Praksisforsøg

- viden fra praksis

Skolerne i Gladsaxe Kommune er i fuld gang med at gennemføre de praksisforsøg, der former og kvalificerer fremtidens læringsmiljøer. Med udgangspunkt i de strategiske pejlemærker og særligt det ottende, ’Praksisforsøg som arena for udvikling af skolerne’ (se side 16), besluttede byrådet i 2017, at alle kommunens skoler skulle gennemføre et praksisforsøg.

Praksisforsøgene udspringer af konkrete ideer, behov og ønsker på de enkelte skoler, og på den måde har elever, pædagogiske medarbejdere, forældre og ledelser en stærk stemme i udviklingen af de fremtidige læringsmiljøer. Praksisforsøgene bidrager med erfaringer og viden om, hvordan vi udfolder de strategiske pejlemærker, og danner desuden grundlag for de investeringer, der foretages på skolerne.

Praksisforsøgsudvalget Når en skole har en ide til et praksisforsøg, skriver de en målrettet ansøgning, som behandles af Praksisforsøgsudvalget. Udvalget, der består af elever, forældre, pædagoger, lærere, ledere samt fagforenings- og forvaltningsfolk, vurderer alle ansøgninger individuelt og sammenholder dem med øvrige praksisforsøg. Før godkendelsen kan skolen blive bedt om at justere deres ansøgning, og udvalgets indsats er på den måde med til at sikre, at midlerne til praksisforsøgene understøtter både de strategiske og pædagogiske pejlemærker (side 13 og side 19).

Udvalget lægger vægt på, at praksisforsøgene understøtter:

Formålet med at gennemføre et praksisforsøg De otte strategiske pejlemærker for Fremtidens Skole De fire pædagogiske pejlemærker for skolernes fysiske læringsmiljøer Inddragelse af elever, medarbejdere, forældre, skolebestyrelse, MED-udvalg og andre relevante aktører En iterativ tilgang til forsøget

Skolen skal redegøre for, hvordan de vil sikre løbende refleksion og dokumentation af forsøget. Praksisforsøgsudvalget indsamler evalueringerne og udarbejder en samlet anbefaling, der præsenteres for Børne- og Undervisningsudvalget.

Praksisforsøg – hvor langt er vi? På nogle skoler står de nye læringsmiljøer færdige og er taget i brug, mens andre er midt i processen. Her er en status.

Buddinge Skole

- er en af de skoler, der har gennemført et praksisforsøg. Skolen har ombygget fire klasselokaler og gangarealer til et stort sammenhængende læringsrum for udskolingen. Læringsrummet blev indviet marts 2019 og benyttes for tiden af 7. årgang.

Stengård Skole

På Stengård Skole er de nye læringsmiljøer også færdige. Her blev tre lokaler sammenlagt og indrettet som et zoneopdelt læringsmiljø for indskolingen. Lokalerne blev indviet i maj 2019, og 3. årgang benytter fortsat lokalerne.

Vadgård Skole

- har indrettet tre klasselokaler med zoner, der understøtter arbejdet med ugeskemarevolutionen. Læringsmiljøerne bruges af 7. årgang.

Grønnemose Skole

En lang involveringsproces med elever og forældre ligger til grund for Grønnemose Skoles matematiklaboratorium, som er indrettet i tre sammenlagte klasselokaler. Alle elever på skolen benytter lokalerne til relevant læring.

Gladsaxe Skole

- er i gang med at indrette lokalerne for 6. klasserne to og to, så der skabes rum til en mere projekt- og problembaseret skoledag. Møblerne er kommet hjem, hullerne i væggene er lavet, og indretningen og ibrugtagning er i gang.

Bagsværd Skole

- har fået de første skitser til indretning af blandt andet gangarealerne, som skal understøtte samarbejdet med lokale virksomheder og elevernes arbejde med virkelige problemstillinger.

Enghavegård Skole

- har fået de første møbler, og har indrettet de nye lokaler på Broen og de otte lokaler på mellemtrinsgangen. De nye læringsmiljøer skal understøtte en mere inkluderende skole.

Søborg Skole

- er i gang med en brugerproces, som skal underbygge ombygningen på skolen. Skolen skal i samarbejde med konsulenter indkøbe møbler til at afprøve de bærende principper bag ombygningen.

Mørkhøj Skole

- indkøber inventar, som kan benyttes i de eksisterende rammer, men som også kan benyttes, når skolen er renoveret. Der skal arbejdes med forskellige fleksible zoner, som danner rammen om den enkelte elevs læring. Derudover skal det undersøges, hvorledes man kan udvide klassens rum til udearealerne.

Skovbrynet Skole

- etablerer klub-faciliteter inde på skolen. Flytning af skoleklubben skal give et tættere samarbejde på tværs af faggrupperne og desuden stille differentierede læringsmiljøer til rådighed, som skal benyttes i skoletiden.

Erfaringer fra igangværende praksisforsøg Der er allerede indsamlet en del viden fra de igangværende praksisforsøg, både om arbejdet med brugerinvolvering og med pejlemærkerne for fremtidens skole. Skolerne har gjort sig en række praktiske erfaringer med indretning, den pædagogiske udvikling og funktionsprogrammet, som allerede bliver brugt i forbindelse med byggeprojekterne på skolerne. For eksempel har praksisforsøgt på Stengård Skole haft stor betydning for ombygningen af indskolingen, og på Søborg Skole bliver praksisforsøget en forløber til at afprøve nogle af de forandringer og forbedringer, ombygningen vil skabe.

Der er en række ligheder mellem de ti praksisforsøg, blandt andet har mange skoler ønsket at gøre læringsmiljøet mere fleksibelt, så eleverne kan arbejde på forskellige måder samtidig og i samme rum. Første evaluering af praksisforsøg Tilbage i maj 2020 besluttede Praksisforsøgsudvalget at igangsætte en evaluering af de første praksisforsøg. Buddinge Skole, Stengård Skole, Vadgård Skole og Grønnemose Skole er så langt med deres praksisforsøg, at vi kan begynde at indsamle erfaringer med brugen af læringsmiljøerne. Det bliver konsulenthuset Agora, der står for evalueringen på de fire skoler.

Agora har erfaring med evalueringer og har drevet processen med ’Vidensproducerende skoler’ for en række kommuner. Praksisforsøgsudvalget har afsat 250.000 kroner til evalueringen, som forventes færdig februar 2021. Derefter vil Praksisforsøgsudvalget på baggrund af evalueringen komme med en række anbefalinger til Børne- og Undervisningsudvalget.