N Q,- 1J.
UDGIVET AF BAGE R-FORENINGEN, CHRISTIANIA. ~HIH1 8 J U N I 1 8 9 8 1. AA RG
Bladet udk o mm e r 2 Ga nge m aa n ed lig og koster Kr 2.20 Halvaaret inden Skandinavi e n , udenfor Skandinavien Kr. 6.oo aarlig Bl a d e t kan bestilles i Expeditionen, U niv e rsitetsgade n 8 , e ll er paa n æ rm es te Postanstalt Annonceprisen e r : For r a 2 Ga n ge 20 Ø r e, for 3 a 5 Ga n ge 1 5 Øre, for 6 Ga n ge og derove r ro Ø r e pr. Ga n g e n spa ltet Petitlinie e ll er dens Plads. Annoncer foran Texten beta l es dobbelt.
Te I e f o n 3 3 7 k Guldmedalj e r
Telegrafadr.: P e ll e r i n
Co. Chri sti ~Hllia Sm 0 rfa brike F i ne te Margar i n for Taffe l brug og Bagerier.
Forening s anli gge nd er o. 1. lndbydelse til Deltagelse i et BagermesterLandsmede i Bergen
Fra vor Forening udgik der sm Tid .Forespørgsel til samtlige os bekjenclt organise recle Bagermesterforeninger i Landet om, hvorl edes ele eventuelt vilde stille s ig ligeoverfor Spørgsmaalet: ,,Deltagelse i et Bag.ermester-Landsmøde" under Bergens-U ds tillingen 1898.
Da Forslaget fremkom i vor Forening, vandt det straks ensternmigt B ifald, eftersom et saadant Fællesmøcle af Bagermesterne føltes at være høist paakr æve t, formedelst ele stadig mere og mere tilspidsecle Tilstande, hvorunder Faget og dets Udvikling lider.
Man har h e rved d e n store Glæde at kunne meddele, at da Landets samtlige organiserede Bagermester-Foreninger nu har tilkjendegivet, at de tiltræder vor Tanke og U dtalelse om Afholde lse af et BagermesterLandsrnøcle her i Sommer under Lanclsuclstillingen og den internationale Fiskeriuclstilling, saa vil omhandlede Møde afholcles den 27., 28. og 29. Juli i Frimurerlogens Lokale.
De Sager, som p. t. agtes forelagte til Behandling, er :
1. Loven aj 6. August I897 om Indskrænkning aj Arbeidstiden i Bagerier 111. 7'.,Forslag til Forandringer af samme, og i Forbindelse d e rmed Lo ve n aj I4. Juli I897 om Lukning aj Bagerie rn es Butiker julaften.
2. Forslag til Sammenslutning aj Landets Bagerm ester-Foreninge r under et F ællesstyre.
Andre Forslag fra ele forskjellige Byer vil i den Rækkefølge, de anmeldes inclen r. Juli, blive behancll ecle, forsaaviclt Tiden tillader elet.
I Forbindelse med ovenstaaencle giver undertegnede Bestyre lse sig h e rved den Æ re at inclbyd e den æ rede Bagermesterforening til ved n æ rværende Leilighed at lade sig repr æse ntere med indtil Del ege recle.
De behørige Legitimation s kort v il straks blive afsendt, saasnart Valg af Delegerecle er foretaget og bragt til vor K undskab.
Bestyrelsen vil være villig til, om ønskes, at skaffe Logis gjennem !Lanclsudstillingens Indkvarteringsbureau, mod betimelig Henvendelse med Opgivende af saavidt mulig Pr is og den Komfort, som maatte ønskes.
I ele Byer, hvor der e nclnu ikke er dannet nogen Bagermester-Forening, anmoder man el' Hrr Bagermestere om at slutte sig sammen og vælge r Delegeret.
For Delegerede til Lanclsmøclet er tilstaaet Fragtmocleration paa ele Bergenske og N orclenfjeldske Dampskibsselskabers Ski be, saaledes at r ste Placls betales soin for 2clen Placls, ogsaa gjælclende for Tur- & Returbilletter, paa Betingelse af, at Billetterne løses ombord, hvor behørig Legitimation fore-
vises, samt at eler ikke stilles Krav paa Køiplads i Lugar til Fortrængsel for fold Fragt betalende. Moderationen gjælcler ikke Familjebilletter og kun paa Skibe i de almindeli ge Kystruter.
' Bergen, i Bestyrelsen for Bagermesternes Landsmøcle - Brevadresse: «Bagermesternes Forening » - den 2 5. Mai 1898.
Henrik Th. Nilsen. Nicolay Martens D. A. Brynildsen. S. Rasmussen. Georg B. v. Erpecom. D. Frich. Johan M. Jordan; Claus Hansen.
Indbydelsen er jo og for sig selv talende nok, saa nogen Kommentar hertil turde v æ re overflødig.
Vi kan kun yde den heri fremholdte Tanke vor varmeste Anerkjenclelse, og idet vi paa Kristiania Bagermesterforenings Vegne foreløbig takker for Indbydelsen, udtaler vi det Haab, at Lanclsmødet maa finde almindelig · Tilslutning fra elet ganske Land, saa det blir fyldig repræsenteret.
Det er store Ting, det her gjælder om, og det kunde sandelig være paatide at tage sig sammen og slaa et orclentligt Slag for vore Interesser.
De fortvilede Forhold, hvorunder vort Haandverk i lange Tider har lidt, har endog i Ucllanclet vakt Opmerksomhed, og dette bør mane til en samlet og enig Optræt:len af vort Fags ·Udøvere, saa vi engang kan faa rettet paa ele mange Misligheder og træffe Foranstaltninger til at møde eve ntuelle Vanskelig. hed e r.
Indbydelsen er a f Bagermesternes Forening i Bergen uclsendt til 49 Byer i Landet.
Vi er anmodet om at supplere Indbydels~n m e d den Meddelelse, at forsaavidt der noget Sted, ·f. Eks. pa a et Ladested, skulcle være saa mange Bagere bosatte, at de ønsker sig repræsenteret ved dette afholdendes Bagermester-Landsmøde, saa kan dette ske ved Henvend e l se til Bagermest erne s Forening, under Adresse Hr. H. T. Nilsen, Bergen.
Dramm e n.
Som Delegerede til Land s mødet i Bergen bl ev følgende Herrer valgt: Bagermester C. H. Pedersen. Bagermester H. A. Hansen
Til Suppleanter:
Konditor G. Bøhm og
Bagermest e r J. A. Stensbye
Streiken
har nu varet en Maaned. Der har været afholdt talrige Møder, baacle af Mesternes og Svendenes Forening, dog uclen naget nævneværdigt Resultat.
Den 3die ds. fandt en Forhandling Sted · mellem Mesterne og en af Svendene valgt
Forhancllingskomite. Streikekomiteens Formaiicl, Hr. Bay, oplyste om, at man med Hensyn til Lærlingespørgsmaalet foreløbig vilcle lade Kravet falde, ucl en dog at · ucltale naget bindende.
M e sterne forespurgte, om Svendene , ·ar villige til at gaa med paa, at Mindstelønnen blev fastsat til Kr. 20.00 som før. Hertil svarede Komiteen, at den ikke antog, man frafalclt Kravet p aa Kr_. 24.00
7cle Juni havcl e Svendene atter Massernøde, og det blev besluttet, a:t Kravet om en Mindsteløn af 24 Kroner ikke skulde opgives. Desud e n fastholdt ele Kravet om, at Mesterne skulde tage i sin Tjeneste de samme Svende, som de h avde før Streiken.
Dette gaar imidl e rtid Mesterne ikke ind paa, saa eler er al Udsigt til , at Svenclenes Sommerferie blir forlænget endnu en Tid. Det kommer n a turligvis vel med efter den lange, slæbsomme Vinter, og cia, e fter Sigende, Streikebidragene rigelig tilflyder deres Kasse, behøver de heller ikke at bekymre sig for «den Dag imorgen ». Mesterne kan saa godt unde dem d e nne Rekreation, cia den Arbeidshjælp, vi for Øieblikket har, er tilstrækkelig til elet daglige Behov
Stnrre Leveran ce r, som f. Eks. Kjæksen til «Fram ' s » Ekspeclition, faar man heller lade fare, indtil bedre Tider oprinder.
Nævnte Leverance havcle Hr. Haakon Hansen (Firma A. Han se n ) paatag e t sig, Jæ nge før Streikens Udbrucl: men han havde ikke seet sig istand til at effektuere Ordren, ela nogle Maskiner, som for -dette Øiemed var bestilte i Tyskland, ikke ankom til bestemt Tid.
Da saa Maskinerne kom, indhentede Hr. Hansen Mesterforeningens Till ade lse til at benytte de Svencle, eler maatte være villige til at paatage sig dett e Arbeide, og eftersom det gjaldt et nationalt Foretagende, antog h a n, at ogsaa Sve nclene i dette Tilfælde vilcle være im øcle kommencl e Int e r essen for « FramEkspeditionen >l var imidlertid ikke saa sterk hos Svendene, som man ha vele ventet; thi Streikekomiteen erklærede, at ing e n Svend rnaatte tage Arbeide hos Bager Hansen, før denne bøiede sig for Tariffen. Hr. Hansen saa sig derfor nødt til at bortakkorclere Kjæksordren til B age re i Drammen, og Kjæksen vil saaledes blive færclig til bestemt Tid. Bagersvenclene afholclt r 3de Juni Møde for at behandle Forslag om at forelægge Mesterne ny Tarif. Efter denne skulcle yngre Svende have som Mindsteløn Kr. 20.00, æ lclre Kr. 24.00 pr. Uge. Med Foreningens Samtykke kunde dog gamle og sygelige Svende lønnes med Kr. 20 : 00. Forslaget blev efter lang og skarp Debat enstemmig forkastet.
Efter Forlydende søger Svendene at faa Lærlingerne til at gjøre fælles Sag med sig; ele skal ikke derved forb ed re sine Papirer eller vinde større Sympat h i.
Brødkjørerne.
I Ba ge r sve nd e n es Bl a d for Ma i læses fø lge nd e :
Hvordan vil Bredlcjererne stille sig?
Dett e er e t Sp ø rgs m aa l som tr æ n ge r s ig mere og m e re indp aa nu , eftersom vi n æ rm e r os d e n Dag, da Arbeidet ska l n ed lægges. Brødkjørerne har hidtil s t aaet he lt udenfor Konflikten, men b li r n ød vendigvis trukket med i K a mp en fra det Ø ieb lik Arbeidet sta n ser, og da gj æ ld e r det at have -opgjo rt sig e t St and punkt og ha ndl e derefter. Kj ør erne h ar s ine Sær inte r esser a t va ret age her, som Mes t erne h ar s in e og Svendene sine , og de er ikke tj e nt med und er Streiken at mi ste s in e Kunder (de r ofte mere e r Kj ø rern e s e nd Me sternes ), som fot manges Vedkommende er e rhver ve t ved e t la n gt, dy g ti g t og utr æ tt eli gt Arb e id e De har ikk e Ra a d til a t ofre s it ve l fo rtj e nte L evebrød , fordi om en Klik Arbeidsg ivere i ege n Magtfu ldkommenhed behag e r at afv ise e nh ve r rimelig Fo rdrin g fra sine Arbeideres S id e. L ad os gaa lige pa a det so m e r St rid e n s Kj æ rne mellem B ager me s te rne og d e r es Sve nd e. D e n af Bage rm es t e rn e i Kri s ti a ni a i 1 897 un der teg n ede L ø nnin gstar if ( Mind s te l ø n 2 o Kroner Uge n ) sku lde som bekjenclt g j æ lde et Aa r ad Gange n I bet im e li'g Tid h e nvendte Bagersvendene s Fo r e nin g sig derfor til Mesternes Forening m ed Anm od nin g o m at forpl ig t e s ig til at betale s in e Arbeidere den samme Løn i elet komme nd e Aar som i det fo r egane nd e. Et saa bi lli gt Forla nge nd e var det altsaa Mestern e n egtede at im ødekomme, og a t de s iden ha r a ngr et denne Bes l utning er int et at undres ove r; m en St illin ge n va r h erm ed g iv et. A ltfor oft e h a r man see t, hvad e n Me s te r s Æ reso rd ove rfor e n Arbe ider e r bindende til at ma n kan till ægge dette no ge n Vægt, ia l fald for m a nges Ve<lkommende, og Bagersv e nden e fa ndt, at 11aa r d er alligevel maa !tjæmp es, 111aa Lunnen jorlt0ies, og dette er e n naturli g Følge a f de gode Konjunkturer og Levnetsmidlernes Fordyre lse D e t se r jo ucl so m a t Meste rn e Yil forsøge sig i e n Kamp, men elet vilde de jo ogsaa ifj or. R esu lt atet e r bekjendt. Sve ndene har R e tte n paa s in S ide. Mesterne kan m ege t god t betale hvad s om h e r fo r d r es ud e n a t fordyr e Varern e; d et lader s ig let bevise. Svende n e k a n desuden gj ø r e Regn in g paa St ø tte af de o rga ni se r ede Arb e idere i K ri stian ia som Afdelin g af D e samvi rk e nd e Fagfo r en in ger; men forst og fr e mst h a r de s in Styrke i s in udm æ rkecl e Fo rbundso r ga ni sa tion. Mes t e rnes Samhold er allerede brudt, i det fler e har und e rt egne t Svenclenes Fordring er Hvord a n vi Brødkj ø r e r e sk a l stille os nu, maa vi h ave paa d e t r e n e; gj ø r ,v i int et, gaa r vi vo r Ruin im øde sa mm e n m ed de mest hal st a rrig e a f Mestern e. So m bek jenclt e r der blanclt Arbeiderne gjennem ga-ae ncle en usæclvanlig livli g Bevæge lse for Opnaa e lse a f et !id e t Til læg i L ø nn e n Lemetsrnidlerne er steget ma ng e Procent, del s ve d To ldp aa-
l æg , dels a f a n d re Grunde, uden at Arbeid sg iverne d erfo r h a r fond e t sig forp li g t e t til at øge L ø nn en det mind s t e Dett e ha r vi faa e t fø le saave l so m a ndr e. Mand og Mand im e ll e rn h a r el e t væ ret t a lt o m ; men har ma n vente t Paal æg , saa har man ventet forgj æ ves
Loyal e Andrag e nder om e n Procent L ø n sforhøielse h ar a f Kj ørern e hos enke lt e Mes t ere været stillet, ud en at di sse be s kedne Andragender er im øde k o rnm et Bagermesterne har gje nta ge nd e bevist os, at de ikk e respekte rer R e tten; men a t de som a ndr e bøies af Magten. Lad os d e rfor denne Gan g kr æve vor R e t og ~æ tt e vor Magt ind p aa dette Krav. D e fleste af Bagermeste rn e ved meget god t , a t de har sin e dy g ti ge Kjørere i fø r st e R æ kk e a t t a kke for s in e inclbrin ge nd e Forretninger, skj ø nt de ikk e vi l indr ømme det, og d e ved me get godt, at Kunderne i de a ll e r fl es t e Tilfæ lde fø lger Kj ø r e rn e, og i Særdel es h ed i sl ige Tilfælde som de tte Vil d ' Hrr Bagerm este r e resiker e a t faa s in e For re tninger ødela g t e ved at Kjøre rn e sk affe r s ig Varer a nd et Steds fra og dermed tilfr e d ss till e r sin e K under , saa g j e rn e for os. J eg vil h e nstille til d ' Hrr Ba ge rm e ster e ikk e a t driv e s it Ma g tog Pengebegjær altfor vidt. Det ku n de fø r e til a t Brødkjørerne se lv opretter s it Bage ri , de ma g t er at gj ø r e det, og da -Bagersvendene e rkl æ r e de i Søndags i et s t o rt Massernøde, p aa Forespørgse l a f de ti lst edeværende Brødkjørere, alle so m e n , «a t de v il g j ø r e fælles ag m ed Br ø dkj ø r ern e i Tilfæ lde a f, a t d e ford r e r e n li g n e nd e Lønsforhøielse » (so m Sve nd e n e). Hermed er St illin ge n g rei. Brødkjørerne bør for dr e e n Lønsforhøie lse af en Procent paa de lave re Lø nnin ge r og e n h a lv Proce nt paa 8 Procent og derover og gjøre f æ!les Sag med Bagersvendme. Lad saa Mes t e rn e forsøge a t tro cls e d isse rim eli ge Krav og dette Fo r bund af B age rs ve nd e og Br ød kj ørere, saa faa r v i se h Yad de magter. Skryte og skr æ mm e har de al tid kunn et; m e n drive s in e Forretninger ucl e n Arbe idere e r en va n ske li ge r e Ting Lad os derfor m ø cl es i Brodkjørernes For ening førstkomme n de T o rsd ag Kl. 8 1/2 Aft e n a ll e• som e n Man e!. Aldri g før h a r vi ha v t saa sto r e Int e r esse r at i va r e t age som neto p nu Brødkjø r e r.
Noget til at faa Fors tand a f tu r de ove nstaae n de være
E n In dse nd er h a r tidli ge r e i vort Blad omta lt Br ød kj ø r e rn es mag e løse Fr ip os ti g h ed, a t b e te g n e Bagern es Kund e r som sine , og h e r faar vi da virk eli g so rt p aa hvidt fo r, at sa a e r Tilfæ ld e t. Der s kal ads killi g Freidigh ed til at paastaa dett e, og Kundern e se lv v ild e vis t blive yd e rli g forargede, ifald de havcle A n e lse om dett :: F o rh o ld.
Vi sæt t e r f. Eks., at e n Frue gaar ind til Bager X og beder ham sende hend e saa og saa m a n ge Brød hver Dag Br ø dkj ø reren kom m e r ; h a n sta a.r i Bage r X 's Tjeneste, lad os a ntag e, e t halvt Aar. Saa s ig e r Kj øre r en op og fl y tt e r til Bager Y; men han eier jo,
so m det hede r , Kund e rne og komm e r fø lge li g fr e md e les til før omta lt e Hu s, hvor han leve rer sin e B rø d, uden at g i ve Oplysning o m , at han har skiftet Prin ci pal.
Er saada.nt æ rligt?
Frue n ha r imidl ertid la gt Merk e til Forskj ellen paa Brødet og tinder nu, at den form e ntli ge Bager X ' s Brød i den senere Tid ikk e e r saa. godt so m før; hun vi l ikk e ha ve mere af det og henvender s ig derfor til en anden Bager.
Faar hun fremdel es ikk e Br ød, som hun er fornøiet med, saa gaar Br ødk j ø rere ns Aclfæ rd ikk e a l en e udover hans første Mester, der h a r mistet sin Kunde, men ogsaa ove r Fruen e ller m. a 0. Publikum
D et kan endogsaa hæ nde, a t vedkomm en de Frue, ud e n a t vill e det , kommer til a t skade Ba ge r X ' s Renomm ee ved a t lad e Ord und slipp e s ig, som f. Eks.: «Nei, j eg h a r h o ldt op at faa mit Br ø d ho s Ba ge r X.: det var saa daarl ig t i den s id s te Tid. »
D e t b lir li ge fr e rnt Tab for Mesteren a lt saa, at Brødkjoreren har taget Kunden me d sig, et Tab, der kan have de mest vidtr æ kk e n de Følger for hans Forretn in g Brødkjøreren a nk er fremdeles over, at de r, trods T o ldforh ø ie lser og a ll e Levnesmidle rs Fordyrelse, ikk e til staae ham hoiere l'rocenter.
H ert il kan kun sva res, at Toldforhøielse rne og Fordyrelsen rammer lige saa vel ]\'leste r e n som Kjøreren, saa den Omstænclighed s kulcl e ikk e n etop væ re Gru nd til yde rli ge re at b r a ndska tte Mesteren, h vis Stilling ofte k a n være prekær n ok alligeve l.
At Brød kj ø r e rn e ikk e er saa s let aflonn ede, fremgaar endvide r e h vo rm ed In seratet slutt er : til d' Hrr. Bagermestre ikke af den Trusel, «Jeg vil henstille at d ri ve sit :Magtog Pengeb eg j ær a ltfor vid t. Det kunde føre til, at Brødkjørerne selv opretter s it eget Bageri, de 111agter at gjure det, O/; da - - » ''' ).
J aha, der k a n man se.
En Brødkjører kan tjene op til r 4- 1 500 Kroner o m Aare t , og det er j o en ganske net Fortjeneste for e n Mand, som intet ha r ko st et p aa ig , me n saa at s ige er taget lige ind fra Gade n.
Til Sammenl ig nin g kan vi a n fø r e, at ma nge n en Departeme nt s m a nd har ikke mere e nd 12 00 Kroner, og dog maa han levere et A r be id e, so m har kostet mange Aars Studier og m a n gfo ldige Penge. Saacla nn e Folk faar sande li g ogsaa t age s in D e l af Toldforhø ie lse r og L ev n e tsmidl e rs .Fordyrelse ude n ø ieblikkeli g at forlan ge Lønspaalæg af Principaleni dette Tilfæ ld e S t a t e n - ; men det kan h æ nd e, at d e t føles ve l saa h aa rdt af Fo lk , so m har væ r e t va nt e til bed re Stel, e n d Tilfæ ld e t i Almincl e li g hecl e r med Brodkjørerne, de r g j ern e k o mmer fra tarvelige Hjem og ikke kan fø le Savnet af Be hag el igh ede r, som de aldr ig har kjendt.
•) Fre mh ævet af os •
1 4- 1 5 oo Kroner maa for en saadan Mand siges at være en meget smuk Fortjene s te, og stod den ø konomiske Sands i Forhold til Fortjenesten, maatte man ogsaa kunne lægge lidt tilside til A ld erdommen.
Kristianssand S.
I «Fædrelandsvennen » for 2den Juni staar a t !æ se e n l.Zedegj ø rel se fr a Bestyrel se n for Bagersvendenes Fagforenin g om, hvorfor Bager Ole Andersen ø nsk edes fjern e t fr a Dampbageri e t. Det var ikke den Ting, at Hr. Anderse n i sin Tid havd e været Streikebryder eller havde udtalt sit Had til Fagforeninge rn e, der havd e væ ret Aarsag til det Skridt, man havde tag e t, men derimod den Omstændighed, at Hr. Andersen bagvasker sine Kamerater og forsøger paa at stille dem i et ugunsti g t Lys hos Principal e n, samt at han o ve rtr æ der Loven ved at begynde og slutt e Arbeidet før og efter den i Loven fastsatte Tid.
Hr. Camilla Ba strup, Dampbageriets Eier, giver i «F æ drelandsvennen » for 6te Juni et læ ngere Tilsvar og vedlægger Attester fra Hr. Ole Andersen s forrige Principaler, saavelsom fra tidligere og nuværende Kolleger. Disse Attester godtgjø r paa det utv e tydig st e , a t Hr. Andersen ikke alene er en i alle Maader dygtig og bra Mand, men tillige en go d Kammerat og behagelig at arbeide sammen med.
Det ser saaledes ud til, at Fagforeningen er kommen i Skade for at fremføre Beskyldnin ge r, d e r er fuld stæ ndi g grundl øse, lig eso m den Arbeidsned l ægge lse , den har sat i Sce n e, viser s ig at væ re meget malpla ce re t.
En af d e Streikende h a r saaledes s kriftli g anmodet Hr Bastrup om at blive taget til I aade igjen og erklærer, at han er me ge t bedrøvet over, hv ad d e r er h æ ndt, m e n at hap h a r handlet, som ske et, under st e rkt Tryk af Fagfo renin ge n.
Fra Kristianssund N.
har v1 faaet tilsendt Aer e Numere af « Møre T idende », hvo raf det fremgaar, a t Bagerloven der, som overa lt e ll e r s, afstedko mm er a l den Fortræd og S trid og Splid, der n ødvend igvis maa blive Frugten af e t saadant Tvedragtens Frø, som denne Lov synes a t være.
Sp ion eri og Anmeldelser hører saa at sig e til D age n s Orden, 0g h vo rl edes Sama rbeid e t da maa blive m e llem M es tere og Svende, er l e t at forstaa. Det e r ikke h ygge li g t a t driv e e n Forretning, eler skulde væ re til Gav n for baade Arbeidsgiver og Arbeider, naar disse maa staa m o d hin a nd en som svo rne Fiender.
O m Storthinget engang blir n ø dt til at o mk a lfatr e denne · L ov, - d e tte Socialismens
æg tefød te Barn, som i 189 7 bl ev kn æsa t og ly s t i liuld og Kj ø n - saa kan dog ald ri g den Skade, som allerede er forvo ld t ved Loven , gjø r es god igj e n. •
Konditorerne og Arbeidsspørgsmaalet.
Det af Kri stiania Konditorsvendes Forening til Storthinget i~d se ndt e Forslag til Lov om Arbeid s ordningen i Konditorierne m. v. er al tsaa fo r eløbig skrinlagt, id e t ma n beslutt e de, at For slag e t ikke skulde tage s und e r Behandling a f indev æ rende Odelsthing. Sagen blir formodentlig optaget til Behandling, naar Storthinget atter træder samm e n til H øs t e n , og inden d e n Tid vil forhaabentlig ogsaa Konditormesternes Forening h a ve samlet tilstr æ kkeligt Materiale fra Konditormesterne rundt om i Landet og diskutteret de mange Udtalel se r om Sagen, som da vil foreligge fuldt udredet ogsaa fr a deres Side
Der kommer stadig Svar ind paa Mesternes udsendte C irkulær e , og alle Besvarel se r gaar ud paa e t og det samme:
V ed tages det af Konditorsvendene for Storthinget fremsatte Forslag til Lov om Arbeidet i Konditorierne, saa e r dermed Konditorhaandverk e t ganske og aldeles ødelagt.
Det tør derfor væ re tilstrækkeligt denne Gang at anfø re en Erklæring fra Ve s tland e t ; den er undertegnet af 6 større Konditorer, og U dtalelsen gaar, som det vil sees, ganske i sa mm e Retning som Redegjørelsen fra Østlandet i forrige N r. af Bladet.
«At indskr æ nk e Arbeidstiden i Konditorier, saaledes som i Forslagets § r a ntydet, vil m ed fø r e, at Konditorfaget n eg ligeres og 0delægges.
Arbeide, so m 11odvendigvis maa udfø re s udenfor den i Forslaget a ntyd e de Tid, og som vistnok ingen L ov vil kunne forbyd e, vil - om en saadan Ind skr æ nkning s-Lov skulde blive vedtaget - blive udført af H o t e lve rt e r, R es taurat øre r og Kokke, og d er vil d a kun være o pna ae t, at e t se lv s tæ ndi g t og betydningsfuldt Ha a ndv e rksfa g 0delægges, til Fordel for a ndr e Næ rin gsg r e n e
Kornmarkedet e r vedblivende fl au t, og Noteringerne er nu mere end gaaet tilbag e , hvacl de g ik op under Stigningen. Noget Tegn til F ora ndring har endnu ikke været at s pore, da Kon sumen stad ig holder sig passiv; men engang maa den vel til at kj øbe igje n , o g elet tør komme til at b e virke betydelig mere Li v i Markedet igj en , sæ rli g lig eoverfo r de smaa Beho ldnin ger, som lett e li g kan vi se sig at være utilstrækkelige til at d æ kke Behovet indtil den ny e H øs t.
For d e nne er Udsigterne fremd e les meget lov e nd e, saa til H øs t e n vil vi visselig, om intet uventet støder til, faa noksaa la ve Priser, men indtil da maa m an naarsomhelst være forberedt paa en Reaktion, om den end ikke vil blive af saa betydelig Omfang so m de Bev æge ls e r , vi nu en Tid har væ ret vante til.
Joseph Leiter , den store Hvedespekulant i Chicago, har nok overspeku1eret sig, og nu vil ikk e han s Fader, der er en s tenrig Mancl, hjælpe ham l æ ngere.
U dlan det.
Om offen.tlig Ordning af Bageri- og Brødforholdene i Danmark . (Fo rt s fr a N o. ro. )
I. Almindelige Bestemmelser
A § A ll e Bagerier, h vo rtil henregnes enhver Bedrift til Fremstilling af Brød, Xager, Bi skuit og lign e nd e, staar tinder Sundhedsk omm is s ion e n s Til sy n , og de spec ie ll e Paalæg, d e nn e maatt e give i Almindelighed eller for e t en k e lt Bageri med H e n syn til A nl æ g og Drift, Lokalernes Jndr e tnin g , Gaardsplacls, Forraaclskarnre, Melets og de øv ri ge ved Tilber ed nin ge n be n y tt ede Varers Opbevaring. Med H e nsy n til Fo rsla ge ts Begrundelse, Varernes Tilvirknin g, den daglige Orden i ska l man bemerke, at ma n tinder det besynd e rli g t, at der s kal være d en n æ r e Forbindelse mellem Bager - og Kondit o rfaget, eler rim e li gg j ø r F or slage t. H e rimod ma a vi n edl ægge e n bestemt Protest; thi d e r er, e fter vor Mening, ikk e mere Slægtskab mellem Bager og Konditor e nd m ell e m f. Eks. e n Skrædder og e n Seilmager; de brug e r vistnok Naal og Tra ad begge t o, men dermed er ogsaa h el e Slægtskab et forbi.
I Henh o ld til disse korte Bemerkninger kan vi til den æ rede Forenings i Cirkul æ ret fr e ms a tt e Spø r gsmaa l om, hv or ledes Konditorb e driften for vor Dys Vedkommende vil ramm es, om Forslaget s kuld e b li ve vedtaget, kun besvare dette m ed , a t det vil virke øde lægge nde » Ind skrænkning af Arbeidstiden vil ikk e mindst paa Smaastederne vi se sig aldeles ruiner e nd e for Konditorfaget, id e t ma n d e rkun sjelden har fuldt Dagsarb e id e for Svendene alligevel.
L oka le rn e, Red s kabernes Behandl in g og Betj e ning e ns Paak læd nin g ska l uvægerlig efterkommes.
B. l disse a lmind e li ge Bestemmelse r kunde d er ege ntli g være tilveiebragt Hjemmel for Paalæg om endog meget vidtgaaende hy g ie nisk e Foranstaltninger - og eve ntu e lt Forandringer, og de kunde forsaav idt (dog med n ag le U el vi deiser) være tilstr ækk. e li ge alene for s ig - dog vel at mærke kun, n aa r d et m ed nog e n s t ø rr e Rim e li g hed kund e forud sæ tt es, at de blev g j en nemførte m ed fold Forstaaelse for a ll e En ke lthed er.
A. § Int e t Bageri m aa fremtidi g indrettes, føre nd Planerne til det, baade med H ens yn til Stedet for Anlægget og m. H. t. (By g ningens og) Lokal e rnes Inclretning er godkjendte af S K.
I I. Anlægget og Indretningen.
A § Lokalerne s kal være saalecl es, a t eler tinde s tilstr æ kkeli g Adgang for Dagslys og Luft. Der ska l være ri ge li gt Vand til-
sted e og godt Afløb for Spildevand. Int e t Bageri maa for Fremtiden indr ett es i Kj æ leier. I Eiendommen ma a der ikk e tindes vin e h o ld.
B. § Byg nin ge n sk a l danne et se lvstæ ndigt afsluttet H e l e med Mulighed for let og b e tryggende kontroll e rbar Aflukning fra al beboet Leilighecl og de n øv ri ge Omverden (under epidemiske Forhold osv )
Her skulde findes Bestemmelser om Retiraders og Pissoirers Beliggenhed til Bygningen (saaledes at der h aves saadanne, som kun er tilgj æ ng e lige for Bageriets P e r sona le ), endvidere om Staldens og andre Sidebygninge rs Belig ge nh ed , Afstand fra osv.
C § H er eventuelle Bestemmelser .o m : det bebyggede Areals Størrelse, Afstand fra Beboerne, Grundens Beskaffenhed, eve ntuell e Udgrav nin g og Drænering, Kloakers Beliggenhed til Bygningen, dennes Isolering mod Grunden, osv. - om Gaardspladse osv.
For Kjælderbagerier, h vis saada nne tillades, i d e t hele skj æ rp ede Bestemmelser. Lokalerne.
A. § Lokalerne s kal være lyse og luftige.
For saav idt Soverum findes o p til Bagerilokalerne, m aa de være adskilte fra hinand e n ved en fast Væg ud e n n oge n so mh elst Aab nin g I midd e lbar Forbindelse med Loka lerne skal der findes særskilt Vadskekumme med Afløb til Afbenyttelse un de r A rb e ide t.
B. § Bedre e r : Der maa ikk e findes umiddelbar og aaben (uk o ntroll e rb a r) Forbindelse mellern paa d e n e n e S id e Bageriets Butik, Arbeidslokaler, Op l ags rum og paa d en a nd e n Side Beboelsesrum, Sove rum , Kjøkken eller til andr e for se lv e Driften fremmed e Øie med bestemte Rum e ll er Pladse.
B. § Der ska l findes: særskilt Spiselokale for Arb eide rne, sæ rsk ilt Af- og Paaklædningsrum for d isse, med sæ rli gt Tøiaflukke for hver Arbeider, med Vadske in dretninger - særskilt e Oplagsrum for B r ødmaterialer, for færdige Va re r , for Redskaber.
Hvi s man mener at v ill e have Arbe idernes sæ rli ge Retirade og Pissoir anbrag t e i se l ve Bygn in ge n , maatte ber beste mm es eles angaaencle m ed Hensyn til Beliggenhecl og Isoleringsforanstaltn in ge r
C. § Her er Stedet til eventuelt at bestemme angaaende Regler om en saadan indbyrdes Be li ggenhed af Lokalerne (særskilt Arb eide rn es Sp isestue og de r es Ret iracle-P issoi r i Forbindelse med Vadske in drc tnin g), at disses Benyttelse (Adgang osv.) kan oversees fra et Inspektionslokale.
C. § Hvor Fo rfyr in gsov n e h aves, ska l de a nbrin ges i et fr a Ops lag nin gs- og Deigæltn in gs rumm e t vel adsk ilt Lokale. Der ska l haves særsk ilt Rum ti.I Raskning. Rum- og Lysforhold.
B. § H er vild e Stedet være for Fastsæ ttel se af Arbeidsiokalernes yderste Minimum for H ø ide og a f Kubikrum, af Minimum for Vinduesflade, af Minimum for Arbeidernes Sove rum.
Opvarmn in g, Belysning, Ven til a ti on.
B.-C. § H e r skulde g iv es Bestemmelse r angaaencle: Belysning med Petroleum, Gas osv. med betryggende A fl ed nin gsforans taltnin ge r for den fordæ rv ede Luft og om Belysningens Styrke. Endvidere o m Opvarmnin ge n s S tyrk e; Anvendelsen a f almindelige Kakk e lov n e (:l : Jern ov n e ) maa vel siges at være ga nske uforeneli g med n æ rlig ge nd e , nødv e ndi gs te Renlighedshensyn, m e dmindre de kr æves anbragte saaledes, at d e fulcl s t æ ndig kan · passes fra ud enfor selve Bagerilokal e rn e.
H er eve ntu e lt ogsaa o m : sæ rli ge Luftfornyelses-Indretninger, ogsaa 0 111 herhenhørende Rørledningers A nbringelsesma ade.
Lok a l e rnes Fl acle r.
A. § Vægge og Loft e r skal være tætte, fri for Ujevnheder og Sprækker; de maa ikke være k alkpucl se de uden S.K.s Tillad e lse; h vor Kalkpuds find es, skal der h vidt es mind st , Ga ng om Aare t. Vægge og Lofter af upud sede Brætter kan forbyeles.
Gulvene skal væ r e af et for F ug ti g h ed uigj e nemtr æ n ge li g t Materiale, saaso m Beton, Asfalt e ll e r Fliser, n aa r S K. ik!c e til s tede r Afvigelser. D e k a n forlanges omlagte med et andet Materiale end Brætter; hvor d isse tind es, sk al de være pl ø i e de, ma i ede e ller oliede.
B. De Bestemmelser, so m vo r e Sundh edsvedtægte r hidtil h a r yd et a ngaae nd e Vægge, Lafter og Gulve, m aa i det he le - ikk e blot paa Grund af de m a n gfold ige varierede og i R ege len m e r e ll e r mindr e uh e ldi ge Ud tr yk smaade r be tegn es som meget utilfr edsst ill e nd e De herhen h ø r ende Best e mm el se r kr æve r nye og c,m hy gge li ge Overveielser og e n lan gt m er ~ pr æcis Redaktion; og sammen m e d § de nøiere Uds t y r sbestemme l se r af Lokalerne maa det a ngives, paa hvilke af Lokalerne de skal have Anvendelse.
G nmdb es t emme lserne, so m g iv es i de nærmest foregaae nd e A-Stykkers første Sætninger, kan være gode nok og g ive r , h vad der sikke rt bør fo rl anges. Ved dem fo rb yeles - som ønske li g t er - : upudsede og med alminde li g Kalkpuds og H viclt nin gsover tr æk forsynecle B rætter; og for Gulvenes Vedkommende egentl ig ethvert B rættemateriale. Bordgu lv sfuger kan neppe gjøres uigjennemtrængelige for Fugt ig h ed undtagen ved Tjæretætning ( e ll. lign.), som af Hensyn til Varmeforholde n e, i alfa ld de fl es t e S t eder, maa blive uan vendel ig. For Meloplagsrum maa dog vel Bordg ul v væ r e at tillade; men e ll e rs bnr m an m ed Hensyn til de ops till ede Tilladelser sikkert være mege t varsom. D er burde neppe l ev n es a nd et end det, der sku l de B. § forlanges nemlig: til Lofter og V ægge e n sæ rli g sterk og godt afgla tt e t Puds m e d sæ rli g ste rkt Oliefarveovertræk, og i d e t hele - og sæ rli g til Gulvene - he lst e t Materiale, so m k a n paalægges ganske e n sa rtet sa mm e nh æ n ge nd e Gulvmaterialet m aa væ re ganske ekstra sterkt.
For Flader af F li ser ell er a nd et Stykmaterial e *) vilde der i a l fald være at kr æve
Bestemmelser o m sær li g glat Sammenlægning (i Cement e ll. lign.).
Asfalt kan ik ke nævnes som almenan vendelig. Den e r ia l fa ld fo r Pladsen foran Ovnene ganske uanvendelig.
C. § Sæ rli g for bydes burde: a ll e stø rr e Fordybninger i Gulvene (som f. Eks. Fyrgrav foran Ovnene )
Kravet p aa Tæthed, Glathecl og U ig j ennemtr æ ng e ligh ed vil neppe faaes fuldt tilfr edsst illet, m ed mindre der kan haves Ud tr yk for, at Beklæclningen ska l lægges godt sammenh æ n ge nde ogsaa fra Væg ove r i Loft, fra V æg over til Gulv - og med rund Overgang. Fodpanel s kulde ela herunder betegnes som util s ted e ligt.
Bestemmelser a n gaaende V induer , Døre og deslige vilde det her være Stedet til at.give.
Redskaber og des!.
B. § Der skal · fineles et tilstrækkeligt Anta l Spy tt ebak k er. Alle stø rr e Brugsgjensta nd e (Borde, Tru ge, Maskiner) skal have fri Opstilling ude paa G ul vet - m aa ikk e a nbrin ges fast op imod og under Væggene, aldrig ind und e r Vinduerne.
Naar R edskabe rn e skal grund,g r engjøres hver D ag, vil dette saa me get le tt e re lade sig g jennemføre, naar der desuden her kr æves, at C § Redskaberne skal i s in Form frembyde de s impl est mulige Overfladeforhold, og a ll e mere uregelmæssige Dele skal være overdækkede med g lat t e Kapsler af e nk el Form. ( H e n sy n baade til R e nli g h ed og Ulykkestilfæ ld e.)
Træ-Deigtruge ska l indvendig væ r e bekl æd t e med ga l va ni seret J ernp lade (el l. li gn.) i g l at Paalægning. ( Forts. )
Tyskland .
I Tyskland ser elet ogsaa for Tiden truende ud. Et Fagblad skriver herom saaledes: E fte rat der nu er forløbet 12 Aar siden den s t ore Bagerstreik i H amburg, tegner det til, at « De tyske Bagersvendes Forbund » nu a tt e r v il bruge Bagerlauge n e i Hamburg, Altona og Wandsbeck som Forsøgsobjekter og, som D ' Hrr. so c ialdemokratiske Ledere ugenert skriver i si t Forbundsblad r r. 8, skal det denne Ga n g være en Prøve, der skal føre til en t o t a l Omvæltn in g i Fagets Arbeids- og Lønningsforhold.
De i H amburg, A l ton a og Wandsbeck nu reiste Krav gaar ud paa:
1. Afskaffelse af Kost og Logis hos Mesterne. 2. I st ede t de r for ska l der g ives r 2 Mark om U gen i Kost- og Logispenge.
3. Fo r e nh ver Svend, hvis Løn med dette Tillæg ikk e bli r mindst 2 r Mark om Uge n , ska l Lønnen forhøies saa ledes, at han faa r rnind st 2 I Mark om U gen.
*) Der vilde komme til Anvendelse f. Eks. paa Ov nen es Fo rA ade.
4. Arbeidstiden skal som hidtil være 12 Timer, iberegnet en Time til Spisning. For Arbe ide i de efter Forbundsraadets
Forordn ing af 1896 tilladte Overarbeidstimer beta l es 5 o Pfennige pr. Time.
5. Til Paaske, Pintse og Jul a r beides ikke paa den anden Fes t dag i nog et Bageri.
6. Arbeidsanvisningen skal ledes af en i en offentlig Svendeforsamling valgt Arbeidsanviser, som kontrolleres af et af 3 Mestere og 3 Svende bestaaende Kontroludvalg.
Før Reglementet tr æde r ikraft, skal det godk j endes af særlige, dertil indkaldte .Medlemsforsamlinger af Organisationerne.
Disse Krav, siger Bladet, k an Bagermesterne i Hamburg, Altona og Wandsbeck selvfølgelig ikk e gaa ind p aa, og samtlige Langs Olderm æ nd har ogsaa i en længere vel motiveret Fællesskrivelse til Bagersvendenes
Forbunds Bestyrelse meddelt, at man efter moden Overveielse ser sig nødsaget til at negte at gaa ind paa de reiste Krav.
Det kommer nu an paa, heder det videre, om · virkelig alle Svendene staar bagved di sse socialistiske H erre r og deres Krav. Bagermesterne mener, at dette Spørgsmaa l maa besvares benegtende, og dett e er ogsaa høist rimeligt; men ikke desto mindre er det ikke u sandsynligt, at selv de mere besindige af Svende ne ved Trusler om i Fremtiden at blive gjort brødløse, drages med in c! i en Streik, som nu efter a l Sandsynlighed ikke vil udeblive.
Men vore Kolleger i Hamburg, Al tona og Wandsbeck bør nu ikke staa uden tilbørlig Støtte; hvad der nu passerer hos dem, det gjentager sig sikkert om ikke lang Tid mange andre Steder i Tyskland, hvis de kommer til at ligge under i den forestaaende Kamp; thi D ' Hrr. Sociali ster og deres « maalbevidste » Meningsfæ ller erklærer rent ud, at har de først gjennemført Kravene i Hamburg og Omegn, saa ska l det heller ikke vare l æ nge, før de ogsaa er gj ennemført alle andr e Steder i Landet.
Her er nu en Leilighed, hv or vort store «Germaniaforbund » vil kunne vise sin Bety<lning; her maa man vise klart og utvetydigt, at man ikke vil lade sig sligt foreskrive af de socia lcl emokrat iske Levebrøclsmænd, og derfor bør vore Kolleger i Hamburg og Omegn nu stø ttes paa e nh ver mulig Maade, først og fremst ved, at man sender dem Mestersønner og æld re Lærlinger og om muligt ogsaa Svende til Hjælp, og ifald dette ikke er til str ække ligt, tillige Brød.
Ogsaa i Leipzig truer en Streik med at bryde ud. Bagersvendene i Leipzig havde nemlig allerede straks efter N ytaar opstillet lignende, om end ikke i alle Punkter saa vidtgaaende, Krav som dem, der nu e r stillede i Hamburg, og henstillet til Svendene i alle Tysklands større Byer, at de skulde stille lignende Krav til sine Mestere Men da nu Hamburgerfordringerne fremkom, omarbeidede Svendenes Bestyrelse Forslaget, og dette nu med Hamburgerfordringerne overensstemmende Forslag er derefter, som der under r r te Mai berettes fra Leipzig. b l evet godkjendt i en af
henved 400 Bagersvende i Leipzig afholdt Forsamling. Forsamlingen paalagde eierhos Tarifudvalget ufortøvet at forelægge det ny e Forslag for Mesterlaug et til Antagels e ; skul de der imidlertid i Leipzig, ligesom i Hamburg, blive givet et afvisende Svar, saa skal Kravet straks fore l ægges Bag e rmest e rne enkeltvis til Antage lse i sker heller ikke dette, ska l eler senest i Løbet af 14 Dage afholdes et nyt Møde, hvor der da skal tages ny Beslutning. Derhos enedes man om at anmode Svenclene i Hamburg om at opsætte sin Streik ·saa læ nge, indtil man ogsaa i Leip zig kan erklære Streiken. Bestyrelserne for de sociaidemokratiske Forbund i Hamburg , Altona, Wandsbeck og Bergedorf har desforuden indrykket i Aviserne e t Opraab - halvt bønfaldende, halvt pra lende -, hvori ele beder det store Publikum om Støtte; navn lig rettes en indtrængende Opfordring t il alle Husm ød r e om at s t aa paa Svendenes Side under en eve ntuel Streik.
Salt ansees som en stor Luxusartikel i det Indr e af Afrika. Den stadige Leven pa a Planteføde i disse Egne frernka lder en saa sterk Tran_g til Salt, at Indfødte, som 1 l æ n ~ gere Tid har maattet undvære dette, ofte betages af et Slags Vanvid.
Æg
n o rske og- danske en g ro s hos 665. Sem & Mehl. 665.
Halvorse'n & Andersen
' Schwejgoords Gade 26.
Eneurlsalg: D ec h m.ond Hartleykul. Specialitet: Co k es til Darnl}masldner.
· B agh u n - K ant :f lis.
- Telefon 38 53 - 64 23.
Æg
danske og norske en gros.
Joh. M. Ruud
Møllergaden 6.
ANDRESEN & MØYSTAD
Christiania, Sk i ppe r gd. 22.
Sukker
Sirup
Hvedelllel
Mandler
Rosiner
Succade
Kryderier Cocuslllasse etc. etc .
·Ægl .Ægl
Alle Sorter en gros til billig s te Priser. N. Qvi s t , Y o ungsg a den 6 .
Gerners
Gjær- &~pritfabrik -=Moss=--
anbefaler sin Gjær som særdeles fordelagtig.
Forhandlere i a ll e Byer.
M ar me lade, Gel eer, syltede Valnadder, gronne Bønner, Blom st er, Bla de, Border, Ka g epapir, Ka gefade , lsboxe r, 1sopsatse, Pyramid er, Obl ater , Marzip an- og Nøddemasse, Blo kl a k r itz anbefales af @ondifor H Piifz, Christ i a nssand S. Etablere! 1875.
Aktieselskabet
De Danske Dampmøller I Kjøbenhavn
anbefaler sig med sine Fabrikata, Hv ~de m ~] o g Ru.gm ~]'1
i bedste Varer til Dagens billi gste Priser
Norges største Importører fore vore Fabrikata, som D ' Hrr: Bagere og øvr ig e Forbrugere derfor let vil kunne forsyne sig fra. - Vor dagli ge Procluktion er 200,000 Kilos, og det, at vi kunne finde Afsætning for dette bety deli ge Kvantum, giver tilstr ækkelig Sikkerhed for vore Fabrikatas udmærkede Egenskaber.
Vi opfordre derfor alle Forbrugerc til at forsyne sig med vore Fabrikata, hvorved de vil kunne sikkre sig fordela gtigst Indkjøb til billigste Pris
