Altinget Magasin januar 2022

ALTINGET MAGASIN

Politik har aldrig været vigtigere NR. 50 / JANUAR 2022 70 KR.

Året der gik i billeder De bedste politiske bøger – og én du skal undgå

00050

BK returuge 4

5 700002 103512

16.12.2021 - 26.01.2022

kr. 70,00

T E MA Grøn omstilling

Altingets redaktører guider til et nyt år Januar 2022

1

A N N O N CØ R B E TA LT I N D H O L D

AI-teknologi er regnskovens mulige redning Verdens Verdenslunger lunger––de delivsvigtige livsvigtigeregnskove regnskove––lider lideraf afakut akutåndenød, åndenød,fordi fordi afbrænding afbrændingog ogillegal illegalskovhugst skovhugstæder ædersig sigind indi itræerne træernei iet etstadigt stadigtstistigende gendetempo. tempo.Men Menmåske måskeer erder derhåb. håb.COP26-deltagerne COP26-deltagernehar harnetop netopafsat afsat milliarder milliarderaf afdollars dollarstil tilen enstorstilet storstiletindsats indsatsfor forat atredde redderegnskovene, regnskovene,og og en ensimpel simpelopfindelse opfindelsegør gørallerede alleredeen enafgørende afgørendeforskel. forskel.Den Denkombinerer kombinerer brugte brugtemobiltelefoner mobiltelefonermed medavanceret avanceretAI-teknologi, AI-teknologi,så såforskere forskereog ogskovskovvogtere vogterekan kanlytte lyttesig sigtil tilen enlysere lyserefremtid fremtidfor forverdens verdensskove skoveog ogdyreliv. dyreliv.

AfAfXukun XukunJi,Ji,Vice VicePresident Presidentfor forPublic PublicAffairs, Affairs, Communication Communicationog ogSustainability, Sustainability,Huawei HuaweiDanmark Danmark

En Enmand mandererklatret klatretop opi ietetknapt knapt80 80meter meterhøjt højttræ træi iregnregnskoven skovenpå påOsa-halvøen Osa-halvøeni iCosta CostaRicas Ricassydvestlige sydvestligehjørne. hjørne. Han Hanbefinder befindersig sigi ietetafafde debiologisk biologiskmest mestintense intenseområder områder på påjordkloden, jordkloden,hvor hvorkoncentrationen koncentrationenafafdyrearter dyrearterererenorm. enorm. I Itoppen toppenafaftræet træetsætter sætterhan hansin sinrevolutionerende revolutionerendeopfindelse opfindelse fast. fast.Den Denbestår bestårafafen enlille lillegrå gråboks, boks,en enmikrofon mikrofonog ogdet, det,der der mest mestafafalt altminder minderom omtoppen toppenafafetetpalmetræ palmetræ––blot blotmed med gråblå gråblåtynde tyndesolceller solcelleri istedet stedetfor forpalmeblade. palmeblade. Boksens Boksensformål formålereratatforhindre forhindrede detrusler, trusler,som somstort stortset set hvert hverteneste enestestykke stykkeregnskov regnskovpå påkloden klodenhar hartiltilfælles: fælles:Illegal Illegal skovfældning, skovfældning,afbrænding afbrændingog ogkrybskytteri. krybskytteri.Hvem Hvemmanden manden er, er,og oghvad hvadder derereri iboksen, boksen,vender vendervivitilbage tilbagetil. til. COP26: COP26:Afskovning Afskovningskal skalstoppes stoppessenest senesti i2030 2030 COP26 COP26--FNs FNslænge længeventede ventedeklimakonference, klimakonference,der derblev blevafafholdt holdti iGlasgow Glasgowi inovember november––var varkun kunfåfådage dagegammel, gammel,da da politiske politiskeledere lederefra fraflere flereend end140 140lande landestod stodfrem fremmed meden en fælles fællesbeslutning: beslutning:Senest Senesti iår år2030 2030skal skalafskovning afskovningog ogforforringelse ringelseafaflandområder landområderverden verdenover overvære værestoppet. stoppet. Umiddelbart Umiddelbarten engod godnyhed. nyhed.Men Mendet detererikke ikkeførste førstegang, gang, atatpolitikerne politikernehar harsat satafskovning afskovningpå påden denhelt heltstore storeklimaklimamæssige mæssigeagenda. agenda.I I2014 2014blev blevdet detunder underCOP14 COP14besluttet, besluttet,atat afskovningen afskovningenskulle skullevære værehalveret halveretsenest senesti i2020, 2020,men menden den illegale illegaleskovhugst skovhugstog ogafbrændingen afbrændingenblev blevblot blotintensiveret intensivereti i de deefterfølgende efterfølgendeår. år.Målet Måletvar varaldrig aldrigi inærheden nærhedenafafatatblive blive

opnået. opnået.Som Somen endirekte direktekonsekvens konsekvensvalgte valgteNorge Norgeatattrække trække sin sinmilliardstøtte milliardstøttetiltilbeskyttelsen beskyttelsenafafAmazonas Amazonasi iBrasilien. Brasilien. Baggrunden Baggrundenfor forpolitikernes politikernesstore storeinteresse interessei iklodens klodensskoskovområder vområderererindlysende: indlysende:Ca. Ca.80% 80%afafalle allearter arterpå påland landlever lever i ien enskov. skov.Samtidig Samtidigstår stårfældning fældningog ogafbrænding afbrændingafafskovomskovområder råderfor forgodt godtog ogvel vel12% 12%afafverdens verdenssamlede samledeudledning udledningafaf drivhusgasser. drivhusgasser. Særligt Særligtvigtige vigtigeererregnskovene, regnskovene,som somofte ofteererbeskrevet beskrevetsom som ”verdens ”verdenslunger”, lunger”,fordi fordide deabsorberer absorberercirka cirka30% 30%afafalalCO2 CO2i i verden. verden.Men Menverdens verdenslunger lungerererramt ramtafafakut akutåndenød. åndenød.I Ikloklodens densstørste størsteregnskov regnskov––Amazonas Amazonas––nåede nåedeskovrydningen skovrydningeni i 2020 2020det dethøjeste højesteniveau niveaui i12 12år. år.Hvis Hvisden denudvikling udviklingfortsætfortsætter, ter,ererverdens verdensregnskove regnskoveforsvundet forsvundeti iløbet løbetafafblot blot40 40år. år. NGO NGOog ogHuawei Huaweisamarbejder samarbejderi iregnskoven regnskoven Manden Mandeni itoppen toppenafaftræet træeti iCosta CostaRicas Ricasregnskov regnskovererTopher Topher White, White,grundlægger grundlæggerog ogdirektør direktøri inonprofitorganisationen nonprofitorganisationen Rainforest RainforestConnection Connection––i idaglig dagligtale taleRFCx. RFCx.Topher TopherWhite Whiteerer fysiker, fysiker,ingeniør ingeniørog ogopfinder, opfinder,og oghjertet hjerteti ihans hansregnskovsopregnskovsopfindelse, findelse,som sombefinder befindersig siginde indei iden dengrå gråboks boksfastgjort fastgjorttiltil træet, træet,ereren engammel, gammel,brugt brugttelefon. telefon. Opfindelsen Opfindelsenmonteres montereshelt heltoppe oppei itræernes træerneskroner, kroner,hvor hvor der derererlys lysnok noktil, til,atatsolcellerne solcellernekan kanholde holdemobiltelefonen mobiltelefonen kørende. kørende.Og Også såsender sendertelefonen telefonenellers ellerslyddata lyddatadirekte direktefra fra mikrofonen mikrofonentiltilen enCloud-enhed Cloud-enhedvia viamobilnettet. mobilnettet.24 24timer timeri i døgnet. døgnet.To Toår åri itræk. træk.Uden Udenafbrydelser. afbrydelser. Whites Whitesfavoritter favoritterereraflagte aflagteHuawei-telefoner, Huawei-telefoner,fordi fordiingeingeniøren niørenoplever, oplever,atatde deerermest mestpålidelige pålideligeog ogbedst bedstmodstår modstår de devanskelige vanskeligevejrforhold vejrforholdmed medekstreme ekstremetemperaturer, temperaturer,høj høj luftfugtighed luftfugtighedog ogvoldsomme voldsommeregnskyl. regnskyl. Vogteren Vogterenadvarer advareri irealtid realtid Topher TopherWhite Whitekalder kaldersin sinopfindelse opfindelse”Vogteren”, ”Vogteren”,og oghver hvereneeneste stevogter vogterkan kanovervåge overvågeetetområde områdepå påtre trekm2 km2skov skov––vel vel atatmærke mærkei irealtid. realtid.Lyden Lydenender endertiltilsidst sidsti ien enAI-enhed, AI-enhed,som som isolerer isolererlyde lydefra frakædesave, kædesave,motorkøretøjer motorkøretøjerog oggeværskud. geværskud.

A N N O N CØ R B E TA LT I N D H O L D

REGNSKOVEN ER VERDENS LUNGER På COP26 blev der afsat 19,2 milliarder dollars til at stoppe afskovningen senest i 2030. Fældning, afbrænding og andre indskrænkelser af verdens skove står for ca. 12 % af den samlede drivhusgasudledning. Regnskovene beskrives som ”verdens lunger”, fordi de absorberer cirka 30% af al CO2 i verden. I Amazonas nåede skovrydningen i 2020 det højeste niveau i 12 år. Hvis udviklingen fortsætter, er verdens regnskove væk i løbet af blot 40 år.

Opfanges en sådan lyd, går der automatisk alarm til parkinspektørerne, som detaljeret kan se, hvor lyden er opfanget, og derefter tage affære. Men indtrængende menneskeskabte lyde er en ting – noget andet er regnskovens eget lydtapet. Bioakustikken. Biologer verden over bruger normalt enormt meget tid og mange ressourcer på at opspore, følge og tælle forskellige dyrearter. Også her gør ”Vogteren” en forskel.

Lyddata og AI-analyser i 18 forskellige lande Ved udgangen af 2020 blev teknologien udviklet af Topher White og Huawei brugt i 22 beskyttede områder i 18 forskellige lande på tværs af 5 kontinenter. I Grækenland bruges teknologien til at opdage geværskud og beskytte vilde antiloper mod krybskytter, imens den i Irland bruges til at opfange kald fra hvaler og delfiner, så skibe, der kommer imod dem, kan ændre kurs og sejle udenom uden at forstyrre. Og i Chile bruges ”vogterne” i Nahuelbuta National Park til at forhindre krybskytter i at jagte den truede Darwins ræv.

60 år, hvis jeg selv skulle lytte igennem Et eksempel er edderkop-aberne, som er en meget vigtig brik i anstrengelserne for at bringe regnskoven i Costa Rica 19,2 milliarder dollars er et nybrud tilbage på ret køl. Edderkop-aberne spreder frø ud over hele Selvom hensigten og politikernes paroler omkring skovbeskoven og hjælper biodiversiteten på vej. Men aberne er skyttelse var nogenlunde de samme som ved COP14, var notorisk svære at finde og følge. Via AI-analyser af lyden noget alligevel forandret i Glasgow. Denne gang følger fra ”vogterne”, får forskerne nu lynhurtig besked om, hvor der nemlig en pose penge med. Helt præcis 19,2 milliarder aberne befinder sig, så de kan målrette genopretningsdollars. arbejdet i netop de områder. De 12 milliarder kommer fra en række stater, De første mange hundrede timers lydanalyse “I øjeblikket mens de resterende 7,2 milliarder dollars er de fra ”vogterne” i trækronerne blev foretaget mamest interessante, da de stammer fra en nyopnuelt af mennesker, der hjalp AI-algoritmerne indsamler jeg privat fond, som en lang række finansiemed at skelne imellem dyrelydene. Men hurtigt 200.000 datasæt, rettet rings- og pensionsselskaber står bag. Samtidig lærte AI-enheden at skelne dyr fra anden data, og endelig begyndte folkene fra RFCx at bruge og det vil tage har i alt 30 finansielle institutioner lovet, at de ikke længere vil finansiere aktiviteter, der resulHuawei Cloud AI-enheden til analysen af ly60 år, hvis jeg terer i afskovning. dene fra regnskoven. Det forøgede præcisionen Det er et regulært nybrud. Når den private med 96%. skulle lytte det og den finansielle sektor står side om side med ”I øjeblikket indsamler jeg 200.000 datasæt, igennem selv.” politikerne og staterne i kampen mod fældning og det vil tage 60 år af mit liv, hver eneste dag, af verdens træer og skove, opstår pludselig et hvis jeg skulle lytte det igennem selv. Så uden hav af nye perspektiver. Og hvis vi formår at kombinere de AI kan vi ikke fysisk analysere så store datasæt. Vi vil derefperspektiver med teknologisk nytænkning – både i dag, men ter bruge disse data til at finde de forskellige kald af dyrene, ikke mindst i fremtiden – er der rent faktisk håb for, at også og derefter bruge dataene til at give os et distributionskort vores børnebørn og oldebørn kan opleve både regnskov og over, hvor de forskellige dyr er”, forklarer Jenna Lawson fra edderkop-aber. Imperial College Londen, der befinder sig i regnskoven som Lad os støtte og hylde alle verdens Topher White’r! PDH-studerende.

A N N O N CØ R B E TA LT I N D H O L D

Grøn omstilling i OK: Vi skal respektere kundens frie valg Energiselskabet OK vil levere den energi, der til enhver tid efterspørges af kunderne. Selskabet investerer massivt i nye, grønne markeder og ser sig selv som en nøglespiller på fremtidens energimarked, fortæller topchef Jørgen Wisborg Af Rasmus Boserup, OK a.m.b.a.

Danmark er en af verdens førende grønne nationer. Et grønt foregangsland. Men vi lykkes ikke som samfund, hvis nogle få går forrest og resten står af. Hvis den grønne omstilling bliver en skillelinje mellem os og dem. Sådan lyder det fra Jørgen Wisborg, CEO i energiselskabet OK, der står midt i trans­ formationen på energimarkedet. ”OK er født ud af den danske andelsbevæ­ gelse. Vi er ejet af vores kunder. Derfor er det en bærende værdi for os, at vi respek­ terer vores kunders frie valg og retten til at vælge den energiform, der passer dem. Vi tror ikke på tvang. Vi tror på en hjæl­

”

Er vores kunder inte­ resserede i en grøn løs­ ning, står vi klar med et grønt alternativ. Vi tror ikke på tvang. Vi tror på en hjælpende hånd og god rådgivning. Jørgen Wisborg, OK

pende hånd og god rådgivning,” siger han. Foto: Ole Hartmann Schmidt

Investerer i grønne markeder OK har indtaget en nøglerolle i den grøn­

ventionel strøm. Og vi fortsætter med at

”Det skal være nemt og bekvemt for kunden.

ne omstilling i de senere år og er i dag

investere i udvikling af grønne produkter

Vores ladestandere er for alle, og som ud­

leverandør af både traditionelle energi­

de kommende år,” siger Jørgen Wisborg.

produkter og grønne energiprodukter.

gangspunkt skal kunden bare downloade vores app, og så er man i gang,” lyder det.

OK investerer i disse år et stort trecifret

Målet er det bedste ladenetværk

millionbeløb i udrulning af ladestandere.

I efteråret gik OK med sin hidtil største

Forbruger før system

På koncernniveau investeres der ligeledes

investering i e­mobilitet sammen med

Aftalen betyder, at Coop får det største

væsentligt i fx datterselskabet Kamstrup,

Coop om at skabe Danmarks bedste

ladenetværk i nær tilknytning til dag­

der er en af verdens førende virksomhe­

lade­netværk. Aftalen betyder, at OK

ligvarehandel. Samtidig bliver de byer

der inden for intelligent energimåling.

vil etablere 500 ladestandere i forbin­

og egne, som indtil nu ikke er en del af

Når det gælder boligopvarmning er OK

delse med SuperBrugsen, Kvickly,

ladeinfrastrukturen, tilgodeset. Ifølge OK

en af Danmarks førende leverandører

Dagli´Brugsen, Fakta og Coop 365 over

er det vigtigt, at omstillingen foregår i et

af varmepumper og har flere forskellige

hele landet.

tempo, hvor kunderne kan følge med.

grønne elprodukter på hylden til private

”Vi er Danmarks førende selskab i at

”Den grønne omstilling slår fejl, hvis

og til erhverv. Overfor offentlige kunder

levere energi til bilistmarkedet, og vi vil

kunderne står af. Forbrugerne er jo ikke

og erhvervskunder leverer OK biodiesel

levere det, der til enhver tid efterspørges.

én homogen gruppe, men har vidt for­

(HVO), biogas og B25+ Diesel – og natur­

Det betyder, at vi i øjeblikket investe­

skellige energibehov. Hos OK, hvor vi vel

ligvis e­mobilitet i form af ladestandere

rer massivt i e­mobilitet både i form af

har det bredeste energisortiment af alle

til virksomheder, som ønsker at gå forrest

hjemmeladebokse og ladestandere i det

virksomheder i Danmark, holder vi vores

over for medarbejdere, kunder og samar­

offentlige rum. Målet er at skabe det

kunder i hånden og hjælper dem med at

bejdspartnere.

bedste ladenetværk i Danmark, og aftalen

vælge et grønnere alternativ. Det gør vi i

”Kort sagt; er vores kunder interesserede

med Coop om etablering af ladestandere

øjenhøjde, et skridt ad gangen, så vores

i en grøn løsning, står vi klar med et

i både store og mindre byer, er et stort

kunder kan følge med og føler sig ordent­

grønt alternativ. Vi har ladestandere og

skridt i den retning,” siger Jørgen Wis­

ligt behandlet. Det er sådan, vi griber

benzinstationer. Vi har både varmepum­

borg og påpeger, at løsningen baserer sig

transformationen på energimarkedet an,”

per og oliefyr. Vi har grøn strøm og kon­

på OK’s prisvindende app:

siger OK’s topchef.

A N N O N CØ R B E TA LT I N D H O L D

OK a.m.b.a. • OK a.m.b.a. er et dansk andelsselskab • Koncernen tæller ud over moderselskabet datterselskaber som Kamstrup, EnergiData og OK Energiteknik • OK er Danmarks største tankstationskæde og investerer massivt i nye markeder, fx e-mobilitet, grøn el, miljøvenlige vaskehaller og HVO til tung transport • Desuden leverer OK rådgivning, projektering og installation af varmepumpeløsninger i alle størrelser og er Danmarks største varmepumpeleverandør • OK har tre biogasstationer og lægger tankstationer til fire af Everfuels brint-tankanlæg.

I forhold til elbiler er der fem forskellige løsninger, som indgår i OK’s udvikling, og ’Hjemmet’ og ’Arbejdspladsen’ forventes at dække 80 procent af elbilejernes fremtidige behov. Det kan allerede mærkes hos OK, der oplever stor efterspørgsel på hjemmeladebokse til private og på ladestandere i tilknytning til virksomheder som fx vist ovenfor ved Coops hovedkontor i Albertslund. Foto: Steen Knarberg/OK

A N N O N CØ R B E TA LT I N D H O L D

Sådan gør vi klimaneutral Af EKF EKF er Danmarks Eksportkredit. Vi hjælper danske virksomheder med eksport og internationalisering ved at tilbyde konkurrencedygtig finan­ siering og afdækning af risiko. EKF er allerede i dag et af verdens grønneste eksportkreditinstitutter. 70 pct. af vores forretninger er grønne. Men vi har ambitioner om mere – og har derfor nu en klima­ politik, hvor vi forpligter os til at være klimaneutrale i 2045. Dermed tager EKF både stilling til og ansvar for den globale klimadagsorden.

”Vi skal sikre, at vi også i fremtiden sender banebrydende danske grøn­ ne teknologier ud i verden og understøtter Danmarks rolle i den globale grønne omstilling. EKF spiller en central rolle for eksport af dansk energiteknologi, og alene de seneste 10 år har vi medvirket til finansiering af 120 vindparker, som har mobili­ seret 405 mia. kr. privat kapital. Vi skal fortsat være førende inden for vind og øge vores risikovillighed, bl.a. inden for Power­to­X samt fangst og lagring af CO2, som er nogle af de områder med stort potentiale for Danmark og danske virksomheder.”

CEO for EKF Danmarks Eksport­ kredit, Peder Lundquist siger:

Net zero

160 mia. kr.

Læs mere

senest i 2045

nye grønne projekter fra 2022-2030

ekf.dk/ klimapolitik

A N N O N CØ R B E TA LT I N D H O L D

eksporten i 2045 Målet er, at EKF fra 2022­2030 skal finansiere nye grønne projekter for mindst 160 mia. kr. Derudover vil vi løbende arbejde på at påvirke de multilaterale rammer for internati­ onal finansiering, så de lever op til Parisaftalens mål. Du kan læse vores nye klimapolitik på ekf.dk/klimapolitik, hvor du også kan finde mere information om vores vej til fuld klimaneutralitet i 2045.

Fire klimaprincipper skal sikre at EKF : x Fastholder sin globale position inden for vedvarende energi x Udviser globalt lederskab i det internationale arbejde med klima­ og eksportfinansiering x Går forrest med finansielle løsninger, der kan løfte den grønne omstilling i energitunge virk­ somheder x Udfaser finansiering af projekter, der er ufor­ enelige med den grønne omstilling

26 GW

405 mia. kr.

120

vindkapacitet finansieret

privat kapital mobiliseret på 10 år

vindparker på 10 år

Altinget Magasin Indhold

A N A LY S E

Kan

Mette Frederiksen genfinde sin magi i 2022?

n grønnere profil udgør et hovedeleE ment, når socialdemokraterne skal genrejse det politiske projekt, som har lidt et alvorligt knæk i 2021. Altingets Erik Holstein gør status og kridter banen op for det nye år.

52

Interviews, features & portrætter A N A LY S E

18 D e

unge vil bære magtens kæder, men det bliver de gamle, der bestemmer

Omdrejningspunktet for den politiske kamp om samfundsindretningen bliver fra nu af de ældre vælgere – deres livsvilkår, værdier og interesser. Men vil de yngre generationer finde sig i det? EU

22 Europas

nationalister rykker tættere sammen i EU

De nationalkonservative regeringspartier i Ungarn og Polen har nu så stærke fælles interesser med ambitiøse nationalistledere i Frankrig og Italien, at skabelsen af en fælles supergruppe i Europa-Parlamentet virker realistisk. 8

Indhold JAN UAR 2022

ÅRET I BILLEDER

44 Politiske

øjeblikke

Se eller gense de små og store dramaer i dansk og international politik. Altingets redaktører har udpeget de billeder, som bedst indfanger de skelsættende politiske øjeblikke i årets løb. OVERBLIK

54 Politisk

guide til 2022

Et nyt år truer i dansk, europæisk og international politik. Vi har samlet 25 minianalyser fra Altingets fagredaktører, som guider til hængepartier, politiske sværdslag og bundne opgaver.

TEMA

Grøn omstilling

yrolyse udgør en hjørnesten i den P strategi, der skal gøre dansk landbrug grønnere. Regeringen er dog selv i tvivl om klimaeffekten, og eksperter er uenige om potentialet. Altinget zoomer ind på teknologien, der kan blive starten på et nyt dansk eksporteventyr – hvis det ellers lever op til forventningerne. Manden bag pyrolyse er Henrik Stiesdal, som gennem fire årtier har sprøjtet banebrydende klimateknologier ud. Læs stort interview med serieopfinderen og klimapioneren.

28

A N N O N CØ R B E TA LT I N D H O L D

Svanemærket bygning •

Lavt energiforbrug

•

Skrappe kemikaliekrav

•

Fremmer genbrug og genanvendelse

Den nye svanemærkede skole i Guldborgsund Kommune kommer til at ligge som en åben ring, der er hævet op i terrænet. Illustration og foto: SORA IMAGES.

•

Godt indeklima

•

Høj byggeteknisk kvalitet

•

Uvildig kontrol

Svanemærkede skoler vinder frem Af Miljømærkning Danmark

I Danmark findes der mere end 1.500 skoler. Indtil for nylig var der endnu ingen svanemærkede skoler, men nu står de første to klar, og endnu en er på vej. De seneste år er antallet af svanemærkede lejligheder, huse og daginstitutioner i Danmark vokset markant – og nu begynder antallet af svanemærkede skoler også at vokse. Der sker med den første permanente skole i Guldborgsund Kommune og de første midlertidige skoler i Københavns Kommune. ”Vi har i flere år oplevet en stigende efterspørgsel på bæredygtige byggerier på daginstitutionsområdet, og vi ser nu samme tendens på skoleområdet. En svanemærket skole er både et godt valg for miljø og klima og for de elever og ansatte, der skal opholde sig i bygningen. I takt med kommunernes øgede fokus på grønne indkøb og bæredygtige byggerier, bliver svanemærkede skoler derfor et naturligt valg for flere kommuner”, siger Martin Fabiansen, direktør i Miljømærkning Danmark.

De første skoler står klar Københavns Kommune har netop fået opført to svanemærkede pavillonskoler på Amager, der efterlever de samme krav som til et permanent byggeri. Og chefen for Byggeri København i Københavns Kommune, Nanna Westerby Jensen, hilser udviklingen velkommen: ”I København har vi grønne og bæredygtige løsninger højt på dagsordenen. Alene byggesektoren står for 40 procent af den samlede danske CO2-udledning, og derfor gør det en forskel, når vi som kommune og bygherre vælger klimavenlige løsninger til, som samtidig giver værdi i form af et godt indeklima”. Unikt byggeri bliver bemærket I Gulborgsund Kommune er man ved at opføre den første permanente, svanemærkede skole. Her har kommunen truffet et bevidst, politisk valg om at investere i bæredygtigt byggeri: ”Den nye skole får et af de fineste kvalitetsstempler med Svanemærket, og jeg er stolt af, at vi i Guldborgsund Kommune har taget den grønne fører-

L ÆS MER E PÅ SVA N E M Æ RK E T. D K / BYGG E R I

trøje på, når det drejer sig om at investere i bæredygtigt skolebyggeri. Vi skriver danmarkshistorie inden for skolebyggeri, og vi kan allerede nu se, at vores ambitiøse og unikke skolebyggeri bliver bemærket på landsplan, fortæller Simon Hansen, formand for Børn, Familie og Uddannelsesudvalget i Guldborgsund Kommune. Skolen forventes at stå færdig i sensommeren 2022. Om Svanemærket Svanemærket er Nordens officielle miljømærke. Svanemærket er med til at fremme cirkulær økonomi, reducere klimabelastningen og er et stærkt redskab til at realisere FN’s 12. verdensmål om at sikre bæredygtige forbrugs- og produktionsformer. 94 procent af danskerne kender Svanemærket, og 63 procent af danskerne ser efter Svanemærket, når de vælger varer.

Altinget Magasin Indhold

Overblik, indsigt & analyse 60 INTERVIEW

”I Estland er startups førsteprioritet. I Danmark er de et hobbyprojekt” Danmark kan lære meget af Estland, når det kommer til digitalisering og iværksætteri, mener WhiteAway-stifter Esben Gadsbøll.

12 REDAKTØRENSKLUMME

Et nyt år. En ny politisk virkelighed Socialdemokratiets politiske projekt ser ud til at have lidt et alvorligt knæk i 2021. Eller måske snarere: normaliteten har indfundet sig for regeringen, som herfra skal slide sig til en valgsejr.

62 E S S AY

Velkommen til ufredens tid Globaliseringen er blevet et effektivt våben. Selvom vi ikke vil opleve traditionel militær krig på vore breddegrader, vil vi blive mødt af andre former for angreb. Lykke Friis reflekterer over den nye verdensorden efter at have læst Mark Leonards nye bog Ufredens Tid.

66 ANMELDELSER

De vigtigste politiske bøger lige nu Thomas Larsens bog om dronningen er fascinerende og oplysende, men også mere glat og skinnende, end hovedpersonen egentlig fortjener, mener Altingets chefredaktør Jakob Nielsen. Lidt større begejstring er der for Tim Knudsens fjerde bind om danske statsministre, som beskrives som en gave til politiske nørder. Den amerikanske filosof Michael Sandels bog om Meritokratiets tyranni griber på fremragende vis fat om roden til Vestens politiske krise. Til gengæld er ny bog om Rigsretten så ringe, at den som den anden bog nogensinde udløser nul A’er fra Altingets anmelder.

15

80

SØRENS ØKONOMITIME

KARRIERE

Polemiske debatter byttes ud med løsningsorienteret dialog

Bider inflationen sig fast i 2022? Et af de vigtigste økonomiske spørgsmål i 2022 bliver, om inflationen fortsætter med at stige, og ikke mindst hvor længe centralbankerne vil vente, før de griber ind.

Når Kristian Weise laver et sceneskift fra international udviklingsbistand i Oxfam Ibis til Trygfonden, tager han en gammel interesse for tryghed med over i nye rammer.

Opdateringer, anbefalinger & job 40 Månedens foto 51 Redaktørens skrivebord 66 Anmeldelser

10

72 Debat 76 Quiz 77 Kryds

78 Karriere & navne 79 De har skiftet job

Altinget Magasin Redaktørens klumme

Et nyt år. En ny politisk virkelighed

N

år man sætter mundbindet på plads bag ørene på vej ind i Netto, forekommer sommeren 2021 langt væk. Vaccinerne blev rullet ud med rekordfart, fodboldlandsholdet spillede pludselig forrygende, og vi kunne spise, drikke, danse, kramme og rejse – næsten – som vi plejede. Men nu står vi her igen, med højt smittetryk, en ny mutation og en sløret erindring om sommerens eufori. Julefrokosten er aflyst – i hvert fald her på Altinget, og skiferien føles pludselig ikke som et særligt sikkert gamble. Og den kollektive illusion om, at de to stik i skulderen var et magisk skjold mod corona, er erstattet af en lunken erkendelse af, at vaccinen kun mildner sygdomsforløbet og nedsætter risikoen for dødsfald blandt sårbare. Sådan må det også føles i den socialdemokratiske regering, som indtil sensommeren red på en bølge af tårnhøje meningsmålinger, mens oppositionen fremstod famlende i deres forsøg på at finde fodfejl i den coronahåndtering, som set i internationalt perspektiv virkede fremskreden og vellykket. Men efteråret blev en turbulent nedsmeltning for regeringen. Mink-sagen antog nye og mere alvorlige dimensioner, da udvekslingen af SMS’er blandt ministre og topembedsmænd – og ikke mindst sletning af sms’er, punkterede myten om en usårlig regering. ”Mette Frederiksen har vist, at hun er rasende god i medvind, men betydelig dårligere til at håndtere den stride modvind, som mink-sagen har udviklet sig til,” som Altingets politiske analytiker Erik Hol-

ALTINGET MAGASIN ER UDGIVET AF NETAVISEN ALTINGET.

DESIGNCHEF

Oplag: 10.000 eksemplarer

FORSIDE:

ANSVARSHAVENDE CHEFREDAKTØR

Jakob Nielsen

MAGASINREDAKTØR

Søren Elkrog Friis

12

Annemarie Nordlyng Getty Images TRYK

PrintConnect

stein skriver her i magasinet. Fra en overbevisende halvvejsstatus for regeringsperioden i sommer, blev kommunalvalget i november en maveplasker for Socialdemokratiet, som både gik tilbage i provinsen og byerne, men især ser ud til at have mistet grebet i de yngre storbyvælgere. Nu ser vi også landspolitiske meningsmålinger, som for første gang i regeringsperioden viser føring til de borgerlige. Socialdemokratiets politiske projekt ser ud til at have lidt et alvorligt knæk i 2021. Eller måske snarere: normaliteten har indfundet sig for regeringen, som herfra skal slide sig til en valgsejr. Sådan er status ved indgangen til 2022, som ifølge den gængse politiske drejebog også bliver det sidste år, hvor der er spillerum til forhandling af større politiske aftaler, før Folketingsvalget – som senest skal afholdes i sommeren 2023, i højere grad låser positionerne mellem rød og blå blok. Så hvad nu? Kan Mette Frederiksen vikle sig ud af minken og genfinde formen på vej ind i sidste etape? Giver kommunalvalget anledning til et gearskifte i regeringens politik? Og hvad ligger der ellers af hængepartier, politiske sværdslag og bundne opgaver på Christiansborg i 2022? Det kan du læse meget mere om i dette magasin, hvor Altingets fagredaktører giver dig overblik over næste års køreplaner og minefelter i de mange forskellige hjørner af dansk og international politik.

SØREN ELKROG FRIIS

Godt nytår.

SALG & DISTRIBUTION

Holger Mylenberg homy@altinget.dk UDGIVER

Rasmus Nielsen ANNONCECHEF

Christian Skipper

ANNONCESALG

Altinget & Mandag Morgen annonce Ny Kongensgade 10 1472 København K Tlf. 3177 8046 skipper@altinget.dk www.altinget.dk

Socialdemokratiets politiske projekt ser ud til at have lidt et alvorligt knæk i 2021. Eller måske snarere: normaliteten har indfundet sig for regeringen, som herfra skal slide sig til en valgsejr.

Magasinredaktør, Altinget

ALTINGET

Ny Kongensgade 10 1472 København K Tlf. 33 34 35 40

Altinget Magasin er beskyttet af dansk lov om ophavsret. Hel eller delvis kopiering, anden gengivelse eller videreanvendelse af materialet må kun ske efter aftale med Altinget. Det er herunder ikke tilladt at videredistribuere materialet elektronisk via e-mail. ISSN 2246-5553

A N N O N CØ R B E TA LT I N D H O L D

Svanemærket bygning • Lavt energiforbrug • Skrappe kemikaliekrav • Fremmer genbrug og genanvendelse

Derfor er Svanemærket en guide til mere cirkulært byggeri

• Godt indeklima • Høj byggeteknisk kvalitet • Uvildig kontrol

Af Miljømærkning Danmark

Byggebranchen skal tænke produktion

om bygningspas. Altså krav, der er med til

I et svanemærket byggeri kontrolleres

og materialer på en ny måde, hvis den

at fremme den cirkulære økonomi:

såvel byggeproces som det færdige

skal være med til at bekæmpe overfor-

byggeri af en uvildig tredjepart for at

brug af ressourcer, global opvarmning

- Kravene til kemikalier reducerer miljø-

sikre, at proces, materialer og byggeri

og stigende affaldsmængder. Til gen-

belastningen under produktion – og de

lever op til skrappe miljø- og kvalitets-

gæld har den så også alle muligheder

mindsker den eksponering af kemikalier,

krav. Derudover kontrollerer en uvildig

for at være med til at gøre en forskel

som man bliver udsat for, når man bruger

byggesagkyndig den generelle kvalitet af

for miljøet og bidrage til en mere

bygningen. Men de understøtter også

byggearbejdet ved at gennemgå færdige

cirkulær økonomi.

muligheden for, at materialerne senere

byggerier. Kontrollen skal sikre en høj

kan recirkuleres. Det samme gør byg-

kvalitet og minimere risikoen for klassiske

Hvis vi skal sikre, at vores byggerier

ningspasset, fordi det sikrer overblik over,

byggefejl, eksempelvis fugtproblemer.

passer ind i en cirkulær økonomi, er det

hvilke materialer og kemiske produkter

Dermed opnås en sund bygning, en solid

vigtigt at se på hele byggeriets livscyklus.

der indgår i byggeriet, og hvor de er pla-

investering for ejeren og en bygning med

Det er netop en af styrkerne ved Svane-

ceret, fortæller Stinus Kappel Andersen,

lang levetid.

mærket, som stiller skrappe krav til både

seniorkonsulent i Miljømærkning Danmark

materialer, kemi, byggeproces, brugsfase

og fortsætter:

og affalds- og recirkuleringsfase – og som

Nye, strammere krav på vej Svanemærkets krav til de enkelte

samtidig har fokus på, hvordan tiltag i én

- Sådanne tiltag skaber mulighed for at

produktgrupper – herunder byggeri

fase har positiv effekt flere steder i

spare på jordens ressourcer, fordi materi-

– bliver løbende evalueret og strammet.

livscyklus.

alerne vil kunne genanvendes – og samti-

Det sikrer, at kravene bliver stillet ud

dig bliver affaldsmængderne mindre.

fra den nyeste viden og udviklingen i

Krav fremmer den cirkulære økonomi

markedet – og på den måde er Svane-

Svanemærket stiller fx skrappe krav til

Kontrol skal højne kvaliteten

mærket med til at sikre en bæredygtig

miljø- og sundhedsskadelige stoffer i

Når et byggeri har en god kvalitet, bliver

udvikling. Nordisk Miljømærkning for-

byggematerialer og kemiske produk-

levetiden forlænget. Både fordi bygningen

venter at sende skærpede krav i høring

ter. Det vil sige krav til alt fra maling og

holder bedre, og fordi den er mere attrak-

i starten af 2022 og at kunne lancere

fugemasser til isolering, dampspærre og

tiv at bevare. Derfor er kvalitet både en

kriterierne medio 2022.

gulve. Svanemærket stiller ligeledes krav

vigtig parameter i den cirkulære økonomi – og i svanemærket byggeri.

LÆS MER E PÅ SVA N E M Æ RK E T. D K / BYGG E R I

Altingets panel om international politik, økonomi, retspolitik & digital politik

Analyse & perspektiv

Levn fra fremtiden At fremtiden er en fælde, som klapper, idet man træder ind i den, er en ret præcis beskrivelse af den fornemmelse, som vi forlader 2021 med og tager med ind i 2022. AF MIKKEL VEDBY RASMUSSEN, PROFESSOR, INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB, KØBENHAVNS UNIVERSITET

C

hristopher Nolans film Tenet er lige så svær at genfortælle som virkeligheden. Men den handler om, hvordan vi lever i fremtidens skygge. Som et juleønske eller et nytårsforsæt er en veksel på det kommende år, søger hovedpersonen at forhindre, at en krig bryder ud i fremtiden. I filmens begyndelse opsøger han et laboratorium, hvor man studerer efterladenskaber fra en kommende krig. Laboratoriets lager indeholder tusindvis af opbevaringsbokse, hvori en kurator for fremtiden omhyggeligt har lagt et levn for en kommende krig, der har fundet tilbage til vores tid mod tidens strøm. Hvordan det lige er sket, skal man ikke forvendte, at filmen giver et fyldestgørende svar på, men fornemmelsen af, at fremtiden er en fælde, som klapper, idet man træder ind i den, er en ret præcis beskrivelse af den fornemmelse, som vi forlader 2021 med og tager med ind i 2022. Når en flygtning fra Mellemøsten står i skoven på grænsen mellem Litauen og Hviderusland og kigger på pigtråden og de bevæbnede mænd bag den, er det så ikke fremtiden, som han ser ind i? Sin egen fremtid som en person, der har forladt sit fædreland uden rigtigt at ankomme til et nyt. En stor andel af flygtninge på grænsen til Europa er gennem en årrække kommet fra 14

En fremtid, hvor livet er grimt, brutalt og kort, er i stigende grad realiteten i lande som Afghanistan, som i stigende grad er overladt til sig selv.

Afghanistan. Efter Taliban har taget magten i landet, er der endnu færre grunde til at blive. Landets økonomi kollapser, fordi der ikke længere er den massive vestlige støtte, som satte afghanere i arbejde og bidrog med penge til at drive den afghanske regering for. Taliban-regimet virker som en tilbagevenden til tidligere tider. Men er det netop ikke fremtiden i en række lande, efterhånden som vesten ikke længere har viljen eller troen på sine egne værdier til at ville kæmpe i fjerne lande? En fremtid, hvor livet er grimt, brutalt og kort, er i stigende grad realiteten i lande som Afghanistan, som i stigende grad er overladt til sig selv. Skulle man tro propagandaen fra Beijing, er krigen om Taiwan både kæmpet og vundet af kommunistpartiet, som drømmer om at forene Taiwan med Folkerepublikken inden 75-årsjubilæet for den kommunistiske magtovertagelse i 2024. De overflyvninger af Taiwansk luftrum, som kineserne gennemførte i år, og de omfattende øvelser, som amerikanske hangarskibe gennemførte i det Sydkinesiske Hav, viste, hvor tæt på en militær konfrontation mellem USA og Kina kan være. Men både i Washington og Beijing virker det, som om man har kæmpet krigen mod hinanden så mange gange i hovedet, at det militære modsætningsforhold nærmest er taget for givet. Præsidenterne Xi og Biden synes villige til at bevæge sig på den anden side af en krig, før den overhovedet har fundet sted. Forestillingen om, at verden bliver værre, har i høj grad domineret vores tilgang til pandemien. Seneste med den sydafrikanske variant af sygdommen har de vestlige lande måttet sande, at uanset hvor godt de vaccinerer, og hvor meget bedre de bliver til at behandle corona, så vil virus mutere i andre egne af verden, hvor sundhedssystemet ikke har samme ressourcer. Pandemien har virket som et forvarsel på en verden, hvor man ikke kan isolere sig fra de ting – gode såvel som dårlige, som spreder sig med lynets hast ad handelsveje eller blandt turister. Den fremtid, som den vestlige udenrigs- og sikkerhedspolitik tager forskud på, er således ikke alene udfordrende at håndtere, men stiller også spørgsmålstegn ved, om regeringerne har de rigtige redskaber til at håndtere et komplekst trusselsbillede. Måske kan man her bliver inspireret af fiktionen. I Tenet er det evnen til at koordinere mellem forskellige tidsdimensioner, som for alvor afgør, hvem der vinder. I en verden med spirende stormagts­ konflikter, flygtninge og klimaforandringer er det evnen til at tænke på fremtidens trusler som noget, der allerede er her, og som der kan handles på, som afgør, om man kan gribe ind i tide.

Altinget Magasin Klummer

Bider inflationen sig fast i 2022?

Et af de vigtigste økonomiske spørgsmål i 2022 bliver, om inflationen fortsætter med at stige, og ikke mindst hvor længe centralbankerne vil vente, før de griber ind. AF SØREN HOVE RAVN, PH.D., LEKTOR VED ØKONOMISK INSTITUT, KØBENHAVNS UNIVERSITET

E

n af de væsentligste historier om den økonomiske udvikling i 2021 er, at det blev året, hvor inflationen vendte tilbage. Det gælder både i Danmark, resten af Europa og det meste af den vestlige verden, især USA. Inflationen angiver den årlige stigningstakt i forbrugerpriserne, det vil sige priserne på alt fra havregryn til hotelovernatninger. Efter et årti med lave inflationsrater er inflationen i løbet af 2021 steget til niveauer, som ligger et stykke over centralbankernes målsætning. På tærsklen til 2022 er det store spørgsmål derfor, om inflationen fortsætter opad, samt hvor langt centralbankernes tålmodighed rækker. Før eller siden vil stigende inflation nemlig tvinge dem til at sætte renterne op. I oktober 2021 var den årlige inflationsrate i USA oppe på 6,2 procent. Bortset fra to måneder i 1990 har vi ikke set så høje inflationstal i USA siden 1982. Dengang var inflationen på vej ned fra de tocifrede inflationsrater, som blev registreret i 1970’erne og 1980’erne. I Eurozonen var inflationen i oktober på 4,3 procent, hvilket er den højeste årlige stigningstakt, som er registreret, siden man begyndte at opgøre et samlet inflationstal for hele Eurozonen i 1997. Her i Danmark har inflationen indtil videre kun nået tre procent i

Vi må håbe, at centralbankernes vilje og evne til at agere vagthund over for inflationen er intakt, for det bliver snart nødvendigt.

oktober, hvilket ”blot” er det højeste i omkring et årti. Det er værd at bemærke, at inflationen så sent som ved udgangen af 2020 var ganske lav; nemlig tæt på nul i Danmark og Eurozonen, og lidt over en procent i USA. Inflationens comeback er således både international samt i høj grad et 2021-fænomen. Årsagerne til den stigende inflation er stadig til debat, men der er bred enighed om, at flere faktorer spiller en rolle. En naturlig forklaring er, at mange internationale forsynings­ kæder endnu ikke er helt genoprettet efter corona-nedlukningen. Mange forbrugere og virksomheder oplever forsinkede leverancer på en lang række produkter, og det har en tendens til at øge prisen på de produkter, som rent faktisk kan skaffes. Samtidig er det ret oplagt, at den meget lempelige finans- og pengepolitik, som er blevet ført i en række lande i kølvandet på coronakrisen, spiller en stor rolle. Den førte økonomiske politik har langt hen ad vejen haft succes med at dæmpe og forkorte det økonomiske tilbageslag som følge af pandemien, men med højere inflation som en bivirkning. Indtil videre har centralbankerne i USA og Eurozonen undladt at stramme pengepolitikken, hvilket ellers normalt ville være reaktionen på højere inflation. Deres argument har været, at de høje inflationsrater er forbigående og vil forsvinde af sig selv, eksempelvis i takt med, at de globale forsyningskæder kommer op i gear igen. Samtidig spiller det naturligvis en rolle, at arbejdsløsheden i både USA og Eurozonen stadig er højere end før pandemiens start, hvilket taler for at fastholde en lempelig pengepolitik. Men der er tale om en snæver balancegang. For hver måned med høj inflation øges risikoen for, at husholdningerne begynder at indlejre den i deres lønkrav, hvilket vil indebære en mere vedvarende stigning i virksomhedernes omkostninger og dermed deres priser. Samtidig er der en grænse for, hvor længe centralbankerne kan acceptere inflationsrater omkring fem procent, hvis de skal opfylde deres målsætning om en inflation på to procent i gennemsnit over tid. Gennem de senere år har mange kommentatorer udfordret behovet for uafhængige centralbanker med fokus på inflationen, når nu høj inflation så ud til at høre fortiden til. Den argumentation svarer til en husejer, som efter en serie af indbrud anskaffer sig en stor vagthund, for så senere at skille sig af med den igen efter en længere periode uden indbrud. Kunne det mon tænkes, at indbruddenes ophør netop skyldtes hunden? Vi må håbe, at centralbankernes vilje og evne til at agere vagthund over for inflationen er intakt, for det bliver snart nødvendigt. Januar 2022

15

Analyse & perspektiv

Ungdomskriminalitetsnævnet: Er det den rigtige løsning? Meget tyder på, at man med Ungdomskriminalitets­­­­­­­­­­­­­­­­­nævnet reelt har sænket den kriminelle lavalder til 10 år. Den første evaluering af ordningen giver anledning til bekymring. AF BIRGITTE ARENT EIRIKSSON, VICEDIREKTØR I DEN JURIDISKE TÆNKETANK JUSTITIA

I

snart tre år har Danmark haft et såkaldt Ungdomskriminalitetsnævn. Det skal sikre, at børn og unge oplever en mærkbar og hurtig konsekvens, når de begår kriminalitet, men uden at de ryger i fængsler fyldt med hærdede kriminelle. Det er selvfølgelig vigtigt, at samfundet skrider tidligt ind, så børn og unge ikke ender i en kriminel løbebane. Men er Ungdomskriminalitetsnævnets sammenblanding af strafferetlige og sociale indsatser den rigtige løsning? Ungdomskriminalitetsnævnet, der består af en dommer, en politiansat og en kommunalt ansat, kan træffe afgørelser over for børn på 10-14 år, der er mistænkt for alvorlig kriminalitet, og unge på 15-17 år, der er dømt for alvorlig kriminalitet. Afgørelserne kan spænde fra alt mellem at blive sat til at vaske brandbiler, over udgangsforbud efter et vist klokkeslæt til tvangsfjernelse fra hjemmet. Justitsministeriet mener ikke, at nævnets sagsbehandling kan anses for at være en ”strafferetlig proces”, og derfor behøver processen ikke at leve op til menneskerettigheds­konventionens retssikkerhedsgarantier. Men meget tyder alligevel 16

Særligt problematisk er retssikkerheden for de 10-14-årige, som alene bliver henvist til nævnet på politiets mistanke om alvorlig kriminalitet.

på, at man med Ungdomskriminalitetsnævnet reelt har sænket den kriminelle lavalder til 10 år. Selvom barnet eller den unge ikke har ret til bevisførelse eller ubetinget ret til advokatbistand, så minder processen på flere måder om en straffesag; møderne foregår i lokaler hos byretten, og to af Ungdomskriminalitetsnævnets tre medlemmer er personer, man normalt forbinder med strafferetssystemet (politi og domstole). Desuden træffer nævnet afgørelser om reaktioner i umiddelbar forlængelse af et kriminelt eller et formodet kriminelt forhold, og nogle af reaktionerne minder til forveksling om straf, for eksempel samfundstjeneste. Særligt problematisk er retssikkerheden for de 10–14-årige, som alene bliver henvist til nævnet på politiets mistanke om alvorlig kriminalitet. Nævnet skal officielt ikke tage stilling til barnets skyld, men kan efter en ”helhedsvurdering” alligevel fastsætte reaktioner. Også selvom barnet eller den unge nægter sig skyldig. Nævnet kan også træffe afgørelse om andre vidtgående konsekvenser som for eksempel tvangsanbringelse. Denne beslutning træffes normalt af kommunens børne- og ungeudvalg, der består af en dommer, to børnesagkyndige og to kommunalpolitikere, der alle har stemmeret. Men når Ungdomskriminalitetsnævnet skal tage stilling til tvangsanbringelse, skal det blot bistås af en børnesagkyndig uden stemmeret. Samtidig er der begrænset tid til at foretage den ungefaglige undersøgelse, som skal danne grundlag for nævnets beslutning, da der i disse tilfælde er fastsat meget kortere frister for sagsbehandlingen. Dette er ikke betryggende henset til, at tvangsanbringelser er en af de mest indgribende afgørelser, som kan træffes over for forældre og børn. Den første af de i alt seks evalueringer, som indgik i den politiske aftale bag Ungdomskriminalitetsnævnet, udkom i maj 2021. Den giver på flere punkter anledning til yderligere bekymringer. For eksempel har over en tredjedel af de adspurgte dommere og halvdelen af de politiansatte nævnsmedlemmer oplyst, at de mangler socialretlig indsigt og viden om at indgå i dialog med børn. Evalueringen har for nylig givet regeringen anledning til at foreslå, at nævnet skal have mulighed for at pålægge flere børn og unge at gøre en forvoldt skade – for eksempel hærværk – god igen, fordi nævnet indtil videre kun har truffet ganske få af disse afgørelser. Det er dog noget tidligt at udvide nævnets muligheder for at pålægge børn og unge konsekvenser, når den præventive effekt af nævnets afgørelser endnu ikke er undersøgt, og der fortsat kan sættes alvorlige spørgsmålstegn ved, hvilke retsgarantier der bør gælde for processen i Ungdomskriminalitetsnævnet.

Altinget Magasin Klummer

Mark Zuckerberg vil eje virkeligheden Midt i alle skandalerne skiftede Mark Zuckerberg for nylig navn på sit moderselskab fra Facebook til Meta, og det kalder på opmærksomhed. Ikke fordi det er en afledningsmanøvre, men fordi det viser, at han satser stort på at vinde kampen om internettets fremtid: det såkaldte metavers.

AF ESKE VINTHER-JENSEN, ADMINISTRERENDE DIREKTØR, COMMON CONSULTANCY

N

avnet Meta refererer til metaverset, som ikke rigtigt eksisterer endnu, men som i Mark Zuckerbergs vision er en slags tredimensionelt univers, vi kan bevæge os rundt i med en avatar (et digitalt alter ego) ved hjælp af virtual reality-briller. Vi kan slappe af i vores digitalt optimerede hjem (nu med udsigt), sidde derhjemme og alligevel arbejde på kontoret med kollegaerne, mødes med vennerne på en virtuel bar og spille en tenniskamp med naboen på Wimbledon. Vi kan aldrig forudsige fremtidens teknologi, og derfor er det ikke så meget den konkrete udformning af metaverset i Zuckerbergs bud, der er interessant, men derimod et centralt element i det kommende internet. Nemlig at skellet mellem vores fysiske verden og internettet vil smelte endnu mere sammen end i dag. Ideen er, at vi i fremtiden ikke går på internettet, men bebor en verden, hvor det fysiske og virtuelle er blandet sammen. En ny udgave af internettet, hvor shopping, samvær, vejvisning, politisk og social organisering, arbejde, og kultur – alt hvad vi

Mulighederne virker næsten uendelige, og det er i hvert fald let at se, hvordan metaverset kan komme til at ændre måden vi arbejder, forbruger, er sammen og organiserer os på.

kan forestille os – finder sted i et delvist fysisk, delvist virtuelt rum. Vores ændrede adfærd under pandemien åbnede nogle af perspektiverne for metaverset: Vi arbejdede og mødtes på Zoom, der blev holdt fester på TikTok, og virtuelle kunstværker blev solgt for eksorbitante beløb. Billedet på forandringen blev med god grund den live-koncert med Travis Scott, som tolv millioner var til i computerspillet Fortnite. Læsere med børn vil også have et vindue til fremtiden med computerspillet Roblox, der for mange er blevet et forvarsel om metaverset. Det kan bedst beskrives som en virtuel legeplads, hvor man er sammen med sine venner og møder nye, og hvor mange bruger en del penge på at købe virtuelt tøj, som er med til at skabe en digital identitet for dem. Desuden er brugerne selv med til og tjener penge på at skabe de universer, de bevæger sig rundt i. Mulighederne virker næsten uendelige, og det er i hvert fald let at se, hvordan metaverset kan komme til at ændre måden vi arbejder, forbruger, er sammen og organiserer os på. Det kunne lyde godt, men når man ser på Facebooks historisk manglende evne til at holde styr på personlige data, misinformation og hadtale på sin platform, er det ikke nødvendigvis en betryggende fremtid, vi går i møde. Derfor er det også let at forestille sig et dystopisk metavers kendetegnet ved et konstant bombardement af reklamer og virtuelle overgreb, og hvor få monopolvirksomheder udnytter os og sætter grænserne for vores verden. Omvendt er der også meget opløftende perspektiver i sammensmeltningen af det fysiske og virtuelle. Samskabelsen af det fælles rum kan føre til decentrale former for politisk deltagelse og ejerskab, helt nye arbejdsformer og såkaldte skaber-­ økonomier, hvor brugerne er med til at skabe metaverset og får penge for det. Hvis metaverset bliver skruet rigtigt sammen og udviklet decentralt, vil det kunne give mennesker uanset baggrund og status muligheden for at deltage i verdensøkonomien på lige fod. Udviklingen af metaverset bliver selvfølgelig ikke et valg mellem dystopi og utopi, og ligesom med sociale medier vil det have både positive og negative effekter – denne gang blot med endnu mere vidtrækkende konsekvenser. Dem, der skal bygge metaverset, bliver nemlig hurtigt dem, der kommer til at sætte regler for alt fra betalinger og ejerskab til had og overfald. Derfor skal vi tage fremtiden alvorligt og spørge os selv: Hvem skal eje og moderere virkeligheden? Mark Zuckerberg eller alle os andre? Januar 2022

17

18

FOTO: MADS CLAUS RASMUSSEN / BERNADETT SZABO / ALAIN ROBERT / RITZAU SCANPIX

Altinget Magasin Analyse

Spørgsmålene om, hvor meget det offentlige skal finansiere, hvor meget der skal åbnes for private løsninger og forsikringer, og ikke mindst hvor meget der skal betales i skat, vil blive genudløst.

Omdrejningspunktet for den politiske kamp om samfundsindretningen bliver fra nu af de ældre vælgere – deres livsvilkår, værdier og interesser. Spørgsmålet er, om de yngre generationer vil finde sig i det.

DE UNGE VIL BÆRE MAGTENS KÆDER, MEN DET BLIVER DE GAMLE, DER BESTEMMER AF ESBEN SCHJØRRING,

POLITISK REDAKTØR, ALTINGET

Januar 2022

19

Den vælgergruppe, der vokser mest de kommende år, er de ældre vælgere. Det er også dem, der kommer til at lægge det største pres på velfærdsøkonomien. Politikernes interesse i at tale til den vælgergruppe og opnå deres stemmer er selvfølgelig enorm.

H

er er et paradoks: Aldrig har p olitikerne været yngre, og aldrig har samfundet været ældre. Ved folketingsvalget i 1960 var gennemsnitsalderen for folketingsmedlemmer 53,4 år, hvilket dengang var mere end 20 år ældre end gennemsnitsalderen i befolkningen som helhed (33 år). Ved folketingsvalget i 2019 var folketingsmedlemmerne 46,2 år i gennemsnit, mens befolkningen var 42,3 år. Da Mette Frederiksen blev statsminister, var det som den yngste (41 år) i danmarkshistorien, og da den trådte til, var hendes regering med en gennemsnitsalder på 41,8 år den yngste nogensinde. På den anden side bliver befolkningen kun ældre og ældre i årene, der kommer. Allerede i 2030 vil der ifølge Danmarks Statistik være 160.000 flere over 80 år end i dag, og gruppen af 65-79-årige vil vokse med 58.000. Næsten 80 procent af den forventede befolkningstilvækst på 279.000 mennesker frem mod 2030 vil udgøres af folk over 65 år. Når Danmarks Statistik fremskriver udviklingen frem til 2060, vil 10 procent af befolkningen være over 80 år – og dermed vokse i antal fra under 300.000 som i dag til lidt over 650.000. På det tidspunkt vil 20

cirka halvdelen af vælgerne være over 50 år og gennemsnitsalderen i befolkningen som helhed over 44 år. Sagt med andre ord: Ikke bare er det sådan, at den vælgergruppe, der vil vokse mest fra nu og de næste 30 år, være ældre mennesker og mennesker, der står foran deres alderdom. De vil også i absolutte tal være en meget dominerende vælgergruppe. Det vil i meget høj grad være dem, deres interesser, værdier og livsvilkår, som dansk politik vil dreje sig om. Og det har potentialet til at forandre de grundlæggende præmisser for det danske samfund.

– som mestendels er et kodeord for stigningen i antallet af ældre mennesker – handler også om det. I regeringen satser man på – som Altingets magasinredaktør, Søren Elkrog Friis, bemærkede for nylig – at tvinge ”opposi­ tionen ud i en ubekvem “enten er i med os eller imod de ældre”. Og det er bare begyndelsen. Dansk politik er allerede, og bliver det kun mere og mere, en kamp om de ældres stemmer. Men det handler ikke kun om policy – velfærdssamfundets grundlæggende principper kan stå foran en ny forhandling.

Slaget om de ældre er allerede begyndt På Christiansborgniveau er den proces faktisk allerede i gang. Senest har både Venstre og Konservative gjort fritvalgsordninger på ældreområdet, hvad angår plejehjem og ældrepleje generelt, til diamanten i deres appel til vælgerne. Det er udsigten til en stor og voksende gruppe ældre med høje forventninger til et individuelt tilpasset serviceniveau og effektiv respons, og hvor rigtig mange af dem har betydelig kapital at sætte bag ved deres utilfredshed, der trækker. Regeringens forslag til en velfærdslov, der skal sikre, at det offentlige budget følger med det såkaldte ”demografiske træk”

Departementschefens advarsel Som så ofte før er det velfærdssamfundets succes, der ændrer præmisserne for dansk politik. I 1950 – mens velfærdsstaten kun var på sit begyndende stadie – var middel­ levetiden 69 år, i dag er den 81,6 år, og for gruppen af dem, der er 40 år i dag, kan mænd ifølge ATP forvente at blive 87 og kvinder 90 år. Velfærdsstatens sundhedsfremme og hastigt forbedrede livsvilkår for den brede befolkning er med andre ord i den grad slået igennem. Men samtidig er det en udvikling med et eksplosivt potentiale. Ifølge tidligere departementschef i sundhedsministeriet Per Okkels er den voldsomme stigning i antal-

Altinget Magasin Analyse

let af ældre en udvikling, der kan ”knække ryggen på velfærdssamfundet”. Det er især på ældre-, pleje- og sundhedsområdet, at presset kommer til at sætte ind. Ikke kun fordi der kommer mange flere mennesker, der når en alder, hvor de forlader arbejdsmarkedet og i stigende grad kommer til at bruge velfærdssystemet. Deres forventninger til serviceniveauet vil være tårnhøjt og stigende. Det vil udgifterne både til services og dem, der skal udføre dem, dermed også være.

le, vil middelklassen se sig om efter private løsninger, og derfra er der ikke langt til at skattebyrden føles for tung. Problemet er selvfølgelig, at forventningsbarren hverken er en objektiv eller fast størrelse. I takt med at serviceniveauet generelt i samfundet øges, stiger forventningerne også til det offentlige system. Dermed er risikoen for skuffelse og vrede også stigende. Med andre ord kan forventningspresset i den grad politiseres, og spørgsmålene om, hvor meget det offentlige skal finansiere,

Mette Frederiksen besøger at plejecenter i Holstebro under valgkampen i 2019. Siden da er kampen om de ældre vælgere kun blevet skærpet.

Det er en ofte glemt forudsætning for den universelle velfærdsstat, at dens legitimitet står og falder med evnen til at levere service på et niveau, der svarer til den brede middelklasses forventninger om høj standard. Falder niveauet under det, begynder opbakningen at smuldre. Hvis ikke folkeskolen kan uddanne vores børn og sundhedssystemet behandle os medicinsk på et højt niveau, og der er rimelig pleje, når vi bliver gam-

hvor meget der skal åbnes for private løsninger og forsikringer, og ikke mindst hvor meget der skal betales i skat, vil blive genudløst. Ligesom indholdet af begreber som solidaritet, social retfærdighed og frihed vil blive genstand for nye politiske kampe med de ældre vælgergrupper i centrum.

Generationskampen Ikke kun det er altså sådan, at den vælger-

gruppe, der vokser mest de kommende år, er de ældre vælgere. Det er også dem, der kommer til at lægge det største pres på velfærdsøkonomien. Politikernes interesse i at tale til den vælgergruppe og opnå deres stemmer er selvfølgelig enorm. Det interessante er så, at vi ser en genopførelse af ret traditionelle politiske skel med udgangspunkt i de ældre vælgere. V og K satser på borgerlige forslag, hvor frit valg og pengene-skal-følge-borgerne står i centrum, mens S med velfærdsloven satser på at genindfri løftet universel velfærd og offentligt garanteret tryghed. Fordelingspolitikken vender tilbage til centrum af den politiske kamp i Danmark på nye – det vil sige på de ældres – præmisser. Men konklusionen er også, at forandringerne i velfærdsstaten kommer til at blive afgjort og udformet med de ældre som centrum – ikke de yngre generationer. På den måde er regeringens helt store slagnummer i denne valgperiode – pensionen til Arne – sigende. Det minus i arbejdsudbud, retten til tidlig pension giver, opvejes af en reform, der sænker unge nyuddannedes niveau i dagpenge, den såkaldte dimittendsats. Og på Borgen svirrer rygterne om, at næste indsatsområde bliver SU’en til kandidatdelen af universitets­ uddannelserne. De unge betaler for de ældre med andre ord. Det er ikke det samme som, at vi automatisk får en decideret generationskamp, ikke mindst fordi magtforholdet er så udtalt i de ældres favør, og tendensen med relativt unge toppolitikere, der vil indrette samfundet på de ældres præmisser, vil fortsætte. Men i takt med, at især V, K, S og DF vil fokusere mere og mere intenst på de ældre vælgere, vil SF, Enhedslisten, Liberal ­Al­liance og de Radikale kunne erobre vælgere blandt de yngre generationer. Der vil både være et borgerlig-liberalt svar, hvor man kan tale til modstanden mod at betale høj skat til en velfærd, der ikke er rettet mod én selv, og et venstreorienteret svar, der vil kræve, at uddannelse, SU og børnepasning ikke forsømmes. Ikke mindst i kombination med klima­ politikken er det ikke utænkeligt, at konfliktniveauet mellem generationerne i de kommende år vil skærpes dramatisk. Januar 2022

21

Marine Le Pen blev modtaget som en præsident af Viktor Orban i Budapest 26. oktober.

AF THOMAS LAURITZEN, EUROPA-ANALYTIKER

EUROPAS NATIONALISTER RYKKER TÆTTERE SAMMEN I EU De nationalkonservative regeringspartier i Ungarn og Polen har nu så stærke fælles interesser med ambitiøse nationalistledere som Frankrigs Le Pen og Italiens Salvini, at skabelsen af en fælles supergruppe i Europa-Parlamentet virker realistisk. Dansk Folkeparti vil også være med. 22

Altinget Magasin EU

Januar 2022

23

24

FOTO: MADS CLAUS RASMUSSEN / BERNADETT SZABO / ALAIN ROBERT / RITZAU SCANPIX

D

”De to besøg er også et forvarsel. Det her er tydelige tegn på, at en røde løber var bogstavelig talt rullet ud, da Frankrigs nationalistleder og præsidentkandidat Marine Le Pen i det går fremad med vores planer om at skabe en stor ny politisk gruppe i Europa-Parlamentet sammen med regeringspartierne fra slutningen af oktober besøgte Budapest. Den ungarske nation og folket skylder nemlig ”fru præsidenten” både Ungarn og Polen,” siger Philippe Olivier til Altinget. Samtidig har polske medier berettet, at PiS-formand Jaroslaw meget stor tak, erklærede regeringschef Viktor Orban med henvisning til, at det franske nationalistparti altid har forsvaret Ungarn, Kaczynski (som er landets egentlige magthaver bag kulissen) har når landet ”blev angrebet” i Europa-Parlamentet. inviteret Orban, Italiens Matteo Salvini og en række andre national­ Formuleringen ”fru præsident” refererede til Le Pens position konservative og nationalistiske ledere til en slags topmøde i Warssom partiformand. Men titlen kunne jo også betyde noget andet zawa i december. på et tidspunkt, hvor hun er i valgkamp og gerne vil fremstå som et muligt statsoverhoved. En ny chance for at finde sammen I hvert fald hørte både tituleringen, politieskorten, frokosten og Det er langtfra første gang, at parlamentets nationalistiske, populistidet fælles pressemøde alt sammen til i en diplomatisk scenografi, ske og EU-skeptiske kræfter på højrefløjen taler om at skabe bredere der normalt er forbeholdt møder mellem stats- og regeringslede- alliancer for at få mere indflydelse. Tidligere har det vist sig svært re. På trods af, at Marine Le Pen jo aldrig har været så meget som for de største ”suverænistiske” partier (som de er begyndt at kalde minister. sig selv) at finde sammen. Dermed forærede Orban, der også selv er på valg i Især i Ungarn, Polen, Frankrig og Italien fik den Ungarn nogenlunde samtidig med det franske præsitype partier virkelig mange stemmer ved valget til Disse partier dentvalg i april, hende et skær af betydningsfuldhed Europa-Parlamentet i 2019. underskrev hos en del af det franske vælgerkorps. En måneds Men mens italienske Matteo Salvinis parti Lega 2. juli 2021 tid før havde den ungarske leder haft besøg af Le og Marine Le Pens Rassemblement National fandt en fælles Pens potentielle rival på Frankrigs yderste højrefløj, hinanden i gruppen Identitet og Demokrati (ID) erklæring om sammen med blandt andre Tysklands nationalister i den tidligere tv-debattør Éric Zemmour, men han Europas fik ikke lov at sole sig i den samme aura af internaAlternative für Deutschland (AfD), så valgte polske fremtid: PiS at dominere sin egen nationalkonservative gruptionalt statsbesøg. • Rassemblement Der var en bestemt grund til, at den ungarske pe ved navn Europæiske Konservative Reformister National, Frankrig (ECR). leder tog særlig godt imod Le Pen. De to kan nemlig • Lega, Italien inden længe blive medlemmer af den samme poliViktor Orbans parti, Fidesz, hørte dengang stadig • Lov og Retfærdigtil i parlamentets store konservative gruppe, EPP. tiske familie. hed (PiS), Polen Men den forlod han i marts i år efter voldsomme • Fidesz, Ungarn interne konflikter – og dermed står de 11 europa­ Forvarsel om nationalist• Vox, Spanien parlamentarikere fra Fidesz i dag uden gruppe, hvilledernes store planer • Fratelli d’Italia, Italien • Det Østrigske Begivenheder som rejsen til Ungarns hovedstad er ket stort set betyder uden indflydelse. Frihedsparti vigtige for Marine Le Pen og for hendes parti, RasDet er netop det brud, der bliver set som en mulig (FPÖ), Østrig semblement National (det tidligere Front National), gamechanger for mange på den yderste højrefløj. For • Vlaams Belang, siger en af hendes nærmeste rådgivere, europaparlahvor Orban før i tiden aldrig ville have vist sig offentBelgien mentarikeren Philippe Olivier. ligt med Marine Le Pen, så er hun nu pludselig vær• Dansk Folkeparti, ”Politik handler ofte om symboler. Når man ser, dig til et statsmandsagtigt besøg med pomp og pragt. Danmark ”Orbans parti er blevet forældreløst i Europa-­ hvor yderst respektfuldt Marine blev modtaget i • JA21, Holland Budapest, så skal man se det som symbolet på en ny Parlamentet. Det har skabt ny fremgang for vores • EKRE, Estland planer om samarbejde,” siger Philippe Olivier. politisk udvikling,” siger Olivier, der sidder i både • Finnernes Parti partiets landsledelse og Le Pens kabinet, hvor han Under Marine Le Pens besøg i Budapest beskrev (Perussuomalaiset), hun også selv, hvordan hun ser ”gode tegn for fremhar titel af særlig rådgiver. Finland • EAPL-CFA, Litauen Få dage før Marine Le Pens besøg hos Viktor tiden” efter mødet med den ungarske regeringschef. • VMRO, Bulgarien ”Formålet er, at vi i de kommende måneder kan Orban havde hun haft et møde med Polens rege• PNT-CD, Rumænien ringsleder, Mateusz Morawiecki fra partiet Lov og se frem til måske at stifte en stor gruppe i Europa-­ • Ellinikí Lýsi (EL), Retfærdighed (PiS). For Le Pen havde begge møder Parlamentet. Det er fundamentalt vigtigt for os,” sagGrækenland de hun til tv-stationen BFM: i høj grad til formål at få hende til at se ’præsidentiel’ ”Så længe de patriotiske og suverænistiske kræfud hjemme i Frankrig. For lederne af de to Visegradlande var det en lejlighed til at vise trods over for ter ikke er allierede i Europa-Parlamentet, så har de den kritik, de har været udsat for fra EU’s institutioner og mange naturligvis mindre vægt, end hvis vi kan lykkes med at stifte denne medlemslande. Det var en demonstration af, at der eksisterer alter- store gruppe.” Viktor Orban betegnede på sin side sit parti som den nye ”ungnativer til den politiske midte i Europa. Men det var ikke det eneste, der foregik. karl” på en europæisk højrefløj, der er i opbrud, og som har brug

Altinget Magasin EU

for ”fornyelse” også yderst til højre. ”Denne fornyelse kan kun finde sted, hvis vi laver alliancer med hinanden,” sagde han under et pressemøde med Le Pen: ”Derfor har vi en interesse i at danne en ny gruppe (…) vi vil gerne se denne proces tage fart i løbet af de kommende uger og måneder,” sagde Viktor Orban.

Dansk Folkeparti vil gerne være med Dermed ser man nu de første klare signaler om fremdrift i forhandlinger mellem en række mere eller mindre nationalistiske partier, som for alvor begyndte i sommer. Tilbage i juli måned underskrev i alt 16 partier en fælles erklæring om Europas fremtid, der i meget generelle vendinger advarede mod en ”europæisk superstat” og beskrev et samarbejde om at forsvare de europæiske nationers ”traditioner, kultur, historie og kristne arv.” Det er den erklæring, der skal bygges videre på under det planlagte partiledermøde i Warszawa i december, siger det polske regeringspartis talsmand for internationale forhold, Radoslaw Fogiel: ”Det er en fortsættelse af, hvad der begyndte med juli-­erklæringen fra lederne af højreorienterede og konservative partier (…) Det bli-

ver et forsøg på at udvikle vores vision for Europa og for Den Europæiske Union,” siger Fogiel til det konservative medie Niezalezna. Blandt de partier, der underskrev erklæringen i juli, er Dansk Folkeparti. ”Vi arbejder stadig på at skabe sådan en bred alliance, som Dansk Folkeparti absolut gerne vil være med i. Hvis man seriøst og realistisk vil søge indflydelse i Europa-­Parlamentet, så er det en god idé at bruge alle de mandater, man har til rådighed,” siger Vi er slet ikke interesserede DF’s europaparlamentariker i at forlade EU. Så nemt Peter Kofod. slipper de ikke af med os. Viktor Orban, Ungarns ”Jeg er ikke i tvivl om, at grupregeringsleder pen vil blive til virkelighed, for Orban har skabt en helt ny dynamik. Det er kun et spørgsmål om hvornår,” siger Kofod, der sidder i ID-gruppen sammen med blandt andre Lega og Rassemblement National. Kofod tør dog ikke forudsige, om nyskabelsen kommer til at ske i denne eller næste valgperiode.

Marine Le Pen bliver vist rundt på Christiansborg i 2019 af Søren Espersen (DF), der dengang var formand for Det Udenrigspolitiske Nævn. Dansk Folkeparti satser også på at blive en del af en ny nationalistisk supergruppe i Europa-Parlamentet.

Januar 2022

25

Den danske S-regering beviser, at man godt ”kan være i centrum af EU og være imod indvandring,” siger Philippe Olivier (tv.), som er en del af inderkredsen omkring Frankrigs højre-nationalistiske leder og præsidentkandidat Marine Le Pen (i midten). Her flankerer han sin kone Marie-­ Caroline, som er storesøster til Marine Le Pen.

Drømmen om at skabe en af de største grupper I dag har de to EU-skeptiske grupper på højrefløjen, ID og ECR, hver især henholdsvis 70 og 63 medlemmer. Opdelingen i to grupper svækker nationalisternes potentielle indflydelse, når der skal uddeles vigtige poster i parlamentets ledelse, formandsposter i udvalgene eller ordførerskaber for betydningsfulde lovpakker. Hvis alle disse mandater hørte til en og samme gruppe, og hvis de 11 løsgængere fra Fidesz blev føjet til, så kunne sådan en gruppe med 144 mandater næsten gøre socialdemokraternes gruppe (S&D med 145) rangen stridig som parlamentets andenstørste. Det ville imidlertid kræve enighed mellem også en lang række små, ofte meget egenrådige partier fra op mod 20 lande, hvilket næppe er realistisk. Men mindre kan også gøre det. Delegationerne fra nationalistpartierne i Italien (Lega), Frankrig (RN) og Tyskland (AfD) er så store, at de alene sammen med de nationalkonservative regeringspartier i Polen og Ungarn kunne mønstre mindst 95 medlemmer. I så fald en gruppe, der med enkelte tilføjelser (som for eksempel det østrigske Frihedsparti, belgiske Vlaams Belang og Dansk Folkeparti) kunne blive Europa-­Parlamentets tredjestørste ved at overhale de liberale i gruppen Renew. Det er en mulighed, som politikerne i den liberale gruppe (med 100 medlemmer) tager ekstremt alvorligt. Så meget desto mere, eftersom gruppen rummer præsident Macrons parti, La République en Marche, der ligger i åben krig med Marine Le Pen hjemme i Frankrig. Bekymring hos præsident Macron og de liberale En af Emmanuel Macrons tidligere nære rådgivere, Stéphane Séjourné, er netop blevet udnævnt som ny gruppeformand for Renew. Og 26

der er ingen tvivl om, at gruppen lægger meget stor vægt på at bremse planerne hos Marine Le Pen og hendes venner. ”Siden sommerferien er vi nærmest blevet defineret som et modstykke til Le Pen og den nationalistiske udfordring. Den udfordring fylder det hele for politikerne fra Macrons parti,” siger et medlem af gruppen Renew. De liberale politikere har god grund til at være bekymrede. Denne gang er det nemlig ikke urealistisk, at den nye samling på det yderste højre bliver til virkelighed, mener den internationale politolog Sara Hagemann. ”Det er jo ikke første gang, det bliver forsøgt, og nationalistpartier har notorisk svært ved at indgå kompromiser med hinanden. Så man skal være lidt forsigtig,” siger Hagemann, professor i europæisk politik og prodekan ved Københavns Universitet. ”Men der er helt klart sket en udvikling. Af forskellige grunde har lederne af Europas største nationalistiske partier nu et stort behov at skabe en fælles platform. Så jeg kunne godt forestille mig, at det kommer til at lykkes dem at danne en gruppe sammen denne gang,” siger hun.

Professor: Vigtig ny samling på højrefløjen Professor Hagemann påpeger, at der stadig kan være tøven hos ikke mindst Polens regeringsparti Lov og Retfærdighed (PiS), som har en meget kritisk holdning til Rusland. Tidligere har det derfor været et problem for Jaroslaw Kaczynski, at både Marine Le Pen og Matteo Salvini har bånd til den russiske præsident, VladiDer begynder at være samling mir Putin. om nogle politiske mærkesaMen politikere fra PiS har ger på den yderste højrefløj. Det er noget, som regeringer på det seneste vist tegn på, og politiske partier på tværs at denne modsætning ikke af Europa bliver nødt til at længere ses som en rød linje i forholde sig til. Warszawa. Efterhånden betySara Hagemann, professor i der det mere at samles om europæisk politik, Københavns Universitet fælles sager som indvandring,

Altinget Magasin EU

grænsekontrol og kampen mod europæisk centralmagt. ”Det her er en meget vigtig udvikling. Den viser, at fragmenteringen i Europa-Parlamentet har taget en ny drejning, fordi der begynder at være samling om nogle politiske mærkesager på den yderste højrefløj. Det er noget, som regeringer og politiske partier på tværs af Europa bliver nødt til at forhold sig til op til kommende valg,” siger Sara Hagemann. Hendes analyse af en modningsproces blandt europæiske højrenationalister passer godt med den opfattelse, som Marine Le Pens fortrolige rådgiver og valgstrateg Philippe Olivier har af udviklingen. ”Den opmærksomme iagttager vil bemærke, at der er ved at ske noget nyt her. Ja, partierne har stadig forskellige holdninger til nogle ting. Men nej, det betyder ikke så meget mere,” siger han.

Nu er målet at ændre EU indefra Ud over at være europaparlamentariker er Philippe Oli­ vier en slags grå eminence i det franske nationalistparti og en del af Le Pen-­klanen. Han er gift med Marine Le Pens store­søster, og han har i årenes løb spillet en rolle i de interne kampe, der endte med at Det her er tydelige tegn på, skubb e grundlægat det går fremad med vores geren Jean-Marie Le planer om at skabe en stor Pen væk, gøre datteny politisk gruppe i Europa-­ ren Marine til partiParlamentet sammen med ets ubestridte leder regeringspartierne fra både Ungarn og Polen. og forvandle Front Philippe Olivier, rådgiver for National (FN) til RasMarine Le Pen og MEP for semblement National Rassemblement National (RN). Derfor giver Philippe Oliviers udlægning et godt indblik i, hvordan de franske nationalisters ledelse ser på europæisk politik lige nu. ”Alene det, at alle disse partier taler med hinanden, er udtryk for en markant udvikling. Det er resultatet af et langvarigt diplomatisk og politisk arbejde. Vi nationalistiske partier har indset, at politik skabes på europæisk niveau, uanset om vi vil det eller ej,” siger han: ”Afgørende spørgsmål som indvandring, grænsekontrol og folkesundhed bliver besluttet på europæisk niveau. Derfor er vi nødt til at komme ind i kampen og påvirke de beslutninger i vores retning. Den gode nyhed er, at det kan vi faktisk. Vi er ikke alene eller marginaliserede mere. Tværtimod. Hvis vi står sammen, så kan vi blive en reel magtfaktor i EU.” Da Ungarns regeringschef i november blev genvalgt som formand for partiet Fidesz, som Viktor Orban selv grundlagde for over 30 år siden, sagde han det samme på en lidt anden måde: ”Vi ønsker at beholde vores suverænitet, og vi har ikke lyst til at ende som en del af Europas Forenede Stater. Men vi er slet ikke interesserede i at forlade EU. Så nemt slipper de ikke af med os.”

LE PENS TOPRÅDGIVER:

Mette Frederiksen fører vores indvandrerpolitik i Danmark

Den danske S-regering tjener som inspiration for Frankrigs højre-nationalistiske leder og præsidentkandidat, Marine Le Pen. AF THOMAS LAURITZEN, EUROPA-ANALYTIKER

I

opløbet til forårets franske præsidentvalg føler den nationalistiske kandidat Marine Le Pen sig inspireret af statsminister Mette Frederiksen og de danske socialdemokrater. Det siger en af hendes nærmeste rådgivere, europaparlamentarikeren Philippe Olivier, som er medlem af Le Pens kabinet og sidder i landsledelsen for partiet Rassemblement National (det tidligere Front National). ”Danmark er et specielt land, fordi jeres socialdemokrater har overtaget den restriktive indvandrerdagsorden, som vi altid har troet på i mit parti. Derfor følger vi meget tæt, hvad der foregår i dansk politik,” siger Olivier, der også er Marine Le Pens svoger og hører til hendes absolutte inderkreds. Philippe Olivier betragtes som en af hovedarkitekterne bag den forvandling fra Front National til Rassemblement National (RN), der har været en satsning på at gøre partiet mere stuerent, og han er en af strategerne i Marine Le Pens valgkamp. ”I Frankrig bliver der stadig gjort forsøg på at marginalisere vores holdninger, men det stemmer ikke overens med, hvad der rent faktisk foregår i Europa,” siger Philippe Olivier til Altinget. ”Den danske regering siger og gør meget af det, vi mener, at man også børe gøre på indvandrerområdet i Frankrig. Så kan man diskutere, hvad der er ord, og hvad der er handling, men vi er i hvert fald helt enige i deres holdning til indvandring,” siger han: ”Det er interessant, for det viser, at man kan være en regering i centrum af EU og være imod indvandring.” Januar 2022

27

FOTO: SKYCLEAN / ANDREAS ARP, ALTINGET

tema grøn omstilling

tema grøn omstilling

Pyrolyse er hockeystaven i praksis og trækker læsset i efterårets store landbrugsaftale. Regeringen er dog selv i tvivl om klimaeffekten, og eksperter er uenige om potentialet. Altinget zoomer ind på teknologien, der skal gøre landbruget grønnere. AF ANDREAS ARP, REDAKTØR, ALTINGET FØDEVARER

Kan vi gøre landbruget grønt på samme måde, som vi renser vores ovn?

I

Brædstrup bryster man sig af flere ting. Fire dagligvarebutikker, et sundt foreningsliv og ikke mindst det østjyske knudepunkt for konferencer, revyer og festlige arrangementer Hotel Pejsegården. Flere af de knap 3.800 beboere vil dog også fremhæve den tidligere stationsby mellem Horsens og Silkeborg for at være en mangeårig grøn foregangsby. I 1998 kårede Energistyrelsen Brædstrup til Årets Solby, efter at et lokalt elforsyningsselskab i løbet af 90’erne forsynede 30 parcelhuse i byen med nogle af landets første tagintegrerede solcelleanlæg. Siden har byens fjernvarmeselskab fortsat kursen og blandt andet etableret et af verdens største solvarmeanlæg og Danmarks første underjordiske varmelager. Derfor kan det også virke nærmest skæbnebestemt, at Brædstrup nu gemmer på det, som mange håber kan blive begyndelsen på enden for landbrugets klimaudfordringer.

I den lille bys halvtriste, åbne industri­ kvarter – på hvad der kunne ligne en tidligere parkeringsplads – står nemlig den første fuldautomatiske prototype på den teknologi, som et bredt flertal i Folketinget med den nye landbrugsaftale har valgt at sætte deres helt store lid til. Pyrolyse, hedder det. Testanlægget er med hjælp fra den lokale smed udviklet af innovationsvirksomheden Stiesdal, bærer navnet SkyClean og tager sig ved første øjekast lige så ydmygt og stilfærdigt ud som sine omgivelser. En firkantet, sort stålkonstruktion danner ramme om en rodet pærevælling af ledninger, beholdere og rør i forskellige størrelser, der alle snor sig sammenpresset rundt om hinanden. Da anlægget står ude i det fri, er det overdækket med et lyseblåt plastiktag, der holder regnen væk, og lænende op ad konstruktionen står et skilt bestående af to hvide træplader med teksten ”Stiesdal Sky-

Clean – fra biomasse til brændstof”. Frem til 2024 har Folketinget sat 396 millioner kroner af til at skyde teknologiudviklingen i gang, og i 2030 forventer regeringen, at det har kastet en reduktion på to millioner ton CO2-ækvivalenter af sig. Det gør pyrolysen til det enkelttiltag, der med afstand skal sikre flest klimareduktioner i landbruget for at nå Danmarks målsætning om en 70 procents reduktion i 2030. Testanlægget i Brædstrup er med andre ord hockeystaven – som billede på idéen om, at fremtidig teknologi kan indfri klima­ ambitionerne – i praksis. Det er historien om det, der kan gå hen og blive landbrugets store klimaredning og starten på et nyt dansk eksporteventyr, som fremmer lille Danmark som verdens grønne foregangsland. Men på samme tid er det også historien om, hvor umodne og usikre de afgørende teknologier er på nuværende tidspunkt. Og det anerkender regeringen selv. Januar 2022

29

tema grøn omstilling

Usikkerhed om effekt Usikkerheden om effekterne ved pyrolyse-­ teknologien rejses nemlig ikke blot af eksperter og klimaaktivister. I sit klimaprogram fra september udregner regeringen pyrolysens tekniske reduktionspotentiale til to millioner ton CO2-ækvivalenter i 2030. De øvrige fremtidige løsninger i landbruget vil hver især højst kunne bidrage med det halve, vurderes det. Men regeringen påpeger samtidig også, at der for pyrolysen er barrierer som ”begrænset økonomisk incitament” og ikke mindst ”dokumentation af effekt”. Der er fortsat ”behov for en fokuseret modning af teknologien for at muliggøre en realisering af potentialet”, uddyber regeringen i klimaprogrammet. Af samme grund er der uden for Slotsholmen stor uenighed om, hvor mange klimareduktioner pyrolyse-teknologien egentlig kan bidrage med. Manden bag SkyClean-projektet, Henrik Stiesdal, for-

Vi kan ikke vide os sikre på effekten, fordi der er mange faktorer, som bygger på vurderinger af forhold, vi ikke ved nok om endnu. Jette Bredahl Jacobsen, professor i miljø- og ressourceøkonomi og næstformand i Klimarådet

tæller andetsteds her i Altinget Magasin, at han regner med, at pyrolysen kan levere hele syv millioner ton CO2-reduktioner i 2030. Regeringens uafhængige ekspertorgan Klimarådet er mere pessimistisk. I sin seneste statusrapport vurderer rådet, at potentialet maksimalt skal findes i et spænd mellem 1,2 og 1,5 millioner ton.

Biokul og flybrændsel For at forstå uenighederne om potentialet må man dog først forstå, hvordan teknologien fungerer. Selve pyrolyseprocessen er som sådan ikke ny. Begrebet dækker over en kemisk proces, hvor et materiale brændes af ved meget høj varme uden tilførsel af ilt. Det er samme type teknologi, der bruges i køkkenovne med selvrens. I den her forbindelse er materialet dog ikke madrester, men organisk restbiomasse som halm og gylle fra landbruget. Planter optager CO2 fra atmosfæren, men som det er i dag, ender meget

af restbiomassen med enten at blive brændt af eller nedmuldet i jorden, hvorefter kulstofindholdet siver tilbage op i atmosfæren under forrådnelsen. Pyrolyseprocessens formål er derfor at ”binde” kulstoffet, sådan at det ikke i samme grad ender med at forurene atmosfæren. Det gør man helt konkret ved at omdanne biomassen til piller, der så varmes op i pyrolyseanlægget og spaltes i to dele. Den ene halvdel bliver til flygtige gasser, der både kan bruges til opvarmning og laves om til flydende brændstoffer til eksempelvis fly. Den anden halvdel bliver derimod til sort biokul, der kan binde kulstoffet i op til 1000 år. Biokullet kan yderligere køres tilbage til landmændene, der kan bruge produktet til at øge kulstofindholdet i deres marker, så jorden bliver mere frugtbar. ”Det er altså en måde, hvorpå man kan fjerne CO2 fra atmosfæren på en nem og billig måde – samtidig med at der er nogle jordforbedrende effekter ved det,” siger Ulrik Birk Henriksen, der er seniorforsker ved DTU Kemiteknik og har været med til at udvikle teknologien. Landbrug & Fødevarer støtter af samme grund aktivt op om SkyClean-teknologien fra Stiesdal. På sin hjemmeside har erhvervsorganisationen således luftet forhåbninger om, at projektet kan halvere hele dansk landbrugs klimaaftryk, når det er fuldt opskaleret. Testanlægget i Brædstrup har en kapacitet på 200 kW, men er for Stiesdal blot en trædesten på vejen mod et kommercielt anlæg med en kapacitet på 10 MW.

Høj risiko Og så er vi tilbage ved uenighederne om klimapotentialet. Ulrik Birk Henriksen fra DTU er ligesom Landbrug & Fødevarer og Stiesdal meget fortrøstningsfuld. Han mener også, at regeringens skøn på to millioner ton er for konservativt. ”Det er bestemt helt realistisk, og det er faktisk lavt sat. Problemet og begrænsningen er hverken teknologien eller manglende forskning. Men det er fint nok at være på den sikre side,” siger han. Ifølge DTU-forskeren er den eneste tilbageværende udfordring for at indfri potentialet, at der ikke på nuværende tidspunkt er en økonomisk incitamentsstruktur, der kan få teknologien udbredt. Det er også det, som regeringen henviser til i klimaprogrammet,

Testanlægget i Brædstrup kan behandle op til 500 ton landbrugsaffald om året. Biomassen omdannes til små piller, der brændes af under pyrolyseprocessen. Omtrent halvdelen af biomassen omdannes til sort biokul, der ifølge eksperter kan binde kulstoffet i op til 1000 år. Kullet kan efterfølgende blive fordelt på landbrugsjorden og gøre den mere frugtbar. Den anden halvdel af biomassen bliver til luftige gasser, der kan bruges til opvarmning. Køler man gassen ned kan man dog også danne flydende brændstof.

når det påpeges, at pyrolysen har et begrænset økonomisk incitament. ”Vi har forsket i det her i 30 år. Processerne er på plads. Vi skal bare ud over stepperne og få det til at ske, og det gør man ved at få økonomi i det. Det skal politikerne have fundet ud af,” siger Ulrik Birk Henriksen. Klimarådet er uenig i, at der ikke fortsat er usikkerheder ved selve teknologien. I statusrapporten fra 2021 betegner ekspert­ organet pyrolyse som et ”højrisiko”-tiltag. Teknologien er på nuværende tidspunkt langtfra opskaleret tilstrækkeligt, konstaterer Klimarådet, der desuden begrunder nedjusteringen af regeringens skøn på to millioner ton med, at der ikke er taget højde for, at flere af regeringens initiativer

beslaglægger de samme bioressourcer. ”Der er kun en vis mængde kulstof, og den kan kun bruges til én ting ad gangen. Ellers

Vi har sagt klart, at vi skal levere på målene, fordi de er bindende. Og kan teknologien ikke levere på de mål, så skal vi jo finde andre løsninger. Anders Kronborg, fødevareordfører, Socialdemokratiet

ender vi med at tælle de samme reduktioner med flere gange,” uddyber næstformand i Klimarådet Jette Bredahl Jacobsen, der er

professor i miljø- og ressourceøkonomi ved Københavns Universitet. Af andre usikkerheder peger hun på, at det endnu ikke er tilstrækkeligt belyst, om der kan være nogle miljømæssige udfordringer forbundet med at sprede biokullet ud i landbrugsjorden. Og så er det også centralt, at det stadig er usikkert, hvor meget af kulstoffet, der rent faktisk ender op med at være bundet i biokullet. ”Man skal være opmærksom på, at kulstof lagret i biokul ikke er noget, som man i dag måler eksplicit. Det er også derfor, at vi klassi­ficerer det som et initiativ med høj risiko. Vi kan ikke vide os sikre på effekten, fordi der er mange faktorer, som bygger på

SÅDAN VIRKER PYROLYSE FRA ATMOSFÆRE TIL LANDBRUGET: Når planter vokser, optager de CO2 fra atmosfæren ved fotosyntesen. Planten binder dermed en mængde kulstof.

FRA LANDBRUG TIL PYROLYSE: Når planten høstes, er der stadig kulstof i restproduktet. I stedet for at brænde biomassen af eller nedmulde den i jorden, så kulstoffet ender tilbage i atmosfæren, kan man i stedet sende den til et pyrolyseanlæg.

* Baseret på materiale fra Stiesdal, som har udviklet SkyClean-processen

BRÆNDSTOF TIL ATMOSFÆREN: Når brændstoffet brændes af, siver kulstoffet tilbage i atmosfæren. Men det er altså kun halvdelen* af den oprindelige mængde kulstof fra planten, der returneres. Processen suger dermed gradvist CO2 fra atmosfæren.

FRA PYROLYSE TIL BRÆNDSTOF: Cirka halvdelen* af kulstoffet frigøres som flygtige gasser, der kan brændes af og bruges til opvarmning eller laves om til flydende brændstoffer.

FRA PYROLYSE TIL BIOKUL: Under pyrolyseprocessen ender cirka halvdelen af kulstoffet i et biokul-produkt, hvor det ikke nedbrydes og er bundet i flere hundrede år. Biokullet kan sendes tilbage til landbruget, hvor det kan fordeles i jorden og øge frugtbarheden.

Januar 2022

31

tema grøn omstilling

vurderinger af forhold, vi ikke ved nok om endnu,” siger Jette Bredahl Jacobsen.

Flere tiltag skal i spil Spørgsmålet er så, om det er for risikabelt at sætte sin lid til en teknologi med så relativt mange usikkerheder. Med landbrugsaftalen har et bredt flertal i Folketinget taget en beslutning om at reducere sektorens klimagasser med i alt 7,4 millioner ton CO2-ækvivalenter frem mod 2030. Fem millioner af dem kommer fra de såkaldte ”udviklingstiltag” – herunder pyrolyse. En halv million ton er besluttet med tidligere aftaler, og selve aftalen sikrer derfor alene en konkret

Hvis vi får landet en høj CO2-afgift, så behøver jeg ikke at forholde mig til, om det er pyrolyse, brint eller noget tredje, der er den store åbenbaring Søren Egge Rasmussen, klima- og landbrugsordfører, Enhedslisten

drivhugasreduktion på 1,9 millioner ton frem mod 2030. I februar kommer Klimarådet med en ny statusrapport, hvor det kommer til at vurdere de forskellige tiltag i regeringens klimapolitik op mod hinanden. Derfor vil Jette Bredahl Jacobsen heller ikke i dag konkludere, om det er klogt at lade pyrolysen være det virkemiddel, der skal levere flest reduktioner i landbruget. Helt generelt vil hun dog råde regeringen og Folketinget til at sætte ind flere steder. ”Den overordnede vurdering har tidligere været, at der ikke er ét tiltag alene, som løser landbrugets udfordringer, og det er nok ikke en vurdering, vi har belæg for at ændre p.t.,” siger professoren.

Usikkerhed bekymrer Enhedslisten Enhedslisten er ét af de partier, der er med i den nye, brede landbrugsaftale. Partiets klima- og landbrugsordfører lægger dog ikke skjul på, at Enheds­ listen gerne så, at aftalens udviklingsspor havde fyldt mindre.

”Det mest effektive, man kan gøre i landbrugssektoren, er at reducere antallet af husdyr. Det virker både i klimaregnskabet og i kvælstofindsatsen,” siger Søren Egge Rasmussen (EL). Han er bekymret for de mange usikkerheder ved pyrolysen, men er samtidig heller ikke afvisende over for at investere i nye teknologier som et supplement til mere ”reelle handlinger”. Ordføreren henviser i den forbindelse også til landbrugsaftalens såkaldte genbesøg i ”2023/2024”, hvor partierne kan skrue yderligere op for indsatsen, hvis der er behov. ”Nu er der afsat midler til at udvikle, og så skal vi løbende følge op på aftalen. Og hvis de teknologiske muligheder så ikke udvikler sig hurtigt nok og ikke kan realiseres hurtigt nok, så må vi justere på aftalen, så vi når i mål,” siger Søren Egge Rasmussen. Enhedslistens ordfører peger desuden på CO2-afgiften som et afgørende instrument for at få pyrolyseteknologien rullet ud i stor skala. ”Hvis kulstoffet vitterligt bliver bundet stabilt, vil det have en positiv effekt på en pyrolyseløsning med en høj CO2-afgift. Derfor er det også afgørende, at vi får indfaset afgiften – også i landbruget,” siger Søren Egge Rasmussen og fortsætter med en generel pointe om, at afgiften kan hjælpe politikerne i disse situationer: ”Jeg er ikke teknologiekspert, jeg er politiker. Derfor er det også svært for mig, når der kommer lobbyister og vil sælge en teknologisk løsning, som de bare lige skal have et stort million­beløb til at udvikle. Men hvis vi får landet en høj CO2-afgift, så behøver jeg ikke at forholde mig til, om det er pyrolyse, brint eller noget tredje, der er den store åbenbaring.”

V: Grøn skattereform skal i spil I Venstre – der også er med i landbrugsaftalen – følger man udviklingen af pyrolyseteknologien meget tæt og med stor interesse, fortæller klimaordfører Marie Bjerre (V). Med tanke på klimamålene mener partiet også, at det er værd at satse på pyrolysen, selvom at usikkerhederne er ”et bekymringspunkt”.

”Vores klimamålsætninger er hamrende ambitiøse, og helt grundlæggende kan man være nervøs for, om vi kan nå det. Men det giver i sig selv mening at sætte et ambitiøst mål, fordi det presser os til at leve op til det,” siger Marie Bjerre. Hun støtter op om at investere offentlige støttemidler i udviklingen af grønne teknologier som pyrolyse for at sætte gang i udviklingen. V-ordføreren understreger dog samtidig, at de nye løsninger på sigt skal kunne løbe rundt selv. Og her peger hun ligesom Enhedslisten på CO2-afgiften som et redskab. ”Det kan godt kræve, at man kickstarter med nogle støttekroner for at få skabt et marked – ligesom med vindmøllerne. Men det skal gerne være markedet, der driver det selv, og her skal vi også bringe den grønne skattereform i spil,” siger Marie Bjerre.

Klimalov fører til teknologisats Altinget ville gerne have talt med fødevare-­ og landbrugsminister Rasmus Prehn (S)

Pyrolyseanlægget i Brædstrup er den første fuldautomatiske prototype på den teknologi, som et bredt flertal i Folketinget med landbrugsaftalen har valgt at sætte deres lid til.

LANDBRUGSAFTALEN • Landbrugsaftalen blev indgået i oktober 2021 af alle Folketingets partier med undtagelse af Alternativet og Frie Grønne. • Baggrunden for aftalen er, at landbruget står for en stor del af de danske CO2-udledninger, der er årsag til klimaforandringer. Aftalen indgår derfor som en del af regeringens større klimahandlingsplan, der skal sikre en reduktion af drivhusgasserne med 70 procent i 2030. • Landbruget står også for store udledninger af kvælstof, der er en central årsag til iltsvind og fiskedød i det danske vandmiljø. Da Danmark på grund af EU’s vandrammedirektiv er forpligtet til at gøre noget ved det problem, er det også en vigtig del af aftalen. • Aftalen indeholder blandt andet et bindende klimareduktionsmål for landbruget på 55 til 65 procent i 2030, hvilket svarer til mellem 6,1 og 8 millioner ton drivhusgasudledninger. • For at leve op til EU’s vandrammedirektiv er partierne desuden blevet enige om at reducere kvælstofudledningen fra landbruget med 10.800 ton.

om, hvilke overvejelser regeringen gør sig om at lade pyrolysen stå for så mange klima­reduktioner i landbrugsaftalen, når man samtidig selv er klar over, at effekten er usikker. Altinget vil også gerne have spurgt ministeren om, hvordan regeringen vil sørge for at sikre de rette incitamentsstrukturer, så potentialet kan blive indfriet. Rasmus Prehn har dog ikke ønsket at stille op til interview. Socialdemokratiets fødevareordfører, Anders Kronborg, er dog umiddelbart ikke bange for, at man med landbrugsaftalen har satset for meget på klimareduktioner fra pyrolyse. Han henviser til aftalens genbesøg og bindende reduktionsmål for landbruget på 55 til 65 procent i 2030. ”Vi har sagt klart, at vi skal levere på målene, fordi de er bindende. Og kan teknologien ikke levere på de mål, så skal vi jo finde andre løsninger. Så det gør mig ikke nervøs.” Hvorfor ikke bare gøre det, som vi ved virker, til at starte med?

”Fordi vi med klimaloven også har en aftale om, at tiltagene ikke skal hindre væksten, at finanserne skal være sunde, og at vi ikke må tabe arbejdspladser. Og begynder du at lave et gevaldigt indhug i eksempelvis den animalske produktion, så vil det jo koste på de parametre,” siger Anders Kronborg. Med hensyn til løsningen på de manglende økonomiske incitamenter er S-ordføreren på linje med Venstre og Enhedslisten. Kronborg medgiver, at regeringen endnu ikke er i mål med at skabe de rette incitamenter, men han vil omvendt heller ikke foregribe, hvordan en grønne skattereform skal se ud. ”Jeg vil meget nødig tage detailforskud på diskussionen, når vi har nedsat en ekspertgruppe, der skal komme med et udspil. Det skal vi kigge på først, fordi det skal gøres klogest muligt,” siger fødevareordføreren. Den omtalte ekspertgruppe leverer sin første delrapport om mulige modeller for en ensartet CO2-afgift i slutningen af 2021. Januar 2022

33

tema grøn omstilling

Klimakampen kan og skal vindes Christiansborg skæver til ham, når der skal laves grønne aftaler. Han stod fadder til det danske vindmølleeventyr og har sprøjtet banebrydende klimateknologier ud gennem fire årtier. Altinget har mødt serieopfinder og klimapioner Henrik Stiesdal. AF PETER INGEMANN NIELSEN, JOURNALIST, ALTINGET

H

an er blevet kaldt ”opdagelsesrejsende i naturteknikkens gåder” og ”regeringens store håb”. Henrik Stiesdal er her, der og alle vegne. Hans betydning for den danske – og måske endda hele verdens – klimaindsats bliver ikke underdrevet.

Det er da heller ikke en hvilken som helst person, der er tale om. Vestas – verdens største vindmøllevirksomhed – havde slet ikke begivet sig ud i at bygge vindmøller, hvis det ikke var for Stiesdal. Asiens rigeste mand vil sætte gang i Indiens grønne omstilling ved at masseproducere en Stiesdal-­ Januar 2022

35

Fra oliekrise til klimabekymring 64-årige Henrik Stiesdal mener selv – på trods af sine mange bedrifter – at han i ét henseende er et ”ynkeligt forbillede” for sine børn. Han har nemlig aldrig fået færdiggjort en uddannelse. I 1979 begyndte han at læse medicin i Odense, hvor han har boet siden. Men den hierarkiske kultur i hospitalsvæsenet passede ham ikke, og så blev det i stedet fysik og biologi, han kastede sig over. Gennem hele studietiden havde han vindmøller på hjernen. På forældrenes gård i Midtjylland bøvlede de med dyre energipriser oven på oliekrisen. Og når Henrik Stiesdal møder et problem, ja, så løser han det. ”Derfor byggede jeg en vindmølle derhjemme,” siger han, som var det helt normalt. I 1979 solgte han en vindmøllelicens til Vestas, der dengang ellers gjorde sig mest i landbrugsvogne, kraner og skibskølere. Senere, da Stiesdal fik større erfaring i at bygge vindmøller, formulerede han en drøm om, at 10 procent af Danmarks elforsyning i år 2000 skulle komme fra vindkraft. Målet blev nået længe før år 2000, og i dag kommer cirka halvdelen af den danske el fra vind. Det var dog ikke trang til at redde klimaet, som drev den unge Stiesdal ind i arbejdet med vindenergi. Men det ændrede sig i slutningen af 80’erne, da han i et amerikansk tidsskrift om vindenergi stødte på ordene ”global warming”. Han opfangede hurtigt, at det kunne ende rigtig galt. Og i dag fylder klima ifølge Henrik Stiesdal selv alt i hans mindset.

Aftale med indisk multimilliardær Efter over 30 år hos først Vestas og siden Siemens Wind Power gik Henrik Stiesdal solo med virksomheden Stiesdal A/S, som han i 2016 stiftede sammen med nogle bekendte fra vindindustrien. ”Vi var alle et sted i livet, hvor vi egentlig ikke behøvede at arbejde så meget mere, fordi vi havde haft en god indtægt længe. Så hvis vi skulle lave noget, skulle det være for at have et hovedformål,” siger han, mens han peger på en PowerPoint-­ præsentation på sin computer. Den viser et billede af de tre målsætninger for virksomheden: forebyggelse af klimakrisen, jobskabelse og økonomiAlt kan ikke løses med ske resultater. Det går bedre teknologi. Jeg synes og bedre med de to sidste. For stadigvæk, at folk skal tænke sig om med, eksempel har virksomheden 90 hvordan de bruger ansatte nu. For et år siden var energi, hvilken bil de der 25 og for to år siden bare kører i, hvordan de fem. Men den altoverskyggentager offentlig transde målsætning er stadig klima. port, og om de spiser Stiesdal fortæller, at han er ”in meget eller lidt kød. it for the climate” og ikke ”in it for the money”. ”Alle beslutninger bliver holdt op imod, om det accelererer vores klimaindsats eller forsinker den. Jeg har det ufattelig godt med, at vi gør det, som vi synes er det rigtige. Der er ingen af os, der skal lave karriere. Vi skal fandeme bare gøre noget ved det elendige klimaproblem. Det ikke bare skal løses. Det kan løses,” siger han. Der er imidlertid ikke nødvendigvis modsætning mellem penge og klima. Da statsminister Mette Frederiksen besøgte Indien i oktober, kom det frem, at Asiens rigeste mand, mr.

Tre opfindelser, som Henrik Stiesdal er stolt af 1. ”I starten af 90’erne begyndte man at have et stigende problem med, at der slog lyn ned i vindmøller. Møllerne blev større og større og kom op i en størrelse, hvor de blev mere synlige for lynene. Vi begyndte at få flere og flere lynskader. Jeg opfandt så måden, man kan lynsikre vinger på, som nu bruges groft sagt af alle.” 2. ”Jeg har været med til at lave den måde, man laver vinger på, hvor man støber dem i ét stykke. Det kan man

som udgangspunkt ikke, fordi det kræver en form for yderform. Problemet er, at en vinge har en facon, hvor det ikke kan lade sig gøre. Det fandt vi ud af, at man godt kunne løse, hvis man tænker sig om. Det var skideskægt at løse noget, der ikke kunne lade sig gøre, for det kunne det så godt alligevel.” 3. ”Det var engang et problem, at man kun kunne lave statoren (komponent i en elektrisk motor, red.) i ét stykke, når man skulle lave direkte drevne genera-

torer som dem, Siemens laver. Det ville være meget smart, hvis man kunne lave statoren af segmenter, som kunne stykkes sammen. Men det kunne man ikke, fordi de hang sammen elektrisk. Nogle sagde, at det ikke kunne lade sig gøre. Challenge accepted, sagde jeg. Og så løste jeg det på en lille uges tid ved alle mulige forsøg nede i kælderen. Og det er sådan, at Siemens’ generatorer bliver lavet stadigvæk.”

FOTO: JACOB EHRBAHN / SIMON TRØJGAARD JEPSEN / HENNING BAGGER / RITZAU SCANPIX

tema grøn omstilling

opfindelse. Og en stor del af Folketingets landbrugsaftale fra efteråret bygger på en teknologi opfundet af – ja, du gættede det nok – Stiesdal. Hans opfindergen har leveret i over 40 år, og der er med hans egne ord ingen grund til at stoppe, når man har det sjovt.

Januar 2022

37

tema grøn omstilling

Henrik Stiesdal • Født i 1957 i Hørsholm (64 år) • Har læst medicin, fysik og biologi i Odense, men ikke færdiggjort nogen af uddannelserne • Bor i Odense • Er gift og har to døtre • Solgte i 1979 en vindmøllelicens til Vestas • I 1983 ansat som projektleder i Vestas • I 1987 ansat i Bonus Energy, som senere blev til Siemens Windpower. Chief Technology Officer indtil 2014 • Stiftede Stiesdal A/S i 2016 • Står bag cirka 200 opfindelser og 1.000 patenter.

Mukesh Ambani, vil masseproducere Henrik Stiesdals brintanlæg. Ambani er administrerende direktør i det indiske konglomerat Reliance Industries, som nu har købt en licens til at bygge Stiesdals elektrolyseapparater, der i storskala kan producere billig, grøn brint. Aftalen blev offentliggjort under tilstedeværelse af Mette Frederiksen og den indiske premierminister, Narendra Modi – og selvfølgelig Henrik Stiesdal selv. ”Vi sigter efter at udnytte Stiesdals imponerende portefølje af klimateknologier til at betjene det indiske marked og arbejde sammen om at sætte tempoet på globalt plan,” lød det fra Mr. Mukesh Ambani i en pressemeddelelse. Ambitionen for projektet er at opnå en pris på en dollar for et kilo grøn brint inden et årti. ”Og så ændrer energiverdenen sig, for så ville man med solenergi kunne lave brint, der er billigere end at lave brint på naturgas, som forurener ad helvedes til. Og så bliver det rigtig, rigtig sjovt,” forklarer Henrik Stiesdal.

Ford T-logikken Noget, der potentielt også kan blive rigtig sjovt, er Stiesdals pyrolyseprojekt SkyClean. Det går kort fortalt ud på, at organisk affald

fra landbrug og skovbrug omdannes til biobrændsler og biokul ved opvarmning i en ovn uden ilt. Teknologien kombinerer produktion af biobrændstof og CO2-fangst. En win-win. Da regeringen og hovedparten af Folketingets partier i oktober præsenterede den længe ventede aftale om grøn omstilling af landbruget, fyldte pyrolyse en hel del. I landbrugsaftalen er der angivet CO2-reduktioner for 7,4 millioner tons i 2030, hvoraf to millioner kommer fra pyrolyse. ”SkyClean spiller velfortjent en stor rolle i landbrugsaftalen, for teknologien kommer til at levere det, de siger. Og vi vil gerne levere meget mere end de to millioner tons. Med lidt held kan teknologien levere syv millioner tons i 2030,” siger Stiesdal med sin vanlige optimisme på egne opfindelsers vegne. En fællesnævner for mange af Henrik Stiesdals opfindelser er, at de skal skaleres, før de kan blive en succes. Grøn brint bliver først billig, når det bliver masseproduceret, og SkyClean-teknologien spiller ligeledes først en afgørende rolle, når den kommer i serieproduktion. Stiesdal peger igen på computeren, og viser en graf over verdens første masseproducerede bil: den berømte Ford T. Den viser, at en Ford T kostede 3.300 dollars, da der var produceret 15.000 af dem, 2.500 dollars, da der var produceret 100.000, og under 1.000 dollars, da produktionen nåede op på otte millioner. ”Er det på grund af forskning? Er materialerne blevet billigere? Eller er folk blevet klogere? Nej. Det er industrialiseringen. Det, der batter langt mest, er simpelthen volumen,” siger Henrik Stiesdal og giver endnu et eksempel, mens han fisker sin mobil frem: ”Jeg har givet 4.000 kroner for min mobil. Hvis jeg skulle lave den forfra med mikrochip og programmering, koster den vel 10 millioner at lave, men jeg kan få den for 4.000. Det er, fordi der bliver lavet enormt mange af dem på fabrikker. Så hvis vi skal lave noget, skal det batte.”

Kan teknologi alene løse klimakrisen? Henrik Stiesdal stiller ofte sig selv spørgsmål, når han skal forklare noget. Til spørgsmålet om, hvordan han finder på nye idéer, starter han med at gentage spørgsmålet for sig selv. Og måske er det sådan, man bedst finder svarene. ”Hvordan gør man? Kan alle? Der er ikke nogen enkel opskrift på det. Jeg tror, at jeg har et talent for at holde et problem ud i strakt arm og tænke over, hvad man kunne gøre, og så sortere gode idéer fra dårlige idéer. For mig er det noget af det fedeste i hele verden at løse problemstillinger,” siger manden, der har cirka 200 opfindelser og 1.000 patenter på cv’et. De gode idéer kommer ofte, når han dyrker motion, der ikke kræver det store fokus – for eksempel når han spadserer eller cykler. Men selvom mange af hans teknologiske opfindelser har gjort underværker i særligt vindindustrien, kan man ikke udelukkende opfinde sig ud af klimakrisen, lyder det. ”Jeg får sommetider at vide, at jeg er Mr. Techfix. Men alt kan ikke løses med teknologi. Jeg synes stadigvæk, at folk skal tænke sig om med, hvordan de bruger energi, hvilken bil de kører i, hvordan de tager offentlig transport, og om de spiser meget eller lidt kød,” siger han. Hjemme i Odense er der blevet længere mellem kødretterne – uden at han selv og konen har lidt afsavn. Og det er en vigtig for-

udsætning, siger han og sammenligner med vindmølleeventyret. ”En drivkraft bag vindmøllernes succes i Danmark er, at de ikke er til gene for nogen. Ingen har lidt afsavn, fordi der er kommet meget vindkraft i Danmark. Det er jo ikke sådan, at vi ikke kan vaske tøj om aftenen, hvis det ikke blæser. Nogle synes, at de er lidt forstyrrende i landskabet, men grundlæggende har ingen lidt afsavn. Det er en helt nødvendig forudsætning for klimakampen,” siger han.

Den naturlige hockeystav Med virksomheden i eget navn er Henrik Stiesdal blevet ansigtet udadtil. Det betyder, at han har haft mere og mere at gøre med politikere. Og han nyder det. ”Jeg har mødt nogle af ministrene og nogle af de øvrige partiers politikere – både støttepartierne og oppositionen. Det er altid en fornøjelse. Jeg bliver i ufatteligt godt humør af det. Man kan ødelægge alle med ros, men vores politikere er altså både dygtige, alsidige og flittige,” siger han. Frygter du, at regeringen bruger dig og dine opfindelser til at skubbe handling foran sig? ”Man kan jo vende spørgsmålet om. Bruger jeg regeringen til at fremme, at vi rent faktisk gør de rigtige ting? Det gør jeg jo. Men det er i en god sags tjeneste.” Generelt er han meget begejstret for den danske klimapolitik, selvom hans utålmodige sjæl gerne ser, at det går en anelse hurtigere. En af de ting, den siddende regering er blevet kritiseret heftigt for, er den famøse hockeystav, som illustrerer, at klimahandlingen stiger eksponentielt. Regeringens støttepartier har påpeget, at man ikke bør vente på klimahandling, men derimod bare komme i gang. Henrik Stiesdal køber noget af kritikken, men ikke det hele. ”I det omfang, at hockeystaven er baseret på, at man tror, der vil komme ny teknologi og løse klimakrisen, så er jeg enig i kritikken. Den slags er en fejlagtig antagelse,” siger han og fortsætter: ”Men at det vil gå stærkere senere i årtiet, end det gør nu, er uundgåeJeg tror, at jeg har et ligt. Vores egne teknologier er jo også talent for at holde et under udvikling, og vi kan ikke bare problem ud i strakt sætte volumen på nu og komme op arm og tænke over, på fuld serieproduktion fra dag ét. hvad man kunne Det kræver tid. Og derfor kommer gøre, og så sortere gode der af sig selv en hockeystav.” idéer fra dårlige idéer. Som eksempel på hockeystaven peger Stiesdal atter en gang på sin computer. Den viser implementeringsplanen for SkyClean-­teknologien. Grafen illustrerer, at teknologien først for alvor vil have en klimaeffekt i slutningen af 2020’erne. Den utålmodige Stiesdal må altså væbne sig med tålmodighed, også når hans egne projekter udviser en hockeystav. Men tiltroen til egne opfindelser er intakt. ”FN’s generalsekretær sagde til COP26, at klimakampen er vores generations store kamp, og at det er en kamp, vi skal vinde. Jeg siger, at det er en kamp, vi skal – og kan – vinde, hvis man laver løsninger af den art, vi laver.” Januar 2022

39

AF SØREN ELKROG FRIIS, MAGASINREDAKTØR, ALTINGET

FOTO: NILS MEILVANG / RITZAU SCANPIX

Månedens foto

40

Pænt farvel Kristian Thulesen Dahl har aldrig været kendt for de store følelsesmæssige udbrud. Det foregik da også i behersket – ja nærmest veloplagt – stil, da han meddelte, at han er klar til at trække sig som formand som konsekvens af et katastrofalt kommunalvalg for Dansk Folkeparti. Partiet måtte vinke farvel til 132 mandater, og se sig stemt helt ud af 19 ud af de 91 byråd, hvor de før valget var repræsenteret. Thulesen Dahl overtog formandposten fra Pia Kjærsgaard i 2012, men har til forskel fra sin forgænger ikke udpeget nogen kronprins – eller prinsesse. Hvem der skal overtage roret i det kriseramte folkeparti, afgøres på et ekstraordinært landsmøde den 23. januar. Næstformand Morten Messerschmidt har meldt sig klar, men er belastet af sagen om svindel med EU-midler, som først afgøres i landsretten til februar. Messerschmidt vil dog opgive sit kandidatur, hvis Inger Støjberg ønsker at indtage tronen i Dansk Folkeparti. Fristen for at byde ind på det måske mest udfordrende formandsjob i dansk politik udløber den 7. januar.

A N N O N CØ R B E TA LT I N D H O L D

Akvakultur er blå løsninger til den grønne omstilling Opdræt af fisk og skaldyr er lig med sunde fødevarer med lavt miljø- og klimaaftryk til en voksende verdensbefolkning, fiskeyngel til bevaring af de vilde fiskebestande og arbejdspladser i landdistrikterne. Dét er blå løsninger til den grønne omstilling. Akvakultur er én af de mest effektive animalske produktioner med lave udledninger af næringsstoffer og drivhusgasser per ton produceret protein. Fisk er vekselvarmedyr, som bruger mindre energi på at ”holde varmen”, og fisk producerer ikke metan som drøvtyggere. Marint opdrættede blåmuslinger kan forbedre vandmiljøet og har et meget lavt klimaaftryk, da de slet ikke fodres. Kombineret med fiske- og skaldyrsopdrætternes innovative løsninger gør det dansk akvakultur til en klima- og miljøeffektiv produktion. Innovative danske løsninger Danske akvakulturvirksomheder har sammen med udstyrsleverandører og vidensinstitutioner udviklet nye teknologiske løsninger såsom miljøteknologi til recirkulering på landbaserede anlæg, off-shore havbrug og miljøeffektivt fiskefoder. Danske ørredopdrættere bruger kun omkring et kilo højeffektivt foder for at opdrætte et kilo fisk, Læs mere på www.danskakvakultur.dk www.akvakulturfakta.dk

og klimabidraget fra foder er reduceret med ca. 41 procent siden 1990. Andelen af marine råvarer i foderet reduceres løbende. I fremtiden vurderes under en tiendedel af foderet til laks og ørred at komme fra marine råvarer1.

Fremtidens proteiner Opdrættede fisk og skaldyr er en sund kilde til proteiner, essentielle fedtsyrer, vitaminer og mineraler. Opdrættede fisk og skaldyr er derfor en del af en sund kost, der også tager højde for klimaet3.

Behov for blå vækst I dag kommer mere end halvdelen af verdens fisk og skaldyr til konsum fra akvakultur. Sektoren har i mange år været verdens hurtigst voksende fødevareproduktion. Produktionen i EU og Danmark er ikke fulgt med, og langt størstedelen af det europæiske forbrug af fisk og skaldyr importeres2.

Dansk Akvakultur arbejder for, at opdrættede fisk og skaldyr får en central plads blandt fremtidens, bæredygtige og sunde proteiner.

Der er behov for at sikre udvikling og vækst i dansk og europæisk akvakultur. Når EU importerer fisk i stedet for at opdrætte dem selv, går vi glip af gode arbejdspladser. Den grønne omstilling risikerer at koste tusindvis af arbejdspladser alene i Danmark. Akvakultur kan skabe en del af de nødvendige nye arbejdsplaser i kyst- og landdistrikterne.

Det kræver en øget dansk indsats og politisk prioritering af akvakulturerhvervet i form af bedre adgang til arealer på land og på åbent hav, færre unødvendige administrative byrder samt oplysning til forbrugere og borgere om fordelene ved akvakultur. Det er helt i tråd med EU-Kommissionens anbefalinger for udvikling af akvakultursektoren4.

Kilder: 1) IFRO, Københavns Universitet, 2019 2) EU-Kommissionen, 2021 3) Fødevarestyrelsens Oficielle Kostråd 4) EU-Kommissionen 2021

Her er årets bedste politiske bøger – og én du bør undgå 2021 har budt på et væld af politiske bøger. Altinget guider dig til nogle af de bedst anmeldte – og den, du skal gå uden om.

HANNE RASMUSSEN:

30 mænd og en kvinde – Folketingets formænd fra 1850 Tidligere folketingsbibliotekar Hanne Rasmussen er gået grundigt til værks i bogen om Folketingets formænd, der giver en spændende vinkel på den politiske historie. Formandsposten er desværre blevet et led i regeringsdannelsen. Hvis Folketinget insisterede på at vælge formand uafhængigt, ville posten få langt større autoritet. Anmeldt af Bertel Haarder (V)

Opadgående social mobilitet er blevet den målestok, hvormed vi udmåler såvel vores personlige som samfundets moralske succes. Og det er roden til Vestens politiske krise, siger Michael Sandel i sin fremragende bog, Meritokratiets tyranni. Anmeldt af politisk redaktør Esben Schjørring

HELLE THORNINGSCHMIDT:

Helle Thorning-Schmidt skriver sig ind i ligestillingshistorien med sin modige, tilgængelige og begavede bog. Det er en kraftpræstation fra en tidligere statsminister, som både giver af sig selv og deler håndmadder ud.

Statsministeren – De folkelige statsministre, 1970 til 2001, bind fire

42

Thomas Pikettys essaysamling Mod en ny socialisme tager os på en rejse igennem fire års udvikling mod et større internationalt fokus på ulighed og forståelse for klimaforandringernes presserende karakter. Anmeldt af Birthe Larsen

Anmeldt af Per Stig Møller

ANNE SOFIE KRAGH:

Det første år Det første år giver et unikt indblik i Mette Frederiksens verden og i de konflikter og opgør, der har præget hendes håndtering af coronakrisen.

RITT BJERREGAARD:

Anmeldt af chefredaktør Jakob Nielsen

Ovenpå

Anmeldt af Samira Nawa (R)

HOLGER K. NIELSEN:

Det var det værd Det begynder som en mild og letlæst erindringsbog – men Holger K. Nielsens politiske afskedsbog udvikler sig til en skarp analyse af dansk EU- og udenrigspolitik, som alle kan blive klogere af at læse. Anmeldt af chefredaktør Jakob Nielsen

MICHAEL J. SANDEL:

Meritokratiets tyranni – Hvad blev der af det fælles bedste?

Jakob Sheikhs tankevækkende og grundige bog Vi tabte – Hvordan jihadismen besejrede Vesten, og hvordan vi kommer videre er en helt nødvendig bog, hvis man vil beskæftige sig med radikaliseringen og måden at bekæmpe den på.

Mod en ny socialisme

Sidste bind i Ritt Bjerregaards erindringer, Ovenpå, emmer af overskud og energi. Bjerregaard er et fyrtårn for mange unge kvinder i kampen mod sexisme og #metoo-kultur.

TIM KNUDSEN:

Anmeldt af Nicolai Søndergård Kjær

THOMAS PIKETTY:

Blondinens betragtninger

Anmeldt af Søs Marie Serup

Tim Knudsen fortsætter sin odyssé igennem dansk politisk historie med bind fire af storværket Statsministeren. Denne gang tager han os med på en fængende rejse fra jordskredsvalget i 70’erne til de store økonomiske reformer i 80’erne frem mod en modernisering af statsapparatet i 90’erne.

kommer videre som tabere

JAKOB SHEIKH:

Vi tabte – Hvordan jihadismen besejrede Vesten, og hvordan vi

SPENCER ACKERMAN:

Reign of Terror – How the 9/11 Era Destabilized America and Produced Trump Krigen mod terror, som Vesten indledte i kølvandet på 9/11 for 20 år siden, er en af de afgørende årsager til, at Trump kunne vinde præsidentvalget i 2016, skriver journalist Spencer Ackerman i sin formidabelt veldokumenterede bog Reign of Terror. Anmeldt af David Trads

SIGGE WINTHER NIELSEN:

Entreprenørstaten Entreprenørstaten er et af de bedste indspil i demokratidebatten længe. Den forsøger at vise en vej ud af et absurd politisk teater, hvor journalister og politikere lever godt sammen i en boble – med embedsmændene tvunget med i baghånd. Anmeldt af tidligere departementschef Per Okkels

Altinget Magasin Årets bøger

BOB WOODWARD & ROBERT COSTA:

Peril Alle, som gerne vil forstå, hvad der skete i Donald Trumps sidste vilde tid i Det Hvide Hus, bør virkelig læse Bob Woodwards nye bog Peril. Vi kommer aldrig tættere på. Anmeldt af David Trads

tungt på prioriteterne i den offentlige sektor. Og taberen? Det er arbejderklassen. Anmeldt af indenrigs- og bolig­ minister Kaare Dybvad (S)

PELLE DRAGSTED:

MICHAEL BÖSS:

Liberalismens vildfarelser – Forsvar for folkestyret

Nordisk socialisme – På vej mod en demokratisk økonomi

Historiker Michael Böss’ debatbog om ”Liberalismens vildfarelser” er et engageret, vidende og overbevisende forsvar for en folkeligt orienteret liberalisme.

I Pelle Dragsteds meget læseværdige debatbog Nordisk socialisme fornemmer man, at hans mission er at socialdemokratisere sine partifæller og støtterne på venstrefløjen. Bogen fortjener både uforbeholden ros, men også spiddende kritik.

Anmeldt af Christian Egander Skov

Anmeldt af beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S)

LARS OLSEN M.FL.:

Rige børn leger bedst – Et portræt af det danske klassesamfund Forfatterkollektivet bag den nye debatbog Rige børn leger bedst tegner en skitse til et sammenbrud i vores velfærdsmodel, hvor samhørigheden svækkes, penge­eliten tager gevinsten, og uddannelseseliten sætter sig

Bogen du bør undgå, der som den kun anden bog i Altingets historie fik nul A’er ud af seks mulige.

LEIF DONBÆK THOMSEN:

Rigsret? – En debatbog ”Stavefejl, sjuskefejl og sludrende sprog gennemsyrer Leif Donbæk Thomsens bog om Rigsretten. Forlaget må sidde tilbage med røde ører over at udgive en så gennemført elendig bog.”

ASKE MUNCK:

Den rystede republik –Hvad i alverden er der galt med Frankrig?

Og til sidst

BILL GATES:

Sådan undgår vi klimakatastrofen

Sociale problemer, politikerlede, arbejdsløshed, terrorisme og en falmet selvforståelse er alt sammen problemer, der martrer Frankrig. Journalist Aske Munck kommer omkring det hele i ny indsigtsfuld bog om ”den rystede republik”.

Der er ikke meget ros til politikerne i ny bog fra Microsoft-stifteren. Men den er interessant, fordi han langt hen ad vejen peger på en samarbejdsmodel, som ligner det, der tilstræbes i Danmark for at løse klimakrisen.

Anmeldt af Christina Egelund

Anmeldt af Connie Hedegaard

Anmeldt af chefredaktør Jakob Nielsen

Januar 2022

43







e k s i t i l o P ØJ E B LI KKE

2021 var mere end sms’er, mink og Rigsret. Bag hovedhistorierne gemmer sig en masse små og store dramaer i dansk og international politik. Altingets redaktører har udpeget de billeder, som bedst indfanger de skelsættende politiske øjeblikke i årets løb. 44

Altinget Magasin Året i billeder

Genstart Udvalgt af Arktisredaktør Andreas Krog 20. maj 2021: Donald Trump ville købe Grønland. Interessen fra Biden-regeringen er intakt, men den nye amerikanske udenrigsminister Antony Blinken går mere ydmygt til værks, da han besøger Grønland. Besøget slutter med et pressemøde i en hangar sammen med den danske udenrigsminister Jeppe Kofod (t.v) og Grønlands nyvalgte landsstyreformand Múte B. Egede (t.h.).

Farvel og tak

Udvalgt af kulturredaktør Maja Hagedorn Hansen 20. august 2021: ”Jeg er løbet tør for overskud,” skrev Joy Mogensen på Facebook, da hun to år inde i regeringsperioden meddelte, at hun ville trække sig som kirke- og kulturminister. Joy Mogensen fik en dødfødt datter i 2019, og var nu gravid igen. Den tidligere Roskilde-borgmester måtte dog også konstatere, at hun ikke havde følt sig i stand til at omplante sin succes fra lokalpolitik til landspolitik. Tidligere uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen overtog posten.

Demokratisk nedsmeltning

Udvalgt af magasinredaktør Søren Elkrog Friis 6. januar 2021: Demokratiet kom snublende fra start i 2021, da tilhængere af nu forhenværende præsident Trump stormede kongressen i Washington en uge før afslutningen på hans embedsperiode. Donald Trump havde siden valgnederlaget i november 2020 fastholdt, at valget var ”blevet stjålet” af demokraterne. Fem mennesker døde under optøjerne – og hundredevis såret. Mange republikanere tog efter optøjerne afstand fra Trump. Han har dog stadig en høj stjerne i dele af det republikanske miljø – og afviser ikke, at han stiller op igen i 2024.



I defensiven

Udvalgt af erhvervsredaktør Christoffer Lund-Hansen 3. november 2021: 364 dage efter at statsministeren beordrede alle mink i Danmark aflivet, ankommer hun til Spejlsalen. Her skal Mette Frederiksen sammen med justitsminister Nick Hækkerup redegøre for, hvordan statsministeren og tre topfolk i Statsministeriet automatisk har slettet sms’er efter 30 dage, og derfor ikke har kunnet udlevere de sms’er, som Minkkommissionen har bedt om.

Januar 2022

45



 

”Vi holder 1,5 grader i live, men dens puls er svag” Udvalgt af klimaredaktør Morten Øyen 13. november 2021: Selv om det lykkedes at lande en aftale på årets store klimatopmøde i Glasgow, så lagde den britiske COP26-formand, Alok Shama, ikke skjul på, at der stadig er lang vej igen, hvis de globale temperaturstigninger skal tøjles. De nuværende konkrete klimaplaner fra verdens lande sender nemlig verden mod 2,4 graders opvarmning. Derfor er der lagt op til endnu et klimadrama allerede næste år på COP27 i Egypten.

Grænselandet Udvalgt af EU-redaktør Rikke Albrechtsen November 2021: Ingen havde forudset, at EU’s ydre grænse til Belarus i 2021 ville blive et nyt hotspot for flygtninge og migranter med kurs mod EU. Den kyniske nye form for hybrid krigsførsel, som den belarussiske præsident, Aleksandr Lukasjenko, har opfundet ved at åbne flyruter for de håbefulde til Minsk og sende dem mod vest, har fanget familier i et frysende grænseland og gjort dem til brikker i den politiske konflikt mellem EU og Belarus.

Nederlaget Udvalgt af forsvarsredaktør Andreas Krog 21. august 2021: 20 års militært og politisk engagement i Afghanistan endte i august. Jægerkorpset stod i forreste linje, da Danmark evakuerede mere end 1.000 personer, da Taleban i løbet af få dage rykkede ind i hovedstaden Kabul. En dansk jægersoldat holder et skilt op med påskriften ”Embassy of Denmark” i lufthavnen under den kaotiske tilbagetrækning.

46



Altinget Magasin Året i billeder

På forsiden Udvalgt af redaktør for Altinget Embedsværk, Sine Riis Lund

 

Flere embedsmænd har i efteråret 2021 måtte gå den tunge gang til Rigsretten og minkkommissionen. Fra en anonym tilværelse blev de forsidestof. Deres e-mails og sms’er blev diskuteret over middagsbordene og kvaliteten af deres rådgivning blev beklikket. 2021 blev derfor et år, hvor embedsværket i centraladministrationen for alvor kom på alles læber.

Det uundgåelige indgreb Udvalgt af arbejdsmarkedsredaktør Rikke Brøndum 27. august 2021: Formand for Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen, overværer lynbehandling af lovindgrebet, som skal standse sygeplejerskernes over to måneder lange strejke. Med lovindgrebet ophævede et flertal i Folketinget den forligsskitse til lov, som sygeplejerskerne havde stemt nej til. Trods nedsættelsen af en lønkomite, som skal se på strukturerne for løn i den offentlige sektor, er sygeplejerskerne fortsat med overenskomststridige punktstrejker.



Bolig til alle Udvalgt af boligredaktør Daniel Bue Lauritzen 26. november 2021: Bolig- og indenrigsminister Kaare Dybvad Bek præsenterer aftale om en boligpakke til 10 milliarder kroner. SF, Enhedslisten, Kristendemokraterne og Dansk Folkeparti er med i aftalen, der skal sikre billige boliger, så storbyerne ikke bliver lukket land for folk med små indkomster.

Januar 2022

47

Det store kompromis Udvalgt af miljøredaktør Hjalte Kragesteen og fødevareredaktør Andreas Arp 4. oktober 2021: Der var kamp om pladsen foran glasdøren i Finansministeriet, da regeringen efter måneders dramatiske tovtrækkerier fik sikret en helt central aftale om miljø- og klimaregulering af landbruget. Men det er stadig usikkert, hvordan landbruget kommer i mål, og derfor lyste skuffelsen også ud af øjnene på Enhedslistens Mai Villadsen. De svære beslutninger er skubbet til et genbesøg af aftalen om et par år.



Barnets tarv Udvalgt af socialredaktør Simon Lessel 11. maj 2021: Social- og ældreminister Astrid Krag (S) præsenterer en bred aftale om anbringelsesreformen ‘Børnene Først’. Med aftalen kan regeringen afslutte næsten halvandet år med de værdipolitiske diskussioner om tidlige anbringelser, der blev skudt i gang efter statsminister Mette Frederiksens nytårsaftale ved indgangen til 2020.



Historisk transportaftale Udvalgt af transportredaktør Daniel Bue Lauritzen 28. juni 2021: Der var kaldt til fællessamling i gårdhaven bag Finansministeriet, da alle Folketingets partier kort inden sommerferien satte punktum på et langt forhandlingsforløb om en historisk aftale om investeringer i veje og jernbaner for over 160 milliarder kroner.

 48

Altinget Magasin Året i billeder

Sidste stik Udvalgt af ældreredaktør Freja Søgaard



23. januar 2021: 92-årige Carl-Einar Jørgensen får andet stik med covid-19-vaccinen på plejecenteret Fælledgården på Østerbro i København. Knap en måned tidligere var han den første plejehjemsbeboer til at modtage første stik af vaccinen, som blev startskuddet til en gradvis normalisering af forholdene for landets ældste og sårbare, som længe havde været afskåret fra besøg.

Lys i mørket Udvalgt af magasinredaktør Søren Elkrog Friis 11. september 2021: The Minds of 99 gav koncert foran 52.000 mennesker i Parken. Det var den største koncert i Europa efter pandemiens udbrud, og blev afholdt dagen efter, de sidste restriktioner blev ophævet. Koncerter er i essensen en fejring af det fællesskab, som også udgør grundstenen i den politiske fortælling om kampen mod corona. Som landsholdet i sommermånederne blev The Minds of 99 også forløsere af det fællesskab, som alt for længe var noget, der skulle nydes på afstand.



Januar 2022

49

Altinget Magasin Året i billeder

Udflytning Udvalgt af forskningsredaktør Chris Lehmann 27. maj 2021: Statsminister Mette Frederiksen, uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen og indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek præsenterer regeringens udspil til udflytning af uddannelser på Aarhus Universitets forsøgsstation i Foulum uden for Aarhus.



Ro i klassen

Udvalgt af uddannelsesredaktør Tyson Lyall 29. oktober 2021: Billedet er et fredssymbol. Efter mange års kamp om folkeskolen, arbejder politikere og aktører nu i højere grad sammen for den. Da de præsenterede et nyt evaluerings- og bedømmelsessystem for skolen, var stemningen ekstrem højstemt. En rørt Alex Ahrendtsen (DF) beskrev det som skolens parter og politikerne, der nu går hånd i hånd ned ad en skovsti.

 

Oprøret Udvalgt af sundhedsredaktør Signe Løntoft Sommeren 2021: En rød regering i krig med sit sundhedspersonale under en pandemi er et mareridt, som blev til virkelighed i kølvandet på indgrebet i sommerens 10 uger lange sygeplejerskestrejke.

50

Altinget Magasin Anbefalinger

Redaktørens skrivebord

Hver måned fortæller Altinget politiske redaktør, hvad der ligger på hans skrivebord. Både det fysisk konkrete og på hans laptop. Hvilke bøger, artikler, podcasts, foredrag og debatter fra den store verden han har mellem hænderne, i ørene eller foran øjnene lige nu.

ESBEN SCHJØRRING POLITISK REDAKTØR OG PODCASTVÆRT, ALTINGET

ARTIKEL:

TV:

Rygterne har floreret længe i mit twitterfeed om en BBC-­ produceret dokumentarserie om New Labour. Og nu kan man – tro det eller ej – se den på YouTube, og den er på alle måder et par aftener værd. Ikke så meget for det første afsnit om Tony Blair og Gordon Browns vej fra nyvalgte backbenchers til omstridte fornyere af det britiske socialdemokrati – hertil går BBC for hurtigt og let hen over den ideologiske og strategiske gentænkning, hvor især strategen Philip Gould spillede en hovedrolle. Men derfra bliver det et virkeligt interessant portræt af to politikere og derigennem af to sider af politisk magt. Tony Blair er den udadvendte, karismatiske, ideologisk ubundne, selvoptagede politiker med en helt særlig sans for det, man kunne kalde det politiske øjeblik. Momentet, hvor magten gribes, og beslutningen tages. Gordon Brown er den indestængte mand, der bærer mørket i sig, og politikeren med den dybeste indsigt i nationaløkonomien, og som med sin tankagtige fysik og mentalitet kvaser al modstand på sin vej. Men som ikke er kynisk nok, da det gælder, og faderfiguren John Smith skal smadres. Blair og Brown kan meget lidt hver for sig og endnu mindre, som de langsomt vender sig imod hinanden, men forenet om et mål udgør de en nærmest ustoppelig kraft. Blair lider af et messias­kompleks, der både leder ham til at stifte fred i Nordirland og gør ham til hovedarkitekt bag Irakkrigen. Brown genopretter befolkningen tillid til, at Labour kan styre økonomien, og han redder NHS, men han kan ikke styre sit nag over ikke at være nummer et. Det ender som tragedie næret af personlig ambition, nid og af magtens tyngdekraft. Men Labour har aldrig vundet et valg, siden de to stod i spidsen for partiet. Det er fremragende tv. Find Blair & Brown: The New Labour Revolution på YouTube.

Vi bliver i det engelske, og vi bliver ved Labour. Ligesom det danske socialdemokrati har afsøgt sin partihistorie for at finde nye veje til magten, har Keir Starmer forsøgt at påkalde sig Clement Attlees arv – den britiske premierminister, der overraskende vandt valget i 1945 over Winston Churchill, der ellers havde nydt en helgens opbakning under Krigen. Attlee opbyggede i årene efter 1945 den britiske velfærdsstat med NHS som kronjuvelen og med omfattende nationaliseringer af det, vi i dag kalder kritisk infrastruktur – medicin, vand, gas, el etc. Starmers håb er, at Storbritannien, efter covid-19-krisen er overstået (hvis den da er det), igen vil svinge til venstre og henvise en flamboyant konservativ leder til historiebøgerne. Parallellen styrkes ydermere af at Boris Johnson selv gerne vil give den som Churchill genfødt. Men, advarer Financial Times’ debatredaktør, Miranda Green, der skal mere til end hurtige referencer til historien, før Starmer har et politisk projekt endsige en platform, hvorfra han kan vinde valg. For det første er sammenligningen mellem en total­mobiliseret verdenskrig og covid-19 for voldsom, og selvom der også før pandemien var et skift på vej i synet på statens rolle i økonomien, så mangler Labour at udvikle politik, der har en bredere appel end bare til partimedlemmerne. Find Labour battles over its own history hoping for ‘1945 and all that’ på ft.com.

PODCAST:

Spotify meldte tilbage i forrige uge om mit forbrug af musik og podcast. Ud over en masse Pixies og John Prine er beskeden fra algoritmerne, at jeg især har dyrket podcasten The Rest is History med historikerne Tom Holland og Dominic Sandbrook. Den er også fremragende, og for den politisk interesserede lytter er der meget at komme efter: de to episoder om Watergate, en helt igennem fremragende analyse af 9/11, en fascinerende historie om undfangelsen af CIA og en dybt interessant samtale om Muhammed som profet og politiker. Holland har især gjort sig bemærket som en historiker med et skarpt blik for udvekslingen mellem religion og politik. Sandbrook er samtidshistorikeren, der aldrig mister interessen for, hvordan populærkultur viser os ind i historiens drivkræfter. Stor anbefaling herfra. Find The Rest is History, hvor du hører dine podcasts. Januar 2022

51

Mette Frederiksen skal justere sin succesformel i 2022 En grønnere profil er et hovedelement, når socialdemokraterne skal genrejse det politiske projekt, som har lidt et alvorligt knæk i 2021. Også DF skal finde en vej tilbage, og det er ikke godt nyt for regeringen. Til gengæld har S fået en gave af V og K.

H

un styrede alt og var fuldstændig suveræn. Meningsmålingerne lå på den rigtige side af 30 procent, og blandt de blå partier var der en erkendelse af, at det næste valg var tabt. Og måske det næste igen. For hvem kunne for alvor udfordre statsminister Mette Frederiksen (S)? Sådan så det ud ved indgangen til 2021 – og sådan så det ud så sent som for et halvt år siden. Men det katastrofale kommunalvalg viste, at den socialdemokratiske leder er alt andet end usårlig – og i løbet af 2022 tvinges regeringen til at ændre såvel taktik som strategi. Socialdemokraternes helt store politiske problem er, at de ikke kan slå igennem i forhold til den voksende gruppe af – fortrinsvis yngre – veluddannede storbyvælgere. Det kunne gå, så længe man i stedet vandt mange vælgere blandt arbejdere og middelklasse i 52

provinsen, men kommunalvalget viser, at det regnestykke ikke længere går op. Det er simpelthen alt for store vælgergrupper, landets største parti afskærer sig fra. Umiddelbart er de ting, regeringen har i pipelinen, ikke noget, der bedrer den situation. Det gælder eksempelvis regeringens planer om en reform, der forbedrer dagpengeydelsen for de grupper, der har været længe på arbejdsmarkedet, men samtidig sænker dimittend­-satsen. Forslaget er rasende populært i store dele af den klassiske fagbevægelse, men akkurat lige så upopulært blandt universiteternes unge. Samtidig er udflytningen af uddannelsespladser til provinsen i gang, og i hovedstaden er man netop i denne tid i gang med at nedlægge hundreder af uddannelsespladser. Igen et element, der provokerer byernes unge.

FOTO: MADS CLAUS RASMUSSEN / RITZAU SCANPIX

AF ERIK HOLSTEIN, POLITISK ANALYTIKER, ALTINGET

Altinget Magasin Analyse

En ny virkelighed I regeringstoppen er man udmærket klar over problemet, men man står i en række dilemmaer: Hvis regeringen eksempelvis nøjes med at oprette nye studiepladser i provinsen, uden at nedlægge pladser i hovedstaden, viser prognoserne, at man ikke vil nå målet. For størstedelen af de unge vil alligevel søge mod de større byer, og så vil studiepladserne i provinsen stå halvtomme. Et andet dilemma består i den klasMette Frederiksen har siske socialdemokratiske satsning på vist, at hun er rasende vækst og infrastrukturprojekter som god i medvind, men nye broer og skabelse af nye boligombetydelig dårligere råder som Amager Fælled og Lynettetil at håndtere den holmen i København. stride modvind, Den slags projekter har tidligere som mink-sagen har givet bonus til socialdemokraterne, udviklet sig til. men her understregede kommunal­ valget, at vælgernes prioriteter er ændret. Både i København og Aalborg vender store vælgergrupper sig nu imod den slags projekter. Det skaber problemer for social­ demokraternes planer om udvikling af nye byområder og byggeri af billige boliger i storbyerne. Grønt gearskifte Ikke desto mindre er det på felter som klima og miljø, Socialdemokratiet kommer til at ændre position. Regeringen kan bryste sig over at være den grønneste regering hidtil, men det tæller ikke rigtigt hos de grønne vælgere. For hidtil har det virket, som om ministrene er blevet trukket hen til det grønne trug af støttepartierne. Her er man på vej til et gearskifte. Såvel Mette Frederiksens tale til den socialdemokratiske kongres som hendes åbningstale til Folketinget havde en grønnere – og mere hovedstadsvenlig – tone end tidligere. Men det var alt for sent til at ændre noget i forhold til kommunalvalget. Handling skal følge ord, og her bliver den store prøve udfyldningen af rammerne for den grønne skattereform, som et flertal har lavet en principiel aftale om. I starten 2022 starter forhandlinger om de virkelig svære ting, såsom en CO2-afgift. Rossens frisprog Regeringen har imidlertid også brug for taktiske og kommunikative ændringer. Som minksagen til fulde demonstrerer. Indtil videre er der ikke dukket nogen rygende pistoler frem, men statsministerens attitude har ikke ligefrem hjulpet på sagerne. Argumenter som ”I må stole på mig. Jeg er landets statsminister” har ikke været gangbare siden præsident Nixon udtalte de berømte ord: ”People have got to know whether or not their President is a crook. Well, I am not a crook.” Den slags argumenter bider ligesom sig selv i halen. Mette Frederiksen har vist, at hun er rasende god i medvind, men

betydelig dårligere til at håndtere den stride modvind, som mink­ sagen har udviklet sig til. Spørgsmålet er, om der er nogen omkring hende, der i stand til at korrigere linjen i den slags kritiske situationer. Den tidligere rådgiver, den iltre Martin Rossen, havde et særligt frisprog med Mette Frederiksen, men det er tvivlsomt, om der i dag er ministre eller rådgivere, der kan agere djævelens advokat.

DF går blåt Det har ikke gjort det politiske manøvrerum lettere, at Mette Frederiksens tidligere nære alliancepartner, DF-formand Kristian Thulesen Dahl er på vej ud. Uanset om den nye formand hedder Inger Støjberg, Morten Messerschmidt, Peter Kofod eller Martin Henriksen, er det et dårligt bytte for statsministeren. Kandidaterne er alle langt mere borgerlige end Thulesen, der ønskede at gøre DF til det nye midterparti i stedet for Radikale. Thulesens mission var meget tæt på at lykkes, men nu vil en ny DF-formand helt anderledes bastant forankre Dansk Folkeparti i det blå Danmark. DF kan håbe, at man igen kan udfordre socialdemokraterne på udlændingepolitikken, hvis presset fra flygtninge og migranter som ventet tager til. Her kan regeringen trøste sig med, at udviklingen i EU siden krisen i 2015 afgørende har bevæget sig i retning af de danske positioner. Flere og flere bakker op om en kontant kontrol af EU’s ydre grænser, og al tale om tvungne kvoter internt i EU er forstummet. Papes gave Der er heller ikke kun dårlige nyheder til regeringen på hjemmefronten. Forslaget om tidligere pension til den berømte Arne var et afgørende slagnummer for Socialdemokratiet i sidste valgkamp, og gennemførslen af forslaget står som regeringens mest ikoniske sejr. Problemet er bare, at vælgerne er nogle utaknemmelige bæster, der sjældent belønner politikerne for alle de gode ting, de har gjort. Derfor kunne socialdemokraterne ikke forvente bonus for den sag i næste valgkamp. Men nu har regeringen fået en hjælpende hånd af Konservative, Nu har regeringen fået der lægger op til at fjerne Arne­ en hjælpende hånd pensionen igen. Det samme gør af Konservative, der Venstre. lægger op til at fjerne Konservative vil tilmed bruge Arne-pensionen igen. Det samme gør Venstre. midlerne fra ”Arne-pensionen” til at drastisk at hæve topskattegrænsen. Dermed har Søren Pape Poulsen (K) foræret Socialdemokratiet et drømmekryds, der kan bruges til at mobilisere store lønmodtagergrupper. Det var præcis krydset mellem pensionsalder og topskat, der blev en møllesten om VLAK-regeringens hals i 2016-17. 2022 ser ud til at blive et langt mere nervepirrende politisk år, end det så ud til for kort tid siden. Januar 2022

53

Politisk guide til 2022

Et nyt år truer i dansk, europæisk og international politik. Altingets fagredaktører guider til hængepartier, politiske sværdslag og bundne opgaver.

Arbejdsmarked

Arktis

Af Rikke Brøndum, redaktør, Altinget Arbejdsmarked

Af Andreas Krog, redaktør, Altinget Arktis

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard, som er retur fra barsel i december, får travlt i 2022 med svære opgaver om blandt andet forhandlinger om dagpengesatser og fuldtidsaktivering af indvandrere på kontanthjælp med nyttejob. Regeringens forslag om at skære i dagpengesatsen for dimittender er centralt, fordi det skal levere de 10.000 hænder til arbejdsmarkedet, som regeringen trak ud med Arne-pensionen. I foråret afrapporterer Pensionskommissionen. Debatten om pensionsalder kan derfor forventes at blusse op igen, når Hummelgaard skal drøfte anbefalingerne med partierne. Hummelgaard skal også følge op på Ydelses­kommissionens anbefalinger til et nyt kontanthjælpssystem, hvor regeringen endnu ikke har fremlagt sit eget udspil. Lønkomitéen, der blev nedsat efter sygeplejerskestrejken, skal afrapportere i 2022 og kan sætte Hummelgaard under pres for at finde penge til lønstigninger. Samtidig skal han finde 750 millioner kroner i besparelser på jobcentrene for at betale for Arne-pensionen. Det er også planen at lande en trepartsaftale om seksuel chikane og fortsætte drøftelserne om en arbejdsskadereform, som i mange år har ligget som en uløst opgave på skiftende beskæftigelsesministres bord.

2022 bliver året, hvor den danske regering for alvor skal vise det grønlandske og færøske landsstyre, at man vil inddrage dem mere i udenrigs- og sikkerhedspolitiske spørgsmål. Et nyt koordinationsudvalg er blevet stablet på benene med deltagelse af ministre og landsstyremedlemmer fra alle tre rigsdele. Nu skal det vise sig, om udvalget også kan gøre en forskel i praksis. Eller om Danmark fortsat vil diktere den arktiske udenrigspolitik ud fra sine egne hensyn. 2022 bliver formentlig også året, hvor kongerigets nye arktiske strategi ser dagens lys med mere end et års forsinkelse. Coronakrisen er den officielle forklaring på, at strategien er blevet forsinket. Men med til forklaringen hører også, at Grønland og Færøerne “spiller kostbare” og først vil lave deres egne udenrigspolitiske strategier. En fælles arktisk strategi er nemlig først og fremmest et dansk ønske. Og Danmark er kun en arktisk nation på grund af Grønland og Færøerne.

54

By og Bolig Af Daniel Bue Lauritzen, redaktør, Altinget By & Bolig

Boligminister Kaare Dybvad Bek tog et stort skridt imod at nå ambitionen om mere

blandede byer med plads til både rig og fattig, da regeringen i slutningen af november fandt flertal for at bruge 10 milliarder kroner på at opføre billige boliger. Det skal ske ved at oprette en ny fond, der skal understøtte alment boligbyggeri i attraktive byområder, hvor grundpriserne ellers betyder, at det er svært at bygge de billige boliger. Nu er spørgsmålet, om fonden får den effekt, som politikerne håber på. Milliarderne begynder at rulle efter årsskiftet, så det bliver højst interessant at følge, om kommunerne og aktørerne på boligmarkedet er klar til at spille med. For at sikre succes vil regeringen nu indgå samarbejdsaftaler med de største kommuner, der skal sørge for, at der opføres flere almene boliger med støtte fra den nye fond.

Børn Af Simon Lessel, redaktør, Altinget Børn

Hvor er der en voksen? Sådan lød navnet med det indbyggede spørgsmål på den forældrebevægelse, der sammen med flere politiske partier drev ambitionerne om minimumsnormeringer i landets vuggestuer og børnehaver frem. Et af de mest presserende spørgsmål, der skal besvares i 2022, kan meget vel blive: Hvor er der en pædagog? For lige som på andre velfærdsområder, oplever flere kommuner udfordringer med at ansætte tilstrækkeligt personale med pædagogfaglig baggrund – blandt andet på grund af aftalen om minimumsnormeringer. Dagsordenen er tæt knyttet sammen med de ændringer af pædagoguddannelsen, som skal forhandles i 2022. Her præsenterer regeringen nemlig sit bud på, hvordan kvaliteten på uddannelsen kan hæves. Uddannelses-­og forskningsministeren har allerede gjort det klart, at han vil investere flere penge i uddannelsen.

Civilsamfund Af Gitte Skotby-Young Ballenstedt, redaktør, Altinget Civilsamfund

Altinget Magasin Overblik

2022 er året, hvor Frivilligrådet får nyt arbejdsgrundlag og nye medlemmer, da rådsperioden udløber med udgangen af 2021. Det betyder selvfølgelig nye ansigter, men også nye fokusområder i arbejdsgrundlaget. Mange i branchen vil givetvis vente i spænding på, om 2022 mon bliver året, hvor det lykkes at lande en model for driftsstøtte inden for Social, Sundhed- og Arbejds­ markedsområdet, hvor midlerne nu fordeles fra år til år fra den såkaldte SSA-reserve. Det lykkedes ikke i 2021, men har været efterspurgt, siden satspuljen blev nedlagt i 2019. I kø til revision ligger desuden folkeoplysningsloven. Og så har regeringen lovet, at foreninger i 2022 kan forvente bureaukratiske lettelser, når de skal i banken. Vil man kigge ud over Christiansborg i det meget brede civile landskab, kan man spejde efter (endnu) flere aftaler mellem sociale investeringsfonde og civile aktører.

Digital Af Chris Lehmann, redaktør, Altinget Digital

Det næste år kommer til at stå i to tegn: Regeringen skal fremlægge sit bud på en national digitaliseringsstrategi i slutningen af året. Det er første gang, den siddende regering fremlægger sit syn på, hvordan den

vil videreføre digitalisering af det offentlige maskineri. Regeringen begyndte arbejdet ved at sætte en stjernespækket gruppe interessenter sammen i et partnerskab, der kom med en række anbefalinger om at styrke blandt andet datatilsynet og servicen til borgerne. Det andet ben, regeringen vil tage fat på, er reguleringen af de største tech-­ virksomheder – et arbejde, hvor regeringen skal følge op på sine egne udspil fra 2020.

Embedsværk Af Sine Riis Lund, redaktør, Altinget Embedsværk

Embedsmænd i vidneskranken kommer også i 2022 til at præge mediebilledet. For afhøringerne i minksagen fortsætter ind i det nye år. Embedsværket vil holde nøje øje med, om sagen får disciplinære konsekvenser for nogen af de involverede embedsmænd. Og det ikke kun i minksagen, men også i den netop overståede rigsretssag om adskillelse af asylsøgende par, hvor Instrukskommissionen vurderede, at fem embedsmænd havde tilsidesat deres pligter som embedsmænd så groft, at de kunne drages til ansvar. Sagerne kan danne pejlemærker for, hvor klart embedsmænd skal sige fra og advare ministre, der er på vej til at overskride lovens grænser, for at leve op til deres for-

pligtelser som embedsmænd. 2022 er også det år, hvor regeringens krav om besparelser på konsulenter i staten kommer op at ramme næsten en milliard kroner.

Energi og Klima Af Morten Øyen, redaktør, Altinget Energi og Klima

Får vi en ambitiøst grøn skattereform? Det bliver det store spørgsmål i dansk klimapolitik i 2022. I det nye år skal politikerne følge op på den ekspertgruppe, der har lavet bud på, hvordan en skattereform kan være hovedmotor i den grønne omstilling. Et grønnere skattesystem, der i højere grad straffer forurening og belønner en grøn indsats, anses som et afgørende instrument for at kunne nå Folketingets klimamålsætninger. Det kan lyde lige til, men det er både teknisk og politisk sprængfarligt stof. For det kan hurtigt ende med stigende priser på bøffer og benzin, samt koste job i landbruget. Da ideen først tog dagsordenen, kaldte klimaministeren da også ideen om en høj ensartet CO2-afgift for “ren Georg Gearløs". I det nye år bliver vi så klogere på, om Georg Gearløs alligevel kan hjælpe os med en hovedmotor til at nå klimamålet om 70 procent reduktion af drivhusgasserne i 2030.

Erhverv Af Christoffer Lund-Hansen, redaktør, Altinget Erhverv

Hvordan får vi mere kvalificeret arbejdskraft? Det er det store spørgsmål på tværs af dansk erhvervsliv, der skriger efter løsninger til at imødekomme udfordringerne på et glohedt jobmarked. Regeringens reformforslag, der skal øge beskæftigelsen med omkring 10.000 personer, er ikke nok, for det svarer kun til det antal personer, som den selv har hevet ud af arbejdsstyrken med blandt andet Arne-pensionen. Både erhvervslivet og Folketinget venter utålmodigt på, at erhvervsminister Simon Kollerup vil indkalde til de iværksætterforhandlinger, som oprindeligt skulle være afviklet i efteråret 2020. De nu forhenværende minkavlere håber på, at Minkkommissionens til april kan afgøre, hvem i regeringen der vidste hvad og hvornår, i forbindelse med, at faget blev lukket ned. Landets virksomheder drømmer om, at de temaer vil dominere dagsordenen, efter små to år præget af corona og krisehåndtering. Bliver 2022 året uden restriktioner og hjælpepakker? Januar 2022

55

EU Af Rikke Albrechtsen, EU-redaktør

2022 bliver året, hvor EU-landene ikke længere kan ignorere, at fundamentet under retsstaten i flere af Unionens lande er ved at smuldre, og at det har konsekvenser for EU som retsfællesskab. Polens efterhånden voldsomt politiserede dommerstand er gået i direkte konfrontation med EU-Domstolen og EU’s traktater. Der er ikke længere sikkerhed for, at EU-lov bliver opretholdt på polsk jord. Hverken klubbens øvrige lande eller EU-Kommissionen har råd til at sidde overhørig, at et medlem så åbenlyst blæser på fællesskabets regler. Samtidig går Ungarn ind i et valgår, hvor det virker, som om premierminister Viktor Orbán har besluttet, at opgøret med ”diktaterne fra Bruxelles” skal stå i centrum. Det farlige er, at oprøret mod EU’s retsorden inspirerer kræfter i andre lande, for eksempel Frankrig, som også går til valg i år. Derfor har hverken landene eller EU-Kommissionen råd til at blive siddende på deres hænder. Det er samarbejdets fremtid, der er på spil.

Forskning Af Chris Lehmann, redaktør, Altinget Forskning

Der er tre spor inden for videregående uddannelser, der er værd at holde øje med. Det første handler om udflytningen af studiepladser fra de største byer. I løbet af foråret skal forligskredsen bag aftalen diskutere de planer for udflytning og lukninger af studiepladser, som de forskellige uddannelsessektorer afleverer inden årsskiftet. Der vil også være politiske spor, der handler om at styrke to af landets største uddannelser – pædagoguddannelsen, som netop har været genstand for en kritisk evaluering, og læreruddannelsen, hvor et bredt sammensat panel af interessenter har afle56

veret et oplæg til reform af uddannelsen til regeringen og Folketinget. Og så vil regeringen sætte gang i drøftelser med partierne om optagesystemet på de videregående uddannelser.

Forsvar Af Andreas Krog, redaktør, Altinget Forsvar

Forhandlingerne om et nyt forsvarsforlig bliver den altoverskyggende dagsorden i det kommende år. Det nuværende forlig udløber ved udgangen af 2023 og et nyt forlig skal sandsynligvis række op til seks år ud i fremtiden. En ekspertgruppe barsler midt på året med en analyse af den forsvars- og sikkerhedspolitiske situation i dag og frem til 2035. Den skal danne udgangspunkt for forhandlingerne, der bliver forsvarsminister Trine Bramsens helt store svendeprøve. Både Nye Borgerlige, SF og grønlandske IA vil gerne være med i forliget. NATO-topmødet i juni i Madrid bliver også en af årets store begivenheder. Og en, som den danske statsminister Mette Frederiksen ikke nødvendigvis glæder sig specielt meget til. For mens andre lande har lagt en plan for, hvordan de får deres forsvarsbudgetter op på at udgøre to procent af deres bruttonationalprodukter, så bliver det i Danmark foreløbig ved snakken.

Forsyning Af Morten Øyen, redaktør, Altinget Forsyning

Forsyningssektoren kan se frem til flere knaster, der skal høvles i 2022. Regeringen har endnu ikke sat dato på, men har i klimaprogrammet varslet et nyt udspil til en grøn­ energi-­­­og forsyningssektor baseret på vedvarende energi. Branchen skriger efter mere vedvarende energi, hvis drømmene om én million elbiler og Power-to-x-fabrikker skal gå i opfyldelse, samtidig med at der er strøm i kontakten. Oveni udestår stadig, hvad der

konkret skal ske med den danske affaldsforbrænding, efter forsøget med at lade KL lave en “dødsliste” gik i vasken. Visionen fra regeringen er en klimaneutral affaldssektor, og målet er at fjerne 80 procent af plastik­ affaldet fra forbrændingsanlæggene i 2030. De visioner mangler stadig konkret politik. Og så mangler regeringen også at få gang i de lovede forhandlinger om en ny national klima­tilpasningsplan. Ude i landet er der store problemer med stigende grundvand, og risikoen for skybrud og stormflod ventes kun at blive større.

Fødevarer Af Andreas Arp, redaktør, Altinget Fødevarer

2021 blev et afgørende år for dansk landbrugs- og fødevarepolitik med vigtige aftaler for landbruget i både EU og Folketinget. Det kommende år kan derfor meget vel udvikle sig til et ”implementeringsår”, hvor de forskellige tiltag skal føres ud i virkeligheden. Flere politiske sværdslag udestår dog stadig. I både forståelsespapiret og nu også landbrugsaftalen er det en ambition at fordoble det økologiske areal, men regeringen har endnu ikke anvist en vej mod målet. Det samme gælder for dyrevelfærden for svin, der på flere områder halter på trods af SR-­ regeringens handlingsplan for området fra 2014. Den nuværende regering har varslet en samlet opfølgning på handlingsplanen og konkrete tiltag vedrørende produktionsdyr generelt, så det kan meget vel komme på dagsorden. Det samme kan i øvrigt fiskeriet i Østersøen, som regeringen har lovet at præsentere en handlingsplan for.

Hovedstaden Af Søren Dahl, redaktør, Altinget Hovedstaden

Borgerrepræsentationen skal først og fremmest finde benene efter et valg, hvor Social-

Altinget Magasin Overblik

Idræt Af Rasmus Løppenthin, redaktør, Altinget Idræt

Fodboldlandsholdets deltagelse ved VM i Qatar i november og december bliver utvivlsomt en stor sag i offentligheden i 2022. Hjulmands tropper er blevet så gode, at folke­ stemningen er vendt i forhold til et dansk boykot. Men de organiserede danske fodboldfans anbefaler roligans at blive hjemme. Og det vil medføre heftig debat, om det officielle Danmark bør deltage – med risiko for at blåstemple et diktatorisk regime. Over for det står, at det ville være surt for det politiske establishment ikke at kunne sole sig i en eventuel dansk VM-succes. Realpolitisk er det imidlertid evalueringen af udlodningsloven, der får størst betydning. De store idrætsparaplyer som DIF og DGI vil kæmpe for, at de fortsat skal modtage i omegnen af 300 millioner kroner af overskuddet fra danskernes spil. Men nye spillere – blandt andet gadeidrætten – kæmper hårdt for også at få en del af kagen.

demokratiets mere end hundrede år lange status som hovedstadens største parti fik en ende. Partiet beholder dog overborgmesterposten, og et af de interessante spørgsmål bliver, hvordan Sophie Hæstorp Andersen navigerer på et rådhus, hvor Enhedslisten mandatmæssigt nu er det store dyr på savannen. Trods Enhedslistens nye sværvægterstatus tegner sig dog et flertal for store dele af socialdemokraternes politik på bolig- og byudviklingsområdet. Partierne er enige om, at der skal bygges flere billige boliger, men uenige om, hvor de skal ligge, og om det skal ske på bekostning af vilde naturområder. På klimaområdet fortsætter arbejdet med at gøre København til en CO2-neutral hovedstad. Et mål, som bliver svært at nå inden deadline i 2025. Efter den københavnske Tour-start til sommer er det tid til årets budgetforhandlinger. I 2021 var alle partier med i forliget undtagen Konservative, og det bliver spændende at se, om den tendens fortsætter, eller om borgfreden på rådhuset er brudt.

Kommunal Af Kim Rosenkilde, redaktør, Altinget Kommunal Efter nytår trækker de nyvalgte kommunalbestyrelser i arbejdstøjet. Forude venter et år med store opgave, der skal løses. Blandt de velkendte udfordringer bliver ikke mindst en meget stor opgave med at sikre den fornødne arbejdskraft til ikke mindst ældresektoren. Hertil kommer en central opgave med at få rammerne til det såkaldte nære sundhedsvæsen banket på plads. Regeringen har lovet et udspil inden nytår med fokus på blandt andet kvalitetskrav til de kommunale indsatser. Det bliver også i starten af det nye år, at regeringen skal præsentere en opfølgning til en revision af den budgetlov, som sætter rammerne for den centrale styring af kommunernes økonomi. Handicapområdet har været et smertensbarn for mange kommuner landet over de

seneste år. Udgifterne stiger, men kommunerne oplever ikke, at de bliver kompenseret tilstrækkeligt fra statens side. En evaluering af området skulle være færdig i 2021. Men socialminister Astrid Krag (S) har netop udskudt den og de efterfølgende forhandlinger om eventuelle justeringer til starten af 2022.

Kultur Af Maja Hagedorn Hansen, redaktør, Altinget Kultur

Første del af 2022 vil stå i medieforhandlingernes tegn. Det er det største udestående på den relativt nyudnævnte kulturminister Ane Halsboe-Jørgensens (S) skrivebord fra det fælles forståelsespapir mellem regeringen og støttepartierne fra sommeren 2019. Især støtten til lokale og regionale medier samt et opgør med techgiganterne ventes at fylde. Januar 2022

57

Derudover bliver det spændende at følge sagaen om Radio Loud, snart 24Syv, der er under stor bevågenhed blandt politikerne. Lykkes det at leve op til kravene i sendetilladelsen? Og så er der grund til at rette blikket mod de kunstneriske uddannelser. Der står nemlig både udflytning og nye tiltag i opgøret med giftige studiemiljøer på dagsordenen allerede fra årsskiftet. Slutteligt er det spændende, om 2022 bliver året, hvor kultur­institutionerne finder tilbage til niveauet fra før corona – eller om det kræver mere hjælp fra Chri­ stiansborg.

Miljø Af Hjalte Kragesteen, redaktør, Altinget Miljø

Med den grønne landbrugsaftale i år og en stor naturaftale i 2020 er regeringen kommet i mål med de vigtigste politiske forhandlinger på miljøområdet. Men 2022 kommer ingenlunde til at stå stille. Miljøministeren har således lovet forhandlinger om en ny national klimatilpasningsplan, som skal afhjælpe våde kældre og oversvømmede marker. Det bliver ikke nogen nem opgave, når politikerne skal drøfte løsninger på både stigende grundvand, samt øget risiko for skybrud og stormflod. Spørgsmålet om, hvem der skal betale, bliver centralt. I 2022 udløber den nuværende godkendelse af sprøjtemidlet glyphosat – bedre kendt som Roundup. Derfor skal den danske regering også beslutte, om den i EU-­ regi vil kæmpe for en ny tilladelse, eller om landbrugets mest anvendte sprøjtemiddel skal pensioneres. Der er garanti for en hid-

Sundhed Af Signe Løntoft, redaktør, Altinget Sundhed

I mindst 10 år har eksperter og politikere talt om behovet for omstruktureringer af sundhedsvæsenet, inden den demografiske udvikling vælter sygehusene. I denne anden coronavinter er sirenerne begyndt at tude med en sådan kraft, at de ikke længere kan ignoreres. Mens epidemien raser, nedlægges sengepladser, ventelisterne vokser – og forventningerne til, hvad regeringens længe ventede sundhedsaftale skal løse, bliver sværere og sværere at indfri. Ikke mindst fordi den akutte mangel på personale kommer ubelejligt og gør de nødvendige reformer endnu vanskeligere at realisere. Regering og opposition er dog langt hen ad vejen enige, så en bred aftale burde være inden for rækkevidde. Spørgsmålet er, om aftalen tager hul på de svære strukturforandringer, eller om de endnu en gang skubbes til hjørne. Derudover skal regeringen indfri sit løfte om en 10-års plan for psykiatrien, som er udsat i flere omgange. Her vokser aktørernes frygt for en plan med uforpligtende målsætninger, hvor pengene ikke følger med. En plan for forebyggelse af danske unges førsteplads i druk står også på Magnus Heunickes to-do-liste. Her mangler regeringen at gøre op med sig selv, om den vil støtte en 18-års-grænse for salg af alkohol, som en række partier har krævet. 58

sig debat – både herhjemme og i EU – når det skal afgøres til efteråret.

Social Af Simon Lessel, redaktør, Altinget Social

Med både en anbringelsesreform og en hjemløseaftale i hus i 2021, kommer 2022 især til at handle om fremtiden for handicapområdet. Høje fejlrater og udtalte frustrationer med kommunernes håndtering af hjælpen til personer med handicap bragte i 2021 et borgerforslag om at fratage kommunerne ansvaret for området helt ind i Folketingssalen. Men de politiske forhandlinger og konklusioner mangler endnu, selvom flere partier allerede har givet klare

Altinget Magasin Overblik

indikationer på, hvordan de ønsker at give regionerne mere ansvar. Det skyldes blandt andet, at regeringen afventer resultaterne fra en stort anlagt evaluering af hele det specialiserede socialområde. Evalueringen skal blandt andet give bud på, hvordan retssikkerheden og kvaliteten på området kan hæves, og hvordan ansvaret for borgere med forskellige handicap fremover skal fordeles mellem regioner og kommuner. Evalueringen forventes klar i starten af 2022.

Transport Af Daniel Bue Lauritzen, redaktør, Altinget Transport

2022 bliver et år, der skal kaste et grønt skær over nogle af de notorisk sorteste dele af transportsektoren. Regeringen har nemlig varslet, at der vil komme nye udspil om omstillingen af både lastbil- og flytrafikken. I modsætning til privatbilismen, hvor elbiler efterhånden kan konkurrere på lige fod med dieselhakkerne, har teknologien i de to sektorer endnu ikke taget de syvmileskridt, der betyder, at trafikken kan fortsætte på vanligt niveau uden de samme CO2-udledninger. Selv når det kan lade sig gøre, er det dyrt for erhvervslivet at udskifte gamle vogne med moderne løsninger, så vognmændene vil uden tvivl sætte næsen op efter milliarder, der kan få omstillingen til at glide lettere. Spørgsmålet er, om de får dem.

Uddannelse Af Tyson W. Lyall, redaktør, Altinget Uddannelse

2,5 milliarder kroner. Det vil regeringen investere i uddannelse hvert år. Men til hvad? Det skal Folketinget og aktørerne være med til at bestemme. Regeringen har på forhånd sagt, at den vil have oprettet tre nye klimaerhvervsskoler. Hvordan kagen i øvrigt skal fordeles, bliver en af de mest inte-

ressante dagsordener i 2022. Skal folkeskolen have et ekstra løft? Skal FGU og initia­ tiver for dem uden for arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet tilgodeses? Eller måske skal målet om flere faglærte have et økonomisk rygstød? Derudover bliver det spændende at følge, om der kommer flere nye udbud af ungdomsuddannelser rundtom i landet. Regeringen har foreslået lave op til 18 nye udbud, men det er svært at finde fagfolk, som tror på den idé. Er forslaget bare varm udkants-luft eller bliver det til virkelighed? Det er endnu et af de spørgsmål, som skal besvares i 2022.

Udvikling Af Maja Hagedorn Hansen, redaktør, Altinget Udvikling

Ældrepolitikken får en mere og mere dominerende rolle i dansk politik, og 2022 bliver ingen undtagelse. Ældreområdet tegner til at blive et af de helt store temaer, for vi kigger ind i et årti, hvor andelen af ældre vokser så kraftigt, at det sætter velfærdssektoren under hårdt pres. Velfærdsloven, som skal sikre, at økonomien følger med det stigende antal ældre, har været længe undervejs, og regeringen har kæmpet med at skaffe tilslutning. En af de store cliffhangers i 2022 bliver, hvordan velfærdsloven bliver udmøntet i praksis. Rekruttering af velfærdspersonale er fortsat en hovedudfordring, som kommer til at kræve svar fra regeringen. Og så bliver 2022 året, hvor der skal sættes handling bag intentionerne om en værdig ældrepleje, afbureaukratisering, selvstyrende teams og mere nærvær. Spørgsmålet er blot hvordan.

Trods sommerens bredt vedtagne strategi for dansk udviklingspolitik er der langtfra enighed blandt især støttepartierne og regeringen her. Hverken når det kommer til det voksende fokus på migration, hvor udviklingsminister Flemming Møller Mortensen (S) blandt andet har stået på mål for en ny nærområde- og migrationsfond med ulandsbistands­midler, eller klimahjælpen. Her insisterer støttepartierne på at adskille den traditionelle bistand fra klimaet, mens regeringen står fast på at tage det hele fra samme skuffe.Samtidig ventes regeringen at sætte navn på nogle af de potentielle lande, som Danmark håber at kunne samarbejde med om modtagecentre for asylansøgere. Også her vil udviklingsministeren spille en central rolle, lige som han gjorde i foråret, hvor Flemming Møller Mortensen besøgte Rwanda med ministerkollegaen Mattias Tesfaye (S).

Ældre Af Freja Søgaard, redaktør, Altinget Ældre

Januar 2022

59

Formanden for Danske Tech Startups, Esben Gadsbøll, er begejstret for Estlands evne til at tænke fremtiden ind i måden at lave erhvervspolitik på.

I

år 2030 skal 30 procent af Estlands BNP komme fra startups. Landet i Baltikum, der arealmæssigt er større end Danmark, men befolkningsmæssigt meget mindre, har store ambitioner om at blive den førende iværksætternation i Europa. Allerede nu er Estland det land i verden med flest unicorns per indbygger. En unicorn er en privatejet virksomhed med en markedsværdi på over en milliard dollar. De store estiske arm­b evægelser imponerer formanden for Danske Tech Startups, Esben Gadsbøll, som selv har været med til at stifte det digitale marked for hårde hvidevarer WhiteAway. ”Estland er et visionært land, som satser benhårdt på fremtiden – fordi landet ikke har andet at satse på. I Danmark inkluderer vi notorisk ikke fremtiden i måden at lave politik på,” siger Esben Gadsbøll. I Danmark har regeringen endnu ikke præsenteret meget politik på iværksætter60

”I Estland er startups førsteprioritet. I Danmark er de et hobbyprojekt” WhiteAway-stifter Esben Gadsbøll mener, at Danmark kan lære meget af Estland, når det kommer til digitalisering og iværksætteri. Estland har gennem tiden været meget inspireret af Danmark, men er nu længere fremme på mange områder, mener tidligere itchef for den estiske regering. AF PETER INGEMANN NIELSEN, JOURNALIST, ALTINGET FOTO ARTHUR J. CAMMELBEECK

området. Efter planen skulle erhvervsminister Simon Kollerup have indkaldt til iværksætterforhandlinger i efteråret 2020, men et år senere er der stadig ikke sket noget. ”En meget stor forskel mellem Estland og Danmark er, at i Estland er startups førsteprioritet. I Danmark er de et hobbyprojekt,” siger Esben Gadsbøll.

Estland har kopieret Danmark – ”og tilført lidt mere” Taavi Kotka er tidligere it-chef i den estiske regering og har således været en af motorerne bag landets gennemgribende digitale omstilling. Han fortæller, at Estland for en del år siden kiggede mod Danmark og Skandinavien for at få inspiration til, hvordan et godt samfund og et godt erhvervsliv opbygges. Men sådan er det ikke længere. ”I dag er Estlands offentlige sektor og samarbejdet mellem offentlig og privat

Altinget Magasin Erhverv

meget mere avanceret end i Danmark og kan løse meget mere komplekse problemstillinger. Vi har kopieret alle de bedste ting fra Danmark og tilført lidt mere,” siger han med et grin. Esben Gadsbøll genkender billedet fra Taavi Kotka. ”Danmark er konsekvent bagud, og det er bare ikke opskriften på at få skabt store vækstvirksomheder og som samfund at komme godt ind i fremtiden,” siger Esben Gadsbøll. Som eksempler på områder, hvor Danmark er bagud, nævner han blockchain-teknologi og selvkørende biler.

Det hele startede med Skype I Danmark fremhæves Skype ofte som det gode eksempel på en iværksættersucces. Men selvom det var en svensker og en dansker, som stod bag videotjenesten, har Estland haft klart mest gavn af sideeffekterne ved Skype-eventyret, da virksomheden blev udviklet i Estland. Det fortæller Estlands tidligere it-chef. ”Udviklingen af Skype gav Estland et kæmpe boost og en forståelse for, hvordan man bygger en unicorn. Hundredvis af mennesker fik erfaring med komplicerede it-systemer, da de byggede Skype, og det har boostet hele it-sektoren i Estland,” siger Taavi Kotka og fortsætter: ”Samtidig er lønningerne i it-sektoren så gode, at folk gerne vil arbejde i den. Alt det tilsammen gør, at Estland har gode betingelser for at blive en førende it-nation og iværksætternation.” Skype blev i 2011 solgt til Microsoft for over 44 milliarder kroner. Også Esben Gadsbøll fremhæver Skype-­ succesen som en af årsagerne til Estlands store digitale selvtillid. ”Skype er en del af grunden til, at Estland er kommet godt i gang med iværksætteri. De folk, der tjente penge på Skype i Estland, gik ud og startede en masse nye virksomheder. Det er det samme, vi ser i Silicon Valley. Der kan altså komme mange virksomheder ud af at skabe én stor virksomhed,” siger brancheforeningsformanden. Præsidentiel interesse for iværksætteri I august var Esben Gadsbøll sammen med en delegation på små 20 mennesker på

Estlands Vision 2030 • I 2030 skal 30 procent af Estlands BNP komme fra startups. For nuværende udgør iværksættere kun én procent af Estlands arbejdsstyrke og to til tre procent af landets BNP. • Iværksættersektoren i Estland er vokset med cirka 30 procent om året gennem de seneste fem år, og hvis udviklingen fortsætter som hidtil, vil der i 2030 være 50.000 nye jobs i iværksættersektoren, og den vil generere eksportindtægter til Estland for over 70 milliarder kroner. • Over halvdelen af de 50.000 nye arbejdspladser skal findes ved at rekruttere udenlandsk arbejdskraft. • I 2030-planen er der særligt fokus på tech-iværksættere.

Jagten på unicorns • En unicorn er en privatejet virksomhed, der opnår en markedsværdi på over en milliard dollar. Estland er med sine syv unicorns og befolkning på 1,3 millioner det land i verden med flest unicorns per indbygger. Skype, TransferWise og Bolt er eksempler på estiske unicorns. • Danmark er også godt med, da vi har lagt jord til otte unicorns – heriblandt Netcompany, Trustpilot og Zendesk.

besøg i Estland. Her mødtes de med blandt andre Taavi Kotka, præsident Kersti Kaljulaid og premierminister Kaja Kallas. Esben Gadsbøll er meget imponeret over, hvor villige de estiske topfolk er til at mødes med udefrakommende, der er interesserede i estisk iværksætterkultur. ”Når politikere i Danmark mødes med én vækstiværksætter, mødes de nok med 50 andre, som repræsenterer det gamle erhvervsliv. I Estland er der en anden adgang for vækstiværksættere,” siger han og fortsætter: ”Det viser lidt om Estlands forpligtelse over for fremtiden, at de brugte to dage sammen med os.” Ved besøget hos Kersti Kaljulaid, som var estisk præsident mellem oktober 2016 og oktober 2021, lærte den danske delegation om, hvordan Estland behandler borgernes data. Som estisk borger får man direkte besked, hver gang en myndighed kigger i ens data. Og borgernes data bruges ikke kun i det offentlige – også det private erhvervsliv kan få adgang til forskellige registre. ”Esterne tager det til næste niveau og er inspirerende i deres måde at tænke på, når de laver offentlig it. De har lavet en infrastruktur, hvor det er meget nemmere som virksomhed at være med til at løse problemerne og få adgang til data. Startups er en del af det hele og har rigtig meget at byde ind med,” siger Esben Gadsbøll. Selvom Danmark flere gange er blevet kåret til verdensmester i offentlig digitalisering af FN, mener formanden for Danske Tech Startups, at Danmark alligevel kan lære meget af esternes mindset i at bruge teknologi til at sætte borgeren i centrum – frem for systemet. ”Der er ikke en tech-forskrækkelse på samme måde i Estland. Jeg kan godt forstå, at man kan blive bange for dystopiske fremtidsscenarier, men samtidig er der så mange utopiske scenarier, som vi skal gå efter,” siger han og fortsætter: ”Hvis man bare sætter sig over i hjørnet og regulerer, fører det til fattigdom. Og det leder til, at magt og indflydelse mistes. I stedet skal vi gå til det med åbne øjne og sørge for, at teknologien bliver brugt til gode ting.” Januar 2022

61

62

FOTO: IREK DOROZANSKI / JACOB NIELSEN / RITZAU SCANPIX

Altinget Magasin Essay

VELKOMMEN TIL UFREDENS TID

Globaliseringen er blevet et effektivt våben. Selvom vi ikke vil opleve traditionel militær krig på vore breddegrader, vil vi blive mødt af andre former for angreb. Begivenhederne ved den polsk-belarusiske grænse er en uhyre præcis illustration af pointen i Mark Leonards nye bog Ufredens tid.

AF LYKKE FRIIS, DIREKTØR, TÆNKETANKEN EUROPA,

PRÆSIDENT FOR KRÆFTENS BEKÆMPELSE, FORMAND FOR DET EUROPÆISKE RÅD FOR UDENRIGSRELATIONER (ECFR)

“

et er den vanskeligste sikkerhedskrise for os siden Sovjetunionens sammenbrud.” Sådan sagde Estlands forsvarsminister Kalle Laanet i midten af november. Men modsat under Den Kolde Krig skyldes krisen hverken troppemobilisering eller atomubåde, der pludselig viser sig ved landets kyst. I novemberdagene i 2021 har den udløsende faktor været migranter fra Mellemøsten, der pludselig dukkede op ved grænseovergange i de baltiske lande og ikke mindst Polen. Landet, der står bag krisen, er Belarus. Formålet er at gengælde EU’s sanktioner over for Belarus med et bevidst forsøg på at ramme EU dér, hvor Unionen er svagest, nemlig angsten for en ny flygtningekrise, der kan destabilisere både medlemsstater og hele EU. Og strategien med at bruge mennesker som våben og fragte migranter fra Mellemøsten til Belarus’ grænse til Polen og Baltikum har virket. Selvom antallet i de første uger næppe oversteg 10-20.000, gik der ikke mange dage, før konflikten drev dybe kiler ned imellem Polen og det øvrige EU. Ikke alene insisterer Polen på at beskytte østgrænsen helt alene uden at trække på det fælles europæiske grænseagentur, Frontex – og uden at tillade, at udenlandske journalister og NGO’er får adgang til grænseområdet. Det eneste land, der får lov til at hjælpe, er Boris Johnsons Storbritannien. Polakkerne lader også EU forstå, at tiden nu er kommet til at bryde mantraet fra 2015-flygtningekrisen om, at der ikke må bygges nye mure, samtidigt med at blandt andet den tidligere statsJanuar 2022

63

minister Beata Szydlo forsøger at koble krisen til den verserende strid om Polens manglende overholdelse af retsstatsprincipperne: ”Pludselig ser europæiske politikere, at Polen forsvarer EU og de europæiske værdier.” Både Lukasjenko og Ruslands udenrigsminister Sergey Lavrov har mildest talt haft svært ved at skjule deres skadefryd. På statslig tv udbrød én af Lukasjenkos nære allierede: ”Nåh, lille Europa? Det lille men stolte Belarus har splittet jer. Nu kører alt efter Lukasjenkos regler og vilje.” Lavrov påpegede, at Europa jo i årevis havde gjort reklame for sin ’way of life’, så derfor var det jo kun naturligt, at migranterne nu ville til Vesten. Lukasjenko har sat trumf på ved at påpege, at EU blot bruger krisen til at fjerne opmærksomheden fra de mange øvrige problemer, der er i Vesten. ”Folk er kede af det. Hvordan fejer du det ind under gulvtæppet? Ved at betegne mig som en idiot … der vil angribe Polen i morgen.”

kold krig 2.0 mellem Kina og USA. Der er jo netop intet beskyttende jerntæppe mellem de to verdenspolitiske giganter. De er derimod flettet så tæt sammen økonomisk, at vi ikke skal mange år tilbage, bør forskere brugte betegnelsen ”Chimerica” til at beskrive deres sammenfletning inden for samhandel, produktion og servicering af gæld. Og det er præcis de mange sammenfletninger, som Kina og USA kan omdanne til ikke-militære våben og gøre stor skade på hinanden.

Sammenfletning forhindrer ikke konflikt Det er sjældent, at forskere skriver en bog, hvor de åbent gør op med deres fejl. Men det gør Mark Leonard, der til daglig er direktør for den pan-europæiske tænketank European Council on Foreign Relations, ECFR (hvor Lykke Friis er formand, red.). Ja, faktisk endte hans bog, som var tænkt til at være et kampskrift for den frie verden, med at være et opgør med Nye tider, nye våben meget af hans tidligere tænkSelvom begivenhederne ved den ning. Der er i hvert fald langt belarussiske grænse først for alvor fra erkendelsen af, at globalisering i sig selv skaber ufred, til tog fart, efter at Mark Leonard hans bog for 16 år siden: Why havde sat punktum for sin seneste bog, er krisen alligevel en uhyEurope will run the 21st century? Eller som han udtrykker det: re præcis illustration af det, han betegner som ”ufredens tid”. ”Jeg tog fejl, da jeg antog, at en enkelt magt kan styre en verHovedpointen er, at selvom vi på grund af atomvåbenenes altudden, der er defineret ved globaslettende karakter ikke vil opleve lisering. Når alt kommer til alt, traditionel militær krig på vore er det centrale kendetegn ved breddegrad, vil vi blive mødt af vores sammenflettede verden andre former for angreb, lige fra nemlig tab af kontrol.” med migranter over cyberangreb Leonards personlige rejse til afvisning af at eksportere livsmed Brexit-afstemningen og vigtige produkter. Globaliseringen Donald Trumps valgsejr som og de mange forbindelser mellem vigtige mellemstationer lader landene (”connectivity”), er blevet tankerne gå tilbage til præsiet effektivt våben, som lande brudent Obama, der på et tidsger over for hinanden. Eller for at punkt skulle have spurgt sin Lykke Friis er formand for den pan-europæiske tænketank citere Leonard direkte: rådgiver: ”Hvad nu hvis vi tog European Council on Foreign Relations (EFCR), hvor Mark ”I dagens globaliserede verden fejl? Måske gik vi for langt; Leonard er direktør. er geopolitik blevet til et kærligmange mennesker vil bare være hedsløst ægteskab, hvor partnerne en del af deres stamme.” ikke kan udstå hinanden, men ikke er i stand til at blive skilt. Og Konkret peger Leonard på, at han har taget fejl inden for tre felter. som med ethvert forlist ægteskab er dét, som engang blev delt i de For det første er der det mest fundamentale. Globalisering skaber gode tider, blevet et middel til at påføre skade i de nye dårlige tider.” ikke per definition ”den evige fred” (Immanuel Kant), helt ligesom Eksempler, der supplerer Belarus, er der nok af. Tag bare corona-­ man godt kan droppe den såkaldte Dell-teori: Lande, som bidrager krisen, hvor Kina forsøgte at ramme Europa ved at udnytte vores til produktion af en Dell-computer, udløser ikke konflikter imod afhængighed af værnemidler. Nogle europæiske lande kunne få, hinanden, da det vil være forholdsmæssigt dyrt og disruptivt. mens andre stod tomhændede tilbage. Eller tag USA, der har brugt Jo, de gør, nærmest råber Leonard. Det er faktisk de mange samhandelsforbindelser til at straffe europæiske virksomheder, som menfletninger mellem landene, der giver ”muligheden for konflikt, fortsat eksporter til Iran, ved at udelukke dem fra det amerikanske årsager til at bekæmpe hinanden og mange våben, hvormed lande marked. Eller tag lande, der bevidst skærer forsyningskæder over for kan forvolde skade”. Præcis fordi globalisering også har en markant slagside, er det at skade andre landes produktion. Denne ufredens tid står i skarp kontrast til den konkurrerende teori om, at verden befinder sig i en heller ikke alle, der per definition vinder på for eksempel frihandel. 64

Altinget Magasin Essay

Alt for ofte har forskere og politikere her benyttet sig af ”esperanto-­ økonomi” og forsøgt at overbevise vælgere om, at en frihandelsaftale er god, da aftalen samlet set er en gevinst for nationen. At nogle grupper så taber, er i bedste fald blevet opfattet som et omfordelingsproblem eller en krigsskadeomkostning. ”Lykkeligt indespærret i min egen boble blev jeg ikke konfronteret med den voksende ulighed, misundelse og følelse Den gamle verden vender af tab af kontrol, som connecikke tilbage, og vi kan lige tivity gav næring til i parallelle så godt først som sidst vinke bobler," skriver Leonard om farvel til drømmen om den fejlæsning nummer to. globale landsby. Og han fortsætter: Hvor globalisering gav ham mulighed for at sammensætte en bedre forskerstab, købe eksotisk mad og rejse verden rundt, satte andre lighedstegn mellem globalisering og outsourcing af deres arbejdsplads. For slet ikke at tale om at ”blive fremmed i eget land”.

Nietzsche på steroider Ikke overraskende var Brexit-afstemning en vigtig ”eyeopener” for den britiskfødte Leonard, der også har franske og tyske aner. Remain-kampagnens mange regnestykker, der klart viste, hvor hårdt Brexit ville ramme, prellede fuldstændigt af på mange vælgere. Eller som en kvindelig vælger udtrykker det i bogen: ”Men det var jo deres økonomi og ikke min, det ville gå ud over. Og det er da på høje tid, at folk i London lærer, hvad det betyder at blive udsat for økonomisk smerte." Med andre ord: Når hun ikke vandt på EU-medlemskabet, skulle andre heller ikke nyde godt af det. En del af miseren skyldes uden tvivl, at de sociale medier muliggør, at vælgere kan leve i hver deres boble uden at komme i berøring med hinanden. Den tredje fejlæsning er netop knyttet til de sociale medier. Facebook, Twitter og så videre har nemlig udløst det, som allerede filosoffen Friedrich Nietzsche betegnede som ”sammenligningens tidsalder” – blot på steroider. Grundet de sociale medier kan alle sammenligne sig selv med nabolande og lande under fremmede himmelstrøg – frem for blot med naboen hjemme på vejen. Hvor undersøgelser viser, at økonomisk velstand tidligere kun i ringe grad var knyttet til økonomisk velstand, er det i dag fundamentalt anderledes. Tag bare nigerianerne, der i 1980erne var lige så lykkelige som vesttyskerne. I dag er deres ”lykke-niveau” direkte knyttet til velstandsniveauet, hvilket betyder, at de er langt mindre tilfredse end tyskerne. Resultatet er ifølge Leonard en ”permanent vrede” og følelse af at have mistet kontrollen – en følelse, som ikke mindst Donald Trump formåede at udnytte. Glem alt om normalitet efter Trump Meget af debatten om Trumps valgnederlag har været præget af håbet om, at normaliteten nu vil gøre comeback. Men det kan man ifølge Leonard godt glemme alt om. Den gamle verden vender ikke tilbage, og vi kan lige så godt først som sidst vinke farvel til drømmen om den globale landsby. Lige så klart er det, at verden ikke bør omdannes til et stort Nordkorea,

hvor alt fra samhandel til interaktion med omverdenen systematisk afmonteres. Det vigtigste, politikere derimod kan gøre, er at ”afvæbne og regulere de mange forbindelser mellem landene”. Eller som Leonard skriver på næsten trumpsk: Opgaven er at ”make interdependence great again”. Konsekvenserne for Europa og Danmark ligger ligefor. EU bør lære af coronakrisen og gøre en målrettet indsats for at svække sårbarheden over for Kina. Ellers kan Kina misbruge afhængigheden af værnemidler og essentielle ingredienser til medicin til igen at drive kiler ned imellem EU-landene ved kun at levere til de allierede i Europa. Tilsvarende bør EU svække USA’s muligheder for at bruge dollaren til at opnå geopolitiske målsætninger ved også at optone euroens globale rolle, ligesom en fælles ekstern grænsekontrol er en hastesag. Når frihandelsaftaler indgås, bør EU have et bedre blik for, at det ikke er alle befolkningsgrupper og lande, der vinder lige meget. Ikke overraskende opfordrer Leonard også til regulering af de amerikanske techgiganter. EU-landene vil givetvis godt kunne blive enige om nogle af disse forslag, men problemet er, at EU-skibet for længst har taget vand ind. Ikke mindst Kina har set sit snit til at udnytte, at lande som Ungarn har gennemført et fundamentalt skifte siden de glade 1989dage. Hvor Viktor Orban dengang som ung student kæmpede for at ”vende tilbage til Europa”, har han i de senere år som premierminister haft fokus på at ”flygte fra Europa” – eller i hvert fald at mindske afhængigheden af Europa ved at indlede et tæt samarbejde med Kina. Eller som Leonard udtrykker det: ”Orban vil hellere være en lille kerne, end at nøjes med at være en del af Europas store periferi. Ved at tilslutte sig Kinas indflydelsessfære mener han, at han kan afbalancere den tyske indflydelse.” Konkret betyder det, at den kinesiske techgiant Huawei for længst har etabProblemet er, at EU-skibet for længst har taget vand ind. leret sig i Budapest, samtidigt med at kineserne finansierer store dele af togforbindelsen mellem Budapest og Beograd. Ikke overraskende har Orban flere gange nedlagt veto, når EU har skulle blive enige om en fælles politik over for Kina. Selvom Leonard på bogens næstsidste side påpeger, at han ”ikke er fatalist … og at vores undergang ikke er givet”, er det derfor nok de færreste, der vil være voldsomt optimistisk stemte, når de smækker bogen i. Men at bogen gør én klogere på verdenspolitikken og også tvinger én til at overveje, hvor man selv har taget fejl, er der ingen tvivl om.

Mark Leonard: The Age of Unpeace – How Connectivity causes Conflict, 240 sider, udkom 2. september 2021.

Januar 2022

65

Altinget Magasin Temaord

Boganmeldelser Den politiske debat om samfundets indretning foregår ikke kun på nettet, og uden bøger mister vi de dybe analyser og de lange argumenter. Altinget Magasin har læst de vigtigste politiske bøger lige nu.

 66







Altinget Magasin Anmeldelser Temaord



Lidt for langt mellem søpapegøjerne i ny bog om dronningen Thomas Larsen benytter dronningens venner og bekendte til at tegne et portræt, der både er fascinerende og oplysende – men som også bliver mere glat og skinnende, end hovedpersonen egentlig fortjener. Af Jakob Nielsen Ansv. chefredaktør, Altinget

Det kommende år vil byde på to store 50-års-jubilæer: først dronningens jubilæum som regent, dernæst Danmarks jubilæum som medlem af EF og EU. Danskerne har altså haft et halvt århundrede til at vænne sig til begge dele. Og mens det europæiske tilhørsforhold fortsat deler vandene, så er Dronning Margrethe II ikke på nogen måde til diskussion. Danskerne har i meget stor enighed taget hende til sig, både som monark og menneske. Derfor er det også svært at skrive en 400 sider lang portrætbog om dronningen – for med al respekt for de personlige udfordringer, hun har mødt og håndteret, så er der ikke noget stort drama at skrive op imod. Historien er – heldigvis – ingen tragedie, men nærmere det modsatte.

En familie med 1.000 års historie Thomas Larsen har fundet et begavet greb til sin jubilæumsbog, der ligger klar i tide til både jubilæet og den store julehandel. Grebet er at interviewe en stribe af de mennesker, der på forskellige måder kender og har været tæt på majestæten. I fem afsnit møder vi jubilaren gennem kunsten og troen, gennem det politiske, gennem det royale, gennem venskaberne og til sidst gennem en samtale med dronningen selv. Det fungerer især godt i bogens første halvdel, hvor folk som teaterchef Kasper Holten, biskop Erik Norman Svendsen, geolog Minik Rosing og den færøske kunstner Tróndur Patterson formidler deres personlige oplevelser med en entusiasme, der smitter og gør bogen læsværdig.

Det er jo fundamentalt fascinerende grænsende til det uforståelige, at den danske kongefamilie kan spore sine aner tilbage til Gorm den Gamle og de vikinger, der for mere end 1.000 år siden satte runer i en sten ved Jelling.

Dronningen ville have søpapegøjer Kongehusets forhold til både kirken og kunsten er også på spil i samtalen med kunstneren Bjørn Nørgaard, der jo står bag de gobeliner, som hænger på Christiansborg og var en gave ved dronningens 50-års fødselsdag i 1990. Han fik senere også opgaven med at skabe et gravmæle til dronningen og prins Henrik, der dog senere besluttede, at han ville begraves et andet sted. Fortællingen om gravmælet og Nørgaards overvejelser om glas som symbol på transparens og evigheden bringer os tættere på såvel kunstneren som dronningen. Bjørn Nørgaard fortæller til gengæld, at hverken dronningen eller prinsen virkede imponerede, da de første gang så deres eget portræt på Nørgaards gobeliner. ”Ja, hundene ligner da meget godt,” udbrød dronningen, mens prins Henrik kort efter betragtede det og sagde: ”Professor Nørgaard, man kan jo ikke sige, at De prøver at gøre os flatterende.” Og så tog han på jagt. Nørgaard beretter også, at dronningen fik foretaget en lille ændring i kunstværket. I den gobelin, der symboliserer fremtiden, havde Nørgaard skabt en slags Noahs Ark med en masse dyrepar som en henvisning til debatten om miljø og klimaforandringer. Der var blandt andet to pingviner. Dronningen spurgte høfligt, om ikke pingvinerne kunne skiftes ud med søpapegøjer, sådan at Færøerne kom med, og sådan blev det. Kunsten at forklare dronningen Senere i bogen bliver der længere mellem søpapegøjerne. Samtalerne begynder at balancere på kanten af velmenende høfligheder uden den store offentlige interesse. Det gælder især i de tre interviews med kongelige fra Holland, Norge og Sverige samt i samtalerne med dronningens private veninder gennem mange år. Her skal man nære en meget dyb interesse for kongehuset for at holde interessen vakt gennem alle superlativerne og forsik-

ringerne om, at også Frederik, Mary og alle de andre vil tjene nationen og gøre os alle stolte. Det er også her, Thomas Larsens svaghed som skribent kommer til at skinne igennem – nemlig hans hang til at sætte sine hovedpersoner op på en piedestal. Selv den mindste svaghed skal fremstilles som en styrke, og samtidig begynder Larsen at skrive, som om hovedpersonen talte ud gennem hans fingre. Forfatterens trang til hele tiden at forklare og forsvare hovedpersonen ender med ikke at gøre dronningen nogen tjenester. Hun forklarer så udmærket sig selv. Det ændrer ikke ved, at man bliver klogere af at læse bogen, som også er hjulpet af en meget flot billedside trykt i høj kvalitet. Stærkest står fotograf Jan Grarups forside­ portræt taget med et såkaldt wetplate-­ kamera. Portrættet er smukt og fascinerende i sine skyggefulde gråtoner – det har lige præcis masser af den kant, som den til tider lovlig glatte tekst savner.

Thomas Larsen: Monark og Menneske, 399 sider, Gyldendal, udkom 26. oktober 2021.



Tim Knudsens fjerde bind om danske statsministre er en gave til alle politiske nørder I endnu en kraftpræstation af en bog fortsætter Tim Knudsen sin odyssé igennem dansk politisk historie med bind fire af storværket Statsministeren. Denne gang tager han os med på en fængende rejse fra jordskredsvalget i 70’erne, til de store økonomiske reformer i 80’erne frem mod en modernisering af statsapparatet i 90’erne. Af Nicolai Søndergård Kjær Senior Public Affairs Rådgiver, Danske Bank, podcastvært, Danske Statsministre

Januar 2022

67

Altinget Magasin Temaord

Bøgerne er i sin helhed efterhånden det autoritative værk ikke bare om de danske statsministre 1849–2021, men historien om hele det danske folkestyre fra grundloven til i dag. Knudsen afdækker minutiøst den udvikling, som sker med embedet fra konseilspræsident med en lidt diffus rolle i statsrådet i 1850’erne til den mest magtfulde og centrale skikkelse i dansk politik, som vi kender i dag. Kraftanstrengelsen ventes afsluttes med bind 5 i 2022, hvor Anders Fogh Rasmussen, Lars Løkke, Helle Thorning og Mette Frederiksen beskrives. Derudover venter vi i spænding på en formentlig ret omfattende relativering og perspektivering over embedets udvikling samt bud på fremtidens opbygning af den statsministerielle forvaltning. Knudsen lader sive igennem bøgerne og særligt i bind fire, at han mener, flere fejl og problematikker er opstået i de seneste årtier – herunder særligt topembedsmændenes politisering. Hvor vigtige statsministre som eksempelvis Buhl, Hedtoft og H.C. Hansen i bind 3 blev beskrevet over 20-30 sider, så bliver Anker Jørgensen, Poul Schlüter og Nyrups regeringsperioder beskrevet over 200 eller flere sider. Det giver sig udslag i udførlige og godt ræsonnerende afsnit om 70’ernes tumultariske politiske situation, hvor blandt andet Fremskridtspartiet og Centrum-­ Demokraterne ved jordskredsvalget i 1973 ændrer fundamentalt ved det ellers forholdsvis stabile firepartisystem, som havde regeret Danmark fra 1901. Det udfordrer ikke bare Socialdemokratiet og Anker Jørgensen, men også den kortvarige venstreregering under Poul Hartling, der efter 14 måneder smider håndklædet i ringen.

Leger med kontrafaktisk historie Anker Jørgensens manglende særligt økonomiske uddannelse og forståelse er en af Knudsens største beklagelser i en nøgtern og indsigtsfuld beskrivelse af Anker som menneske og politiker. Igennem bogen omtaler Tim Knudsen konsekvent Anker Jørgensen som ”Anker” med henvisning til, at både kolleger og almindelige danskere udelukkende omtalte den tidligere fagforeningsmand ved fornavn, også mens han var statsminister. Knudsen leger med det kontrafaktiske scenarie, at Anker Jørgensen kunne have ændret danmarkshistorien, hvis han ved 68

regeringsrokaden i 1973 havde givet Erhard Jakobsen en ministerpost og dermed måske have undgået jordskredsvalget samme år. Noget overraskende kunne venstre ­ manden Poul Hartling danne en étparti-­ regering oven på jordskredsvalget, som havde frembragt nye og selvbevidste partier i Centrum-Demokraterne og Mogens Glistrups Fremskridtsparti, der med 28 mandater var det største borgerlige parti. Hartlings mindretalsregering var den smalleste regering i det 20. århundrede med kun 22 mandater til Venstre, hvilket medførte en kamp fra tue til tue. Et desværre lidt overset element i Tim Knudsens beskrivelse af Poul Hartling er den ekstremt vigtige idéudvikling, som fandt sted i det borgerlige Danmark i 1970erne og særligt i Venstre. Under Hartling-regeringen så man fremkomsten af unge nytænkende politikere, hvor Henning Christophersen var den fremmeste repræsentant, men også Bertel Haarder og Uffe Ellemann-Jensen var en del af et større venstrekuld. De unge venstreløver udarbejdede store dele af den økonomiske politik, som blev Schlüter-­regeringens økonomiske udgangspunkt, da man overtog regeringsmagten i 1982. Det havde været relevant med en lidt dybere beskrivelse af netop dette. 80’ernes reformpolitik med makkerparret Schlüter og den i dag undervurderede Henning Christophersen (V) er guf for politisk interesserede og måske en lektie for de i dag konkurrerende partiformænd i V og K om, at store ting kan udrettes, hvis man evner at samarbejde i stedet for at slås internt i den borgerlige lejr. I de første leveår lykkedes det Schlüter-­ regeringen at stabilisere dansk økonomi. Det skete ikke mindst ved, at man troværdigt og succesfuldt bandt kronen til den vesttyske D-mark, hvilket var et svendestykke i sig selv. 70’ernes devalueringer havde skabt usikkerhed, og med fastkurspolitikken var der på ny tillid til dansk økonomi.

Nyrup får topkarakter Nyrup/Lykketofts arbejdsmarkedsreformer i 90’erne, reformerne af statsministeriet under ledelse af departementschef Ulrik Federspiel og Finansministeriets styrkede rolle er også interessant læsning og højst relevant i vore dage, hvor Finansministeriet for første gang i årtier måske udfordres af et styrket Statsmi-

nisterium under Mette Frederiksen (i hvert fald indtil mink-sms’erne). Tim Knudsen er overvejende positiv over for Nyrup som politiker og hans regering. Det fremhæves med flere eksempler, at Nyrup af mange økonomer er vurderet til at have været den bedste og mest indflydelsesrige statsminister i Danmark i de sidste 50 år. Professionaliseringen af Statsministeriet tager også fart, og i 1998 får man endelig, fristes man til at sige, titlen af særlig rådgiver for de politisk udnævnte embedsmænd, som allerede i forrige regeringer havde sneget sig ind. I bind fire er der stort fokus på udfordringerne i forvaltningen samt de løbende tilpasninger, som moderniserer det danske statsapparat i 70’erne, 80’erne og 90’erne. Tim Knudsens politologiske og forvaltningsmæssige baggrund som professor emeritus i statskundskab fra Københavns Universitet fornægter sig ikke, men en del læsere må forventes at bladre hurtigt forbi kapitler af mere forvaltningsmæssig karakter. Dette skygger dog ikke for, at værket i sin helhed er en gave til alle danskere med en interesse for politisk historie, men måske særligt for studerende på gymnasier såvel som universitetsuddannelser. Bind fire begynder at pege i retning af den perspektivering, som mange ser frem til i det afsluttende bind fem. Her særligt fremkomsten af den politiske embedsmand eller ”politokrat”, som Tim Knudsen omtaler de mere og mere politisk-taktisk involverede embedsmænd. Tim Knudsen pointerer, at forestillingen om fremkomsten af ”spin­doktorer” som et relativt nyt fænomen er fejlagtig. Helt tilbage fra H.C. Hansen og Jens Otto Krag, men også senere under Anker og Hartling, ansættes trofaste partisoldater i stillinger i Statsministeriet. Eksempelvis ansætter Hartling den senere venstreskatteminister Svend Erik Hovmand som rådgiver, hvad der i begyndelsen er modstand mod i ministeriet. Embedsmændene erfarer dog hurtigt, at rådgiverne er nyttige, da de har adgang til politikerne på Christiansborg og særligt i regeringspartiet på en helt anden måde end embedsmændene. Man aner også, at Tim Knudsens velkendte positive holdning til indførslen af politiske sekretariater som vore nabolande Sverige, Tyskland og Norge søges understøttet af den historiske udvikling. Dette aktualiseret

Altinget Magasin Anmeldelser Temaord

i vor tid i forbindelse med Minkkommis­ sionen og den politiske involvering fra centrale embedsmænd, som Statsministeriets departementschef i forbindelse med lukningen af minkerhvervet. Knudsen viser også med al tydelighed, at der fra politisk side flere gange har været tilløb og ønske om flere politiske ansættelser, men at embedsværket og særligt departementscheferne lykkedes med at afværge dette. Knud Heinesens forsøg på en sådan konstruktion med såkaldte statssekretærer eller viceministre, der ville skubbe de i dansk kontekst meget magtfulde departementschefer ned i det ministerielle hierarki, blev afværget i 70’erne efter stor modvilje fra blandt andet Statsministeriets departementschef Jørgen Gersing. Dette fører ifølge Tim Knudsen til en stærk politisering af embedsværket i efterfølgende årtier, og man fornemmer, at Knudsen anser beslutningen som en fejl.

En modernisering af statsapparatet Det i 70’erne forældede danske statsapparat var dårligt rustet til at håndtere den øgede kompleksitet og omfang af blandt andet den hurtigt voksende stat, men også det øgede internationale samarbejde i blandt andet EF, hvilket nødvendiggjorde en større omkalfatring af arbejdsgangene. Knudsen beskriver, hvordan særligt yngre embedsmænd udviser en meget stor agilitet og evne til at tilpasse den danske forvaltningsmodel til en ny virkelighed. Senere departementschefer som Anders Eldrup, Ulrik Federspiel og Nils Bernstein med flere igangsætter et moderniseringsprojekt af den offentlige forvaltning imod øget kontrol og budgetstyring funderet i Finansministeriet via blandt andet rammebevillinger, der gav et bedre overblik for ministrene og embedsmændene. Det havde også den indbyggede fordel, at de kronisk overbebyrdede ministre fik et bedre overblik og tid til at føre politik, omend nutidige ministre formentligt vil skrive under på, at arbejdsbyrden fortsat er betydelig. Operationen lykkedes dog mestendels, og det danske system er i dag langt bedre rustet til, at ministrene kan agere politisk. Dette tilskrives dog i høj grad stærke og fremadsynede embedsmænd og mindre skiftende regeringer. Tim Knudsens værk er vellykket og kan

anbefales til alle politisk interesserede, men særligt folk med ønske om at forstå det danske demokrati og forvaltningsstruktur vil have stor glæde og gavn af statsminister-­ seriens bind fire. Næste års afsluttende værk må imødegås med stor spænding, ikke mindst fordi Knudsens advarsler om politiserede embedsmænd er en højaktuel dagsorden i lyset af nyorganiseringen af regeringsarbejdet i Mette Frederiksen-regeringen.

Tim Knudsen: Statsministeren bind 4 – De folkelige statsministre 1970-2001, 688 sider, Forlaget Samfundslitteratur, udkom 4. november 2021.



Amerikansk filosof stiller tidens vigtigste spørgsmål: Har de succesfulde fortjent deres succes? Opadgående social mobilitet er blevet den målestok, hvormed vi udmåler såvel vores personlige som samfundets moralske succes. Og det er roden til Vestens politiske krise, siger Michael Sandel i sine nye fremragende bog, Meritokratiets tyranni. Af Esben Schjørring Politisk redaktør, Altinget

Ordet meritokrati har en besynderlig og for os i dag næsten uforståelig historie. I dag opfattes meritokrati næsten som synonymt med begrebet retfærdighed: De med mest talent og med hårdt arbejde bag sig har fortjent deres position i samfundets øvre og øverste pladser, når det kommer til magt, velstand og anseelse. Og vi opfatter det også sådan, at samfundets bedste fremmes, når de bedst egnede kommer længst frem og højest op. Men oprindeligt blev begrebet meritokrati opfundet af den engelske sociolog, Labour-rådgiver og socialforskningsdirektør Michael Young i 1958 for at advare om

menneskelige og politiske konsekvenser i et samfund, hvor social anseelse og indflydelse blev gjort afhængigt af talent og resultater. I bogen The Rise of Meritocracy – der beslægtet med George Orwells 1984 og Aldous Huxleys Fagre nye verden var skrevet som sociologisk analyse af et fremtidigt samfund i 2033 – viste Young bagsiden af et princip, der ellers virkede både tillokkende og trivielt selvfølgeligt: I et samfund, hvor de bedst egnede sad på anerkendelsen, velstanden og magten, ikke fordi de var født ind i en overklasse, men fordi de selv i kraft af talent og flid var ankommet dertil, ville alle andre, og især dem nederst i hierarkiet, ende med ikke bare at blive opfattet som andenrangs­ borgere, men som nogle, der faktisk fortjente at være andenrangsborgere. Ja, værre endnu – de ville opfatte sig selv som andenrangsborgere, der fortjente deres lavsociale status. De ville føle en uforbederlig skam. Eller som Young skrev: ”Før eller senere må man se i øjnene, at når man er langt nede i samfundet, er det ikke, fordi man ’aldrig har fået en chance’, men fordi man faktisk er en af de ringeste. For første gang i historien finder de underlegne ikke mere noget at hylle deres nøgenhed i.” Her 63 år efter hans forgæves advarsel har en af USA’s største filosoffer, Harvardprofessoren Michael Sandel, vakt Youngs samfundskritik til live igen. Det sker i bogen Meritokratiets tyranni – Hvad blev der af det fælles bedste?, der er udkommet på Informations Forlag. For Sandel er meritokratiet ikke et fremtidigt mareridt, men en aktuel krise. En tværpolitisk ideologi, der selvom den er åbenlys, alligevel skjuler sig som roden til de seneste års politiske opbrud og problemer for demokratiet. Meritokratiet, skriver Sandel, ”begrænser vores evne til at se, at vi deler skæbne med hinanden. Det giver ikke megen plads til den solidaritet, der kan opstå, når vi reflekterer over vores talenters og helds vilkårlighed. Det er det, der gør meritokrati til en form for tyranni eller en uretfærdig styreform.”

Kritik af liberalismen Som underviser i fag om retfærdighed på Harvard University brød den nu 68-årige Sandel i løbet af 1980erne igennem den mur, der ellers adskiller den akademiske verden fra den omkringliggende offentligJanuar 2022

69

Altinget Magasin Temaord

hed. Og Sandel hører til i en længerevarende politisk-filosofisk debat i USA om liberalismens principper, konsekvenser og grænser. En debat, hvor folk som John Rawls, Ronald Dworkin, Richard Nozick, Martha Nussbaum og Charles Taylor er andre hovednavne. Det er også i den kontekst, Meritokratiets tyranni er skrevet – som en fortsættelse af kritikken af amerikansk liberalisme, både som en fagfilosofisk doktrin og som en tværpolitisk ideologi eller tidsånd. Det er graden af individualisme og en bestemt udgave af, hvad retfærdighed er, Sandel har kritisk blik for. Og hans opbyggelige projekt handler om veje til et mere fællesskabsorienteret samfund, hvor afgørende områder ikke er underlagt kapitalismen. Dermed også sagt, at bogen først og fremmest placerer sig i en amerikansk kontekst og især forklarer den polarisering og det opbrud, der præger amerikansk politik i de her år. Det gør bestemt ikke Meritokratiets tyranni mindre interessant, men det sætter også en grænse for, hvad man kan overføre til en dansk sammenhæng – hvilket nogle gange går galt, når det handler om amerikanske og engelske samfundsanalyser.

af den måde at retfærdiggøre samfundet på. For Sandel er det ikke alene sådan, at talent i sig selv ikke noget, man selv har tilvejebragt som individ, hvorfor det er svært at få øje på, hvori den retfærdige fortjeneste skulle ligge for såvel den talentfulde som den talentløse. Så langt kan de fleste nok være enige. Men Sandel skærper argumentet yderligere. Han kan heller ikke se retfærdigheden i forskellene mellem de talenter, et samfund belønner med velstand og anerkendelse, og dem, der står udenfor. Et er eksempler med sportsstjerner med eksorbitante månedslønninger, men det, Sandel spørger om: at hvis vi tager vores eget begreb om retfærdighed alvorligt – altså at tilfældige vilkår ikke må determinere ens skæbne – hvordan kan vi så acceptere, at den veluddannede elite nyder større økonomiske, sundhedsmæssige og sociale fordele end andre? Det mener Sandel heller ikke, at vi kan. Og selvom han ikke er marxist, når han alligevel frem til det, man andre steder ville kalde en ideologikritisk konklusion: ”Det meritokratiske ideal er ikke et middel mod ulighed; det er en retfærdiggørelse af ulighed.”

Retfærdiggørelse af ulighed Genstanden for Sandels kritik i Meritokratiets tyranni er forestillingen om, at samfundet kommer i mål ved at udforme regler, der eliminerer alle udefrakommende faktorer, der kan holde individet tilbage. Et i udgangspunktet sympatisk ideal, der giver håb og inspiration til den enkelte om ikke at lade sine drømme begrænse og selvtillid til at tro på, at man kan være en handlekraftig aktør i sin egen tilværelse. Men som i sig bærer ret problematiske utilsigtede konsekvenser, fordi det med tiden bliver ”en påstand om, hvordan det faktisk forholder sig,” som Sandel skriver. Vi accepterer ulighed, så længe den er resultatet af fair konkurrence, og det er en politisk opgave at sikre, at konkurrencen netop er fair, og bekæmpe nedarvede privilegier. Og når alle har lige muligheder, får alle som fortjent, det vil sige, efter hvad deres talenter (og arbejdsindsats) gør muligt. Det er en forestilling, Sandel angriber både indefra ved en kritik af dens implicitte moralske forudsætninger og ved at blotlægge, hvor ødelæggende konsekvenserne er

Trump og skammens politik Det er her, den politiske kritik af konsekvenserne af meritokratiet sætter i gang, og hvor Sandel genvækker Youngs forudsigelser som en diagnose af årsagerne til det populistiske opbrud, der har præget amerikansk og europæisk politik de seneste 20 år. For Sandel er det en pointe, at ulighed ikke kun og ikke vigtigst er økonomisk, men handler om anseelse og anerkendelse. Eller man kan sige det sådan, at det først er i det øjeblik, ulighed i anseelse kobles med økonomisk ulighed, at det bliver politisk eksplosivt. Pointen er, at i et meritokratisk samfund kommer taberne i anerkendelseskampen til at se med et nedværdiget blik på sig selv. De bliver ydmyget med andre ord. Selvom Sandel ikke bruger det ord – i hvert fald i den danske oversættelse – producerer et meritokratisk samfund politisk skam i massiv skala. Og det er oprøret over den skam, en politiker som Donald Trump var (og er) en mester i at bruge som et kampagne-­værktøj blandt dem, der netop har tabt, som meritokratiet har vundet: de hvide arbejderklassevælgere uden universi-

70

tetsgrad. ”At de blev draget af hans beklagelser og bitterhed, tyder på, at de var presset af andet end bare økonomiske trængsler.” Det er skarpt set af Sandel. Ligesom det er en god forklaring på, hvorfor Trumps dyrkelse af skammens modsætning, nemlig infamiteten – nedgørelsen af kvinder, veteraner og handicappede – der i andre tider havde kostet ham enhver chance, ikke alene ikke var et problem for ham, men en force.

Kan vi selv styre anerkendelsens politik? Sandel kommer ikke ind på det, men den tiltrækning, offerrollen kan have i Vesten, er et spejl af den meritokratiske tankegang. For det er et centralt princip i liberalismen, at den, der ikke selv er skyld i sin skæbne, skal kompenseres af samfundet. Herefter er det en intern debat blandt liberale, hvor man skal sætte grænsen for, hvad der er ens eget personlige ansvar, og hvad der ikke er, og hvor meget man kan og skal kompensere. Det er her, liberalismen forgrener sig i en venstre- og en højrefløj, med for eksempel Rawls som en art socialdemokratisk liberal og Nozik som en anarkoliberalist. Sandel bevæger sig ud over dette alternativ, og hans pointe er, at vi alle sammen i ret høj grad ikke er individuelt skyldige i vores egen personlige skæbne. Ikke i den forstand, at vi så alle sammen er ofre, men derved, at vi alle sammen på godt og ondt er udleveret til held, uheld og generel tilfældighed. Og at meritokratiske systemer er ret begrænsede, når det kommer til at ændre på det faktum. Med andre ord opfordrer Sandel til, at vi gentænker det menneskelige vilkår, hvor det, vi har tilfælles, netop er vores skæbne som udleveret til tilfældigheder og til hinanden. Det er det, han vil gøre til vores etiske og politiske grundlag. Her er det en anke, at Sandel ikke selv bevæger sig derud i Meritokratiets tyranni, men kun baner sig vej frem til den opfordring. Og det ærgrer især som dansk læser, at han i stedet bruger lang tid på kritikken af det amerikanske uddannelsessystem. Også selvom det er rigtigt set, at kombinationen af privat finansiering af universitetsuddannelse sætter en ulighedsmæssig turbo på den fetichisering af det at have en akademisk grad, som vi også kender herhjemme. Et mere principielt spørgsmål, man gerne ville høre Sandels tanker om, er, i hvor høj grad vores fordeling af anseelse

Altinget Magasin Anmeldelser Temaord

og anerkendelse egentlig er politisk styrbar og dermed kan fordeles anerledes. Som han selv viser i sin i øvrigt fremragende idéhistoriske gennemgang af, hvordan protestantismen fødte meritokratiet, er det ikke alene nogle meget store og langvarige kulturelle tandhjul, der skal drejes på. Men netop fordi meritokratiet i høj grad er en utilsigtet konsekvens af reformationen, er det ikke noget, der er blevet besluttet. Hvordan kan vi så beslutte os for noget andet? Et andet kritikpunkt er, at Sandel ikke synes at være opmærksom på, at anerkendelse netop er noget, vi kæmper om. Med andre ord vil der på en måde altid være ’for lidt’ anerkendelse – det, alle bliver anerkendt for, er ikke rigtig anerkendelse. Omvendt har han ret i, at det let gør gensidig foragt til et konstant politisk problem og en evig kilde til de opslidende kulturkampe i Vesten. Intet af det ændrer dog på, at Sandel har skrevet en virkelig interessant og vedkommende bog, og hans venlige og ydmyge skrivestil gør hans tanker tilgængelige for de fleste.

Michael J. Sandel: Meritokratiets tyranni – hvad blev der af det fælles bedste?, 377 sider, Informations forlag, udkom 7. oktober 2021.



Ny bog om Rigsretten er pinligt ringe Stavefejl, sjuskefejl og sludrende sprog gennemsyrer Leif Donbæk Thomsens bog om Rigsretten. Forlaget må sidde tilbage med røde ører over at udgive en så gennemført elendig bog. Af Jakob Nielsen Ansv. chefredaktør, Altinget

Leif Donbæk Thomsen skulle egentlig have været dommer i Rigsretten. Han er en af de 15 politisk udpegede dommere, der i princippet skulle have deltaget i sagen mod

Inger Støjberg. Men da to af de juridiske dommere i Højesteret var inhabile, blev to af de politiske udpegede dommere også sorteret fra for at sikre lige mange juridiske dommere og lægdommere. I stedet har advokaten Leif Donbæk valgt at skrive en debatbog om Rigsretten, som udkommer, lige inden dommen falder i den aktuelle rigsretssag. God idé og fremragende timing. Men så er der desværre heller ikke mere godt at sige om Rigsret? For jeg erindrer ikke nogensinde at have læst en mere sludrende eller fejlbehæftet bog. Man må spørge sig selv, om forlaget overhovedet har læst bogen, inden den blev sendt til tryk. Det ville nok ellers have glædet Venstres folketingsmedlem Preben Bang Henriksen, der konsekvent kaldes Hansen i bogen, eller socialdemokraten Jeppe Bruus, der kaldes for Brus.

Er bogen indtalt på diktafon? Selv når forfatteren citerer andre værker, indfører han fejl i teksten. Således skifter den minister, der blev dømt ved Rigsretten i 1910, navn fra Sigurd Berg til Simon Berg i Donbæks citat fra doktorafhandlingen Ministeransvar af Jens Peter Christensen. Listen af småfejl er næsten uendelig. En kendelse i Højesteret bliver gjort til en dom, og stave- og sprogfejl står i kø. Bogens sprog er så sludrende, at man får den mistanke, at dele af den faktisk ikke er skrevet, men derimod indtalt på diktafon og efterfølgende udskrevet af en assistent. Der kan næsten ikke være anden forklaring på de helt mystiske og forbløffende sætninger, der opstår i forfatterens talesprog. Prøv for eksempel at forstå meningen med dette afsnit (forfatterens kommatering): ”Som det kommer til at fremgå, så er der forbløffende få af de standpunkter jeg kommer til at præsentere baseret på kilder, det er ret generelt for udtalelser omkring rigsretten og dens funktionsmåde, at de der har standpunkter om den, sjældent har kigget på hvordan man gør andre steder, eller for den sags skyld hvad der virkede eller ikke virkede ved den, trods alt, ret nylige sag vi havde med Tamil-sagen.”

næsten hver side at henvise til noget, han senere vil gå i dybden med eller vil vende tilbage til. Omvendt konstaterer han efter en 21 sider lang gennemgang af argumenterne for og imod tv-transmission fra Rigsretten, at ”Det går forbi denne bogs fokus at begynde på en større debat omkring åbenhed i retsplejen.” Hvorefter også de følgende seks sider faktisk er netop sådan en debat. Enkelte steder er der tilløb til interessante diskussioner om tendensen med, at politik bliver ”juridificeret”, altså at man flytter det, der egentlig burde være politiske kampe, over til domstolene. Men forfatteren når aldrig dybere ned i denne problematik og udstyrer igen afsnittet med nogle fejl, der tyder på, at han ikke har sat sig ind i stoffet. For eksempel nævner han, at en kontorchef blev frikendt i efterspillet til Tamilsagen, men det er noget vrøvl, eftersom der aldrig blev gennemført en tjenestemandssag mod den pågældende.

Pinligt for forlaget Til sidst i bogen foreslår Leif Donbæk Thomsen, at der nedsættes en kommission, der skal reformere Rigsretten. Han lader ikke til at have overvejet, at en reform af Rigsretten med de elementer, forfatteren foreslår, vil kræve en grundlovsændring. Når dommen i sagen mod Inger Støjberg er afsagt, vil der utvivlsomt – og med rette – følge en debat om Rigsrettens rolle i det moderne demokrati. Man må håbe, at den debat bliver mere kvalificeret end den sludrende, sjuskede og uredigerede snak, man finder i bogen Rigsret? I mellemtiden bør bogen føre til selvransagelse hos forlaget Karnov Group. Hvis man ikke engang vil ofre en simpel korrekturlæsning på en ny bog, skal man måske undlade at udgive den.

Leif Donbæk Thomsen: Rigsret? – en debatbog, 174 sider, Karnov Group, udkom 8. november 2021.

Flagrende fokus Det er sort snak – og bogen er desværre fyldt med den slags sludrende sætninger. Forfatteren har i det hele taget en uvane med på Januar 2022

71

Altinget Magasin Temaord

DEBAT

KRONIK

Sosserne har mistet rollen som Danmarks sidste folkeparti Socialdemokratiet så engang sig selv som brobygger mellem forskellige befolkningsgrupper. Men i dag har partiet forvandlet sig til en snæver interesseorganisation for den lavere middelklasse, og derfor flygter storbyvælgerne, de veluddannede og kulturforbrugerne i stor stil. Af Lars Trier Mogensen Politisk kommentator

Epoken for brede folkepartier synes forbi. Det hurtigt voksende antal partier forsøger hver især at pleje stadig snævrere vælgergruppers interesser, ofte forstærket af en fragmenteret medieudvikling, hvor skarpt adskilte segmenter knap nok bemærker andres synspunkter. Ingen partier evner længere for alvor at appellere på tværs, heller ikke Socialdemokratiet, som ellers har haft en selvopfattelse som Danmarks sidste folkeparti. Men det er slut nu. Socialdemokratiets historisk dårlige resultat ved kommunal- og regionsrådsvalget har gjort det tydeligt, hvor svært regeringspartiet i dag har ved at favne til gaden og gården, både til storbyerne og landdistrikterne. Forklaringen er enkel: Socialdemokratiet har udviklet sig til et stadig mere afgrænset interesseparti, der primært appellerer til lønmodtagere med kortere uddannelser og lavere lønninger. Andre vælgere søger derfor mod andre partier. I perioden med Mette Frederiksen som formand har Socialdemokratiet på den ene side fået skærpet sin profil betydeligt, og mange klassiske arbejdervælgere har tydeligvis ladet sig begejstre af det gennemførte og målrettede fokus på folk med jævne indkomster og lange arbejdsliv. Særligt arnepensionen står som et stærkt symbol på en ny og mere socialt bevidst prioritering af de mange og ældre hårdtarbejdende lønmodtagere uden friværdier. Men satsningen på igen at blive et rendyr72

ket arbejderklasseparti har også haft sine omkostninger. For på den anden side er Socialdemokratiet begyndt at frastøde de vælgergrupper, som ikke umiddelbart kan se sig selv i den arbejderistiske skabelon. Nedturen i landets fire største byer taler for sig selv: Tendensen fra sidste folketingsvalg er blevet accelereret, og Socialdemokratiet har mistet yderligere terræn blandt de befolkningsgrupper, der i dag bor i de største byer, fra unge studerende til højtuddannede funktionærer.

Politik er et nulsumsspil Modsat tidligere, hvor Socialdemokratiet reelt evnede at indtage rollen som brobygger mellem forskellige socialklasser – og formåede at vedligeholde et solidt fundament som folkeparti ved at favne arbejdsmænd og akademikere, høj og lav, tykke og tynde – er spektret ved at blive indsnævret. S-regeringen har først og fremmest plejet ét enkelt, men dog stort vælgersegment. Med fortsat opbakning fra mere end hver fjerde vælger har Socialdemokratiet selvsagt stadig fat i en broget skare, også mere socialt sammensat end de fleste andre partier. Men forestillingen om Socialdemokratiet som et fælles folkeparti for alle er ved at gå i opløsning. Og det er langtfra tilfældigt. Belært af de bitre valgnederlag i 00’erne og særligt tabet af regeringsmagten ved folketingsvalget i 2015 har S-regeringen under statsminister Mette Frederiksen med stor præcision fokuseret på vinde frafaldne arbejdervælgere tilbage og samtidig konsolidere sig blandt de lønmodtagere, som har følt, at Socialdemokratiet i alt for mange år har været styret af privilegerede karriere­ politikere uden fornemmelse for hverdagen på gulvet og uden for storbyerne. Missionen er lykkes. I hvert fald i første runde. Ingen kan længere være i tvivl om, at Socialdemokratiet i dag prioriterer netop lønmodtagere med kortere uddannelser og lavere lønninger. Anført af tænksomme ideologer som indenrigsminister Kaare Dybvad (S) og beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) er S-regeringen trådt i karakter med et politisk projekt, som både symbolsk og konkret sigter med at vende en skævvredet udvikling, hvor kløften mellem arbejdere og funktionærer er vokset. Ved at stramme udlændingepolitikken og samtidig distancere sig fra kloge-Åge’er fra det videregående

uddannelsessystem har Mette Frederiksen knust Dansk Folkeparti, og ved folketingsvalget i 2019 blev Socialdemokratiet igen det største parti blandt arbejdervælgere. Man skal helt tilbage til 1990’erne for at genfinde en periode, hvor sosserne stod så stærkt og dominerende blandt ufaglærte og erhvervsfagligt uddannede, som partiet gør i dag. Politik er imidlertid et nulsumsspil. I takt med at Socialdemokratiets profil er blevet mere entydig eller ”klasseren”, om man vil, er det gradvist blevet sværere at appellere til den voksende del af befolkningen, som har længere uddannelser og derfor ofte bor i de større byer, hvor de mest vidensintensive brancher er placeret. Den aftagende appel handler ikke kun om økonomisk interessevaretagelse, men i høj grad også om kulturel identitet. For at rendyrke den arbejderistiske profil har den socialdemokratiske partitop promoveret en ny form for kulturkamp, som på nogle strækninger kan minde om Anders Fogh Rasmussens gamle opgør med ”smagsdommere” og den ”kreative klasse”, men som er blevet effektivt suppleret med et demonstrativ discountkulturelt udtryk i form af blandt andet makrelmadder og håndboldromantik. Besyngelsen af det antielitære og usnobbede har utvivlsomt virket. I målgruppen er det gået rent hjem, når Mette Frederiksen eksempelvis har rykket sin 1. maj-tale væk fra Fælledparken i København og ud til et lille kolonihavehus i Aalborg. Markedsføringen har fungeret, og kernevælgere virker til at have fanget budskabet om, at bingo er lige så vigtigt som opera. Ledetråden har været en gammel kongstanke hos Sveriges tidligere S-statsminister Olof Palme. Blot vendt på hovedet. Han udtalte berømt, at kunstnere da godt kunne få økonomisk støtte, hvis blot de til gengæld var villige til at tage ud til forstæderne og fornemme livet blandt hverdagens helte i folkhemmet. Ellers kunne det være lige meget, og denne sidste konklusion synes at være blevet udfaldet hos tidens danske socialdemokrater. Ved at distancere sig fra kultur­eliten og akademikeroverklassen håber man at kunne komme tættere på arbejdervælgerne. Som i en slags leverpostejfarvet kultur­ revolution fremstår Socialdemokratiets projekt som et revanchistisk forsøg på at flytte provinsens og forstædernes normer ind til storbyerne og tvinge de unge og det dekaden-

Altinget Magasin Debat Temaord

te parnas til at lytte til supermarkedsmuzak og spise røde pølser. For Socialdemokratiet er det således i dag blevet en politisk markør at stå i opposition til dem, der foretrækker storbyens kulørte cocktails af vegansk gourmetmad, flydende kønsidentiteter og multikulturel kosmopolitisme. Det virker til at være en bevidst strategi at provokere dem, som kunne kaldes for ”storbytosserne”. Når socialdemokrater angriber forskere for at være for aktivistiske; når de lægger afstand til såkaldt ”wokeness-prægede parallelsamfund”; og ikke mindst når regeringspartiet stiller sig i spidsen for lukningen af tusindvis af studiepladser på landets største universiteter, ja, så udvirker det en forventelig modreaktion fra indignerede og krukkede storbytyper, som repræsenterer alt det, som Socialdemokratiet gerne vil signalere at være en ukompliceret kontrast til. Men triumfen har altså en bagside. Storbyvælgerne har hurtigt afkodet strategien og er tilsyneladende blevet forstemte. Ligesom det heller ikke i sin tid var en heldig idé at udskamme ”landsbytosserne” – dem, der stemte på først Fremskridtspartiet og siden Dansk Folkeparti – har det også kontante konsekvenser, når Socialdemokratiet i dag lægger afstand til storbyerne. Flugten fra Socialdemokratiet ser tilmed også ud til at have ført mange vælgere over til såvel De Radikale som De Konservative i de større byer, og dét kan for alvor blive et problem, hvis mønsteret gentager sig ved næste folketingsvalg. Tabet af storbyerne kan på længere sigt forskubbe balancen mellem blokkene.

Har arbejderismen sejret ad helvede til? Socialdemokratiet er i gang med at skrumpe, og efter kommunalvalget var der også flere S-borgmestre fra de største byer, som advarede om udviklingen. Eksempelvis Odenses socialdemokratiske borgmester, Peter Rahbæk Juel, som både kunne se sit eget personlige stemmetal blive mere end halveret og partiet skåret ned med 10,5 procentpoint: ”Når man kan se, at der er den tendens, at vi er gået tilbage i alle fire store byer, så bør det også for os som socialdemokrater, både lokalt og nationalt, kalde på en grundig evaluering af, hvad der er gået galt. Har man den politik på hylden, der skal til for at ramme unge byboere?” Samme bekymring kommer fra Aalborgs S-borg-

mester, Thomas Kastrup-Larsen, som også fik halveret sit personlige stemmetal: ”Den politik, hvor man gør meget ud af at flytte uddannelsespladser ud og sætte andre tiltag i gang for at styrke udkanten, har brug for en revidering i forhold til, hvordan de store byer skal klare at udvikle sig,” lød det lettere desperat efter valgnederlaget: ”Jeg synes, Socialdemokratiet skal bruge noget tid til at tænke over, hvad det er for en politik, de har til storbyens vælgere. Jeg kan se, at vi er gået rigtigt meget tilbage dér, hvor der bor mange unge,” sagde Thomas Kastrup-Larsen til DR, og han er vel at mærke borgmester i Mette Frederiksens egen hjemby og valgkreds. Arbejderismen kan have sejret ad helvede til. Selv om tabet af storbyvælgerne i første runde var en kalkuleret krigsskadeomkostning for at vinde kulturkampen om arbejdervælgerne, kan prisen vise sig at blive høj i næste runde. Uden den vælgermæssige magtbastion, som de største byer historisk set har udgjort for Socialdemokratiet, kan Mette Frederiksen langt fra vide sig sikker på at kunne videreføre sin etpartiregering.

KRONIK

Danmark skal engagere sig dybt med den nye tyske regering Den nye tyske regering vil tage sikkerhedspolitisk lederskab, og det kan give Danmark stor indflydelse. Det er i vores aktive interesse, at Europa bliver stærkere, og at det er Tyskland, der tager lederskabet for det. Af Martin Lidegaard Formand, Det Udenrigspolitiske Nævn, MF (R)

Indrømmet, helt objektiv er jeg ikke. Den nye tyske regering er rent ud sagt guf for en radikal. Og det er ikke bare, fordi den leverer det tillidsfulde samarbejde hen over midten mellem grønne, sociale og liberale kræfter, som vi sådan savner herhjemme. Det er især, fordi den i sit regeringsgrundlag forsøger at finde oprigtige kompromiser på tidens store og svære spørgsmål, både når det handler om klimaet, om den økonomiske politik og om identitetspolitik, som den nye

kansler Olaf Scholtz skrev i Politikens kronik i lørdags. For han ser ikke den nye og gamle politik som modsætninger, men som nødvendige komplementære størrelser og – først og fremmest – som stærkt forbundne. Enig! Derfor går den nye tyske regering også langt i forhold til klimaet med målet om 80 procent vedvarende energi i 2030 – men fastholder samtidig en økonomisk ansvarlig politik som grundlaget for de investeringer, der skal foretages. Den vil både investere i et mere socialt lige arbejdsmarked med en højere mindsteløn – og i at sikre digitalisering og nok arbejdskraft til virksomhederne. Den vil både bekæmpe irregulær migration, sikre stærkere grænser og hurtigere hjemsendelse af uønskede udlændinge – og samtidig sikre et humanistisk, ligeværdigt og ”moderne” migrationssamfund baseret på lige rettigheder for alle de folk, der skal leve og dø i Tyskland.

Vil få stor betydning for Danmark Det er alt sammen stærkt opmuntrende, og alt sammen vil samtidig få stor betydning for Danmark og give os store muligheder for at løfte vores samarbejde og partnerskab med tyskerne. Det gælder ikke mindst i forhold til klimaet, hvor Tysklands nye ambitioner giver en unik chance for Danmark, der er verdens dygtigste land – og største eksportnation – når det handler om energieffektivitet, grøn energi og grønne energisystemer. Men også i forhold til sikkerhedspolitik er der åbnet op for historisk store muligheder for indflydelse, hvis Danmark tør. Lige siden anden verdenskrig har det ikke ligget naturligt for Tyskland at tage det samme lederskab inden for sikkerhedspolitik, som man har gjort på det økonomiske område i Europa. Eller rettere: Tyskland tog et historisk lederskab – i øvrigt i tæt samarbejde med Danmark – da det handlede om at få samlet både Tyskland og Europa efter murens fald og de østeuropæiske lande ind under EU’s vinger. Men når det handler om EU's forhold til tredje lande, har den tyske udenrigspolitik været noget mere famlende, især når det handler om at stå fast over for både Rusland og Kina. På den ene side har Tyskland stået i front for en regelbaseret verdensorden og har taget nogle af de store værdimæssige kampe med blandt andet Tyrkiet. På den anden side har man på det værst tænkelige tidspunkt insisteret på at Januar 2022

73

Altinget Magasin Temaord

etablere en ny gasforbindelse med Rusland – NorthStream II – og på at skubbe en ny investeringsaftale mellem Kina og EU igennem, som mange mener godt kunne kræve mere af kineserne. Også over for Israel og de stadig mere ødelæggende ulovlige besættelser tøver Tyskland. Men måske står vi netop nu i den historiske situation, der kan få Tyskland til at påtage sig et mere stringent og omfattende sikkerhedspolitisk lederskab. For i alle europæiske lande er der ved at opstå en erkendelse af, at Europa bliver nødt til at tage et større ansvar på sig, og at det transatlantiske forhold – uanset om vi ønsker os det eller ej – er under dramatisk forandring. Hvis Trump kommer til magten igen om to år – og det tyder alle meningsmålinger desværre på – vil EU igen stå med et komplet labilt USA i fire år. Og selv med en mere besindig præsident vil USA's fokus nu være på Asien, og amerikanerne vil forvente – med rette – at vi tager langt mere ansvar for vores nærområder selv. Det vil kræve et sammenhold i den fælles europæiske udenrigspolitik, som vi ikke har set før. Og det vil kræve et lederskab, som vi ikke har set før, og som der kun er Tyskland til at løfte, fordi England er ude, og Frankrig – med rette eller urette – af andre europæiske lande opfattes som for offensiv og anti-amerikansk. Vil Tyskland løfte dette ansvar? Den nye regering vil i hvert fald gerne. Som der står i det nye regeringsgrundlag, er målet en ”demokratisk mere solid, mere handlekraftig og strategisk mere suveræn” europæisk union med en ”ægte” fælles udenrigs-,­­­­­­­­­ ­sikkerheds- og forsvarspolitik. Kan Tyskland løfte det nødvendige lederskab? Ja, men ikke alene. De vil være nødt til at alliere sig med en række lande, der støtter op om en ny tids sikkerhedspolitik, der i forhold til det rent territorielle forsvar stadig holder fast i den transatlantiske akse, men samtidig kobler klima og sikkerhed, handel og sikkerhed, migration og sikkerhed, digitalisering og sikkerhed til en ny og meget mere strategisk funderet europæiske sikkerhedspolitik, der spiller på flere strenge end det militære. Her kan og skal Danmark engagere sig dybt i og med den nye tyske regering. For vi har meget at byde på og meget at vinde. Og det er i vores aktive interesse, at Europa bliver stærkere, og at det er Tyskland, der tager leder74

skabet for det. Kun sådan kan vi for alvor være med til at forme vores egen fremtid.

Borgmester barometeret: Vi fik et grønt kommunalvalg Klima og miljø var det tredjemest omtalte emne i valgkampen. Det er blot én af de tendenser, som kortlægningen af mediedækningen af kommunalvalget viser. Af Mads Kæmsgaard Eberholst og Mark Blach-Ørsten Studielektor i journalistik, RUC og professor, Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab, RUC

Fra 1. oktober og til med 16. november har Borgmesterbarometeret, et samarbejde mellem Roskilde Universitet, Infomedia og Altinget, samlet data fra danske nyhedsmedier om 327 udvalgte topkandidater fordelt på landets kommuner, regioner og storkredse. Resultatet af analyserne af Borgmesterbarometeret viser tre tendenser i KV21.

1. Det er godt at være kendt – men konstituering er bedre Den første pointe, som vi vil fremhæve, er, at det er godt at være kendt. Dette kommunalvalg har haft mange politiske kendisser: Eva Kjer Hansen (V), Villy Søvndal (SF) og Ulrik Wilbek (V) for bare at nævne nogle stykker. Men det er ikke nødvendigvis nok at være kendt. Eva Kjer Hansen og Villy Søvndal, der kæmpede om borgmesterposten i Kolding (og begge tabte den), er de mest omtalte kandidater i analysen med Sophie Hæstorp Andersen (S) på en tredjeplads. Men som det fremgår med Eva Kjær Hansen og Villy Søvndal som eksempler, er omtale ikke lig med borgmesterkæder. Af de ti mest omtalte kandidater endte fire med ikke at vinde borgmesterkæderne, mens Line Barfod (EL) tabte den store borgmesterkæde i København til Sophie Hæstorp Andersen for dog at vinde en mindre borgmesterpost. I et kommunalvalg er omtale godt, men nogle gange er konstitueringsaftaler bedre. Dette understreges ikke mindst af en kendis,

som glimrer ved sit fravær på vores top ti: Ole Birk Olesen, tidligere finansminister fra Liberal Alliance, opnåede godt nok valg til Københavns Borgerrepræsentation, men det skyldes ikke primært, at medierne har svirret om ham, fordi han er kendis. Han endte som nummer 31 på listen over medieomtaler.

2. Klima kom på dagsordenen For det andet viser analyserne, at klima og miljø kom på den kommunale dagsorden i kommunalvalget. Meningsmålinger før valget viste, at klima og miljø havde trængt sig ind på vælgernes dagsorden til kommunalvalget, skønt de kommunale valg gennem historien typisk for vælgerne har handlet mest om velfærd såsom sundhed, ældrepleje og børnepasning. De emner fyldte da også meget i kommunalvalget, men klima og miljø fulgte særdeles godt med. Faktisk viser Borgmesterbarometerets optælling, at klima og miljø var det tredjemest omtalte emne i valgkampen. De politikere, der omtalte klima og miljø allermest, var de to københavnske spidskandidater, Sophie Hæstrup Andersen og Line Barfod, og Villy Søvndal – i hvert fald målt på antallet af omtaler. Men også andre politikere var med på den grønne dagsorden, og både i Horsens og på Frederiksberg talte kandidaterne procentmæssig særdeles meget om klimaet. Normalt handler kommunalvalg jo som beskrevet om den nære velfærd, og velfærden er da også øverst på dagsordenen. Men at klima og miljø fylder så meget i kandidaternes omtale, er ikke normalt. Derfor mener vi også godt, at man kan kalde dette kommunalvalg for et klimavalg. 3. Lokale medier har sejret I de kommende dage vil redaktionerne på de nationale medier se mod nærmeste konkurrent og måle seertal, læsertal og andre metrikker for at konstatere, om de har "vundet". Hvor panelundersøgelser før valget viste, at hovedparten af danskerne ville følge kommunalvalget i de nationale medier, fortæller vores Borgmesterbarometer dog, at de, der har fulgt valget i deres lokale medier, har fået en meget mere fyldig dækning. De regionale og lokale dagblade og ugeviser står nemlig samlet for 40 procent af den omtale, som vi har målt. Dette skal naturligvis ses op mod, at landsdækkende dagblade og nyheds­bureauer, som med tv- og radioindslag blot står for otte procent af den målte omtale. Størsteparten

Altinget Magasin Debat Temaord

af dækningen ses, måske ikke overraskende, på webkilder. Også her er de lokale medier langt de største. De lokale medier har længe været under økonomisk pres og er for tiden genstand for stor debat og mediepolitisk opmærksomhed. Det er måske med rette, at den mediepolitiske lygte skal holdes mod de lokale medier. Tallene fra vores Borgmesterbarometer viser i hvert fald, at de er deres demokratiske opgave mere end voksen.

KRONIK

Status på COP26: Der er lang vej igen Som det ser ud netop nu, er kloden på vej mod en global middeltemperaturstigning i 2100 på minimum 2,7 grader, hvilket er langt over målsætningerne fra Parisaftalen. Det er dog ikke viden, vi mangler, men den nødvendige politiske vilje til at handle. Af Sebastian Mernild Prorektor og professor, klimaforandringer og glaciologi, Syddansk Universitet (SDU), forfatter, FN’s klimapanel (IPCC)

Vi lever i en oplysningstid – i en klimaoplysningstid. Over de seneste mange år har efteråret og første del af vintersæsonen i perioden omkring november og december været tidspunktet for publiceringen af adskillige klima- samt vejrstatusrapporter over året, der gik. Dette år ingen undtagelse. Dette år kommer disse rapporter i kølvandet på udmeldingerne fra FN’s klimapanel (IPCC), hvor panelet i august kom med overordnede klimavurderinger på baggrund af en detaljeret og omfattende analyse af den nyest publicerede klimavidenskab. Ligeledes afholdes der her sidst på året det årlige klimatopmøde. 2021 var ingen undtagelse, da COP26 blev afholdt i Glasgow med formålet ”Keep 1.5 degrees within reach” . Et klimatopmøde, der blev afholdt under politisk bevågenhed og af interesse for blandt andre medierne, NGO’er, videnskabsfolk, industrier og befolkningen. Der er meget på spil, da det blandt andet handler om at reducere de globale udledninger af drivhusgasser til atmosfæren for

at minimere den menneskeskabte temperaturudvikling og derved reducere omfanget af klimakonsekvenserne frem mod 2050 og 2100, som for eksempel ekstremt vejr, smeltende sne, is og permafrost samt havniveaustigninger. Men det er ikke viden, vi mangler. Som det ser ud netop nu, er kloden på vej mod en global middeltemperaturstigning i 2100 på minimum 2,7 grader, langt over målsætningerne fra Parisaftalen på henholdsvis 1,5 og 2,0 graders middeltemperaturstigning. Forholdene er således, at der med de nationale reduktionsindmeldinger forud for COP26 er lagt op til, at de globale CO2-udledninger vil stige med 13 procent fra 2010 til 2030 og ikke falde med 45 procent, som er nødvendigt for at begrænse middeltemperaturstigningen til 1,5 grader. De indmeldte reduktionsmeldinger stikker noget i den gale retning i forhold til, hvad der er nødvendigt for at arbejde aktivt med Parisaftalen. Slutmeldingerne fra COP26 var blandede. Der blev under COP26 arbejdet for at holde 1,5 graders-­temperaturstigningen i live. Det skete med det yderste af neglene. Men som emissionsforholdene er i dag, vil det ikke lykkes at holde temperaturstigningen under 1,5 grader. Forventeligt vil vi allerede i begyndelsen af 2030’erne se en global middeltemperaturstigning på 1,5 grader. I slutrapporten fra COP26 kom det frem (hvor udledninger fra kul var nævnt som noget helt nyt), at vi fremover kun skal nedtrappe anvendelsen af kul og ikke udfase anvendelsen af kul. Omkring 100 lande har lovet inden 2030 at stoppe skovfældning, og 80 lande lovede at skære en tredjedel af deres udledninger af drivhusgassen metan inden 2030. Desuden har mere end ti lande kæmpet for at få udfaset anvendelse af olie og gas. Med disse indspil, hvor ikke alle lande er med, er vejen mod øgede emissionsreduktioner lang. Spørgsmålet er, hvor meget vi som verdenssamfund kan udlede af CO2, hvis vi skal holde temperaturen under 1,5 grader, henholdsvis 2,0 grader. Den seneste klimarapport fra FN’s klimapanel har gjort sit til, at vi alle er blevet mere oplyste og bevidste om klimaforholdene, og hvad der er i vente – men også hvad vi som globalt samfund kan tillade os at udlede af CO2 til atmosfæren, hvis vi skal holde temperaturen under et givent temperaturniveau. Vi er nu klogere og i en højere detaljeringsgrad end tidligere. I IPCC-rapporten blev

det vurderet, at vi som samfund maksimalt på globalt niveau kan udlede 400 gigatons CO2, såfremt klodens middeltemperaturstigning (siden det førindustrielle niveau i 1880) skal holdes under 1,5 grader (med 67 procent sandsynlighed) og 300 gigatons (med 83 procent sandsynlighed). Tales der om at holde den globale middeltemperaturstigning under 2,0 grader med 67 procent sandsynlighed (som er Parisaftalens øvre målsætning), da må der maksimalt globalt set udledes 1150 gigatons, og 900 gigatons, hvis sandsynligheden er 83 procent. I dag ved vi, at der i 2019 blev udledt omkring 36,8 gigatons CO2 til atmosfæren, og at der i 2021 forventeligt vil blive udledt 36,4 gigatons CO2. På trods af coronakrisen, og det at de globale CO2-udledninger faldt mellem 2019 og 2020, er klodens udledninger nu for 2021 næsten tilbage på niveauet fra 2019. Siden 1950’erne er udledningerne af CO2 globalt steget betydeligt, og hver gang der udledes 1.000 gigatons CO2, vurderes det baseret på nyeste viden fra IPCC-rapporten, at den globale middeltemperatur vil stige i størrelsesordenen 0,45 grader. Der er ingen tvivl om, at vi har tiden imod os. Det, der er brug for, er, at de indmeldte planer om at stoppe skovfældning, reducere brugen af kul samt reducere udledningerne af metan bliver mere konkrete, hvad angår implementering, hastighed, intensitet, og hvilke virkemidler der skal bringes i spil. Vi har behov for yderligere indblik, viden og handlekraft. Vi har brug for politisk mod og vilje kloden rundt til at føre disse planer ud i livet. For vi kender konsekvenserne af stigende akkumulerede CO2-udledninger, da vi har pålidelige videnskabelige bud på fremtidens klimaudvikling. I en klimaoplysningstid er det ikke viden, vi mangler med den seneste IPCC-rapport i hånden.

SVAR FRA QUIZ SIDE 76 1. Ærø 2. Anders Kühnau (S) 3. 67,2 procent 4. Konservative 5. 147.485 6. 65 7. Jacob Bundsgaard (S) 8. Tre 9. Venstre 10. Radikale Venstre Januar 2022

75

Altinget Magasin Quiz Temaord

KOMMUNAL- OG REGIONALVALG QUIZ

Næstformand i Venstre Stephanie Lose (V) måtte stryge titlen som formand for Danske Regioner efter Regionsvalget i november. Hvem afløste hende?

SPØRGSMÅL

Se svar side 75

1. Hvilken kommune var den

b. 62,7 procent

6. Nye Borgerlige havde inden

a. 2

første til at optælle alle stemmer

c. 67,2 procent

kommunalvalget en ambition om

b. 3

ved kommunalvalget?

d. 71,4 procent

at få valgt ti mandater til landets

c. 4

byråd. Hvor mange endte partiet

d. 5

b. Samsø

4. Det var spænding til langt

med at få i hele landet?

c. Fanø

ud på natten på Frederiksberg.

a. 15

9. Selvom Socialdemokratiet gik

d. Ærø

Hvilket parti blev kommunens

b. 39

tilbage ved valget, fik de stadig

største ved kommunalvalget?

c. 65

flest borgmesterposter. Hvem

2. Inden regionalvalget var

a. Konservative

d. 83

fik næstflest?

Stephanie Lose (V) fra Region

b. Enhedslisten

Syddanmark formand for Danske

c. Socialdemokratiet

7. Hvilken kandidat til kommunal-

b. SF

Regioner. Hvem blev det efter

d. Venstre

valget fik flest personlige stemmer

c. Venstre

målt på antal?

d. Radikale

valget?

a. Konservative

a. Anders Kühnau (S)

5. Ved regionalvalget i 2017 fik

a. Line Barfod (EL)

b. Mads Duedahl (V)

Stephanie Lose 89.583 personli-

b. Jacob Bundsgaard (S)

10. Hvilket parti endte med at sid-

c. Stephanie Lose (V)

ge stemmer. Hvor mange fik hun

c. Michael Fenger (K)

de med det afgørende mandat i

d. Lars Gaardhøj (S)

ved regionalvalget i 2021?

d. Christina Krzyrosiak Hansen (S)

a. 86.827

Danske Regioners bestyrelse? a. Radikale Venstre

3. Hvor høj var stemme-

b. 93.933

8. Hvor mange regionrådsfor-

b. Dansk Folkeparti

procenten ved kommunalvalget?

c. 127.263

mænd har Socialdemokratiet fået

c. Enhedslisten

a. 56,9 procent

d. 147.485

efter regionalvalget?

d. Nye Borgerlige

76

FOTO: PHILIP DAVALI / RITZAU SCANPIX

a. Læsø

Altinget Magasin Kryds Temaord & tværs

Talentholdet ndagens – mød morgee stjerner liberal statsmagt Den fjerde pres i EU: under kvælertag Polen tagerfrie medier på Folketingets

T E MA åbning

MAGASIN ALTIN GET vigtigere Politik har

aldrig været

OKTOBER NR. 48 / 70 KR.

2021

LØS, SEND IND – OG VIND

Farvel til Merkel: en fra øst krisekansler en kridter gens Nicolai Wamm for regerin banen op anden halvleg T E MA

Civilsamfund

MAGASIN ALTIN GET været vigtigere har aldrig Politik

SEPTEMB NR. 47 / 70 KR.

ER 2021

alg Sophies v MAGASIN ALTIN GET været vigtigere har aldrig Politik

NOVEMBE NR. 49 / 70 KR.

R 2021

103512

kr. 70,00 - 10.11.2021

2 5 70000

14.10.2021

BK returuge

45

00048

vner / Københa mokrat / gmester? Socialde / Overbor kæmper Klimafor

on Bjarne Coryd sit spor krydser

Send løsningen på den politiske krydsord til krydsogtvaers@altinget.dk senest 30/12 2021, og deltag i en konkurrence om to gode flasker rødvin og et årsabonnement på Danmarks bedste politiske magasin.

Mr. Green Europas t af Frans – stort portræ Timmermans

N: RIKSE FREDE METTE

49

00049

kr. 70,00

BK returuge

marks Her er Danlierede al vigtigste

103512

NOVEMBER

- 08.12.2021

Sidste måneds vinder: Karl-Olaf Friis, Maribo. Vinderen får direkte besked i start januar.

2021

2 5 70000

2021

11.11.2021

kr. 70,00

l, om udlængse ahl Sørensen politisk power. Lars Sand og ærlighed

103512

- 13.10.2021

Bossen

2 5 70000

SEPTEMBER

09.09.2021

BK returuge

41

00047

T E MA ikling og byudv Byggeri

Januar 2022

77

Karriere & navne AF ALTINGET RESEARCH

CHRISTIANSBORG

Underdirektør i DI ny souschef i Radikale Mette Fjord Sørensen er ny souschef i Radikale Venstre fra 24. januar. Det sker, efter at partiets tidligere souschef Eva Tingkær har valgt at søge nye udfordringer som public affairschef i Diabetesforeningen. Mette Fjord Sørensen kommer fra en stilling om underdirektør i DI, hvor hun har været siden 2018. Den 42-årige esbjergenser har et cv, der både indeholder fire år som forsknings- og uddannelsespolitisk chef ved Dansk Erhverv og politisk konsulent for Konservative fra 2010-2013. Hun er uddannet cand.scient.pol. ved Aarhus Universitet og har læst et år på Danmarks Journalisthøjskole.

F O R VA LT N I N G E N

Departementschef skal være rigsrevisor Birgitte Hansen stempler ud som departementschef i Børne- og Undervisningsministeriet til fordel for posten som rigsrevisor. Hun overtager posten fra Lone Strøm, der stopper efter ti år som rigsrevisor, som er det længste periode, en rigsrevisor har lov at sidde på posten. Birgitte Hansen har tidligere været direktør for Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. I 2004 stiftede hun konsulentvirksomheden Slotsholm A/S. Hun er uddannet cand.polit. fra Københavns Universitet. Det er anden gang i regeringsperioden, at børneog undervisningsminister Pernille Rosenkrantz Theil (S) skal se sig om efter en ny departementschef, idet Birgitte Hansen erstattede Søren Hartmann Hede i december 2019. Birgitte Hansen tiltræder som rigsrevisor 1. maj 2022.

ARBEJDSMARKED

ERHVERV

SMVdanmark finder ny vicedirektør i egne rækker Mia Amalie Holstein er ny vicedirektør i brancheorganisationen SMVdanmark. Hun er fundet internt i brancheorganisationen, hvor hun de sidste to år har siddet som cheføkonom og politisk chef. Hun erstatter Jakob Brandt som vicedirektør, som i stedet overtager roret fra direktør Ane Buch, der går på pension. Før Mia Amalie Holstein kom til SMVdanmark, var hun velfærdspolitisk chef i den liberale tænketank Cepos og før det, kommunikationschef i Dansk Arbejdsgiverforening. Hun er uddannet cand.polit. fra Københavns Universitet i 2008 og cand. mag. i filosofi fra samme universitet i 2016. 78

Efter otte år i stolen som kommunaldirektør i Vordingborg Kommune skifter Lau Svendsen-Tune kommunekontoret ud med den akademiske fagforening DM (tidligere Dansk Magisterforening, red.). Her starter han som administrerende direktør 1. januar. Han afløser Else Sommer, der stopper efter fem et halvt år på posten i fagforeningen, der har mere end 60.000 medlemmer. Lau Svendsen-Tune har i mere end tre årtier været beskæftiget i det kommunale, hvor han ud over Vordingborg også har været kommunaldirektør i Hvidovre Kommune. Derudover har han været arbejdsmarked- og socialdirektør i Høje-Taastrup Kommune samt vicedirektør for Sundhedsforvaltningen i Københavns Kommune. Han er uddannet cand.scient.pol. fra Københavns Universitet i 1992.

FOTO: ULRIKJANTZEN / RITZAU SCANPIX

Kommunaldirektør skal være direktør for akademisk fagforening

Altinget Magasin Karriere

De har skiftet job Mette Lindstrøm Lage Fra centerchef, Center for Sundhedsinnovation, Danske Regioner Til vicedirektør, Digitaliseringsstyrelsen Tiltrådte: 1. december 2021 Dorthe Espenhein Fra chef for Direktionssekretariatet og Presse, Landsbrugsstyrelsen Til chef for Borger & Arbejdsmarked, Albertslund Kommune Tiltrådte: 1. december 2021 Søren Boy Larsen Fra uddannelsesleder, VIA University College Til chef for efter- og videreuddannelse, UC Syd Tiltrådte: 1. december 2021 Henrik Friis Fra chef, Dansk Infrastruktur, DI Byggeri Til direktør, Dansk Affaldsforening Tiltrådte: 1. december 2021 Jens Dissing Munk de Klauman Fra pressechef, Danmarks Lærerforening Til pressechef, Socialdemokratiet Tiltrådte: 1. december 2021 Thomas Kirkeskov Fra ledelses- og organisationskonsulent, Emerging Til frivilligchef, Lær for Livet Tiltrådte: 1. december 2021 Pernille Louise Jansen Fra chef for web og apps, DR Til IT-udviklingschef, Berlingske Media Tiltrådte: 1. december 2021 Anna Ingrisch Fra vært, TV 2 News Til vært, Genstart, DR Tiltrådte: 1. december 2021 Katrine Nielsen Fra pressechef, Landbrugsstyrelsen Til teamleder for Medier og Kommunikation, Udenrigsministeriet Tiltrådte: 1. december 2021

Marie Louise Refsgaard Fra vicedirektør, Socialstyrelsen Til vicedirektør, Børn & Unge, Frederiksberg Kommune Tiltrådte: 1. december 2021

René Holmen Pedersen Fra finansdirektør, TFS International Til finansdirektør, DanBred Tiltræder: 1. januar 2022

Peter Tom-Petersen Fra gravmindeforvalter, Københavns Kommune Til direktør, Fonden Den Hageske Stiftelse Tiltrådte: 1. december 2021

Mette Müller Kristensen Fra international chef, Danske Handicaporganisationer Til sekretariatschef, Globalt Fokus Tiltræder: 1. januar 2022

Christian Moselund Aaby Fra presserådgiver, Statsministeriet Til senior presse- og kommunikationsrådgiver, Nordea Tiltrådte: 1. december 2021

Katrine Munch Bechgaard Fra kommunikationschef, Dansk Håndbold Forbund Til public affairs- og kommunikationschef, Egmont Fonden Tiltræder: 1. januar 2022

Katrine Hertz Mortensen Fra vært, TV 2 News Til vært, Bezzerwizzerne, TV 2 Tiltrådte 1. december 2021 Karen Rønde Fra advokat, eget advokatfirma Til director of Public Policy, Netflix Danmark Tiltrådte: 1. december 2021 Henning Daugaard Fra vicekommunaldirektør, Frederiksberg Kommune Til kommunaldirektør, Sorø Kommune Tiltrådte 1. december 2021 Thomas Reinholdt Rasmussen Fra provst, Hjørring Søndre Provsti Til biskop, Aalborg Stift Tiltrådte 1. december 2021 Lisbeth Lintz Christensen Fra formand, Overlægerne Til formand, Akademikerne Tiltræder: 1. januar 2022

Allan Madsen Fra ejendomschef, Grundfos Til ejendomschef, Silkeborg Kommune Tiltræder: 1. januar 2022 Charlotte Storm Gregersen Fra økonomidirektør, Region Syddanmark Til direktør for Kultur og Borgerservice, Aarhus Kommune Tiltræder: 1. januar 2022 Hanne Greisen Fra rektor, HHX og HTX ved Skive College og AspIT Til rektor, Niels Brock JPT Tiltræder: 1. januar 2022 Rebecca Matthews Fra direktør, Glasmuseet Ebeltoft Til direktør, Aros Tiltræder: 1. januar 2022

Eva Tingkær Fra souschef, Radikale Til public affairs-chef, Diabetesforeningen Tiltræder: 1. januar 2022

FOTO: PRESSEFOTO / DIGITALISERINGSSTYRELSEN / ALBERTSLUND KOMMUNE / UC SYD / DANSK AFFALDSFORENING / DR / LINDA JOHANSEN / SOCIALSTYRELSEN / AGNETE SCHLICHT­KRULL / NETFLIX / AALBORG STIFT / JOACHIM RODE / DM / DIABETESFORENINGEN / TFS / DANSKE HANDICAPORGANISATIONER / DANSK HÅNDBOLD FORBUND / SILKEBORG KOMMUNE / REGION SYDDANMARK / AROS

Januar 2022

79

AF GITTE SKOTBY-YOUNG BALLENSTEDT, REDAKTØR, ALTINGET CIVILSAMFUND

F R A I N T E R N AT I O N A L N G O - L E D E R T I L P R I VAT F O N D S D I R E K TØ R :

Polemiske debatter byttes ud med løsningsorienteret dialog

Da Kristian Weise var nyuddannet, havde han en ide om, at han tre-fire gange i sit liv kunne tage en tænkepause, uddanne sig og måske gå i en anden retning. Selvom der hverken er blevet tid til sabbatår eller nye studier, har han formået at lave relativt store sporskifter i sin karriere. Nu bytter han stillingen som generalsekretær i Oxfam IBIS ud med et job som underdirektør i Trygfonden. ”Jeg har været optaget af tryghed i mindst ti år. Det startede med finanskrisen i nullerne. Da havde jeg en oplevelse af, at økonomer og politikere ikke forstod, at folk var bange for fremtiden og for at forbruge, fordi de var bange for at miste deres job og sikkerhedsnet. Så jeg glæder mig til at arbejde med tryghed. Og til at blive del af en organi80

sation med økonomiske muskler og mulighed for at skabe løsninger,” siger han. Men hos Tryg handler tryghed også om hjertestartere, livreddere og andre meget konkrete ting. Hvordan får du det til at mødes? ”Der vil være nogle nye ting i det for mig som hjertestartere, hjerteløbere og livreddere. Men det bliver fedt at være et sted, hvor man kan se så konkrete resultater. Mange mennesker, som ikke har vidst, hvad mine tidligere jobs handlede om, fordi de ikke kendte udviklingsverdenen eller tænkte ”hvad dælen laver en tænketank?”, de ved godt, hvad Trygfonden er. Netop på grund af hjertestartere og livreddere. Noget af det spændende er at få mennesker til at tage del i at arbejde med tryghed – forskellen

på at hænge hjertestartere op på en væg og så organisere hjerteløbere: at få mennesker til at tage ansvar, når nogen rammes af hjerteanfald.” Indtil nu har du været engageret i det politiske og det civile, men det private er nyt for dig. Hvordan ser du det skifte? ”Jeg har både læst på Handelshøjskolen og CBS, og for 20 år siden havde jeg en forventning om, at jeg skulle arbejde i private virksomheder og kunne lige så godt være startet i konsulentbranchen. Så blev jeg ansat for Poul Nyrup Rasmussen på min 25-års fødselsdag og blev meget optaget af det politiske. Det passer fint med sceneskift og brancheskift nu, og jeg gør det jo i en fond, som har til formål at øge trygheden

PRESSEFOTO

Når Kristian Weise laver et sceneskift fra international udviklingsbistand i Oxfam Ibis til Trygfonden, tager han en gammel interesse for tryghed med over i nye rammer.

Altinget Magasin Karriere i Danmark. På den måde bliver min kerneopgave at skabe social forandring herhjemme, som er det, jeg har erfaring med.” Oxfam IBIS’ profil med dig i spidsen har været ret aktivistisk – og for mange står fondsverdenen som noget relativt konservativt med mere lav profil i debatten. Hvordan har du det med det? ”Det passer fint til der, hvor jeg selv er i livet. Jeg har haft ti år, hvor jeg ofte har stået i spidsen for dagsordner, hvor kommunikationen godt måtte være lidt polemisk og kontroversiel. Nu er jeg der, hvor jeg synes, det er fedt med nye dagsordenener og løsninger, men jeg vil i stigende grad argumentere for ting, fordi de virker, snarere end fordi de passer med en politisk profil eller ideologi.” Du skal også skifte fokus fra det internationale til det nationale. Hvordan bliver det? ”Jeg glæder mig til at komme tæt på de problemstillinger, jeg skal arbejde med. Så hvis jeg sætter noget i gang på Nørrebro, så kan jeg besøge det efter et halvt år. Det er klart et privilegium at arbejde med verdens største dagsordner inden for udvikling, men når man sidder i Danmark under corona, kommer man let langt væk fra de problemstillinger, man prøver at afhjælpe. Det har nok været mindre autentisk at være udvikJeg blev tre år lings-ngo-leder, og jeg ældre på det ene ville måske have fået år, jeg arbejdede nogle erfaringer mere for Poul Nyrup. ind under huden og Der var meget mere ind i hjertet, hvis arbejde, og han jeg havde kunnet rejse var vant til at få mere.” mange ting fra hånden og have ”Sidste gang jeg skifmange til at tede tilbage fra Bruxelles hjælpe sig. Vi var til København, tænktre personer på te jeg, at Bruxelles sgu hans kontor. var lidt af en osteklokke. Dengang glædede jeg mig til at komme hjem, hvor både medier og befolkning interesserede sig for de emner, vi havde på dagsordenen.” Det var også i EU, du startede din karriere med at arbejde for Poul Nyrup i 2004, hvor han blev valgt ind i Europa-Parlamentet med storm – hvordan var det? ”Nogle gange siger jeg, at jeg blev tre år ældre på det ene år, jeg arbejdede for Poul Nyrup. Der var meget arbejde, og han var vant til at få mange ting fra hånden og have mange til at hjælpe sig. Vi var tre personer på hans kontor. Mit arbejdsliv har indtil nu været, hvad man kan kalde path dependent. Altså det job, jeg fik efter Nyrup, havde jeg ikke fået, hvis jeg ikke havde haft det job, og det, jeg fik efter igen, havde jeg ikke fået uden de to jobs og så videre. Jeg har tænkt over, om det job, jeg fået nu, er mindre sti-afhængigt …”

Har du nogensinde haft en plan? ”Ikke som sådan. Jeg har tænkt over mit arbejdsliv stort set hver eneste dag, og så har jeg taget chancen, når jeg har fået mulighed for at kaste mig ud i noget nyt, der gav mening, og hvor jeg byggede videre på det, jeg havde lært og opnået. Det er også motivationen bag mit nye job: I mine 30 år tilbage på arbejdsmarkedet, vil det åbne flere døre, end hvis jeg havde været ngo-­ leder i fem år mere.” Tryg er et børsnoteret aktieselskab med blandt andet koncernledelsen som aktionærer. En af de holdninger, du i spidsen for Oxfam-IBIS har markeret dig med, er, at man skal betale lige så meget skat af sit aktieudbytte som af sin løn. Gælder det også Tryg-aktionærerne? ”Det med skat og aktieudbytte er jo en stærk Oxfam-IBIS-dagsorden, men jeg synes, det er på sin plads, at man betaler skat af aktieudbytte. Ellers kan vi ende med at få en klasse i samfundet, som trods meget høje indtægter ikke betaler særlig meget til fællesskabet. Vi betaler cirka 50 procent på arbejdsindtægt, og jeg kan ikke se, hvorfor det, man tjener ved at eje en del af en virksomhed som aktionær, ikke skal beskattes på samme måde. Det er en dagsorden, som jeg også argumenterede for i Cevea-regi, og som jeg også personligt står på mål for.” Så er det noget, I skal tale om i frokostpauserne på dit nye job? ”Nja, det ved jeg ikke helt … men jeg forventer nu ikke, at mine nye kollegaer vil være uenige i, at man også skal betale skat af aktieindkomst.” Du får blandt andet ansvaret for to af målene i Trygs nye strategi. Den ene handler om tryghed i hverdagen og det andet om at øge danskernes deltagelse i og tillid til demokratiet og sætte tryghed på dagsordenen i debatten. Hvordan vil du gøre det? ”Det sidste har jeg de bedste forudsætninger for. Men jeg skal selvfølgelig se på, hvad Trygfonden kan i forhold til sammenhængskraft og demokrati. Danmark er et rigt og stærkt og samfund, men der er sprækker: Folk stemmer mindre, og der er dalende tillid til politikerne. Corona har trukket skarpt op, hvem der stoler på politikerne, og hvem der ikke gør. Politikerne markerer sig i stigende grad på forskelle og bidrager til polarisering, og hvis man er i tvivl, kan man bare tjekke kommentarspor på SoMe-­ debatter.” Hvad synes du om, at en fond påtager sig rollen at øge danskernes deltagelse i demokratiet? ”Jeg synes, det hænger meget godt sammen med en dagsorden, som er tryghed. Du kan vende det om og se på folk, der lever i samfund uden stærke demokratier. Så ser du, at autokrater eller diktatorer i hvert fald ikke skaber fundamentet for trygge samfund.” Kristian Weise starter hos Trygfonden den 15. januar 2022.

Kristian Weise • Født 1979 i København (42 år) Karriere og uddannelse • 2022-: Underdirektør i TrygFonden med ansvar for udvikling og fremdrift • 2019-2022: Generalsekretær i Oxfam IBIS • 2011-2019: Direktør i Tænketanken Cevea • 2010-2011: Sekretariatsleder for Socialdemokraterne i Europa-Parlamentet • 2008-2010: International rådgiver i LO • 2005–2007: Politisk analytiker og rådgiver for den fælles europæiske fagbevægelse, International Trade Union Confederation i Bruxelles • 2004-2005: Politisk rådgiver for Poul Nyrup Rasmussen i Europa-Parlamentet • 2004: Kandidat i politisk sociologi fra London School of Economics • 2002: Bachelor i økonomi og filosofi, CBS Privat • Bor på Vesterbro • Kæreste med Mia • Endnu ingen børn eller husdyr Januar 2022

81

Altinget Magasin Jobannoncer

ª: karriere

Slå dit næste job op – eller find det – på altinget.dk/karriere. Vi har mere end 600.000 brugere om måneden. Du kan også annoncere i Altinget Magasin, der udkommer 10 gange årligt i et oplag på over 10.000 eksemplarer. Kontakt os i annonceafdelingen på tlf. 3177 8046 eller annonce@altinget.dk.

H O V E D S TA D E N

NORDJYLLAND

Afdelingschef til DMI’s operation, beredskab og varsling af farligt vejr

Direktør til Frederikshavn Kommune FRIST: 5/1-2022

FRIST: 2/1-2022

H O V E D S TA D E N

SJÆLLAND

Ambitiøs politisk konsulent til Landbrug & Fødevarer

Kalundborg Kommune søger sekretariatschef til Ledelse, Jura og Kommunikation

FRIST: 11/1-2022

FRIST: 12/1-2022

82

SJÆLLAND

H O V E D S TA D E N

Frederikssund Kommune søger afdelingsleder til Center for Job og R­ådgivning

Institutleder søges til Institut for Visuelt Design ved Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering

FRIST: 9/1-2022

FRIST: 4/1-2022

M I DTJYLLAN D

H O V E D S TA D E N

Head of the School of Culture and Society, Aarhus University

Skarp jurist til ledelse af Vejdirektoratets juridiske afdeling

FRIST: 30/12-2021

FRIST: 9/1-2022

Altinget Magasin Profilannoncer

Altinget profilannoncører

A R B EJ D S G I V E R -/ B R A N C H E O R G A N I SAT I O N

Dansk Erhverv I Dansk Erhverv handler vi hver dag på vegne af 18.000 medlemsvirksomheder og flere end 100 brancheforeninger. Vi er erhvervsorganisation og arbejdsgiverforening for et af verdens mest handlekraftige erhvervsliv. Vi tilbyder rådgivning inden for medarbejder- og virksomhedsforhold og politisk gennemslagskraft. Vores indsatser bygger på medlemmernes aktive deltagelse i netværk og udvalg. Danmark skal være verdens bedste land at drive virksomhed i. Til gavn for arbejdspladser, velstand og Danmark i fremgang. Det er vores vision i Dansk Erhverv. Vi arbejder for et Danmark med sammenhængskraft og handlekraft.

UDFORSK AKTØRER I DET POLITISKE DANMARK PÅ ` WWW.ALTINGET.DK/AKTOERER

FA G F O R E N I N G

Ergoterapeutforeningen Ergoterapeutforeningen er professions- og fagforening for over 9.000 ergoterapeuter og ergoterapeutstuderende på det offentlige og private arbejdsmarked. Foreningen udvikler og sikrer ergoterapeuters roller og vilkår på arbejdsmarkedet. Ergoterapeuter arbejder med børn, unge, voksne og ældre, der har svært ved at deltage i dagligdagens aktiviteter. Det vil sige alt det, du gør, fra du står op til du går i seng. Ergoterapeuter træner din krop, psyke og hjerne, og udvikler dine sanser og færdigheder i samarbejde med dig.

FOND

Landsbyggefonden M E D I E B U R EAU

Signatur Signatur er et 100% danskejet bureau der siden 1989 har hjulpet en lang række kunder – med håndtering af informations- og stillingsannoncer og de behov der ligger som en integreret del af denne opgave. Fra at være et indrykningsbureau, har Signatur i dag udviklet sig til et full service bureau inden for vores niche. Vi skriver tekster, holder tekstseminarer, opsætter annoncer, læser korrektur, layouter nye annoncedesign, rådgiver om medievalg, indrykker annoncer, forhandler rabatter og meget meget mere. Vi vil gerne rokke ved ”vi plejer”. Ikke fordi det er trendy eller smart, men fordi vi gerne vil gøre op med holdninger som f.eks. ”bare en….”. En stillings- eller informationsannonce er jo en meget stor del af en virksomheds profilering. Du kan også finde os på LinkedIn hvor vi bl.a. administrerer en af Danmarks største grupper for ledige job, både i det private og det offentlige.

Landsbyggefonden er en selvejende institution, der er stiftet af almene boligorganisationer og oprettet ved lov. Formålet er at fremme det almene byggeris selvfinansiering. Landsbyggefonden bidrager til støtten og udviklingen af det almene boligbyggeri og sektorens konkurrenceevne. Det sker gennem forskellige støtteordninger og unik data- og evidensbaseret viden.Dermed bidrager Landsbyggefonden til løsningen af en grundlæggende opgave i velfærdssamfundet: At fremtidssikre fysisk, økonomisk og socialt bæredygtige boligområder.

REKRUTTERINGSBUREAU

Genitor Det er vores ambition at hjælpe vores kunder med at gøre god ledelse bedre, fordi vi ved, at ledelse er afgørende for at skabe vækst og velfærd for medarbejdere og for borgere og virksomheder. Mere konkret hjælper vi vores kunder med at: • ansætte de bedste ledere • udvikle ledelse, ledere og ledergrupper • skabe ledelsesmiljøer, der fremmer god ledelse.