FRIVILLIGBLADET | OKTOBER 2025
Valget er vigtigt – men ikke alt
Nu er det lige om hjørnet. I næste måned er der valg til kommunalbestyrelser og regioner, og med både en ny ældrelov og en sundhedslov i den kommende valgperiode er der nok at spørge kandidaterne til. For eksempel hvordan de vil sikre nok plejehjemspladser til de ældre mennesker i kommunen, som har behov for det.
Derfor er det også godt at se, at så mange lokalafdelinger planlægger eller allerede har inviteret til borgermøder, hvor kommunens borgere kan blive klogere på politikernes holdninger til vores tre udvalgte mærkesager, som ud over nok plejehjemspladser er at blive mødt af velkendte ansigter i hjemmeplejen og få hjælp til at holde hjemmet rent, når man ikke længere selv kan.
Stor tak for jeres engagement og indsats – det bliver spændende at følge med i og ligeledes følge op på, når valget er overstået.
Selvom ældre- og sundhedspolitik fylder meget i øjeblikket, betyder det jo ikke, at andre arrangementer og aktiviteter skal sættes i baggrunden. Vi er jo nok mange, der uge efter uge hen over sommeren fulgte med i, hvad der foregik på Hotel Romantik.
Nu har vi set sidste afsnit på skærmen, og selvom der blev tændt nogle gnister, blev det måske ikke til så meget dating, men i høj grad til oplevelser og venskaber – ligesom der blev sat ord på følelsen af ensomhed og behovet for fællesskaber.
Og hvorfor taler jeg så her om et fjernsynsprogram? Det gør jeg, fordi det understreger, hvor vigtigt det er, at vi hele tiden er opmærksomme på, at der blandt os er mange, som kan føle sig ensomme. Det er helt afgørende for vores livskvalitet, at vi har eller kan skabe sociale relationer og venskaber. Hvis nogen af den ene eller anden grund er udfordret på det, så er det lige så afgørende at blive inviteret og hjulpet på vej.
Nu skal det ikke forstås sådan, at jeg vil opfordre jer til at begynde at stable lokale datingarrangementer på benene – det er bare en påmindelse om, hvor vigtig vores indsats er netop på området ensomhed, og hvor stor en forskel vi kan gøre, når vi får flere ind i vores fællesskaber.
Med det in mente vil jeg slutte af med at rette en stor tak til jer i lokalafdelingerne, der har brugt uge 40 til at gøre opmærksom på, at det på mange måder er givende at være frivillig i Ældre Sagen. Når man giver lidt af sig selv, får man meget igen.
Landsformand Birger Rasmussen bir852@aeldresagen-post.dk
14
Snorresgade 17-19 2300 Kbh. S Tlf. 33 96 86 86 aeldresagen.dk
Ansvarshavende
Maria Luisa Højbjerg mlh@aeldresagen.dk
Redaktør Tea Sletved tsl@aeldresagen.dk
Oplag 20.000 Udsendes fire gange årligt
Design og tryk vahle+nikolaisen
4
Ud i det blå
I Frederikssund hjælper cykelvennerne trafikkens mindste til at køre sikkert på to hjul.
8
Alt på et bræt
En aften om ugen bliver der rykket med brikker og grinet højt til spilleaften i Jægerspris
12
Citat mod kildeangivelse, jf. ophavsretsloven.
Ny viden og erfaringsdeling
Er lige præcis hvad distriktstemadagene går ud på. Få veteranens bedste råd til gode dage for frivillige.
14 Skak skærper fællesskabet
Hardy spiller skolebørn skarpe i skak og gør dem bedre til at sætte sig i andres sted.
18 Gang i livsglæden
Der er både gak og løjer, stok og gangstativer med på tur, når Randers’ gåhold får sine ugentlige kilometer i benene.
22
Venskab på tværs
På Bornholm har et samarbejde mellem Ældre Sagen og øens Ungeråd været en kæmpe succes. Og har medført et særligt venskab.
26 Har du talt med din politiker i dag?
Selvom slutspurten snart sætter ind, er der stadig masser af spørgsmål, du kan stille dine lokale politikere.
Generationsmøde på to hjul
I Frederikssund hjælper
cykelvennerne ikke bare skolebørn til at blive sikrere i trafikken.
Turene under åben himmel byder også på bevægelse, natur og et møde med mennesker i en helt anden alder
Den lille gruppe cyklister bevæger sig gennem sommerlandskabet i forskelligt tempo. Nogle træder til i pedalerne og skyder en høj fart, mens andre er mere forsigtige. Andre igen må stoppe helt op for lige at finde balancen. Men uanset, hvor hurtigt børnene under de små hjelme kommer frem, så kan de være sikre på, at de har en voksen ved deres side. Det er nemlig frivillige fra Ældre Sagen, der hjælper børnene sikkert gennem ruten.
”Vi deler os gerne op, så alle uanset niveau føler sig trygge. Det handler jo om at give børnene en god oplevelse, så de får mere mod og lyst til at cykle,” siger Lise Horsleben.
De seneste fem år har hun og seks andre frivillige fra lokalafdelingen i Frederikssund stillet deres tid og cykler til rådighed for indskolingsbørnene på Falkenborgskolen og de to lærere – Sarah Phillips Hansen og Michelle Danielsen – der står i spidsen for skolens cykelprojekt, og som også følger med på ruten.
”Det er meget givende at være sammen med børnene,” siger Lise.
”Det er jo en skole med mange børn fra kulturer, hvor man ikke nødvendigvis har samme tradition for at cykle som i Danmark. Derfor er der en del, der ikke har fået det lært, før de begynder i skole. Dem kan vi hjælpe i gang. Og så kan vi sørge for, at alle får mere erfaring og større selvtillid på cyklen, så de bliver sikrere i trafikken,” fortsætter hun og stilføjer:
”Det er jo på alle måder meningsfuldt. Og så er det også bare sjovt. Det er jo skønt at komme ud i naturen sammen med en masse glade unger.”
Mere end bare cykling
Den lille gruppe cyklister er nået til rutens første stop. En stor legeplads på toppen af et højdedrag. De første børn er hurtigt af cyklerne, krænger hjelmene af og
Vi deler os gerne op, så alle uanset niveau føler sig trygge
sætter i løb mod gynger og klatrestativer, mens de sidste vælger at stå af og trække for at forcere stigningen. For en af pigerne bliver det til en hyggelig snak med en af cykelvennerne. Om vind og vejr og om den solsort, de mener at kunne høre et sted mellem træerne.
Der er meget godt at hente i cykelturene under åben himmel, lyder det fra lærer Sarah, der i sin tid startede cykelprojektet op.
”Det er klart, at børnene bliver sikrere i trafikken. Men de får også erfaring med et klimavenligt transportalternativ, får trænet bevægelse og balance og kommer ud og oplever naturen og det plante- og dyreliv der findes her. Alt sammen noget vi bygger videre på i undervisningen,” fortæller hun.
Og så har frivillige fra Ældre Sagen tilføjet en ny dimension.
”Det er et rigtigt fint møde. Og vi kan mærke, at børnene reagerer anderledes på de frivillige, fordi de ikke møder op som lærere eller pædagoger på job, men kommer med en anden energi og nogle andre livserfaringer og tanker. Det giver en helt anden måde at interagere på mellem barn og voksen, som er ny og lærerig for alle.”
Børnene vokser med opgaven
Lise er helt enig. Det er derfor, hun og de andre frivillige cykelvenner, stiller op år efter år.
”Det er jo også godt for os at være sammen med mennesker i andre aldre. Både børnene og deres lærere. Alle får noget ud af det.”
Da skoleprojektet i sin tid startede, var der mange børn, der aldrig havde sat sig på en cykel før. Det er begyndt at ændre sig. De børn, der har lært at cykle i skolen, har inspireret deres små søskende og deres forældre til at komme lidt tidligere i gang. Og stadig flere af børnene har fået deres egne cykler. I dag er der mindre rift om de lånecykler, skolen stiller til rådighed, og færre børn, der aldrig har cyklet før.
Men der er selvfølgelig stadig nogle. Og så må Lise og de andre cykelvenner finde kosteskaftet frem, så de kan køre børnene i gang, præcis som de selv blev kørt i gang, dengang de var børn – med et støttende kosteskaft stukket fast i bagsmækken.
”Så løber vi med. Alt, hvad vi kan! Indtil de selv finder balancen og pludselig kan helt selv,” siger Lise.
”Og det vænner man sig aldrig til. Det gibber stadig i mig, hver gang et barn sætter afsted på cyklen.”
SÅDAN FÅR I GANG I HJULENE
Ræk ud
Undersøg, om der er skoler i lokalafdelingens nærområde, der allerede har et cykelprojekt, og som mangler assistance. Eller ræk uopfordret ud til skoler, der kunne være interesseret i at starte et op.
Vær nok
Sørg for, at I er mange nok til at løfte opgaven. Børnene vil typisk cykle på forskelligt niveau, så man skal være nok til at kunne dele sig op og stoppe op. Det skal være rart og trygt for alle. Også for cykelvennerne. Ingen skal føle stress eller halse efter.
Følg kursen
Husk, at det er lærerne, der har det pædagogiske og sikkerhedsmæssige ansvar, og derfor også lærerne, der sætter kursen og har det endelige ord på ruten.
Tre små cyklister
fortæller,
hvorfor de kan li’ at cykle
Vida, 7 år gammel, går i 1.a
– Jeg kan godt lide, at min cykel er grøn og sort. Det var min far, der lærte mig at cykle på en legeplads, hvor vi bor. Jeg synes, det var svært. Men nu er jeg blevet meget bedre.
Maria, 7 år gammel, går i 1.a
– Jeg kan bedst lide at cykle ned ad bakker. Det er lidt svært at komme op igen. Så må man af og trække. Men så er der altid en cykelven, der venter, så man ikke er alene.
l går i 1.a
– Jeg kan godt lide, når der er fart på. Jeg bliver ikke bange. Heller ikke når jeg slingrer. Så tager jeg mig bare sammen.
Vida
Maria
Yaqub
De rykker med brikkerne i Jægerspris
Brætspil er en god gammeldags aktivitet. Og den holder endnu. Det ved de i Jægerspris, hvor en månedlig spilleaften ikke bare giver anledning til sjov og samvær, men også til en omgang hjernegymnastik
Der er opstået et lille problem. En deltager har rykket sin brik et par felter for langt frem på spillepladen. Han bedyrer, at det er sket aldeles uden lumske bagtanker. Men en af hans modspillere føler sig ikke helt overbevist. Hun har rejst sig fra stolen for at få et bedre overblik over pladen – og nu vil hun gerne konsultere spillereglerne.
Hun griner højt, ligesom de andre omkring bordet. Men der er alligevel et glimt af alvor at spore i hendes blik.
Vi er til spilleaften i Jægerspris, og stemningen er overordentlig munter, men på ingen måde blottet for spænding. Fire forskellige brætspil er i fuld gang ved de opstillede borde. Der bliver slået med terninger, vendt kort og rykket både frem og tilbage. Alt sammen til lyden af udbrud af ærgrelse, høje grin og triumferende jubel.
Brug for aftenaktiviteter
Det er tredje gang, der afholdes spilleaften i Jægerspris. Og det er ikke tilfældigt, at det netop er om aftenen og ikke om dagen, der er inviteret til spil.
”Jeg synes, vi havde brug for en aftenaktivitet, ” siger frivillig Inge Bailey, der står bag arrangementet.
”Jeg blev selv enke for to år siden og oplevede, hvordan aftenerne hurtigt bliver lange og lidt ensomme. Og at jeg bestemt ikke er den eneste, der har det sådan. Og så giver aftenarrangementerne også medlemmer, der stadig er på arbejdsmarkedet, mulighed for at deltage,” fortsætter hun.
Jeg blev selv enke for to år siden og oplevede, hvordan aftenerne hurtigt bliver lange og lidt ensomme
Idéen om at mødes om spil lå lige for.
”De fleste har spillet spil hele livet. Som børn og unge med deres familie og venner. Og senere som voksne med egne børn, børnebørn og oldebørn. Det er en aktivitet, som vi har gode minder og erfaringer med. Og som vi ved, at vi kan samles om for at have det hyggeligt, sjovt og bare være sammen”
Spil træner hjernen
Inge har samlet forskellige spil ind, men har også fået penge af lokalafdelingen i Jægerspris til at købe nye.
I dag er det spillet Partners – en form for ludospil for voksne – der er kommet på bordet for første gang. Inge har set et par YouTube-videoer for at lære reglerne at kende, men har også haft besøg af sit voksne barnebarn, der selv spiller og anbefalede det til en spilleaften.
”Det er godt at få lidt inspiration af de yngre generationer,” fortæller Inge og fortsætter:
Inge
3 GODE RÅD
TIL EN AFTEN
MED SPIL
Det er godt at få lidt inspiration af de yngre generationer
”Og så er det jo altid godt at prøve noget nyt og udfordre sig selv lidt. Vi skal jo ikke bare holde kroppen i gang, men også vores hjerner. Og det at spille er glimrende hjernegymnastik, der kan være med til at holde os skarpe. Man kan faktisk nogle gange bliver helt ør i hovedet,” griner hun.
”Men så må man bare tage sig en kaffepause.”
En pause fra problemerne
De fleste af aftenens deltagere er da også nået dertil, hvor de har brug for lidt at styrke sig på. Ældre Sagen sørger for kaffe, mens deltagerne selv tager lidt sødt med. Og i aften er der disket op med flødeboller, franske vafler med smørcreme og småkager.
”Det er selvfølgelig hyggeligt nok bare at mødes over en kop kaffe og lidt sødt,” siger Inge.
”Men i vores alder ender det ofte med, at vi bare sidder og snakker om sygdom og dårligdomme. De fleste har jo skavanker, og nogle er alvorligt syge, så det er klart, det fylder. Men her er spillene en virkelig god afledning. Det er en lys og let og legende aktivitet, som man hurtigt kommer i rigtig godt humør af.”
En høj latter fra et af bordene bekræfter hendes ord.
Spilleaftenen i Jægerspris er stadig i fuld gang.
1 2 3
Spred ordet
Læg foldere med information om arrangementet på biblioteker, kirker og andre steder, folk mødes, og opret en Facebook-gruppe, hvor der kan annonceres nye spil og sendes en reminder ud, når aftenen nærmer sig.
Forny spilrepertoiret
De gamle klassikere holder endnu, men supplér gerne med nye spil. Søg inspiration i legetøjs- og spilbutikker. Spørg også hos de yngre generationer og hør, hvad der hitter netop nu.
Sørg for, at alle føler sig velkomne
Vælg så vidt muligt et lokale med kørestolsadgang, og gør det klart, at også mennesker med kognitive udfordringer er velkomne og kan regne med at blive støttet af en frivillig under spillet.
3 forskellige grunde til at tage til spilleaften
”Man spiller da altid for at vinde!”
Jørgen Simonsen, malermester, spiller blandt andet selskabsspillet Codenames.
”Jeg er medlem af Ældre Sagen, men har ikke været til så meget. Jeg er jo som regel på arbejde, når der sker noget. Nogen skal jo holde arbejdsmarkedet i gang! Men det her passer mig rigtig godt. Jeg er her med min kone og to kammerater fra nabolaget. Så får vi spillet et par spil og set lidt til hinanden, og så er der jo også mulighed for at lære nye mennesker at kende. Det er fedt.”
Spiller du for at vinde?
”Ja da! Man spiller da altid for at vinde! Der brænder en olympisk ild i mig!”
”Skønt både at slappe af og træne hjernen”
Jane Niemi Petersen, pensionist, spiller ordspillet Triominos.
”Jeg er meget aktiv som frivillig i Ældre Sagen, så det passer mig supergodt bare at slappe helt af til en hyggelig spilleaften i andres selskab. Og samtidig får man jo trænet hjernen, og jeg kan da godt mærke, at det har jeg brug for en gang imellem. Lige få den vredet, så den kommer op i omdrejninger igen.”
Spiller du for at vinde?
”Jeg gør ikke, men jeg kan da godt høre, at samtalen kan blive lidt ophedet rundtomkring ved spillebordene. Det er dog ikke så slemt som på mit badmintonhold, hvor der er nogle, der råber højt, når de taber.”
”Et brætspil vækker gode minder”
Keld Øder, pensionist. Spiller quizspillet Jeopardy.
”Jeg spillede Ludo og Matador som barn og ung. Det gjorde vi jo alle sammen. Og skak senere hen. Så når vi samles til en spilleaften, vækker det kun gode minder. Det er en god måde at mødes med andre på, fordi der er noget at samles om. Jeg ville ikke have meget lyst til bare at mødes over en kop kaffe. Det gider jeg ikke. Det er nok en mandeting, at der helst skal være noget at give sig til.”
Spiller du for at vinde?
”Nej, det er jeg faktisk lidt ligeglad med. Jeg er her for det gode selskab.”
Jane
En god koordinator skal ikke bare lave et godt program, men også give frivillige plads
Distriktstemadage er til for at samle Ældre Sagens mange frivillige om ny viden, erfaringsudveksling og hyggeligt samvær. Derfor er de vigtige. Og derfor er koordinatorerne bag dem helt centrale. Her fortæller Lene Krintel om sine 17 år som koordinator – og om sin sidste temadag
Lene Krintels vækkeur ringer 07.15. Hun er hurtigt oppe og spiser kun en let morgenmad, før hun er ude ad døren. Om mindre end et par timer, skal godt 50 socialhumanitære frivillige fra distrikt 9’s lokalafdeling samles på Nordsjællands Konferencecenter. De skal høre oplæg, debattere og bespises. Og det er Lene, der står i spidsen for hele arrangementet.
Alligevel er hun ikke det mindste nervøs.
”Jeg har jo afholdt distriksttemadage de sidste 17 år. Så man må sige, at jeg har prøvet det et par gange før,” siger hun med latter i stemmen.
Alligevel var dagen særlig. Det var nemlig sidste gang, Lene stod i spidsen for en temadag i Nordsjællands distrikt. Og nu har hun indvilget i at fortælle om sit mangeårige virke som koordinator – og om sin sidste temadag.
Temadage, der typisk afholdes to gange årligt inden for de forskellige fagområder af Ældre Sagens i alt ti distrikter, er nemlig vigtige. Og det er de koordinatorer, der står i spidsen for dem også. Dagene skal samle distrikternes frivillige om emner, der er relevante for deres frivillige arbejde. For at give dem ny viden og indsigt i den opgave, de løfter. Men også for at vise de frivillige, at deres arbejde og indsats er værdsat. Og at deres trivsel og udvikling som frivillige har høj prioritet i Ældre Sagen.
En fejring af frivillige
”Det er vigtigt, at de frivillige får mulighed for at samles på kryds af lokalafdelingerne. For at dele oplevelser og erfaringer med hinanden. Men i høj grad også for at mærke, at de er fuldstændig uundværlige for organisationens arbejde,” fortæller socialhumanitær konsulent i Ældre Sagen, Louise Murman Spanning.
”Her er distriktskoordinatorerne helt centrale. Det er dem, der sætter dagsordenen for dagen og skaber rammerne for gode og inspirerende oplevelser. Det kan være et stort arrangement at stable på benene, og derfor er koordi-
natorer som Lene Krintel, der har løftet opgaven så godt og i så mange år, helt uundværlige” fortsætter hun.
”Vi opfordrer alle, der har en lille arrangør i maven, til at prøve kræfter med opgaven. Og vi fagkonsulenter står selvfølgelig klar med hjælp, så de kan komme godt i gang.”
På Lenes sidste temadag havde hun, sammen med sin medkoordinator Eva Lefholm, sat fokus på demens. Og på hvordan Ældre Sagen arbejder med netop den opgave.
Sagkundskab og skuespil
De to koordinatorer havde inviteret Lone Harlev fra Folkebevægelsen for et demensvenligt Danmark og Ældre Sagens demenskonsulent Jette Abildgaard. Og de delte ud af den nyeste viden på området. Der blev lyttet intenst, diskuteret og stillet spørgsmål fra salen.
”Det er så åbenlyst, at de frivillige, er meget interesserede i at få nye indsigter og ny viden og tale om den opgave, de er med til at løfte. Det er fantastisk at se,” fortæller Lene.
Det hele behøver imidlertid ikke være videnstung sagkundskab. Og Lene har i løbet af sine 17 år også forsøgt sig med mere kreative indslag.
”Et år, hvor vi satte fokus på besøgsvensordningen, havde vi bedt skuespillere fremføre et rollespil mellem besøgsven og vært. Det var en stor succes. Folk var meget begejstrede for det, og det inspirerede til en livlig idé- og erfaringsudveksling. Præcis som det skal,” fortæller hun.
Lad frivillige komme til orde
For Lene har det været vigtigt, at temadagene netop er de frivilliges dag. Det er måske nok distriktskoordinatorerne og de indbudte oplægsholdere, der sætter dagsordenen, men det er vigtigt, at de frivillige kommer til orde og bliver hørt.
Det blev der også taget højde for på den erfarne koordinators sidste dag.
Efter frokosten, der bød på fisk, kød og friske salater. Satte Lone Harlev fra Folkebevægelsen for et demensvenligt Danmark gang i en debat ved hjælp af nedskrevne spørgsmål, som alle i salen fik mulighed for at besvare.
”Men de frivillige skal også bare have lov at tale sammen,” siger Lene.
”Det er så let at komme til at pakke et program for tæt. Og det skal man undgå. De frivillige skal have mulighed for at tale sammen. Udveksle erfaringer, idéer og også oplevelser, der har været svære. De er glade for det. Og det er absolut ikke svært for dem at få samtalen på gled. Det er jo mennesker, der er meget engagerede.”
Derfor har Lene også gennem alle 17 år sørget for at afslutte temadagen med et enkelt åbent spørgsmål til salen: Hvad ønsker I at sætte på programmet fremover?
”Det er ikke sikkert, vi har kunne løfte temaet til næste gang. Men de frivillige ved, hvad der rører sig. Det er vigtigt at lytte til dem og det, de interesserer sig for og ønsker sig mere viden om,” siger Lene.
Det var også det spørgsmål, hun forsøgte at komme igennem med, da hun afsluttede sin uigenkaldeligt sidste temadag på en af årets første forårsdage. Men det gik ikke helt efter planen. For Lene blev afbrudt af en smuk buket blomster, en kurv med lækkerier, klapsalver og en stor tak for sin mangeårige indsats.
”Jeg er jo sådan en, der står ved mine beslutninger, når jeg først har taget dem,” siger Lene.
”Men lige der blev jeg da bevæget. Det har været 17 meget givende og meningsfulde år. Men nu er jeg 81. Og jeg har så mange mennesker og aktiviteter i mit private liv, som jeg gerne vil have mere tid og energi til.”
”Jeg håber, andre er klar til at gribe stafetten. Jeg kan kun anbefale det.”
6 Gode råd til temadage
fra en erfaren distriktskoordinator
Led bredt
Lad de frivillige komme til orde, når det handler om at udpege emner til temadagene. De ved, hvad der rører sig, og hvad de selv ønsker viden om. Spørg dem eventuelt ved hver temadags afslutning, hvad de kunne tænke sig at se på programmet næste gang.
Tænk ud af boksen
Det er helt oplagt at invitere de eksperter, der ligger inde med den nyeste viden på et felt. Men tænk også i alternativer, som kan gøre temadagen inspirerende på andens vis – for eksempel musik, skuespil eller mennesker, der har personlig erfaring med emnet.
Forkæl de frivillige
Temadage handler ikke bare om at klæde de frivillige på med ny viden, men i den grad også om at anerkende deres store indsats. Sørg for smukke omgivelser og god mad, så de kan mærke, at de er værdsat.
Giv dem plads
Det kan være fristende at pakke programmet tæt. Men de frivillige kommer også for at mødes og udveksle oplevelser og erfaringer. Giv dem også mulighed for bare at være sammen og tale på kryds og tværs. Det er en af grundene til, at de kommer.
Invitér i god tid
Jeg håber, andre er klar til at gribe stafetten. Jeg kan kun anbefale det
Sørg for at sende en ’save the date’ ud til alle lokalformænd i distriktet, så snart I har en dato for temadagen. Når indholdet er på plads, kan I sende en invitation til alle relevante aktivitetsledere, som kan informere de frivillige.
Hvad er en distriktskoordinator?
Distriktet udgøres af lokalafdelinger i et fastsat geografisk område. Der er ti distrikter i Ældre Sagen – to i hver af de fem regioner. I hvert distrikt er der en eller flere koordinatorer inden for IT, motion, socialhumanitært arbejde og ældrepolitik.
Læs mere på Frivilligportalen.
Skak skaber bånd mellem generationer
På Maglehøjskolen kan alle børn spille skak. Men de seneste år har spillet fået en ny dimension. Når Ældre Sagens Hardy
Nielsen kommer på besøg, får eleverne nemlig ikke bare nye perspektiver på spillet, men også på livet
Hardy Nielsen skærer sig gennem skolegården. Den næsten to meter høje, gråhårede mand er til at få øje på. Og det er der da også flere børn, der gør. De slutter sig til ham og følger efter ham som en hale gennem boldspil, høje hvin og glade stemmer.
”Hardy er kommet!” er der en dreng, der råber og kalder et par andre til sig. Indenfor i et at skolens nyrenoverede lokaler, forsætter larmen. Men så sker der noget næsten magisk. Der bliver stille. I det øjeblik Hardy folder et skakbræt ud og fordeler brikker, sænker roen sig over de godt 20 børn, der har slået sig ned omkring bordene. Små fingre begynder at arbejde målrettet. Brikker flyttes strategisk over sort-hvide felter. Og hjerneceller kører på højtryk bag koncentrerede blik.
Alle børn på Maglehøjskolen i Ølstykke kan spille skak. De lærer det i indskolingen. Det har afdelingsleder Michael Holkenfeldt, der selv er ivrig skakspiller, været med til at sætte på skoleskemaet. Fordi skak helt elementært styrker børns indlæring, koncentration og ro. Men de seneste år er der føjet en ny dimension til spillet. Hver torsdag møder Hardy Nielsen, der er frivillig i Ældre Sagen som skoleven og kasserer for den lokale skakklub, nemlig op for at spille skak med de elever, der gerne vil spille bare lidt mere.
Også selvom det foregår i deres fritid i skolens spisefrikvarter.
Man kan aldrig få for meget skak ”Skak er et universelt spil. Alle kan spille. På forskellige niveauer, men med stort
Skak har mange gode egenskaber. Det holder dig skarp og skærper din koncentration
udbytte for deres koncentration, indlæringsevne og ro. Også elever der ellers har større eller mindre udfordringer har vi kunnet nå med skak. Så rent fagligt mener jeg slet ikke, man kan få for meget af skak. Tværtimod,” siger Michael, der alene derfor er svært begejstret for, at Hardy kommer forbi skolen en gang om ugen.
Men Hardy kan også noget andet, tilføjer afdelingslederen.
”Hardy kommer med en anden tilgang end den, vi lærere og pædagoger kommer med. Og så betyder det noget, at han tilhører en anden generation. Det giver en anden stemning og oplevelse for børnene, som de også lærer og vokser af.”
Det er lige præcis derfor, Hardy Nielsen stiller sin tid til rådighed på skolen.
Han har netop hilst på sin første modstander – en lyshåret dreng på omkring de ti år – med et fast håndtryk over skakbrættet, et nik og et ”Godt spil!” som indgangshilsen.
”Jeg lærte at spille som knægt af min far,” fortæller Hardy.
”Men det blev han snart træt af, for jeg begyndte hurtigt at slå ham,” griner han, inden han bliver mere alvorlig.
Et møde mellem mennesker
”Men jeg har spillet skak hele mit liv. Og har oplevet at skakspillet har givet mig utrolig meget. I alle livets sammenhænge. Socialt såvel som professionelt. For-
di det helt grundlæggende handler om at sætte sig i andre menneskers sted. Forstå andre for at forudse, hvad deres næste træk bliver. Og det er en god ting at øve sig på: at forstå andre mennesker. Det er en tilgang, jeg gerne vil give videre. Ikke mindst til ungdommen,” siger Hardy.
Og ungdommen er tilsyneladende klar til at tage imod.
Omkring bordene er der dyb koncentration. Men også samtaler og spørgsmål. Til spil, strategi og træk. Men også til Hardy og til hans liv. Til hans karriere som håndværker og hans tid i livgarden. Iført bjørneskindshue foran Amalienborg. Og til den guldfisk, der svømmer rundt i en lille hjemmebygget dam hjemme i hans have. Og som Hardy hævder effektivt holder myg på afstand hele sommeren.
”Skak har mange gode egenskaber. Det holder dig skarp og skærper din koncentration. Det gør dig bedre til at lære og tilegne dig ny viden. Men det er jo også en anledning til et møde mellem mennesker. Uanset baggrund, interesser og i det her tilfælde alder,” siger Hardy.
For ham er det især det sidste, der betyder, at de frivillige timer på Maglehøjskolen er det hele værd. Og mere til.
”Jeg synes da, at det er både tilfredsstillende og meningsfuldt at hjælpe børn til at få bedre forudsætninger for at lære og koncentrere sig. Men det er det her gode møde med børnene, der virkelig gør indtryk på mig,” siger han.
”At de møder op uge efter uge. For at spille skak. Sammen med mig. Det kan man simpelthen kun blive glad af. Nogle gange vil de slet ikke stoppe igen, selvom det ringer ind til time,” fortæller Hardy med et stort smil.
”Men det bliver de selvfølgelig nødt til. De skal jo også lære noget!”
Hardy
KOM GODT I GANG MED SKAKKEN
Skoleskak i området
Undersøg, om der findes en eller flere skoler i lokalområdet, som allerede har indgået et samarbejde med Dansk Skoleskak, en organisation der arbejder for at udbrede skak blandt børn og unge og rådgiver skoler og kommuner. Læs mere på skoleskak.dk.
Ingen mødepligt
Vær klar på, at børnene møder op frivilligt og i deres fritid. Skak i Ældre Sags-regi skal netop være et alternativ til den mødepligtige skoletid og eventuel skoleskakundervisning for at fungere som et godt og givende supplement.
Undervis på alle niveauer
Sørg for, at alle børn uanset spilleniveau føler sig mødt og anerkendt. Og husk på, at børn – også de dygtige skakspillere – sjældent kan bevare fokus og koncentration i mere end 45 minutter.
Tre unge skakspillere fortæller, hvorfor de holder af spillet og af Hardy!
”Jeg tænkte, det var lidt svært, men øvelse gør jo mester”
Aura Isabella Tang Bastiansen, 11 år, 4.a
”Det er Hardy, der har lært mig at spille sådan for alvor. Jeg tænkte, det var lidt svært, men øvelse gør jo mester. Og det er sjovere, end jeg havde regnet med. Man bruger hovedet rigtig meget. Og så er det hyggeligt at hænge ud med Hardy. Han har jo en bedstefartype.”
”Jeg tror, han er en god modstander”
Tobias Lefmann, 12 år, 5. b
”Det er første gang, jeg spiller med her. Men jeg har spillet, siden jeg var fire år, og jeg har endelig lært at sætte min far skakmat, så jeg er OK god. Men man kan altid blive bedre, så jeg vil gerne spille mod Hardy. Jeg tror, han er en god modstander.”
”Der er bare noget med skak, der gør mig virkelig glad”
Fiona Broe Rosenberg, 10 år, 4.b
”Min far og farfar spiller, men min mor spiller meget lidt, så jeg er i virkeligheden den eneste pige, der spiller i familien. Der er bare noget med skak, der gør mig virkelig glad. Jeg bliver helt rolig og afstresset. Og nu kan jeg slå min far. Hardy har jo lært mig nogle træk.”
At være frivillig på gåture ændrede Inges forhold til familiens mindste:
”Jeg har fået mere tålmodighed, når jeg er sammen med mine børnebørn”
Hver onsdag står en gruppe frivillige fra lokalafdeling Randers i spidsen for en gåtur, hvor alle kan være med. Turen handler om mere end blot at få rørt bentøjet – både for frivillige og deltagere
Inge Thorup Sørensen gør den sidste kande kaffe klar og lukker refleksvesten. Den markerer, at hun er en de frivillige, som hver onsdag står i spidsen for den ugentlige gåtur fra Kollektivhuset i Randers.
”Så er vi vist ved at være klar,” siger Inge, da hun træder ud i entréen, hvor de andre frivillige, Sonja Christensen og Ulla Kristensen, er ved at få styr på tropperne.
Snakken går heftigt blandt de 14 ældre mennesker, der i dag er mødt op for at gå med på et af Ældre Sagen Randers’ i alt 13 gåhold. Da dørene i glaspartiet går op, fører Sonja og Ulla an, mens gruppen går afsted lidt efter lidt. Nogle med rollator, nogle med vandrestave, andre uden.
Inge danner bagtrop. Det har hun gjort, siden hun blev frivillig på holdet i 2022.
”Hvis der skulle ske noget, så er det vigtigt, at der går en bagerst, som har overblikket. Vi har kun haft et enkelt fald, siden jeg startede, men det ér ældre mennesker, der går med, og dem skal vi passe godt på,” siger Inge.
Hun støtter sig sporadisk til sin krykke, mens hun går.
Inge ’døjer lidt’ med nervebetændelse i benene, der har ført til flere fald og fire brud på næsen.
Men det stopper hende ikke i at gå.
”Jeg skal herud hver onsdag, det kan der ikke laves om på. Dengang, jeg blev spurgt, troede jeg aldrig, jeg ville komme til at elske det at være frivillig, men man bliver bidt af fællesskabet. Det er noget helt særligt,” siger Inge.
Herved bekræfter hun det, som også viser sig som en tendens i rapporten ’Ældres motions-
og sportsvaner 2024’. Nemlig at gåture er det, som flest – især af de ældste – ældre ynder som motionsform. Og at en stor del af grunden til, at de vælger at motionere – ud over den indlysende sundhedsmæssige effekt – netop er det sociale og fællesskabet.
De tre år, Inge har brugt som frivillig i Ældre Sagen Randers, har ikke blot forandret noget for hende, det har også ændret forholdet til familien.
”Jeg har fået mere tålmodighed, når jeg er sammen med mine børnebørn. Førhen syntes jeg, de var nogle skrigeunger, nu kan jeg se, at de bare skal med ud at bevæge sig,” siger Inge.
En hilsen til kortegen
På den smalle sti, der løber langs Kollektivhuset, holder Inge lidt til venstre. En kvinde med gråmelerede bukser og rødvatteret jakke har kurs mod fortroppen.
”Skal du helt op foran, Åse?” spørger Inge kvinden i forbifarten.
”Ja, jeg er blevet hurtigere end sidst,” siger hun og sætter rollatoren i sport.
94-årige Åse Pedersen skubber den firehjulede fremad med foroverbøjet krop og udstrakte arme.
Hun har gået med gruppen hver onsdag, siden hun flyttede ind i Kollektivhuset i februar 2024.
”Det kan ikke hjælpe noget at sætte sig i en stol og falde hen. Sådan et gammelt skrog skal bevæges,” siger Åse.
To gange dagligt går hun samme tur som gruppen gør om onsdagen: fra Kollektivhuset, til Doktorparken, rundt om søen og tilbage. Knap 1,3 kilometer.
Jeg skal herud hver onsdag, det kan der ikke
laves om på
”Jeg skal ud at røre mig. Hver dag. Ellers bliver jeg træt i hovedet,” siger Åse.
Selvom det er samme rute, hun går hver dag, er onsdagene noget særligt, for da er de andre med.
”Det er hyggen, selskabet. Det der med at få talt med nogle mennesker, det er dejligt,” siger Åse.
Stien slutter, hvor Viborgvej møder Parkboulevarden. Sonja træder ud på vejen og strækker armene ud til hver sin side, mens gruppen krydser færdselsåren med kurs mod Doktorparken.
En hvid Toyota triller ned ad Parkboulevarden.
Fem fuldvoksne gutter er stuvet sammen i den lille bil, der gynger til rytmerne af et popnummer. Alle vinduerne rulles ned og passagererne på bagsædet stikker hånden ud og hilser på gruppen.
”Folk er altid så søde,” siger Inge.
”Der har kun været en enkelt gang, jeg har oplevet, at der var en, der gav os fingeren. Jeg smilede bare og vinkede til hende. Den opførsel kan jeg ikke tage mig af.”
Tour de Doktorparken
I Doktorparken rider gæssene på søens klare vandspejl. De tunge trækroner hænger ind over stien, der snor sig gennem parken og krydser den smalle Svejstrup Bæk.
OM GÅHOLD I RANDERS
Ældre Sagen Randers har 13 forskellige gåhold rundtomkring i byen. Otte af turene begynder ved lokale plejecentre eller andre lokale samlingssteder, så ældre ikke skal transportere sig længere end højst nødvendigt. De øvrige fem ture begynder samlet fra en plæne centralt i byen. Alle dage – undtagen fredag og lørdag – tilbydes ruter på alt mellem en og ti kilometer.
TIPS TIL GÅTURE, ALLE KAN VÆRE MED PÅ:
• For at få flest muligt med, er det en god idé, at gåturene tilbydes tæt på, hvor medlemmerne bor. Det betyder ofte flere tilbud med den samme aktivitet – men vi kan se, at det er en meget eftertragtet aktivitet.
• Herved undgår medlemmerne transport – især vigtigt, når målgruppen ikke er så mobil.
• Korte gåture, evt. med rollator, er et godt tilbud til ældre, der har brug for et hensyntagende motionstilbud.
• Udendørs motionstilbud løser udfordringen med at finde lokaler.
• Det er godt med adgang til et toilet ved start-/ slutstedet.
Kilde: Idrætskonsulent i Frivilligafdelingen Karin Schultz
Hun lægger al kropsvægt i, og duoen triller forbavsende let hen over grusstien.
Gruppen kvitterer med et grin, da Inge hopper af og erkender, at det nok er bedst at tage resten af turen på gåben.
Tilbage på Kollektivhuset står kaffekanderne klar i fællesrummet.
Åse sætter sig med et suk og rækker ud efter et papkrus.
”Puha, det skal blive godt med en tår kaffe,” siger hun.
Ulla og Sonja gør dagens kage klar, mens Inge deler sangark ud.
’Du kom med alt det, der var dig’ og ’Jens Vejmands enke’
I de sporadiske skyggepletter lyner Åse jakken ned for at få luft i majvarmen.
”Kan jeg ikke bare sætte mig her, så kan du køre mig resten af vejen,” siger Inge, mens hun løfter krykken op og sætter sig på Åses rollator.
”Gu’ vil jeg da ej. Hvor vil du da have dine ben?” siger Åse.
”Foran,” svarer Inge kækt og sidder klar.
”Godt, så ruller vi,” siger Åse.
GANG I ÆLDREMOTIONEN!
”Teksterne er forskellige hver gang, men sang, det skal der være, ellers får jeg ballade,” siger Inge.
Det brune klaver får selskab af en kvinde oppe i halvfemserne, som ifølge de andre har fået svært ved at huske. Men én ting forlader ikke hukommelsen.
Musikken.
Pianisten slår tonen an, og selskabet følger takten.
“Hun er sgu sej” lyder det lavmælt fra langbordet.
I en rapport om bl.a. ældres motionsvaner svarer ældre på, om og i så fald hvor ofte de dyrker motion, hvilken form for bevægelse, og hvorfor de gør det.
Samlet set svarer 65 % i målgruppen 60 år+ ja til spørgsmålet ’Dyrker du normalt sport/motion?’, mens hver fjerde ældre svarer nej. Tallene viser også, at lidt flere kvinder end mænd dyrker motion.
De 70-74-årige topper med en andel på 69 %, der angiver at dyrke sport eller motion, og det er sådan set højere end i nogen anden alderskategori i hele voksenmålgruppen fra 16 år og opefter.
Kilde: Ældres motions- og sportsvaner 2024, udført af Idrættens Analyseinstitut for Ældre Sagen.
Generationsmøde på solskinsøen
Da
Ældre Sagen rakte ud efter Ungerådet på Bornholm, vidste ingen af de to parter præcis, hvad der skulle ske. Andet end at de gerne ville skabe mere forbindelse mellem de to generationer på øen. Det blev begyndelsen på et smukt venskab
Ved første øjekast kunne det ligne et hvilket som helst middagsselskab. Gæster samlet omkring opdækkede rundborde med lys, servietter og blomster i vaser. Men det er ikke et hvilket som helst middagsselskab. Det her er et særligt møde mellem generationer. I en tid og i en verden, hvor den slags ellers stadig sjældnere sker. Unge og ældre sidder side om side, fordybet i samtaler om noget af det væsentligste i livet. Samhørigheden med andre. Og den store udfordring, der opstår, når fællesskabet af den ene eller anden grund ikke lykkes, og ensomheden indfinder sig.
Arrangementet ’Du er ikke den eneste’ løb af stablen en tidlig forårsdag i marts på campus i
Rønne. Det første af sin slags på Bornholm. Og måske det eneste i Danmark. Endnu.
”Vi kunne rigtig godt tænke os at inspirere andre lokalafdelinger til at gøre noget lignende. For der er utrolig meget godt og værdifuldt at hente i at bringe generationerne sammen. Både for de unge og for os ældre,” fortæller Bente Vesløv, der er frivillig i Ældre Sagen og initiativtager til middagen.
Aftenen kom i stand, da hun rakte ud til formanden for øens Ungeråd, Amar Dlakic, og spurgte, om de to foreninger ikke skulle indlede et samarbejde. Amar var klar med det samme. Og de to mødtes i Bentes have sammen med en lille gruppe frivillige fra begge lejre til en indledende snak.
Bente Amar
Vi kunne rigtig godt tænke os at inspirere andre lokalafdelinger til at gøre noget lignende
”Vi anede ikke, hvad vi ville, men jeg kunne bare mærke med det samme, at det her, det ville blive godt,” fortæller Amar.
”Både Bente og jeg er mennesker med ret meget energi og gåpåmod. Vi er nok sådan nogle, der slet ikke kan lade være med at engagere os. Det var ret vildt at opdage, hvor ens vi er, og hvor meget vi bare klikkede, selvom vi kommer fra hver vores generation,” fortsætter han.
Bente havde det helt på samme måde.
”Amar er bare en helt fantastisk ung mand, jeg var slet ikke i tvivl om, at vi ville få et rigtig godt samarbejde,” fortæller hun.
Ensomhed og fællesskab
De to blev hurtigt enige, om at de ville sætte fokus på ensomhed.
”Det er en universel udfordring. Ensomhed kan ramme alle, men tal viser, at især unge og ældre er ramt. Det er noget, de to grupper har til fælles på tværs af alder, erfaring og baggrund,” siger Bente.
Og så gik de ellers i gang med forberedelserne sammen med en arbejdsgruppe af frivillige fra Ældre Sagen.
”Alle knoklede virkelig på, for det var en større logistisk øvelse,” siger Bente.
Der skulle skaffes lokaler, catering og arrangeres en fælles aften. Bente søgte og fik midler hos Nordea-fonden og Bornholms Energi og Forsyning. De landede lån af lokaler på Campus Bornholm i Rønne, hvor gymnasiets lærerstab meldte sig klar til at hjælpe de unge mennesker med at producere indslag til aftenen.
En rørende aften
På trods af en stor indsats på sociale medier og opråb i både Bornholms Radio og Bornholms Tidende viste det sig imidlertid vanskeligt at få nok unge tilmeldte. Stort set ingen unge meldte sig til arrangementet på trods af de mange invitationer. Først efter at Bente sammen med en anden frivillig aflagde gymnasiet et
besøg og overleverede en personlig invitation, skete der noget.
”Det var, som om de havde brug for en personlig invitation, hvor de lige kunne se os an og mærke, hvad vi ville” siger Bente.
Og aftenen viste sig at være alle anstrengelser værd.
I alt 78 mødte op. Halvdelen unge. seks-syv personer blev fordelt ved hvert rundbord. Med en bordvært til at facilitere en samtale via samtalekort med forskellige spørgsmål.
Hvordan har du oplevet ensomhed? Hvad har du gjort for at bryde den? Hvordan reagerer du på mennesker, der føler sig uden for fællesskabet?
Og så begyndte magien.
De unge mennesker havde produceret kunst. Med udgangspunkt i temaet. Deres billeder hang på væggene, som stemningsfulde indspark. Andre optrådte med udvalgte musiknumre og sange. En lille film om at befinde sig i udkanten af noget større blev afspillet.
Og samtalen flød.
”Det var helt fantastisk at opleve. Hvor åbne, udtryksfulde og sårbare alle turde være. Det var, som om de på tværs af alder, erfaringer og baggrund fandt et trygt og ærligt rum, hvor de kunne dele deres oplevelser
og mærke, at følelser ikke nødvendigvis knytter sig til ens alder, men til det at være et menneske.
Personlige fortællinger kom på bordet. Om tab af ægtefæller. Af børn. Om savn efter forældre. Og social udstødelse på internettet. Ved flere af bordene trillede tårerne. Men der blev også leet og smilet. Af lettelse og forundring over at have så meget til fælles.
”Jeg tror, at alle var lidt overraskede. Over at kunne finde så stor forståelse og spejle sig i hinandens fortællinger, selvom et halvt århundrede skilte dem ad. Det var lidt, ligesom da Bente og jeg mødtes første gang,” siger Amar.
”Det hele klikkede bare.”
Ringe i vandet
På Bornholm har de endnu ikke lagt sig fast på, præcis hvad der nu skal ske. Men idéerne og initiativerne er begyndt at pible frem. Det er, som om middagen har sat noget i søen. Og det, der skete den aften, spreder sig som ringe i vandet, fortæller Bente.
”Vi har blandt andet lavet en aftale med en lokal strikkeforretning om en månedlig strikkecafé for både unge og ældre, hvor det netop er ambitionen, at de to generationer kan mødes og lære af hinanden. Og vi arbejder på at få en IT-café, der skal kunne det samme, op at stå,” siger hun.
De unge mennesker på øen synes også at have fået øjnene op for det nye fællesskab.
”Jeg hørte forleden, at der var flere gymnasieelever, der skulle med til bankospil. Det havde de aldrig været før, men det var via en kontakt, de havde fået til arrangementet i marts,” siger Amar.
”Det var jo lige de, vi håbede på,” supplerer Bente.
”At vi kunne vise de to generationer, hvor meget potentiale de hver især har. Og hvor meget værdi, der er i at mødes i stedet for at holde sig hver for sig.”
Vi anede ikke, hvad vi ville, men jeg kunne bare mærke med det samme, at det her, det ville blive godt
3 GODE RÅD til møder mellem generationer
Sig det højt
1 2 3
Det er fint at annoncere for generationsmødet i lokalforeninger og på sociale medier. Men selvom unge er elektroniske indfødte, kan de alligevel have brug for en personlig invitation. Tag ud på de gymnasier eller skoler, I inviterer elever fra, og bed om taletid ved et morgenmøde, så I også kan overlevere invitationen højt og tydeligt og helt personligt.
Sæt samtalen i gang
Sørg for, at der er et udgangspunkt for samtalen, når de to generationer mødes. For eksempel i form af samtalekort og en bordvært, som ikke skal komme med lange tirader, men stikord, der kan bevæge samtalen videre.
Gør aftenen særlig
Dæk smukt op med lys og blomster, og arrangér et eller flere kulturelle indslag. Musik, kunst og litteratur kan være med til at løsne op for stemningen og åbne for samtaler og samvær.
Vil I have flere gode råd og idéer til generationsmøder, så kontakt konsulent i frivilligafdelingen
Katrine Sølyst Heinild på tlf.: 51 33 56 47, ksh@aeldresagen.dk
Den lokale valgkamp til kommunal- og regionalvalget
2025 er i fuld gang over hele landet, og slutspurten er sat ind på at gøre Ældre Sagens mærkesager synlige. Husk, det er stadig muligt at påvirke lokale kandidater til at have særligt fokus på ældreplejen
Det handler om ældreplejen
Har ældre fået deres selvbestemmelse – som ældreloven foreskriver?
Får ældre den praktiske hjælp i hjemmet, de har behov for?
Er det muligt at blive visiteret til en plejehjemsplads, når man ønsker det?
Det er nogle af de spørgsmål, det er vigtigt at få stillet de politiske kandidater i den lokale valgkamp. Kommunal- og regionalvalget i år er særlig vigtigt, fordi der sker markante forandringer af ældreplejen og sundhedsvæsenet de kommende år, fortæller Ældre Sagens ældrepolitiske konsulenter.
De lokalpolitikere, der nu bliver valgt, får stor politisk indflydelse på, hvordan ældreplejen og sundhedsvæsenet kommer til at se ud i de kommende år.
Derfor klæder ældre- og sundhedspolitiske frivillige over hele landet sig i øjeblikket på til at stille de gode og kritiske spørgsmål til politikerne om, hvordan de vil prioritere ældreplejen i deres kommune, hvis de bliver valgt.
Valgkampen er på sit højeste, så det er nu, at slutspurten skal sættes ind – her er 6 forslag
Brug kampagnematerialet fra Ældre Sagen
Plakater, postkort, roll-ups, inspirationskatalog og en folder med Ældre Sagens mærkesager kan stadig bestilles eller hentes digitalt. Helt op til valget.
Find det hele her: www.aeldresagen. dk/fp-kv25 eller bestil det gratis i frivilligshoppen.dk
Deltag i vælgermøder – også som gæst
Mød op til vælgermøder i dit område, og stil spørgsmål ud fra Ældre Sagens mærkesager. Det gør indtryk – også selvom du ikke selv er arrangør.
Læg jeres arrangementer op, og led efter andre på danmarkskortet her: www.aeldresagen.dk/kommunalvalg
Gør jer synlige i valgkampen
Kom i dialog med de lokale borgere om, hvordan de oplever ældreplejen i kommunen. Del gerne materialer, postkort eller små smagsprøver på torvet, i kulturhuse eller i butikscentre for at skabe opmærksomhed om Ældre Sagens mærkesager.
Skriv eller del et debatindlæg
Brug Rejseholdet – også i sidste øjeblik
Har du spørgsmål, idéer eller brug for sparring? Kontakt Rejseholdet – de står klar til at hjælpe. De kan også bidrage med input til debatindlæg, events og aktivistiske indslag.
Invitér til kaffemøder efter valget
Send en hilsen til de politikere, der er blevet valgt ind i byrådet/ kommunalbestyrelsen, og invitér dem til et kaffemøde i det nye år. Brug jeres møder til at holde liv i dialogen – og læg grunden for et stærkt samarbejde. Relationer er ikke bare for valgkampen. De er byggesten i det løbende lokale ældre- og sundhedspolitiske arbejde. 1 3 4 5 6 2
Find Ældre Sagens mærkesager på www.aeldresagen.dk/fp-kv25
Brug vores skabelon på Frivilligportalen, og skriv et kort debatindlæg til din lokalavis om eksempelvis kommunens måde at skabe kontinuitet i hjemmeplejen på eller om behovet for flere plejehjemspladser. I kan også dele andres debatindlæg på de sociale medier.
Få flere med til jeres arrangementer
Brug Facebook til at gøre lokalafdelingen synlig
Har du gang i spændende aktiviteter i lokalafdelingen, men synes, det er svært at få budskabet ud? Så er Facebook måske det værktøj, du mangler.
Facebook er en oplagt platform til at vise, hvad der sker i din lokalafdeling. Det er her, du kan invitere,
informere og inspirere til at få flere med til jeres arrangementer. Uanset om det drejer sig om foredrag, fællesspisning, gåture, kreative workshops eller noget helt femte, så kan Facebook være med til at gøre aktiviteterne synlige og tilgængelige.
Sådan kan du bruge Facebook til at styrke og sprede budskabet om lokalafdelingens arrangementer:
Opret begivenheder
Når du opretter en Facebook-begivenhed, kan folk tilmelde sig, stille spørgsmål og dele den med andre. Det gør det nemt at sprede ordet. Samtidig med at det giver et overblik over, hvor mange der kommer.
Del billeder og stemninger fra tidligere aktiviteter
Et billede siger mere end tusind ord. Del billeder fra lokalafdelingens arrangementer. Det giver nærvær og viser, at der sker noget spændende. Nye medlemmer kan derved få lyst til at være med næste gang.
Lav opslag med nedtælling og påmindelser
Hold følgerne opdateret med små opslag som: ’Kun tre dage til fællesspisning – har du husket at tilmelde dig?’. Det skaber forventning og engagement.
Har du brug for hjælp til at komme i gang?
Skriv eller ring til Ældre Sagens Facebook-support
Skab dialog før og efter
Brug kommentarfeltet til at svare på spørgsmål, få input og høre, hvad folk synes om aktiviteterne. Det gør lokalafdelingens arrangementer mere relevante for lokalbefolkningen.
Vær opmærksom på
... at arrangementerne stadig skal oprettes i bookingsystemet, så de også fremgår af lokalafdelingens hjemmeside. Facebook er kun til reklame af arrangementerne, alt andet skal håndteres via lokalafdelingens hjemmeside.
Derfor er det vigtigt, at du på Facebook henviser til, at tilmelding foregår via link i teksten.
PREMIERE –
Alle aktivitetsledere i tryghedsopkald er inviteret!
For første gang mødes aktivitetsledere i tryghedsopkald fra hele landet til netværksmøde, hvor sparring, de gode erfaringer og at møde hinanden i øjenhøjde ER programmet!
Det sker den 4.december på Comwell Middelfart, og vi glæder os! Dagen bliver en ren skattejagt, når vi sammen skal finde ind til, hvad der fylder hos jer i aktiviteten, og hvordan det opleves at stå i spidsen for tryghedsopkald. Hvis du ønsker at mødes med andre med samme opgave som dig, udveksle erfaringer, fortællinger – og ikke mindst dele, hvad der fylder og kræver særlig opmærksomhed i opgaverne som leder, er det nu, du skal slå til.
Rammen er et netværksmøde, hvor den indbyrdes samtale er det fornemmeste programpunkt. Der er så mange spørgsmål, der presser sig på, for eksempel ’Hvordan kan I have glæde af at være i et netværk og bruge hinanden’ og ’Hvordan kan vi sammen virke for, at flere i tryghedsopkald oplever tryghed og en god start på dagen?’. Lad os forsøge at finde svarene sammen.
Vi begynder med en god frokost kl. 12.00, og vi siger tak for i dag kl. 16.00.
Der er mulighed for at læse mere og tilmelde sig her: https://www.tilmeld.dk/netvaerksmoede-tryghedsopkald-04-12-25
Demens guide
Den nye demensguide
Ældre Sagens demensguide er nu kommet i en ny udgave, så den henvender sig både til mennesker med demens og deres pårørende.
Du er meget velkommen til at dele demensguiden ud til familier, der er berørt af demens, bestil den gratis her: frivilligshoppen.dk/vare-kategori/demensaktiviteter/
Vær med i slutspurten
Lige om lidt er der valg i kommuner og regioner. Du kan stadig nå at kæmpe for Ældre Sagens mærkesager, og du kan bestille kampagnemateriale helt frem til valget.
Find information og gode råd her: www.aeldresagen.dk/kommunalvalg
Og bestil materialer her: www.aeldresagen.dk/fp-kv25
Ældre Sagens guide til mennesker med demens og deres pårørende
10 veje
til 100 oplevelser
Kataloget er nu genskrevet og ligger i sit nye – røde – format med opdaterede aktiviteter og nye idéer. Du kan se det online eller få det tilsendt.
aeldresagen.dk/10vejetil100oplevelser
SKRIV TIL AKTIV
–
vi vil så gerne høre fra dig!
Har du en god historie fra din lokalafdeling, så vil vi rigtig gerne høre fra dig. Det kan være alle mulige historier fra din hverdag som frivillig. Fx hvis du har været med til at starte en ny aktivitet, som er en succes, og som andre lokalafdelinger kunne blive inspireret af, eller I hos jer griber rekruttering an på en anderledes måde, som giver pote. Det kan også være, du vil fortælle om, hvordan det er at begynde som frivillig – eller noget helt fjerde, som andre frivillige kan blive inspireret af til et bedre og sjovere frivilligliv i Ældre Sagen.
Skriv en mail til os: aktiv@aeldresagen.dk. Så kan det være, at det kan blive til en historie i Aktiv.
Vi glæder os til at høre fra dig. :-)
Vil du være besøgsven med din hund?
Så kom med og se, om vi er noget for hinanden, når vi i samarbejde med Dansk Kennelklub afholder årets sidste hundetestdag i Aarhus den 28.10.
På dagen kan du med din hund vælge dig ind på én af de to testsessioner kl. 10-13 eller kl. 14-17.
Som besøgsven med hund kan du enten tage på besøg hjemme i privaten hos et ældre menneske eller på det lokale plejehjem. I begge tilfælde skal din hund bestå en enkel test, før I går i gang. Fællesnævneren for besøget er hunden. Måske har I lyst til at gå en lille tur sammen. Måske er en godbid, lidt ’nus’ og hundens bløde pels det, der bringer mest lykke. Ét er sikkert: God stemning og mange minder kan blive vakt til live i samværet – og du får en glad og velstimuleret hund med hjem.
Invitér gerne din nabo eller en anden hundeejer, du kender, med på testdagen – måske det åbner døre til endnu mere glæde hunde og mennesker imellem!
Obs: Deltagelse på testdagen kræver tilmelding, og din hund skal være fyldt to år samt være sund og rask.
Læs mere og tilmeld dig på: https://www.tilmeld.dk/hundetestdag-aarhus-28-10-2025
Du kan også læse Aktiv på din computer eller iPad.
Ups! Røg dit Aktiv-blad ud med bunken af aviser, uden at du fik det læst? Er du kommet i tanke om en artikel fra sidste år, du gerne vil læse igen, eller foretrækker du bare at læse på skærmen? Så husk, at dit nye Aktiv og de ældre udgaver ligger på nettet.
Find det her: www.aeldresagen.dk/aktiv
EVA JOHANSEN
Æresbeviset gives for din store indsats i Ældre
Sagen, Aabenraa, igennem mange år. For dit store bidrag til bridgeholdet i 15 år og din store indsats for at vække medlemmernes interesse for spillet. Tak, fordi du ville træde ind som aktivitetsleder for badmintonholdet. Du er en fantastisk repræsentant for Ældre Sagen.
DIETER MØKER
Æresbeviset gives for din store indsats i Ældre Sagen, Aabenraa, igennem mange år. Vi takker for din indsats som besøgsven for flere besøgsværter. Du har altid været oplagt og er mødt trofast op til jeres møder til glæde for besøgsværterne. Hjælpsom har du også været som ad hoc-hjælper til vores andre arrangementer for medlemmerne. En indsats ud over det usædvanlige.
VAGN KNUDSEN
Æresbeviset gives for din store indsats i Ældre Sagen, Aabenraa, igennem mange år. I de 13 år, vi har haft indkøbshjælp i Aabenraa lokalafdeling, har du været en trofast del af hjælperne i teamet. Altid hjælpsom og med godt humør er du mødt op, når medlemmerne kom med bussen. Tusind tak for din indsats, også som en af vores ’brevduer’ har du cyklet rundt til medlemmernes postkasser med det årlige kontaktblad. Du er en fantastisk repræsentant for Ældre Sagen.
JENS THORSGAARD LARSEN
Æresbeviset gives for din store indsats i Ældre Sagen, Roskilde, igennem mange år. Du har siden 2012 været formand frem til 2023. Ud over formandsposten fungerede du også som lokalafdelingens ugentlige kontorvagt. Du har arbejdet aktivt i distrikt 8 og været medlem af Ældrerådet i Roskilde kommune og også taget aktivt del i andre kommunale opgaver, som medlem af et kvalitetsråd på et plejecenter. En indsats ud over det usædvanlige.
ÆRESBEVIS
Tildeles frivillige, der har ydet en særlig indsats
RITA NYMANN
Æresbeviset gives for din store indsats i Ældre Sagen, Aabenraa, igennem mange år. I de 13 år, vi har haft indkøbshjælp i Aabenraa lokalafdeling, har du været en trofast del af hjælpere i teamet. Altid hjælpsom og med godt humør er du mødt op når medlemmerne kom med bussen. Tusind tak for din indsats, også som en af vores ’brevduer’ har du cyklet rundt til medlemmernes postkasser med det årlige kontaktblad. Du er en fantastisk repræsentant for Ældre Sagen.
GRETHE CHRISTENSEN
Æresbeviset gives for din store indsats i Ældre Sagen, Aabenraa, igennem mange år. Tak for din store indsats som hjælper for medlemmerne, som har haft brug for hjælp til indkøb af varer hver uge i de 11 år du har været med på teamet for ’indkøbs-gå-med-ven’. Aabenraa lokalafdeling vil gerne takke for din indsats, som er noget ud over det sædvanlige.
BODIL LORENZEN
Æresbeviset gives for din store indsats i Ældre Sagen, Aabenraa. Tak for din store indsats som aktivitetsleder af vores søndagscafé. Tak for det dejlige hjemmebag til den kaffe, du serverer. Tak for din omsorg og hygge for de medlemmer, som kommer på Møllemærsk og spiller brætspil, kortspil og social hygge. Din indsats har været ud over det usædvanlige
Unge og ældre sammen om en sag. Mod ensomhed.
Læs hvordan på side 22
GANG I BRIKKERNE OG FAT I FLERE TIL SPILAFTENER.
LÆS HISTORIEN PÅ SIDE 8
”Hvor gammel føler du dig?”
Det spørgsmål stiller skuespiller Lærke Winther alle sine gæster i podcasten ’Lærkes bedste alder’, en ny podcast hos Ældre Sagen.
Her undersøger hun nemlig, hvorfor alder fylder så meget i vores måde at se os selv og hinanden på. Og hvorfor det sjældent er til det gode.
Svarene viser, at det måske ikke giver mening, at vi bedømmer os selv og hinanden ud fra det tal, der står på fødselsattesten.
Find podcasten, hvor du plejer at lytte, eller scan QR-koden herunder.
