

MAGASINET AUTOBRANCHEN DANMARK
Nr. 20 juni 2024
TEMA: OPTIMERING OG UDVIKLING AF DIN FORRETNING
Rygterne om branchens død er overdrevne side 8
Gør din forretning stærkere via vores nye netværksgrupper
Portræt: Omstillingsparathed er nøglen til succes side 18 side 16
“Vi skal gøre branchen attraktiv for flere. Det skal være muligt at drive en god forretning, hvis man arbejder for det.”
Marcin Stefanski, Exolak
Tre fordelsaftaler der optimerer din forretning side 29 side 25

Vidste du, at ...
Santander tilbyder attraktiv og fleksibel finansiering til dine kunder?
o
Vi tilbyder billån med og uden udbetaling samt leasing.
o Vi giver en hurtig tilbagemelding på kundens ansøgning, så du kan afslutte handlen med det samme.
o Vi stiller et stærkt Key Account Management Team, uddannelse gennem Santander Business Academy og daglig rådgivning til rådighed for dig og din virksomhed.
Vil du vide mere?
Hvis du vil vide mere om, hvordan du kan tilbyde en af markedets bedste finansieringsløsninger, er du velkommen til at kontakte din eksisterende Key Account Manager eller:
Rasmus Qvist Møller
Key Account Manager
T 21 51 29 33 (øst)
Frank Fisker
Key Account Manager
T 22 94 42 19 (vest)
Du kan også læse mere om vores forskellige
finansieringsløsninger på www.santander.dk





LEDER
05 Forandring er vores følgesvend
JURA
06 Når det simple er det bedste
TEMA: OPTIMERING OG UDVIKLING AF DIN FORRETNING
08 Rygterne om branchens død er overdrevne
10 Nyt arrangement tiltrækker flere hundrede kunder
12 Selv i de mest veldrevne forretninger er der potentialer for forbedring
KORT NYT
15 Nyheder og korte opdateringer fra autobranchen
BRUGTVOGNSNETVÆRKET
16 Gør din forretning stærkere via vores nye netværksgrupper
Om AutoBranchen Danmark: AutoBranchen Danmark er en brancheorganisation, som repræsenterer bilforhandlere. bilværksteder og autolakererier. Vi har ca. 1.200 medlemmer over hele landet og magasinet læses af knap 18.000 ansatte hos vores medlemmer.
PORTRÆT
18 Omstillingsparathed er nøglen til succes
– men husk de gamle dyder
ABAF ARBEJDSGIVERFORENING
21 Send dine medarbejdere på efteruddannelse med tilskud
FORHANDLERE
22 Et glimt af fremtidens biler i Kina
EFTERMARKED
25 Vil selv forhandle sine timepriser
KURSER OG EVENTS
21 Kursuskalenderen
EFTERMARKED
28 Hårdt slag mod økonomien hos både autogenbrugere og værksteder
FORDELSAFTALER
29 Tre aftaler der optimerer din forretning
Redaktør: Chef for medlemsservice, forretningsudvikling og kommunikation Charlotte Brix Andersen.
Redaktion: Eftermarkeds- og klimakonsulent Rune Langhoff Sørensen. Kommunikationskonsulent Rebekka Knudsen. Kommunikations- og politisk rådgiver Christian Richter. Grafiker og marketingkoordinator Lene Søbo.
Udgivelse: Juni 2024. Oplag: 1.250 ex.
Billeder: AutoBranchen Danmark, Colourbox og private.
Kontakt: AutoBranchen Danmark 33314555 Langebrogade 3 b 1411 København K info@abdk.dk autobranchendanmark.dk
Kun for medlemmer af AutoBranchen Danmark

ELITE BILFORSIKRING
Vil du øge din indtjening ved salg af attraktive bilforsikringer til dine kunder?
Som medlem af AutoBranchen Danmark, har du mulighed for at sælge Elite Bilforsikring via Gjensidige med følgende fordele:
• Høj nysalgsprovision
• Mulighed for også at opnå årsbonus
• Bilerne retur til jeres værksted ved en forsikringsskade
Kontakt din lokale konsulent, og hør hvordan du kommer i gang med at tjene ekstra penge, på salg af forsikringer



Tina Agerbæk - Fyn og Sønderjylland tina-holm.agerbaek@gjensidige.dk
Mobil: 60 25 17 34
Dia-Maria Riber - Sjælland Dia-maria.riber@gjensidige.dk
Mobil: 52 39 21 60
Trine Dahlgaard Jensen - Midt- og Nordjylland trine-dahlgaard.jensen@gjensidige.dk
Mobil: 41 77 53 42
Læs mere på www.autobranchensforsikring.dk
Forandring er vores følgesvend

I vores årsberetning, der er på gaden i forbindelse med den årlige generalforsamling, citerer AutoBranchen Danmarks bestyrelsesformand HansJørgen Jørgensen den kendte grønlandsfarer Knud Rasmussen, der engang sagde, at den, der raster, ruster.
Det er vise ord. Holder man sig ikke i gang, begynder forfaldet. Vi skal ikke frygte, at rusten vokser frem i autobranchen, konkluderer HansJørgen Jørgensen med henvisning til, at den eneste konstant i disse år er forandring.
Forandring som nærmest aldrig før. Tiden er ikke til at hvile på laurbærrene.
Det meste er i opbrud, og forretningsmodellerne ændrer sig med lynets hast. Til efteråret arrangerer vi en studietur til Kina, hvor vi skal se nærmere på den helt voldsomme forandring, som kineserne planlægger for vores branche, men der er også masser af andet i gære.
Det er fokus i denne udgave af vores magasin, hvor vi derfor både ser ud i verden, men også fokuserer på de nye tiltag, der gøres herhjemme for, at man fortsat kan drive gode og sunde forretninger.
Det handler om at tiltrække nye kunder og fastholde dem. Det handler om at udvikle forretningen og tilpasse de services, man yder – særligt på eftermarkedet. Og det handler om at tilbyde de biler, som kunderne vil have – herunder eksempelvis leasede biler, som buldrer frem i denne tid.
I dette nummer kan du også læse om vores nye netværksgrupper for forhandlere, som netop er sat i værk for at sikre god sparring til jer med
lemmer, når beslutningerne om forretningens fremtid skal tages.
Endelig åbner Marcin Stefanski for en interessant diskussion i skadesbranchen, hvor han i dette magasin lægger op til, at lakererne i fremtiden selv skal forhandle deres timepriser – modsat i dag hvor det sker på værkstederne.
Vi ved fra medlemsundersøgelser, at Stefanski langt fra står alene med det synspunkt, og jeg glæder mig til at følge debatten.
Til slut glæder jeg mig over modtagelsen af vores nye initiativ på ESGområdet, som vi lancerede i sidste magasin. Det er dejligt, at så mange af jer har vist interesse for at komme i gang med bæredygtighedsrapporteringen. Vi opfordrer til, at mange flere af jer går i gang med at øve jer, når der nu er en chance for at gøre det gratis og få rigtig meget hjælp i hele processen. Både fra vores partner og fra vores egen support.
I kan med fordel gå ind på det nye ESGunivers på hjemmesiden og læse mere. Her kommer vi løbende til at udvide vores inspirationskatalog med ideer til, hvordan man bruger ESGrapporten til at skabe værdi for sin forretning, så det ikke bare er en sur pligt, der tager tid.
God sommer, når vi når dertil.

Arbejdstidsregistrering:
Når det simple er det bedste
Den nye lov om arbejdstidsregistrering kan virke som en uoverskuelig ekstra byrde. Men faktisk behøver det ikke at tage så lang tid.

Det kan ende som en kompliceret sag for bilforretningen, når Folketinget og EU går sammen om at vedtage nye regler. Ofte fører de nye regler nemlig tidskrævende dokumentationskrav med sig.
Engang imellem har man også lov at være heldig, og den nye lov om arbejdstidsregistrering ser faktisk ud til at være en af de gange. Her får man som virksomhed nemlig mest ud af at gøre så lidt som muligt. Lad mig forklare det nærmere.
EU har strammet sine krav til arbejdstidsregistrering for at sikre, at medarbejdere kan håndhæve deres ret til maksimal arbejdstid og hvileperioder. Det skal være slut med for lange arbejdsdage, for få fridage og for lidt hviletid.
Frit
metodevalg
For at sikre det, skal alle medarbejdere registrere deres arbejdstid på en “objektiv og pålidelig måde”, som det hedder i lovforslaget.. Kravene gælder for alle medarbejdere i alle virksomheder i hele EU og træder i kraft 1. juli. Det grundlæggende formål med tidsregistreringen er, at medarbejdere skal kunne få hjælp, hvis de for eksempel har en arbejdsgiver, der driver rovdrift på dem, og derfor skal myndighederne til enhver tid kunne udbede sig dokumentation, der viser, om arbejdstider mv. er overholdt.
Det er nok de færreste bilforretninger, der slet ikke registrerer arbejdstiden i dag, men for nogen, kan den nye lov og kravene om “objektiv og pålidelig” registrering måske alligevel give anledning til en lille svedperle på overlæben. Den gode nyhed er, at man som virksomhed faktisk selv må vælge sin metode. Tidsregistrering kan gøres via alt fra APPs, en email til chefen eller via et gammeldags stempelkort. Det vigtige er, at alle i virksomheden registrerer ens, og at informationen samles og opbevares. Mange lønssystemer har i dag også
sådan en registreringsfunktion indbygget, og det vil være fuldt tilstrækkeligt at bruge den.
Passiv registrering er effektiv registrering Grundlæggende set findes der to forskellige metoder. Den aktive registrering, hvor man dagligt registrerer sin arbejdstid – eller den passive, hvor man kun registrerer de tilfælde, hvor man afviger fra sin normale arbejdstid. Det er for eksempel smart, hvis man arbejder på et kontor eller i en forretning med faste mødetider. Og faktisk skal man med den passive metode bare registrere afvigelser, der går ud over det såkaldte normtal, altså den aftalte arbejdstid set over 24 timer. Det betyder, at du sagtens kan møde ind på jobbet to timer senere, hvis du også går to timer senere – eller arbejder derhjemmefra om aftenen.
Derfor giver det mening, at man i dette tilfælde lader være at gøre mere ud af registreringen end højst nødvendigt. Dermed ikke sagt, at man kan lade være. I den nye lov findes en regel om, at de såkaldte selvtilrettelæggere kan være undtaget fra registrering – men i vores branche vil det oftest kun være den øverste direktør, der falder ind under den kategri. For alle andre ansatte er det frem med stempelkortet eller APP’en. ■
Af Abid KahnFakta
DEN NYE LOV OM ARBEJDSTIDSREGISTRERING
Hvad?
Ændring af lov om gennemførelse af dele af arbejdstidsdirektivet med ikrafttræden 1. juli 2024
Lovforslagets § 4 b:
”Med henblik på at sikre overholdelse af gældende regler om daglig og ugentlig hviletid samt maksimal ugentlig arbejdstid skal arbejdsgiveren indføre et objektivt, pålideligt og tilgængeligt arbejdstidsregistreringssystem, der gør det muligt at måle den daglige arbejdstid for hver enkelt af de pågældende lønmodtagere.”
Loven indebærer: Pligt til pålidelig og objektiv registrering af arbejdstid.
”Opt out” (fravigelse af 48 timers reglen).
Det siger direktivet om lønmodtagernes rettigheder:
PAUSEREGLEN: En lønmodtager med en daglig arbejdstid på mere end 6 timer har ret til en pause. Pausen lægges efter de for arbejdsstedet normale regler for lægning af arbejdstiden.
48 TIMERS REGLEN: Den gennemsnitlige arbejdstid i løbet af en syvdagesperiode beregnet over en periode på 4 måneder må ikke overstige 48 timer.
NATARBEJDE: Den normale arbejdstid for natarbejdere må i gennemsnit ikke overstige 8 timer pr. periode på 24 timer beregnet over en periode på 4 måneder.
11TIMERS REGLEN: Retten til en hvileperiode på minimum 11 sammenhængende timer i hver 24 timers periode.
UGENTLIG FRIDØGN: Inden for hver periode på 7 døgn skal den ansatte have et fridøgn. Skal være i forlængelse af det daglige hvil.
Er der undtagelser?
Det er kun lønmodtagere, der er omfattet af arbejdstidsloven og de nye regler om arbejdstidsregistrering. Der skal registreres arbejdstid for alle lønmodtagere, dvs. også deltidsmedarbejdere, fleksjobansatte mv. En direktør/medejer vil normalt ikke blive betragtet som lønmodtager, og er ikke omfattet af de nye regler. Hvis en ægtefælle er ansat på normal vis i virksomheden på lige fod med øvrige medarbejdere, dvs. som almindelig lønmodtager, så vil ægtefællen også være omfattet af reglerne om arbejdstidsregistrering.
Selvtilrettelæggere er undtaget visse af arbejdstidsreglerne, men de er ikke per definition undtaget kravet om arbejdstidsregistrering. Det er op til en konkret vurdering hver gang. Som udgangspunkt er der meget få selvtilrettelæggere i autobranchen. Sælgere hører typisk ikke ind under kategorien selvtilrettelægger.
Er du i tvivl eller har du spørgsmål, kan du kontakte ABAF:

Louise Flyger Advokat
Tlf: 2259 3937
Mobil: 3374 6044
lfl@danskerhverv.dk
Rygterne om branchens død er overdrevne
Efter mange dommedagsvarsler er der fremgang at spore for branchen. Danskerne vil have mobilitet på alle fronter, og de både køber og leaser biler. Særligt elbilerne er, som forventet, i høj kurs.

Forsigtig optimisme. Sådan kan man nok bedst beskrive stemningen i branchen her på kanten af sommeren.
Fra at have kæmpet med lave og stadigt faldende salgstal for både nye og brugte biler, er der tegn på, at danskerne igen har fået mere lyst til at købe bil. For brugte biler steg salget i foråret med omkring 10 procent sammenlignet med 2023, og for nyvognssalget steg salget i april måned med hele 27 procent sammenlignet med året før.
Selvom der stadig er et stykke vej mod de mere end 200.000 solgte biler per år, som var normen før 2020, så falder det stigende salgstal på et tørt sted for branchen. Følelsen af, at udviklingen måske nu er ved at vende, kunne man da også se i forårets medlemsundersøgelse fra AutoBranchen Danmark. Her spåede tre ud af fire forhandlere, at bilsalget i andet kvartal kommer på niveau med, eller endda overstiger, salget i første kvartal. Samtidig var der også markant færre konkurser
”Vi har fornemmet en spirende optimisme hos forhandlerne, og det er glædeligt, at det nu også udmønter sig i et stigende salg i forhold til sidste år,” sagde AutoBranchen Danmarks administrerende direktør, Gitte Seeberg i den forbindelse.
Elbilerne rykker hurtigere end ventet
Salgstallene bliver hjulpet godt på vej af det, man vel efterhånden godt kan tillade sig at kalde “elbil boomet”. I slutningen af 2023 fyldte elbilerne mere end nogensinde med et samlet tal på 200.000 elbiler ud af den samlede bilbestand. Og det på trods af en periode med stor usikkerhed om både prisen på bilerne og elpriserne. I takt med det øgede udbud af modeller – ikke mindst fra det fremadstormende kinesiske marked stiger også danskernes mod på at investere i en elbil, og forventningerne til antallet af elbiler på de danske vejen i 2035 kan, ifølge eksperter fra eksempelvis Klimarådet, sagtens skrues op.
I sin nyeste statusrapport om klimamålene fra februar 2024, viser rådet, at regeringens prognose om, at 26 procent af nysalget i 2023 ville være elbiler, blev overgået og endte på 36 procent. De officelle fremskrivninger viser lige nu, at andelen af elbiler vil stige jævnt og nå 70 procent i 2034, for derefter at tage et hop til 100 procent i 2035. Det er samtidig året, hvor EU har besluttet et forbud mod salg af nye fossile biler. Klimarådet mener dog, at udrulningen vil gå markant hurtigere frem mod 2030. Dermed kan både forhandlere og certificerede værksteder formentlig se lyst på de kommende år,
Af Rebekka Johanne Knudsen
Kommunikationskonsulent
men udrulningen af de mange elbiler giver også et behov for efteruddannelse blandt både sælgere og mekanikere. Dermed er det en tendens, der kræver en vis forberedelse og investeringer i bilforretningerne.
Færre vil eje
Også leasingmarkedet er i stadig fremgang. I den seneste udgave af “Danskernes Biler” fra AutoBranchen Danmark kunne man se, at der på bare to år er kommet 10.000 flere leasingbiler i Danmark. Per september 2023 var der 223.140 leasingbiler, som dermed udgjorde otte procent af den samlede danske bilpark. Ser man på det samlede antal nye solgte personbiler i hele 2023, udgjorde leasingbiler 57 procent, en markent stigning på 20 procent sammenlignet med 2022. Også på leasingmarkedet går tendensen mod flere elbiler. I 2023 var 40 procent af de solgte elbiler en leaset bil mod 25 procent i 2020.
Leasingmarkedet udgør en større andel af bilmarkedet nu, men det er dog stadig færre end hver tiende, der overvejer at lease frem for at købe. I en Voxmeter undersøgelse for Autobranchen Danmark i august 2023, svarede knapt 9 procent af respondenterne, at de ville overveje leasing, hvis de skulle have ny bil.



Spildte milliarder er bagsiden af medaljen
Selvom den store trang til at bevæge sig rundt i bil kan være godt nyt, set med en bilforretnings øjne, har den første del af 2024 dog også budt på fornyet interesse for en af bil medaljens bagsider: Bil køen. Vejdirektoratet har nemlig lavet en ny analyse, der viser, at danskerne spilder 350.000 timer om dagen på at holde i kø – svarende til et samfundsøkonomisk tab på 31 milliarder kroner om året. Analysen viser også, at selvom københavnerne har det værst, så er trængslen også et meget reelt problem i andre byer som for eksempel Århus og Vejle. Med det stigende antal biler vil det problem kun



blive værre, uanset om kø sidningen foregår i en elbil eller ej.
Det er også på den baggrund, at et stort forsøgsprojekt, der skal teste forskellige modeller for roadpricing, er blevet sat i gang. Regeringen har indtil videre omhyggeligt understreget, at der ikke er taget beslutning om at indføre roadpricing i Danmark, men på AutoBranchen Danmarks årsdag den 26. september vil en af forskerne bag forsøgene fortælle om de foreløbige resultater fra projektet, der skal slutte i 2025.
Den store kø dannelse kan måske også være med til at øge antallet af mobilitets services som eksempelvis delebiler og samkørselsordninger. Der findes



endnu ikke et samlet overblik over status for mobilitetsservices i Danmark, men et hurtigt kig over markedet viser, at antallet af APPs som GoMore, Kiinto eller NaboGo stadig myldrer frem. På sommerens Folkemøde på Bornholm, har Autobranchen Danmark arrangeret en debat, hvor vi vil udforske tendenserne inden for mobilitet og blandt andet forsøge at udpege de forretningsmuligheder, der kan gemme sig i en fremtid med mere delt bilejerskab.
Indtil videre er der dog intet, der konkret tyder på, at bilejerskabet for alvor er i fare. Danskerne kan lide deres biler – og salgstallene er i klassisk dansk sommerhumør: Til den gode side, hvis man tager optimistbrillerne på. ■
Nyt arrangement tiltrækker
Selandia Automobiler A/S har afholdt en række foredrag med Jason Watt – tilslutningen har været stor, og der er tilfredshed i ledelsen.

Klapsalverne gav genlyd i det store Ford salgslokale hos Selandia Automobiler A/S i Nykøbing Falster den 11. april. Her var racerkører Jason Watt trillet op på podiet for at holde foredrag om et liv i overhalingssporet til inspiration for kunderne hos Selandia.
Arrangementet er et nyt tiltag, Selandia har prøvet af, i en tid, hvor bilsalget har mødt modvind. På tværs af branchen endte årets første kvartal ca. syv procent under sidste års salg for såvel nye som brugte biler, viser tal fra bilstatistik.dk.
Og det pres har Selandia også mærket
de seneste 6 8 måneder, fortæller adm. direktør, Michael Therkildsen.
Leasing rammer loyaliteten
”Det er blevet sværere at trække folk ind i butikken i dag. Leasing udgør en større del af forretningen, og det betyder, at loyaliteten hos kunderne falder,” siger direktøren og fortsætter:
”Derfor forsøger vi på den her måde at skabe en familiær oplevelse for kunderne og få dem ind i forretningen.”
Og den mission ser ud til at lykkes. Til arrangementet i Nykøbing Falster var
Af Christian Richter Kommunikations- og politisk rådgiver
150 gæster dukket op for at høre om Watts vej frem i livet og i racing. En vej, der bl.a. betød, at han i en periode bogstaveligt talt lå sidelæns i en kassevogn som arbejdsdreng i bilbranchen på Amager.
Udenfor forretningen bredte duften af grillede pølser sig, mens de lokale stillede sig i kø. Indenfor stod en af landets første elektriske Ford Explorer, og selvom den kun havde en birolle på aftenen, tiltrak den sig massiv opmærksomhed, indtil Jason Watt stjal rampelyset.

flere hundrede kunder
Koster som aviskampagne
”Budgettet er ca. det samme, som hvis man skulle køre en aviskampagne. Men, vi synes, det er sjovere at gøre det her, fordi det giver langt mere fastholdelse,” siger Michael Therkildsen.
Arrangementet handler ikke om at få kunder til straks at underskrive en slutseddel, men om at styrke kunderelationer. Alligevel er der kommet konkrete handler ud af de første arrangementer, lyder det fra en tilfreds Michael Therkildsen, som forventer flere lignende arrangementer i fremtiden.
Selskabet har også succes med et andet greb til fastholdelse. Det drejer sig om Selandia SAFE konceptet, der
tilbyder Ford kunder en række fordele mod abonnementsbetaling. Et koncept, der blev til på baggrund af et abonnementsakademi, AutoBranchen Danmark afholdt sammen med Subscrybe i 2022.
”Det er ikke fordi, abonnementet i sig selv er en overskudsforretning. Men det gør, at vi oftere får vores kunder ind i butikken og får en tættere kontakt. Og så kan det være, der lige er en anledning til at vise en ny bil eller fikse noget på den gamle,” forklarer Michael Therkildsen.
”Kør
chancen”
Fra talerstolen kom Watt også omkring de kolossale udfordringer, livet har budt ham, og hvordan hans livsindstilling har hjulpet ham med at få det bedste ud
af svære situationer, han ikke selv har valgt:
”Jeg havde ikke regnet med at skulle stille op i ’Formel Kørestol’, men jeg kører altid min chance.”
Med den indstilling kæmpede han sig tilbage som vinder af Danish Touringcar Championship blot tre år efter sin livsforandrende MC ulykke i 1999. Og med den indstilling blev han i stand til at vinke farvel til hustru og ambulancefolk derhjemme kort før fødslen af sine tvillinger for så at tage imod ambulancen på hospitalet. Præstationen klarede han i en handicapvenlig varevogn.
Watt lagde ud med at kalde sig ”Danmarks gladeste mand,” og den glæde smittede af på de fremmødte. ■

Selv i de mest veldrevne forretninger er der potentialer for forbedring
Forretningsudvikling, samtænkning og optimering af eftermarkedet er nogle af de ting, du kan få hjælp til af AutoBranchen Danmark, når du skal fremtidssikre din forretning.


Af Rune Langhoff Sørensen Eftermarkeds- og klimakonsulent
Mens forandringens vinder blæser over autobranchen, overvejer mange deres forretnings fremtid. Skal man fortsætte som hidtil – eller skal der nye tiltag til for at fremtidssikre forretningen? Kan man fortsætte som nyvognsforhandler eller brugtvognsforhandler, er serviceværkstedet stort nok, eller skal man hjemtage karrosseriarbejde og lakering, hvis man ikke har det allerede eller udlicitere det, hvis man ikke tjener penge på det i dag?
Overvejelser som disse fylder med god grund hos mange i autobranchen lige nu.
Som medlem af AutoBranchen Danmark står du heldigvis ikke alene med de dilemmaer. Du kan nemlig modtage gratis sparring og rådgivning om alle de spørgsmål, hvis du henvender dig til en af vores medlemskonsulenter eller vores eftermarkedskonsulenter.
“Vi har erfaringer fra hele branchen, fordi vi både repræsenterer de store, de mellem og de små virksomheder i branchen, og vi samtidig har medlemmer inden for alle forretningsområder. Vi ser, hvad der virker og hvilke tiltag og tilgange, der kan gøre en forskel i de forskellige forretninger og er selvfølgelig klar til at sparre med alle vores med
Nyvogn?
Karrosseriarbejde?
Brugtvogn?
Værksted?
lemmer om det, hvis de har brug for det,” siger eftermarkedschef og brugtvognsekspert Nicky Bobak.
Fortrolig snak
Han har selv gennemført massevis af branchesnakke og sparringssamtaler hos AutoBranchen Danmarks medlemmer.
“Det er klart, at ledelsen kender sin virksomhed bedst, men med en god fortrolig snak med vores konsulenter oplever de fleste alligevel, at de får nogle input og noget sparring, som de ellers ikke ville få,” siger Nicky Bobak.
“Selv i de mest veldrevne forretninger er der potentialer for forbedring. Nogle gange kan små justeringer gøre en stor forskel,” lyder hans erfaring.
Udover fokus på selve forretningen og dens retning, kan samtalerne også fokusere på eksempelvis opbygning af
kundeloyalitet, håndtering af kundedata og markedsføringsindsatser, nævner Nicky Bobak.
“Mange er i årevis blevet styret af, hvordan importører ønskede man greb det an eller hvordan det enkelte bilmærke helst så, man løste opgaven, men vi ser, at flere og flere også giver sig i kast med andre og mere selvstændige initiativer for at udvide både kundekontakten og øge sin forretnings synlighed,” siger Nicky Bobak.
Eftermarkedet er blevet vigtigere
Det hænger sammen med den øgede forretningsmæssige vigtighed, som efter markedet har i mange forretninger. Det har i mange år været et underprioriteret område hos mange bilforhandlere, hvor fokus har været på at sælge bilerne i stedet for at udvikle servicedelen og tilbuddene på eftermarkedet.
Her gælder det eksempelvis om at have styr på lånebilerne og sikre fakturering af de mange små udgifter, der opstår omkring dem. Det gælder om at have struktur på indskrivningen og sikre bedre forberedelse her, ligesom man skal gøre op med sig selv, hvor meget man satser på servicekontrakter. Det gælder også om at have styr på den tid, der bliver forbrugt på de forskellige opgaver og hvilken indtjening, man har på forskellige områder fx garantisager, hvor betalingen ofte er dårligt.
I forhold til skadesarbejdet er det vigtigt, at skaderne vurderes ordentligt ved første besigtigelse, og der kan ofte også være potentialer gemt i at udvikle samarbejdet mellem pladesmede og mekanikere, så opgaver kan overlappe og løses i fællesskab.
Og helt generelt nævner Nicky Bobak, at mange kan blive bedre til at samtænke hele forretningen, så eftermarked og salg ikke opfattes som to forskellige siloer, men så sælgerne eksempelvis sælger de forsikringer, der sikrer indtjening på værkstedet. ■
KONTAKT
Har du brug for sparring, så kontakt en af vores konsulenter, som gerne kommer forbi:





Nicky Bobak Eftermarkedschef nbo@abdk.dk 31 39 43 16
Lars Baun Vilhelmsen Eftermarkedskonsulent
lbv@abdk.dk 53 62 11 54
Kim Quistgaard Medlemskonsulent, Sjælland kiq@abdk.dk 31 25 70 04
Klaus Schultz Medlemskonsulent, Sydjylland og Fyn kls@abdk.dk 30 62 07 26
Flemming Ransborg Medlemskonsulent, Nordjylland og Bornholm fr@abdk.dk 25 30 46 50
Tjen kassen på boksen
Få 550 kr. i provision
Gør som 400 andre bilforhandlere Autobranchen Danmark og OK har et samarbejde, så du kan tilbyde dine kunder en ladepakke, der er nem, smart og lige til at forstå. På OK.dk kan du se dine kunders fordele, og du skal bare sørge for leadet, så sørger vi for salget.
Skriv til os på bilforhandler@ok.dk, og kom hurtigt i gang.

Nyheder og korte opdateringer fra autobranchen ...
Lakmaterialepriser er blevet hævet
For første gang i et år bliver lakmaterialepriserne nu hævet. I gennemsnit er priserne blevet hævet med cirka 2,6 procent, oplyser Forsikring & Pension. Prisreguleringen fandt sted den 15. marts.
Sidste gang lakmaterialepriserne blev justeret var for et år siden, nemlig 16. marts 2023, hvor den gennemsnitlige stigning var cirka 5 procent.
I 2022 blev lakmaterialepriserne hævet to gange, hvor reguleringen begge gange i gennemsnit var på omkring 6 procent.
Novo og co. støvsuger branchen for arbejdskraft
Novo Nordisk og andre store virksomheder tilbyder så høje lønninger, at der opstår problemer flere steder i autobranchen.
En af dem, der har oplevet det, er Ove Jensen, der er direktør for Ove Jensen Biler i Hillerød.
Han har over nogle år mistet fem mekanikere til Novo Nordisk og Fujifilm, en anden milliardvirksomhed inden for biotech i området.
“Det giver os jo store problemer, fordi det er mennesker, som har store kompetencer, og som vi har brugt mange penge på at uddanne og opkvalificere,” siger Ove Jensen om de mekanikere, der er gået til de to store virksomheder.
“De bliver tilbudt arbejde på nogle vilkår og til nogle lønninger, som vi slet ikke kan matche,” siger Ove Jensen videre.
AutoBranchen Danmarks adm. direktør Gitte
Seeberg har overfor Motor Magasinet og andre medier opfordret til, at Novo Nordisk og andre store virksomheder bidrager mere til at uddanne den arbejdskraft, de har brug for.
Tillykke til Mads, Jakob, Magnus og Tobias
De bedste elever blev hyldet på DM i Skills
I april blev branchens fremtid hyldet på DM i Skills, der fandt sted i Roskilde.
“I en tid, hvor andre brancher er på jagt efter arbejdskraft i autobranchen, er det opløftende at se, hvor dygtig ungdommen er, og hvor meget de brænder for biler,” konstaterer vores eftermarkedschef Nicky Bobak.
”Vi skal være bedre til at tiltrække og fastholde arbejdskraft – og det gør vi blandt andet ved at sikre gode arbejdspladser og meningsfuldt arbejde, hvor der er tid til kvalitet og faglig stolthed,” siger han.
Stort tillykke til Mads Kryger fra Bil & Co A/S, der blev bedste karrosseritekniker og til Jakob Barslund Rasmussen fra Exolak A/S, der blev bedste autolakerer. Begge fra College360. Tillykke også til Magnus Skov Nielsen og Tobias Kjærgaard Madsen fra TECHCOLLEGE, der blev henholdsvis bedste personvognsmekaniker og lastvognsmekaniker.
Færre forbrugere fik ret i klagesager
Selvom 2023 blev et år, hvor Ankenævn for biler måtte håndtere flere klagesager end året før, så endte en større andel af sagerne med at falde ud til fordel for den involverede virksomhed – og altså ikke forbrugeren.
I alt modtog ankenævnet 639 klager mod 527 sager året før. Det er en stigning på lidt over 20 procent, men stadig et beskedent antal i forhold til markedsaktiviteten, vurderer Ankenævn for biler i sin årsberetning.
Stigningen i antallet af sager skete nemlig på baggrund af et bilmarked, der også oplevede vækst igen efter et sløjt 2022. Faktisk blev der handlet 17 procent flere nye biler i 2023 sammenlignet med året før.
Gør din forretning stærkere via vores nye netværksgrupper
AutoBranchen Danmark giver dig nu muligheden for fortrolig sparring med ligesindede brugtvognsforhandlere gennem nye netværksgrupper
Kinesiske biler stormer frem på det danske marked. Elbiler forandrer eftermarkedet. Store forhandlere konsoliderer sig, og opsagte nyvognsforhandlere retter blikket mod brugtmarkedet.
“Som bilforhandler har det aldrig været sværere at se ind i fremtiden, end det er lige nu.”
Så klar er beskeden fra Klaus Schultz, medlemskonsulent i AutoBranchen Danmark.
Når fremtiden på den ene side er blevet sværere at forudsige, end vi har været vant til, og når mange bilforhandlere på den anden side ikke har professionelle bestyrelser eller et væld af sparringspartnere, så vurderer vi i AutoBranchen Danmark, at der er opstået et behov for at etablere netværksgrupper. Og det behov ønsker vi nu at efterkomme.
I en netværksgruppe kan medlemmer uformelt, men fortroligt drøfte de udfordringer, der eksisterer i en bilforretning både i dag og på længere sigt.
På den måde skulle netværksgrupperne gerne bidrage med at skabe en dialog, hvor man kan lære af hinandens er faringer og få et bredere blik på branchens udvikling.
“Vi har selvfølgelig respekt for, at mange står i en konkurrencesituation, så det bliver ikke en snak om, hvor man køber brugte biler, men snarere et rum for at dele strategiske overvejelser og erfaringsudveksle. Det bliver med de lange briller på, men også om aktuelle problemstillinger,” siger Klaus Schultz.
Få inspiration udefra
Planen er, at der skal være 10 15 personer i hver netværksgruppe. Grupperne er tænkt som et tilbud til beslutningstagere i brugtvognshuse og vil blive fordelt ud fra geografi og virksomhedsstørrelse, så ingen har for langt til møderne, og man kan drage nytte af erfaringsudvekslingen. Møderne afholdes på skift hos netværkets virksomheder.
AutoBranchen Danmark planlægger mødedagens program og sørger for bespisning.
For at hente ny inspiration og ryste netværksgruppen sammen, kan der opstå mulighed for at tage på studieture til udlandet (mod egenbetaling).
Eksterne personer og virksomheder vil også blive inviteret ind til inspirerende indlæg om udvalgte emner på netværksgruppernes tre årlige samlinger, som forventes at vare en formiddag.

Af Christian Richter
Kommunikations- og politisk rådgiver
Hvert møde vil foruden aktuelle sager som udgangspunkt fokusere på to emner. Det kan for eksempel være emner som generationsskifte i virksomheden, der tages op:
”Ved generationsskifte skal man forholde sig til, hvor længe man skal blive siddende, eller om man måske skal forsøge at få et salg på plads i stedet,” siger Klaus Schultz og tilføjer, at man som regel kun skal forholde sig til den slags en gang i livet, og derfor kan det være guld værd at høre andres tanker og erfaringer om sådan et emne.
Det kan også være, man kan få glæde af netværksgruppen, hvis man skal forholde sig til, om man vil lade butikken vokse eller drosle ned – eller om bankernes skærpede krav til driftskapital.
Starter med testfase
“Vi starter op med to netværksgrupper for at teste idéen af og gøre os nogle erfaringer, og hvis det bliver en succes, er vi klar til at udvide med flere netværksgrupper,” siger Klaus Schultz.
I testfasen vil deltagelse i en netværksgruppe koste 2.000 kroner årligt. Hvis du er interesseret i at høre mere om netværksgrupperne, kan du kontakte medlemskonsulent Klaus Schultz. ■
Ny mulighed for vores medlemmer

Kontakt:

Klaus Schultz
Medlemskonsulent, Sydjylland og Fyn
kls@abdk.dk
30 62 07 26
Formålet med AutoBranchen Danmarks netværksgrupper er at klæde vores medlemmer bedre på til at håndtere de udfordringer og gribe de chancer, der opstår i forbindelse med branchens hastige forandring. Det vil ske gennem fortrolig dialog i lokale netværk, som med tiden kan blive etableret over hele landet.
Omstillingsparathed er nøglen til succes – men husk de gamle dyder
Mere end nogensinde gælder det om at have en forretning med fler e heste at spille på. Men det kan gøre det dyrt at være med, lyder det fra Hans-Christian Kjær, der også minder om værdien af klassiske dyder.

Siden 2. verdenskrig har N. Kjær Bilcentret i Svendborg solgt biler til kunder på det meste af Sydfyn.
Nu er forretningen på tredje generation i familiens eje, man har over 5000 faste, aktive kunder, sælger både nye og brugte biler, har et stort dækhotel, en varevognsafdeling og har netop åbnet et nyt selvstændigt skadescenter til et tocifret millionbeløb.
Men der er ikke tid til at hvile på laurbærrene, for udviklingen går hurtigt, og når bilsalget svigter, skal andre dele af forretningen være klar til at sikre indtjeningen.
“Omstillingsparathed er nøglen til succes. Det gælder i dag, og det vil gælde i endnu højere grad i fremtiden,” siger Hans Christian Kjær, der efter at have drevet forretningen sammen med sin far i en årrække i dag er indehaver og adm. direktør i N. Kjær Bilcentret, som blev grundlagt af hans farfar for over 80 år siden, og som i løbet af de sidste år er gået fra 40 til 60 medarbejdere.
Omstil med kort varsel
“Og når omstillingsparathed er forudsætningen for succes, betyder det, at

Af Rune Langhoff Sørensen Eftermarkeds- og klimakonsulent
man skal kunne omstille sin forretning med ganske kort varsel, hvis der bliver brug for det,” siger han. Og det er da også Hans Christian Kjærs ledelsesmæssige fokus, hvor han hele tiden arbejder for at udvikle nye forretningsområder, der kan sikre forretningen.
“Det betyder også, at det er dyrt at være med lige nu, for der er brug for at kunne investere i nye tiltag,” siger han.
Et eksempel er N. Kjær Bilcentrets nye skadecenter, som skal være med til at sikre indtjeningen, når bilsalget svigter, som det har gjort de seneste par år.
Man har altid haft malerværksted hos N. Kjær Bilcentret, men slet ikke i det nye omfang, hvor skadescentret står for op imod en tredjedel af virksomhedens dækningsgrad.
Hotteste trend
“Det er jo den hotteste trend lige nu at trække skadesdelen hjem i forretningen. Jeg er ovenud lykkelig for, at vi står klar med et stort skadescenter, når salget bremser,” forklarer han.
“Vi havde et par rekordår i bilsalget fra 2018 og frem, som betød, at vores

Pladeværkstedet er som hele skadescentret designet med optimering for øje og plads til udvidelse

Medarbejderne har selv været med til at designe, deres arbejdsstationer, som er mobile

Fokus er ikke bare på at optimere processerne, men også

Blanderummet i malerafdelingen


På malerværkstedet er luftkvalitet en af de højeste prioriteter og der er tænkt i optimal udsugning
på at sikre et optimalt arbejdsmiljø for medarbejderne Hans-Christian Kjær har hentet inspiration til designet af skadescentret i udlandet og har allerede haft mange interesserede besøgende – nogle helt fra Afrika.
Hans-Christian Kjær åbnede officielt skadescentret ved en stor og velbesøgt reception i april. Her ses skadescentret fra oven inden indvielsen.
mekaniske værksted skulle udvides, og så var det oplagt at satse fuldtonet på skadesdelen. På den måde har vi også forberedt os på elbilernes indtog, for selv hvis servicen går ned, så går skrammer og buler ikke af mode,” siger Hans Christian Kjær.
Og det er gået over al forventning. Der er mere at lave, end man kan nå og endnu flere står i kø til at få lavet skadesarbejdet i det nye center.
Netop forretningsudvikling og at se noget gro og vokse er da også det, der for alvor interesserer Hans Christian Kjær, fortæller han:
“Min interesse har aldrig været primært at sælge biler. Min interesse går på at
vækste en forretning. Det er det, jeg synes er superspændende.”
Det betyder dog ikke, at man skal kassere de gamle klassiske dyder, der har gjort N. Kjær Bilcentret til en succes, understreger han.
Læg
lidt til side
“Det handler om, at man hele tiden lægger lidt til side, så man er klar, hvis forandringerne kommer. Det handler om at opføre sig ordentligt over for sin kunder – og ikke kun at opføre sig ordentligt, når importøren kræver det. Og sidst men ikke mindst handler det om at holde på sine medarbejdere,” siger Hans Christian Kjær.
Og det er man lykkedes med. Dels fordi man har den grundlæggende filosofi, at man har samme respekt for Fru Jensens penge, som man har for sine egne. Og dels ved at behandle sine medarbejdere godt.
“Her hos os eksisterer mangel på arbejdskraft ikke. Vi får løbende flere ansøgninger, end vi har stillinger til. Vi ansætter børn af tidligere medarbejdere, og det viser jo, at vi gør noget rigtigt, når man generation efter generation har lyst til at arbejde her. Derfor inviterer vi også medarbejderne med hjem til fester hos Rikke og jeg privat. På den måde ser vi på det her som en stor familie. Og den slags har også stor værdi,” smiler
Hans Christian Kjær. ■
Send dine medarbejdere på efteruddannelse med tilskud
For medlemmer af ABAF – AutoBranchens ArbejdsgiverForening –er der gode muligheder for at få støtte til medarbejdernes efteruddannelse. Tilskud til efteruddannelse kan søges gennem kompetencefondene – og det er lettere, end man måske går rundt og tror.
I disse år forandres autobranchen med syvmileskridt, og meget af den viden og de metoder, der var vigtigst i går, er måske allerede i dag ved at blive erstattet af noget nyt.
Selvom de fleste anerkender, at medarbejderne bare bliver mere værdifulde, når de har den nyeste, opdaterede viden, kan kursusgebyrerne alligevel godt rive i økonomien. Her er der heldigvis hjælp at hente, fortæller sekretariatschef og advokat Louise Flyger fra AutoBranchens Arbejdsgiverforening: ”Afhængigt af, hvilken overenskomst dine medarbejdere hører under, så er der faktisk ret mange forskellige muligheder for at få både lønkompensation og refusion af deltagerbetalingen, når man vil sende sine medarbejdere på efteruddannelse”, fortæller hun. ”For det meste, er det faktisk ovenikøbet ret nemt at få tilskud. Så det er bare om at benytte sig af mulighederne”, siger hun.
Her er mulighederne:
Vognmaleroverenskomsten
Kompentenceudviklingsfonden dækker lønkompensation og deltagerbetaling.
Få overblik over tilbuddene og hvad, der gives tilskud til på pension.dk/virksomhed/uddannelse.
Ansøgning om tilskud oprettes automatisk ved tilmelding.
PensionDanmarks virksomhedsrådgivning kan hjælpe på 7012 1340 alle hverdage kl. 8 18.
Metaloverenskomsten
Efteruddannelse – max 2 uger/ medarbejder/år søges gennem kompetencefonden, som administreres af Dansk Erhverv.
Tilskud til betaling af kursusgebyr, kursusmaterialer og løntab op til 100 %. Tilskud gives dog ikke til obligatoriske kurser.

Uddannelse skal være til gavn for medarbejderens beskæftigelsesmuligheder, tilgodese virksomhedens konkurrenceevne, og være fagligt relevant i forhold til medarbejderens beskæftigelsesog uddannelsessituation, overenskomstens område samt nært beslægtede områder.
Se hvordan på danskerhverv.dk/ abaf/abaf uddannelses og kompetencefonde/dansk metal eller skriv dit spørgsmål til kompetencefondene@danskerhverv.dk.
Funktionæroverenskomsten
Ønsker I at søge om tilskud for jeres kontoransatte eller andre medarbejdere, der er omfattet af funktionæroverenskomsten mellem Dansk Erhverv Arbejdsgiver og HK, skal dette ske via kompetencefonde.dk.
Kontakt
ABAF: Louise Flyger Advokat

Tlf: 2259 3937
Mobil: 3374 6044
lfl@danskerhverv.dk
Formålet med AutoBranchens ArbejdsgiverForening er at til byde medlemmerne fuld arbejds giverservice til absolut konkurrencedygtige priser. AutoBranchens ArbejdsgiverForening anser det som sit hovedformål, at samle de virksomheder, som ikke allerede er medlem af en arbejdsgiver forening, og skabe de bedst mulige erhvervs mæssige forhold for medlemmerne.
Et glimt af fremtidens biler i Kina
De europæiske bilproducenter skal op i et helt andet gear, hvis de skal vinde det her kapløb. Det står klart efter en uges studietur i det forårsblomstrende Shanghai og Beijing.
I Elgiganten ligger Xiaomis telefon ved siden af Apples og de mange andre smartphones. Den kinesiske elektronikgigant kender vi måske ikke så godt i Danmark, men det gør de i Kina, og der er vild hype om deres produkter. På kun 3 år har de bygget en toplækker elbil. Det var da heller ikke til at komme i nærheden af den på Beijing Auto Show. Intet andet bilmærke tiltrak sig så meget opmærksomhed som Xiaomi SU7.
Bilen bliver ny dagligstue
”The internet of everything”. Fra elbiler til intelligente biler. Det er helt tydeligt, at Kina allerede er videre i den store kamp om fremtidens bilmarked. Internetgiganterne vil levere det intelligente hjem til os i fremtiden, herunder bilen. Det bliver forlængelsen af vores dagligstue. Den bliver kørende uden rat og med masser af benplads. Her kan vi slappe af, arbejde og hygge os under transport med både køle og varmeskab og store skærme til vores film og medieforbrug.
Det utrolige er, at vi ikke taler om en fjern fremtid. De selvkørende biler kører allerede i mange byer i Kina i dag. Den store udbredelse er lige om hjørnet og vil i stigende grad kunne ses i gadebilledet.
Internetgiganterne vil foran i bilkapløbet, og det er dem, industrien nu bruger som benchmark, som bilekspert og pro
gnosedirektør hos Global Data, John Zeng fortalte os, da vi mødte ham i Shanghai først på ugen. De vil forandre bilindustrien og er begyndt at smadre de traditionelle værdikæder.
Men hvordan har de kunnet gøre det så hurtigt? Den kinesiske regering satte i 2009 som mål, at Kina skulle være


Af Charlotte Brix Andersen Chef for medlemsservice, forretningsudvikling og kommunikation
ledende på elbiler. Der blev postet en masse penge i udviklingen, men der skete ikke rigtigt andet end, at der pludselig opstod en skov af lykkeriddere, som ville til at producere biler med statsstøtte i ryggen. Først efter Teslas Gigafactory i Shanghai i 2019 fik kineserne deres læremester, og herfra er udviklingen gået stærkt.
Kina producerer topkvalitet
Nu producerer de toplækre elbiler, som oser af kvalitet, design, komfort og mange skærme. Se bare på BYD, XPeng, Polestar, Volvo, Zeekr og mange andre. Der er store og små modeller, og modeller i alle prisklasser og med lang rækkevidde. De er tilmed i gang med at sætte sig på hele værdikæden mht. produktionen, batterier, transport af bilerne ud til deres markeder. Det hele blev udstillet på verdens største biludstilling, Beijing Auto Show, som åbnede i weekenden.
Hvor stiller det de europæiske bilproducenter? Svært. Ifølge John Zeng vil Kina fortsætte sin vækstrejse. Kurven er opadgående. Europa og USA vil tage et dyk, men rejse sig igen. Interessant er det, at ingen taler om japanerne eller koreanerne.
Stadig brug for fossile biler
Interessant var det også at høre, at elbilerne ikke kommer til at kunne opfylde
Charlotte til Beijing Auto Show.alle kørselsbehov i fremtiden. Der vil stadig være brug for de fossile biler i for eksempel de koldere egne, og her vil de europæiske brands som Mercedes Benz, BMW og VW stadig være meget relevante.
Data er omdrejningspunktet for den store bekvemmelighed, som bilerne vil levere. Det er bare at bygge ovenpå alt det digitale, som allerede er der i dag. Kina er ekstremt digitaliseret. Alle steder betales med Alipay eller WeChat. E mail virker helt oldnordisk at bruge. De fleste dialoger med restauranter, samarbejdspartnere, hoteller og andre virksomheder foregår i WeChat. Forbrugerne er ikke bange for at afgive deres data. De accepterer det for at kunne få bekvemmelighed og hurtige dialoger. Vildt var det, da en af turens deltagere mistede sin telefon i taxaen i Beijing. Inden for et døgn blev den fundet og afleveret tilbage – i en by med knap 22 millioner indbyggere. Imponerende.
Interessant var det også at høre, at kineserne vil eje deres egne biler i fremtiden, og ikke leje dem. Bilen bliver integreret med hjemmet, og bilen er et vigtigt statussymbol.
De traditionelle producenter får det svært
De store spillere på markedet i dag vil blive udfordret i fremtiden. Det gælder også de kinesiske mærker som BYD, Xpeng og Polestar, som anses for at blive bygget på den mere traditionelle måde. Benchmark er blevet flyttet til internetgiganterne, som vil levere de selvkørende biler.
Det er svært at konkurrere med Kina på hastighed og masseproduktion. Op igennem 80’erne og 90’erne gjorde kineserne alt, hvad de kunne for at kopiere produkter fra Vesten. Nu kan de selv, og på AI er der et område, hvor man står lige ved start stregen. Kapløbet er i gang for at komme først med de rigtige AI løsninger til bilerne og andre industrier. I Kinas Silicon Valley Zhangjiang Science City i Shanghai
– som vi også besøgte, hørte vi om ambitionerne og de mange mennesker, der arbejder med at indfri den kinesiske regerings mål.
Kina vil vinde
De vil vinde det her kapløb. Det er tydeligt at mærke efter bare en uge i Kina, hvor der har været drøn på møder og samtaler. Vi skal tage os gevaldigt sammen i Europa, hvis vi skal hamle op med kineserne. Det er lovgivningen, der kommer til at sætte begrænsning for bilerne på det europæiske marked. Pris, kvalitet, design, skærme og detaljer fungerer til fulde. ■

Til september tilbyder AutoBranchen Danmark, sammen med China Experience, medlemmerne at komme med på næste studietur til Kina.
Er du blevet nysgerrig, så kontakt mig hurtigst muligt på telefon 31 36 94 00 eller email cba@abdk.dk


Marcin Stefanski, Exolak, starter en debat om lakererens rolle som underleverandør. På eftermarked.dk kan du læse andre indspark i debatten og se, hvor mange der deler hans tilgang.

Lakerer med en drøm:
Vil selv forhandle sine timepriser
Det er uholdbart, at lakererne som underleverandører ikke selv forhandler deres timepriser, lyder det fra stor lakeringskæde, der ønsker selv at forhandle vilkår.

Af Rune Langhoff Sørensen Eftermarkeds- og klimakonsulent
Marcin Stefanski er i løbet af de sidste 18 år gået fra at have et lille malerværksted med én ansat foruden ham selv til, at hans lakeringsvirksomhed Exolak i dag har afdelinger i Viborg, Randers, Ringkøbing, Struer og Aalborg, har 70 ansatte og en omsætning på over 70 millioner kroner inden for både autolakering og industrilakering.
Samtidig har han høstet anerkendelse som blandt andet gazelle virksomhed, er senest blev kåret som årets erhvervsleder i Viborg og har en vækststrategi, der skal sikre tre nye jyske opkøb om året fra 2025 og frem.
“Men vi vil hellere have 10 eller 20 gode lokationer end 100 dårlige,” siger han.
Der har med andre ord været fuld gang i udviklingen for Exolak, men når Marcin Stefanski ser på lakerernes placering i branchen, er der brug for en tilsvarende udvikling, mener han.
“Det er desværre tydeligt, at nogle andre har forhandlet priser for os i 20
år,” siger han med henvisning til, at langt de fleste lakerere får forhandlet timepriser for skadesarbejde for forsikringsselskaberne gennem pladeværkstederne.
Endt uden reel medbestemmelse
“Vores timepriser er i dag for lave. Vi gik ind i den her branche, fordi vi gerne ville være selvstændige og herrer i eget hus, men vi er endt uden reel medbestemmelse på et afgørende parameter. Det hænger ikke sammen,” siger Marcin Stefanski.
Det var ikke det, han drømte om, da han fandt ud af, at han ville være autolakerer og på sin knallert kørte rundt til alle seks autolakererier i Viborg for at få en læreplads og faktisk endte med at få tilbudt en plads hvert eneste sted.
Men det er nu engang realiteterne i skadesbranchen i dag. Han bruger i dag derfor meget af sin tid på at have kontakt til alle de kunder, der forhandler med forsikringsselskaberne på hans
vegne. “Jeg har konstant dialog med 60 forskellige, og det er enormt tidskrævende.”
Derfor er hans indstilling da også klar: Kun et spørgsmål om tid
“For mig at se er det ikke et spørgsmål om, hvorvidt vi som lakerere selv skal forhandle direkte med forsikringsselskaberne; det er kun et spørgsmål om, hvornår vi kommer til det,” siger han.
“I de sidste mange år har vi sagt, “det ændrer sig til det bedre lige om lidt”, men vi kommer ingen vegne.”
Og fordi han ikke kan forestille sig at lave andet, kæmper Marcin Stefanski derfor for sin branche og sin forretning, som han betegner som sit fjerde barn. En forretning, der har vækstet mere end det sædvanlige, og som med egne ord er baseret på købmandskab, lysten til at udvikle, evnen til at se sine begrænsninger og som altid har en overkapacitet på det administrative, så der kan udvides og købes op.
“Vi skal som branche have fundet
til at sige

er for
Og den kamp for branchen, som Marcin Stefanski blandt andet engagerer sig i som medlem af bestyrelsen i AutoBranchen Danmark, handler også om samarbejdet med forsikringsselskaberne, som bærer en stor del af ansvaret for situationen i dag, mener Stefanski. I og med halvdelen af hans forretning er industrilakering, ved han, hvordan samarbejdet med andre kunder end forsikringsselskaberne kan være. Og forskellen er til at tage og føle på:
“Fra eksempelvis de store produktionsvirksomheder, som vi industrilakerer for, møder man kun ordentlighed. De ringer selv og spørger, om det ikke snart er tid til at timeprisregulering,” fortæller han. De tager ESG alvorligt – og tager andre hensyn end de rent økonomiske, lyder det.
Kan ikke blive ved med at gå
Omvendt bliver både pladesmede og lakerere ofte presset af forsikringsselskaberne. Mange forlader derfor branchen til fordel for andre virksomheder, hvor vilkårene er bedre og lønnen højere. Derfor kan den nuværende situation ikke blive ved med at gå, siger han.
“Vi skal gøre branchen attraktiv for flere. Det skal være muligt at drive en god forretning, hvis man arbejder for det.”
“Vi skal som branche have fundet modet til at sige nej, hvis vilkårene er for dårlige. Vi har værdi. Vi må gerne sige fra,” lyder opfordringen fra Marcin Stefanski. Og netop den respekt, som Stefanski efterlyser, forsøger han selv at have som et omdrejningspunkt i sin egen forretning.
Det gælder i forhold til sine ansatte, hvor kemi er afgørende og hvor strukturen er flad. “Vi vinder sammen, og vi taber sammen. Det er filosofien,” siger han. Og det gælder, når han køber op. “Man skal have respekt for de lokalområder og de forretninger, man skal arbejde i.”
“Jeg satte ud med målet om at skabe en fin forretning, hvor folk gerne vil have lakeret deres bil og hvor medarbejderne trives. Og det er vi lykkedes med, for selv når folk siger op, kommer de ofte tilbage inden for et år,” siger han.
Det er med andre ord gået Marcin Stefanski godt. Men det er langt fra slut endnu. Hverken med at kæmpe for sin branche eller med at udvide og styrke forretningen. ■
Kursuskalenderen
Vi planlægger hele tiden nye kurser, events og webinarer, som kan være til gavn og glæde for jer som medlemmer af AutoBranchen Danmark.
Alle afholdte webinarer bliver lagt op på hjemmesiden autobranchendanmark.dk, så hvis der er et emne, du gik glip af, eller du gerne vil se et webinar igennem igen, kan du altid finde det under ”Kurser & events”, hvor de ligger nederst på siden.
Du kan finde flere events, information om tilmelding og andre praktiske oplysninger på vores hjemmeside under ”Kurser & events” Følg også med i vores onsdagsnyhedsbrev ”Kursusnyt”.
8. til 15. sept.

Medlemsrejse:
Studietur til Kina.
Kom helt tæt på elbilsudviklingen i Kina
17. sept.

Webinar:
Jura med ABAF.
Praktisk håndtering af opsigelser
8. oktober

Webinar: Jura i praksis.
Inkasso. Hvordan skal jeg forholde mig?
24. oktober

Netværksmøde, vest: Leasing-branchedag.
En dag med inspiration og relevante emner
26. sept.

Årets tilløbsstykke: Årsdag i Remisen Brande.
Gitte Seeberg, ABDK
Jeppe Bruus, Skatteminister
Ninette Pilegaard, DTU
Jacob Skjærris, SAKUI
Jørgen Rasmussen, Motorstyrelsen
Bo Jakobsen, Santander
David Guldager, Tech ekspert
Dennis Ritter, konferencier
Alle er meget velkomne.
Deltagelse er gratis.
Tilmeld dig allerede nu.

Kritik af Autoflex:
Hårdt slag mod økonomien hos både autogenbrugere og værksteder
Hvis brugen af brugte dele skal udbredes, skal det ikke være en dårlig forretning for både autogenbrugere og værksteder, lyder kritikken af Autoflex.
Brugen af brugte reservedele er et fokusområde for de fleste forsikringsselskaber. Og ud fra et miljø og klimamæssigt synspunkt giver det ofte også udmærket mening, men brugen af brugte reservedele må ikke udhule en i forvejen sårbar økonomi på landets værksteder, mener AutoBranchen Danmark.
En af de ting, der bør justeres, er, at forsikringsselskaberne bør betale for de fragtomkostninger, der er forbundet med at sende en reservedel fra autogenbrugeren til det værksted, som forsikringsselskabet har pålagt at bruge
delen, siger Nicky Bobak, eftermarkedschef i AutoBranchen Danmark.
“Det krav, der er om at bruge brugte dele og købe dem gennem et rigidt system som Autoflex betyder, at økonomien bliver endnu mere presset. Forsikringsselskaberne tænker ikke over – eller er ligeglade med – de konsekvenser, som Autoflex og brugen af brugte dele har for branchen,” siger Nicky Bobak, der derfor mener, at Autoflex bør laves om.
“Det er forsikringsselskabet, der vinder på brugen af brugte dele, så det bør også være dem, der betaler den pris,
Forsikringsselskaberne bør betale for de fragtomkostninger, der er forbundet med at sende en reservedel fra autogenbrugeren til det værksted, som forsikringsselskabet har pålagt at bruge delen.


Af Rune Langhoff Sørensen Eftermarkeds- og klimakonsulent
det koster at bruge dem,” siger Nicky Bobak.
Det gælder i forhold til fragten fra autogenbrugeren, men det gælder i øvrigt også i forhold til det øgede tidsforbrug, der ofte er ved brugte dele.
Samtidig advarer AutoBranchen Danmark om, at man som værksted skal huske at gøre autogenbrugeren opmærksom på, at man køber en given del gennem Autoflex. Ellers risikerer man, som flere medlemmer har oplevet, at autogenbrugeren sender regningen for fragt videre til værkstedet.
”Hvis ikke man udtrykkeligt gør autogenbrugeren opmærksom på, at man køber delen gennem Autoflex, kommer man ofte selv til at betale for fragten, så det skal man huske,” siger Jørgen Petersen, forsikringskonsulent og Autotaks support hos AutoBranchen Danmark.
AutoBranchen Danmark har tidligere også kritiseret, at Autoflex sidestiller brugte dele og kopidele, når de set fra et kvalitetsmæssigt og klima og miljømæssigt perspektiv dårligt kan sammenlignes. ■
Tre aftaler der optimerer din forretning
Du henter dine nye sko i slikbutikken, pizzeriaet sælger køkkenudstyr og i tøjbutikken mødes du med vennerne over en café latte. Vi er efterhånden blevet vant til, at mange butikker udvider deres udbud af produkter og ydelser et godt stykke ud over kerneforretningen. Sådan er det også for mange bilforretninger, hvor nogle år med svære tider har været med til at sætte fokus på indtjeningsmulighederne på eftermarkedet. Samtidig har mange forretninger helt generelt fået et skarpere øje for at optimere og effektivi
sere i en tid, hvor salgskurverne ikke automatisk peger opad: Der skal være styr på alt fra de små udgifter, der let bliver glemt i hverdagen, nye salgsplatforme skal testes og der skal være tjek på lånebilerne.
Som medlem af AutoBranchen Danmark stiller vi gennem fordelsaftalerne med de vigtigste samarbejdspartnere for branchen, en række muligheder til rådighed, der kan bidrage til at optimere din forretning.
Tracelink sparer arbejdstid på lakskadecenteret
Tracelink er et softwaresystem til kvalitetsstyring, produktionsstyring og lagerstyring. En af de medlemmer af AutoBranchen Danmark, der er glade for at bruge Tracelink, er Lakskadecentret i Greve et stort malerværksted med 14 ansatte og yderligere tre ansatte i en undervognsafdeling. Her bliver Tracelink blandt andet brugt til at følge processerne på de forskellige skader – og har ikke mindst sparet både tid og penge:
“Jeg er superlykkelig over, at vi har Tracelink. Det gør vores arbejde meget lettere, og vi sparer enormt meget tid,” siger Kirsten Elvekjær, der er administrator på Lakskadecentret og har brugt Tracelink i cirka fem år. “Det giver et super godt overblik og er nemt og enkelt at bruge, så det er helt klart det bedste system, jeg har haft,” siger hun videre.
Samtidig bruger Lakskadecentret også Tracelink som en oversigt, så de ansatte ved, hvad de skal gå i gang med, når de møder kl. 6 om morgenen. “Jeg kan så følge med i, hvornår bilerne er færdige, og sende en faktura med et enkelt klik,” siger Kirsten Elvekjær. “Jeg tror, jeg sparer halvdelen af den tid, jeg brugte før,” lyder buddet fra Kirsten Elvekjær. I dag bruger Kirsten Elvekjær maksimalt kun 1,5 dage om ugen på at lave fakturaer og løn til 17 ansatte, fordi Tracelink har hjulpet Lakskadecentret til nogle meget nemmere processer.












RentLog
Mange bilforhandlere har biler stående, som ikke bliver brugt ret meget, og som de derfor gerne vil udleje i kortere eller længere tid. RentLog er softwaren til at gøre det. Den digitale løsning RentLog hjælper ikke bare med at holde styr på både låne og lejebiler, men kan også håndtere skader og holde styr på CO2 regnskabet. Hos Toyota Louis Lund har det skabt et helt nyt overblik og nemmere håndtering.
Direktør Anja Kjeldahl fra RentLog har selv været ansat hos en forhandler, hvor alt fra selve udlejningen til kopierne af kørekort blev håndteret manuelt. Netop derfor forstår hun og resten af holdet bag RentLog behovet for et system, der let kan give bilforretningerne et overblik over enhver ændring i deres bilflåde.
Hun forklarer, at RentLog har funktioner, som omfatter alle dele af processen fra booking over klargøring til den endelige fakturering. Det digitale system gør, at det er nemt at holde styr på underskrift af både lejekontrakt og vanvidskørsel, hvor mange kilometer en kunde har kørt, om der er brug for forlængelse af en lejekontrakt eller om bilen har fået skader. Systemet taler sammen med de andre systemer, bilforretninger typisk bruger, hvilket betyder, at processerne glider nemt og dobbelt tastearbejde undgås. Samtidig er der en vigtig gevinst i, at der er helt styr på GDPR.
”Før skrev man måske på en lap papir hvor mange kilometer, der var kørt, når kunden kom tilbage, og så skulle man bagefter taste ind på sit system. Det betød jo, at der let kunne ske fejl, også fordi, der kan være mange hænder involveret – en der booker, ind der tager imod og en der udleverer. Når man først har lavet systemet, lyder det meget simpelt, men det er bare meget effektivt”, fortæller Anja Kjeldahl.
Hos Toyota Louis Lund giver eftermarkedschef Lars Hansen hende ret.
”Vi er rigtig glade for det her system”, fortæller han og forklarer, at de hos Toyota Louis Lund både bruger systemet til deres lånebiler og til at styre udlejning. Baggrunden for at vælge systemet, som de har haft i omkring halvandet år, var et behov for bedre overblik over overkørte kilometer, men også for en lettere håndtering af værkstedsfakturaer og langtidsudlejninger.



Ny salgsplatform hos AUTOproff
AUTOproff lancerede i foråret 2024 løsningen B2B Marketplace, der tilføjer en ekstra salgsmulighed – og et virtuelt lager – for de brugte biler, der ellers står lidt for længe på lageret. Frem til den 30. juni er det gratis for forhandlere at annoncere på den nye platform.
”Det er som regel ikke fordi, der er noget i vejen med bilen, men hvis den først begynder at vise tegn på ”ligge pest”, så bliver det bare svært at få sine penge hjem. Kunderne begynder at tænke, at der er noget i vejen med den, og så står den bare og fylder op”.
Sådan fortæller nordisk direktør Kenneth Vestergaard fra AUTOproff om den digitale handelsplatforms nyeste skud på bilsalgs stammen, B2B Marketplace. Den nye handelsløsning er, som navnet siger, rettet mod B2B markedet. Løsningen gik i luften den 12. marts og helt frem til den 30. juni er det gratis at annoncere på platformen for brugtvognsforhandlere, der vil prøve den af. Med løsningen kan en bil, der har stået til salg på Bilbasen lidt for længe, sættes til salg på B2B Marketplace, der er en lukket portal – måske til en billigere pris – og dermed blive solgt hurtigere. Konceptet følger i store træk det velkendte AUTOproff koncept. Bilerne annonceres på platformen, og både sælger og køber er sikret deres penge ved hjælp af den særlige betalingsløsning, der reserverer pengene på en sikret konto, indtil alle aftaler er på plads. Også transport af bilen, dokumenthåndtering og hjælp ved tvister, er inkluderet.















