Medlemsbladet oktober 2025 - Ældre Sagen by Ældre Sagen

Leif Sylvester

Prøv 4 uger gratis

Avisen om livets store spørgsmål

Få et andet perspektiv.

Nyheder er ikke bare hurtige nyheder hos Kristeligt Dagblad. Hos os får du altid et andet perspektiv. Vi tager os tid til at finde den menneskelige vinkel og giver dig nuanceret og sober journalistik om livet og verden, der giver stof til eftertanke.

Du kan også blive inspireret af hjertevarme personlige fortællinger om alt fra ægteskab og familieliv til venskab og det gode seniorliv.

Det er stof, der får dig til at reflektere over livet og blive klogere på dig selv og dine omgivelser.

Prøv en avis, der tør gå tæt på tilværelsen. Det er gratis og uforpligtende i 4 uger.

Bonus ved hurtigt svar: Få tilsendt det digitale magasin ”Seniorliv”, hvor du kan læse om glæder og udfordringer i seniorlivet.

Oktober 2025

Multikunstneren Leif Sylvester Petersen er stadig i fuldt vigør. Han cykler 20-25 km hver formiddag, og snart er han at finde på en scene igen.

Foto: Per Morten Abrahamsen

MENNESKER

07 Hverdagsdansker

Maiken Albinussen er sekretær – et job, der kræver både fleksibilitet og struktur.

15 Et liv med kunst

Leif Sylvester Petersen er selvlært kunstner, komponist og meget mere. Han fortæller om sin kunst, sit liv og om at sige farvel til en livskammerat.

25 Sangskat

Forfatter og journalist Mikkel Fønsskov sætter ord på, hvad sangen betyder for os. Han er aktuel med en ny roman.

31 Verdensarv

Tag med til Læsø, der måske snart kommer på UNESCO's Verdensarvsliste.

POLITIK

45 Hjemmehjælp

En ny undersøgelse viser, at hjemmehjælpen er gået fra skidt til værre.

53 Kommunalvalg 2025

Interview med adm. direktør Bjarne Hastrup, der mener, at kommunalvalget er afgørende for ældreplejen.

59 Frivilligt arbejde

Blot en-to timers frivillig indsats om ugen kan mindske forbruget af antidepressiv medicin, viser ny undersøgelse.

64 Serie: Det gode liv

Plejehjem skal være et hjem med samvær, omsorg og nærvær. Vi har fundet gode eksempler.

Særlige Læsø

Læsø er godt på vej til at blive udpeget som kulturperle ved optagelse på UNESCO's liste over verdensarv.

Side 31-34

INDSIGT

71 Alderisme

Skuespiller Lærke Winther er vært på en ny podcast, der handler om alder og om at blive ældre. Er det så slemt som sit rygte?

79 Serie: Om alderdom

Mange ældre lever med smerter. Susanne Bang er en af dem, men alligevel er hun positiv.

86 Ordblind

Over 400.000 danskere er ordblinde. Der er heldigvis hjælp at hente, så hverdagen bliver lettere.

91 Serie: Danmark i fremtiden

Hvordan ser Danmark ud i 2050? Vi kigger nærmere på vores arbejdsliv.

5 Leder

DIVERSE

21 Læserbreve

37 Skaf et medlem

39 Rådgivning

69 Bjarnes klumme 95 Bøger 97 Sundhed 99 Ordet er frit 100 Krydsord

Konkurrencer: 18, 28, 84, 100

Foto: Peter Wath

FORKÆL DIG SELV MED ET

EFTERÅRSOPHOLD HYGGELIGT

1 NAT

1 overnatning i standard dobbeltværelse

3 retters menu/buffet Morgenbuffet

FRA 1.099,FOR 2 PERSONER

BOOK DIT OPHOLD NU MED RABAT! FIND DIN FAVORIT BLANDT 9 HOTELLER!

2 NÆTTER

2 overnatninger i standard dobbeltværelse

2 x 3 retters menu/buffet 2 x morgenbuffet

FRA 1.999,FOR 2 PERSONER

TILLÆG: Enkeltværelsestillæg fra kr. 300,- pr. nat. Kun slutrengøring inkluderet.

Let daglig rengøring efter aftale. Opholdene er gældende fra 1. september til 30. november 2025. Hotel Phønix, Brønderslev tilbyder kun ”Overnatning med morgenmad” – se tilbud på www.hotelphonix.dk

BLIV DANSKE HOTELLER A/S FORDELSGÆST OG OPTJEN

2,5% I BONUS - GÆLDER HOS 27 HOTELLER

Optjen bonus på online bookinger på hotellernes hjemmesider, samt ved køb af mad og drikke i restauranterne. Scan QR-koden og tilmeld dig straks. VÆLG MELLEM 1 OG 2 NÆTTER

Snorresgade 17-19

2300 København S bladet@aeldresagen.dk aeldresagen.dk

Tlf. 33 96 86 86

ISSN 2445-9615

REDAKTION

Ansvarshavende redaktør, underdirektør Maria Luisa Højbjerg, mlh@aeldresagen.dk

Chefredaktør Bente Schmidt (DJ), bsc@aeldresagen.dk

Bladsekretær Britt Jensen, bj@aeldresagen.dk

OPLAG 770.000

DESIGN OG PRODUKTION vahle+nikolaisen

NÆSTE MAGASIN

Redaktionel deadline: 9. oktober Udkommer 28. november

ANNONCESALG

FrontMedia, tlf. 48 22 44 50, aeldresagen@frontmedia.dk

MEDLEMSSERVICE

medlemsservice@aeldresagen.dk

Tlf. 33 96 86 89

Rekvirér lyd-CD her.

RÅDGIVNING

Tlf. 70 89 00 81

Artikler kan citeres mod kildeangivelse, jf. ophavsretsloven.

Artikler/interviews dækker ikke nødvendigvis over landsforeningen

Ældre Sagens synspunkter. Annoncer er ikke Ældre Sagens ansvar.

Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt

DENNE TRYKSAG ER TRYKT MED ANSVAR

FSC® garanterer, at træ og skovprodukter kommer fra veldrevne og ansvarlige kilder. Ifølge WWF Verdensnaturfonden er FSC® den mest troværdige og robuste certificeringsordning for ansvarlig skovdrift.

Af Birger Rasmussen, Landsformand, Ældre Sagen

Frivillighed styrker

En ny undersøgelse fra Aalborg Universitet viser, at blot få timers frivilligt arbejde om ugen kan mindske risikoen for at få behov for antidepressiv medicin. Og ’få timer’ skal tages helt bogstaveligt: Blot en-to timer om ugen kan gøre en målbar forskel. Det kan du læse mere om i en artikel i dette nummer af medlemsbladet.

Resultatet af undersøgelsen er tankevækkende – og det bekræfter noget, mange af os allerede fornemmer. Frivilligt arbejde gavner ikke kun dem, der får hjælpen. Det gavner i høj grad også dem, der yder den.

At frivilligt arbejde kan øge livskvaliteten, overrasker mig ikke. Det har jeg selv oplevet – og det er, hvad jeg igen og igen hører fra Ældre Sagens mange frivillige. For mig personligt handler det især om at komme ud blandt andre, møde mennesker, jeg ellers ikke ville have mødt, og opleve, at min indsats faktisk betyder noget. Samtalerne undervejs gør mig klogere, giver stof til eftertanke og giver ofte også anledning til et godt grin.

Det tror jeg, at mange frivillige kan nikke genkendende til. Den frivillige indsats skaber både formål og tilhørsforhold. Den minder os om, at vi er en del af et fællesskab, hvor andre forventer, at vi dukker op. For mange, der har

sagt farvel til arbejdslivet, kan det være afgørende. Når jobtitlen ikke længere definerer os, og der ikke længere er kolleger og chefer, der forventer, at vi møder om morgenen, kan spørgsmålet melde sig: Hvem er jeg – og hvad skal jeg bruge min tid på? Her kan frivilligheden give både struktur, relationer og mening tilbage i hverdagen.

I et samfund, hvor ensomhed er et stigende problem, er frivillighed ikke blot en hyggelig fritidsbeskæftigelse, men en social investering. Den styrker sammenhængskraften, mindsker isolation og gavner mental sund-

At frivilligt arbejde kan øge livskvaliteten, overrasker mig ikke. Det har jeg selv oplevet

hed. Og den kræver ikke meget tid, men den kræver, at vi tager det første skridt. Hvor du vælger at bruge din tid og dine evner, er ikke vigtigt. Det vigtige er at komme afsted. Jeg er sikker på, at du også vil opleve, at det gør godt at gøre noget for andre.

Testamente 2.695,-

Du kan ikke se ind i fremtiden!

Fremtidsfuldmagt 895,-

Hvem skal tage sig af dig, hvis du en dag bliver syg?

Ægtepagt / Særeje 2.695,-

Egen virksomhed? Forskel i formue eller pensionsopsparing? Testamente, 2 Fremtidsfuldmagter & 2 Generalfuldmagter

3.995,-

Testamente & 2 Fremtidsfuldmagter

3.695,-

Skøde / Familieoverdragelse 3.995,-

Skal familiens sommerhus eller faste ejendom overdrages til børnene ?

MENNESKER

Maiken Albinussen går glad på arbejde hver dag. Hun trives i jobbet som sekretær.

Hverdagshistorier

Mød Maiken Albinussen, der arbejder som sekretær i et af landets største boligadministrationsselskaber, KAB. Hun er sekretær for tre af de boligselskaber, der har en administrationsaftale med KAB, og hun servicerer organisationsbestyrelserne og repræsentantskabet

og bistår kundecheferne i de respektive selskaber. Hun jonglerer med mange opgaver i løbet af en arbejdsdag, og arbejdet kræver orden og overblik. Det har Maiken Albinussen. ”Jeg er en ’kassestrukturperson’,” fortæller hun, ”og det er en god evne at have i den her stilling.”

Af Vera Bundgaard

Foto: Emil Lyders

På rette hylde

Bunken må gerne være høj, når bare der er orden i den, siger Maiken Albinussen, der arbejder som sekretær i et af landets største boligadministrationsselskaber, KAB

Vera Bundgaard Foto: Emil Lyders

På Maiken Albinussens skrivebord hersker absolut orden og overblik. To computerskærme, et tastatur og en bunke med forskelligfarvede plastikchartekker. Sidstnævnte indeholder diverse papirer og huskelister for de tre boligselskaber, hun servicerer. Én farve for hvert selskab, alt på sin rette plads.

”Jeg er en ’kassestrukturperson’, og det er en god evne at have i den her stilling,” siger hun og fortsætter:

”Bunken må gerne være nok så høj, når bare der er orden i den. Og min bunke må gerne være fysisk, selvom jeg prøver at have så meget digitalt som muligt for at spare på papiret. Men jeg har mange tjeklister, og de skal helst være fysiske – ellers glemmer jeg at bruge dem med det resultat, at jeg kan glemme vigtige ting. Jeg laver også vejledninger på alt, hver gang der kommer noget nyt.”

Den form for system kan der nok være brug for, når man er ansat i et af landets største administrationsselskaber. Maiken Albinussen er sekretær for tre af de 30 boligselskaber, der har en administrationsaftale med KAB. Hun er sekretær for organisationsbestyrelserne og repræsentantskabet, og hun bi-

står kundecheferne i de respektive selskaber.

Arbejdet består primært af det, hun kalder mødeproduktion. Det vil sige, at hun starter dagsordener op i samarbejde med kundechefen, og her kan en dagsorden handle om alt fra nybyggeri og renovering til økonomi og overordnede beslutninger

Jeg

er heldigvis landet på den rette hylde, så pensionen må gerne vente for mit vedkommende

MAIKEN ALBINUSSEN, SEKRETÆR

– alt det, som er en del af opgaverne for en bestyrelse i et boligselskab. Hun sørger for at samle input fra kolleger i organisationen, der skal bidrage til punkter i dagsordenen og læser korrektur på alt materialet. Efter møderne behandler hun referater, følger op på alle beslutninger og retter systemet til med nye medlemmer og lignende. Derudover supporterer hun selskabernes bolig-

afdelinger og de lokale ejendomskontorer.

Uddannet i lufthavnen

Maiken Albinussen voksede op i Dragør, og her bor hun stadig. Hun blev kontoruddannet i det dengang statsejede Københavns Lufthavnsvæsen. Her fik hun en femårig tjenestemandsuddannelse og arbejdede derefter i 25 år i forskellige administrative funktioner i lufthavnen.

”Det var en god og bred uddannelse og en rigtig god arbejdsplads. Jeg har blandt andet arbejdet som koordinator i beredskabsafdelingen, i Operations, på trafikkontoret, i personaleafdelingen og de sidste ti år som planlægger i rengøringsafdelingen. Da lufthavnen skulle privatiseres i begyndelsen af 1990’erne, var jeg tillidsmand og var med til at forhandle medarbejdernes vilkår på plads i overgangen fra tjenestemand til privatansat,” siger hun.

Efter de mange år i lufthavnen søgte hun en stilling på et ejendomskontor.

”Jeg havde et ønske om at prøve at arbejde et lille sted, hvor der var kortere mellem ledelsen og medarbejderne, og hvor man kunne komme ind over flere forskellige ting,” fortæller hun.

Maiken Albinussen prøvede også at arbejde som sekretær i et større snedkerværksted og siden i endnu et ejendomskontor i Tårnby. Da det skulle fusionere med et andet ejendomskontor, valgte hun at sige nej tak til at følge med.

Sygemeldt med stress

”Jeg var sygemeldt med stress på det tidspunkt og kunne mærke, at det ikke var det rigtige for mig at komme over i det andet selskab. I stedet søgte jeg ind hos KAB og kom til samtale, men efter samtalen var jeg dog overbevist om, at den stilling fik jeg da ikke,” siger hun og uddyber:

”På grund af sygemelding med stress havde jeg været hudløst ærlig

om min situation, og hvad jeg kunne magte lige her og nu. Jeg havde bedt om først at starte flere måneder senere, end de havde brug for mig, og jeg kunne ikke love, at jeg ville være klar oven på min lange stressperiode. Alligevel blev jeg ringet op to dage efter og fik tilbudt stillingen,” siger hun og fortsætter:

”Jeg var 58 år og blev både glad, overrasket og stolt af, at jeg kunne få nyt job i den alder. Jeg fik følelsen af, at jeg var kommet ind et sted, hvor man behandler medarbejderne godt. Og jeg blev heldigvis klar til at begynde igen på fuld tid, som jeg håbede på.”

Maiken Albinussen bor som nævnt i Dragør, og hendes arbejds-

plads i KAB-Huset ligger på kanten af Vesterbro og Sydhavnen i København. Turen foregår oftest i bil, og på varme sommerdage tilbagelægges de 15 km på elcykel.

”Jeg møder ofte tidligt, omkring klokken syv. Det har jeg været vant til gennem mange år, så det er en god vane. Og så er der også altid en ledig parkeringsplads tæt på,” fortæller hun.

En anden fordel ved den tidlige mødetid er morgenroen, og så er der også frit valg af plads i det åbne kontormiljø på fjerde sal, hvor der i princippet ikke er faste pladser. Og dog:

”Mange sidder på de samme pladser hver dag, og vi sekretærer

sidder samlet i en gruppe for nemmere at kunne netværke, men det er også hyggeligt at skifte plads og sidde ved siden af forskellige kolleger,” siger hun.

Dagen begynder med en kop kaffe, og så skal der ellers tjekkes mails.

”Indbakken er altid godt fyldt, og der skal læses og svares. Bagefter tjekker jeg fakturaer og får dem konteret og betalt. Derefter går jeg i gang med dagens øvrige arbejde. Vi arbejder meget med deadlines, og rigtig meget handler om planlægning. Det er vigtigt, at dagsordener og referater kommer ud til tiden,” siger hun.

Og så er der selvfølgelig alt det uforudsete på en ellers 'typisk' dag:

OM MAIKEN ALBINUSSEN

• Født 1964 i Dragør.

• Kontoruddannet i det dengang statsejede Københavns Lufthavnsvæsen, i dag Københavns Lufthavne A/S, ansat i 25 år i forskellige funktioner. Derefter sekretær på kontoret i et snedkerværksted og på to ejendomskontorer. Ansat i KAB fra 2023.

• Bor i Dragør og har to voksne børn.

”En kundechef skal lige have indkaldt til et ekstraordinært møde, akutte ting kommer ind fra højre, en kollega har brug for hjælp, bidrag til en dagsorden kommer for sent, og der skal lige læses korrektur, og så kan der komme ændringer i sidste øjeblik, hvor noget skal sendes ud. Det sidste kan godt være en udfordring for os, men det klarer vi også,” siger hun.

Selvom hun tidligere har været ramt af stress, er det dog ikke den slags, der bringer hendes sind i uro:

”Jeg kan godt lide at have travlt. For mig handler stress ikke så meget om travlhed, men om frustrationer. Bunken må gerne være stor, men hvis der ikke er struktur i den, eller man ikke får at vide, hvad der forventes af én til en opgave, eller man ikke aner, hvad man skal gøre ved tingene, så kan frustrationerne opstå.”

Fra hakkebræt til AI

Maiken Albinussen har arbejdet administrativt i 41 år, og i løbet af den tid er der selvsagt sket store forandringer.

”Da jeg begyndte som elev i lufthavnen, skrev jeg tekster og breve i hånden og gik hen ad gangen og afleverede det til en skrivedame, der skrev det ind på et gammeldags hakkebræt, som kunne høres på hele gangen. Siden fik jeg selv først en elektrisk skrivemaskine med rettelak og det hele og derefter en computer med DSI-system, som det hed, og så skulle vi på kursus og lære en masse nyt,” fortæller hun og fortsætter:

”I dag har vi alle en bærbar computer og to skærme og arbejder med 10-12 forskellige systemer i vores organisation.”

Nu står kunstig intelligens og banker ivrigt på døren. Er det noget, der på sigt kan overtage dit arbejde?

”Nej, det tror jeg ikke – i stedet hjælper det os. Vi arbejder allerede med Copilot (AI-assistent, der hjælper med at løse opgaver hurtigt og mere effektivt, red.) og kan bruge det, når vi skal korrigere en tekst, omformulere en tekst til en mere formel tone, lave et program til en temadag eller lave korrekturarbejde. Sekretærer i dag er meget koordinerende og servicerende, og det kan en maskine trods alt ikke overtage, men den kan helt klart hjælpe os,” mener hun.

I en alder af 61 har hun ingen overvejelser om pension.

”Coronatiden med hjemmearbejde var en god læring for mig. Der opdagede jeg, hvor meget jeg savnede den daglige kontakt med kolleger og det at komme ud ad døren hver dag. Selvom vi har mulighed for at arbejde hjemme en-to dage om ugen, så er det ikke altid, at jeg benytter mig af det. Med min meget ekstroverte side betyder det meget for mig at være sammen med kolleger i min dagligdag,” siger hun og tilføjer:

”Jeg går glad ind ad døren i KAB-Huset hver morgen og er dybt taknemmelig for mit arbejde og min arbejdsplads. Jeg elsker de opgaver, jeg skal i gang med, og jeg nyder at være sammen med alle mine gode kolleger. Jeg er heldigvis landet på rette hylde, så pensionen må gerne vente for mit vedkommende.”

4-hjulet 15 km/t: Må køres af alle.

3-hjulet 25 km/t - Må køres uden kørekort, hvis du er født før 1995.

3-hjulet 45 km/t - Kræver kørekort til bil eller stor knallert.

4-hjulet 45 km/t - Kræver kørekort til bil.

Leif Sylvester skruer ned for tempoet og går på fuld tid

Multikunstneren har i årtier sat sit præg på dansk kulturliv med gadegøgl, film, musik og ikke mindst kunst. Nu skruer han ned for tempoet, men genoptager musikken

Af Gitte Meyer Madsen Foto: Per Morten Abrahamsen

Når man træder ind ad havelågen til Leif Sylvester Petersens grund i Tibirke Sand, åbner der sig en verden af kunst og farver. Her under høje træer og grønne trækroner både bor og arbejder den 85-årige multikunstner.

”Min kone og jeg bor i huset derovre,” siger Leif Sylvester og peger på ét af de fire sorte træhuse, der ligger spredt i haven.

”Ved siden af har vi vores gæstehus. I huset dér pakker jeg min kunst, inden det skal på udstilling. Og derovre har jeg mit atelier.”

Et privat helle

Atelieret er et univers for sig – med maler- og lerværksted, ovenlys og sprossede vinduer vendt ud mod haven. På de hvide vægge hænger malerier i alle farver, og på en reol står adskillige lige så farve-

rige skulpturer linet op, som var de klar til at byde velkommen til den, der træder ind i det rum, hvor de er skabt.

”Det her er mit liv,” siger Leif Sylvester og slår ud med armene.

Malerpletterne på tøjet og de mange malerbøtter og pensler i alle størrelser, der står i beholdere rundtomkring, vidner om det arbejde, der dagligt finder sted lige netop her. Der er en slags orden i kaos, og man fornemmer, at vi befinder os i malerens allerhelligste. Hans private helle og kreative boble.

”Havde jeg ikke min kunst, ville jeg gå i stå. Jeg kan slet ikke forestille mig, hvad jeg skulle gøre uden. Måske ville jeg skrive en digtsamling. Men det må vente, til jeg bliver rigtig gammel,” siger Leif Sylvester med et smil og afslører, at klassisk musik eller jazz ofte fylder rummet, når han arbejder.

Jeg kan nå meget endnu. Jeg har lovet min kone at blive 100

– men der er jo kun 15 år til. Så nu hæver jeg målet til 115

LEIF SYLVESTER

På en reol bag os står tre små træfigurer og spejder ud over atelieret.

”Dem lavede jeg, da jeg var omkring 12 år gammel. Som dreng lavede jeg ikke andet end at tegne, skære, male og bygge.”

Leif Sylvester – som oprindeligt hed Leif Petersen, men tilføjede kunstnernavnet Sylvester for ikke at blive forvekslet med en forfatter – voksede op i et arbejderhjem på Amager. Hans far var tømrer, og det blev derfor også en naturlig vej at gå for sønnen. Leif Sylvester nåede også at blive tømrermester med egen virksomhed, inden kunsten for alvor fik lov at fylde og blev hans levevej.

I 1969 debuterede han på Kunstnernes Efterårsudstilling. Her udstillede også den oprørske kunstnerkollega Erik Clausen, og deres møde blev begyndelsen på et venskab for livet og et kunstnerisk parløb.

”Vi var begge to dybt skuffede over den etablerede kunst, og vi begyndte derfor at udstille sammen i det offentlige rum, blandt andet på gaden. Det var en vild og spændende tid,” husker Leif Sylvester.

Den lille mands beskytter

Siden begyndte makkerparret også at optræde med samfundssatirisk

gadegøgl, og de lavede film og musik sammen. Leif Sylvester arbejdede fortsat med sin kunst, og den samfundskritiske sans fulgte med hele vejen.

”Jeg ved ikke, hvor det kommer fra – måske fra gaden på Amager. Jeg har altid følt mig som en slags retfærdighedskæmper, de smås beskytter. Til en jubilæumsfest for nogle år siden fortalte flere tidligere klassekammerater, at de kunne huske, jeg hjalp dem, når de fik røvfuld i skolegården. Den retfærdighedssans kommer også til udtryk i min kunst,” siger Leif Sylvester og henviser blandt andet til to af sine nye malerier: ’Den Fordrevne’, der er inspireret af krigen i Gaza og ’Den vrede kylling’, der er en kommentar til de vilkår, som burhøns lever under.

Farvel til en livskammerat I oktober sidste år måtte Leif Sylvester tage afsked med sin blodsbror, livskammerat og makker gennem størstedelen af sit kunstneriske liv, Erik Clausen. Han nåede at sige farvel flere gange, men særligt det sidste møde står klart i hukommelsen.

”Det var på hospitalet. Jeg sang ’Hundelorten’ for ham – en sang fra vores første plade. Den eneste sang, vi begge kunne huske, hvor-

dan skulle synges. Det var sgu hårdere end begravelsen …” siger Leif Sylvester stille.

Erik Clausen er langtfra den eneste, han har måttet tage afsked med.

”Det er det forbandede ved at blive gammel. Folk falder fra. Men jeg føler ikke, at de er helt væk.

Jeg så dem jo ikke hver dag, så for mig er de der stadig, på en måde.”

Leif Sylvester har også selv gjort sig tanker om døden. Og han er forberedt.

”For mange år siden købte jeg et gravsted på Assistens Kirkegård i København. Her ligger min mor og

far begravet, så der skal jeg også ligge. Det føles godt at være forberedt.”

Netop dét vidner en lille skrå rampe foran atelieret også om. Trods lidt bøvl med bentøjet, kan Leif Sylvester stadig klare trapperne, men når benene en dag ikke kan mere, så står rampen klar.

På spørgsmålet om, hvordan han har det med at blive ældre, tøver han lidt.

”Det har jeg det sgu ikke så godt med. Jeg har altid kunnet det, jeg ville, og været lidt af en verdensmester. Men nu går jeg usikkert, balancen er dårlig, og lungerne er på 40 %, fordi jeg har røget som en skorsten det

meste af mit liv. Hovedet vil stadig, men min krop kan ikke følge med. Det er svært at acceptere, at jeg ikke længere kan det samme, og inderst inde vil jeg nok ikke rigtig erkende, at jeg er blevet gammel. Jeg føler mig mere som en på 60.”

Ned på fuld tid

Til gengæld har roen indfundet sig. Ifølge Leif Sylvester har han gjort op med trangen til at skulle præstere, levere og være resultatfikseret.

”Før følte jeg, at jeg skulle sige ja til det hele. Man bliver jo glemt, hvis man ikke er synlig i min branche, og det har jeg været slave af. Nu hand-

ler det om mine egne og min families behov,” siger Leif Sylvester, der er far til fem, bedstefar til to og gift med tidligere sygeplejerske Lisbeth Clausen på 25. år.

Da Leif Sylvester fyldte 85 år i april, besluttede han sig for at skrue ned for tempoet og ’nøjes’ med at arbejde fuld tid. Hvor han sidste år producerede mere end 50 malerier samt litografier, relieffer og skulpturer, vil han i år ’kun’ producere det halve.

”Nu begynder min arbejdsdag ved frokosttid, og den slutter hen mod aften, hvor jeg dejser om foran fjernsynet,” ler han.

Den produktive kunstner har netop lukket Galleri Python i det indre København, som han har haft i 29 år. Det er en beslutning, der føles mere rigtig end vemodig for ham.

”Alt har sin tid, og det giver mening at lukke nu. Min webshop kører videre, og jeg udstiller stadig andre steder.”

Lige nu arbejder Leif Sylvester på nogle værker, der skal udstilles i december hos Secher Fine Art & Design i København. Også på den front er han forberedt og i god tid.

Musikken kalder

At stoppe helt er ikke en mulighed for Leif Sylvester. Han cykler 20-25 kilometer hver formiddag, når vejret tillader det. Og nu skal han også på scenen igen.

”Jeg skal spille blues med en trio. De to andre spiller guitar, mundharpe og synger – og jeg skal spille på et gammelt vaskebræt, jeg har fundet på nettet.”

Et stort smil breder sig over Leif Sylvesters ansigt. Den gamle cirkus-

hest lugter stadig savsmuld, og det første job er allerede i kalenderen.

”Jeg kan nå meget endnu. Jeg har lovet min kone at blive 100 – men der er jo kun 15 år til. Så nu hæver jeg målet til 115,” siger han med et grin.

OM LEIF SYLVESTER PETERSEN

• Født 18. april 1940 på Amager.

• Hed oprindeligt Leif Petersen, men tilføjede Sylvester som kunstnernavn.

• Uddannet tømrer og er selvlært sangskriver, komponist, gadeartist, skuespiller, forfatter og billedkunstner.

• Far til fem og gift med Lisbeth Clausen på 25. år.

• I efteråret har Arbejdermuseet i København en udstilling om multikunstnerens liv og kunst. Som medlem af Ældre Sagen får du rabat til museet. Læs mere her: aeldresagen.dk/arbejdermuseet

KONKURRENCE:

Leif Sylvesters kunst

Leif Sylvesters værker er kendetegnet ved en farverig og figurativ stil, hvor mennesker og dyr optræder i skæve, udtryksfulde former. Han kombinerer ofte humor med alvor og har en tydelig samfundskommentar i mange af sine motiver.

I anledning af hans 85-årsfødselsdag udkom bogen ’Den store Sylvester – udvalgte værker 19932024’. Vil du dykke ned i Leif Sylvesters kunst, kan du deltage i en konkurrence om en af de tre bøger, Forlaget Frydenlund donerer til Ældre Sagens læsere. Gå ind på hjemmesiden aeldresagen.dk/ konkurrence og skriv dit navn og din adresse. Eller send et postkort med navn og adresse, så vi har det i hænde senest den 29. oktober.

Adressen er: Ældre Sagen, Snorresgade 17-19, 2300 København S. Mærk kortet ’Sylvester’.

Vinderne får direkte besked.

Invitation

Kom til gratis og uforpligtende høretest

Hvordan står det til med din hørelse?

Hvis din hørelse fungerer fint, tænker du nok ikke så meget på at få den testet. Men vidste du, at et høretab ofte sker gradvist? Det sker så langsomt, at du ikke lægger mærke til det, før det for alvor begynder at genere dig eller dine omgivelser.

Måske har du allerede fået bemærkninger fra dine nærmeste om, at du skruer højt op for fjernsynet, eller at du ikke hører, hvad de siger? Vi anbefaler, at du får testet din hørelse én gang om året. Også selvom du synes, du hører godt nok.

Derfor inviterer vi dig nu til en gratis og helt uforpligtende høretest i dit lokale

AudioNova Hørecenter.

Nemt, hurtigt - og helt gratis Høretesten tager kun 20 minutter, og du får svar med det samme. Det er gratis, og du behøver ikke have henvisning fra din læge.

Grib chancen for at få en gratis og uforpligtende høretest i dit lokale

AudioNova Hørecenter.

Skønt at benene ikke føles tunge og trætte

– Jeg måtte sige nej til mange oplevelser med mine veninder, fordi mine ben føltes tunge og trætte. Jeg tager en Active Legs™ hverdag, med rødvinsblade der nedsætter følelsen af tunge og trætte ben. I dag tænker jeg aldrig over, om det er noget problem, at tage på tur med veninderne eller gå på trapper.

■ Marta er pensioneret kantinemedarbejder, og elsker at tage på tur med veninder og naboer. Men benene føltes tunge og trætte, og hun måtte sige nej til mange oplevelser. Det tærede på humøret, og hun følte sig ensom. Marta havde prøvet næsten alt, før en ældre dame i naboopgangen kom til kaffe og fortalte om kosttilskuddet Active Legs™

Det du ikke vidste om maritim fyrrebark

Active Legs™ indeholder ekstrakt af maritim fyrrebark. Maritim fyrrebark er rigtig interessant i forhold til cirkulation, da den forbedrer mikrocirkulationen ved at øge kapillær permeabiliteten. Samtidig beskytter maritim fyrrebark karvæggene og fremmer god blodcirkulation.

Active Legs kan købes i Matas og Helsam samt på apoteket. Fås også online på WWW.NEWNORDIC.DK

En tablet baseret på rødvinsblade der nedsætter følelsen af tunge og trætte ben. Marta havde prøvet så meget, så hun var lidt skeptisk, men håbet om at leve aktivt og få glæden tilbage var større end tvivlen.

Livsglæde

– Jeg er lykkelig over, at jeg begyndte at tage Active Legs med rødvinsblade der nedsæt-

ter følelsen af tunge og trætte ben. – I dag tænker jeg aldrig på, at det nogensinde skal være et problem, at tage med på tur med de gamle veninder eller om jeg kan gå på trapper. Veninderne siger, at jeg er gamle humørfyldte Marta igen og det er jo godt.

Se efter

sølvtræet

Flere og flere opdager fordelen ved Active Legs. Et dansk udviklet kosttilskudspræparat, der har været på markedet i mere end 15 år. Vær opmærksom på, at du får det gode originale præparat, der hedder Active Legs. Du kender den på det karakteristiske ”Sølvtræ” mærke fra New Nordic® , der sidder forrest på æsken.

Har du spørgsmål, så ring til New Nordic på Tlf.: 46 33 76 00

Modelfoto

Læserbreve sendes på mail til bladet@aeldresagen.dk eller Ældre Sagen, Att.: redaktionen, Snorresgade 17-19, 2300 København S. Mærk kuverten ’Læserbrev’. Vi bringer udvalgte – og aldrig anonyme – læserbreve.

Bedste læserbrev.

Vinderen modtager chokolade og karameller.

Ferieophold på landet

NÅR SKOLEINSPEKTØR ØSTRUP, før og efter 1950, meldte sig i radioen med sin appel om at tage fattige og sultne københavnerbørn på ferieophold på landet, vidste vi, at sommeren var nær. Mange af disse børn fik en tiltrængt opmuntring. For andre var sagen mere alvorlig. Herbert kom fra København og blev som tiårig sendt i familiepleje på Fyn. Han kom til at gå i den lokale landsbyskole, hvor vi blev klassekammerater. Herbert gjorde, hvad han kunne for at falde ind i fællesskabet, men blev kanøflet, som H.C. Andersen ville have sagt. Nu kaldes det at blive mobbet. En dag fandt de store drenge på at kaste sten hen over taget. Herbert ville ikke stå tilbage, han fandt en sten og tog tilløb. Men stenen gled ud af hans hånd og røg gennem vinduet til lærerens kontor. Herbert blev hevet ind og måtte gå til bekendelse. Han undgik korporlig afstraffelse og blev da nærmest en helt, set med vores øjne. Siden den dag var der ikke mere nogen, der mobbede ham. Østrup havde ret – københavnerbørn havde godt af et ferieophold på landet.

POUL KEJ, ASSENS

Den dejligste gave

DA MINE TRE BØRNEBØRN, tre drenge, var fem, seks og syv år, besøgte vi flere gange Danmarks Tekniske Museum i Helsingør. Vi kørte med elektrisk tog, fløj med flyvemaskiner, kørte på gamle cykler, sad i brandbiler og meget mere. Vi sluttede altid af med en sandwich og en is i cafeteriet. Mange år er gået siden, og da jeg fyldte 80 år, var gaven fra drengene en tur på Danmarks Tekniske Museum. Nu var det dem, der inviterede og hentede og bragte mig. Vi genså mange af tingene, vi huskede fra tidligere og havde den dejligste dag. Naturligvis sluttede vi af med sandwich og is i cafeteriet. Bedre gave kan man ikke ønske sig som farmor.

JANNE ARENDT FRISENDAHL, BIRKERØD

Billeder og minder

FOR CIRKA ET ÅR SIDEN mistede jeg min hustru, som jeg har levet sammen med i over 60 år.

Hun var syg et halvt års tid, hvor hun modtog behandling på hospitalet. I min hustrus sidste uge modtog vi meget fin kommunal hjælp i form af pleje, sygepleje og hjælpemidler.

I min generation har vi fotografier på papir i album. Billeder fra ferier og mange gode fester med familie og gode venner. Jeg er gået i gang med billederne nu, og det giver anledning til både smil, latter og tårer. Det sidste, fordi jeg ikke havde udvist rettidig omhu – vi skulle selvfølgelig have set billederne sammen, inden det var for sent.

FINN ANDERSEN, GREVE

BADEHOTELLETS

NYE RESTAURANT

Badehotellets restaurant er gæsternes samlingspunkt fra tidlig morgen til sen aften – uanset dagens begivenheder. Her er rum, der favner enhver anledning, og som følger solen og havets rytme. Køkkenets filosofi er godt håndværk, gode råvarer og evnen til at smage, hvad kvalitet er.

NYD EFTERÅRET MED

BADEHOTELLETS LÆNGERE FERIEOPHOLD

Når sommerens travlhed lægger sig, åbner efteråret op for en ny form for skønhed ved Hjerting Badehotel – et historisk badehotel fra 1914, beliggende ved den jyske vestkyst og Nationalpark Vadehavet.

Her får du havudsigt, gåafstand til UNESCO-beskyttet

OVERNATNING PÅ BADEHOTELLET VED HAVET

At vågne til solen og havet er en oplevelse i sig selv. Badehotellets værelser er indrettet med særlig hensyn til dette. Samtidig byder køkkenstuerne og morgenholdet nænsomt ‘godmorgen’ med et klassisk dansk morgenbord.

natur og kun 10 minutters kørsel til Esbjerg.

Nyd den klassiske badehotelsstemning kombineret med moderne æstetik og gastronomi. Efterårets lys, farver og den hjemlige atmosfære ved havet skaber perfekte rammer for et ophold med ro, fordybelse og nærvær.

BADEHOTELLETS FERIEOPHOLD

Fra 2 til 4 nætter i hverdagene

To retter alle aftener

Overnatning i dobbeltværelse Badehotellets morgenbord

Fra 2000 kr. per person

Få din særlige pris ved at bruge invitationskoden BADEHOTEL når du booker.

Foto: Bo Nymann/Ritzau Scanpix

DIT ANSIGT ER DIT LIVSARKIV. MAN

KAN SE PÅ MIT, AT JEG HAR LEVET I 73 ÅR. HVER EN RYNKE HAR NOGET MED MIT LIV AT GØRE. SÅDAN SOM JEG SER UD, SÅDAN ER MIT LIV. DET KORT ELLER ARKIV, VI HAR I VORES ANSIGT, DET SKAL MAN IKKE ØDELÆGGE ELLER UDRADERE ...”

Karen-Lise Mynster, skuespiller, til bladet Her&Nu.

En lille æske

HVER MORGEN, når jeg tager hul på dagen med en kop kaffe og morgenmad, ligger der en lille æske på mit bord. Den er pakket ind i smukt papir med en lille sløjfe. Det er en gave til mig. Jeg åbner æsken. Den er tom. Det er den nye dag.

Jeg beslutter selv, hvad jeg vil fylde i æsken. Om aftenen er æsken fuld, for det meste med dejlige oplevelser, som jeg gerne tænker tilbage på. Næste morgen ligger der en ny lille æske på mit morgenbord. INGER DETHLEFSEN, NORDBORG

Naturen forandrer sig

NATUREN FORANDRER SIG, som vi ved, men det er utroligt, så hurtigt det sker. Dagen går jo med raske fjed, og man er bare passager. Somme tider står jeg med et smil og tænker, har jeg været her før, eller er jeg bare blevet lidt senil og måske en lille smule skør.

HANS JØRGEN BUCHBERG, KALUNDBORG

En fortælling om et ur

I MIN STUE står et gammelt standur, som jeg har arvet efter mine forfædre. Det har ifølge min farbror Hans på Langeland stået i huset på vejen fra Botofte ud til Tranekær fyr i over 200 år. En dato fra sidst i 1700-tallet er ridset ind i selve værket. Måske fabrikationsåret eller tidspunktet for en reparation, hvilket urmagere gjorde på det tidspunkt. Det har gået lige siden, mens det har været vidne til adskillige fødsler og dødsfald i huset. Min tipoldefar, Jacob Fyrmand, boede og døde her. Han vogtede først en lygte, der var hejst op i en pæl, og blev så fyrmester i 1897, da der blev bygget et rigtigt fyrtårn. Han fik en fortjenstmedalje for deltagelse i krigen 1864 og blev også dannebrogsridder. Uret, der er et simpelt almueur, er to gange i nyeste tid blevet fragtet på bunden af en trailer, og efter at være blevet smurt med symaskineolie og genrejst tikker det trofast videre.

ASGER THOMSEN, KIRKE HYLLINGE

Bo i hjertet af den hyggelige fiskerby Gilleleje -med stranden i baghave og havnen som nabo

Ideelt beliggende for outdooraktiviteter i Nordsjællands smukke natureller kulturelle oplevelser som f.eks. Kronborg, Tegners Museum, Louisiana eller Søfartsmuseet - og kun 45 km fra København

Tilbud på Ophold

• Kaffe og kage ved ankomst

• To-retters menu

• Overnatning i hyggeligt værelse

• Lækker morgencomplet

Pris pr. person i delt standarddobbeltværelse

Ankomst 1. oktober 2025 til 15. marts 2026

Tillæg fredag og lørdag kr. 225,- pr. person Kr. 725,-

Hotel Gilleleje Strand

Vesterbrogade 4 B, Torvet, 3250 Gilleleje

Kontakt os på 48 30 05 12 eller hotel@gillelejestrand.dk • Læs mere på www.gillelejestrand.dk

Obs!

Begrænset antal værelser pr. dag

Bestil i dag på 48 30 05 12

Vores danske

Med sange og salmer holder vi vores forfædre i hånden, siger

Mikkel Fønsskov, der har skrevet romanen ’Den lyse nat’

Af Kirsten Skaaning Foto: Lars Skaaning

Iet hjørne fjernt fra brutale vagter i kvindelejren Ravensbrück i Tyskland begynder Nete lige så stille at synge for i et kor af kvindelige fanger med vidt forskellige nationaliteter. Et højdepunkt opstår, da kvindekoret senere giver julekoncert for deres medfanger i den barak, de er fanget i. Sang er et ver-

denssprog. Og sangen bliver et fælles sprog i et helvede i en koncentrationslejr under 2. verdenskrig.

Beretningen indgår i Mikkel Fønsskovs roman ’Den lyse nat’. En bog, der binder sang og skæbner sammen i en fortælling, der har afsæt i komponisten Oluf Rings liv som musiklærer og som radio -

vært for ’Syng med os’. Handlingen foregår i tiden op til og under 2. verdenskrig.

Mikkel Fønsskov er opslugt af historien og af historier, som er almene og siger os noget. Den interesse ledte ham på sporet af Oluf Ring, der har undervist som lærer på det nu nedlagte Skårup Seminarium

Jeg opfatter Oluf Ring som datidens

Phillip

Faber

MIKKEL FØNSSKOV, FORFATTER OG JOURNALIST

Dette foto af Oluf Rings sangkor fra 1942 satte Mikkel Fønsskov i gang med sin roman. Forrest under en kaffepause sidder Marie og Oluf Ring. Foto bragt med tilladelse fra Skaarup Sogns Lokalhistoriske Arkiv.

på Fyn. I det samme område, hvor Mikkel er vokset op. Uden at kende noget til hverken Oluf Ring – eller sang for den sags skyld.

”Jeg kommer ikke fra en musikalsk familie og synger ikke særlig godt, men jeg kan godt lide at synge i kirken,” siger Mikkel Fønsskov.

Syng med os

’Syng med os’ var et lytterprogram i DR, der begyndte i 1930'erne og sluttede i 1943. Det år, tyskerne overtog radioen og sendte program-

mer, som var venligt stemte over for besættelsesmagten.

Landet over lyttede danskerne med, når Oluf Ring fortalte om vores danske sange. Hvorefter han opfordrede lytterne til at synge med, anført af hans eget amatørkor fra Fyn. Et kor, som bogens førnævnte Nete sang med i.

Da Mikkel Fønsskov tilfældigt faldt over et foto med sangkoret fra ’Syng med os’, var tonen slået an til en roman om Oluf Ring, hans kone Marie og det sangkor, de oprettede

i deres hjemby. Meget mod rektors ønske. Som forstander på seminariet mente han, at sang og musik kun hørte til i skolen eller i kirken.

På et tidspunkt frygter Oluf Ring at blive fyret. Han rejser derfor til København for at tilbyde DR en række lytterudsendelser om sang og musik. Med ham som fortæller og radiovært.

Oluf Ring får afslag. En måned senere vender DR imidlertid tilbage og beder ham om at stå for et program for såkaldt almindelige radiolyttere.

Landet over er danskerne vildt begejstrede for at synge med. Hovedstadspressen derimod hegler programmet ned, så det er tæt på at lukke. Dynger af fanbreve overbeviser DR om, at udsendelsen skal fortsætte.

”Jeg opfatter Oluf Ring som datidens Phillip Faber,” siger Mikkel Fønsskov.

Sangskatten

På højskoler og efterskoler er sang og musik faste omdrejningspunk-

ter. Mange foredragsaftener begynder med en fællessang. Vi har en sangskat, som især mennesker på landet har øre for, mener Mikkel Fønsskov.

”Desværre vokser land og by fra hinanden i disse år. Landsbyer bliver udsultet og lukket ned. En busrute forsvinder. Skoler lukker. Når skolen lukker, lukker købmanden også. Folk flytter til storbyen. Så forgår et fællesskab, hvor vi ser og hører hverandre og respekterer, at vi er forskellige.”

Mikkel Fønsskov frygter, at vi er på vej mod amerikanske tilstande, hvor vi fjerner os mere og mere fra hinanden og til sidst ikke snakker sammen.

”Vi har brug for en vekselvirkning, hvor mennesker på landet igen får den store stemme, de tidligere har haft. Jeg har skrevet min bog af kærlighed til folk på landet. De små samfund kan noget ved at gå sammen,” siger Mikkel Fønsskov, som ved interviewets gennemførelse er ved at flytte ud af hovedstaden.

”Jeg savner landet,” fortæller han.

Sangen er vores lim I krisetider finder vi sammen om at synge. I august 1940 tog pastor Axel Bang fra Aalborg initiativ til alsang – fællessang – som en protestbevægelse mod den tyske besættelse. Fra Aalborg bredte alsangen sig landet over. I Fælledparken i København og på Frederiksberg var der store syng sammen-stævner. Vi havde brug for noget at samles om.

Mikkel Fønsskov ønsker med sin bog at få os til at tænke over, hvad vi er rundet af. Grundtvig og højskoler, som er med til at danne os til livet. Kærlighed til fædrelandet.

”Alt det, vi holder af i vores land, finder vi i sangbogen. Sindsstemninger, højtider, årstider, følelser.

EFTERSKRIFT

Oluf Rings kone, Marie, og korsangeren Nete er to handlekraftige kvinder i bogen. Begge er aktive i modstandsbevægelsen. Nete bliver taget og sendt i koncentrationslejr, men reddes af De Hvide Busser. Hun kommer hjem til Danmark i tide til at opleve de lyse nætter. Den redning kan lægges ind i bogens titel, ’Den lyse nat’. Eller måske er det mest oplagte bud på bogens titel Oluf Rings melodi til ’Danmark, nu blunder den lyse nat’.

En sømand synger, når han hejser et sejl. Mænd og kvinder har sunget i generationer under arbejdet i marken. Vi har brug for åndelig oprustning. Og den finder vi ikke i et Excel-ark. Vi kan ikke opretholde et samfund, hvor alt er styret af udbud og efterspørgsel,” siger forfatteren og spørger retorisk:

”Kan du forestille dig en sankthansaften, hvor vi ikke synger? Eller en juleaften rundt om træet uden sang? Når jeg synger de gamle salmer i kirken, forestiller jeg mig, at jeg holder den usynlige menneskemængde i hånden, som strækker sig 2000 år tilbage i tiden.”

I bogen siger Oluf Ring: "Med sangen vinder vi ingen krige, men den gør noget andet – den binder os sammen og minder os om vores fælles arv og om Danmark med sin tusindårige historie".

KONKURRENCE:

Den lyse nat

I 1939 flytter komponisten Oluf Ring med sin familie fra Jylland til Fyn som musiklærer på et seminarium. Trods modstand fra byens spidser opretter han et amatørkor, der med toner skaber sammenhold om smukke tekster og melodier.

OM OLUF RING

• Født i Jelling 1884, død i Skårup, Fyn 1946.

• Komponist og seminarielærer.

• Har komponeret melodier til 235 folkesange og 44 børnesange.

• Mest kendte er ’Danmark, nu blunder den lyse nat’, ’Hvor smiler fager den danske kyst’ og ’Sig nærmer tiden’.

• Har udgivet ’Syng Danmark’ i 1938.

• Er repræsenteret i Højskolesangbogen med 14 melodier.

Mikkel Fønsskov er forfatter til ’Den lyse nat’. Har du lyst til at læse mere om sangen som ubrydelig lim i dansk kultur, kan du deltage i en konkurrence om at vinde en af de tre bøger, som Gads Forlag donerer til Ældre Sagens læsere. Gå ind på hjemmesiden aeldresagen.dk/konkurrence og skriv dit navn og din adresse. Eller send os et postkort med navn og adresse, så vi har det i hænde senest den 29. oktober. Adressen er: Ældre Sagen, Snorresgade 17-19, 2300 København S. Mærk kortet ’Sang’.

Vinderne får direkte besked.

MIKKEL FØNSSKOV

Hvad har din KOL og hjertesundhed tilfælles?

Du kan måske hjælpe med at finde en

✔ Du har KOL, men ikke astma

THARROS er et klinisk forsøg, der undersøger, om behandlinger for KOL kan hjælpe med at forhindre hjertesvigt og hjerteanfald.

✔ Du er ryger eller har været ryger i mindst 10 år

Find ud af, om THARROS-forsøget er det rigtige for dig:

✔ Du ikke har haft brug for inhalationssteroider til din KOL de sidste 12 måneder

Vi forstår den indvirkning, som KOL har på din dagligdag, så vi har gjort det nemt at deltage. Du kan gennemføre de fleste af dine besøg via videoopkald og få forsøgsbehandling leveret til døren

✔ Du har hjerte-kar-sygdom eller alternativt flere risikofaktorer for hjerte-kar-sygdom (diabetes, nedsat nyrefunktion, overvægt, forhøjet blodtryk, forhøjet kolesterol)

HVIS DU VIL VIDE MERE OM DETTE LÆGEMIDDELFORSØG, KONTAKT EN AF FØLGENDE HOSPITALER

THARROS er et klinisk forsøg, der undersøger, om behandlinger for KOL kan hjælpe med at forhindre hjertesvigt og hjerteanfald.

Hvidovre Hospital

Dorte Nysom

Telefon: 38 62 21 77

Find ud af, om THARROS-forsøget er det rigtige for dig:

Vejle Hospital

Junai Khitir

Telefon: 79 40 90 55

Email: dorte.rudbaek.nysom@regionh.dk

Næstved Hospital

Kristine Richter Bendix

Telefon: 24 34 97 54

Email: krol@regionsjaelland.dk

Bispebjerg Hospital

Mette Boye

Telefon: 30 91 47 59

Email: mette.boye@regionh.dk

Email: junai.khitir@rsyd.dk

Tag et foto til senere brug.

Esbjerg Hospital

Tilde Kinket Ellingsgaard

Telefon: 79 18 42 40

Email: Thilde.Ellingsgaard@rsyd.dk

Aalborg Universitetshospital

Heidi Ørum Christiansen

Telefon: 97 65 62 41

Email: hoc@rn.dk

LANGTIDS- OG UGEREJSER MED HJERTING REJSER

Rejs til Fuengirola, ved Costa del Sol. Masser af liv, lange strande, flad promenade, særligt egnet til dårligt gående

UDVALGTE REJSEFORSLAG:

El Puerto***+ - 1 x dbl. værelse Inkl. halvpension, vand & vin

• 14 nætter FRA kr. 8.498,- per person

• 21 nætter FRA kr. 10.998,- per person

Yaramar**** - 1 x dbl. værelse m. side havudsigt inkl. halvpension, vand & vin

• 14 nætter FRA kr. 10.998,- per person

• 21 nætter FRA kr. 13.998,- per person

Inkl. fly t/r Malaga samt transport t/r. Der flyves fra Kastrup, Billund, Aalborg & Aarhus

SE DATOER SAMT FLERE HOTELLER PÅ VORES HJEMMESIDE

Nyd charmerende Tenerife. Vi tilbyder hoteller på hele øen f.eks. Los Gigantes, Los Cristianos & Puerto de la Cruz.

UDVALGTE REJSEFORSLAG:

Checkin Atlantida***, Los Cristianos 1 x 2 værelses lejlighed

• 14 nætter FRA kr. 9.998,- per person

• 21 nætter FRA kr. 12.998,- per person

Checkin Concordia***, Puerto de la Cruz 1 x dbl. værelse

Inkl. halvpension m. vand og vin

• 14 nætter FRA kr. 10.998,- per person

• 21 nætter FRA kr. 12.998,- per person

Rejs til Torremolinos, ved Costa del Sol. Skønne strande, bilfrie promenader og et væld af restauranter.

UDVALGTE REJSEFORSLAG:

La Barracuda***+ - 1 x dbl. værelse

Inkl. halvpension, vand & vin

• 14 nætter FRA kr. 8.498,- per person

• 21 nætter FRA kr. 10.998,- per person

Fenix**** KUN FOR VOKSNE - 1 x dbl. værelse Inkl. halvpension, vand & vin

• 14 nætter FRA kr. 8.998,- per person

• 21 nætter FRA kr. 11.998,- per person

Oplys koden ”HJERTING10” ved

Rejs til Benalmadena, ved Costa del Sol. Stor og spændende marina med masser af restauranter, promenade, flotte strande.

UDVALGTE REJSEFORSLAG:

Palmasol***+ - 1 x dbl. værelse Inkl. halvpension, vand & vin

• 14 nætter FRA kr. 8.998,- per person

• 21 nætter FRA kr. 10.998,- per person

Benalmadena Palace**** - 1 x 2 værelses lejlighed Inkl. halvpension, vand & vin

• 14 nætter FRA kr. 8.998,- per person

• 21 nætter FRA kr. 11.998,- per person

SE DATOER SAMT FLERE HOTELLER PÅ VORES HJEMMESIDE

Gran Canaria er populært hos Hjerting

Rejser. Oplev f.eks. Maspalomas, Playa del Ingles eller Puerto Rico.

UDVALGTE REJSEFORSLAG:

Oasis Club***, Maspalomas

1 x 2 værelses lejlighed inkl. all inklusive

• 14 nætter FRA kr. 11.998,- per person

• 21 nætter FRA kr. 14.998,- per person

Miraflor Suites****, Playa del Ingles

1 x 2 værelses bungalow inkl. halvpension

• 14 nætter FRA kr. 12.998,- per person

• 21 nætter FRA kr. 17.998,- per person

SE DATOER SAMT FLERE HOTELLER PÅ VORES HJEMMESIDE

Rejs med andre singler 60+ til Costa del Sol

Inkl udflugter med dansk guide.

Costa del Sol, november

1 x dbl. værelse (til 1 person) inkl. halvpension, vand & vin + 3 udflugter

• 14 nætter FRA kr. 13.998,-

• 21 nætter FRA kr. 18.498,-

Costa del Sol, jul & nytår

1 x dbl. værelse (til 1 person) inkl. halvpension, vand & vin + 3 / 4 udflugter

• 14 nætter FRA kr. 14.998,-

• 21 nætter FRA kr. 20.998,-

Costa del Sol, januar

1 x dbl. værelse (til 1 person) inkl. halvpension, vand & vin + 3 udflugter

• 14 nætter FRA kr. 13.998,-

Pris er v. 1 person og inkl. fly t/r samt transport t/r. Se datoer og lufthavne på hjemmesiden.

SE FLERE SINGLEREJSER 60+ PÅ HJEMMESIDEN

Inkl. fly t/r Malaga samt transport t/r.

Der flyves fra Kastrup, Billund, Aalborg & Aarhus

Inkl. fly t/r Malaga samt transport t/r. Der flyves fra Kastrup, Billund, Aalborg & Aarhus

Ålegræs vokser i havene omkring os. På Læsø bliver det brugt til de karakteristiske tangtage.

Læsøs vej imod

verdensarv

Kattegatøens særlige tangtage og traditionen med saltsydning er godt på vej til at blive UNESCO-verdensarv

Af Jørgen Kaarup Foto: Morten Pihler, Peter Wath og Jørgen Kaarup

Læsøs fortid gemmer på usædvanlige historier om et kvindedomineret samfund, eksport af datidens ’guld’, overudnyttelse af naturen med ekstrem fattigdom til følge, brug af tømmer fra strandede skibe til husene – og meget mere.

Det er historien bag Læsøs salt og de særprægede tage, dækket af metertykt ålegræs, der er ved at bringe Læsø på UNESCO's Verdensarvsliste.

At blive UNESCO-verdensarv medfører øget fokus på det sted, som bliver udnævnt, og det kan

være med til at vende udviklingen i Danmarks mindste kommune.

En økologisk katastrofe

I 1100-tallet flyttede der mennesker til den sydlige del af Læsø, da der blev konstateret meget saltholdigt grundvand. De kom for at syde

På Læsø har kvinderne stået for at vedligeholde bygningerne. Det er dem, der har udviklet den helt særlige teknik til tængning, der bliver brugt på øen.

vandet. Det vil sige opvarme det i store kogekar under åben ild for så at kunne udvinde det fineste salt, der var mange penge værd.

Før køleskabe og frysere kom til, var salt livsvigtigt for at kunne konservere fødevarer som fisk og kød. Saltning gjorde fx saltede sild langtidsholdbare, så de kunne eksporteres. Salt var dyrt, og der blev handlet med salt i hele Europa.

For at udvinde de store mængder salt, skulle der bruges træ til at fyre op under de store kar. Flere århundreders saltsydning førte til en økologisk katastrofe. Den før så skovklædte ø blev i store træk ryddet for træer. Det medførte en særdeles voldsom sandfygning, som gjorde en tredjedel af Læsø ubeboelig.

Saltsydningen ophørte i 1652, men da var det for sent at imødegå den fattigdom, der fulgte i kølvandet på den massive fældning af skovene.

Kvindernes ø

Fra at have været en ø, der var rig på naturressourcer, var Læsø blevet fattig på både naturressourcer og muligheder for at dyrke jorden.

Store dele af øen var bogstavelig talt blevet til ørken.

I takt med forarmelsen på Læsø stak mændene til søs, først med egne små fragtbåde, skuder, siden i flåden og på langfart. Det blev derfor kvinderne, der overtog det arbejde, mænd ellers stod for.

Vi er stolte over vores historie, og en godkendelse vil understøtte Læsøs udvikling og økonomi

JESS JESSEN-KLIXBÜLL, VICEBORGMESTER

Kvinderne dyrkede jorden, skaffede tørv til brændsel og stod for vedligehold af bygninger – herunder også tage.

Et kvalificeret bud på, hvordan Læsøs tangtage blev opfundet og udført, som de gjorde, er, at kvinderne overførte teknikken fra at spinde uld til at vride ålegræs, så det kunne

bindes på lægterne på tagkonstruktionen.

Der findes tage af tang eller ålegræs nogle få andre steder i verden, men ingen steder bliver de udført som på Læsø. I den ene ende vrides ålegræsset tyndt, i den anden tykt – det hedder en ’vasker’. Disse vaskere vrides sammen på jorden, bæres hen til taget og bindes på de nederste lægter.

Der opbygges på den måde en vold nederst, der er 120-160 cm tyk, når taget er nyt. Oven på denne vold lægges løst tang resten af vejen op. Stadig i mere end en meters tykkelse. Det stampes fast ved at gå på det. Så har man et særdeles langtidsholdbart tag. Det siges, at nogle af Læsøs tangtage var op imod 200250 år gamle. Formentlig er der fyldt oven på undervejs, men det nederste tag og tagkonstruktionen har holdt i århundreder.

En kulturarv i forfald

De særprægede tangtage lå på stort set alle huse og gårde på Læsø. Årsagen var, at ålegræs kunne hentes gratis på stranden.

Allerede i 1928 skrev Achton Friis, dansk eventyrer, forfatter

m.m. i sit store trebindsværk ’De Danskes Øer’, at tangtagene er på retur, fordi der næsten ingen ålegræs var tilbage langs Læsøs kyster. En slags pest i ålegræsset i 1930’erne satte en endelig stopper for at reparere tangtagene, der langsomt blev erstattet af andre typer tage.

På Nationalmuseet var man klar over, at såvel en kulturarv som en håndværksteknik var ved at forsvinde, så i 1951 blev tre kvinder fra Læsø bedt om at demonstrere, hvordan de vred vaskere og efterfølgende bandt dem til lægterne. Det blev fotograferet, beskrevet og filmet i detaljer, i håb om at håndværket tængning så ville kunne genoptages, når og hvis der igen kunne skaffes egnet ålegræs.

En kulturarv reddes

Oprindeligt var der omkring 230 huse og gårde med tangtage på

Der er blevet sydet salt på Læsø i mange hundrede år, og øen er den dag i dag stadig kendt for salt af høj kvalitet.

Læsø. I 2013 var der 36 tilbage. De fleste af dem var i stærkt forfald.

I mellemtiden havde to lokale kræfter fundet sammen. Læsøs tækkemand, Henning Johansen, og nu afdøde Poul Christensen, der sammen med arkæologen Jens Vellev havde etableret et besøgscenter med saltsydning. Det der i dag hedder Læsø Salt. De to fandt sammen med arkitekt Marcelle Meier, som skrev masteropgave om Læsøs tangtage.

Gennem et ihærdigt arbejde lykkedes det de tre at få omgivelserne til at forstå, at Læsøs tangtage var så enestående, at en redningsplan måtte sættes i gang.

Med støtte fra en række fonde fik de gennemført et par pilotprojekter. Håndværket skulle genlæres, og der skulle gøres erfaringer med at skaffe ålegræs af den rigtige kvalitet. Da ’Andrines Hus’ i 2011 fik helt nyt

VERDENSARV

UNESCO's Verdensarvsliste er en officiel liste over fx landskaber, byer, bygninger og monumenter, som UNESCO har tildelt en særlig status som verdensarv. Det betyder, at man anerkender disse steder for at have enestående og universel værdi for hele menneskeheden som enten kultur- eller naturarv.

Nye steder føjes til Verdensarvslisten årligt af UNESCO's Verdensarvskomité, og listen omfatter over 1.200 verdensarvssteder, bl.a. Galápagosøerne (Ecuador), Grand Canyon (USA) og Taj Mahal (Indien).

Kilde: lex.dk

tangtag, var det første gang i 140 år, at et nyt tangtag var tænget. Det fredede hus fik 35 tons ålegræs på taget og blev gennemrestaureret, betalt af den daværende Kulturarvsstyrelse. Ålegræsset kom fra Møn og Bogø.

En lang historie og proces førte til, at Slots- og Kulturstyrelsen og A.P. Møller Fonden gik aktivt og økonomisk ind i at redde kulturarven.

I alt er der siden 2016 brugt i omegnen af 70 millioner kroner på at genopbygge og restaurere 20 huse.

Universel værdi

At komme på UNESCO's Verdensarvsliste kræver et omfattende og langvarigt forarbejde. Der skal argumenteres grundigt for, at netop Læsø lever op til kriteriet ’enestående universel værdi’. Det kan tage mange år at blive udnævnt til verdensarv.

I Læsøs tilfælde begyndte arbejdet så småt i 2018, da kulturministeren efterspurgte bud på steder, der kunne gøre sig fortjent til at komme på den fornemme liste. Det blev projektmager og saltsyder Poul Christensen, der på Læsøs vegne sendte et bud ind.

I første omgang skal den danske stat udvælge værdige ansøgere. Hvis udvalgt, kommer man på den såkaldte tentativliste.

I 2021 fik Læsø Kommune en glædelig melding fra Kulturministeriet: SALT og TANG var optaget på tentativlisten. Begrundelsen lød:

”Kulturministeren har lagt til grund for sin beslutning, at forslaget har potentiale til at blive optaget på Verdensarvslisten, da saltsydningen på Læsø, de tangtængede huse og kulturmiljøer omkring tanghusene er enestående og vigtige vidnesbyrd om menneskets (over) udnyttelse af naturens ressourcer og de følgende konsekvenser.”

500 siders ansøgning

I disse måneder arbejder Læsø Verdensarv på den endelige ansøgning. Foreløbig er det blevet til omkring 400 sider, og det ender nok med cirka 500, oplyser Torbjørn Ydegaard, der skriver på den engelsksprogede ansøgning.

Formanden for Læsø Verdensarv ApS, Jess Jessen-Klixbüll, der også er viceborgmester, er optimistisk:

At syde vil sige, at man opvarmer det saltholdige grundvand under åben ild. Derved udvindes det fineste salt.

”Jeg er helt overbevist om, at vi bliver godkendt, forhåbentlig i 2028,” siger han og fortsætter:

”Vi er stolte over vores historie, og en godkendelse vil understøtte Læsøs udvikling og økonomi, fordi det sandsynligvis vil medføre, at der kommer en ny type turister, som rejser uden for højsæsonen.”

OM LÆSØ

Læsø er den største ø i Kattegat beliggende omtrent midtvejs mellem Frederikshavn og Gøteborg. Øen er 118 km2 og har 1.719 indbyggere i 2025. Læsø er således Danmarks mindste kommune, og indbyggertallet er faldende.

Læs mere om Læsø worldheritagelaesoe.com tangtag.dk

laesoesalt.com

DESIGN

ARMBÅNDSURE

KUNST

KUNSTHÅNDVÆRK

SMYKKER

ANTIKVITETER

MØNTER

GIV HISTORIEN VIDERE

Hos Bruun Rasmussen ånder vi for hvert et sving med hammeren. Vores mål er at give dig en god auktionsoplevelse og det bedste hammerslag.

Har du noget, som du overvejer at sælge på auktion? Vi står klar til at vurdere dine genstande – enten online på bruun-rasmussen.dk eller i vores afdelinger.

Hvad gør du med brevlevering fra 2026?

Bare rolig, du behøver ikke at anskaffe en brevdue! Læs mere på www.dao.as/brev

Selvom der sker ændringer på brevmarkedet i 2026, fortsætter vi hos dao med at levere breve i hele Danmark – både til private og erhverv.

har lige meldt Sanne ind

støtter

Tine har lige meldt Sanne ind

hun også den gode sag

Tine har lige meldt Sanne ind – nu

– nu støtter hun også den gode sag

støtter hun også den gode sag

Sagen – mange tak for det. Som medlem ved du, at mere indholdsrig med alle de fordele, man opnår dine venner også få glæde af det? Hvis du hjælper sørger vi for, at du får en lille erkendtlighed som tak for, nærmest. Det er næsten-kærlighed. kender på aeldresagen.dk/nytmedlem, ved at benytte kuponen i vedlagte folder.

Scan koden, tilmeld en du

Tineharlige –nustøtterhun

Du er allerede medlem af Ældre Sagen – mange tak for det. Som medlem ved du, at hverdagen bliver både billigere og mere indholdsrig med alle de fordele, man opnår – måske kunne din familie eller dine venner også få glæde af det? Hvis du hjælper os med at få et nyt medlem, sørger vi for, at du får en lille erkendtlighed som tak for, at du tænker på dem, der står dig nærmest. Det er næsten-kærlighed.

tilmeld en du kender og vælg en gave som tak

Du kan nemt tilmelde dem du kender på aeldresagen.dk/nytmedlem, ved at scanne QR-koden eller ved at benytte kuponen i vedlagte folder.

hverdagenDueralleredemedlemafÆldreSagen–mangetak bliverbådebilligereogmereindholdsrig os–måskekunnedinfamilieellerdinevennerogsåfåglæde medatfåetnytmedlem,sørgervifor,atdufårenlille Duatdutænkerpådem,derstårdignærmest.Deternæsten-kærlighed. scannekannemttilmeldedemdukenderpåaeldresagen.dk/nytmedlem, QR-kodenellervedatbenyttekuponenivedlagtefolder.Sefleregaverpåaeldresagen.dk/nytmedlem

aeldresagen.dk/nytmedlem

Se flere gaver på aeldresagen.dk/nytmedlem

MENTAL YDEEVNE OG HUKOMMELSE

Her er tabletten, der bidrager til normale kognitive funktioner så som hukommelse og

Skønt at føle sig klar og frisk i hovedet

Karen vil gerne fortsat kunne nyde alle de ting hun holder af uden at miste overblikket og føle sig forvirret og udmattet. Derfor tager hun to Clear Brain™ tabletter hver dag.

Du kan miste overblikket, når du har travlt. Du kan glemme navnene på folk, du har kendt i årevis.

Du glemmer måske at købe ting, når du handler.

■ Det er ganske normalt at hukommelsen spiller en et puds, når man kommer lidt op i alderen. Derfor er der ﬂere og ﬂere, der tager initiativ til selv at sørge for, at få de næringsstoffer og vitaminer, der har betydning for hjernens normale funktion. Hjernen er den største og vigtigste del af dit nervesystem. Den indeholder milliarder af neuroner, og er hjemsted for tanker og følelser. Den modtager og koordinerer signaler samt dine sanser, bevægelser og hukommelse.

Banebrydende

New Nordic® har udviklet en banebrydende tablet med kraftfulde næringsstoffer til hjernen. Tabletten er baseret på grøn te i kombination

med naturlig valnød, granatæble og fyrrebark samt vitaminer. Indholdet af jod bidrager til normale kognitive funktioner. Pantothensyre bidrager til normal mental ydeevne. Riboflavin, niacin, vitamin B6 og B12 reducerer træthed og udmattelse og thiamin, riboﬂavin, niacin, vitamin B6 og B12 birager til normal funktion af nervesystemet og thiamin, niacin, vitamin B6 og B12 bidrager til normale psykologiske funktioner.

Karen er 78, og elsker at gå til banko med sine veninder hver onsdag. – Det er vigtigt for mig, at jeg er klar og frisk i hovedet, for nogle gange går det stærkt. Jeg vil gerne kunne følge med og ikke miste overblikket over alle mine plader. I takt med, at jeg bliver ældre, vil jeg vil gerne fortsat kunne nyde de ting der gør mig glad, og komme til banko hver uge, uden at jeg føler, jeg mister overblikket eller bliver forvirret og udmattet.

Tager Clear Brain™ hver dag

– Derfor tager jeg to Clear Brain™ tabletter hver morgen med min morgenmad. De er små og lette at sluge. Tabletten indeholder bl. a. jod der bidrager til normale kognitive funktioner så som hukommelse og opmærksomhed.

Clear Brain™ kan købes i Matas og Helsam samt på apoteket. Fås også online på WWW.NEWNORDIC.DK

Har du spørgsmål, så ring til New Nordic på Tlf.: 46 33 76 00

B6 og B12 bidrager til normal funktion af nervesystemet.

Modelfoto

I Ældre Sagens rådgivning sidder jurister, økonomer samt demens- og socialrådgivere klar til at svare på dine spørgsmål. Du kan få gratis og anonym rådgivning hos Ældre Sagen. Ring 70 89 00 81. Åbningstider: man., tirs., ons. og fre. kl. 10-14, tors. kl. 14-18.

Husk forskudsopgørelsen

I Rådgivningen taler vi hvert år med medlemmer, der undrer sig over breve fra Udbetaling Danmark, hvor de har fået et krav om at betale en del af deres pension tilbage.

Årsagen til, at man får et krav om tilbagebetaling, kan være, at man ikke har rettet sin forskudsopgørelse, så den svarer til de aktuelle indtægter. Ved ændringer i din indkomst er det vigtigt, at du ændrer din forskudsopgørelse. Så tilretter Udbetaling Danmark din pension.

Når Udbetaling Danmark beregner din folke-, førtids- eller seniorpension, bruger de oplysningerne fra din forskudsopgørelse. Hvis dine eller din eventuelle ægtefælles/samlevers indtægter ændrer sig, og du ikke har rettet din forskudsopgørelse, så får du et forkert beløb i pension.

Når årsopgørelsen kommer i marts året efter, vil der ske en efterregulering af din pension, hvis årsopgørelsen ikke stemmer overens med forskudsopgørelsen.

Du kan ændre din forskudsopgørelse på www.skat.dk eller ved at ringe til SKAT på tlf. 72 22 28 28. Du kan også kontakte Udbetaling Danmark på tlf. 70 12 80 61.

Tyveri fra hjemmet

Når der sker et tyveri, hvor tyven får adgang til din bolig, fordi døren ikke er låst, er der tale om det, der kaldes ’simpelt tyveri’. Disse tyverier vil normalt ikke være dækket af din indboforsikring.

Vi hører af og til, men heldigvis sjældent, om ældre, der har været så uheldige, at personer, de selv har lukket ind i deres hjem, fx en håndværker eller hjemmehjælper, har stjålet noget fra hjemmet.

Hvis det kan bevises, at det er en bestemt person, der har begået tyveriet, vil politiet sigte den pågældende, der vil kunne blive straffet og dømt til at aflevere eller erstatte det stjålne. Men hvis det ikke kan bevises, hvem der har begået tyveriet, så kan du som udgangspunkt ikke få erstatning fra indboforsikringen.

Hvis du ønsker at sikre fx smykker og kontanter fra et simpelt tyveri, er det en god idé at gemme dem i en

Hvad er mediecheck?

Mediecheck er et skattepligtigt tillæg, der gives som erstatning for den tidligere nedsatte medielicens. Mediechecken udbetales én gang om året i januar og udgør i 2025 1.085 kr. før skat.

For at få mediechecken skal du opfylde to krav: 1. Du skal være folkepensionist senest pr. 1. januar 2025 eller have en førtidspension, der er tilkendt før 2003.

2. Du skal have en personlig tillægsprocent på 100.

Det betyder, at blev du folkepensionist den 2. januar 2025, får du ikke mediecheck i 2025 –selvom du har 100 % i tillægsprocent. Mediechecken udbetales automatisk i slutningen af januar til din NemKonto. Det gælder også for brøkpensionister (personer, der ikke har optjent fuld ret til folke- eller førtidspension, red.). Din boligstøtte bliver ikke påvirket af mediechecken.

Fra 2026 stiger den årlige mediecheck til 1.485 kr.

aflåst skuffe eller et pengeskab. Hvis du fotograferer dine værdigenstande, kan det også lette behandlingen af en forsikringssag i tilfælde af tyveri fra det aflåste pengeskab eller skuffen.

Du kan kontakte dit forsikringsselskab og høre, om det er muligt at udvide dækningen i din indboforsikring til også at omfatte simpelt tyveri fra hjemmet – det vil dog formentlig betyde en forøgelse af forsikringspræmien.

Ved tricktyveri, hvor en tyv snyder sig ind i din bolig og stjæler fra dig – fx under påskud af at skulle låne toilettet, have et glas vand eller lignende – vil forsikringen som udgangspunkt dække. Men bemærk, at der kan være begrænsninger i dækningen for kontanter og smykker.

Tecnica Larry

Sømløs og bred terapisko

KUN 495,FØRPRIS 595,-

Vælg mellem kvalitetsmærker som Fischer, Extro Style og Podowell 10x

Varm thermo kørepose Vandafvisende og blødt foret

Højeste kvalitet!

FØRPRIS 995,-

Foldbar læselup med lys

Inkl. USB-kabel og 3 lysstyrker

FØRPRIS 295,-

Om ældrecheck 2026

Fra 2026 kan du forvente, at ældrechecken først bliver udbetalt i slutningen af april i stedet for i januar som hidtil. Det er ikke vedtaget endnu, men det fremgår af et lovforslag, der forventes vedtaget i november 2025. Baggrunden for ændringen er, at Udbetaling Danmark i dag må bruge gamle formueoplysninger, når de beregner ældrechecken. Det betyder, at nogle pensionister ikke får det korrekte beløb udbetalt. Med det nye forslag vil oplysningerne om formue og indtægter være få måneder gamle, og derfor forventer Udbetaling Danmark, at færre pensionister vil risikere at skulle tilbagebetale ældrechecken, fordi de ikke var berettigede til den.

Mange pensionister uden formue er dog afhængige af at få ældrechecken i januar for at få økonomien til at hænge sammen. En udskydelse til april vil ramme dem hårdt. Derfor foreslår Ældre Sagen, at lovændringen udskydes et år til 2027, og at udbetalingen i stedet for at blive udskudt i tre måneder, rykkes en måned frem, så den udbetales i december 2026, hvor beregningsgrundlaget er endnu mere sikkert end i april.

Investeringsforeninger

En investeringsforening er et selskab, der indsamler penge fra investorer i en pulje, der så investeres i aktier og obligationer.

Investorerne køber investeringsbeviser i investeringsforeningen og deler udgifter og afkast i forhold til det investerede beløb.

Investeringsforeningen kan være udloddende eller akkumulerende. Hvis du investerer frie midler i investeringsforeningen (altså ikke pensionsmidler eller aktiesparekonto), skal du være opmærksom på, at det kan påvirke både offentlige ydelser og indkomstskatten.

Udloddende investeringsforening

En udloddende investeringsforening er en forening, der udlodder udbytter og gevinster.

Hvis investeringsforeningen alene har investeret i obligationer, vil udlodningen blive betragtet som renteindtægter og gevinst på obligationer.

Det betyder, at det vil være kapitalindkomst. Skattemæssigt er der en bagatelgrænse for kursgevinster på 2.000 kr. for hver ægtefælle, der ikke bliver beskattet.

Det bliver medtaget i beregningen for pensionstillæg. Hvis investeringsforeningen alene investerer i aktier, vil udlodningen blive betragtet som udbytte og gevinst på aktier.

Det betyder, at det vil være aktieindkomst.

Det bliver medtaget i beregningen for pensionstillæg for det beløb, der overstiger 5.000 kr. for enlige og 10.000 kr. for ægtefæller.

Der findes investeringsforeninger, som investerer i både aktier og obligationer. Hvis mere end 50 % af den enkelte investeringsforenings afdeling som gennemsnit er investeret i aktier, regnes udbyttet fra afdelingen som aktieindkomst.

Akkumulerende investeringsforening

En akkumulerende investeringsforening er en forening, hvor der ikke udloddes udbytter og gevinster.

Afkastet for investeringsforeningen bliver opsamlet og indregnes i kursen.

Beskatningen vil være lagerbeskatning, hvilket betyder, at værdien af investeringsbeviset opgøres for perioden 1. januar til 31. december.

Hvis den er positiv, vil det blive beskattet som kapitalindkomst.

Det betyder, at du skal betale skat af gevinsten, selvom du ikke har fået udbetalt udbytte.

Gevinsten vil blive medtaget i beregning for pensionstillægget for hele beløbet.

Hvis lagerbeskatningen er negativ, kan det fratrækkes i kapitalindkomst.

Den negative del bliver ikke medtaget i beregningen af pensionstillægget.

Når du investerer i investeringsfonde, bør du derfor være opmærksom på, om fondene er udloddende eller akkumulerende.

GOLFSPILLEREN OLE

Ole Søndergaard elsker at spille golf. At kunne gå 18 huller uden at skulle tænke på hverken sin prostata eller vandladning var grunden til, at han begyndte med Prostabona Plus. I dag anbefaler han andre modne mænd at prøve de plantebaserede tabletter.

Jeg fik styr på min vandladning

- Nu er golfbaner jo ikke kendt for at være veludstyret med toiletter rundt omkring på greenen, fortæller Ole med et smil og fortsætter ... Det er frustrerende at skulle af sted flere gange på en golfrunde. De lange golfture var ikke det eneste, der fik Ole til at blive opmærksom på sin vandladning. Han bemærkede også, hvordan han oftere skulle op om natten for at tisse.

Som så mange andre

mænd i Oles alder var han blevet mere opmærksom på den lille kirtel i bækkenområdet. Da han en dag læste om produktet Prostabona Plus, besluttede han sig for at gøre noget for at bevare en normal prostatafunktion og kom hurtigt i gang med tabletterne.

Udskilllelse af affaldsstoffer

Ole ændrede ikke sit sædvanlige daglige indtag af

Nøje udvalgte ingredienser for bedring af Pro stata

• Ekstrakt af hørfrø bidrager til en normal blære- og prostatafunktion hos modne mænd

• Fennikel medvirker til en normal vandladning og udskillelse af urin

• Zink bidrager til at vedligeholde et normalt testosteronniveau i blodet

• Selen beskytter cellerne mod oxidativt stress

• Vitamin E beskytter cellerne mod oxidativt stress

vand. Det var et ekstra plus, at Prostabona Plus også har indholdsstoffer, som støtter en normal udskilning af affaldsstoffer gennem urinen.

Efter nogle uger med tabletterne var Ole overbevist om, at det var det helt rigtige valg.

- I dag vil jeg klart anbefale produktet til alle andre modne mænd, der vil støtte deres prostatafunktion og en normal vandladning, smiler Ole.

Prostata forandres med alderen

Har du en normal prostatafunktion?

#1 Du sover igennem om natten uden flere toiletbesøg

#2 For voksne er 5 til 7 gange i døgnet normalt

#3 Du har et normalt tryk på urinstrålen

#4 Det drypper ikke, når du er færdig

* Problemer med vandladningen kan skyldes sygdom, der bør behandles af en læge. Hvis du oplever stærkt generende problemer, og/eller at dine problemer forværres, anbefaler vi, at du søger læge.

PROSTATA

Blæren

Prostata

Urinrøret

Prostataen, som befinder sig i den nederste del af bækkenet, mærker man som regel først noget til senere i livet.

Prøv for kun 99 kr

Bestil på tlf 82 30 30 40 eller wellvita.dk

Hverdage 08:00-16:00

Weekend: 09:00-15:00 eller scan QR koden

Nye regler i værgemålsloven

Fra 1. juli 2025 er der sket ændringer på værgemålsområdet som forsøg på at nedbringe sagsbehandlingstiderne i Familieretshuset.

Bl.a. er reglerne blevet lempet, så det bliver nemmere for en person under værgemål at bruge af sin formue til fx rejser eller nye møbler.

Tidligere var det et krav, at formuen – tilhørende personen under værgemål – skulle bevares. De nye regler medfører, at formuen nu i større omfang kan anvendes til gavn for den, der er under værgemål. Fx er det fremover muligt at foretage køb af ny telefon, ferie eller nye møbler, uden at Familieretshuset skal godkende købet. Selvfølgelig forudsat at købet er til gavn for personen under værgemål.

Familieretshuset skal dog fortsat godkende visse typer af dispositioner, bl.a. køb og salg af fast ejendom, gældsstiftelse over en vis beløbsgrænse, usædvanlige gaver samt større formueforbrug. Værgen vil til gengæld – uden godkendelse fra Familieretshuset –kunne bruge op til 5 % af formuen, dog højst 100.000 kr. pr. år. Værgen vil, uanset formuens størrelse, altid kunne bruge op til 10.000 kr. pr. år. Det forudsætter, at forbruget er til gavn for personen under værgemål, og at forbruget ikke er en af de dispositioner, der fortsat kræver Familieretshusets godkendelse.

Attest til nær pårørende

Der er indført en ny attestordning med virkning fra 1. juli 2025, som giver en nær pårørende mulighed for at hjælpe med personlige forhold og økonomiske dispositioner til underhold, uden at der etableres et egentligt værgemål.

Den nære pårørende – som får udstedt attesten – vil fx kunne hjælpe dig med kontakt til kommunen, ansøgning om aktindsigt eller indgivelse af klage.

I forhold til betalinger kan den pårørende sørge for betaling af dine udgifter til underhold, hvis det er udgif-

ter til det offentlige eller udgifter til private kreditorer, der opkræver bolig- og forsyningsudgifter. Det kan fx være udgifter til husleje, el, varme, forsikring, telefonabonnement eller plejehjem. Du skal dog være opmærksom på, at attesten ikke kan anvendes til betaling af øvrige udgifter, fx til medicin, frisør eller transport. Attesten kan heller ikke bruges til at oprette nye abonnementer som fx forsikrings-, telefon- og internetabonnementer, men kan kun anvendes til at betale eksisterende abonnementer.

Udgifterne betales med dine midler, ved at attestindehaveren anmoder din bank om at forestå betalingen eller tilmelde den til betalingsservice.

Attestordningen er hverken en fuldmagt eller et værgemål, og attesten giver ikke den nære pårørende en kontofuldmagt.

Attesten kan også anvendes, hvis du kommer i en situation, hvor du har behov for at flytte i en plejebolig. I den situation skal du selv give samtykke til flytningen. Men hvis du ikke er i stand til at afgive samtykke, fx pga. svær demens, vil attestindehaveren kunne give samtykke til flytningen på dine vegne.

Det er Familieretshuset, der udsteder attesten. Din pårørende skal afgive en erklæring om at ville påtage sig opgaven. Erklæringen skal vedlægges en straffeattest for den nære pårørende og enten et samtykke fra dig eller en lægeerklæring om, at du af helbredsmæssige grunde har behov for bistand til varetagelse af dine anliggender. Derudover skal den pårørende på tro og love erklære, at der ikke er modstand blandt eventuelle øvrige nære pårørende mod, at vedkommende påtager sig opgaven.

Attestordningen vil for nogle være et brugbart alternativ til værgemål, men vær opmærksom på begrænsningerne, i forhold til hvilke udgifter der kan betales under attestordningen.

252-21· Str: 41-47

· Str: 36-43

Danske New Feet designer fodtøj med funktionalitet og høj komfort. Samtidig kan fodtøjet tilpasses dine fødders individuelle behov. Vi producerer i Portugal, så alle EU-standarder og miljøhensyn overholdes. New Feet arbejder hver dag for, at du kan bevare dit aktive liv!

Ingen adgang for gæster

En undersøgelse fra Danmarks Statistik viser blandt andet, at mange hjemmehjælpsmodtagere må kigge langt efter rengøring og bad. Faktisk går det den helt forkerte vej mange steder. I 2021 mente 33 %, at de ikke kunne få gjort

rent, når de havde behov. I 2025 er andelen vokset til 45 %. Ida Elmelund Nielsen og Dan Jensen er to af dem, der mærker konsekvenserne af mindre rengøring. De er begge holdt op med at invitere gæster, fordi de mener, at deres hjem er for beskidte.

Ida Elmelund Nielsen og Dan Jensen ønsker ikke længere at byde gæster indenfor, fordi deres hjem er for beskidte.

Af Bente Schmidt

Foto:

Emil

Lyders

Fra skidt til værre

Tusindvis af hjemmehjælpsmodtagere oplever manglende hjælp til rengøring, bad og andre hverdagsting, når behovet opstår. En ny undersøgelse viser, at situationen er forværret markant siden en tilsvarende måling i 2021

Af Oliver Klinkby Stabel Nissen

Hjælp til rengøring, bad og praktiske opgaver, som de fleste tager for givet, er langt fra en selvfølge for mange hjemmehjælpsmodtagere. Det viser en undersøgelse fra Danmarks Statistik for Ældre Sagen, der har målt kvaliteten af hjemmehjælpen på områder som rengøring, bademuligheder, selvbestemmelse, indflydelse og social kontakt.

Undersøgelsen sammenligner resultaterne fra 2025 med en tilsvarende undersøgelse fra 2021. Den konkluderer, at situationen er forværret i 2025 sammenlignet med 2021.

Ifølge Per Tostenæs, chefkonsulent i Ældre Sagen, er udviklingen bekymrende: ”I 2021 så det allerede skidt ud, men i 2025 er situationen endnu værre. Det er bekymrende, at udviklingen går den forkerte vej. Vi ser ikke kun forværringer på ét område i undersøgelsen, men på mange,” siger han.

Manglende bad og rengøring

Bad og rengøring er blandt de områder, hvor hjemmehjælpen er blevet dårligere siden 2021. Dengang svarede 20 % af hjemmehjælpsmodtagerne, at de ikke kunne komme i bad, når de havde behov for det. I 2025 er tallet steget til 37 %. Næsten en fordobling på fire år.

Samme mønster ses på rengøringsområdet. I 2021 mente 33 %, at de ikke kunne

få gjort rent, når behovet opstod. I 2025 er andelen vokset til 45 %.

Ifølge Per Tostenæs får det store konsekvenser, når ældre ikke får hjælp til at holde sig rene og have et rent hjem.

”Hjemmehjælpsmodtagerne oplever en følelse af uværdighed. Det ser man også i undersøgelsen, hvor ca. en tredjedel undgår besøg, hvis der ikke er gjort rent, eller den ældre ikke har været i bad. Det er et stort problem i forhold til den sociale kontakt, fordi det øger ensomhed,” siger han.

Per Tostenæs ser en tydelig sammenhæng mellem de høje tal for manglende bad og rengøring og risikoen for ensomhed:

”Når man ikke føler sig præsentabel i sit hjem, fordi der ikke er rent, eller man ikke har haft mulighed for at tage bad, trækker man sig fra social kontakt. Det betyder færre besøg, større ensomhed og dermed dårligere livskvalitet,” understreger han.

Ensomhed blandt ældre er ikke kun et personligt problem – det har også store økonomiske konsekvenser for samfundet. Ifølge beregninger koster ensomhed omkring otte milliarder kroner om året, når udgifter til behandling, pleje og tabt arbejdsproduktion lægges sammen.

Mindre livsglæde

Undersøgelsen indeholder udtalelser fra anonyme hjemmehjælpsmodtagere:

”Jeg ønsker nogen at tale med” og ”Der må gerne være tid til personlig snak.”

Tallene underbygger citaterne. I 2025 svarer 26 % af hjemmehjælpsmodtagerne, at de altid har mulighed for at tale med nogen om det, der optager eller bekymrer dem. I 2021 var andelen 43 %.

For de hjemmehjælpsmodtagere, som har behov for hjælp til at komme ud, svarer 40 % i 2025, at de har mulighed for det, når de ønsker det. I 2021 var tallet 56 %. Altså et markant fald.

Ifølge Per Tostenæs går faldet i både social kontakt og muligheden for at komme ud direkte ud over livskvaliteten. Derfor har han en klar opfordring til hjemmehjælpen:

”Når svækkede ældre mister muligheden for at komme ud eller være sammen med andre, mister de også deres livsglæde, og de risikerer at blive ensomme. Derfor er det vigtigt ikke at se den enkelte svækkede ældre som en praktisk opgave, men som et menneske, hvor samtale og nærvær er en del af hverdagen. Man skal lytte til dem og deres behov. Hvis behovet er at komme i bad, så skal de have tilbud om et bad, og hvis behovet er en samtale, så er det en samtale,” siger han.

Mere fast personale

Det fremgår af undersøgelsen, at hver tredje hjemmehjælpsmodtager sjældent eller aldrig oplever at få besøg af de samme hjælpere. 64 % oplever, at det går ud over kvaliteten af hjælpen. Tallene ligger på niveau med 2021, men ifølge Per Tostenæs skaber den manglende kontinuitet en større risiko for dårligere og mindre effektiv hjemmepleje.

”Når hjemmehjælperne ikke kender den enkelte, kender de heller ikke vedkommendes behov, og dermed stiger risikoen for, at hjælpen ikke matcher det, man reelt har brug for. Undersøgelsen viser desuden, at det også går ud over kvaliteten af arbejdet,” siger han.

Ældre Sagen har i årevis kæmpet for mere kontinuitet i hjemmeplejen. Et af initiativerne var en kampagne med sloganet ”Mit hjem er en banegård”, der satte

ord på, hvordan mange ældre oplever at føle sig fremmede i deres eget hjem, når hjælpen består af skiftende personale. I 2021 blev der afsat 192 mio. kr. til, at kommunerne kunne afprøve en ny organisering af

UNDERSØGELSENS VIGTIGSTE POINTER

Rengøring

• Andelen, der ikke kan få gjort rent, når de har behov, er steget fra 33 % i 2021 til 45 % i 2025.

• Andelen, der faktisk får hjælp fra hjemmeplejen, er faldet fra 89 % i 2021 til 80 % i 2025.

Bad

• Andelen, der ikke kan komme i bad ved behov, er steget markant fra 20 % i 2021 til 37 % i 2025.

Indflydelse

• 41 % har i 2025 sjældent eller aldrig indflydelse på, hvilke opgaver hjemmeplejen udfører (ikke opgjort i 2021).

Personale

• Andelen, der sjældent eller aldrig får besøg af de samme hjælpere, ligger stabilt på 33 % i både 2021 og 2025.

• 64 % af dem, der oplever skiftende hjælpere, mener i 2025, at det går ud over kvaliteten (ikke opgjort i 2021).

Social kontakt

• Andelen, der sjældent eller aldrig har nogen at tale med om bekymringer, er steget fra 23 % i 2021 til 35 % i 2025.

• 40 % af de hjemmehjælpsmodtagere, som har behov for hjælp til at komme ud, svarer i 2025, at de har mulighed for det, når de ønsker det. I 2021 var tallet 56 %.

• Blandt dem, der ikke kan få gjort rent, er andelen, der undlader at invitere gæster, steget fra 24 % i 2021 til 32 % i 2025.

Kilde: ’Undersøgelse om hjemmehjælp’, udarbejdet for Ældre Sagen, DST, 2025.

hjemmeplejen i mindre teams, så ældre får færre forskellige hjælpere i deres hjem.

Undersøgelsen fra Danmarks Statistik viser dog, at problemet med manglende fast personale stadig er aktuelt.

En anonym hjemmehjælpsmodtager beskriver i undersøgelsen sine oplevelser sådan:

”Jeg kunne godt tænke mig, at det var mere som tidligere, hvor det var det samme team, der kom, og hvor man havde mulighed for at snakke og vende ting, uden at det blev for stressende.”

Kommentaren understreger behovet for faste hjælpere. Ifølge Per Tostenæs skaber skiftende personale både utryghed og stress:

”Når man konstant bliver mødt af nye ansigter i ens hjem, kan det skabe både utryghed og stress. Mange ældre føler ikke, de kan slappe af eller stole på, hvem der kommer næste gang. Det påvirker deres daglige trivsel og gør, at de tøver med at bede om hjælp,” siger han.

Ældreloven skal vise vejen

”Jeg kunne godt tænke mig, at de lyttede mere til mig” og ”Jeg har ingen indflydelse på, hvad der sker.” Sådan lyder det fra to anonyme hjemmehjælpsmodtagere, der har deltaget i undersøgelsen. De efterspørger større selvbestemmelse og indflydelse på den hjælp, de modtager.

Den 1. juli 2025 trådte ældreloven i kraft med det formål at forbedre hjemmeplejen for ældre. Loven lægger blandt andet vægt på øget selvbestemmelse og indflydelse, mht. hvilke opgaver hjemmeplejen udfører. Selvbestemmelse i ældreloven skal forstås sådan, at den enkelte hjemmehjælpsmodtager har ret til løbende indflydelse på tilrettelæggelsen og udførelsen af den tildelte hjælp, så den ældre oplever, at hjælpen passer til hans eller hendes behov. Det skal foregå i dialog med medarbejderne.

I undersøgelsen svarer hele 41 % af de adspurgte, at de sjældent eller aldrig oplever at have indflydelse på, hvilke opgaver hjemmeplejen udfører.

”Det viser klart, hvorfor ældreloven er relevant. Loven har gode intentioner og skal

hjælpe med at rette op på de problemer, vi ser i undersøgelsen. Med selvbestemmelse kan hjælpen tage udgangspunkt i den enkeltes reelle behov. Alt for ofte gives der hjælp til opgaver, ældre ikke har brug for, fordi man følger standardlister, og det er spild af alles tid. Med selvbestemmelse og ved at lytte til den enkelte vil tiden blive brugt mere effektivt”, mener Per Tostenæs.

Ældreloven fokuserer ud over selvbestemmelse også på fast personale. Per Tostenæs vurderer, at loven kan være en løsning på problemet med skiftende hjælpere:

”Med ældreloven stræber man efter fast personale for at undgå, at ældre oplever skiftende teams. Et system med faste teams betyder, at hjælperne lærer de ældres behov at kende og kan bruge ressourcerne mere effektivt i stedet for at bruge tid på opgaver, de ældre reelt ikke har behov for,” siger han.

To konkrete forslag

For at vende udviklingen i hjemmeplejen mener Per Tostenæs, at der skal handles på flere fronter samtidig.

”For det første handler det om ressourcer. Vi har set besparelser på ældreområdet de sidste 15 år, og det har haft direkte konsekvenser for, hvilken hjælp ældre kan få. Sidste år brugte kommunerne to milliarder kroner mindre, end de reelt havde mulighed for i budgettet. Pengene findes, men de bliver ikke brugt. Det betyder, at mange ældre ikke får den hjælp, de har behov for.”

Og han fortsætter:

”For det andet skal kommunerne leve op til ældrelovens intentioner. Loven indeholder mange gode elementer, som kan forbedre hverdagen for hjemmehjælpsmodtagerne. Det handler om selvbestemmelse, faste teams og om at tilpasse hjælpen til den enkeltes behov i stedet for at følge generelle standardlister,” siger han.

”Problemet er, at loven bruger ordet ’bør’ i stedet for ’skal’. Det betyder, at kommunerne i praksis bredt kan fortolke lovens intentioner. Uden et klart krav risikerer man, at de gode intentioner ikke bliver ført ud i virkeligheden,” siger Per Tostenæs.

Jeg kan ikke holde mit hjem

Ida Elmelund Nielsen og Dan Jensen får mindre hjælp til rengøring end tidligere, og det betyder, at de ikke længere inviterer gæster hjem

Af Sanna Kjær Hansen Foto: Emil Lyders

Vi sidder i venindens bolig, selvom det er 67-årige Ida Elmelund Nielsen i Herfølge, det handler om. Ida vil ikke være bekendt at vise sit hjem frem. Hun bor i Køge, og her har kommunen besluttet, at hjemmehjælpsmodtagere ikke længere får vasket gulv og støvsuget. I stedet skal de købe en robotstøvsuger. Ida er hjemmehjælpsmodtager. For nogle måneder siden skar kommunen hendes hjemmehjælp ned fra fem kvarter til 30 minutter hver anden uge.

”Det er forfærdeligt. Jeg kan ikke holde mit hjem. Ikke engang mine børn har jeg lyst til at invitere. Jeg kan ikke selv gøre rent, fordi min krop er ødelagt af dårlig ryg, nervebetændelse og fibromyalgi. Så det bliver, som det bliver,” sukker Ida Elmelund Nielsen.

Hjemmehjælpen må ikke længere vaske gulv og støvsuge.

”Visitatoren har besøgt mig, og jeg sad på en stol eller i en sofa. Hun kunne ikke se, hvor ondt jeg havde i kroppen, og hvor svært jeg har ved at bevæge mig. Og de vil heller ikke vide, hvad jeg fejler,” konstaterer Ida, der bruger kørestol og en lille foldecykel, der kan bruges som støtte.

Ida har svært ved at bede andre om hjælp, og synes også, det er pinligt. Nogle af hendes veninder har dog af og til kørt hende ind til Køge for at

ROBOTTER I KOMMUNERNE

På landsplan har mindst 66 kommuner i Danmark indført robotstøvsugere som en del af deres praktiske hjælp til hjemmeboende ældre. Flere kommuner planlægger eller afprøver robotstøvsugere. Nogle kommuner har forsøgt sig med, at ældre kan låne en robotstøvsuger.

KØGE KOMMUNE SKRIVER:

”Der findes mange hjælpemidler, som kan lette hverdagen og sikre at man bliver mere selvhjulpen eller fuldt selvhjulpen. Meget af det findes allerede generelt i samfundet –og derfor anses det for at være sædvanligt indbo, som man selv skal købe og installere, i stedet for at få det bevilget af kommunen.

Det kan fx være:

• Opvaskemaskine

• Bordopvaskemaskine

• Robotstøvsuger med gulvvasker

• Vaskemaskine i egen bolig og på det plan i boligen, hvor du færdes.”

Kilde: koege.dk

handle, fordi hun ikke længere har en bil. Den røg til skrot i 2024.

”Jeg synes heller ikke, mine voksne børn skal hjælpe mig med rengøring. De har nok at se til selv. De har hjulpet mig med at flytte,” fortæller hun.

Mange er ramt af nedskæringer

Ida Elmelund Nielsen er ikke den eneste i kvarteret, der har fået skåret i rengøringshjælpen. Der bor mange pensionister i hendes område i Herfølge, der også er blevet ramt af nedskæringer. Bl.a. Dan Jensen, der er førtidspensionist.

Dan får støttestrømper på hver dag og er visiteret til rengøring i 25 minutter hver anden uge. Det vil sige, der bliver lagt rent sengetøj på, gjort rent på badeværelset og tørret støv af.

”Tidligere fik jeg fem kvarter, og når de var færdige med de ting, de skulle, så kunne man sige: ’Kan du tage skabet eller pudse et vindue?’ Men det er helt væk. Jeg er OK med, at der ikke er så rent, men man er jo ret sårbar, når man ikke selv kan. Jeg synes, visitationen dømmer mig på, hvordan jeg ser ud. Jeg ser stor og stærk ud. Du kan ikke se, at jeg har dårlig ryg og dårligt ben,” fortæller han. Til gengæld finder Dan Jensen det meget besynderligt, at han er visiteret til at få afkalket sin kaffemaskine. Det står i hans afgørelse fra visitator, der har været i hans hjem i halvanden time. Men han har ingen kaffemaskine.

Gået sammen om at protestere

Nu har nogle af pensionisterne i Køge Kommune fået nok. De har forsøgt at finde hin-

Dan Jensen oplever, at hans lejlighed ikke er så ren som før.

Ida Elmelund Nielsen er gået sammen med andre om at protestere mod kommunens nedskæringer.

anden i kvarteret og via Facebook. I juli holdt de et debatmøde om ældrepolitikken i Køge Kommune, hvor også seniorrådet og et par lokale byrådskandidater deltog.

”Vi har forsøgt at finde sammen både her i kvarteret og i kommunen og fået samlet en gruppe af pensionister, der ikke får hjælp nok. De fleste tør ikke råbe op, og en del har ikke energien til at klage eller råbe op, for de er jo syge mennesker,” siger Ida Elmelund Nielsen.

”Kommunen har en idé om, at når kun få har klaget, så er folk tilfredse. Men de har ikke energi til det, heller ikke mig. Nogle køber sort rengøring, hvis de har råd. Men det har jeg ikke. Jeg har heller ikke råd til at købe en robotstøvsuger. Så jeg får ikke støvsuget eller vasket gulv,” fortæller Dan Jensen.

SVAR FRA KØGE KOMMUNE

”Der er ingen tvivl om, at vi i de kommende år vil blive udfordret af borgernes forventninger til en række velfærdsydelser. På ældreområdet er vi allerede i fuld gang med at forberede os på ældreloven. Den betyder, at den ældre selv – i samspil med kommunen – får mere indflydelse på hjælpen og på, hvordan den tilrettelægges. Samtidig står vi – ligesom de fleste andre kommuner – i en situation, hvor velfærdsydelserne ikke kan følge med de stigende forventninger.

Når vi ser på nye løsninger, handler det også om at sikre, at vi har hænder nok i ældreplejen. Allerede i dag er det vanskeligt at rekruttere medarbejdere, og i de kommende år får vi mange flere ældre borgere, som har brug for hjælp. Her er velfærdsteknologi – for eksempel robotstøvsugere – et af de redskaber, vi må tage i brug, så medarbejderne kan bruge deres tid dér, hvor behovet er størst. Det er dog helt afgørende, at ingen borgere efterlades alene med en teknologi, de ikke kan bruge eller ikke føler sig trygge ved. Derfor er dialogen med kommunen altid vigtig.

I Køge prioriterer vi ældreområdet højt. Vi er blandt de 15 kommuner i landet, der bruger flest penge pr. ældre borger, og vi arbejder målrettet med ældreloven som ramme for fremtidens pleje. Loven bygger på tillid, faglig frihed og mere fleksible forløb, hvor den ældres ønsker og behov i højere grad er udgangspunktet. Foran os ligger nu en vigtig opgave med at gøre ældreloven konkret i hverdagen. Derfor holder vi snart tre borgermøder, hvor vi både fortæller om loven og går i dialog med borgere, pårørende, organisationer og civilsamfund om, hvordan vi i fællesskab kan styrke ældreplejen i fremtiden.”

Ca. 98 % af alle voksne bærer allerede den virus i kroppen, der kan forårsage helvedesild.**

Undervurder ikke helvedesild. Tal med din læge, apoteket eller vaccinationsklinik. Er du 50 år eller ældre, kan helvedesild forebygges med vaccination. *Patientportrætter. Inspireret af virkelige patientfortællinger.

Check din risiko her: ramtafhelvedesild.dk

Nu skal slaget om ældreplejen slås

Kommunalvalget 2025 er afgørende, for det er slaget om ældreplejen, der skal slås nu. Det mener Bjarne Hastrup, adm. direktør i Ældre Sagen

Af Irene Manteufel Foto: Peter Egevang

Vi står over for et historisk skift lige nu, og det er som at træde ud i den tomme luft,” siger Bjarne Hastrup. Han henviser til ældreloven, der trådte i kraft den 1. juli, og hvis opfyldelse i høj grad er lagt i hænderne på de politikere, der bliver valgt ved det kommende kommunalvalg. Det kan gå mange veje, for ældreområdet bliver ofte nedprioriteret.

Ældreloven befæster det, som Bjarne Hastrup kalder ’borgmesterregeringen’: Ifølge ham er det en regering, som på ældreområdet nu deponerer alle beslutninger hos kommunerne.

”Alle fundamentale rettigheder for ældre er med ældreloven lagt over til kommunerne. De rigtige ord og hensigter står i ældre-

loven. Det er en mageløs lovgivning – for den er uden krav. Den handler meget om, hvad kommunerne kan gøre, men alt for lidt om, hvad de skal gøre for deres ældre. Vi risikerer altså helt op til 98 forskellige versioner af ældreloven – en for hver kommune,” siger Bjarne Hastrup.

Viljen til faste teams

Centralt i ældreloven er det, der hedder helhedspleje. Det går bl.a. ud på, at hjælpen gives som et sammenhængende forløb i stedet for som en række enkeltydelser, og at den ældre får mere selvbestemmelse i forhold til, hvordan hjælpen skal foregå. Helhedspleje indbefatter faste teams med den samme lille gruppe medarbejdere, der kommer i den ældres hjem. Det giver tryghed og gør det let for medarbejderne at holde øje med, hvordan vedkommende har det. Teammodellen henter inspiration fra Holland, hvor man i snart 20 år har høstet gode erfaringer med den.

De rigtige ord og hensigter står i ældreloven. Det er en mageløs lovgivning – for den er uden krav

BJARNE HASTRUP, ADM. DIREKTØR

Nogle kommuner har allerede i flere år inden ældrelovens fødsel arbejdet med at indføre faste teams, og Bjarne Hastrup tilskriver pionerarbejdet den politiske vilje, som ifølge ham varierer fra kommune til kommune:

”Da vi præsenterede den daværende ældreminister, FOA og KL for modellen med faste teams, inspirerede det nogle vakse og initiativrige kommuner til at gå i gang. Det skyldes først og fremmest politisk vilje og rettidig omhu. Det hele afhænger af, hvad den enkelte kommune vil,” mener Bjarne Hastrup.

At økonomien i en kommune også kan spille ind, køber han ikke.

”Det er et spørgsmål om prioritering,” mener Bjarne Hastrup.

Eksemplerne skræmmer

Omlægningen af ældreplejen vil koste penge, og der følger da også en pose med ældreloven til alle kommunerne.

Når Bjarne Hastrup alligevel frygter for, hvordan prioriteringen af ældrelovens tiltag vil foregå rundtom i landet, baserer han det på virkeligheden, som den udspiller sig mange steder. Han henviser først og fremmest til de store nedskæringer i hjemmeplejen, som har været mange kommuners praksis i de senere år.

”Ældreområdet er det område, som man har tendens til at tage penge fra. Gennem de seneste 15 år har der været et uafbrudt pres på ældreplejen med besparelser og effektiviseringer, og mange steder er der nu skåret helt ind til benet,” siger Bjarne Hastrup. Han hiver fluks et udvalg af eksempler på følgevirkninger ud af ærmet:

”Vi har en ny undersøgelse fra RUC og Danmarks Statistik, som viser, at 90.000 svækkede ældre ikke får den hjælp, de har brug for. De får hverken hjælp til rengøring eller personlig pleje, og mange har meget lave indkomster og ingen pårørende, der kan hjælpe. En afledt konsekvens er, at ingen holder øje med helbredstilstanden hos disse ældre. Idéen med hjemmehjælp er ellers, at man ud over at give hjælp skal holde øje med, hvordan folk har det, så man kan gribe ind i tide. Er man svækket, skal helbredet bare tippe lidt over, før man kommer ind i en ond cirkel.”

Presset på pårørende

Bjarne Hastrup nævner en af de andre afledte konsekvenser af besparelserne, som rækker ud i hele samfundet: presset på

pårørende. Stadig flere pårørende til hjem mehjælpsmodtagere må træde til for deres kære, og knap halvdelen løser også opgaver, som kommunen har bevilget hjælp til. Det viser en undersøgelse fra Danmarks Stati stik fra 2024, hvor det desuden fremgår, at stadig flere pårørende får ringere helbred af at yde så meget hjælp.

”De pårørende vil gerne, men grænsen er nået nu. Vi ser, at stadig flere bliver syge af at hjælpe deres kære, fordi presset på dem er så stort. Det fører til, at mange må gå ned i tid eller trække sig fra arbejdsmarkedet –og er der noget, vi har brug for nu, så er det hænder på arbejdsmarkedet,” siger Bjarne Hastrup.

”Vi taler om en socialpolitisk sikkerhedspolitik, når det handler om at få plejesektoren til at fungere. Gør den det, kan pårørende med ro i sindet passe deres job.”

Et andet eksempel på besparelserne er undladelsen af at bygge nye plejehjem.

”Inden for de seneste år er der ikke bygget en eneste plejehjemsplads,” siger Bjarne Hastrup. ”Imens vokser antallet af mennesker med demens, og mange kan ikke klare sig hjemme og fungere i en ganske almindelig hverdag. Antallet af demensramte kommer til at stige yderligere over de næste få år, så det er en klar forsømmelse, at man ikke skaber plejehjemspladser til dem.”

Eksemplerne viser ifølge Bjarne Hastrup, at der er behov for at holde kommunerne til ilden, når det gælder ældreloven.

”Ingen aner, hvad kommunerne vil gøre nu, hvor de ikke har samme forpligtelser som tidligere,” siger Bjarne Hastrup.

Sundhed rykker tæt på Regionalvalget foregår som sædvanligt i forbindelse med kommunalvalget og er for de fleste en lidt overset del af det hele. Men

mellem kommuner og regioner, især fordi der skal være et tættere samarbejde om det nære sundhedsvæsen. Det nære sundhedsvæsen består bl.a. af hjemmebehandling og midlertidige sengepladser til svækkede mennesker, der udskrives fra hospitalerne, inden de er raske nok til at komme hjem og evt. overgå til at få almindelig hjemmepleje.

”Store dele af sundhedsområdet rykker væk fra København og de store hospitaler og ud til dem, der er syge. Der er brug for et kædeansvar fra kommunen hen over de nye sundhedsråd, der skal etableres, til hospitalerne. Man kan sige, at de nye sundhedsråd skal være bindeled mellem sundhedssektoren og hjemmebehandlinger. Derfor er det vigtigt at sætte sig ind i, hvordan kandidaterne til regionalvalget vil arbejde for at få det til at fungere, og hvordan de vil sikre, at syge og svækkede ældre får bedst mulig hjælp og støtte,” siger Bjarne Hastrup.

Klar til kamp

Gennem de seneste 15 år har der været et uafbrudt pres på ældreplejen med besparelser og effektiviseringer, og mange steder er der nu skåret helt ind til benet

BJARNE HASTRUP, ADM. DIREKTØR

Ældre Sagen har både håb og forventninger til, at de politiske initiativer i ældrelov og sundhedsreform bliver til virkelig-

hed, men organisationen er også klar til at skubbe på, hvor det er nødvendigt, siger Bjarne Hastrup:

”Der ligger en række gode intentioner, som kan forbedre ældres livskvalitet og sundhed. Men i sidste ende er det op til kommunerne at omsætte ordene til handling. Det vil vi gerne hjælpe med, men vi er også klar til at kæmpe for det, om vi så skal gøre det alene. Vi er rustet til tænderne,” forsikrer Bjarne Hastrup.

Han nævner i flæng store aktioner og kampagner, som er under opsejling, og Ældre Sagens Rejsehold, der er klar til at rykke ud i hele landet. Rejseholdet kan hjælpe lokalafdelinger og koordinationsudvalg med at få mest mulig lokalpolitisk indflydelse, støtte dem i lokalt mediearbejde, formulere ældrepolitik og skaffe data. Ældre Sagen tilbyder også kampagnemate -

LOKALE VALGARRANGEMENTER

riale til afholdelse af valgaftener og inspiration til gode læserbreve.

Alle kan være med i kampen for en bedre ældrepleje, mener Bjarne Hastrup, og han opfordrer til, at man engagerer sig så meget som muligt, for det nytter alt sammen.

”Mød op til borgermøder rundtomkring. Det nytter noget at vise sit engagement, så man kan se, at der kommer mange mennesker til møderne. Det nytter også noget at skrive læserbreve og at skrive til sin kommunalvalgskandidat. Spørg konkret ind til, fx hvor mange medarbejdere, politikerne synes der skal være i et team i hjemmeplejen, og hvad de forstår ved selvbestemmelse for ældre. Tag Ældre Sagens kandidattest. Og selvfølgelig er det vigtigt, at man går ned og sætter krydset, så ældre har en høj stemmeprocent ved valget 18. november. Uanset om det regner.”

Ældre Sagens lokalafdelinger sætter de ældrepolitiske mærkesager på dagsordenen frem mod kommunal- og regionalvalget tirsdag den 18. november. Rundtom i landet inviteres der til spændende valgarrangementer, hvor du kan møde lokalpolitikere og få indflydelse på debatten.

Du kan læse mere om de lokale valgarrangementer på Ældre Sagens hjemmeside aeldresagen.dk/kommunalvalg eller scan QR-koden, og find et arrangement nær dig – din stemme gør en forskel.

TAG

ÆLDRE

SAGENS KANDIDATTEST

Din kommune træffer beslutninger om ældrepleje, hjemmehjælp, sundhed, boligforhold, kollektiv trafik og meget mere, hvor du bor. Regionsrådene har ansvar for bl.a. sygehusvæsen og specialiseret sundhedspleje. Du kan påvirke beslutningerne ved at stemme på de kandidater, du deler holdninger med inden for ældreområdet. Du kan få hjælp til at finde ud af, hvem du skal stemme på ved at tage Ældre Sagens kandidattest, som du finder på aeldresagen.dk/kandidattest eller du kan scanne QR-koden med din telefon.

De to test er tilgængelige fra slutningen af oktober.

Købes på apoteket

1 tablet dagligt

Tab ikke vejret til RS-virus

Er du 60 år eller ældre, og lever du med KOL?

Så kan du få tilskud til vaccination mod RS-virus.

Tal med din læge om vaccination er relevant for dig.

Læs mere om forebyggelse af RS-virus.

Frivilligt arbejde mindsker behovet for antidepressiv medicin

Ny forskning viser, at ældre, der arbejder frivilligt bare en til to timer om ugen, er mindre tilbøjelige til at få brug for antidepressiv medicin

Af Jakob Melgaard Illustration: Colourbox

Frivilligt arbejde er ikke kun godt for genbrugsbutikken, foreningen eller strikkeklubben, hvor timerne bliver lagt. Også den frivillige selv får store og helt håndgribelige fordele ud af indsatsen. Frivilligt arbejde er med andre ord sundt for helbredet.

Det viser ny forskning fra Aalborg Universitet. Ældre, der arbejder frivilligt en til to timer om ugen har 43 % lavere risiko for at få behov for antidepressiv medicin.

”Vi har gjort alt, hvad vi kan for at kontrollere for andre forklaringer: Andre fysiske symptomer, andre sygdomme, folks sociale relationer og andre forhold i øvrigt – men vi ser stadig sammenhængen mellem frivilligt arbejde og sandsynligheden for at benytte antidepressiv medicin,” siger en af forskerne bag undersøgelsen, lektor Hans-Peter Y. Qvist.

gen mellem livskvalitet, sundhed og frivilligt arbejde er veletableret,” siger David Vincent Nielsen, som i sit arbejde fokuserer meget på ensomhed blandt ældre – en lidelse, der er tæt forbundet med depression.

”Ensomhed øger risikoen for depression og omvendt, så hvis man kan få ensomme ældre i gang som frivillige med noget, der interesserer dem, så kunne det hjælpe på både ensomhedsfølelsen og depressionen. Man siger jo, at ensomhed er en ulykke, der sjældent kommer alene,” siger han.

Lidt er godt

Koblingen mellem livskvalitet, sundhed og frivilligt arbejde er veletableret

DAVID VINCENT NIELSEN, KONSULENT, ÆLDRE SAGEN

David Vincent Nielsen er socialhumanitær konsulent i Ældre Sagen og forperson for Folkebevægelsen mod Ensomhed, og det kommer ikke bag på ham, at det er godt for helbredet at komme ud blandt andre mennesker, men at det nu er bevist sort på hvidt, at det har en målbar effekt på medicinforbruget, er alligevel positivt, siger han.

”Vi har ikke før været klar over, at der var en så direkte kobling til antidepressiv medicin, men koblin-

Der er dog ikke tale om ’jo mere, jo bedre’. Undersøgelsen giver nemlig også ny viden om, hvad mængden af frivilligt arbejde betyder.

Og det viser sig faktisk, at det slet ikke behøver være så omfattende at blive sundere af frivilligt arbejde. Den største effekt opnår man allerede ved en til to timers frivilligt arbejde om ugen.

”Ja, det er rigtigt. Vi viser, at det kræver en vis indsats og deltagelse over et minimumsniveau. Det er ikke overraskende, men vi er overraskede over, at effekten bliver mindre, hvis man lægger mange timers frivilligt arbejde.

Det er svært at sige hvorfor, men effekten af mange timers frivilligt arbejde er i hvert fald mindre, end hvis

man ligger der i det mest almindelige tidsforbrug på en til to timer,” siger Hans-Peter Y. Qvist.

Forskerne bag undersøgelsen anbefaler, at man lader praktiserende læger lægge mere vægt på såkaldte sociale henvisninger – idéen om, at praktiserende læger kan henvise ældre til sociale fællesskaber, frivillige aktiviteter eller kultur- og fritidstilbud som supplement til traditionel behandling.

”I den forbindelse understøtter vores resultater, at sådanne henvisninger kan have betydelige positive effekter – forudsat at det lykkes at få de henviste personer til rent faktisk at deltage i tilbuddene,” siger Hans-Peter Y. Qvist.

”Der kører forsøg, hvor man eksperimenterer med sociale henvisninger, og vi ved, at det er vigtigt, at der er nogen, som følger op. En ting er, at lægen nævner, der findes det her tilbud, en anden ting er, at man som ældre medborger rent faktisk opsøger det tilbud, og der ved vi, det er vigtigt at der er det bindeled, som opsøger de ældre og tager dem med derned. Det er en vigtig diskussion,” siger han.

En vigtig diskussion, som Ældre Sagen allerede er godt i gang med, fortæller David Vincent Nielsen.

”Vi har Danmarks største forsøg i gang på Vesterbro og Sydhavnen i København, hvor alle 49 praktiserende læger har mulighed for at give sociale henvisninger. Vi har lavet en model, hvor lægen henviser patienten til en social brobygger, der har overblik, tid og ressourcer til at tage samtaler med patienten,” fortæller han.

Og indtil videre ser det godt ud.

”Vi har eksempler på patienter, der er kommet ud af deres sociale isolation, så det fungerer!” siger han.

OM UNDERSØGELSEN

Forskerne, Hans-Peter Y. Qvist og Jeevitha Yogachandiran Qvist fra Aalborg Universitet samt Dingemann Wiertz fra University College London, har fulgt 6.713 ældre gennem seks år for at undersøge sammenhængen mellem frivilligt arbejde og sandsynligheden for at benytte antidepressiv medicin. Forskerne havde adgang til de ældres medicinforbrug flere år tilbage i tiden og kunne dermed vise, at frivilligt arbejde faktisk mindsker brugen af medicin – og ikke bare skyldes, at folk uden behov for antidepressiv medicin er mere tilbøjelige til at være frivillige.

VIL DU VÆRE FRIVILLIG?

Læs mere på hjemmesiden: aeldresagen.dk/blivfrivillig

Telefonen giver Pia livskvalitet – helt frivilligt

Rollerne som frivillig telefonpasser og telefonven har været med til at bringe glæde og livskvalitet tilbage hos Pia Andersen

Af Jakob Melgaard Foto: Heidi Lundsgaard

Hver gang Pia Andersen griber telefonen for at tale med ældre mennesker, der er ensomme eller bare har brug for at snakke, mærker hun, at der er brug for hende. Hun ved, at hun udfører en vigtig rolle. Hun gør noget godt for andre mennesker og dermed for sig selv.

Hun er førtidspensionist, men det betyder langt fra, at hendes kalender er tom. Den er fyldt med aktiviteter, blandt andet som frivillig telefonpasser hos Ældre Sagen. En service, som Ældre Sagen tilbyder mennesker, der har brug for nogen at tale med.

”Da jeg gik på arbejde, var jeg god til mit job. Og det er rart at opdage, at det er jeg stadig. Nu får jeg bare ikke penge for det, nu får jeg kun det mentale. Det er givende, det giver en indre glæde, og det er noget af det bedste, du kan få,” siger hun.

I dag har hun det meget bedre. Blandt andet takket være den frivillige indsats som telefonpasser og telefonven. Som førtidspensionist har Pia Andersen mærket på egen krop, hvad det vil sige at føle sig uden for fællesskabet, når det føles som om, der ikke længere er nogen, der har brug for en.

”Jeg følte mig faktisk ensom. Jeg var gået ned med flaget. Havde droppet min svømning og kom ikke ud til det, jeg plejede at gøre. Så fik jeg en mail fra mit

forsikringsselskab, hvor der stod at jeg kunne få en telefonven. Jeg tænkte bare ‘Gud, findes det?’, og så tilmeldte jeg mig samme aften,” fortæller hun.

Pia Andersen fik en telefonven, som ringede og snakkede med hende om løst og fast. Og det gav hende det skub, som hun havde brug for. Hun satte sig hurtigt som mål, at hun selv ville blive en af dem, der greb røret for at hjælpe andre.

Det krævede nogle måneder med sidemandsoplæring sammen med en rutineret telefonpasser, før teamlederen mente, at Pia var klar til at ringe op på egen hånd.

”Jeg var glad for, at hun mente det, og jeg var også selv frisk på det. Jeg var selvfølgelig nervøs første gang, men det gik rigtig godt. Og ved du hvad? Jeg blev helt høj af det. Da jeg var færdig med mit første opkald, var det næsten, som om at jeg kunne gå på vandet. ’Yes! Det var fedt! Jeg gjorde det godt!’” griner hun ved mindet.

”Hvis jeg fik et dunk i hovedet, så var jeg blevet træt af det, men jeg bliver anerkendt og får at vide, at det er godt, det jeg gør … Det er nok til, at jeg kan komme et skridt videre,” siger hun.

Pia Andersen er lykkelig for, at hun er blevet frivillig telefonpasser og telefonven hos Ældre Sagen. Hun ved godt, at det ikke er alle, der kan sidde og snakke i telefon med fremmede mennesker, men så må man finde noget andet, man kan.

Da jeg gik på arbejde, var jeg god til mit job. Og det er rart at opdage, at det er jeg stadig

PIA ANDERSEN, TELEFONVEN

Som telefonpasser skal Pia Andersen udfylde skemaer og skrive noter efter hvert opkald, og på den måde bliver hendes frivillige arbejde tjekket, og det har ikke givet anledning til andet end store roser.

”Jeg bliver jo tjekket og får at vide, at jeg gør det til UG. Og den ros, den kan jeg leve længe på,” fortæller hun.

”Hvis jeg ikke gør noget selv, så går det hurtigt ned ad bakke. Det er vigtigt, at jeg holder mig i gang. Sådan skal mit liv være. Folk får antidepressiv medicin og falder ned i sofaen og går i stå. Sådan vil jeg ikke have, at mit liv skal være,” siger hun.

”Vi kan alle blive ramt af noget, der gør, at man bliver ensom. Det har taget mig mange år at lære at gå hjemme og ikke være på arbejdsmarkedet. Jeg savner det virkelig. Jeg savner det sociale netværk, men jeg kan stadig gøre noget. Der er stadig nogen, der værdsætter de gode værdier, jeg har. Jeg kan mærke, at der er nogen, der kan bruge mig. Nogen, som viser mig en tillid, så jeg tænker ’Hold da op, er der virkelig nogen, der ser sådan på mig?’. Det giver mig en glæde at gøre noget for andre,” siger hun.

Karen rejste næsten 400 kilometer for den rette behandling og fik øget sin livskvalitet

Smerter var blevet et livsvilkår for Karen

Hovedpine og kæbesmerter var blevet et livsvilkår for Karen, indtil hun fandt den nødvendige hjælp hos tandlægen.dk Forum Implantatcenter:

“Siden har jeg taget adskillige ture fra min bopæl i Nordjylland til Frederiksberg for at blive behandlet. Jeg er meget tilfreds med forløbet og er glad for endeligt at have fået den hjælp, jeg havde brug for. Behandlingen har øget min livskvalitet, og et årligt kontrolbesøg hos Per sikrer, at jeg fortsat har det godt.”

Læs hele Karens beretning og flere af vores patienters anmeldelser på www.tandlaegen.dk/ forum

Gratis parkering i gården - et minut fra Forum metrostation.

Tandlægen.dk Forum Implantatcenter H.C. Ørsteds Vej 50 C, st., 1879 Frederikberg C www.tandlaegen.dk/forum

forum@tandlaegen.dk

Personlig behandling med høj faglighed

Vi sætter en ære i at behandle dig, som vi selv ønsker at blive behandlet. Med faste priser, garanti og vedligehold kan du føle dig tryg nu og i fremtiden. Hos os møder du et dedikeret team af behandlere, der sikrer dig en tryg og faglig kompetent oplevelse.

Vi tilbyder:

• Plastfyldninger, parodontosebehandling, kirurgi og tandblegning

• Proteser og implantater

• Behandling af bidfunktionsproblemer og smerter

Vi har desuden stor erfaring med komplekse restaureringer og behandling af det aldrende tandsæt.

Erik Johansson udfører kirurgi, større rekonstruktioner og almindelig tandbehandling.

Per Stylvig er anerkendt både nationalt og internationalt for sin viden om bidfunktion og orofaciale smerter samt behandling af disse.

Marianne Clemensen tilbyder aftagelig protetik og større rekonstruktioner.

Jonathan Stonor Krum-Møller udfører rodbehandling og almindelig tandbehandling.

Serie: Jagten på det gode liv på plejehjem

I fem artikler besøger

Ældre Sagen plejehjem, der har sagt ja til at give os et indblik i, hvad de lægger vægt på for at skabe et godt liv på plejehjemmet.

I dette nummer besøger vi Dragsbækcentret i Thy.

På Dragsbækcentret er samarbejdet mellem pårørende og ansatte sat i system – til gavn for alle parter. På billedet ses Egon Haagh, der bor på centeret, hans datter Jytte Haagh (tv.), plejehjemsleder Lotte Bloch og sosumedarbejder Jeanette Harregaard (th.).

I dag er det naturligt for os at have blik for den gode dialog med de pårørende

LOTTE BLOCH, LEDER

Nu Thy’er de til smilet

På Dragsbækcentret i Thisted har de styrket dialogen med pårørende til glæde for både pårørende, personale og beboere

Af

Joachim Voss Foto: Anders Holst

Sommetider er der den glædelige gevinst, at én positiv udvikling tager en anden med.

Det kan være noget så simpelt som et smil, der smitter og forbinder mennesker, og det kan være et plejehjems målrettede pårørendeindsats, der skaber fornyet samhørighed.

På Dragsbækcentret, der ligger i Thisted i Thy, går de to ting hånd i hånd. Her har de, med plejehjemsleder Lotte Bloch i spidsen, igangsat en positiv dominoeffekt, der har givet glæde hos pårørende, personale og beboere, der trives bedre, når mennesker omkring dem trækker i samme retning.

Man kommer langt med et smil, men sjældent hele vejen. Bag smilet gemmer sig da også flere års arbejde med, hvad positiv dialog med de pårørende indebærer.

Historien starter dog et andet sted. For dialogen har langtfra altid været gnidningsfri, forklarer Jeanette Harregaard, der har været sosumedarbejder på Dragsbækcentret gennem de seneste 20 år.

”Før i tiden kunne vi hurtigt forsvinde ned i skyllerummet. Vi tog afstand fra konflikterne, fordi vi

ikke altid vidste, hvordan vi skulle håndtere dem. Jeg følte, at nogle pårørende kunne være krævende, så vi kunne være bange for deres forventninger,” siger hun.

Skift i perspektiv

Den til tider udfordrende dialog med de pårørende gav en distance mellem dem og personalet, og det havde en negativ indvirkning på begge parter, fortæller leder Lotte Bloch.

”Jeg kom til et plejehjem, hvor der var en dårlig kultur med højt sygefravær og pårørende, der var utilfredse og frustrerede. Vi prøvede at få problemerne løst, men det var ren brandslukning, så det var nødvendigt at finde fælles fodslag,” siger hun.

Lotte Bloch krævede, at personalet bakkede op. For nu skulle stemningen vendes og plejehjemmet tage ansvaret på sig.

Til at starte med holdt de en masse ’jeg lægger mig fladt ned’-møder, som Lotte Bloch kalder dem. Dernæst var der fuld fokus på den nye måde at indgå dialog på gennem et halvt år langt kursusforløb bevilget af Sundhedsstyrelsen.

Personalet sugede til sig og Lotte Bloch indførte rammer for, hvordan alle pårørende bliver taget imod, når deres kære flytter ind, og de på sin vis flytter med.

Grundlæggende har det handlet om en kulturændring, hvor personalet skal se de pårørende i øjnene og komme dem i møde fra start.

Derfor afholder plejehjemmet en rundvisning og velkomstsamtale med de pårørende, hvor personalet får indblik i beboerens og de pårørendes historie og drøfter deres ønsker, og hvad plejehjemmet kan imødekomme, og ikke mindst forventningsafstemmer man, hvem der gør hvad, og hvordan kommunikationen fremadrettet skal foregå.

”De pårørende er vigtige, for de er en del af beboeren, og de er gode samarbejdspartnere. Vi har ikke tid

Begge Jytte Haaghs forældre har boet på Dragsbækcentret. Hendes mor er gået bort, men hendes far, Egon Haagh bor her stadig og trives.

til at lade være med at bruge energi på dem. Det kommer trefoldigt tilbage. Der er så mange eksempler på pårørende, der spontant byder ind med hjælp,” siger Lotte Bloch og fortsætter:

”Det er afgørende, at vi laver et perspektivskift og ser det fra de pårørendes side og spørger dem, hvordan de har det. Mange er fuldstændig slidt op.”

I dag har de ikke konflikter, som de havde for år tilbage. Kulturændringen har været med til at nedbryde fordomme og skabt en accept af hinanden. Også når det bliver svært. For så er respekten bygget op fra start, fortæller Jeanette Harregaard.

”I dag er det naturligt for os at have blik for den gode dialog med de pårørende. Vi forsøger at sætte os i deres sted og viser, at vi er gode ved deres kære og anerkender, at det er dem, der kender dem bedst,” siger hun.

Den styrkede dialog og de færre konflikter har øget Jeanette Harregaards arbejdsglæde. Og det kommer ikke kun hende til gode. Ifølge hendes leder, Lotte Bloch, er øget arbejdsglæde lig med lavere syge -

fravær og dermed bedre pleje til beboerne.

Som ringe i vandet

Jytte Haagh er en af de pårørende, der har sin gang på Dragsbækcentret, hvor begge hendes forældre har boet. Først hendes mor, der gik bort for to år siden, og i de seneste otte år hendes far.

Hun har gennem årene mærket den professionalisme og medfølelse, som personalet udviser i svære spørgsmål og beslutninger.

”Jeg kan med sindsro være herhjemme og ikke bruge al min energi på, hvordan det går. Jeg ved, at de har det godt, og at personalet gør deres bedste,” siger Jytte Haagh.

Både hendes forældre og Jytte Haagh selv følte sig budt varmt velkommen i sin tid, og opstår der behov for afklaring om stort og småt, er begge parter ikke længere end en SMS-besked væk.

”Jeg føler mig lige så meget hjemme som min far, og jeg ved, at jeg kan sige alting til dem. Det giver en stor tryghed. De er altid smilende og har en god bemærkning. Både til hyggesnak og det alvorlige. Det formår de. De kan jo også have en dårlig dag, men det mærker jeg ikke,” siger hun.

Jytte Haagh er beviset på, at en investering i de pårørende spreder sig som ringe i vandet. Hun giver nemlig gladeligt en hånd med på plejehjemmet, når hun besøger sin far.

Det kan være, at hun skænker kaffe, serverer mad og tager en sludder med en beboer, der har brug for at blive lyttet til, og bakker op og hjælper til ved arrangementer. Jytte Haagh kan ikke lade være, for hun føler sig som en del af Dragsbækcentret og har her fundet sit sted, hvis hun selv en dag skulle få behov for at komme på plejehjem.

”Som tidligere børnehavepædagog ved jeg, at ressourcerne er små. De formår virkelig at gøre noget for beboerne og for dem, der stadig er friske til at være med. Det er et fantastisk plejehjem. Jeg vil gerne bo der, når jeg bliver gammel.”

Elcyklen kan købes i Bilka eller på Bilka.dk og Foetex.dk

SCO PREMIUM E-UNI

Vejledende

SCO elcykler – Komfort og brugervenlighed i ét

SCO Premium E-Uni er perfekt til dig, der ønsker en jævn og behagelig cykeltur. Med en forhjulsmotor, der giver fornemmelsen af at blive trukket fremad, og fem justerbare hjælpeniveauer, får du den rette assistance til enhver tur.

Cyklen er udstyret med alt, hvad du behøver: støttefod, bagagebærer, kurv, affjedring i sadelpind, justerbar frempind og batteritilsluttede lygter.

Med en rækkevidde på op til 80 km på én opladning får du både komfort og frihed – uden at gå på kompromis!

Vejl. pensionistpris 10.999,-

Ældre med tomme indkøbskurve

Hvis du synes, at de daglige indkøb er blevet en dyr fornøjelse, så er du bestemt ikke alene. Priserne på helt almindelige dagligvarer bare stiger og stiger, og mange har svært ved at få pengene til at slå til. Ikke mindst pensionisterne. Folkepensionen blev i 2025 hævet med knap 4 %. På samme tid er priserne på visse fødevarer røget i luften. Fx er prisen på okse- og kalvekød steget med næsten 21 % i samme periode. Mælk, ost og æg er steget over 9 %, og smør er blevet 17 % dyrere. Så er der ’luksusvarerne’ som kaffe og chokolade, der er steget henholdsvis 32 % og 20 %. Det viser tal fra Danmarks Statistik (DST) fra medio august 2025.

Så er det jo ikke mærkeligt, hvis du ikke kan få pengene til række.

Samtidig viser tallene, at pensionisterne er en af de samfundsgrupper, der rammes hårdest af inflationen. Prisstigninger går altså især ud over de økonomisk svagest stillede pensionister, og det bekymrer mig oprigtigt.

Jeg behøver blot at gå ned i Ældre Sagens Rådgivning for at få syn for sagen. De modtager stadig oftere henvendelser fra medlemmer, der har dårlig privatøkonomi, og hvor de stigende priser virkelig gør ondt i hverdagen. Medlemmer fortæller, hvordan de må låne penge af deres børn. Vi hører sågar fra mennesker, der nu kun får varm mad en gang om ugen, for mere har de ikke råd til. Det er simpelthen ikke værdigt, at vi skal opleve det i så rigt et samfund som det danske.

Lønmodtagere får beskæftigelsesfradrag og lønstigninger, der kan kompensere for prisstig-

ningerne. Pensionisterne må vente to år, før deres pensioner stiger tilsvarende. Hvis politikerne kan leve med, at vi er i fuld gang med at udvikle en ny underklasse bestående af pensionister og andre på overførselsindkomster, så skal de bare lade stå til. Men hvis de vil give alle en chance for at kunne betale for helt almindelige dagligvarer og få sig et varmt måltid mad, så skal der ske noget. Vi bakker op om regeringens forslag om at lette afgifter på el og fx kaffe og støtter ønsket om at kulegrave baggrunden for de høje priser.

Hvis politikerne kan leve med, at vi er i fuld gang med at udvikle en ny underklasse bestående af pensionister og andre på overførselsindkomster, så skal de bare lade stå til

BJARNE HASTRUP, ADM. DIREKTØR, ÆLDRE SAGEN

Men vi foreslår også konkret, at der indføres et pensionistfradrag som pendant til forhøjelsen af beskæftigelsesfradraget, som lønmodtagerne fik ved den tidligere skatteaftale. Noget skal der ske, for denne situation kan vi ganske simpelt ikke være bekendt.

Af Bjarne Hastrup, adm. direktør i Ældre Sagen

HELVEDES OGSÅ!

Til dig, der lever med kronisk inflammatorisk gigtsygdom

Hvis du har kronisk inflammatorisk gigtsygdom, så er du i øget risiko for at udvikle den smertefulde sygdom helvedesild.

Helvedesild er en sygdom, som kan give et brændende og sviende udslæt, der kan vare i flere uger – og for nogen endda måneder.

Men helvedesild kan forebygges ved vaccination.

Er du 50 år eller derover og har kronisk inflammatorisk gigtsygdom i immundæmpende behandling, kan du få tilskud til vaccination.

Tal med din læge eller apoteket om forebyggelse af helvedesild.

Læs mere om klausuleret tilskud ved at scanne QR-koden.

INDSIGT

Skuespiller Lærke Winther har lært at tænke anderledes på og om sin alder.

Ungdomssorg

For mange er det at fylde rundt en stor milepæl. Den nye alder kan give anledning til både bekymring og refleksion, for mange mennesker frygter alderdommen. Endnu flere har bare ikke lyst til at blive ældre. Men hvorfor egentlig ikke?

Skuespiller Lærke Winther dykkede ned i begrebet alderisme i forbindelse med, at hun fik rollen som vært på en ny podcast fra Ældre Sagen. Podcasten hedder ’Lærkes bedste alder’, og arbejdet med den fik hende til at tænke anderledes på og om sin alder.

Af Bente Schmidt

Foto: Mew

Jeg troede, at livet stoppede ved 50 – nu ved jeg, at alt kan ske

Skuespiller Lærke Winther er aktuel med podcasten ’Lærkes bedste alder’. Hun troede, hun skulle lave podcast om ældre – i stedet blev hun klogere på sig selv og alt det, vi går og siger om alder

Af Tea Sletved Foto: Mew

Det hele begyndte i grunden rigtig trist med en krise – eller en ungdomssorg, som skuespiller og forfatter Lærke Winther betegner det. Hun er egentlig sådan en, der ofte har en sjov bemærkning eller et lille skævt tvist på en vending, når hun taler. Men her er der ikke så meget sjovt at sige. For da hun nærmede sig de 50, og symptomerne på overgangsalder kom rullende med et varsel om overgangen til en ny fase af livet, følte hun sig helt fortabt.

”Det ligger jo i ordet, det er en overgang, men til hvad? Til anden halvleg? Og hvad skal den så bestå af? De fleste af mine forventninger og drømme om livet har været knyttet til den første halvdel af livet. Og det er jo egentlig bemærkelsesværdigt at opdage. Hvorfor har jeg ingen drømme for den sidste halvdel af livet?”

Med det sidste spørgsmål skyder Lærke Winther et øjenbryn i vejret

og et sigende blik tværs over bordet. Hun slår det ned og sukker. Ryster på hovedet.

”Det med at fylde 50 lød så tungt. Så midaldrende. Så kan man ikke engang lade som om, man måske er sådan lidt ung eller ungdommelig. Eller man kan jo godt være ungdommelig, men 50 år … Det er en seriøs alder. Det er formentlig over halvvejs.”

Alder alle vegne

Som skuespiller var hun også påvirket af at være i en branche, der er kendt for, at der ikke ligefrem er mange jobs til kvinder over en vis alder. Som en engelsk agent sagde til hende allerede for ti år siden: ”Vi giver den lige et år, så må vi se. Du er jo ikke helt ung mere.” Hendes alder virkede pludselig som en allestedsværende faktor. Og ikke på den gode måde.

Heldigvis stødte Lærke Winther på Ældre Sagen. Ikke i form af det

brev med tilbud om medlemskab, som fra tid til anden falder især yngre modtagere for brystet, men i professionel forstand, da hun blev tilbudt en værtsrolle på en podcast for Ældre Sagen. Om alder og hvordan vi taler om det at blive ældre. Et arbejde, som hjalp hende til at få sat ord på, hvad det var, der var så svært for hende med livet efter de 50.

Begrebet alderisme viste sig at være helt centralt for at forstå den betydning, vi i vores samfund tillægger alder. Og for at blive klogere på, hvorfor hun selv var så bange for at blive gammel.

”Det var virkelig et godt tidspunkt, det skete på. For det har ændret mit syn på den livsfase, jeg nu er på vej ind i. Jeg ser ikke længere anden halvdel af mit liv som en afvikling. Nu tænker jeg: ’Ej, hvor er det spændende. Hvad skal der ske? Hvad vil jeg bruge min frihed på?’”

Spørgsmålet lander som en udvidelse af de store øjne under det

Jeg er blevet opmærksom på, at det sted, jeg

står i livet lige nu, faktisk byder på uendelig mange muligheder. Der er en stor frihed

LÆRKE WINTHER, SKUESPILLER

brune, skarptskårne pandehår, og hun slår armene ud. Friheden er enorm, verden står åben, forstås.

Hvordan Lærke Winther tænker i dag om det at blive ældre, kommer vi tilbage til.

Alderisme

For vi er lige nødt til at vende begrebet alderisme. Derfor skal vi en tur omkring etnolog og forsker i aldring, Aske Juul Lassen. Han har udgivet en bog om den betydning, vi tillægger alder, og det problem, han mener, vi gør den til. Han forklarer begrebet således:

”Alderisme er en form for diskrimination, fordomsfuldhed og stereotypisering baseret på alder. Det omfatter negative holdninger, stereotyper og handlinger rettet mod mennesker, simpelthen fordi de er ældre. Alderisme kan også være rettet mod yngre, men som oftest er det ældre, der oplever de negative konsekvenser af denne isme,” siger Aske Juul Lassen og understreger, at alder fylder mere, end vi går rundt og tror.

Alderisme handler nemlig ikke kun om åbenlyse former for diskrimination som at nægte ældre adgang til bestemte tjenester eller muligheder, fx på jobmarkedet, men også om subtile, ofte ubevidste antagelser og adfærd, der underminerer ældre menneskers værdi og kompetencer.

”Jeg havde en dyb melankoli over at skulle sige farvel til en del af mit liv. Min sidste rest af ungdomsliv. Det føltes som en periode med man-

ge tab og afslutninger – på ungdommens skønhed, på muligheder, på den fase, hvor man opfostrer et barn og bygger en karriere. Jeg kunne ikke se, hvad der ventede. Jeg følte bare, at meget skulle slutte,” fortæller Lærke Winther.

Med sin nye viden om alderisme blev Lærke opmærksom på noget, hun hverken havde haft blik eller ord for før. Nemlig hvorfor hun og så mange omkring hende havde det svært med at blive gamle. Der var nemlig både venner og bekendte omkring hende, der tumlede med noget omkring deres alder.

Det at blive gammel er blevet sådan en knage, man hænger alt muligt negativt op på, funderer Lærke Winther, og hun er blevet opmærksom på, at det også er noget, hun selv går og gør, fortæller hun:

”Ondt i knæet? Det er alderen. Svært ved at jonglere mange ting på en gang? Alderen. Men sådan tænkte jeg jo ikke, da jeg var yngre. Så måske handler det med knæet om, at du har gået for langt eller spillet for meget tennis, og når du har svært ved at holde mange bolde i luften, jamen så er der måske for mange bolde i luften! Selvfølgelig er der ting, der skyldes alder, men den er jo ikke skyld i alt.”

For gammel til hvad?

Lærke Winther blev især optaget af den internaliserede alderisme, som er, når vi vender fordommene mod os selv. Lidt forenklet forklaret fun-

gerer det ved, at fordi vi er vokset op med at høre om og opleve, at det at blive gammel er noget negativt, sætter det sig i os som noget, vi ender med at tro på som en sandhed og herved efterlever, ubevidst. Vi begynder at opføre os i overensstemmelse med stereotyperne og fordommene.

”Det er dér, hvor vi siger: Det kan jeg da ikke. Det er jeg for gammel til. Som hvis jeg holdt op med at danse, fordi det er kikset i min alder. Men hvem siger det? Hvorfor tror vi, at vi skal lade være med at tage noget bestemt tøj på, tage til koncert, have sex eller lade være med at søge et job, fordi vi tror, at det er vi for gam-

le til? Så er det jo os selv, der holder os tilbage.”

Noget, som også overraskede Lærke Winther, var, hvordan alderisme også påvirker unge mennesker, som Aske Juul Lassen tidligere var inde på.

”Vi er påvirket hele livet, for vi lever i et alderistisk samfund. Yngre mennesker er superstressede over alt, hvad de skal nå at udrette, mens de er unge. Fordi der er kæmpestore forventninger til, hvor stort du skal have det i 20’erne. Og der er også kæmpe forventninger til alt, hvad du skal opnå i 30’erne, fordi man dybest set tror, at livet senere bare er trist og beige. Når der kun er for-

ventninger om noget negativt, ja, så bliver det til frygt.”

Lærke Winther ryster på hovedet og himler med øjnene for at understrege pointen: Det er dumt, det med frygten, for vi skyder os selv i foden, mener hun.

”Hvis vi ser negativt på alderdom, så er det jo os selv, vi gør det imod. Det giver jo ingen mening.”

At være interessant

Så læner hun sig frem. Nu kommer der noget, der er vigtigt for hende at få med. Hun har nemlig opdaget den såkaldte lykkekurve. Den er resultatet af en international undersøgelse på tværs af kultur og øko -

OM ALDERISME

Alderisme refererer til stereotyper (hvordan vi tænker), fordomme (hvordan vi føler) og diskrimination (hvordan vi handler) over for andre eller os selv baseret på alder.

Lyt til ’Lærkes bedste alder’

Lærke Winther er vært på podcasten ’Lærkes bedste alder’. Podcasten tager udgangspunkt i, at skuespilleren fylder 50, og det er hun faktisk lidt bange for. Derfor undersøger hun, hvorfor alder fylder så meget i vores måde at se os selv og hinanden på. Og hvorfor det sjældent er til det gode.

Du kan finde podcasten i din foretrukne podcastapp ved at søge på titlen eller på Ældre Sagens hjemmeside aeldresagen.dk/podcast. Du kan også bruge kameraet på din telefon og scanne QRkoden her:

nomisk klasse, som viser, hvornår i livet, mennesker er mest lykkelige. Svaret ligner en glad mund, forklarer hun og tegner med hånden en stor bue i luften foran sig – som en glad mund.

”Det vil sige, at du er glad, når du er helt ung. Så går det nedadbak, nedadbak, nedadbak, og du rammer bunden, når du er 47. Det kan jeg godt sige ja til. Og så går det op igen. Man kan faktisk godt forvente at være lige så glad eller gladere, når man er 80, end når man er 20.”

Hun ville ønske, at mange flere kendte den lykkekurve, for så ville det jo ikke være så farligt at blive ældre. Man har ikke nødvendigvis spist desserten først – der er også kage senere.

”Under mit arbejde med podcasten stødte jeg på to citater, som har sat sig fast. Det ene siger, at første halvdel af livet er udvikling, anden halvdel afvikling. Og det er jo den fortælling, vi har fået med os. Men så er der et andet citat: Vi bruger første halvdel af livet på at gøre os interessante og den anden halvdel på at være interesserede.”

Det ramte noget i hende.

”Det at være interesseret. Det giver faktisk meget mere livsglæde end at gå og prøve at gøre sig interessant.”

Hun mærker selv et skifte:

”Jeg vil virkelig ikke være med på den her måde at tænke alder på mere. Det er så begrænsede. Det er vi nødt til at ændre, og jeg begynder med mig selv. Det kræver godt nok øvelse, men første skridt er jo, at jeg er blevet opmærksom på det.”

Og så er vi tilbage ved, hvad det har betydet for Lærke Winthers liv i dag.

”Jeg er blevet opmærksom på, at det sted, jeg står i livet lige nu, faktisk byder på uendelig mange muligheder. Der er en stor frihed. Min datter er voksen nu. Jeg har tid. Jeg har stadig energi og nysgerrighed. Jeg behøver ikke længere gøre ting kun for at opnå noget bestemt. Jeg kan bare vælge at gøre dem, fordi de er sjove, og fordi de udvikler mig. Det er et helt nyt perspektiv for mig.”

Og hun danser stadig. Selvfølgelig gør hun det.

”Man bliver ikke for gammel til at danse. Man føler sig måske gammel, hvis man holder op med at danse.”

OM LÆRKE WINTHER ANDERSEN

• Født 1975.

• Podcastvært, skuespiller, manuskriptforfatter, instruktør og forfatter.

• Privat har hun datteren Johanne og danner par med Thomas.

Opdag visse øjensygdomme

tidligere

Tilføj OCT (digital 3Dscanning) til din synstest med sundhedstjek for 145 kr.

Adgang til Louis Nielsens

øjenlægenetværk

Bestil synstest på louisnielsen.dk

Optikeren vil henvise til nærmere udredning hos læge eller øjenlæge, hvis sundhedstjek eller OCT scanning viser noget usædvanligt. Synstest med sundhedstjek er gratis (ekskl. digitalt 3D-scan). Tilføjelse af OCT koster 145 kr.

Oplev lyden af livet – med Widex Allure hos

HEIMDALL’S Hørecenter

Den nyeste teknologi. Den personlige tryghed.

Oplev det helt nye Widex Allure hos HEIMDALL’S Hørecenter. Vi er stolte af at præsentere det nyeste høreapparat fra Widex, som har Danmarkspremiere netop nu. Med banebrydende teknologi kombinerer Allure naturlig lyd, intelligent tilpasning og elegant design. Vær blandt de første til at prøve Widex Allure hos HEIMDALL’S Hørecenter.

Høreapparatet du næsten glemmer, du har på Widex Allure er et avanceret høreapparat, der kombinerer naturlig lyd, intelligent tilpasning og diskret design. Med direkte streaming og automatisk justering til dine omgivelser giver Allure en enkel, komfortabel og næsten usynlig høreoplevelse – skabt til at bringe dig tættere på livet.

Hos HEIMDALL’S Hørecenter får du mere for dine kroner og ører. Det betyder at du får en personlig og tryg høreservice, til faste lave priser. Vores dygtige hørespecialister tager sig tid til at forstå dine behov og følger dig hele vejen - fra gratis høretest til tilpasning og opfølgning.

Danmarkspremiere på Widex Allure

Et godt liv trods smerter

Susanne Bang har levet med kroniske smerter i 13 år. Man må kunne føle sorgen over de ting, der ikke er der mere, mener hun

Af Thomas Davidsen Foto: Mew

Tidligere i livet var 80-årige Susanne Bang ofte den yngste i sociale sammenhænge. I dag er det omvendt.

Lige bortset fra når hun mødes med sine jævnaldrende venner, eller er sammen med sin kæreste på 85, ser hun sig omkring og tænker: ”Nu er jeg igen den ældste.”

Fx er aldersforskellen markant, når hun som stadig aktiv psykoterapeut superviserer kolleger eller sidder sammen med klienter. Deres forældre kan ofte være 10-20 år yngre end hende selv. Hun kunne være deres bedstemor.

”Alder er noget mærkeligt noget. Jeg føler mig ofte som en 35-årig indvendigt. Men når jeg i mange forskellige sammenhænge er den ældste, så bliver jeg jo mindet om, at det er jeg ikke. Og så kan jeg ikke helt sige mig fri for at tænke over, hvordan en så gammel dame ser ud i de yngres øjne. Hvad tænker de mon? Klæder jeg mig for ungt? Opfører jeg mig for fjollet af en 80-årig at være?

Sandsynligvis tænker de ikke noget særligt. Det er mine egne fordomme om gamle mennesker.”

Susanne Bang morer sig lidt over det. For der er sket det, at hun med alderen er

blevet mere og mere ligeglad med, hvad andre synes om hende.

”Da jeg var ung, var jeg meget mere selvbevidst og ambitiøs. Jeg gik hele tiden rundt og sammenlignede mig med andre, som om det hele var en konkurrence.

De ting har slet ikke fat i mig på samme måde længere. Det er noget af en byrde, der er forsvundet.”

Jeg er ikke min krop

Andre byrder er kommet til med alderen, må Susanne Bang dog erkende.

For 13 år siden fik hun en stenose i nakken. En forkalkning, som lavede en lille forsnævring, gjorde, at en nerve kom i klemme. Det gjorde rigtig ondt, men det går vel over i løbet af et par uger, tænkte hun. Det er stadig ikke gået over.

Jeg synes, det er vigtigt, at man, uden at hænge fast i tilbageskridtene, giver sig selv lov til at sørge over dem

SUSANNE BANG

”Det viste sig at være så kompliceret, at det ikke kunne opereres. Så jeg har levet med smerter lige siden. Nogle gange er de meget voldsomme. Andre gange er de næsten væk eller til at holde ud.

Jeg kan få så meget smertestillende, jeg vil have, men jeg har besluttet mig for, at medmindre det er helt slemt, så lader jeg være med at tage panodiler. Jeg kom til at læse en artikel om, hvad de gør ved én på lidt længere sigt. Så holdt jeg op med at tage dem og opdagede, at forskellen var meget mindre, end jeg havde troet.

Nu tager jeg to panodiler, når jeg skal noget særligt. Ellers holder jeg det ud. Og så laver jeg dagligt forskellige øvelser, som jeg har lært af fysioterapeuter, og som helt klart hjælper,” siger Susanne Bang, som er blevet undervist i, hvordan man forholder sig bedst til smerter.

”Når jeg skal hjælpe mig selv igennem en af de hårde dage, så er det en god tanke, at det ikke er ’mig’, det gør ondt på. Det er noget, der sker i min hjerne og min krop. Jeg holder meget af min krop, som giver

mig både glæde og smerter, men jeg er ikke min krop.”

Den positive indstilling

På samme måde må Susanne Bang arbejde lidt med sin indstilling, når hun vågner om morgenen og bliver overvældet af, hvor hårdt det er at komme ud af sengen.

”Jeg har måske ikke sovet særlig godt. Jeg kan nærmest ikke rette mine ben ud, og det gør ondt i nakken. Så kan jeg spørge mig selv, om jeg overhovedet kan klare at komme igennem dagen.

Det er her, jeg skal huske mig selv på, at det ser meget anderledes ud, når jeg er kommet op, har været i et varmt bad og har fået en kop kaffe. Det slår næsten aldrig fejl, at så går det jo meget godt alligevel,” siger Susanne Bang, som i øvrigt ikke går ind for den næsten tvungne positive indstilling, som hun mener er blevet lidt for fremherskende i alderskulturen.

”Jeg synes, det er vigtigt, at man, uden at hænge fast i tilbageskridtene, giver sig selv lov til at sørge over dem.

Fx var der den dag, hvor jeg blev klar over, at jeg havde stået på ski for sidste gang. Det der med at suse hen over bjergtinderne i Norge er noget, jeg har dyrket med stor nydelse i mange år. Pludselig vidste jeg med mig selv, at det var slut. Det var simpelthen blevet for farligt, og jeg gav mine ski væk.

Der må man jo give sig selv lov til at sige ordentligt farvel til noget, man har haft så meget glæde af, i stedet for at bilde sig selv ind, at det ikke betyder noget særligt. Man må kunne føle sorgen over de ting, som ikke er der mere, for sådan er det bare at blive gammel.

Det giver plads til at mærke taknemmeligheden over, hvad de gode ting gav én. Og så kan man have dem med sig resten af livet,” siger Susanne Bang.

Den sidste alder

Der er ét emne, som går igen, når hun mødes med sine jævnaldrende veninder. De taler om deres alder. Og så holder de lidt øje med hinanden. Er der stødt noget til siden sidst?

”Lige rundt omkring os har vi venner, som får alvorlige sygdomme, bliver demente eller dør. Så det er en voldsom alder at være i. Det er den sidste alder, kan man sige, for vi har ikke noget ord for en alder, der kommer efter denne.”

Susanne Bang har to veninder, der begge er meget bekymrede over de tegn på tiltagende forvirring, de ser hos den anden.

”Det virker, som om hun er ved at blive dement, siger de begge to i fortrolighed til mig om den anden. Og jeg behøver ikke at bekymre mig om, at nogen af dem bliver fornærmede over, at jeg fortæller historien, for ingen af dem ville drømme om, at det er dem, jeg taler om.

Vi spejler os i hinanden. Hvem bliver den næste? Vi ved, at døden nærmer sig.”

Langt fra mæt af dage

Et af Susanne Bangs faste aldersrelaterede bidrag til samtalen i venindegruppen handlede i en del år om dating.

Hun var single i 12 år og oprigtig interesseret i at finde en kæreste, efter at hendes

Alder er noget mærkeligt noget. Jeg føler mig ofte som en 35-årig indvendigt

SUSANNE BANG

engelske mand døde. Så hun gik på netdating og tænkte ’Det vil jeg da også prøve – lad os se, hvad der sker’. Det var en stor skuffelse, fortæller hun.

”Det gik op for mig, at mænd, når de kommer op i den her alder, ikke er interesserede i kvinder på deres egen alder. Vi skal være mindst ti år yngre end dem. Det er dybt provokerende.

Jeg fik aldrig succes på nettet. Det blev min overbo på Christianshavn, der heldigvis blev min nye kæreste,” siger Susanne Bang.

Veninderne taler også om, hvad der skal ske, når døden kommer. De fleste giver udtryk for ikke at være bange for selve døden. Det er vejen derhen, som er skræmmende.

Og hvad så med bagefter?

”Jeg selv hælder til at tro, at der er noget på den anden side. Jeg ved det af gode grunde virkelig ikke, men jeg er spændt på, hvad der sker, og om der sker noget. Desværre kan jeg ikke fortælle dig om det til den tid,” siger Susanne Bang, der med et stort smil tilføjer: ”Men jeg er altså endnu langt fra mæt af dage.”

Kom to skridt foran smerterne

Det er vigtigt at tage fat på den mentale og den helt lavpraktiske side af livet, hvis man vil leve godt med smerter, mener speciallæge Tina Horsted

Af Thomas Davidsen

Mange af de ældre, der langt om længe kommer forrest på ventelisten til speciallæge Tina Horsteds smerteklinik, møder op med den holdning, at der nok ikke er så meget at gøre. For smerter følger vel med alderdommen, gør de ikke?

”Det prøver vi så at skubbe lidt til, for den sidste tid i livet skal også være en god tid,” siger Tina Horsted.

Hun arbejder med patienterne på alle planer og hele vejen rundt, for sådan er det med smerter. De påvirker det hele, og derfor påvirker det hele også smerterne.

Det kan være alt lige fra hjælp til at sove godt, til kostvejledning, til det generelle humør, som betyder meget for oplevelsen af smerter. Man skal helst være så stabil humørmæssigt, som man nu kan være, understreger Tine Horsted.

”Hvis man er fanget i vrede og afmagt og har svært ved at acceptere, at det gør ondt, så bliver man i dårligt humør. Så bliver smerterne forstærket, og så forværres humøret, og så forstærkes smerterne yderligere. Det er er den negative spiral, vi skal have brudt,” siger hun.

Hvad fungerer godt for dig?

Én ting er, hvad den praktiserende læge har noteret om smerterne. Men hvad betyder det for dig?

Hvad fungerer godt for dig, og hvad fungerer ikke? Hvad savner du? Kommer du på gaden? Hvor meget ses du med andre mennesker?

De lavpraktiske ting er en væsentlig del af Tina Horsteds behandling.

”Mange af mine patienter siger: ’Åh, hvis bare jeg kunne få lov til at sove godt.’

Så taler vi om, hvordan man kan komme til at sove bedre. Har man en ordentlig madras, hovedpude, hæve-sænke-hovedgærde, eller hvad det nu kan være?

Vi er ude i kugledyner og kædedyner og alt, hvad man kan få af hjælpemidler til at sove, inden man begynder på sovepillerne.

Du skal bruge din energi der, hvor den giver dig livskvalitet TINA HORSTED, SPECIALLÆGE

Andre siger: ’Bare jeg kunne gå ned og sætte mig på bænken i parken.’

Så hvad skal der til for, at det kan lade sig gøre? Skal man have hjælp til at finde en anden lejlighed?

Vi kommer rundt om det hele og ender med at sætte nogle realistiske mål, som patienten selv definerer.”

Ofte ligger løsningen ligefor

Der er mange veje til målet, fortæller Tina Horsted.

”Udredningen er selvfølgelig vigtig. Kan vi få skåret lidt ned på den lange medicinliste, som mange af patienterne kommer med, så vi kan sætte mere målrettet ind med konventionel medicin? Der er også fysioterapi, akupunktur, cannabisbehandling og praktiske øvelser i værktøjskassen.

Det vigtigste er dog, at patienten kommer ud af rollen som offer for smerterne og i stedet ser sig selv som værende to skridt foran dem. Ofte ligger løsningen ligefor,” siger Tina Horsted.

Hvis du står op og skræller kartofler, og du bagefter må ligge ned i længere tid for at komme dig, så skal du nok ikke stå op og skrælle kartofler. Det kan være, du må have en slags kontorstol beregnet til køkkenet, så

du kan sidde ned. Det kan også være, du må koge ris i stedet.

Så enkelt kan det være, understreger Tina Horsted.

”Du skal bruge din energi der, hvor den giver dig livskvalitet. Det vil sige, at når dine børnebørn eller oldebørn kommer forbi, så har du kræfter til at læse en historie for dem. For så stiger humøret, og så mindskes smerterne.

Kom ud og bliv stimuleret, så du kan byde ind med det, du har. For selvfølgelig har du noget at give, og i øvrigt fejler du ikke noget, som er farligt. Du fejler noget, som gør ondt,” siger Tina Horsted.

OM SMERTER

20 % af befolkningen, svarende til 1,3 millioner danskere, lever med kroniske smerter. 440.000 af dem er i morfinbehandling.

Kilde: Tina Horsted, speciallæge.

I bogen ’Gammelklog’ fortæller 15 danskere over 70 år om de valg, der har været med til at forme deres liv. Hvad har betydet noget for dem? Hvordan har de håndteret udfordringer? Hvad ville de have gjort anderledes?

KONKURRENCE:

Gammelklog

Har du lyst til at vide, hvad blandt andre Bertel Haarder, Pia Tafdrup, Flemming Enevold og Lisbeth Dahl svarer, så kan du deltage i en konkurrence om en af de tre bøger, Forlaget Grønningen 1 donerer til Ældre Sagens læsere. Gå ind på hjemmesiden aeldresagen.dk/konkurrence og skriv dit navn og adresse.

Eller send et postkort med navn og din adresse, så vi har det i hænde senest den 29. oktober. Adressen er: Ældre Sagen, Snorresgade 17-19, 2300 København S. Mærk kortet ’Gammelklog’.

Vinderne får direkte besked.

Samarbejde hjælper ordblinde

Ebbe Sønderhousen og Kirsten Scheef er ordblinde. De har været på kursus hos VUC, der sammen med Ældre Sagen hjælper medlemmer, der har svært ved at læse og skrive

Af Ulla Abildtrup

Ebbe Sønderhousen er 70 år og visuelt ordblind. Det betyder, at han med egne ord læser ekstremt langsomt, men han skriver og staver perfekt.

”Min far var også ordblind, og mine forældre blev derfor tidligt opmærksomme på mine vanskeligheder. Min mor specialiserede sig i børn med læsevanskeligheder, da hun søgte ind på lærerseminariet,” fortæller Ebbe Sønderhousen.

Hjemme hjalp moren ham med at læse, og i skolen og gymnasiet fik han dobbelt forberedelsestid. Senere arbejdede han i en årrække i det private erhvervsliv med EDB.

”Når der kom mødeindkaldelser og den slags, fik jeg en kollega til at læse højt for mig, hvis det fyldte mere end tre-fire linjer,” fortæller han.

Ebbe Sønderhousen har aldrig været flov over sin ordblindhed.

”Min mor indprentede mig, at jeg ikke var dum, bare fordi jeg havde svært ved at læse, og det vidste mine kammerater i skolen også godt.”

Da han stiftede familie, læste han selvfølgelig godnathistorie for sine børn, men han sætter anførselstegn om ’læse’.

”Jeg valgte altid bøger med billeder og fortællinger, jeg kendte i forvejen. Men af og til fangede børnene mig i at ’læse’ forkert, når jeg sagde noget andet end aftenen før,” smiler han.

Radioavisen er god for ordblinde Ordblindheden var ikke et tabu i forhold til hans kone og børn.

”Da børnene blev større, læste de af og til op for mig af deres bøger, så jeg kunne følge lidt med i, hvad de interesserede sig for.”

Selv har Ebbe højst læst en håndfuld skønlitterære bøger igennem sit liv.

”Min kone holder flere aviser og læser op, hvis der er noget, hun mener, vil interessere mig, eller jeg bør vide. Selv har jeg altid kun holdt Radioavisen,” griner han.

Da teknologien udviklede sig, fik Ebbe Sønderhousen digitale hjælpe-

Ebbe Sønderhausen læser langsomt, men staver perfekt. Foto: Heidi Lundsgaard

Kirsten Scheef er ordblind, men har fundet hjælpemidler og metoder, der hjælper hende med at læse. Foto: Mew

midler til at læse op for sig. De er imidlertid dyre, og Ebbe opgav sit abonnement, da han forlod arbejdsmarkedet.

Nu har han imidlertid fået hjælp af VUC Storstrøm og Ældre Sagen til at søge støtte fra kommunen til et nyt værktøj.

”Jeg deltog i et onlinekursus under VUC Storstrøm med ældre fra hele landet, og her hørte jeg om muligheden for at få økonomisk støtte til et nyt læseprogram. Jeg håber, min ansøgning går igennem og glæder mig til at kunne læse bøger igen.”

Aldrig været så glad Kirsten Scheef har også været på kursus for ordblinde hos VUC, faktisk flere gange.

”Som barn kendte jeg ikke til ordblindhed. Jeg troede bare, at jeg var verdens dårligste til at læse og skrive i alle fag. Så jeg mangler hele min skolegang, men jeg har altid haft lyst til at lære noget nyt. Derfor meldte jeg mig til VUC, da jeg gik på pension,” fortæller 80-årige Kirsten Scheef.

VUC testede hende for ordblindhed og fandt det rette kursus. Her fik hun en dygtig lærer, der på pædagogisk vis introducerede hjælpemidler til computeren.

”Programmet på computeren rettede alt mit volapyk og kom med ordforslag, når jeg kurrede rundt i sproget.”

”Jeg har aldrig været så glad, jeg lærte så meget! Jeg glædede mig pludselig til at gå i skole hver dag frem for at være ked af det, som da jeg var barn.”

Selvom Kirsten Scheef ikke direkte blev drillet i skolen, var hierarkiet tydeligt, og hun sad på bageste række i alle årene fra 1. til 5. klasse. Hun mistede lysten til skolegang og kom tidligt ud på ar-

bejdsmarkedet. Her fik hun job i et ismejeri og senere som klinikdame hos en tandlæge og så en tid på en BH-fabrik i Islev.

Siden uddannede hun sig til håndarbejdslærer og fik egen forretning på Frederiksberg, hvor hun solgte metervarer og underviste i syning.

”Min mand læste alt mit undervisningsmateriale igennem, så det stod korrekt, hvordan man fx syr en lynlås i.”

Kurset gav gode tips

Da Ældre Sagen annoncerede et nyt samarbejde med VUC om ordblindeundervisning, meldte Kirsten Scheef sig som en af de første.

”Jeg skulle lige vænne mig til, at undervisningen foregik på computer og ikke ved fysisk fremmøde. Men vi fik nogle rigtig gode snakke på holdet om det at være ordblind, og læreren hjalp mig med en ansøgning til kommunen om et nyt hjælpemiddel til computeren.”

Kirsten Scheef betegner sig selv som lidt af en Pippi Langstrømpe-type – det hun ikke kan, det vil hun lære. Så hun har suget til sig af tips på ordblindekurserne. Fx har hun lært at læse begyndelsen og slutningen af underteksterne til udenlandske film – resten kan hun så gætte sig til, for hun kan ikke nå at læse det hele.

Et andet brugbart råd er at låne bøger fra Det Kgl. Biblioteks Nota-service, som er det nationale bibliotek for mennesker med læsevanskeligheder. Kirsten Scheef låner samme bog både på papir og som lydbog, og så følger hun med i teksten, samtidig med at hun lytter til bogen.

”Man skal ikke sætte sig hen i en krog, bare fordi man er ordblind,” mener Kirsten Scheef.

OM ORDBLINDHED

Ordblindhed kaldes også dysleksi og er en medfødt funktionsnedsættelse. Heldigvis findes der mange værktøjer, som kan hjælpe mennesker med ordblindhed med at skrive og læse.

Man kan være ordblind i mange grader fra let til svær. Ordblindhed har intet med intelligens at gøre.

Omkring 78 %, svarende til over 400.000, danskere er ordblinde.

Oktober er Den Internationale Ordblindemåned.

KOM PÅ KURSUS

Ældre Sagen er vært for to webinarer for ordblinde i samarbejde med VUC. Desuden tilbydes gratis onlinekurser til medlemmer med ordblindhed. Kurserne udbydes i samarbejde med VUC Storstrøm, men medlemmer i hele landet kan deltage.

På kurserne kan du bl.a. få hjælp til at søge støtte til hjælpemidler.

aeldresagen.dk/ webinar-ordblind

Joan SådanØrting:fremmer du potensen

Ingredienserne i Virizil

Ingredienserne i Virizil er sammensat på baggrund af mange års erfaring. Det er en langsigtet hjælp til dig, der vil have dit seksuelle samliv på rette kurs.

Kejserlig ginseng

Ginseng er et gammelkendt middel. Dets brug går tilbage til 3500 år før vores tidsregning, da den kinesiske kejser, ShenNung, smagte planten for første gang. Han beskrev, hvordan en lyst spredte sig ud i kroppen, og anbefalede det efterfølgende til at øge sexlysten. I dag viser studier, at han havde fat i det rigtige: Ginseng kan hjælpe med at fremme og forbedre erektionen samt bidrage til at opretholde en optimal udholdenhed, energi og vitalitet.

Isolerede aminosyrer

med naturlige indholdsstoffer

Danmarks kendte sexolog, Joan Ørting, anbefaler at fremme rejsning

Det mandlige kønshormon, testosteron, bidrager til udviklingen af mange maskuline kendetegn: For eksempel større muskler og knogler samt mandlig behåring på krop og ansigt.

til sex. Disse forandringer skyldes til dels et gradvist fald i mandens testosteronniveau.

Virizil indeholder mineralet zink, der bidrager til at vedligeholde et normalt testosteronniveau i blodet og bidrager endvidere til en normal frugtbarhed og reproduktion.

Historien bag aminosyrerne i Virizil går også langt tilbage. De går under navnet L-arginin og L-citrullin. Allerede i 1886 blev L-arginin isoleret for første gang - efter sigende fra ekstrakt af blomsten lupin – mens L-citrullin blev fundet i vandmelon i 1914. Aminosyrerne er også blevet populære i kosttilskud som bruges af sportsudøvere.

Zink og testosteron

Når mænd kommer op i årene, sker der ofte forandringer i soveværelset. Sexlysten daler, og der er mindre energi. En del af årsagen er testosteronniveaet, der naturligt falder med alderen. Mineralet zink i Virizil bidrager til at vedligeholde et normalt testosteronniveau i blodet og til en normal frugtbarhed og reproduktion.

Når man kommer lidt op i årene, oplever mange mænd gradvise forandringer af kroppen: mere fedt rundt omkring, mindre muskelmasse, træthed, nedsat energi samt mindre lyst og evne

Virizil ekstrakt fra ginseng, der kan hjælpe med at fremme og forbedre

Og endelig indeholder

Virizil ‘de hemmelige ingredienser’: L-citrullin og L-arginin, der begge er aminosyrer.

Anbefalet af Joan Ørting

Danmarks mest kendte sexolog, Joan Ørting, anbefaler Virizil som en naturlig løsning på nedsat fysisk formåen:

»Sexlivet forandrer sig med alderen – det kan de fleste mænd skrive under på. En 65-årigs fysiske formåen er sjældent den samme som en på 25. Mange oplever nye udfordringer i soveværelset. Varigheden, hyppigheden og kvaliteten af mænds rejsning forandrer sig gennem livet. Selvom det er normalt, kan det påvirke selvtilliden, humøret og parforholdet, »fortæller Joan Ørting.

»Vi er ikke færdige med at dyrke sex og have masser af passion, bare fordi vi en blevet modne mennesker. Virizil er sådan en pille, man tager dagligt for at fremme erektion og lysten. Ingredienserne i Virizil vedligeholder et normalt niveau af testosteron i blodet, som er afgørende for, at vi oplever lysten til erotik, samt ginseng, der hjælper dig med at stå godt, så at sige,« siger Joan Ørting med et smil.

Prøv for kun 99 kr

Bestil på tlf 82 30 30 40 eller wellvita.dk

Hverdage 08:00-16:00 Weekend: 09:00-15:00 eller scan QR koden

Serie: Danmark i 2050

I denne artikelserie kigger førende forskere dybt i krystalkuglen, skruer op for det visionære blik og giver deres bedste bud på det Danmark, vi kan se frem til i 2050 på områderne sundhed, sikkerhed, arbejdsliv, fællesskaber og klima. Denne artikel zoomer ind på arbejdsliv.

Arbejdsliv

Af

Jakob Vedelsby Illustration: Tomas Bjørnsson

Den teknologiske udvikling suser af sted med stadig højere fart, og i 2050 vil der med statsgaranti være opstået nye jobmuligheder, vi slet ikke kan forestille os i dag. Til gengæld ved vi fra historien, hvad der typisk sker på arbejdsmarkedet, når ny teknologi gør sit indtog – og nu om stunder går det sjældent så slemt, som mange frygter, fastslår Anna Ilsøe, lektor ved Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier på Københavns Universitet.

”Nye teknologiske landvindinger skaber altid debat og bekymring for, om der vil forsvinde en mængde arbejdspladser på den konto. Det har vi set eksempler på tidligere med bl.a. typograferne, men det er derimod sjældent det generelle billede ved fremkomsten af de nye banebrydende teknologier som kunstig intelligens (AI). Jobbene forsvinder ikke længere, men arbejdsopgaverne ændrer sig, og teknologierne folder sig ud i samspil med mennesker. Der er fx allerede opstået nye jobtyper til træning og servicering af AI-løsninger,” siger hun.

Den juridiske bremse

Radiologerne er en medarbejdergruppe, som på grund af AI blev spået til helt at være fortid, fordi kunstig intelligens er bedre end mennesker til at aflæse scanningsbilleder. Ny svensk forskning viser imidlertid, at det ikke går den vej.

”I stedet er der sket det, at hvor man før havde to radiologer til at kigge på scanninger, så bruger man i dag AI plus en radiolog som ’second opinion’. Forklaringen er, at man som patient ikke kan sagsøge AI for fejlvurderinger. Der er en form for juridisk bremse, som forhindrer, at teknologien overtager det hele – og den bremse tror jeg ikke vil forsvinde i en overskuelig fremtid,” siger Anna Ilsøe, der også nævner selvkørende biler som et eksempel på, at man ikke juridisk kan placere ansvaret for trafikulykker hos teknologien. Og det er en af forklaringerne på, at vi ikke allerede i dag ser førerløse biler i gadebilledet.

Danmark fik i 2024 den første overenskomst om AI mellem den digitale rengøringsplatform Hilfr og 3F. Et af hovedpunkterne er, at alle beslutninger – inklusive dem, AI

træffer – i udgangspunktet altid er arbejdsgiverens ansvar. Ifølge Anna Ilsøe kan aftalen meget vel blive rettesnor for kommende overenskomster med virksomheder, der bruger AI til at tage beslutninger, som kan vise sig at rumme fejl. Det betyder også, at tvister kan blive afklaret hurtigt i det fagretlige system, så man ikke skal omkring langvarige processer ved domstolene. Det er en fordel i en verden, som konstant byder på teknologiske nyskabelser.

Livslang læring

Når jobbenes indhold forandrer sig, vil det kræve nye kompetencer. Og netop livslang læring bliver et nøgleord på arbejdsmarkedet anno 2050, mener Anna Ilsøe. Hun pointerer, at både uddannelsesinstitutionerne og nationale tilbud som fx AMU skal tilpasse sig behovene på det nye arbejdsmarked, men det skal de enkelte virksomheder i høj grad også.

”De store virksomheder er allerede i dag godt med og har intern videreuddannelse, men de små og mellemstore skal også med på vognen for at være konkurrencedygtige. De nye teknologier bliver nemlig i stigende grad designet til behovene i den enkelte virksomhed eller jobfunktion. Allerede i dag udvikler mange virksomheder lokale AI-systemer, som bl.a. gør det lettere at

dele viden. Derfor vil vi fremover se, at meget mere læring finder sted på arbejdspladsen og vil være drevet af medarbejderne, som har fingrene i mulden og ofte også selv introducerer eller udvikler ny teknologi.”

Brug for alle hænder

Under coronaepidemien erfarede vi, at det sagtens kan lade sig gøre at løse vidensarbejde på distancen

Til den tid vil man i langt højere grad end i dag kombinere forskellige arbejdsformer

ANNA ILSØE, LEKTOR

via en computer. Samtidig ønsker stadig flere sig større fleksibilitet og balance i livet og er derfor villige til at gå på kompromis med fordelene ved et fast job. Den nuværende tendens med flere soloselvstændige og freelancere vil fortsætte, og arbejdsmarkedet vil i 2050 være et sandt patchwork af forskellige beskæftigelsesformer. Også fordi der

vil være mangel på arbejdskraft og brug for alle hænder, understreger Anna Ilsøe.

”Til den tid vil man i langt højere grad end i dag kombinere forskellige arbejdsformer og fx være lønmodtager og selvstændig samtidig. Den digitale udvikling betyder nemlig, at det bliver lettere at springe ud i at supplere sin faste indtægt med onlinearbejde. Og det vil mennesker i alle aldre gøre brug af. Ikke mindst de seniorer, som ønsker at fortsætte på arbejdsmarkedet,” siger hun.

De senere år er en sværm af digitale freelanceplatforme skudt frem herhjemme og internationalt. Her kan man tilbyde sig til mindre fysiske opgaver eller opgaver, som kan løses ved skærmen. Den udvikling vil accelerere frem mod 2050, forudser Anna Ilsøe. Det betyder så til gengæld, at mange flere selvstændige skal forholde sig til emner som arbejdsmiljø, pensionsopsparing og ferie, som for lønmodtagere ligger hos arbejdsgiveren.

”Derfor vil vi formentlig også se, at der kommer overenskomster for selvstændige. Ikke med faste timepriser, da det kan være i strid med konkurrencereglerne, men måske med procentsatser af ens honorar, som man lægger oven i til dækning af alt det, man får serveret på et sølvfad som fastansat, men selv skal stå for som selvstændig,” slutter hun.

 Scan og læs mere

Har du svært ved at gå, huske eller styre vandladningen?

Operation uden ventetid – få livskvaliteten tilbage

Op mod fire procent af alle ældre lider af NPH, en sygdom med for meget væske i hjernens hulrum, som typisk kommer til udtryk ved, at man har svært ved at gå, holde balancen og styre vandladningen. Mange slår symptomerne hen og ser dem blot som tegn på, at de er blevet ældre.

Andre opgiver at blive undersøgt på grund af lange ventetider. Derfor får de fleste, som lider af NPH, aldrig en diagnose. Det er et stort problem, for jo før du kommer i behandling, jo bedre er resultatet.

Privathospitalet Mølholm tilbyder fuld undersøgelse og operation uden ventetid i et samlet forløb på to til tre dage. Selve operationen tager ca. 45 minutter.

Vores speciallæger er blandt landets førende eksperter med mange års erfaring i både behandling af NPH og forskning inden for området.

Læs mere om operationen på molholm.dk

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte speciallæge i kraniekirurgi, Sune Munthe på mail sum@molholm.dk eller telefon 40347550.

www.molholm.dk

Sysselvej 8 · 7120 Vejle Øst +45 7642 7415 · info@molholm.dk

VARSØ V3 KABINESCOOTER

Rækkevidde: Op til 60 Km

Godkendt til 2 personer

Standard udstyr.

70 60 56 26

GRATIS OG UFORPLIGTENDE FREMVISNING HJEMME HOS DIG!

Hastighed: 25 km/t

Kræver IKKE kørekort

Soltag, bakkamera, tågelys bag, touch display, samtaleanlæg, blæser med varm eller kold luft, Langt- og kortlys, kabinelys, USB stik, Bluetooth, elruder, centrallås m.m.

Pris: 47.890 kr.

Inkl. nummerplade og indregistrering.

VARSØ V4 KABINESCOOTER

VARSØ V-700

Max hastighed: 15 Km/t

Rækkevidde: Op til 60 Km Kræver kørekort

Hastighed: 45 km/t

Godkendt til 2 personer

Standard udstyr.

Soltag, bakkamera, tågelys bag, touch display, samtaleanlæg, blæser med varm eller kold luft, Langt- og kortlys, kabinelys, USB stik, Bluetooth, elruder, centrallås m.m.

Pris: 56.490 kr.

Inkl. nummerplader og indregistrering.

Rækkevidde: Op til 40 Km

1400W motor og LCD display

Godkendt brugervægt: 200 kg

Store hjul og XL sæde

Batteriopgradering.

Rækkevidde op til 60 Km for kun 1000,-

Pris: 29.995,-

FÅ OP TIL 100 KM RÆKKEVIDDE FOR KUN 4000 KR. EKSTRA NYT SHOWROOM RYDAGERVEJ 29 - 2620 ALBERTSLUND

BREDT UDVALG AF EL-SCOOTERE

VARSØ V-100

Rækkevidde: Op til 20 Km

Max hastighed: 6 Km/t

Den kan let og enkelt skilles i 5 dele, så den er nem at transportere.

Pris: 11.995,-

VARSØ V-300

Rækkevidde: Op til 30 Km

Max hastighed: 10 Km/t

Batteriopgradering.

Rækkevidde op til 40 Km for kun 1000,-

Pris: 16.995,-

V-KS350 (sammenklappelig)

Rækkevidde: Op til 25 Km

Max hastighed: 6 Km/t

Godkendt til fly.

Perfekt til bilen, campingvognen m.m.

Pris: 24.995,-

VARSØ V-350

Rækkevidde: Op til 30 Km

Max hastighed: 11 Km/t

Batteriopgradering.

Rækkevidde op til 40 Km for kun 1000,-

Pris: 16.995,-

VARSØ V-500

Rækkevidde: Op til 40 Km

Max hastighed: 15 Km/t

Batteriopgradering.

Rækkevidde op til 60 Km for kun 1000,-

Pris: 21.995,-

VARSØ V-550

Rækkevidde: Op til 40 Km

Max hastighed: 15 Km/t

Batteriopgradering.

Rækkevidde op til 60 Km for kun 1000,-

Pris: 24.495,-

HVORFOR VÆLGE VARSØ?

GRATIS OG UFORPLIGTENDE FREMVISNING HJEMME HOS DIG*

3ÅRS GARANTI

ÅBEN ALLE UGENS 7 DAGE

GRATIS LEVERING*

EGNE SERVICEBILER I HELE LANDET* SERVICE OG REPARATION HJEMME HOS DIG*

BESØG ET AF VORES SHOWROOMS

KARETMAGERVEJ 5A 7000 FREDERICIA

ÅBNINGSTIDER

MANDAG-FREDAG. 08:00 - 16:00 LØRDAG-SØNDAG. 10:00-14:00

RYDAGERVEJ 29 2620 ALBERTSLUND

ÅBNINGSTIDER

TIRS-, LØR- OG SØNDAG. EFTER AFTALE ALLE ANDRE DAGE. 10:00-16:00

Helbredende fiktion

En nyere genre, der kommer fra Asien, kaldes healing fiction og er blevet meget populær herhjemme. Romanerne er et litterært uldtæppe til efteråret

Fru Yeoms

butik for små mirakler af Kim Ho-Yeon

Fru Yeom møder den hjemløse Dokgo på banegården i Seoul, hvor han returnerer hendes pung. Som tak inviterer hun ham forbi sin døgnkiosk til et dagligt måltid mad. Snart viser Dokgo sig uundværlig for både ansatte og kunder. En hjertevarm roman om fortabte sjæle, som får en chance mere.

Gyldendal 2025, 284 sider

Af Barbara Rugholm, Det Digitale Folkebibliotek

Katten,

der ville redde bøgerne

af Sosuke Natsukawa

Gymnasieeleven

Rintaro Natsuki bliver kastet ud i sit livs eventyr, da han møder en talende kat, der beder ham hjælpe med at redde en masse bøger. En lavmælt og finurlig fortælling om venskab, empati og kærlighed, der stiller interessante, filosofiske spørgsmål om litteraturens kraft.

Gad 2022, 214 sider

Før kaffen bliver kold af Toshikazu Kawaguchi

I en café på en sidegade i Tokyo er alt ikke helt, hvad det ser ud til. For ud over at få serveret god kaffe kan kunderne også rejse tilbage i tiden. Historien følger en række mennesker, der af forskellige årsager ønsker at ændre på noget i fortiden og derfor frekventerer den mystiske café. Historien er bevægende og sørgelig, men også håbefuld og optimistisk.

People's 2024, 245 sider

Mit år med keramik og kærlighed

af Yeon Somin

Den unge koreanske kvinde Jeongmin, der er løbet sur i tilværelsen, begynder at lave keramik i et lille lokalt værksted. Her finder hun venner, selvværd og mening med livet. En relaterbar og opløftende roman om at sætte farten ned og værne om sit mentale helbred i en travl verden.

Gads Forlag, 297 sider

Har du dropfod?

Flexbrace ® skinnen er et lille mirakel, som giver dig en lettere hverdag, og hjælper dig sikkert afsted hvor end du går hen

VIDSTE DU AT:

Fakta om Flexbrace ® skinnen:

• Individuelt fremstillet efter mål

Hvis du har dropfod bevilges skinnen af din kommune.

• Diskret og lille skinne som kan anvendes i dit daglige fodtøj

• Fleksibel skinne som løfter foden, stabiliserer og kontrollerer bevægelsen i ankelledet

• Kan lukkes med en hånd

• Vejer ca. 100 g

• Har forbedret manges gang og livskvalitet i mere end 20 år

Mange har dropfod helt uden at vide det. Har du?

Snubler du let på ujævne overflader, brosten og dørtrin?

Har du tendens til at vrikke om?

Har din fod tendens til at ‘klaske’ ved gang?

Kan du svare ja til et eller flere af spørgsmålene, så tøv ikke med at kontakte Flexbrace ®. Vi kører på hjemmebesøg i hele Danmark efter aftale.

Løs krydsordene og find svaret

Tag det første skridt mod bedre gang. Ring i dag på tlf. 31 21 28 96 og book tid til GRATIS hjemmekonsultation

Flexbrace® og Bandageri ApS v/ Lars Falkenman, Autoriseret bandagist

Hovedkontor/værksted: Roskildevej 8-10, 2620 Albertslund. Man. - tors. 8-16.

NEJ JA

Svar: (1 & 2)

Af Sussi Boberg Bæch

HTankemylder

Vi kan lære ikke at dyrke de negative tanker

ver eneste dag får vi titusindvis af tanker. De fleste lægger vi ikke mærke til eller husker, når dagen er omme. Men nogle tanker sætter gang i følelsesmæssige reaktioner som bekymring, usikkerhed, stress, angst eller nedtrykthed.

”Det kan resultere i tankemylder, der er en konstant strøm af ofte negative, bekymrende eller grublende tanker, som vi har svært ved at kontrollere. De kører som en form for baggrundsstøj, vi ikke kan få et frirum fra. Og det tærer på energien,” forklarer psykolog Martin Riis Kastrup og uddyber:

”Når en tanke sætter gang i en følelsesmæssig reaktion, føles den vigtigere end andre. Mange af os har derfor for vane at gribe fat i de negative tanker, brygge videre på dem og holde liv i dem – fx ved at bekymre os endnu mere om dem. Det kan udvikle sig til en række af negative tanker og starte en negativ spiral.”

Martin Riis Kastrup har sammen med psykolog Mads Hyldig skrevet bogen ’HjerneRo’, der handler om, hvordan vi kan lære at tænke mindre ved at give slip på bekymringer, tankemylder og overtænkning.

Kickstartet af kræftsygdom

Martin Riis Kastrup har selv oplevet, hvordan for mange tanker om negative ting kan ende med at vælte læsset. Det var tilfældet, da han i 2015 fik konstateret en kronisk kræftsygdom. Ikke alene kæmpede han med sygdommen, men også med en masse negative tanker.

”Særligt i starten af mit kræftforløb oplevede jeg tankemylder, som jeg aldrig havde en pause fra. Jeg tænkte og grublede døgnet rundt på mit sygdomsforløb og alt det, jeg havde været igennem. Negative tanker om en fremtid fyldt med usikkerhed fyldte også rigtig meget,” fortæller han.

”Mit overskud blev mindre og mindre, fordi jeg aldrig fik en mental pause. Vendepunktet kom, da jeg begyndte at arbejde med nogle redskaber, som jeg kendte fra mit psykologistudie. Det gjorde mig i stand til at styre, hvor meget jeg greb fat i de negative tanker. Det gav nogle mentale pauser og et overskud til at håndtere min situation,” siger han.

DET KAN DU GØRE

Tænketid er en øvelse i at bruge mindre tid på vores tanker og forholde os til vores bekymringer uden at dyrke dem. Tænketid er et afgrænset tidsrum, hvor du hver dag giver dig selv lov til at dyrke alle de tanker, der fylder.

• Sæt op til 30 minutter af hver dag – fx på vej hjem fra arbejde eller efter aftensmaden. På den måde kan du udskyde at forholde dig til dine bekymringer hele tiden.

• Tænketiden kan også bruges til at reflektere over vigtige ting og tage større beslutninger.

• Ofte bruger du ikke alle 30 minutter, fordi kroppen har haft mulighed for at regulere dine følelser, så nogle bekymringer ikke længere føles vigtige.

FALDE I SØVN-ØVELSE

5-4-3-2-1

Øvelsen flytter fokus fra tankerne til sanserne. Læg dig i sengen med åbne øjne.

Fokusér på:

1. Fem ting, du kan se. Hvis det er for mørkt, kan du forestille dig dem, fx en lampe.

2. Fire ting, du kan mærke omkring dig, fx dynen.

3. Tre ting, du kan høre, fx vinden.

4. To ting, du kan dufte, fx sengetøjet.

5. Én ting, du kan smage, fx tandpasta.

Efter punkt 5 begynder du forfra. Fortsæt, indtil du bliver træt og falder i søvn.

VIDSTE DU, AT ...

• Vores hjerne er programmeret til at fokusere på de negative tanker, fordi hjernen af hensyn til vores overlevelse hele tiden scanner vores omgivelser for potentielle farer, eller om der er ting fra fortiden, vi skal lære af.

• Vi bekymrer os om vores sociale adfærd, og om vi passer ind i fællesskabet, fordi det historisk set har haft en betydning for vores overlevelse.

VÆRDIKUPON PÅ 2.000 KR*.

TIL KØB AF FLERSTYRKEBRILLE

Kom ind til Profil Optik og se vores store udvalg af briller fra bl.a. Tom Ford, Gucci, Giorgio Armani, Lindberg, Fleye og mange flere.

Lige nu giver vi et tilskud på 2.000 kr.* til din nye flerstyrkebrille.

Du skal blot bestille en synsprøve og medbringe værdikuponen nederst. I forbindelse med synsprøven får du altid foretaget en FundusTest.

Her screener vi dine nethinder for sygdomstegn. Opdages symptomer i tide, kan det forhindre synstab.

Livslang kærlighed

Af Liv Mygind Foto: Ulrik Jantzen

Iår har jeg været til tre bryllupper. Det var modne ægtepar med børn og bagage. Bryllupstalerne handlede om kærlighed, håb for fremtiden og sygdom i fortiden og lidt om besvær og brugt tandtråd på sofabordet – og fik mig til at elske min egen lille mand endnu højere. For når jeg spejler mig i andres kærlighedshistorier, bliver jeg inspireret til at vælge ham, der er min mand igen og igen. Tænk, at han stadig elsker mig, til trods for at jeg er en duracelkanin på speed, at jeg kommer ting af træ i opvaskemaskinen, og at jeg er så sur og fortabt cirka tre en halv dag om måneden.

Undervejs gik det op for mig, at jeg savner at spejle mig i andres ægteskaber, også uden for bryllupssæsonen. Jeg vil gerne høre om de ægteskaber, der virker. Og her er TV og radio ikke nogen hjælp, for de sender udelukkende programmer om at date og finde den eneste ene. Og jeg er faktisk helt ligeglad med, om den landmand finder kærligheden, eller om de i Paradis Hotel, Gift ved første blik eller Date mig nøgen finder sammen. For det er nemt at blive forelsket. Men hvad med de næste fem årtier af ægteskabet? Det er det, der er svært. Avanceret. Brutalt. Alle skuffer over tid, for at citere en af tidens popsange. Der er en grund til, at næsten halvdelen af alle ægteskaber ender i bodeling.

Så kære jer, der allerede har stukket søvndrukne hoveder ud ad hoveddøren omkranset af æresport og hørt hornmusikken spille. Jer, der har gjort det, som så mange af os tvivler på kan lade sig gøre: holdt sammen i et helt liv. Vi har brug for jer.

I kender til de nætter, hvor man ikke kan sove for bekymringer. I ved, hvad

man skal holde fast i – og hvad man skal give slip på. Det er erfaringer, vi ikke kan google os til. Og det ville nok ikke skade at høre fra jer, der har gennemført missionen. Måske kan I fortælle, hvordan man overlever de år, hvor børnene spiser én økonomisk og følelsesmæssigt ud af huset. Eller hvordan man tackler de følgende år, hvor reden er tom, og man skal huske, hvad pokker man plejede at tale med sin ægtefælle om.

Jeg har lyttet til over 120 ældre fortælle deres livshistorier, og selvfølgelig handler historierne også om kærlighed. Jeres generation har vist mig, at kærlighed ikke bare er at finde den rette – men at blive ved med at vælge den samme. Dag efter dag. Kartoffel for kartoffel. Og at der skal fem kartofler til hver frikadelle.

Da Anna sagde, at hun faldt for sin mands pæne kravetøj, var det ikke bare morsomt – det var en påmindelse om, at kriterierne for kærlighed engang var jordnære. Da Egon fandt Herdis gennem en kontaktannonce, var vejen til kærlighed ikke brolagt med algoritmer og selfies, men med en håndskrevet forventning om fællesskab. Og da Lillian sagde nej til en flot, omsværmet mand og ja til Verner, der ikke var køn, men blev hendes livs kærlighed, ligger der en lektie gemt: Kærligheden er ikke perfekt – men den kan være holdbar.

Så del jeres erfaringer. Vær vores spejl. Vær vores virkelighedstjek. Ikke som belærende prædikanter, men som levende vidner på, at kærlighed kan overleve alt fra økonomiske kriser til brugt tandtråd på sofabordet. Og jeres historier er uendeligt mere interessante end For lækker til love.

OM Liv

Ud over at være meget talende om aftenen og minimalt talende om morgenen er Liv Mygind god til at lave fastelavnskostume og dårlig til at huske historiske årstal. Hun er uddannet journalist og har gjort det til sin levevej at hjælpe ældre mennesker med at forevige deres livshistorier som podcast. Det inspirerer hende til at sætte spørgsmålstegn ved hverdagslogikken anno 2025.

Krydsord

Svar på spørgsmålene med billeder finder du i en artikel her i bladet.

God fornøjelse. Redaktionen

okt 2025

OPSLAG

ENKEL

NÆVNEVITRE

Send løsningen: Skriv det skraverede løsningsord i quizkrydsen samt dit navn og din adresse på et åbent postkort, og send løsningen, så vi har den senest den 29. oktober, til: Ældre Sagen, Snorresgade 17-19, 2300 København S. Eller mail løsningen til: krydsord@aeldresagen.dk

Alle løsninger samles, inden vinderne udtrækkes. Vi trækker lod om tre præmier a 500 kr. Alle vindere får direkte besked.

Hvad hedder den største ø i Kattegat? Kendt dansk komponist af bl.a. ’Danmark, Nu blunder den lyse nat’.

GØRE UPEP LIG FUGFORSEL

LÆNUD-

DINGEN

RETAFTEDE

GRØDE

ANGIV FISK

DØRSLAG

RÆKKE SKABT

SANDE

UNIKKE FUGL OMRÅDE NATURPIGE GIFT

AFRIKA-

ØSTRIG BY DANSK TIKLER PAR-

VÆKST STOFFER SAGDE TEGN

GRØN KØLEBLOMST

TIDSENHED ROK FÆNGBRUDT

BELGIEN LOPE ANTIFUGL

DELEN HUSTISERES DRAMAAF-

BÆKKENER MØBEL NEDLENE MUSIKERNE

DYRENE TRANG ENGELSK

FLØD

STRAFTONE GELSE FRITA-

KÆLES SATION FORTRÆ ORD

KOSTET TRÆ TONE LINE ENS

VULKAN

KANT SPOT

BYGSAMT DEL NINGS-

KANAL STRIMLER

ORGANIUD MYTE SVINDE LÆGGE FILTRERE SPANIEN TRÆ

PIGE GEDE BRA-

MÆRKE FUGL BLAD TO ENS KLOKKE RUTE (fork.)

TANTAL PJAT ROMERTAL KORT

UDBRUD

AA LA TROPPETR A NSPORTER PRØVELSER N EÆGÆISK YDEOPA D VARESSI UGESTAKK E GERERET

HLÅLI L ÆEDEENE

ESPKIME S RATENK ÆDTTIEO B ONGEMT

SOLSTRÅL E HISTORIE

NRATSI V SKØNTR

NAVERENT Æ SKVFIN

RIMDEJ G LASEREDE

KLINETB E IGE

FODRESKA L KEN

MTDUR S NE AERRHIN E NS ANTIKOMMU N IST

Løsning på krydsord, august 2025.

Foto: Peter Wath

Foto: Skaarup Sogns Lokalhistoriske Arkiv

*Røntgen tages ved indikation

Genfind dit naturlige smil

Gratis undersøgelse til krone, bro, implantat og protese inkl. panoramarøntgen*

Ring: 35 95 95 48

Hos Dentalklinikken ved vi, hvor vigtigt det er at have et naturligt smil og at nyde din mad uden bekymringer.

Uanset om du mangler én eller flere tænder, hjælper vi dig med at finde den løsning, der passer bedst til dig.

Vi tager os god tid til at lytte, og du bestemmer selv, om du vil gå videre med behandlingen.

Undersøgelsen er gratis og uforpligtende (værdi 1.275 kr.)

Sammen gennemgår vi:

Dine behov og ønsker

De løsninger, vi kan tilbyde

Fordele og ulemper ved hver løsning

Tidsforløb og pris uden overraskelser

35 95 95 48

Tandkrone fra 5.200,-

Dansk fuldkeramisk kvalitetskrone

Implantat fra 18.000,-

Inkl. operation, bedøvelse, røntgen*, opbygning og krone

Tryklåsprotese fra 35.000,-

Fastsiddende protese pris inkl. 2 implantater

Én udstilling. To museer. I samarbejde med Ordrupgaard

Koncertophold på Ærø

Oplev Johnny Hansen • John Mogensen Live DUO • Fede Finn & Funny Boyz • Klaus & Servants

4 dage med bl.a. koncert og helpension

Færgebillet t/r m. ÆrøXpressen • 3 x Overnatning i std. dobbeltværelse m. helpension • 3 x Eftermiddagssnacks m. ka e og kage • 1 x Ka e m. Ærøpandekager • 1 x Guidet bustur • 1 x Byvandring • 1 x Dinnermusik og dans • 1 x Underholdning m. Syngepige Elsebeth Iver • 1 x Koncertoplevelse Pris pr. person fra kr. 3.395,Tillæg for enkeltværelse kr. 1.050,-

Ankomstdatoer:

Mongoliets barske klima og 1000 år gamle nomadekultur har skabt den blødeste uld, der varmer din krop og forkæler din hud. Hos Undarmaa finder du eksklusiv strik i cashmere, yak- og kameluld – naturlig luksus, skabt til at vare.

Fede Finn & Funny Boyz - 5. & 7. oktober

John Mogensen Live DUO - 12. & 14. oktober

Klaus & Servants - 19. & 21. oktober

Johnny Hansen - 26. & 28. oktober Færgebillet m. Ærøxpressen inkluderet i prisen!

ÆRØ HOTEL KUN FOR DE VOKSNE

Benyt annoncekoden Æ40 og book direkte på tlf. 6253 2406 / info@aeroehotel.dk / www.aeroehotel.dk

Hjælp dine kære ved at udfylde Min sidste Vilje

En god idé også at lave en forudbetalt begravelsesopsparing

Du kan få gratis og uforpligtende vejledning af en af vores bedemænd.

Du er altid velkommen i en af vores lokale afdelinger.

Læs mere om Min sidste Vilje og

Guldprisen har aldrig været højere, så dine værdigenstande kan være en mindre formue værd.

Kom gerne ind i en af vores butikker med dit guldfund, arvesmykker, eller gamle guldmønter, der samler støv... Og få penge med hjem med det samme.

København

Frederiksborggade 37 st.th

1360 København K

Vi køber Guld og Sølv til højeste dagspriser.

Tirsdag til Fredag kl. 10 til 17

www.gold-coins.dk info@gold-coins.dk tlf: 20 99 9 20

Asylgade 11 st.tv

5000 Odense C Mandag til Torsdag kl. 10 til 17

Odense

Rollator og kørestol i ét!

2-i-1 rollator fra Rollz, som sikrer dig deltagelse i flere aktiviteter.

• Stabil ude- og indendørs rollator til dagligt brug

• Enkel og nem at ændre fra rollator til kørestol

• Let at klappe sammen og tage med i bilen

• Fås også med el funktion (el-kørestol)

Få 10 % rabat ved at oplyse koden ROLLATOR10

Kontakt os: www.banolife.dk

Tlf: 75 56 32 44 info@banolife.dk

Vidste du, at plakbakterier kan dræbes med lys og derved stoppe hovedårsagen til tandproblemer og reducere din risiko for livsstilssygdomme?

Lumoral er et godkendt medicinsk udstyr til hjemmebrug, udviklet af den finske hjertekirurg Tommy Pätilä til at behandle og forebygge tandsygdomme, ved at dræbe bakterier i plak, dæmpe inflammation og stimulere heling - uden at ødelægge den naturlige bakterieflora.

Effekten af Lumoral er videnskabligt dokumenteret*:

• Dræber op imod 99% af bakterier i plak*.

• Reducerer blødning fra tandkødet*.

• Stimulerer heling af tandkødslommer*.

• Mindsker tandsten og dårlig ånde*.

*Se artikler på www.lumoral.dk/pages/videnskabelige-artikler SKYL Lumoral behandling i tre enkle trin: LYS BØRST

Læs meget mere på www.lumoral.dk

SØNDERBORG MØNTHANDEL

Har du mønter,sedler, frimærker, medaljer, postkort, vinylplader, guld, og sølv i gemmerne, så tøv ikke med at kontakte os. Vi kommer gerne til dig.

Mønter, sedler, medaljer, guld og sølv: 29 78 76 43

Mail: Rene@6400coins.dk

Frimærker, postkort, vinylplader, guld og sølv: 40 57 79 33

Mail: Allan@6400coins.dk

6400coins.dk

Køb her og få 15% i rabat

www.lumoral.dk

rabatkode RB15

- 30 dages returret

Pibesamlinger købes

Du får den højeste pris hos os

Vi glæder os til at besøge dig

Kærlig hilsen

Mads & Johanne

Kontakt os på 51 83 04 04 / madsogjo@gmail.com

Piber, tobak, tilbehør og brochurer har vores interesse

Lumoral er CE-mærket medicinsk udstyr (Notified Body 0598)

Kom risikofrit

gang

Specialister i hvile- og lænestole til ældre og gangbesværede.

Vores stolebus kører i hele landet.

Ring og book et besøg på telefon 53 85 00 30

Stort showroom i Glostrup på Sjælland, Odense på Fyn – samt Kolding og Tilst i Jylland.

Se meget mere på www.stolespecialisten.dk

Julemarkeder Lübeck

Miniferie til hyggelige Lübeck i det skønne Nordtyskland med besøg ved julemarkederne i Lübeck og Flensburg.

Buskørsel, dansk rejseleder, hotelovernatning, halvpension og udflugter (ex entreer) er inkluderet. Masser af afgange i nov. og dec.

2 dage. Fra kr. 1.295,-

berLin

Skøn rejse til den flot julepyntede storby Berlin og de mange seværdigheder samt dejlige julemarkeder overalt i byen.

Busrejse, dansk rejseleder, centralt hotel med morgenmad og udflugter er inkluderet. Rejs d. 23/11, 28/11, 30/11, 5/12, 7/12, el. 12/12. 3 dage. Fra kr. 2.195,-

Julerejser Prag

Tilbring juledagene i Prag. Her er smukt pyntet op, og på mange af byens pladser tilbyder de flotte julemarkeder alskens lækkerier. Busrejse, hotel, halvpension, julemiddag, sejlads på Moldau, udflugter og dansk rejseleder er inkluderet. Rejs d. 22/12.

6 dage. Fra kr. 5.595,-

Wien

Dejlig julerejse til smukke Wien, der op mod jul også er et besøg værd med de mange julepyntede gader og hyggelige julemarkeder. Busrejse, hotel, julearrangement, mange udflugter og dansk rejseleder er inkluderet. Rejs d. 21/12.

7 dage. Fra kr. 7.195,-

T-SHIRT

skuldre, ryg, lænd og nakke. SHORTS

HANDSKER

10 års jubilæum

har i 10 år hjulpet danskere med smertelindring uden medicin.

Bliv smertelindret uden medicin!

• Fit-Therapy indeholder en blanding af biomineraler - ingen medicin.

• Et plaster er aktivt i op til 120 timer.

Læs mere på www.fit-plaster.dk

PRØVEPAKKE

Prøvepakken indeholder 3 plastre str. 5x15 cm

SOMMERFERIE

i store nyrenoverede feriehuse på Malta

Mellieha Holiday Centre ★★★★ på Malta

Mellieha Holiday Centre er FolkeFerie.dks mest populære hotel og oplagt til ferie for tre generationer, samt til dig, der vil fejre en mærkedag med hele familien under Sydens sol. Her kan børn, børnebørn og bedsteforældre bo side om side i store feriehuse med egen gårdhave og tagterrasse. Feriebyens 181 huse er forbundet af et hyggeligt stisystem, som leder ned til fællesområdet med bl.a. swimmingpools, børnepool, supermarked, restauranter, minigolf, legeplads og direkte adgang til sandstrand.

Nyrenoverede 3-vær. feriehuse på 70 m2

Vi har fornyet og forvandlet 53 feriehuse, og i foråret 2026 er i alt 79 feriehuse nyrenoverede. Glæd dig til nye lækre omgivelser med bl.a. nyt køkken med opvaskemaskine.

Din book-tidlig-rabat udløber 31. oktober

Fredag den 31. oktober udløber din store book-tidligrabat på rejser til Mellieha Holiday Centre i 2026. Rejser du i perioden 25/4 - 3/10 sparer du nemlig helt op til 800,- pr. person. Derudover får børn fra 2 - 17 år op til 50% børnerabat. Vi flyver fra både Billund og København.

Tilbuddet kan ikke kombineres med andre rabatter og gælder nye bestillinger fra den 30. september 2025.