kraftoverføring for J\fo s kinba ge ri e r
Lille Grænsegade 1.
ANDRESEN & MØYSTAD
Christiania, Sk ippergd. 22.
Sukker
Sirup
Hvedelllel
Mandler
Rosiner
Succade
Kryderier Cocus1Dasse etc. etc.
norske og danske en g ros h o Sem & Mehl. 665
Smedearbeider
af all e S la gs ,
Former , Deigsprøiter og andre Bageriredskaber udfor es b ed t og billigs t ho s
HalvoP Thune, Me l wn ikus, Pilestrædet 25, Christiania
Kj æx- & Dropsf abrik.
V ed Anl ægge t af e n Kj æx:- & Drop sfabrik ønsk es e n Kompa g non, der raad er OYer en K apital aJ 1000 - 6000 Kron e r, samt kan paatage s ig Fabrikens Drift. En æ drn eli g, e ner g is k , Ycll æ rt og ont Konditorm es t er foretr æ kl rns, da d er og saa s kal driY es Konditori Bill et me rk et ·,, Hiter o 1000 " , bed e· ind sc ntl t til Po s tkontor et Hit er o pr. Fl ekk efjord
Gerners
Gjær- &~pritfabrik
-=Moss=-
anbefaler sin Gjær som særdeles fordelagtig.
Forhandlere i alle Byer.
1Halvorse1n & Andersen
I Sc /J w ei gaards Gade 26
E neu rl sa lg : Dechmond Hartleykul. Specialit et: Cokes til Dampma skin er Baghun - Kantflis.
- Tel efo n!38 53 - 6 4 23,
Æg
d a nske og norske en gros.
Joh. M. Ruud
Aføll ergaden 6
