3 minute read

Ældre Sagens frivilligpolitik

Ældre Sagen udarbejdede i 2015 en frivilligpolitik, som er Ældre Sagens bud på, hvordan vi skaber de bedste rammer og betingelser for den frivillige indsats i Danmark og fungerer som en guide til samarbejdet med kommunerne. Der er udgivet en letlæst version, som hedder Frivilligpolitik – kort fortalt. Det er vigtigt at kende Ældre Sagens frivilligpolitik, da kommunerne udviser en stigende interesse for det frivillige arbejde. Frivilligpolitikken er godkendt af landsbestyrelsen.

I 2015 udgav Ældre Sagen en bog om samarbejdet mellem kommuner og frivillige. Bogen, som hedder Frivillige skaber livskvalitet, kan bruges som inspiration for både ansatte og frivillige i forbindelse med et nyt samarbejde.

I 2017 kom et hæfte Sådan samarbejder I med kommunen – få gang i mere motion for mindre mobile, som har særligt fokus på muligheder for opfølgning på den kommunale genoptræning og rehabilitering.

I 2021 har et ad hoc-udvalg udarbejdet et notat med forslag til revidering af frivilligpolitikken. En endelig godkendt ny frivillighedspolitik forventes udgivet i starten af 2022. Indtil da kan man finde en kort opsummering af udvalgets arbejde på Frivilligportalen.

Du kan finde mere information om frivilligpolitik på Frivilligportalen, brug evt. søgefeltet. Er der spørgsmål, er du velkommen til at kontakte sekretariatet – se kontaktoplysninger på bagsiden.

Registrering Ældre Sagen er landets største medlemsorganisation og samtidig en stor og betydningsfuld frivilligorganisation. Men det er ikke nok, at vi siger, vi har mange frivillige – vi skal også kunne dokumentere det.

Der er altså behov for en registrering, som er rimeligt detaljeret og korrekt. Registreringen er et stort arbejde, men der er heldigvis også mange fordele: ƒ Registrerede frivillige får automatisk tilsendt bladet

Ældre Sagen AKTIV (målrettet frivillige) samt vores kursuskatalog. ƒ Registrerede frivillige får automatisk tilsendt Frivilligportalens Nyhedsbrev med artikler af særlig interesse i forhold til deres frivilligroller. ƒ Registrerede frivillige kan få et Ældre Sagen id-kort med billede. ƒ Frivillige med adgang til Listeværktøjet kan altid trække lister og lave adresseetiketter til en eller flere grupper af frivillige. ƒ Registreringen er et vigtigt redskab til sekretariatets prioritering af projekter og planlægning af kursustilbud, og gør det hurtigere for os at sagsbehandle en eventuel forsikringsbegivenhed. ƒ Registreringen er et stærkt argument over for kommuner og offentlige instanser om vigtigheden af at støtte den frivillige indsats. ƒ Registreringen dokumenterer, at Ældre Sagen er en organisation med et stort netværk – med indflydelse og betydning for samfundet. De nødvendige oplysninger om, hvem der laver hvad, kan sendes via brev, e-mail eller telefonisk til FrivilligService. Lokalafdelingens formand og kasserer – og andre, som formanden bemyndiger til det – kan også indsende ændringer direkte via Listeværktøjet på Frivilligportalen.

Listeværktøj giver overblik Listeværktøjet er et godt værktøj, der giver adgang til viden om medlemmer og frivillige i din lokalafdeling, når du har brug for det.

Du kan selv vælge hvem og hvad, du vil have vist. Du kan udskrive dine lister eller bruge oplysningerne til brevfletning til breve og adresseetiketter. Du kan afmelde og tilmelde frivilligroller og foretage ændringer og tilføjelser til jeres kontaktoplysninger fx et nyt telefonnummer.

Flere frivillige i lokalafdelingerne Der er stadig brug for at rekruttere frivillige til lokalafdelingerne – både til nye aktiviteter og til at erstatte de gode frivillige, der af forskellige årsager stopper. Men det kræver en indsats at finde nye frivillige.

På Frivilligportalen under Organisationsarbejde, Rekruttering og udvikling af frivillige findes gode råd til arbejdet. Det er også muligt at rekvirere en guide til rekrutteringsarbejdet – herunder en særlig guide, hvis man vil forsøge at rekruttere ad hoc frivillige.

Frivilligportalen

www.aeldresagen.dk/ frivilligportalen

Særligt for unge under 18 år

Ældre Sagen anbefaler, at unge under 18 år ikke kommer til at stå alene med en borger som fx besøgsven, motionsven, våger eller it-hjælper i hjemmet. Ej heller skal unge under 18 år være alene som instruktør for fx et motionshold, da det er for stort et ansvar at pålægge den unge. Derimod kan unge under 18 år godt komme som besøgsvenner på plejehjem og i andre sammenhænge, hvor der også er andre voksne frivillige.

Alle frivillige skal – sammen med aktivitetslederen – gennemgå og også gerne underskrive Aftale om frivillig indsats i Ældre Sagen. Unge under 18 år bør gennemgå aftalen med deres forældre.

This article is from: