UDGIVET
BAGER-FORENINGEN, CHRISTIANIA.
For enin gsa nli gge nd er o. 1.
Streiken.
Den I 5 de Mai havde Bagersvendene sto rt Massemøde i Cas in o, hvor Foreningens Farmand, A. B ay , oplyste, a t Sven de ne s Stilling var go d, og at Mesterne rim e li gv i s vild e 0 undersk~ive Fordringerne, inden den fastsatte F ri st va r udl øbe n. H a n o pl ys te e ndvidere, a t m a n, for a t si kr e sig mod, a t Brød skulde b liv e indført fr a Sve ri ge, Danmark og Ty skla nd , h a vde tel eg rafe r e t til Fagforeninger d ersteds sa mt se ndt e n Artik e l om Fo r holdene her til Socia li st o r gane t «Vorwarts ».
En af de o ptr æcle nd e T a l e r e mente, a t Svendene h avde Mesterne fuld st æ ndi g i Lommen, og at disse ikk e hav d e ande n Udvei end at under sk riv e E fter Forslag af Iv e r se n gj e n o pto ges , Resolutionen af 8de Mai a n gaae n de Konditorsvendenes Arbeide un de r Stre ik e n m ed fe lge nd e Till æg:
«D e Konditorsvencle, som optage r Arbe id et for ele Sve n de, som i L ø nnin gsko nttikt e n staa r pa a Bage r sve nd enes Sid e, betragtes so m tr e ikeb r yde re. »
End nu et Till æg ved t oges til Tillægget om Tariffen:
«E nd vid e r e a n sees det som Bru d paa l\1i n dsteløns t a riffe n, ifald nogen l\Iester vil neclsæ tt e L ø nn en for den Sve nd, der fø r K o nAikt e n har hav t over 2 4 Kron er pr. Uge >}
Fore nin ge n se ndt e Svende til Dramme n , Horten, Tøn sberg og Mo ss fo r at hindr e Fo r sende lse af Brød sa mt Tilgang a'f Arbeidshjælp.
Bagerm es tern e afholdt den 1 6de ds l\i øde i Indu st ri fo r e nin ge ns Lok a le. 83 Bag er• mestere frernrnuclte, og m a n var fuldt og fast ove rt yde t om, a t man vild e kunn e kl a r e Situati o n e n , saafremt bare a ll e stod e ni ge og solidariske.
Til Best yre lse af U nd e r sto tt e lse sfo nd e t valgtes D ' Hrr. Bagermestere Møllhausen, Samso n , F j e ld st ad, H olter og J oh. Olsen. Derefte r ved to ges e n H e nv end e lse ti l Pol itim este r e n o m at sø r ge for, a t Bagersve n de og andre, der udfor e r Arb e id e i Bagerierne und e r Str ei ken , ikk e blir forulempede eller lagt Hin d rin ger i Veie n und e r Arbeidet.
Endv id ere vedtoges en Henvendelse til Bestyrelsen for le offe ntli ge An sta lt e r, Sygehusene rn. fl. om at være toler:rnte i sin e Krav t il Bag er mestern e i Begyn<lelsen af Str e ik e n. Ligelecles vikle man anmode elet s tore Publ ik um o m ik ke at stille for store Fordri nge r til Bage rm esterne i de førs te 1 -1 Dage, indtil ma n havcle faaet øvede Folk.
Bagermesterne vilcl e pa a s in Side gjø r e sit bedste fo r at skaffe saa stort og saa god t Br ød so m muligt.
Konditor sve n clene havde bes lutt et ' ikk e at st ø tte Bagersvendene under St r e ik en.
Brødkj ørernes Fagfo rening havde tilskrevet baade l\Ieste rn es og Svenclenes For-
eninger o m at b ilægge Konflikten ved Forh a ndlin ge r. I den Anledning besluttecles, at Foreningens Bestyrelse skulde have Fuldmagt til at forhandl e med Svenclene, der so m der blev T a le om For h a ndlin g.
Endelig op lystes der, a t Mel- og G r y nhandle rn e vilde stille si g paa M es t erne s S id e und e r Konflikten, og elet ble~ derfor be sluttet a t tilstille disse e n Fortegnelse over de Mestere, der sta a r solidariske · overfor Streiken, og de, der h a r ve dtage t Svendenes Krav.
«En i lfa nd er en Ma n d, og et Ord er et Ord » , hed det i ele gode ga ml e Dage; men v i har i denn e Streikens Tid med Harm e og Sorg b e me r ket, at heller ikke dett e O r d sprog l æ n ge r passer paa vo r Tid s Norclmænd Vi har været V idn e til, a t 1 5 a 1 6 B age rm este r e, ; der paa Mød~rne har und erteg net Forenil) ge ns Overenskomst om at s taa L as t og Brast sa mm e n i St r e iken, a lligevel n og le Da ge senere h a r gaae t ind paa Svendenes Forlangende og ha r saa lede s lump en t sv ig te t sit giv n e Ord og s in e Koll ege r s Tillid.
D e 1 oo Kroners Mulkt k a n d e sagtens staa i; m e n ka n de ogsaa b ære s ine Kollegers og hel e Publikums Foragt? Thi d et e r, h vad ele faar «p aa Kj ø bet » for de usle Skillinger, de nu tjener p aa sin e Kollegers Bekostning! Men e ndnu staar dog henv ed 7 o Mes tere trofast sammen, og di sse h a r nu forhøiet Mulkten til 500 Kroner, o m n ogen gjø r Brud paa Overenskomsten.
Vi n æ rer ikke Tvil om, at vi kan rid e Stormen af, saa vel organi se rede, som vi nu e r, og m ed d en Arbeidshjælp, vi har, lig eso m den Støtte , der ligger i Publikums Sympathi, ikke er a f m inclst Betydning. Vi skylder ogsaa Pre sse n s tor Tak for den Vel~ ilje, der er vist o s i d i sse Dag e , og som vi forh aabentli g fremdele s kan gj øre Regning paa.
Fra Drammen.
Bagermesternes Forening Dr a mmen afho l dt Mø de 2ocle ds. ; der vedtoges følg ende Resolution, som sa mtli ge Mestere k o ntr a ktm æss ig har und e r skrev et:
«U nderte gn e de Ba ger m es tere i Dramm e n, eler i A nl ed nin g af d e n paagaaende Bag e rsvendestreik i Kristiania finder at burde optr æcle sa ml et til Varetagelse af vor St ands Interesser, e r bievne e n ige om , a t forsaavidt eler her paa S t edet skulde foregaa n ogen Opsige ls e fra en Bagersvend und e r Paaberaab af, at Ops ige l se n er begrundet i, at Bagermestere i Drammen h a r støttet Mestern e i Kristiani a, skal sa mtlig e Mes t ere h e r paa St ede t være fo rpli gtede til strax at n'leddele s in e Svende Afsked efter forudgaaencle lovlig Opsig els e
En hv er Mester, eler ik k e opfy ld e r denne Forpligtelse, har a t erl ægge en løbe ncl e dagli g Mulkt til Drammens Fattigkasse, stor Kr. 1 oo - e t hundrede - Kroner dag li g
for hver Svend, el e r faar Lov til at a rbeide efter den Tid, han efter n æ rv æ r ende Overenskomst skulde være fjernet »
Fra Kristianssand S .
Fagforeningernes
Overmod og Tyranni ka n stu nd om antage sli ge Dimensioner og saa ganske ende\'e n cle Forholdene, at de li ge frem giver en Parodi paa sig se l v F ø lge nde E xempel fra Kri stia n ssan d k a n tjen e som Illustration:
E n af de storre Bagermestere dersteds modtog den 19de ds. følgende Skrivelse fra Fagforeningen:
«H ø ist æ rede !
H e rm ed gj ø r es De bekjendt med, at sa mtli ge Deres Bagersvencle gj o r Krav paa, at Ole Andersen ops i ges inden 24 Timer fra D D. Kl. 6 E fterm. at r egne og afs k ediges incl en 14 Dag e fr a 2ode ds. at r egne
Fagforeningen gj ør fæ ll es Sag med Svendene i oven n ævnte Krav og er bemy ndi get til at ta ge dette Sk ridt.
Deres meget æ r ede Svar pa a, hvorvidt De e ft erk omme r Svendenes Ø n ske, udbedes incl e n Kl. 7 Eft e rm 2 ode ds Med megen Agtelse, K on r ad Kj æ l sen, p T Formand. ,
Den «h ø istæ r ede og m ege t agtede » Bagermes te r fa n clt imid le rtid ikk e Spor af Grund til at t age H ensy n til de nn e k as, hvorfor Fagforeningen L ø rd ag F o rmiddag Kl. 10 ved en De p utation paa 3 Dagdrivere fork y ndte ham , at 1 o af h a n s Svende var opsagte og beordrede a t n ecl læg ge sit Arbeide om 14 Dage
Me d knusende Ro m od t og den h ø istæ rede Bagermester denne Meddelelse, hvorpa a Deputationen begav s ig tilb age til sin Fagforening.
H vad h avde nu hin Angjældende, den ulykkeli ge Ole Andersen, bedrevet, der kunde kvalificere ham til at frad ø mm es Levebrød og Bestilling?
Jo, han havcle for 5 - fem - Aar siden la det væ r e at deltage i en Streik, hvortil Befaling va r udg aaet fr a se lvsa mm e myndi ge Fagforening, de r nu d ømte ham fr a Le veb r øde t
Hist o ri en for a t
Den Slags Forfølgelse af ele Frafald n e maa man l angt ti lbage finde Sidestykke til.
Af ovenstaae nd e fremgaar elet, at Stre ik eep id em ien nu e r naaet til Kristian ssa nd, hvor Svendene optr æcle r præ c is paa samme udforclrende og diktatori sk e Maade som her i Byen. Det er let at se, at de e r af samme Surdeig som vo re Svende og Fagforen in gens blindt lydige Underg ivn e, der uden at blinke lyd er Parolen.
I Kr istianssand, hvo r Løn nin gerne stedse har væ r e t store og ha r holdt sig paa H ø i de
med Tiden s Fordringer, var det va n ske li g t at find e en gyld ig Grund til at gjøre S pekta kel ; men saa var man d a til slut saa heldig at ko mm e e fter, at e n Mand, der har sin Che fs fold e A ne r kjend e lse og er bekjendt fo r a t være ualmindelig brav og dy g ti g i sit Fag, en Mand, der som Bor ge r nyder alle Menneskers Agtelse, havde for 5 Aar siden væg ret sig for at delta ge i e n Str e ik , so m han dengang fandt baade ubeti melig og ur e tfæ rd ig. Saa langt tilbage i T i den maatte man a ltsaa gaa for at finde en Anledning ti 1 Streik iaar.
Der er ikke Spor af Ansvarsfølelse hos den Slags Mennesker, der kan for lange, at en Mand skal sættes paa bar Bakke med h e le sin Familie, fordi han har vovet at have en se l vstændig Meni n g og ikke uden videre har villet akceptere alt, hvad der kommer fra Fagfo reningens Hovedkvart er, der li geso m hin Oldenborger i s in Tid sy nes at
age n Samtid ig ud se ndt es følgende C irkul ære:
Af ve dla g te Dokument vil De se, at Kri sti a ni a Konditorsvendes Forening til S to rthinget har ind se n dt Fo r s lag o m at faa ogsaa Kondit o rha a nd ver ket in c! under Bagerloven
I An l ed n in g heraf h a r vor Forening sat sig i Bevægelse og har k o nfereret m ed Storthin ge t s Socialkomite samt ind se ndt e n fo r eløbi g Im ø degaael se og forlangt Sage n s Behandlin g ud sa t, indtil denne var bleven bedre udredet af beg ge Parter og ikk e kun e fter den ene Parts Forslag.
Da vi imidl e rtid finder, at alle større By ers Konditormestere i denne Sag bør udtale sig, skal vi till ade os at anmode om Deres og i Dere s By værende Kolle ge rs go dhedsfulde Rede gj ø rel se for, hvorledes D ere s Bedrift vil ramm es i Tilfælde af, at Forslaget blev ved t age t.
Særlig vil vi h enl ede Deres Oprnerksomm e ne: « Vi alene vi de, h vacl eler tj e n e r til h ecl pa a § r, eler eft e r vo r Formening vil vore U nd e rsaatte r s Vel. »
Enevælclet og T yra nni et florerer fremde les ; det er kun « paa en a nd en Maade», so m elet h ede r i Kog eboge n.
Landsmøde i Bergen.
U nei e r U ds tillin ge n i Bergen agtes afh o lclt et stø rr e Møde af Bagermestere, og ele t e r vort H aab, at Deltagerne b lir saa mange, at det med Rette kan kalcles et Lanclsmøcle.
Tid erne maner til Samhold og energisk O ptr æde n m od dem, eler aabe nl yst fo rt æ ll er, at ele «har Mesterne i L omme n » Vi bør v ise, a t de n Ue nighed, som de beskylder Mesterne for, og som har v æ r e t Grund e n til, I at Svendenes Fagforening har vovet at byde I os et saa uforskammet Forslag, som elet, der I a n gaa r L æregutspørgs ma a let, tilh ø rer en svunden Tid.
De Forandringer, vi agte r at foretage, baade m ed H ens y n til d e tte og andre Spø r gsmaal, vil vi se lv bestemme efter fælles Overens kom st, hv ad frie Borgere i et frit Land maa hav e fu ld Ret til.
Vi t ø r derfor haab e, at vore ærede Koll ege r rundt o m i Byerne og paa Landet vil m øde m ands t e rke fr e m, n aar vi, som vi a ltsaa foreløbig nu henleder Opmerksomheden paa, agter a t sa ml es i Bergen engang i Løbet a f Sommeren.
Konditorerne og Arbeidsspørgsmaalet .
So m m edde lt i forrige No., har Kondit orsve ndene ind se ndt e t L ovfo r slag til Storthinget angaaende Ordn in ge n af Arbeidet i Kondit o ri erne. Dette blev af K o nditorme sternes Forening t age t under Behandling, og man ind g ik til Soc ia lkomit ee n med en Hen st illing
væ r e saa øde lægge nd e for vo rt Fag, at vi vi lde bliv e paaført store pekuniære Tab, om e t saada nt Forslag skuld e blive vedtaget som Lov.
S lutte li g vil vi anmode Dem om a t indse nd e Deres Udta l else, s aa sn a rt ske kan, forat sa mtli ge Besvarelser kan blive overse ndt Storthinget.
Fra en større Kond it or og Bager paa Østla n det er a ll erede indløbet e n længere Red egjø rel se, d e r paa e n _meget træffende og illu str e re nd e Maade viser, at Konditormesternes Henstilling til Soc ia lk om itee n e r høist beføiet. H a n sk ri ver:
I Anledning a f Deres Cirkulæ r e angaaende D ok um ent No. 9 3, Konclitor sve nd e n es Andragende til Storthinget om a t faa e n Lov for Arbe idet i Konditorierne, i Lighed med Bagernes, skal je g herved tillade mig at fr emk om me m ed de Bemerkninger om age n, som jeg i fø l ge min rnan geaari ge Erfaring h a r g jort
A t begrændse A rb e id e t i et Konditorverks t ed er ikk e muligt, medmindre Forretnin g e n skal øde lægges; i et Bageri er det, trods den beds te Orden paa Verkstedet, sle mt nok; m e n i et Konditori er det a ld el es umuli g t.
J eg sæ tt e r f. E ks a t jeg faar en DessertBestilling til en Helligdag, hvortil intet k a n gjøres Dagen forud. Til e n saadan Bestilling m aa tt e j eg a lt saa s ige nei, og Folk fik a lt saa holde Selskab paa Mad, men Desserten maat t e und væ r es; d et var da li gesaa godt med de t samme a t faa en Kjøkkenlov istand , h vore ft e r det skal være fo rbudt at koge Mad paa S ø n - og Helli gdage
At faa ist a nd en begrændset A rbeidslo v for Konditori er , paa G rund a f dette Fags n æ r e Slægtskab med Bagerhaandverket, !inder jeg forka s te l igt ; v istnok er der e t Slags Slægtskab tilstede; men det er d er ogsaa mell e m Skrædde r - og Skomagerhaandverket. Se paa Svendestykket a f en Konditor om ikke at fatte no ge n afgjørende Bes lutnin g og en Bager, og enhver vil, selv o m h a n
ikk e er Fagmand, ikk e fincle Spor af Lighed_ Ikk e a ll e, der k a ld er sig Konditorer, er det i Virkeligheden; en vellæ rt Konditor maa kunne tre Hovedfag, destillere, laborere og modellere; disse tre H ovedfag affoder andre Fag i det uendelige, m en vi. kan sige ca 30 Fag; dette maa en Konditor kunne.
E n Konditors Ho vedmate ri ale er alle So rt e r finere Kolonialvarer samt Frugter, e n Bagers bestaar i Mel, Vand, Melk og Salt. Selv e r jeg udlært Kondit o r, men har drevet Konditori og Bageri, begge Fag i den mest omfa tt e nde Fo rm , i 33 - treogtr et ti - Aar.
Verkstederne hos mig , samt hele deres Indrednin g, er særs kilt for Konditoriet og Ba ge ri e t og a ld e les isolerede, fordi jeg bet ragter det som to aldeles forskjellige H aa ndverksfag; min e Lærlinge, hvoraf jeg har havt man ge, er a lt saa hver for sig, enten som Konditorer eller som Bagere.
Naar der i Cirkul æ ret fremsættes det Spørgsmaa l , hvorledes min Konditorbedrift v il rammes i Tilfælde af, at den nye Lov blev ve dt age t , saa v il jeg hertil svare: Aldeles øde lægge nde.
Sluttelig skal jeg gjøre den ærede Fore nin g opmerksom paa, at n aar jeg har været saa omfa tt ende i min Redegjorels e af Sagen, saa sker dette for at belyse begge Forhold, nemlig Loven s ode lægge nd e Indflydelse paa Konditorfaget og U li gheden mellem dette • Fag og Bagerfaget som Haandverk betragtet.
Kornmarkedet
har i de sids t e Par Uger været i jeYn Tilbagegang. Som saa ofte efter meget sterke og pludselige Stigninger er der nu indtraadt e n Reakt io n, idet K o n sumen under den opadgaaende Bevægelse greb fo r sterkt ti l med s in e Indkjøb, og de rfor nu for en kortere Tid synes overmæt og uvillig til vide r e Dækning. Dertil kommer, at til saa hø ie Priser som de, man for nylig r eg n ede med, find~r Bønderne og id e th e l etage t alle, som ligger m ed Korn, at det l ønne r sig at realisere hurtigst mulig, og fører derfor s in e Beholdnin ge r ud i Ma rk edet til s id st e Korn
Den til syne ladende ri ge Tilførsel er de rfo r i V irk e li gheden ikk e saa meget at sto le paa, so m det ved fø r ste Øiekast skulde synes, id et den vistnok væsentl ig sker paa Reserveforraadenes Bekostn in g
Naar derfor Konsumlandene om kortere ell er længere Tid ha r fordø iet en Del af sine Inclkjøb og maa til paan y igjen, særlig da, hvis den nye Host blir forsinke t , tør det nok komme til at blive knapt om d isponibe l Vare.
Med Hensyn til den kommende H øs t saa er der i alt væsen tli gt kun godt at sige om den ; men de r er jo endnu langt frem, og a lt vil herefter afhæ n ge af d e mere eller mindre g un s ti ge Ve irforhol de, den vil faa uclvik le sig under.
U d l andet.
Om offentlig Ordning af Bageri- og
Brødforholde ne i D a nmark .
(l~o rl s. fra No. 8 .)
At Arbe i dss t ede t s Fo rh o ld ogsaa ka n
b li ve us un de fo r Produk ti one n, for Bagcr i-
va r e rn e , sy n es Ko m m iss i o n e n i kke at have
h avt Ø ie fo r, eller ial fa ld a t h ave a nseet fo r
s ig u ved wmrne n de, og i Sam rn enhæ ng he r-
m ed t age r «K aise rli c h es Gesu n ctbe i tsa m t » i
s in til B ru g fo r Ko m m iss i onc n afg irne «Be-
t æ n k nin g a ngaaende A r be i de t s ln d fl yde lse paa
Bager ia rbe idernes Sundhed» h e ll er ikke H e nsy n he rtil.
Da de nn e Betæ n kn in g er e t fr a en saa
h ø i hyg ie ni sk Auto rit et fr e mk om m et Dokume n t i Bage rih yg ie n e -Sage n , ka n j eg ik ke un d lade
i de nn e Fo r b in de lse at n e dl ægge e n bes t e mt
Pro t es t m od Ri g ti g hede n a f visse Y trin ger i
d e nn e Be t æ nkni ng a ngaae n de M uli g h e d e rn e
fo r a t fo r bed r e S un d h e d stil st a nd e n for A rbe i derne g j en n e m Refor me r a f Arbe idss t ede t s
For h o ld D e n udta le r, a t Bage ri a rb e ide ts
sun d h e d sskade li ge In d fl yde l se r i saa h ø i G rad
s t aa r i Sa mm e n hæ ng m ed B age ri d rift e ns E ien -
do mm e li g b e d e r , at de ik k e ful dko m me nt k u n de
ho l des bo rt e , og a t el e d e lvi s e nd og ikk e
k a n la d e s ig fo rrin ge, s a a l e d es a t d e m aa
bli ve st aaend e so m «n ø dv e ndig e O nd e r »
D e tt e skuld e gj"æl de fo r den Indfl yd el se , so m lld e n , Bageo vn e ns Va r me , Brødde ige n , Mel -
s t øve t og de ·tor e umi d d e lb a r e Ind virknin ge r
a f s kift e n de Te mp e ratur faa r p aa .H age re n s
L ege me
D e nn e Ud t a le lse r øbe r e t ga n sk e util -
stræ kk e li g t Kj end sk ab til saa d a nn e virk e li g
fo r e li gge n de M uli g h e d e r so m de m , j eg i mit
S krift «D e t h yg ie ni sk e B age ri » h a r g ive t n ø ie r e
Ami snin g paa I d e n H en se ende sk a l j eg
h e r kun k ort h e n vise til el e st o r e Muli g hede r , so m aab n er s ig g j e nn e m mine F o r slag a ngaae n cle de t me d Bag fyrin gsov n e fo r sy n ede
Q v ns rum s A ds kill e lse fr a Brø d o p slag nin gsog De igæ ltnin gs rumm e t, D e igæ ltnin gs ru m rn e t s eve nt ue ll e A ds kill t lse fr a Ops lags rumm e t, ri geli ge r e Anv end e lse af M as kin e r til Æ lt nin g og a nd e t , · Æ ltnin g sa a v idt muli g t u nde r lukk e t
iø vri g t vil lad e A rb e id s tid e n p aa H ve rcl agscløg n e n e be ho lde d e n s L æ ngde m e d ove rve ie nd e Na t a rb e ide
D e t b ur d e imidl ertid n æ rm e r e 1md ersøges , o m de t ikk e v ikle væ r e til s t ø rr e G av n for hel e Sage n - a lt saa ogsaa fo r B age ria r be id e r sta nd e n - ad Love n s v' e i at faa ind fø rt e n passe n de A fko r t nin g a f de n dagl ige Arbe idstid samtidig med, at Sø n dagsarbe id e t b lev lovo r d n et. Isaafal d vild e de r da ve l n ær mest ku n b li ve T a l e om e n delvis Sø n dagshvi le , m ecle n s eler ve l n eppe var U d s ig t til - so m i og fo r s ig ø n ske li g togsaa at k o m me N atd r be icl et n oge t t illi vs. Til det store Fora r be ide, so m vil cle væ r e n ø<l vendigt for, efter vo r e Fo r ho ld, at a fgj ore d isse sa mm e n hæ n ge n de S pø r gsmaa l veclro r ende A r be irlsfo rho lde n es lov m æss ige O r dn in g, vilde e t U dva lg so m det, j eg i ci e nn e Ar t ik e l s første S ty kk e ha r anbefa let, s ik ke rt n ok ogsaa være eg n e t.
D e tt e vil de kunn e bea rbe id e Spø r g sm aa le t o m A rbeidsfo rlwldenes su11dheds11tæssige
Ordning uncl e t e t o g i sin V e xel virknin g m e d
S p ør gs m aal e t o m Arbeidssted ets su11d!teds111æssige I n dr et11i11g ik ke b lo t fo r A r beide rn es, m e n ogsaa fo r B age r iva r e rn es S k yld.
IV
Ve iled 1ting t il Udarbeidelse aj Sund!tedsvedtægter s B agc r i r egler.
Skul cle el e t virk eli g lykk es i e n n æ rm er e F r e mtid a t faa n e d sa t el e t fo res laaecle Udva lg til a ls id ig Und e r s~ge lse a f B age riforholden e og til U d ar b eid el se a f e t m e re a lm e nan ve ncle lig t, me r e f yld es t gj ø re nd e U clk as t til o ffe ntli ge Bage rir egle r , maa d e t d og, p aa Grund af d e t fo r e li gge nd e Arb e id es U cl str æ knin g og Va n sk e li g h e d , fo r ve nt es , a t el e r v il h e n g a a ikk e saa k o rt Tid , ind e n d e r ad d e n Ve i o pn aaes pr a kti sk e Re sultat er. U nd e r d e n for Ø ie blikk e t st a di g fo rtsa tt e Fre mkom s t a f til d a n sk e Sundh e cl sve dt ægt e r h ø r end e Ba ge ri bes t e rnm e lse r t ø r d e r dog ve l s iges a t væ r e ø ieb likk e li g Tran g tilst e d e til e n væse n t li g forb e dr et Fo rm , e ft e r h vilk en dis se kund e st obes Til a t l e ve r e e n saa d a n F o rm i Skikk e lse a f e t i a ll e Enke ltb ede r udform e t Ud ka st, an se r j eg m ig, La ag , lnclfø r e lse af gan sk e sæ r skilt e Damp- so m Enk e ltm a ncl , ikk e for a t væ re komp erum for Ras knin g osv
H e r i D a11 111 ar k forb ycl e r Sø nd ags l ove n A r bei d e i Fab ri ke rn e fr a 9 Fo rm. til Mi d na t ; m en D am p bage ri e r e r ucltr y kk e li g u n d t ag n e h erfr a - og a lmin de lge B age ri e r be r ø r es sle t ikk e a f den n e L ov F ra d e in cls kr æ nk en de Bes t em melse r , vi ha r fo r H aa nd ve rk e rl æ rlinges A rbe ids ti d , er Bage rl æ rlin ge unclt agne fo r d isses «be h ø ri ge U d da nn e lses Sk yl d» H os os ka n saa ledes A r be ids kraft e n udn yt t es ga n sk e ucl e n Lovincl skr æ nknin g V o r e Bage r sve ncl e ha r nu faae t fre m fo r Ri g rl age n e t p ri va t
L ovfo r slag , efte r h vilk et Sø nd ags hvil e skul de væ re paab udt ø ndag fr a Kl. 6 i 24 T im e r ( me d n og le L e mp else r) D e tt e K ra v rn aa sikk e rt n o k fr a h yg ie ni s k Sid e b eteg nes so m meget beskeden t - isæ r n aa r m a n n e mli g
t e nt. D og tror j eg he r a t turd e for søge pa a at g i -e e n V e ile dnin g i d e n R e tnin g , b es t e mt n æ rm es t for d e m af vo r e Sundh eds ko mmi ss io n e r s Me dl e mm e r - L æge r, E mbe cl s mæ ncl o. s v. -, so m i e n n æ rm er e F r em ti d skul de bliv e st ill ede li geove r fo r d en O pgaYe
a t skull e a r be id e m ec_l p aa a t r e di g er e saadann e Bage rir egl e r.
D e t turd e ikk e væ r e o verfl ø cli g t a ll e rfø r st" og s t æ rk es t a t be to ne N ø d ve n d ig hede n
a f, a t el e r h e rved g j e nn e mfø res e n ri g ti g
Or d nin g og ln d cl elin g a f St offe t - t hi i de n
R e tnin g e r de r hidtil b leve t sy nd e t m ege t.
E t a n de t a lm i nde li gt K rav tur de væ r e, a t
Fo r d ri nge rn e ud s tr æ kk es ove r saa m ege t so m
mu li g t , ucl e n a t Hen sy n e t til el e t paa h ve rt
Pu n kt virk e li g g j e nn e mfø rl ige til s id esæ tt es -
og a t el e r i ele t he le m a a skj e ln es me ll em Kra ve n e til n ye og a lt b es t aae n cle Bage ri e r.
Ve il ed nin ge n s E nk e lth eder s k al jeg opstill e n oge t sc h e m a ti sk - for de lte p aa e n a nt yde t Paragra fin dcle lin g efte r de t næ rm es t sa mm e nh ø r e nd e , m ede n s d en H ovedfo r de lin g af Stoffe t , som m aa finde .Sted, ang ives gje nn e m in cls ku clte Ove r sk r ifter.
De r vi l desude n lindes at være 3 Rubr ike r. Rub ri ke rn e A - de n samlede Række af d i~sc - sku l cle g ive en Sam111e11skriv11i11g af de herti ll a n ds allerede bestaaencle offe n tli ge Bage r i reg le r ; ele sk ul cle g ive en Ex t rak t - e n , om jeg saa maa s ige « Genera ln ævn e r » af a ll e de offe n t li ge Bage ri beste rn me lser, som man i ele hi cl til fremkomne Sundhedsvedtægte r a ll erede - et e ll er fle r e Stederha r me n t at maa tte g ive; i hv ilken Sammensk ri vnin g, u n de r fo rn ode n Omflyt n in g, paa hve r t Pu n kt, det viclestgaae n de elle r fo r mentli g bedst ud tr yk t e h a r f ndet Plads Disse A- Ru b rik e r t il sa mm e n skuld e saalecles da nn e e t M inim a lg run d lag, so m ele r i Kraft af ele t bes t aae n cles R e t n e p pe turd e tr æ kk es n oge t fra.''')
Rubr iker ne B og C skul de der im od ,forude n kri t iske Be rn æ rknin ge r t il de t e ft e r A -Ru b rik e n bestaae n de - g ive Ud try k for, e ll e r bl ot R am rn e rn e til y der ligere B estemmelser ; n æ nn es tli gge n cle , m e r e paa tr æ nge n de , let t e r e gj e nn e m fø rli ge i B og fj e rn e r e li gge nd e, mind re paa t r æ n ge nd e, v a n s k e li ge r e gj e nnemfø rli ge r e i C. (F o r ts. )
Ogsaa i Hamburg forl a n ge r B age r svende n e h ø ie r e A r ce id sl ø n; d e fo rdr e r en Ugel ø n af 21 Ma rk, a lt saa Kr 1 8 90. H ertil k o mm e r d es ud en d en Om s t æ n d ig h ed, so m m a a t ages m e d i B e tr ag tnin g , n aa r man sa mm e nli g ner Forh o ld e ne d ern ede m e d vor e F o rh o ld e, a t A rb e id s ti de n i Tyskl a nd er fas tsat ti l 1 2 Tim er pr. D øgn, m e n kan ga a op i b aade 14, 1 5 og 1 6 Tim e r. V e d en Sa mm e nli g nin g maa m a n h e ll e r ikk e g le mme de n st o r e F o r skj e l, so m bes t aa r d e ri , a t A nve nd e lse n af F o lk e n e i de r 2 Tim e r er fri , d v s., m a n k a n sæ tt e Fo lk e n e i A r be i de til e nh ver Tid a f D ø gn e t un cltage n pa a So nd age og H elli g d age
Doktoren.
A f A n dre Theurie t.
(Sl u ln. fr a No 8 )
Ved ele t ose n de Skj ær fr a et Talg l ys, de r va r st u kke t n ed i e n K lum p J o r d, saa
Do k to r e n e n e ncln u un g Ko n e, de r i sin e
P j a lt e r , med fo rpju s ke t Ha a r og askeg raat
An sig t Jaa s t ø nn e nd e pa a e t L e ie a f Mos og
B r eg n e r. F i re Sk o vhu gge r e var il ede til ved
E ft e rr e tn in ge n om U l ykk e n; de st od saa n æ r de n Til sk ade k o mn e, a t hun n e p pe va r til at se , og bl ev i d e nn e Stillin g, li ge saa m ege t
* ) Un cltage n, som vi vil se, paa et Pu n kt , nemlig med H e n sy n t il Bes t e m me l~e rn e a n gaae n cle R engjø r in ge ns H y p p ighed
af Nysgjerrighecl so m af Meclliclenhecl. I Baggnmden af Hytten, parall e lt m ed Fo r get t es Leie, stod en kurvflettet Vugge, hv ori et Barn paa omtrent h a lvancl e t Aar l aa og g r æcl
Hr. ele Maroise traadte hen til den stakkels Kone og befø lt e fors igt igt det afmagrede Legeme, over h vilk et Hjulene va r gaaede Und er den n e lan gvar ige og omhyggelige Undersøgelse klynkede Fo r gette uafbrudt. Da Dok t oren atter løftede Hovedet i Ve ir et, spaaede hans Ansigtsuclt ryk int et godt.
«Med Tilladelse, Hr. Doktor, » spurgte d e n æ lcl ste af Bræ nd ehuggerne sagte, «e r det meget slem t ?»
«Begge Ben er brækkede », svarede Doktoren hviskende, «men elet er il4ke det værste. Hun har flere indvortes Beskad igelse r , og Blodet kan hvert Øiebl ik kvæle hende. »
De Døende h a r en fin R øre l se, og Forge tt es sk y, sorte O in e havde m aaske a ll e r ede læs t paa Dokt ore n s Læber, h vi lk e n uheldsva n ge r Profeti ele vikle ucltal e; thi hun sagde med svag Stemme:
«Ikk e sa ndt , det e r forbi? J eg fo l e r det Det bræncler i mit Bryst! Aa, Gud, j eg skulde ikk e have n oge t im od at dø, naar j eg ikk e havde min s t a kk els lill e Gut der! »
Den lille Gut ud st ødte i elet sa mm e e t h ø it Sk ri g, so m om han havcle hørt d isse Ord.
« Hvem vil sørge for h am , n aar j eg ikk e er mere? Hvem vil g ive ham no ge t at spi se? »
Sa mtidi g fæstede hendes vidt opspilede Ø ine s ig æ ng s teli g paa d e ved Døren staaende Brændehuggere, som om hun vilde forsøge at !æse en Følelse a f Medlidenhed h os dem; deres forlegne Blik undve g dog hendes, deres Miner forblev ubev æge lig e.
«Man kan dog ikke lad e ham sulte ihj el I» vedblev hun med hj ert es kjærende Stønnen. «S takkels Gut! Aa, je g k ne les !>)
Hendes Hov ed sank tilba ge paa Mosen, et r ø dligt Skum traadt e ud af hendes Mund, og en sidste Kramp etr æ knin g rystede hende s Legeme. Doktoren følte atter paa h end e og mumlede:
«D e t er forbi.
Trocls sin ikke sig dybt bevæget. Hun er d ød )) rin ge Egoisme fø lt e h a n
« H ø r en Gang,» hvi skede han, «Moderen er død, og Ba rn e t kan ikk e bliv e her Før jeg gaar, gacl jeg n ok vid e, hvem af Eder d er vil ta ge s ig af d e t Hu sk , elet e r blot for et Par Dage, saa kan det blive anbragt i Hitt eba rn shospita let i Langres. ,,
Alligevel rørte in ge n sig , og e n rød ha are t Bræ nd ehu gge r bemerkede mi s tro isk: «I saa T ilfælde e r det klo gest strax at overgive Barnet til Sognefogden.))
De andre Brænclehuggere var af sam m e Menin g, og Barnet, som var tr æ t af at græde, lagd e sig til at sove med et let Smil paa Læbe rn e Tiltrods for de usle Omgivelser saa det rask og muntert ud. Det havde kulsorte Ø ine, kr ø llet Haar, e n rød Mund og et opvakt U dseencl e
«Vi k an dog ikk e la d e Barnet he r i Stikken, )) sagde Doktoren. «Vil I forsvare, at d e t sulter ihj e l? ))
«Hvorfor skal vi fattige Folk føde det, Hr. Doktor? )) svarede den rødhaarecl~ Brændehugger i e n h aan li g Tone. « De har meget bedr e Raad til at tage Dem af elet end vi ! )) « Godt! )) udbrod den saa l edes udfordrede Doktor; «jeg tager mig af det og sørger for det. >)
Samtid ig sk r ed · han hen til Vugge n , løftede Barnet op og svøbte det inc! i s m Kappe.
« Det er rigtigt. De er et godt Men n eske, Hr. Doktor! >) !od det fra Skovh u ggerne, medens han sprang i Sadlen og satte s ig tilrette med Ba rn et i Arme n.
Efterat Doktoren havde redet et !idet Stykke, begyndte han at tæuke sig om «Hv ordan vil Micheline tage imod m ig, naar hun hører denne lill e Sk ri gha ls? Det e r en pen Julegave! Jeg tror, jeg har gjo rt en Dumhed ! ))
J o n ærmere Doktoren kom Hjemmet, desto mindre skyndte h a n paa Biehette. Da han h ø rt e Jul ekl okkerne lyde i det Fjerne og saa Lysene i Aube ri ve, holdt han Hoppen til bage Det var, so m om h a n ved at vin de Tid tilli ge vilcle opnaa stø rr e F as th ecl til at kunn e udholde den første voldsomme Opbruseu h os s in hidsige Hu sholde r ske. Han søgte e ft er en Maade, paa h vilk e n h a n lidt e ft er lidt kunde komme frem m ed Fo rkl ar in ge n.
Som en Sko leg ut, eler har skulk et, steg h a n forsigtig a f Hesten og puffed e Grinden ganske sagte op med Fod e n, medens han stadig bar B a rn e t i sin e Arme. Efter at være kommen i Nærheden af Stalclen sky ndt e han sig forsigtig ind i e n m ø rk Gang, lagde sin Byrde fra sig i det encluu va rme Bryggerhu s , ilede clerpaa atter ud i Gaarclen o g knaldede m e d sin P isk, so m om han net o p var kommen Det var paa h ø i Tid: thi Mi c helin e , d e r havd e h ø rt He st e ns Skridt, nærmede sig m e d Lys.
«Er D e endelig d e r? >) udbrøcl hun i en ikke videre e lskv æ rdi g Ton e , m ede n s K a rl e n førte Hoppen ind i Stalden.
«J a, her er jeg, Micheline ! >) svare cl e Dokt ore n i sin forsonligste Tone.
« U a var det san dt for Dyden godt , » bemerkede Hu s h o ld e r sken sk arpt. «For et anstændigt Menneske e r elet e n net Tid at komm e hj em paa ! Aftensmaden har allerede ventet en Evigbed p aa Dem, og Stege n er vist helt forbrændt ! ))
Med e n Mine som e n bodfæ rdi g a n gre n de Synder traadt e Dokt o r e n incl i Sp isest ue n.
D e r br æ ndt e en livli g Ild i Kaminen, og dette opmuntrede ham lidt tiltrod s for Hushold erskens iskalde Ro, der la gde sig for Dagen ved e n uheld sva n ger Taushed, medens hun syslede ved Bordet. Han blev s taa end e foran Kamin e n og varmede sin Ryg v e d
Flamm e rn e, id e t han spekulerede over, hvordan han skulde begyncle, da Micheline, som havde skottet hemmelig h e n til ham, pludselig udbrød:
«Hvor er Deres Kappe? >)
« Min Kappe? Den maa være b levet ucl e i Fo r st uen , t æ nk er jeg I min D istrakti on h ar j eg v ist hængt den der Det er iøvrigt slet ikk e underligt; for jeg er enclnu ganske fortumlet af et Eventyr, der hændte mig, efterat jeg havde forladt Rouelles. ))
Atter en gnav e n Tau s hecl. :Mi c heline !od a ldeles ikke til at være nysgjerrig efter at faa at vide, hvad der var h æ ndt hendes Herre , og denne i\fangel paa Intere sse bragte Hr. de Maroise helt fra Koncepterne.
«Hvor kan elet være, at du er saa !idet nysgjerrig, Kjære? ): spurgte han med indsmigrende Stemme.
« Af hvad Grund skulde jeg være nysgje rri g? )) svarecle Husholdersken. «Jeg søger ikk e at lokke Deres Hemmeligheder ud af Dem. >)
« Men elet er ingen Hemmelighed, mit Barn! Det er noget, der ogsaa angaar dig. Da jeg fo rl ocl S lotte t, blev j eg kaldt til en ulykkelig Kone, der var b lcvet overkjørt af en Vog n. ))
Derpaa forta lt e Doktoren med flyvende Fa rt om s it Besøg hos .Forgette, den Døendes Fortvilelse, Brændehuggernes Ligegyldighed og sl utt e li g Moclerens Død ved Siden af Vuggen, i hvilken det lill e Barn laa og klynkede. Saa holdt han ind e og skottede forlege n h en til Hu s h olde r sk en, hvis Interesse va r b levet vakt af Fortællingen, og som havde faaet Taarer i Ø inen e.
« atu rli gv is, ,, sagde hun med et Skuldertræk, <( De har naturli gv is baaret Dem ad li gesom disse brutale Brændehuggere og seet roli g paa, at elet lille Barn blev li gge nd e i
Vuggen og frøs. J o, det li gne r Dem b) «Men Micheline ! )) indvendte den forbausede Doktor. «Saa tænk dig dog o m, Barn I Di sse stakkels Brændehuggere h ar n eppe nok det t ø rre Br ød til at friste Livet med! ))
«Du gode Gud ! » svarede Micheline ; «a t Brændehuggerne bærer si g saal edes ad, det forstaar je g saa ind e rli g godt; men De, H e rr e, De er velhavende, De er tilmed Læge ! Hvor kund e De bringe det ove r D eres Hjerte saa u fo lsomt at l ade de n stakke l s, moderløse Lill e blive alene tilbage der? ,,
«Det e n es t e ri gtige vilcle haYe været at bringe Barnet til Sognefogden, fornt det kund e have faaet Plads i Hittebørnshospitalet. ))
«Aa! J a, jeg tænkte mig nok, at det vi!de komme! )) afbrød l\Iicheline ham harmfuldt. « At overg i ve Barnet til Hitteborpsh ospita l et; jo, elet li g ner Dem i et og alt! ))
« Men for Pokker! » spurgte Doktoren, hvis Ansig t opkla r edes mere og mere, og hvi s Øi ne tindrede ste rk ere, efte rha a nd en som h ans Hu sholderskes Opbragthecl to g til, «saa forklar mi g da,. hvad du vild e have g j o rt i mit Sted?))
«J eg , H er r e? ,, ud b r ød Micheline med fl am mende Ø in e, idet hun sa tte Hænderne i Siden og vend t e Hoved e t o m m od sin Herre m ed udfordrende Mine. «J eg havde ikke
betænkt mig et eneste Øieblik. Jeg havde svøbt den lille Fyr incl i mit Skjørt, taget ham med mig hjem og antaget ham i Barns Sted Slig en Tanke kunde aldrig falde Dem indl »
<< Saa? Det tror du? » raabte Doktoren, og med en Ynglings Voldsomhed styrtede han ud i Forstuen «Ve nt bare et Øieblik!»
.Med tre Spring var han inde i Bryggerhuset, h vo r Barnet endnu sov trygt i den lune Ka ppe. eppe et halvt Minut se nere, og inden Micheline kunde komme sig af sin Forbauselse, bragte Hr. de Maroise Barnet ind med en triumferende Mine, lagde det paa Bordet, slog Kappen til Side og sag de: «Der, Mi c heline, der er den lille Fyr! »
Den forstenede Micheline saa til med aabenstaaende Muncl. D et klare Skjær fra Kaminen og L a mpen havde vakt Barn e t , og dette Skjær var saa smukt, at B a rnet smilede.
Med sin Modsi ge lseslyst følte Husholdersken sig paany fristet til at æ rgre sig over sin Herre, der saa paa h e nde med en spottende, men tillige lyksalig Mine ; ved Synet af det lille Mennesk eba rn med de sorte Øine, det krøllede Haar og det yndige Smil bævede alligevel hendes gammeljomfruelige Hjerte.
Der rørte s ig en Slags Moderfølelse hos hende , so m bestandi g havde ø n ske t sig et Barn; hendes Øine ble v fugtige, hun styrtede h e n til Forgettes Søn, kyssede h am hjertelig og begyndte saa at g r æde af Bevægelse.
«Han er saa smuk so m en !id e n Guds Engel I» sagde hun. og tørrede si n e Ø ine m ed et Bomuldslommetørklæde. «J eg v il staa Fadder til ham, og vi vil kalde ham Noe!
(Jul) Hans Opdragelse paatager j eg mi g! »
Saa vandt h ende s naturli ge Temperament a tt er Overhaand, o g hun føiede til:
«Jeg vil sø rge for, at han ikk e blir en saadan Egoist som D e m! »
« Godt, godt!>> sagde Dokt ore n oprømt. «Sørg allerførst for lidt V æ llin g til h am, og st il saa en Seng op til ham ved Siden af din saa s piser vi til Aftens og drikker paa hans Velgaaend e Det s kal væ re vor Julefest. »
F orskj elligt.
Pa a et af Konditorsvendenes Forening nylig afholdt Møde blev det ved tag et, at de Svende, der under Streiken gjør fælles Sag med Bagersve nd e ne , skal stryges af Foreningen.
En l etvindt Maade at slukke brændende Parafin, Olje, Spiritus eller li g n e nde paa e r at helde Mel d erove r. Vand gjø r , som bekjendt, ofte !iden Virknin g i slige Tilfælde.
Kristiania har omtr. 2 60 ooo Mennesker at skaffe Brød til, saa der rna a bages en 1 oo ooo Brød daglig for at tilfredsstille Behovet.
Hv ed espekulante n J ose ph L e it e r og Amerikas Sm ø rkonge. Obadias Sands, er begge bosatte i Chicago. Denne sid ste benytter et U tal af Meierier til sin Smørproduk• tion, og i denne s in Forretning har ha n Brug for omtrent 4000 Heste, saa man vil forstaa, at det her ikke e r Smaatterier, det gjælder.
Ordet Konditor kommer af det latinske Ord condire, som betyder ·at sylte eller krydre.
Recepter.
Butterdeigs-Mandelkager. Efterat Deigen er udrullet, udstikkes runde eller firkantede Kager; disse belægg e s temmelig tykt med en Ma sse, som er l ave t af 50 Kvint skallede Mandler, der er hakkede m ege t fint og sidenefter t ø rrede i Ovnen, 36 Kvint finstødt, hvidt Sukker og 3 Æggehvider, hvorefter de bages.
Chokolade-Stjerner . Man t age r 1 / 2 Kg. Sukker, 1/ 4 Kg. finreven Chokolade og 3 Æggehvider, hvoraf laves e n Deig, som lader sig uclrulle uden at h æ nge fast ved Bordet. Naar Deigen er udrull et til 1 Centimeters Tykkelse, udstikke s Smaastjerner med en passende Udstikker. Steges m e d svag Varme.
Æg
norske og danske en gros ho s 66 5 Sem & Mehl. 665.
Erød.r. Thomsen
Toldbodgaden No. 3 Laigtr af n@r$k Smør. - Telefon No. 11.
ANDRESEN & MØVSTAD
Christiania, Skippergd. 22. Sukker
Sirup
Hvedem.el Mandler Rosiner Sueeade Kryderier Coeusm.asse etc. ete.
Joh. Johannson,
Skip pergaden No. 22 (Ind ga n g fra Prindsens Gade), CHRISTIANIA. Kolonialva:refo:r:retning en g:ros. Anbefaler Sukker, Sirup, Hvedemel , Rugmel , Rosiner , Mandler, Succade , Kokusmasse , Kryderier m. m.
Christiania Farvehandel
= 17 Grændsen 17. = anbefaler Iffij @rt t1,g $ 1J t, dobb. raff. I 1, p $@}it, titr@n@Iit og forskjellige Ess1nts1r.
Joh. Baumann & Co. (forhen Thygesen & Effjngsen). Mel- & Fedevareforretning en gros.
All e Sorter HYede- og Rugmel sa mt prima norsk Smor anbefa l es til Da ge ns lav este Priser. Contor & Lager: Dronningens Gade 11. - Telefon No. 700.
