

Årsberetning 23/24
Om AutoBranchen Danmark
AutoBranchen Danmark er en brancheorganisation med ca. 1200 medlemmer, som er nyvognsforhandlere, brugtvognsforhandlere, leasingselskaber, værksteder og autolakerere. Vi er samtidig en interesseorganisation, som varetager medlemmernes interesser over for politikere og myndigheder.
I organisationen er vi 20 medarbejdere, som dagligt leverer juridisk rådgivning, forretningssparring, eftermarkedsrådgivning, kurser, events og meget andet til medlemmer i hele landet.
Redaktion:
Chef for medlemsservice, forretningsudvikling og kommunikation Charlotte Brix Andersen.
Eftermarkeds- og klimakonsulent Rune Langhoff Sørensen.
Kommunikationskonsulent Rebekka Johanne Knudsen.
Grafiker og marketingkoordinator Lene Søbo.
Udgivelse:
Maj 2024.
Redaktionen afsluttet 15. april 2024.
Billeder:
AutoBranchen Danmark og private.
Oplag:
100 ex.
Trykt på miljømærket papir.
Forandring er blevet vores følgesvend
Forandring er ikke længere noget, der sker en gang ude i fremtiden. Det sker hver eneste dag i autobranchen. Året rundt.
Samfundet generelt er under forandring, og aktuelt er det kunstig intelligens, der vinder frem, men vores branche er også i særlig grad ramt af forandringens tiltagende kraftige vinde. Hvad end man køber biler op, sælger dem brugt, reparerer skader, yder service, eller udelukkende leaser biler, er forretningsmodellerne i disse år i opbrud.
Forhandlere bliver opsagt, forretninger bliver slået sammen eller købt op, og andre går fra at være nyvognsforhandler til at sælge brugte biler. Nye bilmærker vinder frem og udfordrer hæderkronede mærkers dominans; den ene dag stiger salgspriserne kraftigt, og den næste dag er der priskrig og fald over hele linjen. Eftermarkedet er et helt kapitel for sig, hvor skaderne ændrer sig, og reparation og service sker på nye måder. Endelig har danskerne for alvor taget elbilerne til sig, hvilket stiller nye krav til både branche og medarbejdere.
En ting, der aldrig går af mode, er dog godt gammeldags købmandskab, og det har branchen heldigvis masser af. Trods høje renteudgifter, mangel på arbejdskraft, dyre energiregninger, tøvende forbrugere og en stribe andre udfordringer, klarer branchen sig samlet set godt. Det kan vi være stolte af.
Der er dog ingen tid til at hvile på laurbærrene, for intet tyder på, at det marked i opbrud, som vi har set de seneste år, vil blive mere stabilt. Evig forandring er blevet den nye normal.
Den, der raster, ruster, skrev grønlandsfareren Knud Rasmussen engang. Rust kommer vi ikke til at frygte i autobranchen, for her er fart over feltet.
Der er ny EUregulering på vej for at sikre bæredygtighed i den bredeste forstand, og forsikringsselskabernes pres på eftermarkedet kan heller ikke

ventes at blive mindre. Netop derfor er jeg også godt tilfreds med, at AutoBranchen Danmark på begge områder går forrest.
Vi har med vores gratis ESGløsning løftet en stor del af den opgave, som medlemmerne vil få med at skulle leve op til bæredygtighedsrapportering inden for natur, klima, social ansvarlighed og ledelse. Vi har med vores kamp for fair afregning til skadesbranchen ladet forsikringsselskaberne forstå, at det er slut med at træde værksteder og lakerere under fode. Vi er ikke i mål endnu, men vi er godt i gang.
Samtidig er jeg glad for at se, hvor populære de mange fordelsaftaler, som vi tilbyder jer medlemmer, er. Vores fordelskatalog rummer løsninger til alle dele af en bilforretning, og det giver gevinst på jeres bundlinjer, jo mere I bruger dem. Det er winwin.
Til slut er jeg stolt over at kunne sige, at AutoBranchen Danmark står godt rustet til de forandringer, som branchen går igennem. Vi har en sund, veldrevet forening, der er klar til fortsat at kunne hjælpe branchen med både de langsigtede strategiske overvejelser og alle de mindre ting, der opstår fra dag til dag i en bilforretning, på et værksted, på et autolakereri eller i en leasingvirksomhed.
Det viser sig også ved, at vi trods branchens konsolideringer endnu en gang er gået frem i antallet af medlemmer. Så stor tak til alle jer medlemmer. Både nye som gamle. Jeg vil endelig også gerne takke alle AutoBranchen Danmarks medarbejdere og samarbejdspartnere for den indsats, der i årets løb er gjort for den branche, som vi er fælles om at have vores hverdag i. Det er meget værdsat.

HansJørgen Jørgensen
Bestyrelsesformand i AutoBranchen Danmark












Vi er hele branchens organisation
En af mine hovedpointer i min tale på vores årsdag i fjor var, at AutoBranchen Danmark er hele branchens organisation. Vi er ikke kun for nyvognsforhandlere, vi er ikke kun for brugtvognsforhandlere, vi er ikke kun for lakerere, vi er ikke kun for vores værksteder, vi er ikke kun for leasingselskaber.
Vi er organisationen, der favner hele branchen.
For ligesom gamle skel i disse år bliver brudt ned, ligesom flere og flere udvider forretningen til nye områder og tilbyder nye services, så er der brug for en organisation som vores, der repræsenterer autobranchen fra a til z og ikke kun har snævre interesser.
Vi repræsenterer over 1200 forskellige virksomheder i autobranchen. Det er milliarder i omsætning. Det er millioner af kunder. Det er tusindvis af services. Det er forskellige forretningsformer, det er forskellige håndværk, og det er forskellige kompetencer.
Alle sammen med det fælles formål: At holde danskerne godt kørende. Og få en sund og holdbar forretning ud af det.
Som vores bestyrelsesformand HansJørgen
Jørgensen skriver her i årsberetningen er vores branche i hastig forandring, og det er AutoBranchen
Danmark derfor også. Vi tilpasser og udvikler hele tiden de medlemstilbud og ydelser, som vi stiller til rådighed for jer medlemmer.
Det gælder selvfølgelig vores juridiske rådgivning, som vi har skruet op for i det forgangne år, men det gælder også vores tekniske rådgivning, vores politiske interesse varetagelse, vores vidensdeling, vores fordelskatalog og vores medlemsarrangementer, kurser og netværksmuligheder.
Eksempelvis arrangerer vi i år flere studieture til udlandet, vi har etableret et nyt netværk for forhandlere, vi lægger pres på for at få afskaffet reparationsgrænsen, vi holder forsikringsselskaberne

i ørerne, når de presser skadesbranchen, og vi står op mod importører og bilproducenter, når de farer hårdt frem.
Det er der i den grad brug for. For branchen presses i disse år fra alle sider.
Jeg har i otte år været administrerende direktør for AutoBranchen Danmark, og jeg har fra start hørt om de store forandringer, vores branche var på vej ind i. Men i løbet af de sidste år, er det som om forandringerne for alvor er begyndt at vise sig. Nu er det alvor.
Det kræver mere af os alle sammen. Hvis vi fortsat skal trives, og hvis vi fortsat skal være dem, der tager vare om danskernes biler. Og det skal vi.
Fra AutoBranchen Danmarks side kan jeg kun sige, at vi er klar til at hjælpe jer så godt, som vi kan, gennem de forandringer, der sker i disse år. Hvad end det gælder forretningsudvikling eller optimering af processer på værkstedet eller i malerkabinen. Hvad end det gælder omlægning af forretningen eller tiltrækning og fastholdelse af arbejdskraft. Hvad end det så gælder juridiske udfordringer og tvister med kunder eller samarbejdspartnere eller varetagelse af branchens interesser over for politikerne.
Vi er her for jer. Takket være vores mange gode samarbejdspartnere, der med fordelsaftaler sikrer jer både en bedre forretning og en bedre bundlinje. Takket være alle vores medarbejdere, der arbejder for autobranchen af i dag og ikke mindst autobranchen af i morgen. Og ikke mindst: Takket være alle jer. Så tak for det.

AUTOBRANCHEN DANMARK STØTTER MEDLEMMERNE
ABDK’s medlemsydelser

Politik

Jura

Eftermarked
Interessevaretagelse i Danmark og EU.
Dialog med ministre, politikere og embedsmænd der har indflydelse på rammer og vilkår, der gælder for branchen.
Bred juridisk rådgivning.
Assistance med fx:
forhandlerkontrakter
GDPR
skat
leasing
markedsføringsret
moms
køberet
eksport
import mv.
Fokus på hele eftermarkedsområdet.
Autotaks med telefonsupport.
Tager dialogen med forsikringsselskaberne.
KS 2000 certificering
Gå hjem møder


Medlemsservice Forretningsrådgivning
Kurser, webinarer og medlemsmøder over hele landet.
Studieture for medlemmerne.
Netværksgrupper.
Holder branchen opdateret via nyhedsbreve, hjemmeside, magasiner og sociale medier.
Udvikling af bilforretningen.
Nye indtjeningsmuligheder på eftermarkedet.
Optimering på værkstedet.

Fordelsaftaler
Gode samarbejdsaftaler med Santander Consumerbank og Gjensidige forsikring.
Fordelsaftaler der styrker salg, drift, økonomi, eftermarked, markedsføring og rådgivning.
Se listen på vores hjemmeside under ”Fordelsaftlaer”.


MAGASINET
DANMARK






























Årets aktiviteter
10. maj
Kursus i Odense: Autotaks skadesberegning.
10. maj
Branchedag for leasingselskaber i Randers
25. maj
Golf:
AutoBranchen Danmark Finans Open. Indledende runde 1: Lübker Golf & Spa
30. maj
Debatmøde i Aalborg: Hvordan styrker vi en skadesbranche i knæ?
1. juni
Golf:
AutoBranchen
Danmark Finans Open. Indledende runde 2: Simon’s Golf Club
6. juni
Generalforsamling for AutoBranchen Danmark
15. juni
Webinar: Agentmodellen
19. juni
Medlemsarrangement i samarbejde med Motorstyrelsen i Silkeborg
20. juni
Webinar: Inkasso
22. juni
Golf:
AutoBranchen Danmark Finans Open. Semifinale: Odense Eventyr Golf
31. august
Kursus i Aalborg: Autotaks skadesberegning.
19. sept.
Golf:
AutoBranchen Danmark Finans Open. Finale i Tyrkiet
20. sept.
Kursus i Roskilde: Autotaks skadesberegning.
28. sept.
AutoBranchen Danmarks årsdag i Brande
31. oktober
Webinar: Sådan gør du ved fortrydelse af et bilkøb
15. november
Webinar: Ferieloven
5. december
Kursus i Næstved: Autotaks skadesberegning.
7. december
Kursus i Kolding: Autotaks skadesberegning.
13. december
Webinar: Ny lakstarttid i Autotaks
14. december
Webinar: Inkasso
14. december
Medlemsjulearrangement om agentmodeller i Odense
24. januar
Webinar: Praktisk håndtering af sygefravær
6. februar
Greenwashing arrangement. Online
8. februar
Webinar: Intro til ESGarbejdet
15. februar
Webinar: Inkasso
29. februar
Webinar: Ny lakstarttid i Autotaks
4. marts
Medlemsarrangement i Kolding: ”Vil du udvikle din brugtvognsforretning?”
14. marts
Branchedag for leasingselskaber i Ringsted
10. april
Kursus i Næstved: Autotaks skadesberegning.
10. april
Webinar: Arbejdstidsregistrering
24. april
Kursus i Silkeborg: Autotaks skadesberegning.
6.-7. maj
Medlemsarrangement. Studietur til Gumpens Auto, Kristiansand
Bestyrelsens sammensætning
På AutoBranchen Danmarks generalforsamling den 6. juni 2023 gik Asbjørn Jensen (Bjørn Cannings Eftf.) og Lasse Jæger Jensen (Pierre.dk) af efter mange års bestyrelsesarbejde i AutoBranchen Danmark. Formand for AutoBranchen Danmark Hans-Jørgen Jørgensen takkede begge medlemmer for deres mangeårige indsats.
Det betød også, at vi kunne byde velkommen til to nye bestyrelsesmedlemmer, nemlig HansChristian Kjær fra N. Kjær Bilcentret i Svendborg, der sælger Ford, Mazda og Suzuki samt Marcin Stefanski fra autoog industrilakereriet Exolak.
Organisationens næstformand Dennis Odgaard (Byens Bilpleje) blev genvalgt. Det samme gjorde Malene HasselbalchHolm (Bilcentret A. Nielsen), Pierre Martin Iversen (Martin Iversen) og Lars Bøg (Skoda Roskilde).
På det efterfølgende konstituerende bestyrelsesmøde blev HansJørgen Jørgensen genvalgt som formand, mens Dennis Odgaard blev genvalgt som næstformand.
Note: Malene Hasselbalch-Holm udtrådte af bestyrelsen pr. 31.8.2023 og blev erstattet af suppleant Peter Hansen (Andersen & Martini).











