Altinget Magasin april 2022

Page 46

Politiske

VITAMINER AF LAURA BEJDER JENSEN, ALTINGET RESEARCH

Privat: Født 26. december 1991 i Herning. Opvokset i Kibæk, men nu bosat i København med sin kæreste. Karriere: Politisk ordfører for Enhedslisten siden 2021. Valgt til Folketinget første gang i 2019 i Nordsjællands storkreds. Tidligere politisk rådgiver for Enhedslisten, ungdomskonsulent i HK og formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning. Uddannelse: Har fra 2016 til 2018 studeret gennem åbent universitet på Aarhus Universitet, Roskilde Universitet og Københavns Universitet.

Rosa Lund har engang overtalt mig til at tage til hot-­ yoga, og jeg troede næsten, at det var et mordforsøg.

Vi har spurgt Mai Villadsen, Enhedslistens politiske ordfører, hvad hun gør for at lade batterierne op uden for Christiansborg.

SET ”Jeg har en meget bred smag. Og elsker at se nærmest alle slags tv-serier, programmer og dokumentarer. Men for tiden kan jeg ret godt lide at se boligprogrammer som for eksempel ’I hus til halsen’, hvor man kommer ud til en familie, og alt er skidt, men så får de renoveret huset, og får lysere fremtidsudsigter. Det er jo et skørt billede på verden og siger meget om vores boligmarked, som er helt langt ude, men jeg kan godt lide at se folk lykkes. En gang imellem ser jeg reality, som er let at blive fanget af. Men jeg får det ofte også lidt op til kvalmegrænsen, og så går jeg bare ind på nettet og læser, hvem der ender sammen med hvem, eller hvordan det i virkeligheden endte. Jeg spoiler mig selv og så videre i teksten.”

HØRT ”Jeg er meget en P1 pige. Jeg lytter ofte til P1 om morgenen for at få overblik over mange historier, så det bruger jeg nok meget arbejdsrelateret i virkeligheden. På musikfronten kan jeg godt finde på at lytte til top-100 i Danmark lige nu for at finde ud af, hvad folk hører. Men min smag er enormt bred. Jeg tror egentlig tit, at det jeg hører, kan være en refleksion af den stemning, jeg er i. Jeg bruger meget musik på den måde – til enten at gejle mig op til en bestemt stemning på arbejdet eller komme ned i gear. Kunstneren Leslie Gore lavede en sang, der hedder ’You don’t own me’. Den er fed at høre, hvis man virkelig skal ind i en ophedet debat.”

LÆST ”Når jeg arbejder meget, så har jeg svært ved at fokusere meget på skønlitteratur, selvom jeg virkelig elsker at læse bøger. Når det er ferie, så tager jeg gerne fem-syv bøger med ud i et sommerhus, og så er det bare dem, jeg fokuserer på. Jeg synes virkelig, der er nogle megadygtige danske socialrealistiske forfattere lige nu. Både Morten Pape og Thomas Korsgaard. De skriver virkelig nogle historier, der river hjertet ud på en – men med vildt gode beskrivelser. Lige nu er jeg i gang med Anker Jørgensens dagbøger, og det er jo ultra-nørdet, men jeg sluger virkelig danske politiske bøger råt. Det er rart at få det historiske perspektiv. Jeg kan sagtens bruge det til at drage paralleller til i dag.”

GJORT ”Jeg elsker at være ude i naturen eller i min kolonihave, hvor jeg kan koble af ved at rode i noget ukrudt eller gå rundt i landskabet. Det betyder virkelig meget for mig at være udenfor – det er der jeg kobler af. Motion hader jeg en lille smule. Rosa Lund har en gang overtalt mig til at tage til hot-yoga, og jeg troede næsten, at det var et mordforsøg. Det var forfærdeligt. Ellers tager jeg en del til Jylland og besøger min familie. Jeg har en niece på snart et halvt år og en nevø på fem, så der bygger jeg rigtig meget Lego og huler. Det er den bedste måde at komme væk fra den politiske virkelighed og opdage, hvad der fylder i hovedet på en fem-årig.” 46

FOTO: NIELS AHLMANN OLESEN / RITZAU SCANPIX

OM/ Mai Sloth Villadsen


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.
Altinget Magasin april 2022 by Altinget - Issuu