En skole for alle - interview med skolechef Michael Mariendal
Af Kirsten Haase
Hvordan ser de fysiske rammer, der kan støtte op om dette, ud?
Hvorfor skal vi bygge og indrette skolerne anderledes?
I mine øjne betyder det, at læringsmiljøet i langt højere grad skal være indrettet på elevernes præ- Michael Mariendal misser. Hvis de skal øve sig i at arbejde selvstændigt, kreativt og være aktive, skal de have nogle valg. For eksempel i forhold til hvor de gerne vil arbejde, med hvilke materialer, og hvordan de arbejder i hvilke faser af arbejdet. Vi skal ikke have de kreative materialer låst inde i et skab, som kun læreren eller pædagogen har nøglen til, og vi skal ikke kun sidde i bordopstillinger i 7 x 7 meter klasselokaler med front mod læreren. Nogle klassiske færdigheder skal stadig trænes, men meget viden kan læres langt mere effektivt, hvis eleven har en stemme i sin egen læreproces, der i øvrigt tager udgangspunkt i et individuelt fagligt niveau. Disse faktorer, elevstemmen og det individuelle faglige niveau har vi arbejdet med længe. I takt med, at vi bygger nyt, bygger til eller bygger om, skal vi sikre os, at de fysiske rammer understøtter den pædagogiske udvikling og giver de pædagogiske medarbejdere bedre muligheder for at udfolde en nutidig pædagogik.
Det skal vi af mange forskellige årsager. Vi vil gerne skabe en skole for alle. En skole, hvor alle vores elever oplever at have tillid til egne evner og lyst til at lære. Det fysiske læringsmiljø er en af flere faktorer, der influerer på den enkeltes muligheder for at samarbejde, folde sine potentialer ud og trives i et fællesskab. Hvis jeg skal sætte det på spidsen, vil jeg sige, at vi i mange år har været rigtig gode til at skabe fysiske rammer for nogle bestemte elevprofiler, men bestemt ikke for alle. Vores politikere stillede os i starten af 2017 opgaven at arbejde med otte strategiske pejlemærker for Fremtidens skole (se side 13, red.). Den opgave er et helhedssyn, der både griber ind i, hvordan vi tænker skolens rum og indretning sammen med pædagogikken og didaktikken, men også ind i, hvordan skolen indgår i samspil med lokalområdet. Vi er også først lige begyndt at forstå, hvordan digitaliseringen har ændret vores samfund, hvad den betyder for folkeskolen, og at vi ikke kan blive ved med at gøre det, vi plejer i skolen. Vi vil gerne have, at eleverne lærer at være kreative, bliver dygtige til at innovere, arbejde selvstændigt, samarbejde og kommunikere. Disse kompetencer klæder dem på til senere uddannelse og job, der forandrer sig markant i takt med digitaliseringen.
Kan du give et eksempel på en situation, der kræver et andet læringsrum? Hvorfor er fag stort set altid adskilte i daglig praksis, hvis de i virkeligheden kunne under7
