De økonomiske modellerer spænder ben for ligestillingen

Emma Holten

De økonomiske modeller, som bruges til at måle effekten af politik, rammer skævt ved ikke at tage højde for værdien af omsorgsarbejde i hjemmet, mener Emma Holten, som er aktuel med nyt foredrag om feministisk økonomi.

De økonomiske modellers magt i vores samfund er et problem. Det giver eksempelvis ikke mening, at vi har et Økonomisk Råd, men ikke et Sociologisk Råd eller et Psykologisk Råd.

Det mener Emma Holten, som i øjeblikket turnerer med foredraget ’Hvad er vi værd? Om feministisk økonomi’. Formålet er at sætte spørgsmålstegn ved den rolle, økonomiske prognoser spiller i den politiske debat. Det har hun gjort for udsolgte sale på Aarhus Musikhus og på Bremen Teater i København.

9 Men hvorfor kalder Holten det ’feministisk økonomi’, når hun skyder med skarpt efter de økonomiske modeller, der i dag bruges til at måle effekten af politik? x Det skyldes, at der er mange politiske antagelser bag økonomiske modeller. Disse stammer blandt andet fra vores historiske syn på kvinder, forklarer Holten og overdøver både popmusik og livlig snak, da Altinget møder debattøren i hendes kontorfælleskab i København.

Når hun står på scenen, er hun akkompagneret af et simpelt powerpoint-show. På lærredet kan man møde tænkere som Adam Smith, arkitekten bag ideen om at skille ’hjemmet’ fra ’samfundet’. Og man kan se opgørelser, som kommer frem til, at hvis arbejdet i hjemmet prissættes til den gældende markedsløn, så vil ’hjemmeproduktionen’ udgøre mellem 40 og 60 procent af det nuværende BNP.

Q and A

9 Der findes et hav af feministiske dagsordener. Fra barsel til kvoter til chikane. Hvorfor skal dit foredrag handle om økonomi? x Formålet er helt grundlæggende at vise, at økonomi ikke er en objektiv videnskab. Vi får fremlagt økonomi som ahistorisk. Som fysik eller kemi. Men det er vigtigt at gøre opmærksom på, at den er påvirket af både historie og kultur. I særdeleshed undertrykkelsen af kvinder. Man har set reproduktion og omsorgsarbejde for irrelevant, som en usynlig service. Det kommer stadig til udtryk i dag.

9 Hvordan? x I de økonomiske modeller og institutioner, vi benytter os af. I mit oplæg dokumenterer jeg, hvordan omsorgsarbejde i hjemmet er ekskluderet fra økonomiske

AF IDA ELMDAL THAGESEN

DEBATREDAKTØR, ALTINGET

Q&A SERIEN

Nye bøger og nye debatter kalder på gode spørgsmål. Hver måned bringer Altinget Magasin et interview med en aktuel stemme i samfundsdebatten.

vækstprognoser, fordi det ikke udøves for penge. Et eksempel er BNP. Det måler service, produkter og investeringer, der bliver købt og solgt for penge. Det måler intet af det arbejde, som ikke er markedsgjort, som ulønnet omsorgsarbejde og naturressourcer.

9 Hvorfor mener du, det er et problem? x Vi værdisætter stadig det arbejde, kvinderne traditionelt set har taget sig af, som mindre værd. Det fører til, at den værdi, kvinder skaber, er drastisk undervurderet. Det ser vi eksempelvis når Mandag Morgen bringer en artikel om, at kvinder er en underskudsforretning. Det former samfundet.

9 Skyldes det de økonomiske modeller, at omsorgsarbejdet undervurderes? x Ja, eksempelvis giver det ikke mening at tillægge vækst i BNP for stor betydning som et politisk mål. For det ulønnede omsorgsarbejde, som kvinder – i stadig højere grad end mænd – udfører i hjemmet, har stor værdi. Det arbejde falder uden for BNP, selvom husarbejde er absolut afgørende for, at vores samfund kan reproducere sig selv.

9 Er det ikke ret fornuftigt, at politikerne bekymrer sig om samfundsøkonomien? x Jo, men i mit oplæg viser jeg blandt andet, hvor usikre økonomiske udregninger af politiske forslag kan være. Kun én ud af 35 økonomiske prognoser rammer rigtigt. En opgørelse fra Information viser, at de ikke er blevet mere præcise de seneste fire årtier. Når næsten alle økonomernes vækstforudsigelser rammer forkert, bør vi fratage dem noget af den enorme magt, som de har. Eksempelvis har Det Økonomiske Råd selv erkendt, at de ikke er i stand til at udregne de positive økonomiske effekter af sygepleje, dagpleje, skoler eller anden omsorg. Det er ret rystende at høre i et land som Danmark, hvor mange er enige om, at vores velfærdsstat gør os unikke og succesfulde. Politikerne er selvfølgelig interesserede i at udstråle sikkerhed om effekten af deres politiske tiltag. Men ideen om, at vi får et fungerende og bæredygtigt land, bare fordi vi laver udregninger, holder ikke. Derfor bør vi kalibrere økonomers magt med andre former for magt.

9 Hvilke andre former for magt? x Når vi eksempelvis laver et forslag om at sænke dimittendsatsen for nyuddannede, så er der lavet et økonomisk regnestykke om, at det giver mening, fordi vi kan spare nogle penge. Men vi kunne også spørge nogle psykologer og sociologer, hvilke omkostninger det har for de mennesker, der rammes. Politikerne bør kunne veje disse ting over for hinanden for bedst muligt at kunne vurdere, om de unge eksempelvis bliver mere stressede, hvis man fratager dem dimittendsatsen. Vi har et Økonomisk Råd, men hvorfor har vi ikke et Psykologisk Råd, et Sociologisk Råd eller et Ligestillingsråd?

9 Hvilket politiske mål skal vi stræbe efter i stedet for økonomiske mål som BNP? x Det politiske mål skal være mere livskvalitet. Selvom vi som samfund er rigere end nogensinde, er det min oplevelse, at mange mennesker ikke tror på, at vi kan få mere af det, der har størst betydning for os. Eksempelvis fritid, natur, kærlighed og venskaber. Det er slet ikke på tapetet. Derfor er det vigtigt at bruge mere tid på at debattere, hvilke liv vi gerne vil leve i fællesskab. Mænd og kvinder.

9 Hvad er det første og vigtigste skridt på vejen til mere livskvalitet? x Vi skal arbejde mindre. Alle, der arbejder 37 timer, skal kunne gå ned på 30 timer uden at miste noget i løn. Indtil midten af 1980’erne sænkede man jævnligt danskernes arbejdstid. Det resulterede ikke i, at samfundet brød sammen. Ideen om, at det samme ikke kan lade sig gøre i dag, er hamrende uambitiøs.

9 Hvordan gavner en kortere arbejdsdag ligestillingen? x Det gavner ligestillingen, hvis vi grundlæggende gentænker vores arbejdsliv. Arbejderbevægelsen grundlagde ideen om otte timers arbejde, otte timers fritid og otte timers søvn. Den idé er i høj grad baseret på mænds arbejdsliv. Senere har vi forsøgt at presse kvinder i den formel. Men selvom vi også opfandt opvaskemaskinen, forsvinder husarbejdet ikke, og den vejer stadig tungest på kvinders skuldre. Så jeg vil gerne have alle til at tænke over spørgsmålet: Hvordan gentænker vi vores arbejdsliv, så vi øger livskvaliteten for alle, både mænd og kvinder?

Nyt foredrag af Emma Holten

• Emma Holten er feministisk aktivist, debattør og foredragsholder. I 2011 blev hun offer for en digital seksuel krænkelse. Siden da har hun taget til genmæle ved at deltage aktivt i den offentlige debat. • Nu er Holten aktuel med foredraget ‘Hvad er vi værd? Om feministisk økonomi’. • Foredraget finder sted i Odense, Aarhus og København i foråret 2022. Man kan stadig få billetter til ekstraforestillingen i Aarhus Musikhuset den 9. juni og på Bremen Teater i København den 2. oktober. • Emma Holten er 31 år og uddannet cand. mag. i Moderne Kultur og Kulturformidling fra Københavns Universitet.

TEMA SUNDHED OG VELFÆRDSINNOVATION AF JACOB PEDERSEN, JOURNALIST FOTO: ARTHUR J. CAMMELBEECK / ALTINGET

Fredericia har lukket sundhed og innovation inden for voldene

I Fredericia har de taget forskud på den borgernære sundhed, som udgør en hjørnesten i forhandlingerne om en ny sundhedsreform. Altinget har besøgt landets største sundhedshus og tryktestet politikernes visioner i praksis.

TEMA: SUNDHED OG VELFÆRDSINNOVATION

Sundhedshuset rummer 27.000 kvadratmeter og er den højeste bygning i Fredericia, der i 1682 fik kongelige privilegier som religiøs fristad. Alle byens kirketårne blev bygget lave, så de hverken kunne ses eller beskydes på afstand. Sundhedshuset kan derimod ses fra den anden side af Lillebælt.

TEMA SUNDHED OG VELFÆRDSINNOVATION Voldanlægget, som omkranser midtbyen og de lange, lige korridorveje, fortæller i egen myndighed historien om byen: Fredericia blev anlagt som fæstningsby i 1650 på et sted uden tidligere beboelse, grundlagt og indrettet til at beskytte nationen.

Historien står også skrevet i gadenavne opkaldt efter generaler og i den blodige baggrund for byens mange mindesmærker: I 1657 blev fæstningen plyndret af svenske styrker, inden 1800-tallets to slesvigske krige betød, at byen igen blev angrebet. I 1864 gik det ikke, Danmark tabte krigen, men 6. juli 1849 var Fredericia centrum for en af den første krigs vigtigste sejre, da danske tropper i ly af natten – dengang uhørt – stormede ud fra voldportene og overraskede den slesvig-holstenske hær.

Juli-triumfen bliver fejret hvert år, hvor kanonerne køres i stilling, og indbyggerne minder hinanden om byens plads i danmarkshistorien, der har endnu mere for sig, når man tilføjer, at Fredericia i 1682 fik religionsfrihed længe før resten af landet, blev et knudepunkt for frie, nye tanker og tiltrak et bredt udsnit af europæere.

Forblommede ord og virkelighed

Inden for voldene ligger resterne af byens gamle sygehus, som fik nedlagt de fleste funktioner i 2008, året efter strukturreformen. I næsten 10 år stod bygningerne derfor tomme, indtil Fredericia Kommune i 2016 købte de 27.000 kvadratmeter og slog dørene op til det, der er blevet til et nyt vartegn: Fredericia Sundhedshus.

I dag har man istandsat 80 procent indvendigt i de slidte, grå betonbygninger. Over de næste to år skal alle vinduerne skiftes. Alt skinner dog ikke som den tidlige forårssol udenfor, 7. etage står fortsat tom, ubrugt og urenoveret, og der er en vandskade i rummet ved siden af mødelokalet, hvor projektchef Sille Kloppenborg tager imod – med dunkende byggestøj i baggrunden.

Optimismen er heldigvis tydeligere end larmen, her hvor nyt møder gammelt. ”Vi er stolte af byens historie, og det er da også noget, vi prøver at binde os tilbage til og bruge som kommune. Vi venter ikke på, at der kommer en forkromet national plan for det nære sundhedsvæsen. I stedet har vi forsøgt at finde vores egen vej og prøvet nogle ting af. Og vi vil gerne være frontløber,” siger hun, men tilføjer også: ”Da det her blev besluttet politisk, tvivlede jeg inderst inde: Hvem gør egentlig sådan noget? Det er jo et meget proaktivt valg at lave et sundhedshus på 27.000 kvadratmeter, når man kunne have lavet et hotel i den her bygning, revet det ned, bygget parcelhuse eller noget andet smart. Men der var ingen tvivl fra kommunen, for de vidste godt, at vi bliver flere ældre og multi-syge, og at det giver mening.”

Det er af samme grund, Altinget er kommet på besøg: Fredericia Sundhedshus er nemlig i manges øjne det fremmeste eksempel på, at det kan betale sig at flytte sundhedstilbud fra afsides regionshospitaler og ud i kommunerne til forvoksede lægehuse og nærhospitaler,

76-årige Richard William Johnson er tidligere sømand og har et anker tatoveret på underarmen. Han har tidligere brugt varmtvandsbassinet i sundhedshuset, men er nu blevet sat i sving af fysioterapeuterne på træningsklinikken.

Varmtvandsbassinet i stueetagen er en af resterne fra det gamle sygehus. Mange andre steder i landet er den slags blevet nedlagt, men her er det blevet renoveret. Også kapellet fra det gamle sygehus er fortsat i brug.

præcis som regeringen har lagt op til med udspillet til en sundhedsreform, som i den kommende tid skal forhandles med Folketingets partier.

Fredericia er at finde blandt de 13 kommuner, som regeringen i deres udspil på forhånd har udpeget til at huse et af i alt 20 nærhospitaler. Forudsat at regeringens struktur går intakt gennem forhandlingerne, kan sundhedshuset i Fredericia altså i overskuelig fremtid skrive ”nærhospital” på facadeskiltet. Den slags giver måske mening på papiret, men hvad er udfordringerne, hvis det faktisk skal fungere? ”Organisatorisk er det svært at sikre fremdrift på tværs af sektorer med forskellig lovgivning, ledelse og økonomi. Og så er det også svært at dele og få adgang til patientoplysninger. Det gælder for eksempel i vores kommunale socialpsykiatri og regionale lokalpsykiatri, hvor man ikke må dele kontor, fordi man risikerer at overhøre patientinformation. Så der er bureaukrati i vejen, og lavpraktisk handler det også om at få forskellige lovgivninger til at spille bedre sammen,” siger Sille Kloppenborg.

Det betyder, at borgerne risikerer at falde mellem to stole og sektorer, og at klinikerne i huset – primært på det psykiatriske område og i mindre grad på det somatiske – oplever blokeringer. Ifølge Sille Kloppenborg er det dog muligt at styre uden om nogle af de daglige problemer med en god portion vilje og tillid. ”Vi er kommet langt lokalt inden for mulighedernes rammer, fordi der har været stor velvilje fra alle sektorer til at have patienterne i centrum. Og selvom vi fortsat mangler et tydeligt politisk svar på, om vi skal være ét samlet sundhedsvæsen eller delt i sektorer, skal man huske på, at det her langt hen ad vejen bliver båret af relationer. Skal vi lykkes med at drive tingene fremad, skal hver sektor have stor tillid til hinanden og et fælles blik for, at ens felt rækker ind i andres,” siger hun.

Vi venter ikke på, at der kommer en forkromet national plan for det nære sundhedsvæsen. I stedet har vi forsøgt at finde vores egen vej og prøvet nogle ting af.

Sille Kloppenborg, projektchef, Fredericia Sundhedshus

Tidligere lå kommunens træningstilbud spredt rundt i byen. I dag er de samlet i sundhedshuset. ”Det er et meget bedre signal at sende til fredericianerne, at de kan træde ind her i stedet,” mener en af fysioterapeuterne.

TEMA SUNDHED OG VELFÆRDSINNOVATION

Større faglighed og mere tryghed

På fællesarealerne er der folk i alle aldre, småbørnsfamilier og kørestolsbrugere, hyggekroge i pastelfarver til at fjerne sygehus-fornemmelsen, i venteværelserne patienter til forskellige klinikker. Det sidste er en præmis for at flytte ind: Her deler man som udgangspunkt opholdsrummene og hvis muligt hinandens patienter.

I sundhedshuset er der foruden sygeplejeklinik, fysioterapi, familielæger, psykologer og tandlæger – normale tilbud i lignende overbygninger – blandt andet et apotek og demensfællesskab, fodterapeuter og jordemødre, en kræftrådgivning og et institut for seksuelle overgreb. Som et andet levn fra fortiden og det tidligere sygehus har man sågar et kapel med en sundhedshuspræst, der er til stede hver onsdag.

Heri ligger en anden forhindring, når de i alt 45 aktører, kommunale, regionale, private og frivillige, arbejder under samme tag: Sundhedshusene – Fredericias inklusiv – skal helst være mere end et bofællesskab med tilfældige naboer.

Sille Kloppenborgs håb er derfor, at indflytterne får gavn af hinanden og fungerer som ét samlet tilbud, så borgerne ikke bliver kastebolde, men samme-dagspatienter og går fra lægen til apoteket til sygeplejeklinikken, møder de samme mennesker og får en større tryghed, end den lange tur gennem systemet giver.

Ønsketænkning måske, men oppe på 5. etage får den alligevel ilt. Den erfarne hudlæge Birgitte Stausbøl-Grøn, tidligere overlæge på Aarhus Universitetshospital gennem 10 år, var vant til samarbejde på kryds og tværs af afdelinger, da hun i 2019 fik et nyt ydernummer i Region Syddanmark. Hun ledte efter lejemål i både Kolding og Middelfart, men først i Fredericia fandt hun et fagligt fællesskab, forklarer hun. ”Jeg ville nødig sidde alene, og det helt unikke her er, at der er en atmosfære og struktur, hvor vi kender hinanden og fagligt rykker hurtigt, når det skal gå stærkt, netop fordi vi tænker vores faglige sundhedstilbud i huset sammen,” siger hun.

Et par etager længere nede træder 76-årige Richard William Johnson langsomt i pedalerne. Han er født i 1945, fortæller han og lægger særlig vægt på stavelserne i krigsåret, som var endnu en større kamp i gang. Det er den, ude i verden og i det små for ham, gangbesværet dialysepatient, engang sømand, stadigvæk munter. ”Jeg har lige began,” siger Richard om sin første tur på træningsklinikken, hvor han bliver hjulpet af fysioterapeut Marie Henriksen, ansat ved kommunens afdeling for genoptræning og forebyggelse siden husets åbning. Tidligere lå aktiviteterne geografisk spredt rundt i byen og ofte i forbindelse med et plejecenter. ”Nu har vi fået samlet alle aktiviteter og alt personale samme sted, fået en mere central placering med diætister, læger og andre fysioterapeuter i nærheden, og så synes jeg generelt, det er et meget bedre signal at sende til fredericianerne, at de kan træde ind her i stedet for på et plejecenter,” siger hun og fortsætter: ”Tidligere skulle vi være sikre på, at de sidste var hentet med flextaxa, inden vi gik hjem. Her kan borgerne vente i forhallen eller gå på apoteket. Alt er tættere på.”

Det helt unikke her er, at der er en atmosfære og struktur, hvor vi kender hinanden og fagligt rykker hurtigt, når det skal gå stærkt, netop fordi vi tænker vores faglige sundhedstilbud i huset sammen.

Birgitte Stausbøl-Grøn, hudlæge i Fredericia Sundhedshus og tidligere overlæge på Aarhus Universitetshospital.

Mere sundhed skal flyttes fra regioner til kommuner

Sundhedshuse og sundhedscentre har været en politisk prioritet i mere end et årti. Det første sundhedshus kom i Randers i 2011, men i dag er der sundhedshuse med regionale funktioner i alle fem regioner.

I forbindelse med den kommende sundhedsreform lægger S-regeringen op til en ny struktur for sundhedsvæsenet bestående af akutsygehuse, specialsygehuse og 20 nærhospitaler.

Regeringen foreslår konkret 13 placeringer af de nye nærhospitaler: Helsingør, Frederikssund, Kalundborg, Næstved, Nakskov, Nyborg, Fredericia, Tønder, Tarm, Greenaa, Skive, Nykøbing Mors og Skagen. Resten skal afklares gennem forhandlingerne.

Regeringen vil oprette en pulje på fire milliarder kroner til etablering af de nye nærhospitaler, som forventes af kunne behandle ansøgninger fra starten af 2023.

Det politiske ønske om at styrke den borgernære sundhed skyldes blandt andet, at der i de kommende år bliver langt flere ældre med løbende behandlingsbehov.

For at sikre, at kvaliteten følger med, når en større del af indsatsen skal foregå i kommunerne frem for på sygehuset, foreslår regeringen, at der udarbejdes en national kvalitetsplan for det nære sundhedsvæsen.

Det kommunale sundhedspersonale skal i højere grad kunne varetage akut opstået sygdom, forværring af sygdom eller andre mere komplekse pleje- og behandlingsbehov, fremgår det af udspillet.

Kilde: Regeringens sundhedsudspil, marts 2022

En venlig tanke til regionen

Kvindefløjen i stueetagen er det seneste istandsatte område i huset. I november sidste år flyttede gynækolog Rikke Guldberg sin klinik herind, hvilket har betydet, at kvinder kan få udredning og behandling for underlivssygdomme og få foretaget medicinsk abort i byen. Før var de nærmeste muligheder Kolding og Vejle. Engang lå her en skadestue, men nu er der ved siden af hende mammografi og jordemødre. Og det skaber, mener hun, den synergi-effekt, huset skal have. ”Mange af dem, der kommer her hos mig, har allerede været til mammografi og screening for brystkræft på gangen, ligesom jordemødrene har kvinder, som har været til tidlige scanninger hos mig. På den måde giver det forhåbentlig vores patienter en større tryghed, at vi alle hører til i det samme hjørne,” siger hun.

Rikke Guldberg fortæller efterfølgende en af de historier, man samler på i huset. ”Jeg havde en patient den anden dag, der smilede og sagde: Nu har jeg både tandlæge, praktiserende læge og gynækolog i samme hus. Så det giver ikke bare mig og de andre her i huset noget at være

her, men også noget til byen, tænker jeg.”

Der er også andet end snak til at understøtte succeshistorien: UngMod, en anonym seksualrådgivning for unge, findes andre steder i landet, men begyndte længere nede ad gangen, hvor Sille Kloppenborg dokumenterer, at andelen af unge mødre er faldet nationalt, men i særlig grad i Fredericia, hvilket tilskrives tilbuddet. Hvis ikke det hele er ekstremt velkoordineret spin, tyder meget altså på, at der er ballast i beretningen om innovation i den gamle krigsby og religiøse fristad.

Sille Kloppenborg må derfor have et par gode råd til andre kommuner, som ønsker at følge Fredericias eksempel, og til den politiske plan for den nære sundhed? ”Folketinget skal turde at være modige. Vi kan nå langt i det lokale, men vi savner en fast ramme for, hvad vi skal lykkes inden for, og en lovgivning, der sikrer, at vi reelt har et fælles sammenhængende sundhedsvæsen. Og selvfølgelig handler det også om penge: På tværs af sektorer er vi enige om, at sundhedstilbud skal ligge tæt på borgerne, men pengene og evnerne skal følge med, hvis kommunerne, egen læge og praktiserende speciallæger skal tage over,” siger hun og slår lidt ud med armene: ”Hvis vi virkelig skal rykke i forhold til det nære sundhedsvæsen, kræver det mere end blot godt samarbejde og tillid på tværs af sektorer. Kompetencerne og pengene skal også hænge sammen, og man skal have en forståelse for fælles ledelse.”

Folketinget skal turde at være modige. Vi kan nå langt i det lokale, men vi savner en fast ramme for, hvad vi skal lykkes inden for, og en lovgivning, der sikrer, at vi reelt har et fælles sammenhængende sundhedsvæsen.

80 procent af det gamle sygehus er i dag renoveret, men på 7. etage er der endnu rodet. Etagen er tiltænkt et nærhospital. Regeringen har i deres udspil til en sundhedsreform udpeget Fredericia som en af de kommuner, der skal huse et af 20 nye nærhospitaler.

Der er ingen entydig definition af, hvad sundhedshuse skal kunne. Nogle mener, at målet bør være lige adgang til sundhed for alle og bekæmpelse af social ulighed i sundhed, andre at husene skal svare på moderne behov. Hvad forstår du ved et velfungerende sundhedshus? ”Først og fremmest at man virkelig vil det. Vi er kommunalt ejet, men vi plejer at sige, at vi er et fælles sundhedshus med regionen (Syddanmark, red.). Siden begyndelsen har vi understreget, at vi vil være et fælles tilbud for borgerne, og regionen har udvist stor interesse og beredvillighed i at få det til at fungere.”

Men man er vel ikke lige så nyttige, hvis man ikke har samme størrelse som jer? ”Ingen siger, at det skal være lige så stort som vores, og at man skal have lige så mange aktører. Klart, det er nemmere at lykkes med et nært sundhedsvæsen, hvis man har et stort sundhedshus, men jeg mener, man sagtens kan lykkes alligevel. Et tæt samarbejde på tværs af sektorer kræver ikke et sundhedshus. Et bud kunne også være at bygge 200 kvadratmeter til en lægeklinik ved siden af et plejecenter for at sikre en bedre kobling til akutsygeplejerskerne i kommunen. Der er alle mulige løsninger, hvis man tør at gøre det og tager en aktiv kommunal rolle i det.”

Vi runder af i den store indgangshal, væk fra trapperne og håndværkerne, midt i menneskemylder og minder om engang. Snart skal facaden udenfor renses. ”Man kan godt bygge en masse nyt, men det er altså strukturen, ledelsen og økonomien i at lave et fælles sundhedsvæsen, som batter. Vi er kommet langt med at have en politisk interesse i det her, der går ud over bygningen,” afslutter Sille Kloppenborg.

AF OLE TOFT, SUNDHEDSPOLITISK ANALYTIKER, ALTINGET

Ideologien siver ud af sundhedspolitikken

De sidste ti år er ideologien stille og roligt sivet ud af sundhedspolitikken. Nu går Venstre og Socialdemokraterne på hugst i hinandens sundhedspolitik og forsøger at overbyde hinanden på vælgernes yndlingsdagsorden. Regeringens sundhedsudspil har dog skabt en ideologisk kant på forebyggelse.

Der skal stadig stærkere briller til for at se forskellen mellem Venstres og Socialdemokratiets sundhedspolitik. Nullernes heftige debat for og imod privathospitaler og brugen af private sundhedsforsikringer er næsten tørret ud. Sådan lyder status her lidt over et år inden næste Folketingsvalg, som senest skal afholdes 4. juni 2023. Hvornår der trykkes på valgknappen, bestemmer statsministeren, men vi ved med sikkerhed, at sundhed kommer til at spille en vigtig rolle i den kommende valgkamp. Det er der flere grunde til. For det første er sundhed konstant blandt de allervigtigste emner, når man i meningsmålinger har spurgt danskerne, hvad politikerne skal prioritere højest. For det andet er det danske sundhedsvæsen langtfra i topform. Corona-krisen og sygeplejekonflikten har leveret en unik kombination af en øjenåbner og en mavepuster. Mavepusteren i form af ventelister, som efter mange års fravær igen tårner sig op i kølvandet på coronaens tredje bølge og sygeplejekonflikten. Og øjenåbneren, at mange års lidt abstrakt omtale af rekrutteringsudfordringen på sundhedsområdet pludselig er blevet ubehagelig konkret for politikerne.

Manglen på sygeplejersker og andet nøglepersonale betyder, at det har lange udsigter at få fjernet behandlingspuklen efter strejken og pandemien. Det er blandt andet et åbent spørgsmål, i hvor høj grad sygeplejersker og andet personale ønsker at tage overarbejde for at fjerne ventelisterne til behandlinger og undersøgelser.

Manglen på varme hænder er derfor et alvorligt benspænd, når Venstre og Socialdemokratiet skal udtænke nye politiske tiltag, der

TEMA SUNDHED OG VELFÆRDSINNOVATION på en gang både skal stoppe sygeplejerskerne flugt fra de mest travle afdelinger og samtidig tilfredsstille vælgerne, der ønsker de nyeste behandlinger og mindst mulig ventetid. Mange interessante tiltag bliver formentlig dræbt i partiernes politikudviklingsgrupper, når man har stillet spørgsmålet: Hvor er de ekstra hænder til at udføre denne nye opgave?

Økonomisk kapløb

Danskernes massive fokus på et velfungerende sundhedsvæsen har dog for længst sat gang i et politisk kapløb om at love flest penge, om end det ofte er de samme sundhedspolitiske tiltag, der gemmer sig for enden af pengestrømmen.

Da regeringen i efteråret foreslog 20 nærhospitaler, fulgte Venstre for eksempel op med et udspil med 35 nærhospitaler. Eller da Socialdemokratiet før valget lovede 1.000 nye sygeplejersker, overbød Venstre straks med 2.000 sygeplejersker.

Økonomisk har Venstre og Socialdemokraterne også forsøgt at overgå hinanden i forhold til, hvor mange penge de vil afsætte til sundhedsvæsenet over de kommende år. Men partierne gør sig ofte umage med at fordele pengene på forskellige måder, så vælgerne ikke meningsfuldt kan sammenligne de økonomiske valgløfter.

Det rå økonomiske kapløb udgør formentlig en del af forklaringen på, at sundhedsudgifterne steg med 46 procent fra 2000 til 2017, mens de samlede offentlige udgifter i samme periode kun steg med 19 procent.

Fortsætter kapløbet, skal de andre velfærdsområder belave sig på stadig større smalhals i årene frem – medmindre den solide økonomiske vækst fortsætter.

Den ideologiske kamp på sundhedsområdet kulminerede i nullerne. Men konkurrencen om danskernes tillid har betydet, at Venstre og Socialdemokraterne har nedtonet deres ideologiske tilgang til sundhedsområdet voldsomt.

Den sundhedspolitiske konvergens betyder dog ikke, at der ikke kan findes mindre ideologiske forskelle.

For eksempel har Venstre foreslået, at fødende skal kunne føde på private fødeklinikker på det offentliges regning.

Men trods små ideologiske markeringer fra Venstre er der langt til nullernes massive satsning på brug af privathospitaler. Fogh- og Løkke-regeringerne satte dengang ild til debatten ved at indføre og senere skærpe behandlingsgarantien,

så danskerne kunne blive behandlet på privathospitaler på det offentliges regning. De offentlige udgifter til privathospitaler steg voldsomt i en årrække, men kom aldrig til at udgøre mere end nogle få procent af de samlede offentlige sundhedsudgifter.

Fogh-regeringerne satte også gang i markedet for arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer ved at gøre dem skattefri for medarbejderne. Effekten er ikke til at tage fejl af: Hvor der i 2003 var 209.000 danskere dækket af sundhedsforsikring, er tallet i dag steget til 2,3 millioner.

Hovedpunkter i regeringens forslag til en sundhedsreform

• 18-års grænse for køb af alle typer alkohol. • Unge født efter 2010 forbydes at købe tobaks- og nikotinprodukter. • 20 nærhospitaler. • 21 sundhedsklynger: Rundt om hver af landets 21 akutsygehuse skal politikere og fagfolk mødes periodisk for at sikre bedre sammenhæng i patienternes vej rundt i sundhedsvæsenet. Samtidig skal sundhedsklyngerne på sigt også aftale, hvordan mere aktivitet kan flyttes fra sygehusene og tættere på borgerne i kommunen, almen praksis eller i eget hjem. • Data: Sundhedsdata fra kommuner og de praktiserende læger skal i højere grad ligesom på sygehusenes analyseres, så behandlingen kan blive forbedret. • Digitalisering: Regeringen vil sikre, at flere patienter kan blive behandlet eller få monitoreret deres sygdom via digitale løsninger i deres eget hjem. • Robusthedskommission: Sundhedsstyrelsens direktør Søren

Brostrøm skal som formand for kommissionen samle ”væsentlige aktører” fra sundhedsområdet og udarbejde forslag til, hvordan man kan sikre bedre arbejdsmiljø og mere kapacitet ved at de forskellige faggrupper fremover kan arbejde mere på tværs af deres gængse faggrænser.

Rygeforbud kridter banen op

I dag har Socialdemokratiet samme holdning til behandlingsgarantien som Venstre. Og du hører ikke længere centrale venstrefolk tale højt om øget brug af brugerbetaling hos eksempelvis den praktiserende læge eller tiltag, der markant vil øge brugen af privathospitaler til offentligt betalte behandlinger.

Socialdemokraterne vil sige, at den 10-årsplan for psykiatrien, der ventes vedtaget i år, aldrig ville være blevet sat på dagsorden, hvis Venstre var blevet siddende på regeringsmagten i 2019.

Venstres sundhedsudspil fra november, der ellers indeholdt forslag rundt i mange områder af sundhedsvæsenet, blev kritiseret for kun sporadisk at forholde sig til de voldsomme problemer i psykiatrien. Omvendt er det ventet, at Venstre bliver en del af en aftale om psykiatriplanen – og dermed vil forskellen mellem de to partier blive neutraliseret.

Et andet område, hvor Venstre og Socialdemokratiet har forsøgt at skabe kant til hinanden, er i forhold til ulighed i sundhed.

Socialdemokratiet har erklæret krig mod den sociale ulighed i sundhed. For at skære ambitionen ud i pap har sundhedsminister Magnus Heunicke (S) endda omdøbt en af ministeriets fire afdelinger til ’Afdeling for Bekæmpelse af Ulighed’.

Ambitionen til trods er regeringen blevet kritiseret for at være for flodslæbende i bekæmpelse af hovedkilden til uligheden i danskernes sundhed: rygning. Det blev der ændret på med regeringens sundhedsudspil fra marts, som rummer to tydelige eksempler på, hvordan ideologi gør en forskel i sundhedspolitikken. For det første med forslaget om at forbyde salg af alkohol til unge under 18 år, men mest spektakulært med forslaget om, at unge født efter 2010 aldrig må købe tobaks- og nikotinprodukter.

RØDE REGERINGER ER BEDST TIL SUNDHED

Sådan er der blevet spurgt: "Hvilken regering er bedst til at sikre et velfungerende sundhedsvæsen?" med følgende svarmuligheder: "En socialdemokratisk ledet regering", "En borgerlig regering", "Ingen forskel" eller "Ved ikke".

55

50

45

40

35

30

25

20

15

10

5

0

1998 2001 2005 2007 2011 2015 2019

S-ledet Borgerlig Ingen forskel

Kilde: Det Danske Valgprojekt. Besvarelserne "Ved ikke" indgår ikke opgørelsen – og data er vejet, så det matcher befolkningen med hensyn til alder, køn,uddannelse og partivalg.

VIGTIGSTE POLITISKE DAGSORDEN

Grafen viser, hvilket spørgsmål respondenterne opfatter som det vigtigste, politikerne tager sig af, i februar 2022.

Hospitaler og sundhed Miljø og klima Integration og flygtninge Styring af dansk økonomi Ældre Social ulighed Børne- og familieområdet Arbejdsløshed og job Skat Uddannelse Kriminalitet og terror Folkeskoleområdet Erhvervslivets vilkår Forsvaret Kultur EU og udenrigspolitik Andet Ved ikke 5% 4% 3% 3% 2% 2% 2% 1% 1% 0%

2%

5%

Kilde: Epinion for Altinget og DR Nyheder

11% 10% 9% 9%

16% 15%

Den skærpede 18-års grænse for køb af alkohol vil kun bringe Danmark på omgangshøjde med de lande, vi normalt sammenligner os med. Men gennemføres regeringens forslag, vil Danmark blive blandt de første lande i verden til at forbyde fremtidige generationer at købe af tobaks-

og nikotinprodukter. Mens de borgerlige partier i forskellige variationer afviser forslaget som socialdemokratisk overformynderi af værste skuffe, så jubler patientforeninger og eksperter i folkesundhed.

Generationsforbuddet mod tobaks- og nikotinprodukter har ikke været et tema i Danmark før. Og det har fået borgerlige kommentatorer til at spekulere i, om regeringen har smidt forlaget på bordet for at aflede opmærksomheden fra, at det længe ventede udspil til en sundhedsreform ikke indeholdt helt så markante og færdigudviklede reformtiltag, som mange havde håbet.

En anden mulighed er, at sundheds- og statsministeren rent faktisk står inde for tiltaget. Og sikkert er det, at regeringen uden markante tiltag mod tobak ville blive mødt af stigende kritik fra de forebyggelsesivrige.

Uanset hvad har regeringen med sit udspil skabt en klar ideologisk kant til Venstre og resten af blå blok.

Konkurrencen om danskernes tillid har betydet, at Venstre og Socialdemokraterne har nedtonet deres ideologiske tilgang til sundhedsområdet voldsomt. Du hører ikke længere centrale venstrefolk tale højt om øget brug af brugerbetaling.

Klassekamp på hospitalsgangen

Mens socialdemokraterne vil bekæmpe social ulighed i sundhed, er det den geografiske ulighed, hvor patienters behandlingsresultater varierer forskellige steder i landet, som Venstre vil til livs. Eksperter mener, at denne skelnen mellem social og geografisk ulighed er kunstig, da de to problemer ofte hænger sammen. Men det holder ikke partierne tilbage.

Groft sagt går Venstre efter politiske tiltag, der rammer middelklassen og resten af befolkningen, mens socialdemokraterne også har middelklassen som fællesmængde, men derudover går efter at løfte sundheden for socialt dårligt stillede.

Det er for tidligt at sige, om næste valgkamp vil blive med lige så lidt ideologi i sundhedspolitikken som i den seneste. Meget kan afhænge af forhandlingerne om sundhedsreformen, som både har potentiale til at samle blokkene og neutralisere forskel-

lene, men som også kan skærpe de ideologiske kanter, hvis ikke det lykkes at lande et bredt forlig om fremtidens sundhedsvæsen.

De seneste års overbud og gensidige sundhedspolitiske strandhugst mellem socialdemokraterne og Venstre vil uden tvivl betyde, at de to partier vil være forsigtige med ikke at lancere alle politiske tiltag, før valgkampen for alvor nærmer sig. Dermed kan der i realiteten komme flere forslag, der har strejf af ideologisk kant frem mod valgdagen, men vælgerne kommer ikke til at blive præsenteret for to vidt forskellige veje frem for det danske sundhedsvæsen.

TEMA SUNDHED OG VELFÆRDSINNOVATION Sundhed

i tal Flere unge mistrives, og over halvdelen af den voksne befolkning har moderat eller svær overvægt, men alligevel vurderer 83 procent af danskerne, at deres helbred er godt. Hvordan står det egentlig til med danskernes sundhed? Dyk ned i udvalgte sundhedstal her.

AF ALTINGET RESEARCH

STIGNING I UDGIFTER TIL SUNDHED

Andelen af de samlede offentlige udgifter, der går til sundhedsvæsenet, er steget med over tre procentpoint fra 2008 til 2020. Mere konkret fra 28,87 procent til 31,95 procent. Alene fra 2019 til 2020 steg andelen fra 30,92 procent til 31,95 procent. Ser vi på de faktiske tal, brugte vi i 2020 183,5 milliarder kroner på sundhedsvæsenet, mens vi brugte 139,5 milliarder i 2008.

Sundhedsvæsenet er da også det offentliges største enkelte udgiftspost. Til sammenligning brugte det offentlige 4,3 procent på forsvar og 17,5 procent på undervisning i 2020.

Kilde: Danmarks Statistik

UDGIFTER TIL MEDICIN ER STIGENDE

Det er ikke kun de offentlige udgifter til sundhed, der er steget. Det er regionernes udgifter til medicin også. I perioden 2013 til 2021 steg de fra 12,4 milliarder kroner til 15,8 milliarder kroner, hvilket især skyldes en stigning i udgifterne til sygehusmedicin.

Kilde: Danske Regioner

16

14

Milliarder kroner 12

10

8

6

4

2

0 5,5 mia. kr.

6,9 mia. kr.

2013 6,1 mia. kr.

9,8 mia. kr.

2021 Andet 23,3%

Sundhed 32%

Undervisning 17,5% Forsvar 4,3%

Social beskyttelse 22,9%

FEMTEHØJESTE CANCER-INCIDENS I OECD

Danmark har den femtehøjeste estimerede cancer-incidens blandt OECD-landene. Vi har 351 årlige tilfælde per 100.000 borgere – og bliver kun overgået af USA, Irland, New Zealand og Australien. Til sammenligning ligger OECD38-gennemsnittet på 294 tilfælde per 100.000 borgere.

Ser man på dødelighed som følge af cancer i 2019, ligger Danmark med en 11. plads noget lavere på listen, men stadig over gennemsnittet. Dødeligheden som følge af cancer i de andre skandinaviske lande, Sverige, Norge og Finland, ligger alle under OECD38-gennemsnittet.

Kilde: OECD

8,2 PROCENT AF BNP

I 2019 udgjorde de offentlige sundhedsudgifter i Danmark 8,2 procent af BNP. Det er det næsthøjeste udgiftsniveau blandt alle EU-lande – kun overgået af Østrig, hvor de offentlige udgifter til sundhed udgjorde 8,3 procent af BNP.

FLERE PATIENTER OG FLERE AMBULANTE SYGEHUSOPHOLD

Antallet af patienter og antallet af ophold er steget på både psykiatrien og det somatiske område. Dog er stigningen markant størst inden for psykiatrien, hvor der fra 2009 til 2018 kom 44.424 flere patienter og 420.478 flere indlæggelser. Det svarer til stigninger på henholdsvis 36,5 og 48,5 procent.

Fra 2009 til 2017 er antallet af patienter i børne- og ungepsykiatrien steget fra 27.665 til 41.263 – og på grund af høje genindlæggelsestal er der 260 psykiatriske sygehusophold per 1.000 børn og unge.

Langt de fleste patienter findes dog i det somatiske system, hvor der i 2018 var over 2,8 patienter fordelt på mere end 13,7 millioner indlæggelser.

Der ses et fald i antallet af indlæggelser (ophold på over 12 timer), men en markant stigning i antallet af ambulante ophold (under 12 timer). Derudover steg antallet af ambulante sygehusophold per patient fra 4,7 i 2009 til 5,6 i 2018.

Kilde: Sundhedsstyrelsen og Danske Regioner 14.000.000

12.000.000

10.000.000

8.000.000

6.000.000

4.000.000

2.000.000

0

Patienter i psykiatrien

2009 Ophold i psykiatrien Patienter i somatikken

2018 Ophold i somatikken

FLERE SYGEPLEJERSKER OG LÆGER, MEN...

De seneste 20 år er der kommet flere sygeplejersker og læger på de offentlige hospitaler. Den største stigning ses blandt lægerne, hvor antallet er steget med næsten 50 procent. I 2001 var der 10.865 læger ansat på den offentlige sygehuse. Og i 2020 var tallet 19.129. I samme periode er der dog også sket en markant stigning i antallet af patienter og indlæggelser på landets sygehuse.

Kilde: esundhed

45.000 40.000 35.000 30.000 25.000 20.000 15.000 10.000 5.000 0

2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020

Læger Sygeplejersker Andet sundhedsfagligt personale

OVER HALVDELEN AF DANSKERNE HAR OVERVÆGT

52,6 procent af den voksne befolkning har moderat eller svær overvægt (BMI ≥ 25), og knap hver femte (18,5 procent) har svær overvægt (BMI ≥ 30).

I perioden 2010 til 2021 er andelen med moderat eller svær overvægt steget jævnt med 5,8 procentpoint, mens andelen med svær overvægt i samme periode steg med i alt 4,9 procentpoint. Stigningen ses på tværs af alle alders- og uddannelsesgrupper blandt begge køn.

HVER SYVENDE RYGER DAGLIGT

13,9 procent. Så stor en del af den voksne befolkning ryger dagligt. Lidt under halvdelen af de personer, der ryger dagligt, ryger mere end 15 cigaretter hver dag. Antallet af rygere er dog faldende, især blandt de unge mellem 16 og 24 år.

Der er en klar sammenhæng mellem højest gennemførte uddannelsesniveau og rygning; 22,8 procent med grundskole som højest gennemførte uddannelsesniveau ryger, mens tallet er 5,7 procent blandt personer med en lang videregående uddannelse.

Knap tre ud af fire, der ryger dagligt, vil gerne holde op med at ryge.

Kilde: Den Nationale Sundhedsprofil for 2021

FLERE OG FLERE ÆLDRE

Befolkningen vokser, og gruppen af ældre bliver større. Fra 2009 til 2018 er den danske befolkning vokset med 269.739 personer – og af dem er 228.255 personer mellem 65 og 84 år, mens yderligere 12.312 er 85 eller derover.

Kilde: Danske Regioner

Indeks 2009 = 100 135

130

125

120

115

110

105

100

95

90 2018200920102011 20132012 2014201520162017

0-64 år 65-84 år 85 år og derover Hele befolkningen

AF JACOB PEDERSEN, JOURNALIST

Life science-industrien er en vigtig del af den danske vækstmotor. Altinget sætter fokus på fem unge virksomheder, som har sparket døren ind til sundhedssektoren.

kyndigt DER ER ET land

Mange kender Lundbeck, LEO Pharma og Novo Nordisk – alle milliardvirksomheder med international gennemslagskraft, alle store bidragsydere til statskassen, alle nøglefigurer i historien om dansk sundhedsinnovation og succes på det medicinske, bioteknologiske og farmaceutiske område, der udgør life science-industrien.

Ifølge Erhvervsministeriet havde industrien i 2020 en vareeksport 152 milliarder kroner, en fordobling sammenlignet med 2008. Desuden er vi blandt de lande i verden med størst beskæftigelse i branchen set i forhold til vores befolkningstal.

I vækstlaget under industriens mastodonter knokler unge virksomheder for at vinde fodfæste i sundhedssektoren.

For at understøtte den spirende udvikling indgik life scienceindustrien og det offentlige i 2019 et partnerskab, som skal skabe endnu bedre rammer for nyskabende udbud og indkøb på sundhedsområdet og øge patientomsorgen.

Inden da tiltog også den økonomiske støtte: I 2017 bevilgede Novo Nordisk Fonden 394 millioner kroner til etableringen af BioInnovation Institute (BII), der efterfølgende har stimuleret forskere og iværksætteres projekter med 360 millioner kroner.

Ifølge Henning Langberg, chef for Rigshospitalets Innovationsafdeling, har begge tiltag været befordrende for, at flere spændende produkter er dukket op. ”Lige nu søger mange dygtige folk ind i industrien, dels fordi vi har en god tradition for at udvikle virksomheder på området, men også fordi vi i dag har adgang til mere risikovillig kapital. Forhåbentlig bliver det starten på, at vi bliver et mere attraktivt område for investorer, fordi de har bedre muligheder for at lave risikospredning, som er altafgørende, når man kaster penge i sundhedsstartups,” siger han.

Træghed og tvivlende investorer

Den danske gren af life science-industrien har anderledes stærke konkurrencevilkår, fordi det danske sundhedssystem har en stabil, fintmasket struktur til at indsamle data og viden fra patientforløb, hvilket umiddelbart danner en solid platform for at udvikle nye digitale løsninger.

Det mener Martin Vesterby fra Health Tech Hub Copenhagen, som er et fællesskab for aktører inden for sundhedsteknologi.

Vesterby tilføjer dog hurtigt, at adgangen til selvsamme data er et problem. ”Grundstoffet er der, men det er svært at få fat i det store datamateriale, vi sidder på. Faktisk kan det digitale felt accelerere udviklingen af vores pharma-produkter, for det er det gyldne kryds, hvor vi kan indsamle data, der rækker længere end de normale sundhedsdata, og udvikle nye medikamenter baseret på vores behov. Så selvom vi har et virkelig godt grundlag, er vi overhovedet ikke i mål endnu.”

Det leder videre til en anden stor knast for de sundhedsteknologiske startups. ”Vores life science har nogle udfordringer, som er direkte arvet fra pharma. Man skal gennem valideringer og regulatoriske krav og have et evidensgrundlag, når man udvikler digitale løsninger, hvilket gør det dyrt og tidskrævende at gå fra idé til produkt. Lige nu er vi dårlige til at få enderne til at mødes, så digitale løsninger kan komme gennem processerne lige så hurtigt som anden ny teknologi,” siger han.

Ifølge Vesterby har forsøget på at lette vilkårene altså endnu lang vej at gå på. ”Det er stadigvæk ukendt land, hvad arbejdet med digital sundhed betyder, og det gælder ikke kun universiteter, vidensinstitutionerne og det offentlige, men også investeringsmiljøet, der er vant til hurtige investeringer eller højrisiko-funding af pharma med 10-15 års profitudsigt. Digital sundhed ligger et sted i midten, hvor det er svært at risikovurdere og rejse kapital, mens det i andre lande er nemmere at komme i gang og skaffe penge. På den måde halter vi ekstremt meget efter.”

En måde at fjerne barriererne er at løsne bureaukratiet og give bedre og hurtigere dataadgang. Men det sidste, Vesterbys indledende anke, er i konflikt med GDPR og retten til privatliv.

Henning Langberg er tidligere direktør for Data Redder Liv og betragter syntetiske data som en del af løsningen.

En løsning, som Rigshospitalet sammen med Danske Regioner og flere individuelle regioner nu arbejder konkret med. ”Der er kommet større interesse for, at vi nemmere kan få adgang data, og ved at lave syntetiske data ud af oprindelige data kan vi måske fremme processen og give startups bedre mulighed for at vise, at de kan skabe værdi,” siger han og afslutter: ”Jeg håber, at vi snart kan lave et centralt system, hvor borgerne kan blive spurgt, om vi må lave syntetiske data ud af deres sundhedsdata, og hvor man let kan overskue, hvad der er givet lov til. Det vil alt andet lige gøre det lettere at speede processen op for nye virksomheder – og i sidste ende være til gavn for os alle.”

På de næste sider kan du læse fem portrætter af unge virksomheder, hvis produkter eller teknologi er på vej til at vinde fodfæste i sundhedssektoren.

Lige nu søger mange dygtige folk ind i industrien, dels fordi vi har en god tradition for at udvikle virksomheder på området, men også fordi vi i dag har adgang til mere risikovillig kapital.

Henning Langberg, chef for Rigshospitalets Innovationsafdeling

TEMA SUNDHED OG VELFÆRDSINNOVATION Inde bag VR-brillerne viser den sig i fuld figur, plageånden, som mindst 500 danskere hvert år får diagnosticeret som følgesvend. Khora har udviklet software til en avatar-terapi, hvor patienterne konfronterer sin ellers usynlige fjende.

KHORA:

Nye briller på psykiatrien

Antipsykotisk medicin, kognitiv terapi og elektrochok har længe været de primære behandlingstilbud for danskere med skizofreni. Men i de seneste år er et nyt og moderne supplement dukket op: Virtual Reality (VR). I stedet for at holde de drilske indre stemmer på afstand kan patienterne nu – næsten fysisk – møde dem.

Med Challenge-projektet har Khora udviklet softwaren til en avatar-terapi, hvor patienterne konfronterer sin ellers usynlige fjende. Det sker, efter de selv har hjulpet med at designe den, fortalt klinikeren om stemmernes form og toneleje, ansigt og udtryk. Og så – inde bag VR-brillerne – viser den sig i fuld figur, plageånden, som mindst 500 danskere hvert år får diagnosticeret som følgesvend, men som for en tredjedel af disse ikke fortoner sig ved brug af traditionelle behandlingsformer.

Teknologien virker: I 2017 bragte det engelske videnskabelige tidsskrift The Lancet resultaterne fra en undersøgelse med 150 patienter på King’s College. Ud af de 75, der blev behandlet med avatar-terapi, stoppede ni helt med at høre stemmer efter tre måneder, et flertal hørte færre stemmer, og generelt faldt stressniveauet.

Det er den bølge, Challenge-projektet rider videre på. Det begyndte i 2020, kører fortsat i Region Hovedstaden, Region Nordjylland og Region Syddanmark og slutter efter planen i år, hvorefter det kan blive aktuelt for andre end forsøgspersonerne.

Khora har dog allerede flere produkter ude hos kommuner, regioner og private psykologer, herunder Comfort XR, et VR-spil til at aflede børns ubehag i forbindelse med stikbehandling, og Khora Exposure, en VR-app som eksponerer angstpatienter for deres frygtscenarier.

Martin Vesterby fra Health Tech Hub Copenhagen mener derfor, at Khora og deres metafysiske rum mellem det virkelige og ikke-virkelige er en af de mest spændende startups. ”Det er ret vildt, for teknologien bruges direkte sammen med patienterne og når helt ind i patientens eget hjem, hvor den er koblet på et behandlingsforløb. Det unikke ligger i, at meget af det digitale i dag er monitorering og levering af data, mens interventionen her er en effektiv del af selve terapidelen,” siger han.

RADIOBOTICS:

Problemfyldte billeder

Du kender måske selv problemet: Hoften, knæet eller ryggen knager, og din læge mener, at det er nødvendigt med en røntgenscanning. Men så kommer det endnu større, strukturelle problem, for mens kvaliteten og mængden af scanningsbilleder stiger eksponentielt, følger antallet af radiologer til at fortolke dem ikke med, simpelthen fordi det tager mere end 10 år at blive specialiseret i faget.

Det er her, Radiobotics kommer ind i billedet. Virksomheden fra 2017, der er på flere afdelinger i Danmark, har gennem maskinlæring udviklet en algoritme, som kan fremhæve fund i scanninger, samle dem i en rapport og sende dem til klinikken, der til sidst validerer resultaterne. Det er smart, fordi man lukker nogle af hullerne i systemet og i sidste ende optimerer effektiviteten og værdien for borgerne.

Ifølge Martin Vesterby fra Health Tech Hub Copenhagen har Radiobotics formået at overvinde en af de typiske udfordringer for danske sundhedsteknologiske virksomheder, når de skal ud over rampen. ”Ofte bliver det meget lokalt, når vi udvikler sundhedsteknologi herhjemme, men det problem har Radiobotics ikke, fordi deres billeddiagnostiske løsninger bygger på internationalt forankrede systemer og processer,” siger han og fortsætter: ”De er indlejret under Texas Medical Center, en slags Silicon Valley for life science, og er et bevis på, at dansk teknologi, når det er inden for det evidensdrevne og standardiserede område, nemt kan skaleres, så længe kvaliteten er god nok.”

Radiobotics viser også, hvorfor der er brug for bedre dataadgang, mener han. ”De kunne ikke eksistere uden at have adgang til røntgenbilleder, som kan træne algoritmen og give den en så høj kvalitet, at kliniske kræfter er trygge ved at bruge den som behandlingsværktøj til at diagnosticere billeder.

Radiobotics har kæmpet med at sparke døre ind og få folk til at indse, at samarbejde med den offentlige sektor med henblik på datadeling er en forudsætning for at skabe værdi.”

Radiobotics har gennem maskinlæring udviklet en algoritme, som kan fremhæve fund i scanninger, samle dem i en rapport og sende dem til klinikken. Det er smart, fordi man lukker nogle af hullerne i systemet og i sidste ende optimerer effektiviteten.

CESSATECH:

Mindre u-hyg-ge-ligt

De færreste forældre synes, at det er sjovt at følge sine børn på hospitalet. Det samme gælder børnene, al den stund at det involverer sygdom, skade og gængse indgreb såsom dropanlæggelse, syninger, sårpleje, fjernelse af slanger og dræn.

Heldigvis for alle, der skal på sådan en tur, står biotekselskabet Cessatech bag en anden ny opfindelse, Rigshospitalet med ganske stor succes har taget i brug. Cessatechs smertestillende næsespray med det foreløbige projektnavn CT0001 er udviklet til behandling af akutte smerter hos børn i alderen fra 1-17 år og kan gives, uden børnene behøver at blive stukket med skræmmende nåle.

Det er fikst, forklarer Henning Langberg, chef for Rigshospitalets Innovationsafdeling, fordi indsprøjtninger med smertestillende medicin ofte er enten kompliceret og eller helt umuligt at anvende på børnene i aldersgruppen. I stedet kan de nu smertebehandles med et pust i næsen.

”Det er et stort udækket behov for bedre smertebehandling af børn, men på den her måde kan de let få fjernet smerterne uden at blive stukket,” siger han.

Ligeledes kan sprayen være med til at lette presset på de trængte sygeplejersker. ”Vi kan dels optimere smertebehandlingen for børnene, men måske også undgå at involvere så meget klinisk personale, så det bliver lidt lettere at komme til.”

Det Europæiske Lægemiddelagentur har godkendt en udviklingsplan for den smertestillende næsespray. I denne plan indgår det igangværende forsøg på Rigshospitalet, og forsøget har positive resultater at arbejde videre på: I et tidligere forsøg på Rigshospitalet foretrak hele 94 procent af de adspurgte børn produktet frem for de normale og mere angstprovokerende indsprøjtninger, Cessatech har skabt et alternativ til.

Hospitalsophold- og behandling kan være en hård omgang for børn. Med den smertestillende næsespray fra Cessatech betyder, at børn ikke behøver at blive stukket med skræmmende nåle. Alle fem regioner efterspørger systemet WARD, som betyder, at sygeplejersker kan overvåge patienter online både på hospitalet og derhjemme.

WARD:

Overvågning og frihed

Overbelægning var under coronapandemien et stort problem på hospitalerne, hvor man flere steder var nødt til at lade patienter blive hjemme på grund af pladsmangel. Rigshospitalet og Bispebjerg Hospital tog derfor en løsning i brug, der havde været et par år undervejs, men endnu ikke var nået ud på afdelingerne: WARD (Wireless Assessment of Respiratory Distress) fra forskningsprojektet af samme navn. Og implementeringen er så vellykket, at WARD i dag er ønsket i alle fem regioner. Sygeplejersker kan nu online og trådløst overvåge patienter, som er på hospitalet, men også snart i eget hjem. Det foregår ved, at patienten udstyres med censorer og kontinuerligt får målt blandt andet blodtryk, iltning og hjertefrekvens, som overføres til en central enhed, hvor WARD's kunstige intelligens, udviklet i samarbejde med DTU Sundhedsteknologi, vurderer patientens tilstand. Er der bekymrende tegn, kan sygeplejerskerne skride ind, før en kritisk situation opstår. Ifølge Henning Langberg, chef for Rigshospitalets Innovationsafdeling, er systemet en måde at økonomisere med dyrebare kræfter. ”Pandemien har vist, at det er relevant lige nu, men det er også en metode til at fokusere sygeplejerskeressourcer internt på hospitalerne,” siger han og fortsætter: ”I overgangen fra opvågningsafsnit eller intensivafdelingerne, hvor der er en sygeplejerske for hver patient, og til de almindelige sengestuer, hvor 20 patienter måske kun har 1-2 sygeplejersker omkring sig, skal man være påpasselig og sikker på, at patienten er stabil, fordi der er så stort et drop i overvågningskapaciteten. Og på den her måde kan man nu prøve at overføre patienten til normale sengestuer tidligere, fordi man føler sig tryg ved at overvåge patienten på afstand.”

Henning Langberg ser derfor også et stort potentiale i den nye form for patientkommunikation. ”Udfordringen er, at kommer man fra Tønder, er der langt til og fra København, og så er det svært at holde øje med patienten. Men med WARD kan vi potentielt fungere som kontroltårn og være i kontakt med patienter i hele landet,” siger han.

CEREBRIU

Algoritmer på hjernen

Ligesom Radiobotics har Cerebriu opfundet en teknologi til at automatisere den radiologiske arbejdsgang og modvirke manglen på radiologer. Men hvor Radiobotics kigger på kroppen i bred forstand, fokuserer Cerebriu Apollo alene på hjernen. Konkret har Cerebriu, stiftet i 2018, skabt et system, der forbedrer de normalt meget komplekse hjernescanninger ved dels at reducere scanningstiden og dernæst effektivisere kommunikationen med patienten og den henvisende læge. Cerebriu Apollo er nemlig i stand til at analysere de første sekvenser i scanningen inden for bare 60 sekunder og dermed markant hurtigere end tidligere fortælle patienten, om der er grund til bekymring og eventuelt nye scanningsbilleder. På den måde har Cerebriu gjort det muligt at spare på de knappe ressourcer, men i lighed med Radiobotics er der også nogle logistiske vanskeligheder, når det kommer til videreudviklingen af billedteknologien, fortæller Henning Langberg, der er chef for Rigshospitalets Innovationsafdeling.

Særligt når det med den cerebrale scanning drejer sig om et så kringlet organ som hjernen, er der tale om et anderledes stort og svært tilgængeligt materiale. ”Snittene på scanningsbilleder af hjernen er meget mindre, hvilket betyder, at variationen i billedmaterialet og datamængden er sindssygt meget større. Derfor er det en virkelig stor og ambitiøs opgave, Cerebriu har kastet sig over,” siger han.

Alligevel har Cerebriu formået at skabe et udbredt og værdifuldt produkt, men under den umiddelbart succesfulde fortælling gemmer sig også en anden og mindre opmuntrende om et til tider trægt dansk system, mener i hvert fald Vesterby. ”Cerebriu har været nødt til at tage til udlandet for at få adgang til billedmateriale, der kan optimere deres algoritme. Det er en problemstilling for den danske industri som helhed og samtidig en ret fantastisk bedrift, men vi kan jo ikke være super stolte af, at det er nødvendigt at gå over åen efter vand, som vi desværre ofte gør inden for kunstig intelligens på nuværende tidspunkt,” afslutter han.

Ligesom Radiobotics har Cerebriu opfundet en teknologi til at automatisere den radiologiske arbejdsgang og modvirke manglen på radiologer. Cerebriu forkuserer dog alene på de meget komplekse hjernescanninger.