PR og kommunikation
Gode råd til pressearbejdet Ældre Sagen omtales hyppigt i alle typer medier. Vi er hver dag i radio eller tv og i landsdækkende, regionale og lokale aviser. Derfor er det vigtigt, at alle i organisationen, som har kontakt til pressen, kender de mest almindelige spilleregler, når det drejer sig om samarbejdet med journalister. Kend din presse
Allerførst er det nødvendigt at få overblik over medierne – både de trykte og de elektroniske: Landsdækkende medier Morgen- og formiddagsaviser, hjemmesider samt radio- og tv-kanaler. Desuden en lang række ugeblade og magasiner. Regionale medier Aviser samt radio- og tv-stationer i de regionale områder (DR og/eller TV2-regionerne). Lokale medier Lokalaviser, små lokalradioer og -tv samt lokale hjemmesider og nyhedsbreve. Det lokale pressearbejde i Ældre Sagen vil typisk rette sig mod de lokale og regionale medier enten i trykt (avis), elektronisk (radio/tv) eller digital (internet) udgave. Disse medier er interesserede i at bringe lokalt stof, hvorimod de landsdækkende medier kun har ringe interesse i lokale nyheder – med mindre, de er af principiel betydning. Ældre Sagen har sin egen centrale kommunikationsafdeling, der håndterer kontakten til de
70
landsdækkende medier – og ofte også de regionale medier. Du kan altid kontakte Kommunikationsafdelingens pressetjeneste for rådgivning på tlf. 70 20 30 31. Lav en liste
I samarbejdet med pressen får lokalafdelingerne ofte brug for at ringe eller skrive til journalisterne. Derfor er det en god idé at lave en liste over navne, adresser, telefonnumre og e-mailadresser på samtlige redaktioner i lokalområdet. Så ved man altid, hvem man skal have fat i. Ofte kan du finde alle medarbejdere på avisernes hjemmeside – både med portrætbillede, telefonnummer og e-mailadresse. Det er også vigtigt at kende de forskellige redaktioners deadlines og vide, hvornår aviserne udkommer, eller hvornår radioeller tv-programmerne udsendes. Det er ærgerligt at komme for sent, hvis man har noget vigtigt at fortælle. Bliv et kendt ansigt
Kernen i samarbejdet med pressen er naturligvis, at man har noget stof at byde på. Men henvendelserne skal også have et “ansigt”. Det er en stor fordel, hvis journalisterne ved, hvem man er, når man ringer eller skriver. Man kan gøre sig selv til et “kendt ansigt” i pressekredse ved en gang imellem at møde personligt op på redaktionen med en nyhed eller to. Det er
ÆLDRE SAGENS HÅNDBOG FOR BESTYRELSER OG FRIVILLIGLEDERE 2022
dog ikke alle journalister, som sætter pris på besøg. Vurder selv, om det er en god idé. Benyt også andre muligheder for at introducere dig selv fx til borgermøder, på gaden eller ved en reception. Det er godt at have lidt informationer til journalisten. De lokale medier er ofte interesserede, når der sker nyt i organisationen fx nye aktiviteter og arrangementer. De vil også gerne høre om, hvordan organisationen udvikler sig. Hvor mange medlemmer eller frivillige Ældre Sagen har fået gennem det seneste år? Er der opnået ældrepolitiske resultater i forhold til kommunen osv.? Og husk, journalister elsker tal, så skaf gerne relevante tal til din historie. Forsøg aldrig at presse en journalist til at tage en historie. Det er op til den enkelte journalist at vurdere nyhedsværdien i en historie. Men det stof, som én journalist takker nej til, kan en anden journalist sagtens finde på at sige ja til. Så du skal ikke give op – vær vedholdende. Mødet med pressen
En god kontakt med pressen kan man ikke læse sig til. Men det skader ikke at have nogle huskeregler at støtte sig til: Vær godt forberedt. Sørg altid for at være godt inde i dit stof. Din baggrundsviden skal være i orden. Hav skriftligt materiale klar, herunder tal, navne og titler – også ved telefonisk kontakt. Skriv også hovedpunkterne ned i det, du vil sige.