Altinget Magasin januar 2022

Page 54

Politisk guide til 2022

Et nyt år truer i dansk, europæisk og international politik. Altingets fagredaktører guider til hængepartier, politiske sværdslag og bundne opgaver.

Arbejdsmarked

Arktis

Af Rikke Brøndum, redaktør, Altinget Arbejdsmarked

Af Andreas Krog, redaktør, Altinget Arktis

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard, som er retur fra barsel i december, får travlt i 2022 med svære opgaver om blandt andet forhandlinger om dagpengesatser og fuldtidsaktivering af indvandrere på kontanthjælp med nyttejob. Regeringens forslag om at skære i dagpengesatsen for dimittender er centralt, fordi det skal levere de 10.000 hænder til arbejdsmarkedet, som regeringen trak ud med Arne-pensionen. I foråret afrapporterer Pensionskommissionen. Debatten om pensionsalder kan derfor forventes at blusse op igen, når Hummelgaard skal drøfte anbefalingerne med partierne. Hummelgaard skal også følge op på Ydelses­kommissionens anbefalinger til et nyt kontanthjælpssystem, hvor regeringen endnu ikke har fremlagt sit eget udspil. Lønkomitéen, der blev nedsat efter sygeplejerskestrejken, skal afrapportere i 2022 og kan sætte Hummelgaard under pres for at finde penge til lønstigninger. Samtidig skal han finde 750 millioner kroner i besparelser på jobcentrene for at betale for Arne-pensionen. Det er også planen at lande en trepartsaftale om seksuel chikane og fortsætte drøftelserne om en arbejdsskadereform, som i mange år har ligget som en uløst opgave på skiftende beskæftigelsesministres bord.

2022 bliver året, hvor den danske regering for alvor skal vise det grønlandske og færøske landsstyre, at man vil inddrage dem mere i udenrigs- og sikkerhedspolitiske spørgsmål. Et nyt koordinationsudvalg er blevet stablet på benene med deltagelse af ministre og landsstyremedlemmer fra alle tre rigsdele. Nu skal det vise sig, om udvalget også kan gøre en forskel i praksis. Eller om Danmark fortsat vil diktere den arktiske udenrigspolitik ud fra sine egne hensyn. 2022 bliver formentlig også året, hvor kongerigets nye arktiske strategi ser dagens lys med mere end et års forsinkelse. Coronakrisen er den officielle forklaring på, at strategien er blevet forsinket. Men med til forklaringen hører også, at Grønland og Færøerne “spiller kostbare” og først vil lave deres egne udenrigspolitiske strategier. En fælles arktisk strategi er nemlig først og fremmest et dansk ønske. Og Danmark er kun en arktisk nation på grund af Grønland og Færøerne.

54

By og Bolig Af Daniel Bue Lauritzen, redaktør, Altinget By & Bolig

Boligminister Kaare Dybvad Bek tog et stort skridt imod at nå ambitionen om mere

blandede byer med plads til både rig og fattig, da regeringen i slutningen af november fandt flertal for at bruge 10 milliarder kroner på at opføre billige boliger. Det skal ske ved at oprette en ny fond, der skal understøtte alment boligbyggeri i attraktive byområder, hvor grundpriserne ellers betyder, at det er svært at bygge de billige boliger. Nu er spørgsmålet, om fonden får den effekt, som politikerne håber på. Milliarderne begynder at rulle efter årsskiftet, så det bliver højst interessant at følge, om kommunerne og aktørerne på boligmarkedet er klar til at spille med. For at sikre succes vil regeringen nu indgå samarbejdsaftaler med de største kommuner, der skal sørge for, at der opføres flere almene boliger med støtte fra den nye fond.

Børn Af Simon Lessel, redaktør, Altinget Børn

Hvor er der en voksen? Sådan lød navnet med det indbyggede spørgsmål på den forældrebevægelse, der sammen med flere politiske partier drev ambitionerne om minimumsnormeringer i landets vuggestuer og børnehaver frem. Et af de mest presserende spørgsmål, der skal besvares i 2022, kan meget vel blive: Hvor er der en pædagog? For lige som på andre velfærdsområder, oplever flere kommuner udfordringer med at ansætte tilstrækkeligt personale med pædagogfaglig baggrund – blandt andet på grund af aftalen om minimumsnormeringer. Dagsordenen er tæt knyttet sammen med de ændringer af pædagoguddannelsen, som skal forhandles i 2022. Her præsenterer regeringen nemlig sit bud på, hvordan kvaliteten på uddannelsen kan hæves. Uddannelses-­og forskningsministeren har allerede gjort det klart, at han vil investere flere penge i uddannelsen.

Civilsamfund Af Gitte Skotby-Young Ballenstedt, redaktør, Altinget Civilsamfund


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.
Altinget Magasin januar 2022 by Altinget - Issuu