”Jeg har meget stor respekt for dem, der starter en autolakererforretning op i dag. De lægger mange timer for at få det til at løbe rundt” siger Tom Andersen fra OK Autolakering i Hadsund
side 8
Guide:
Her er de vigtigste nedslagspunkter i de nye retningslinjer for skadesarbejde side 6
Medlemsundersøgelse:
Se tallene: Eftermarkedets økonomiske betydning er steget markant side 11 Medlemsmagasin for AutoBranchen Danmarks medlemmer
EU: Nu er der sat en bremse på ESG-krav til virksomheder side 16
Kun for medlemmer af AutoBranchen
Danmark
Har du styr på din
virksomheds forsikringer?
Få et gratis og uforpligtende forsikringstjek
AutoBranchen Danmark samarbejder med Gjensidige om erhvervsforsikringer herunder attraktive priser og gode dækninger målrettet bilforhandlere, værksteder og autolakerier.
Særlige gode dækninger herunder:
• Forhandler/værkstedsforsikring
Dækning på op til 1 mio. kr. pr. bil i varetægt (kan forhøjes)
• Bilforsikring af låne/demobiler
Fast præmie på lånebil med nyværdi op til 600.000 kr. pr. bil
• Arbejdsskadeforsikring
• Erhvervsbygnings- & erhvervsløsøreforsikring
• Prøvenummerpladeforsikring
Dækning på op til 1 mio. kr. pr. bil i varetægt (kan forhøjes)
• Netbank & Cyberforsikring
• Sundhedsforsikringer
Ønsker du et gratis forsikringstjek?
Vi er klar til at hjælpe dig
Sjælland & Lolland-Falster: Lars Ibsen, mobil 41 77 52 30
Syd- & Vestjylland, samt Fyn: Bo Hviid Hansen, mobil 41 77 53 00
Nord- & Østjylland: Jesper Andersen, mobil 21 17 39 23
Har du en god historie?
Har du en historie eller et emne, som du synes, vi skal tage op i magasinet, så kontakt os på mail: info@abdk.dk
6
8
Indhold
Læs meget mere på eftermarked.dk
Om AutoBranchen Danmark: AutoBranchen Danmark er en brancheorganisation, som repræsenterer bilforhandlere. bilværksteder og autolakererier. Vi har ca. 1.200 medlemmer over hele landet og magasinet læses af knap 18.000 ansatte hos vores medlemmer.
Har du tjekket vores videoguides? 4 5 6 8 10
Leder: Vi kan ikke overleve uden eftermarkedet
Sådan får du størst gevinst af nye retningslinjer for skadesarbejde
Her er de vigtigste nedslagspunkter i de nye retningslinjer for skadesarbejde
Optimisme udfordres af lave timepriser og pres på håndværket
11 16 18 19
Eftermarkedets økonomiske betydning er steget markant
Nu er der sat en bremse på ESG-krav til virksomheder
Pas på – bøderne for brud på arbejdsmiljøloven er steget markant
Kursuskalenderen
Redaktør: Chef for medlemsservice, forretningsudvikling og kommunikation Charlotte Brix Andersen.
Redaktion: Eftermarkeds- og klimakonsulent Rune Langhoff Sørensen. Kommunikationskonsulent Rebekka Knudsen. Kommunikations- og politisk rådgiver Christian Richter. Grafiker og marketingkoordinator Lene Søbo.
Udgivelse: December 2025. Oplag: 1.200 ex.
Billeder: AutoBranchen Danmark, Colourbox og private.
Kontakt: AutoBranchen Danmark 33314555 Langebrogade 3 b 1411 København K info@abdk.dk autobranchendanmark.dk
Vi kan ikke overleve uden eftermarkedet
De fleste af os ved, det allerede: Eftermarkedets betydning bliver i disse år større og større de fleste steder.
Men at det er så afgørende for, om mange i branchen har overskud eller underskud, som det fremgår af AutoBranchen Danmarks nye medlemsundersøgelse, tror jeg er overraskende for de fleste.
Det er ikke desto mindre realiteterne i en verden, hvor det for mange er svært at tjene penge på selve salget af bilen.
Eftermarkedet – hvad end det så er service eller skadesarbejde – vil med andre ord være svært at komme uden om i fremtiden, hvis man vil drive en sund forretning i autobranchen. Det er her en større og større del af omsætningen kommer fra – og det er i høj grad også her, indtjeningen ligger.
Og ligesom AutoBranchen Danmark fokuserer på at gøre bilsalget mere lukrativt for forhandlerne, har det i de sidste år også været et stort fokusområde for os at sikre, at indtjeningen på eftermarkedet er fremtidssikret.
For vi kan som branche ikke overleve – og leve godt – uden eftermarkedet.
Derfor kan du – udover at dykke ned i en medlemsundersøgelse om netop eftermarkedets betydning – i dette magasin også læse om de nye retningslinjer for skadesarbejde, som vi i AutoBranchen Danmark har spillet en stor rolle i tilblivelsen af sammen med alle branchens øvrige
organisationer og forsikringsselskabernes brancheorganisation F&P.
Afregningen fra forsikringsselskaberne halter bredt set, men med retningslinjerne bliver det fastslået, hvad vi kan forvente at få betaling for. Så nu gælder det om at bruge retningslinjerne, når du er i dialog med forsikringsselskabernes taksatorer og indkøbere.
Vilkårene for skadesarbejde er også grunden til, at vi nu i dette magasin også løfter sløret for en kommende rapport, der sammenligner tilstanden i skadesbranchen herhjemme med landene omkring os. Det arbejder glæder jeg mig til at se resultatet af engang i det nye år.
I dette magasin kan du også læse en af branchens mere erfarne herrer give sit bud på lakererfagets fremtid, når vi besøger Tom Andersen fra OK Autolakering i Hadsund.
Der er også artikler om status på ESG-rapportering, om håndhævelse af arbejdsmiljøloven og om lærlingenes vilkår i branchen.
Man krummer desværre tæer, når man ser, hvordan nogle lærlinge i forskellige håndværksbrancher bliver behandlet, sådan som det har været oppe i medierne i den seneste tid.
Jeg ved godt, at der er mange lærlinge, der er rigtig glade for deres lærepladser og deres mestre, men jeg ved også, at det nogle steder kan være svært at interagere generationerne imellem, og at der af og til ryger nogle finker af panden. Det skal vi gøre op med.
Hvis vi skal sikre, at branchen også i fremtiden skal kunne tiltrække og fastholde arbejdskraft, skal vi tage godt imod vores lærlinge, og vi skal behandle hinanden godt.
Det er jeg sikker på, at I er enige i.
Adm. direktør i AutoBranchen Danmark
Sådan får du størst gevinst af nye retnings- linjer for skadesarbejde
Selvom retningslinjerne ikke er juridisk bindende, kan de alligevel gøre en forskel for din forretning og din indtjening på skadesarbejdet i hverdagen.
Det er ikke hverdagskost, at alle branchens organisationer samarbejder med forsikringsselskabernes brancheorganisation Forsikring & Pension. Men det er ikke desto mindre tilfældet med de nye retningslinjer for skadesarbejde, som blev offentliggjort tidligere på efteråret, og som vi også beskæftiger os med i dette magasin.
I AutoBranchen Danmark er vi udmærket klar over, at retningslinjerne ikke er juridisk bindende. Men de kan alligevel have stor værdi for dig og din forretning, hvis du altså gør en indsats for det.
AutoBranchen Danmark er nemlig kun gået ind i arbejdet om at opdatere retningslinjerne for skadesarbejdet, fordi F&P lovede, at retningslinjerne vil blive taget seriøst af deres medlemmer, hvilket altså vil sige alle betydende forsikringsselskaber her i landet.
Med andre ord kan forsikringsselskaberne ikke bare hælde retningslinjerne ned ad brættet, hvis du bringer dem op. Ikke uden at undergrave deres brancheorganisation og deres løfte til ikke bare AutoBranchen Danmark, men også til AUTIG, Dansk Bilbrancheråd, Danske Autogenbrugere, DI Bilbranchen, Dækbranchen Danmark, F&P, SKAD og SMV Danmark.
Det vil ikke være konsekvensløst at løbe fra sit løfte og at lægge sig ud med hele branchen. Og vi vil naturligvis gerne høre om det, hvis det skulle ske.
For at få størst mulig gevinst af retningslinjerne, er det derfor min klare anbefaling, at du bør bringe retningslinjerne op igen og igen i dit daglige samarbejde med forsikringsselskaberne.
Det gælder selvfølgelig først og fremmest, når det kommer til selve takseringen og afregningen for den enkelte skade.
For her er der masser af passager i retningslinjerne, som kan bruges i det daglige. Det gælder i forhold til tidsforbruget, når det kommer til brugte og alternative reservedele. Det gælder i forhold til betaling for håndtering af totalskader. Det gælder i forhold til retten til at oplyse kunden om reparationens karakter – og at kunne tilbyde ekstraarbejde. Og det gælder i forhold til at leve op til reparationsvejledningerne og at kundens bil skal bringes tilbage i samme stand, som før skaden skete.
På alle de områder kan retningslinjerne være med til at skabe en praksis, der er til fordel for din forretning.
Men du bør også bringe retningslinjerne op, når det kommer til at sætte ram -
merne om selve samarbejdet. Her kan jeg kun anbefale, at man får skrevet passager fra retningslinjerne direkte ind i den samarbejdsaftale, man har med de enkelte forsikringsselskaber. For så kan retningslinjerne lige pludselig blive juridisk bindende.
Så brug retningslinjerne. Test deres rækkevidde. Og få dem skrevet ind i aftaler, der gør dem juridisk bindende, hvis det er muligt. Rigtig god arbejdslyst. Og husk på, at I altid kan få tjekket jeres samarbejdsaftaler og kontraktudkast af AutoBranchen Danmarks juridi
Af Abid Khan, Juridisk chef og advokat
Her er de vigtigste nedslagspunkter i de nye retningslinjer for skadesarbejde
Der er flere nybrud i de retningslinjer for skadesarbejde, som alle branchens organisationer er blevet enige om – og som forsikringsselskaberne har nikket til.
Af Rune Langhoff Sørensen Kommunikations og klimakonsulent
I efteråret lancerede alle branchens organisationer nogle nye retningslinjer for skadesarbejdet.
Resultatet er et kompromis mellem
Autig, AutoBranchen Danmark, Dansk Bilbrancheråd, Danske Autogenbrugere, DI Bilbranchen, Dækbranchen Danmark, F&P, SKAD og SMV Danmark.
Og retningslinjerne beskæftiger sig blandt andet med, hvad man som værksted bør få betaling for, når det kommer til totalskader. Eller når det kommer til ekstra tidsforbrug ved brugen af alternative reservedele.
Og det er vigtige problemstillinger, lyder det fra AutoBranchen Danmark:
“Jeg har et håb om, at de nye retningslinjer kan blive en lille revolution, når det kommer til skadesarbejdet. Især fordi forsikringsselskaberne har nikket til retningslinjerne. Men det kræver, at retningslinjerne bliver brugt, at værkstederne er opmærksomme på dem, og at forsikringsselskaberne holder ord,” siger Nicky Bobak, eftermarkedschef i AutoBranchen Danmark, der har delta -
get i arbejdet med de nye retningslinjer, som har stået på i knap et år.
“Er retningslinjerne så helt, som vi havde drømt om i AutoBranchen Danmark?
Nej. Selvfølgelig ikke, fristes man til at sige. Det er et kompromis, som alle skulle kunne se sig selv i og bakke op om. Men der bliver gjort nogle gode fremskridt, som nu skal stå deres prøve i hverdagen ude på værkstederne,” siger Nicky Bobak videre.
De vigtigste punkter
Han fremhæver en række punkter i retningslinjerne, som han betragter, som de vigtigste:
Et punkt går på, at værkstederne har ret til at oplyse kunderne om reparationens karakter, fx at der bliver brugt alternative reservedele – og at man har ret til at tilbyde kunden tillægsydelser, der ikke dækkes af forsikringen.
“Det burde give sig selv, men det er noget, vi har oplevet problemer med indtil videre,” siger Nicky Bobak.
Et andet punkt, han fremhæver, er dette:
”Da Autotaks er vejledende, bør der ved takseringen tages højde for en eventuel påvirkning af tidsforbruget, som kan henføres til anskaffelse, anvendelse og tilpasningen af brugte reservedele.
Det er også noget, vi ved, har været årsag til utilfredshed i branchen – at man ikke har fået den betaling, man har krav på, når det kommer til brugte dele. Det bliver ikke løst her, men problemet bliver anerkendt, og der lægges op til en afregning,” siger Nicky Bobak.
Andre gode ting er, at biler nu kan sendes direkte til autogenbrugeren, hvis der ikke er tvivl om, at de er totalskadede. På den måde kan værkstederne slippe for at have dem til at fylde på pladsen.
Nicky Bobak fremhæver også, at retningslinjerne fastslår, at ”værkstedet bør kompenseres for efterfølgende arbejde i forbindelse med håndtering af den totalskadede bil, herunder klipning af nummerplade og yderligere fotografering, hvis dette foretages på forsikringsselskabets foranledning.”
“Det er noget, som i den grad er på sin plads. For der laves alt for meget gratis arbejde for forsikringsselskaberne,” siger Bobak.
Parterne bag retningslinjerne er også enige om, ”at alle reparationer skal udføres på en måde, som betyder, at bilen afleveres i samme stand, som før skaden.”
“Det er jo et helt grundlæggende princip, men det kan få betydning, fx i forhold til alternative reservedele og at reparationsvejledningerne skal følges,” siger Nicky Bobak.
AutoBranchen Danmark opfordrer til, at værkstederne sætter sig ind i retningslinjerne, deler dem med værk fører og dem, der takserer bilerne – og bruger argumenterne, når man har kontakten til forsikringsselskaberne.
“F&P har lovet, at vi kun har brugt tid på at opdatere retningslinjerne, fordi forsikringsselskaberne faktisk synes, det er noget, de vil bakke op om. Så det håber vi selvfølgelig passer,” slutter Nicky Bobak.
Retningslinjerne kan læses på AutoBranchen Danmarks hjemmeside, autobranchendanmark.dk.
Fem nedslag i retningslinjerne:
”Parterne er enige om at virke for, at disse retningslinjer gøres almindelig kendt blandt parternes medlemmer, samt at opfordre til, at disse retningslinjer efterleves med henblik på at sikre et fornuftigt samarbejde. På samme måde er parterne enige om, at alle reparationer skal udføres på en måde, som betyder, at bilen afleveres i samme stand, som før skaden.”
”Værkstedet bør kompenseres for efterfølgende arbejde i forbindelse med håndtering af den totalskadede bil, herunder klipning af nummerplade og yderligere fotografering, hvis dette foretages på forsikringsselskabets foranledning.”
“Når de brugte dele ikke overholder den oplyste stand eller kvalitet, medfører dette typisk ekstraarbejde for værkstedet i form af konkret tilretning, udfordringer omkring fragt, tilgængelighed samt evt. dialog med leverandøren, hvilket medfører længere reparationstid, herunder længere periode til lånebil.”
”Det tilstræbes at vælge færrest mulige leverandører af brugte reservedele på den enkelte skadesreparation. Dette sker for at mindske administrativt arbejde, fragt og CO2-udledning.”
“Da Autotaks er vejledende, bør der ved takseringen tages højde for en eventuel påvirkning af tidsforbruget, som kan henføres til anskaffelse, anvendelse og tilpasningen af alternative reservedele.” ■
De nye retningslinjer kan - måske blive en lille revolution for skadesarbejdet.
Optimisme udfordres af lave timepriser og pres på håndværket
Der vil være færre malerværksteder i fremtiden, frygter autolakerer Tom Andersen. Så der skal kæmpes for både bedre afregning – og plads til at dyrke håndværket.
Rune Langhoff Sørensen Kommunikations og klimakonsulent
Da Tom Andersen i år kunne fejre sit 40-års jubilæum som autolakerer, skete det uden en stor reception.
“Økonomien er stram, og der er ikke plads i budgettet til at fejre den slags,” siger han og tilføjer i stedet:
“Vi fokuserer vores kræfter på at drive forretningen.”
Og det har hans familie gjort i generationer. Tom Andersen driver nemlig OK Autolakering i Hadsund, som blev startet af hans farfar for over 75 år siden, og som foruden ham selv i dag beskæftiger tre svende, og som årligt maler mellem 1200 og 1500 skader.
En stram økonomi er Tom Andersen dog langt fra alene om. Mange autolakerere er i disse år presset på overskudsgraden, og stigende udgifter til energi eller gratis ydelser har blandt andet været medvirkende til, at der mange steder i branchen er deciderede underskud.
Af
Tom Andersen er indehaver af OK Autolakering og optimist på branchens vegne trods svære tider.
For Tom Andersen har det, uanset en branche i forandring, dog altid været vigtigt ikke bare at sikre sin egen forretning, men også at engagere sig i branchen bredt set.
Derfor har han løbende engageret sig i udviklingen af branchen, tidligere som bestyrelsesmedlem i AutoBranchen Danmark og aktuelt som aktiv i AutoBranchens Arbejdsgiverforening og i uddannelsesudvalget for autolakereruddannelsen på College360.
Og når Tom Andersen i dag skal se på autolakererfagets fremtid, er der da også både roser og torne.
På den ene side glæder han sig over den store interesse, der aktuelt er for autolakererfaget, hvor flere og flere unge søger ind på uddannelsen. Der er samtidig en række relativt nyuddannede autolakerere, der kaster sig ud i at blive selvstændige i branchen. De går til udfordringerne med krum hals og har markeret sig med visioner for fremtidens lakbranche.– og det imponerer ham:
“Jeg har meget stor respekt for dem, der starter en autolakererforretning op i dag. De lægger mange timer for at få det til at løbe rundt. Det er en svær øvelse, og man skal virkelig være grebet af det. For man skal ikke regne på sin egen timeløn til at begynde med,” siger Tom Andersen og konkluderer:
“Det er op ad bakke, men det er også givende.”
Loyale kunder sikrer lokal maler
For på den anden side er det også en svær branche, fastslår Tom Andersen.
Dels betyder konsolideringerne i forhandlerleddet, hvor bilforhandlerne bliver større og større, at der kommer et større pres på lakererne, der forventes at levere store rabatter, lyder det:
“Vi mindre lakerere har jo ikke en chance, når det kommer til de rabatter, som de store autolakerere giver,” siger han.
“Heldigvis har vi gode og loyale kunder,
der godt kan se fordelen i at have en maler i nærheden.”
Og dels er der nogle udfordringer, som er forårsaget af autolakerernes rolle som underleverandør, hvor man ikke kan forhandle på egne vegne med forsikringsselskaberne.
“Det bremser vores afregning, at vi ikke selv får lov til at forhandle vores timepriser”.
Det er i stedet overladt til værkstederne - og det er ikke altid lige nemt, siger han:
“Jeg har nogle gode kunder, der tænker på mig, når der skal forhandles, men der er også nogen, der ikke magter at forhandle, fordi det er som at slå i en dyne, når man har med forsikringsselskaberne at gøre.”
Det betyder, samlet set, at han ser en fremtid med færre lakererværksteder her i landet. Og det skyldes især én ting, siger han:
“Timepriserne er slet ikke fulgt med inflationen og prisudviklingen.”
Han har derfor også fokus på at få sine værkstedskunder til at blive endnu bedre til at taksere malerarbejdet korrekt.
En samlet set presset økonomi betyder, at det mange steder i branchen kan være svært at fremtidssikre forretningen og investere i nyt udstyr, er Tom Andersens analyse:
“Vi slasker ikke rundt med pengene. Men det er alligevel svært at sætte penge af til hensættelser og vedligehold. Det er en kombination af, at de store aktører presser branchen med høje rabatter, og at forsikringsselskaberne ikke vil betale en timepris, der er rimelig.”
Fremtiden kunne se mere lys ud – men stadig optimist
Så selvom han glæder sig over den store interesse for lakererfaget, er de økonomiske aspekter ildevarslende:
“Fremtiden kunne desværre godt se mere lys ud.”
“Min skræk er, at når jeg engang tænker på at gå på pension, så må jeg sælge bygningerne som hal og ikke som malerværksted,” siger han.
Og det kan få konsekvenser for andre end OK Autolakering:
“For så bliver der langt til den nærmeste autolakerer for både værksteder og kunder,” siger han.
Samtidig pointerer han, at det er vigtigt, at man formår at tage godt imod alle de nye autolakerere, som i disse år bliver uddannet. For på skolen har de nok de bedste faciliteter i landet. Men ude på værkstederne er der mindre tid til håndværket og de sjove opgaver, hvor man virkelig kan bruge og forfine håndværket og kæle for detaljerne, siger han.
“Det er blevet meget samlebåndsagtigt mange steder, og det kan måske skræmme de unge væk igen.”
Og det vil være en skam, for selvom der også er udfordringer, er der også meget, der blevet bedre, end det var engang:
“Man står ikke længere i en halv meter slibepapir. Der er meget bedre forhold i dag, end da jeg startede ud. Værkstederne er blevet meget bedre og udstyret også. Og vi har meget bedre værnemidler, end vi havde engang.”
Lakererfaget står med andre ord i et vadested, hvor man skal kæmpe for, at retningen i fremtiden bliver den rigtige: Man skal sikre afregningen, så der kan investeres i fremtiden og man skal fastholde tiden til det gode håndværk, så interessen for faget ikke forsvinder igen.
En svær opgave, kan det lyde som. Men som Tom Andersen siger:
“Jeg er grundlæggende optimistisk på fagets vegne.” ■
Har du tjekket vores videoguides?
Korrekt taksering er en af nøglerne til en bedre indtjening for både autolakerier og karrosseriværksteder.
På vores hjemmeside finder du en lang række videoer, der hjælper dig med konkrete råd til korrekt taksering af reparationer, der hvor vi erfaringsmæssigt ved, at der kan være problemer. Har du brug for hjælp til at finde det rigtige tillæg i Autotaks, når du opgør forsikringsskader? Skal du lige have genopfrisket en funktion? Vores videoguides hjælper dig på vej!
ftermarkedets betydning for din forretnings
agere: 81
%): Eftermarkedet
Hvad er eftermarkedets betydning for din forretnings økonomi?
t min forretning
skud i stedet for d %): Eftermarkedet
t min forretnings er endnu større, lers ville være
Eftermarkedet betyder, at min forretning giver underskud i stedet for overskud 1%
Eftermarkedet t min forretning erskud i stedet for
Ved ikke: 23 46%
Ved ikke 24%
Eftermarkedet betyder, at min forretning giver und : 1 23%
Eftermarkedet betyder, at min forretning giver ove
Eftermarkedet betyder, at min forretning giver overskud i stedet for underskud 48%
Eftermarkedet betyder, at min forretnings overskud : 27 16%
Eftermarkedet t min forretnings
d er endnu større, lers ville være
%): Ved ikke
Eftermarkedet betyder, at min forretnings overskud er endnu større, end det ellers ville være 27%
Eftermarkedets økonomiske betydning er steget markant
For næsten halvdelen gælder det, at indtjeningen fra eftermarkedet betyder overskud i stedet for underskud i forretningen, viser ny medlemsundersøgelse, der tager temperaturen på eftermarkedets betydning.
Der var en gang, hvor eftermarkedet af mange blev set som en sidegeschäft. Det primære mål med at have en bilforretning var at sælge biler – og at tjene pengene på det, lød det ofte.
Men i dag er eftermarkedet ikke bare en eftertanke. Langt fra.
Det fremgår af en medlemsundersøgelse foretaget blandt AutoBranchen
Danmarks medlemmer i oktober og november, hvor et stort flertal svarer “ja” til spørgsmålet om, hvorvidt eftermarkedets betydning for deres forretnings økonomi har ændret sig over de seneste par år.
Og når man så spørger til, hvordan betydningen har ændret sig, lyder svaret ganske entydigt, at eftermarkedet er blevet vigtigere for økonomien.
og klimakonsulent
Ingen respondenter har således svaret, at eftermarkedet betyder markant mindre for deres forretnings økonomi, men kun 10 procent svarer, at eftermarkedet betyder mindre.
Omvendt svarer hver tredje, at eftermarkedet betyder markant mere for økonomien, mens 53 procent svarer, at eftermarkedet betyder mere.
Af Rune Langhoff Sørensen Kommunikations
en del af din forretnings samlede indtjening kommer fra edet?
agere: 74 ): 0-24% ): 25-49% ): 50-74% ): 75-100%
Ved ikke
Hvor stor en del af din forretnings samlede indtjening kommer fra eftermarkedet?
Mellem 75 og 100% af indtjeningen
Ved ikke 10%
Ved ikke: 9 46%
75-100%: 13 51%
Mellem 50 og 74% af indtjeningen
“Eftermarkedet er fuldstændig afgørende for mange i autobranchen i dag. Det er simpelthen her, rigtig mange tjener pengene og sikrer overskuddet,” siger Gitte Seeberg, adm. direktør i AutoBranchen Danmark.
Mellem 0 og 24% af indtjeningen 18%
0-24%: 17 57% 25-49%: 28.38%
Mellem 25 og 49% af indtjeningen
Stor del af indtjening
Dykker man mere ned i undersøgelsen, viser det sig også, at eftermarkedets procentvise andel af overskuddet langt overgår eftermarkedets procentvise andel af omsætningen.
agere: 73
“I takt med at det er blevet sværere at tjene penge på bilsalget, betyder eftermarkedet mere. Det gælder både service og skadesarbejdet, men det gælder også andre former for mersalg,” siger hun videre.
Og den udvikling betyder også, at mange satser mere på eftermarkedet, viser undersøgelsen. 29 procent af respondenterne svarer, at de har opprioriteret eftermarkedet ved at ansætte flere, mens 45 procent svarer, at de har opprioriteret eftermarkedet med nye investeringer i fx udstyr og indretning.
du, at eftermarkedet får større betydning for din forretning generelt i ?
): Ja, lidt større
Ikke kun flødeskum på toppen
Og det er ikke kun som flødeskum på toppen, at eftermarkedet har betydning.
): Ja, større
Hele 48 procent af respondenterne svarer nemlig, at indtjeningen fra eftermarkedet betyder, at deres forretning giver overskud i stedet for underskud.
Ja, meget større
For 27 procent er svaret, at eftermarkedet betyder, at overskuddet er større, end det ellers ville være.
): Nej
Ved ikke
“Når man ser de tal, må konklusionen jo være, at mange ikke ville kunne overleve på sigt, hvis ikke det var for eftermarkedet. Det er simpelthen en hjørnesten i økonomien rigtig mange steder,” siger Gitte Seeberg.
“Det er helt klart en udvikling, jeg kan genkende. Eftermarkedet har prioritet langt uden for værkstedet, men helt ind på direktørgangene i de fleste forretninger,” siger Nicky Bobak, der er medlemschef i AutoBranchen Danmark.
Ved ikke: 8 22%
Samlet set svarer 29 procent af respondenterne, at eftermarkedet udgør mellem 50 og 100 procent af omsætningen, men 44 procent af respondenterne svarer, at over 50 procent af indtjeningen kommer fra eftermarkedet.
Der er dog også markante udfordringer ved at drive en fornuftig eftermarkedsforretning. 56 procent angiver, at mangel på arbejdskraft er en stor udfordring. Samme andel mener, at mindre service på elbiler er en stor udfordring.
Ja, lidt større betydning: 28 77%
Nej: 20 55%
Og det er altså ikke slut endnu. Hele 37 procent af respondenterne svarer, at eftermarkedet er udset til at fylde mere og mere i fremtiden. Omvendt svarer 13 procent, at eftermarkedet er udset til at fylde mindre og mindre.
Ja, meget større betydning: 6 85%
I samme boldgade svarer 71 procent af respondenterne, at de forventer, at eftermarkedet vil få større betydning for deres forretning i fremtiden, mens 21 procent forventer, at eftermarkedet ikke vil få større betydning.
“I de kommende år vil vi se den udvikling blive forstærket, for det er som bekendt svært at tjene penge på bilsalget alene,” siger Nicky Bobak.
Halvdelen af respondenterne fastslår, at dårlig afregning fra forsikringsselskaberne på skadesdelen er blandt de største udfordringer.
Ja, større betydning: 35 62%
40 procent angiver højt lønpres som en af de største udfordringer, mens 31 procent mener, det er længere garantier. 22 procent angiver færre loyale kunder som en af de største udfordringer, mens 17 procent peger på øget konkurrence fra andre værksteder.
8. Antal deltagere: 72
Hvad er de største udfordringer ved at drive en fornuftig eftermarkedsforretning i dag?
Hvad er de største udfordringer ved at drive en fornuftig eftermarkedsforretning i dag? (vælg gerne flere valgmuligheder)
40 (55.6%): Mangel på arbejdskraft
40 (55.6%): Mindre service på elbiler
Mangel på arbejdskraft
Mindre service på elbiler
Øget konkurrence fra andre værksteder
Øget konkurrence fra andre værksteder
Færre loyale kunder
Færre loyale kunder
12 (16.7%): Øget konkurrence fra andre værksteder
Manglende bilsalg udfordrer fødekæden
Manglende bilsalg udfordrer fødekæden
Dårlig afregning fra forsikringsselskaber på skadesdelen
16 (22.2%): Færre loyale kunder
25 (34.7%): Manglende bilsalg udfordrer fødekæden
36 (50.0%): Dårlig afregning fra forsikringsselskaber på skadesdelen
Dårlig afregning fra forsikringsselskaber på skade
“Selvom eftermarkedet fylder mere og mere, er det ikke en dans på roser. Her skal der også kæmpes for indtjeningen. Der skal styr på arbejdsgangene, og der skal optimeres lige fra indskrivning til mersalg,” siger Nicky Bobak.
22 (30.6%): Længere garantier
“I AutoBranchen Danmark arbejder vi selvfølgelig for, at vilkårene bliver så gode som muligt, men det handler i høj grad også om, at man som værksted selv arbejder seriøst med eftermarkedet og er god til at tiltrække og fastholde sin arbejdskraft,” siger Nicky Bobak.
29 (40.3%): Højt lønpres
8 (11.1%): Ved ikke
Længere garantier
Længere garantier
Højt lønpres
Højt lønpres
Ved ikke
Ved ikke
Han henviser til, at mange forlader branchen i utide, fordi de bliver lokket af højere løn i andre brancher, ligesom at for mange søger væk fra branchen af andre grunde.
“Og så skal vi selvfølgelig sætte vores lid til, at ungdommen vælger branchen til, for der er virkelig mangel på især pladesmede, men også mange andre funktioner,” siger han.
Du kan læse mere om medlemsundersøgelsens konklusioner på vores hjemmeside, autobranchendanmark.dk ■
kommende
for det er som bekendt svært at tjene penge på bilsalget alene, siger Nicky Bobak.
I de
år vil vi se den udvikling blive forstærket,
Kommende sammenligneligt studie om udlandet
Hvorfor får de andre betaling for lånebilerne?
Kommende analyse sammenligner skadesbranchens vilkår på tværs af landegrænser, når det kommer til blandt andet lånebiler, fragt og brugte reservedele.
Der er ingen tvivl, om at der er udfordringer nok for den danske skadesbranche. Ofte løber man panden mod muren, når det kommer til at sikre sig betaling fra alt fra brugen af brugte reservedele til fragt til og fra lakereren.
Ja, mange oplever problemer med overhovedet at få reguleret deres timepriser, og kun de allerfærreste får betaling for lånebilerne.
Samtidig er der de facto et monopol på tilbudssystemet, hvor værkstederne er tvunget til at bruge Autotaks i den udgave, som Forsikring & Pension tilbyder.
Men har de det værre i Danmark end i landene omkring os? Er der færre gratis ydelser i Sverige? Er timepriserne højere i Tyskland? Og får man bedre betaling for at bruge brugte dele i Norge?
Det søger en kommende analyse, som AutoBranchen Danmark har bestilt, at afdække.
“Vi hører jo af og til noget fra vores nabolande om, hvordan vilkårene er der. Men der er ikke et samlet billede, over de forskellige vilkår, som skadesbranchen arbejder
under. Og det synes vi, der er brug for,” siger Nicky Bobak, der er eftermarkedschef i AutoBranchen Danmark.
“Derfor har vi bestilt den her analyse, så vi får et samlet overblik over, hvordan vilkårene i Danmark adskiller sig fra vilkårene i landene omkring os,” siger han videre.
Analysen vil fokusere på fem hovedområder, nemlig lånebiler, timepriser, reservedele, fragt og tilbudssystem og sammenligne tilstanden på tværs af Danmark, Sverige, Tyskland og Norge.
“Det bliver interessant at se, hvordan vilkårene er forskellige. Særligt fordi at
mange af de samme forsikringsselskaber opererer i de forskellige lande. For det gør jo forskellene sværere at forklare,” siger Nicky Bobak.
Han regner med, at AutoBranchen Danmark vil bruge resultaterne af analysen i organisationens videre arbejde med at sikre bedre afregning for skadesbranchen.
Det bakkes op af Gitte Seeberg, adm. direktør i AutoBranchen Danmark:
“Skadesbranchens økonomi er virkelig presset, og vilkårene i Danmark er blevet forringet over en årrække. Det er en udvikling, der skal stoppes – og vendes. Så vi også i fremtiden kan have en bæredygtig skadesbranche, der leverer høj kvalitet og holder danskerne godt kørende,” siger hun.
“Vi ved fra vores europæiske kolleger, at skadesmarkedet er presset mange steder i Europa og at forsikringsselskaberne virkelig også presser mange af vores udenlandske kolleger. Men der er også afgørende forskelle i den måde, som vi har indrettet os på. Og her gælder det om at lære af de gode eksempler fra andre lande,” siger Gitte Seeberg videre.
Analysen ventes at blive færdiggjort næste år, hvorefter den vil blive offentliggjort på AutoBranchen Danmarks hjemmeside, autobranchendanmark.dk ■
Findes ”lortelærlinge” kun i byggebranchen?
I efteråret 2025 har DR sat fokus på vilkårene for de cirka 18.000 lærlinge i byggebranchen i Danmark. Historier om mobning, utilstrækkelig vejledning og dårlig praktikstart har sat fart under debatten. Det giver stof til eftertanke i vores branche.
Med dokumentarserien ”Bare en lortelærling” har DR i løbet af efteråret gravet i forholdene for lærlinge i byggebranchen. Arbejdet har resulteret i en serie på 4 afsnit, hvor både mandlige og kvindelige lærlinge på landets byggepladser kan berette om ekstremt grove tilfælde af chikane, mobning, seksuelle krænkelser – men også om regler, der gør, at virksomheder, der burde dømmes uegnede til at tage unge mennesker i praktik, alligevel går under radaren.
De trivselsmålinger, som AutoBranchen Danmark har gennemført siden 2019, viser heldigvis ikke tilsvarende problemer. Men de peger på, at der fortsat er udfordringer – særligt for kvinder i branchen. Derfor er der god grund til at bevare fokus på, hvordan virksomhederne sikrer en tryg og inkluderende kultur, understreger administrerende direktør
Gitte Seeberg. ”I 2024 burde det være helt ligegyldigt, hvilket køn du har på din arbejdsplads. Det skal vi fortsat have fokus på,” sagde hun, da de seneste resultater blev offentliggjort.
Dårlig kultur øger manglen på faglærte
Udfordringen med at tiltrække og fastholde lærlinge er velkendt. Fremskrivninger fra Finansministeriet viser, at Danmark i 2030 vil mangle omkring 70.000 faglærte, og kun seks ud af ti elever ventes at fuldføre en erhvervsuddannelse. En negativ kultur i praktikvirksomhederne kan forværre
problemet, fordi trivsel og fastholdelse hænger tæt sammen.
Derfor har AutoBranchen Danmark siden 2019 haft fokus på lærlingetrivsel – blandt andet i samarbejde med Dansk Metal. Det førte til vejledningen Respekt på værkstedet, der giver konkrete råd om god omgangstone, sprogbrug og ledelsesansvar. Samtidig har AutoBranchen Danmark gennemført årlige trivselsmålinger blandt elever på erhvervsskolerne for at følge udviklingen tæt og give skoler og virksomheder et reelt billede af lærlingenes hverdag.
Blik for kultur og kønsforskelle
Undersøgelserne viser, at lærlinge generelt trives godt i autobranchen. Men forskellene mellem mænd og kvinder er markante. I 2024 svarede 17 % af de kvindelige respondenter, at de trivedes dårligt, mens det kun gjaldt 3 % af mændene. 35 % af kvinderne havde oplevet mobning eller seksuelt krænkende adfærd – mod 15 % af mændene. Også adgangen til lærepladser er ulige. 41 % af kvinderne fortalte, at de måtte søge over 20 praktikpladser, før de fandt en virksomhed, mens kun 17 % af mændene havde samme udfordring. Dermed tyder noget på, at der stadig er behov for opmærksomhed på, at en tryg og respektfuld omgangstone, tydelige forventninger og klare politikker mod chikane er afgørende for at fastholde lærlinge og tiltrække nye – både mænd og kvinder. ■
DR’s udsendelser om lærlinges forhold bør give stof til eftertanke i alle brancher. AutoBranchen Danmark har i mange år haft fokus på trivsel blandt lærlinge.
Af Rebekka Johanne Knudsen Kommunikationskonsulent
Nu er der sat en bremse på ESG-krav til virksomheder
EuropaParlamentet har vedtaget, at kun de største virksomheder skal rapportere om ESG – og på en enklere måde. Samtidig kommer der loft på, hvor mange ESGdata de må kræve af underleverandørerne.
Først gik der vilde rygter om en ”regeltsunami” fra EU med omfattende krav om dokumentation af alle tænkelige og utænkelige aspekter af bæredygtighed, der ville skylle ind over branchen.
Rygterne fik yderligere fart, da forsikringsselskabet Tryg i efteråret 2023 udsendte et langt spørgeskema til værksteder, med komplekse spørgsmål om bæredygtighed. Det fik mange til at frygte, at selv mindre virksomheder ville blive druknet i massive mængder af dokumentationskrav. Men så blev Trump præsident i USA, og den såkaldte Draghi-rapport, der advarede om, at EU’s konkurrenceevne var helt i bund på grund af overbureaukratisering, kom ud. Det fik Europa-Parlamentet til at stille forslag om at lempe nogle af reglerne. Forslaget blev - højst overraskende – afvist ved en afstemning i oktober, men i november stemte politikerne så alligevel for at lempe på kravene.
Forenklede data-krav til de største - og loft for de små Med den nye beslutning har EuropaParlamentets medlemmer nu sagt, at det kun bør være virksomheder med i
gennemsnit over 1.750 ansatte og en årlig nettomsætning på over 450 mio. euro, der skal gennemføre ESG-rapportering.
Rapporteringsstandarderne vil desuden blive yderligere forenklet og reduceret, så de kræver færre kvalitative oplysninger, og sektorspecifik rapportering vil blive frivillig. Når det gælder AutoBranchen Danmarks medlemmer, er det mest interessante i beslutningen nok, at mindre virksomheder vil blive beskyttet mod rapporteringskrav fra deres store forretningspartnere, som ikke vil have lov til at anmode om flere oplysninger end dem, der fremgår af de frivillige standarder.
Grundlag for kreditvurdering og grønne lån
Hos AutoBranchen Danmark siger Medlemschef Nicky Bobak: ”Det er godt nyt, at der bliver skåret en luns af afrapporterings-bureaukratiet nu. Men det er vgtigt at huske på, at krav om ESG-rapportering allerede er en del af dansk lov, fordi bankerne er forpligtet til at bede om data, når de skal kreditvurdere - og at de virksomheder, der med den nye beslutning stadig skal rapportere om ESG, fortsat vil kunne kræve
data fra deres underleverandører. Derfor er det en rigtig god idé at få styr på sine ESG-data.”
Hensyn til de mindre forretninger
De danske banker har sagt, at de vil tage hensyn til de mindre virksomheder, når de beder om data, og med den nye melding fra Europa-Parlamentet får mindre virksomheder også mere ro i maven. Det bliver nemlig forbudt for de store at stille krav om at levere mere data, end det der indgår i den såkaldte frivillige standard. Og den standard opfylder de to ESG-løsninger, som AutoBranchen Danmark har været med til at udvikle.
”Vi har selv udviklet et ESG-værktøj sammen med vores fordelspartner Valified, der er skræddersyet til vores medlemmer. Og så har vi gennem længere tid været i dialog med forsikringsselskaberne om at få udviklet en ensartet spørgeramme til værksteder, sådan at man som virksomhed ikke risikerer at skulle indsende ESG-dokumentation i alt for mange forskellige varianter, bare fordi alle forsikringsselskaber vil lave deres eget system. Det er klart nu og kan tilgås gennem Autotaks,” fortæller Nicky Bobak og understreger, at begge
Af Rebekka Johanne Knudsen Kommunikationskonsulent
løsninger opfylder de krav, medlemsvirksomhederne kan blive mødt med.
Rabat til medlemmer
Siden lanceringen i 2023 har AutoBranchen Danmarks ESG-værktøj, som er en del af Valifieds platform, været gratis for medlemmer. Værktøjet indeholder både en brancheanalyse, en CO2-beregner og et it-værktøj, der gør det let at skabe en ESG-rapport, der for eksempel kan sendes til banken. Samtidig er kurser og ”kom-let-i-gang”undervisning online en del af Valifieds tilbud.
Fra 1. januar 2026 er den gratis periode slut, men AutoBranchen Danmark har forhandlet sig frem til en løsning, hvor både eksisterende og nye medlemmer kan få adgang til det skræddersyede værktøj, CO2-beregneren, support og
de mange introduktions-kurser med en attraktiv rabat.
Valifieds standardpris for deres PRO-løsninger er 4.990 kroner per år, men AutoBranchen Danmark har forhandlet en meget fordelagtig pris hjem til medlemmer.
Fælles format for forsikringsselskaberne
Sammen med blandt andre AutoBranchen Danmark og værksteder har F&P og en række forsikringsselskaber udviklet en ESG-spørgeramme, der skal gøre det overskueligt for værksteder at rapportere til forsikringsselskaberne om bæredygtighed. Løsningen blev lanceret 1. september. Der er deadline for at besvare spørgsmålene d. 31. december i år, og der er hjælp og vejledning integreret i selve spørgeskema -
et. Teknisk support er også integreret i Autotaks’ supportsystem under ”ESG”. I første omgang vil løsningen blive brugt af følgende selskaber: Tryg Forsikring, Alm. Brand Forsikring, GF Forsikring, LB Forsikring, Alka Forsikring, TJM Forsikring, FDM Forsikring, Bauta Forsikring, Runa Forsikring og Codan Forsikring.
Selskaberne behandlede i 2024 tilsammen 58,91% af alle skadesrapporter i Danmark. Hermed dækker løsningen allerede størstedelen af forsikringsbranchen, og gør det muligt for værkstederne at reducere deres besvarelsesbyrde, oplyser F&P.
“Det er positivt, at så mange af forsikringsselskaberne er med. Vi håber og forventer, at de øvrige forsikringsselskaber vil tilslutte sig løsningen,” siger Nicky Bobak. ■
Pas på – bøderne for brud på arbejdsmiljøloven er steget markant
Du ved, at dine medarbejdere skal beskyttes mod ulykker. Men vidste du, at du også kan risikere en klækkelig bøde, hvis du har glemt at lave APV? Her får du ABAFs råd til håndtering af arbejdsmiljøet – og til at undgå vilde bøder.
Bødeniveauet for overtrædelse af arbejdsmiljøloven er steget markant de seneste år, og virksomheder i autobranchen risikerer nu store sanktioner – ikke kun ved ulykker, men også hvis de ikke lever op til de mere formelle regler i loven om fx at lave APV eller etablere en arbejdsmiljøorganisation.
”Vi oplever, at mange mindre og mellemstore virksomheder ikke altid har de formelle krav helt på plads. Men det er vigtigt at forstå, at Arbejdstilsynet kan reagere – også selvom man i øvrigt har styr på sikkerheden i hverdagen,” siger Louise Flyger, advokat og sekretariatschef i AutoBranchens Arbejdsgiverforening (ABAF).
Alvorlige konsekvenser ved fejl
Ifølge arbejdsmiljølovgivningen skal alle virksomheder med ansatte udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV), som skal revideres mindst hvert tredje år. Har virksomheden flere end ni ansatte, skal der desuden etableres en arbejdsmiljøorganisation (AMO) med repræsentanter for både ledelse og medarbejdere. Det gælder uanset virksomhedens størrelse, struktur eller type.
Arbejdstilsynet kan i første omgang udstede et påbud om at bringe forholdene i orden, hvis kravene ikke er opfyldt.
Bliver påbuddet ikke fulgt, kan det føre til en bøde på 10.000 kroner.
Men seneste praksis viser, at konsekvenserne kan blive endnu større.
”Det nye er, at virksomheder, som ikke lever op til de formelle arbejdsmiljøkrav, kan miste retten til at gå straffri i tilfælde af en arbejdsulykke,” forklarer Louise Flyger.
”Selv hvis ulykken skyldes, at en medarbejder har handlet i strid med instruktionerne, kan virksomheden stadig få en bøde, hvis der fx mangler en arbejdsmiljøorganisation. Og bødeniveauet i sådanne sager er væsentligt højere.”
Instrukser
og udstyr er ikke nok
Arbejdsmiljølovgivningen bygger på, at arbejdsgiveren har et omfattende ansvar for både rammerne og kulturen omkring sikkerhed. Derfor er det ikke nok blot at have skriftlige instrukser og korrekt udstyr – de formelle rammer skal også være på plads.
”Når man har etableret en arbejdsmiljøorganisation og en opdateret APV, viser man, at man tager arbejdsmiljøet alvorligt og har styr på sine procedurer. Det kan i sidste ende være afgørende, hvis uheldet er ude,” siger Louise Flyger. Hun opfordrer virksomheder i branchen til at bruge efteråret på at gennemgå,
Af Rebekka Johanne Knudsen Kommunikationskonsulent
om kravene er opfyldt: ”Det kan være en idé at tage et serviceeftersyn af arbejdsmiljøet. Er APV’en opdateret? Har alle medarbejdere fået de nødvendige instruktioner? Det er et arbejde, der betaler sig – både i forhold til sikkerheden og økonomien.”
Har du spørgsmål om arbejdsmiljø kan du kontakte ABAF. ■
Kontakt ABAF
Louise Flyger
Chefkonsulent, advokat
Tlf: 2259 3937
Mobil: 3374 6044
lfl@danskerhverv.dk
August Grave
Juridisk konsulent
Tlf.: 4187 0838
Mobil: 3374 6788
augr@danskerhverv.dk
Om ABAF
AutoBranchens ArbejdsgiverForening samler de virksomheder, som ikke allerede er medlem af en arbejdsgiverforening og arbejder for at skabe de bedst mulige erhvervsmæssige forhold for sine medlemmer.
Kurser og events
Vi planlægger hele tiden nye kurser, events og webinarer, som kan være til gavn og glæde for jer som medlemmer af AutoBranchen Danmark.
Følg med og find flere events, information om tilmelding og andre praktiske oplysninger på vores hjemmeside under ”Kurser & events”.
Alle afholdte webinarer bliver lagt op på hjemmesiden, så hvis der er et emne, du gik glip af, eller gerne vil se igen, kan du finde det under ”Kurser & events”, hvor de ligger nederst på siden.
24. februar
Webinar med ABAF: De nye regler om løngennemsigtighed
Den bedste adapter er den du ikke har brug for
Må vi præsentere: LCS, det første Liner Cup System fra SATA – til SATA.
Der kræves ingen adapter til lakeringspistoler med QCC-tilslutning.
Fordele: Bedre tyngdepunkt, lavere vægt og lettere rengøring.
Typisk SATA: Højkvalitets partikelfri filtre, omfattende skalasystem og gennemtænkt sikkerhedslås på låget.
