Vi bygger for fremtiden

- interview med børne- og kulturdirektør Thomas Berlin Hovmand

Af Kirsten Haase

Hvorfor bygger vi stadig om, til og nye skoler i en digital tidsalder? Vi bygger først og fremmest skoler, fordi børn og unge skal lære noget. Og her midt i en COVID-19 tid bygger vi stadig videre på fysiske bygninger, fordi vi ved, at børn og unge har brug for at være sammen med andre børn og unge og dygtige professionelle voksne for at lære både det faglige, men også for at få udviklet deres alsidige sociale og personlige kompetencer. Det gøres bedst i samvær med andre. Når vi bygger, så skal vi forsøge at tage højde for, at byggeriet kan bruges til nutidig læring, også om mange år, og vi skal tage højde for, at vores elever samtidig skal trives bedst muligt, og her spiller de fysiske læringsmiljøer også ind. Byens folkeskoler er også en slags kulturhuse, hvor mange andre borgere har deres faste gang til møder og fritidsaktiviteter. Som børne- og kulturdirektør har jeg selvfølgelig et bredt perspektiv på skolebygningernes anvendelse og sammenhæng med det øvrige byliv – vores skoler skal være med til at sikre en grøn og levende by, hvor det er muligt

Når vi bygger, så bygger vi for fremtiden. Både for det enkelte barns fremtid, men også for de kommende generationer. Nybyggeri, ombygning og modernisering af skoler er dyre, og det er investeringer, der skal række langt ud i fremtiden. Når vi bygger skoler, skal vi altså forsøge at have ”det lange lys” på og forstille os, hvordan vi bedst muligt sikrer, at det, vi laver nu, også er anvendeligt om 10, 20 og 40 år. Hvilke overvejelser er helt centrale at gøre sig, når man skal bygge skoler og har ”det lange lys på”? Vi bygger altid skoler med det helt centrale formål at skabe gode Thomas Berlin Hovmand læringsmiljøer, der giver børn og unge mulighed for at udvikle de kompetencer, folkeskolens formålsparagraf definerer. Derudover er en skole også en central del af et lokalområde. Mange foreninger og kulturtilbud er afhængige af muligheden for at bruge en skoles faciliteter, og skoler er jo også markante bygninger i et lokalområde. Derfor må vi overveje, hvordan vi kan bygge og ombygge vores skoler, så vi styrker skolen og dennes samarbejde med lokalområdet.

Når en skole og dens bygninger er en central del af et lokalområde, hvilke sammenhænge skal man så medtænke i et sådant byggeri? Der er tæt sammenhæng mellem på den ene side vores fælles visioner og strategier for Gladsaxe og på den anden side den tænkning, vi lægger til grund for skolebyggerier. Vores fælles vision om, at “kommunens borgere nu og i fremtiden kan leve et selvstændigt, aktivt, sundt og ansvarligt liv til glæde for den enkelte og til gavn for samfundet”, stiller krav til skolerne som læringsmiljøer og som steder, hvor alle borgere i Gladsaxe vil drage fordel af at komme og kunne anvende bygningerne eller udemiljøerne i deres fritid. Hvordan skal

de se ud anno 2030 i et digitaliseret samfund, hvis vores elever skal øve sig i at leve et aktivt, sundt og ansvarligt liv? Det må vi forholde os til med vores aktuelle viden, og vi må forsøge at indrette os med en eller anden grad af fleksibilitet, så det er nemt for kommende pædagogiske medarbejdere og ledere at tilpasse brug af skolernes kvadratmeter til en nutidig praksis.

Hvordan hænger skolebyggerier sammen med andre centrale strategier i Gladsaxe? Som kommunestrategien påpeger, er det en forudsætning, at vi har et lokalsamfund i social og miljømæssig balance. Det betyder, at vi også bygger skoler for at skabe bedre social balance. Vi skal som kommune kunne bruge skolernes bygninger til en mangfoldighed af fritids- og kulturtilbud, der kan være til gavn og glæde for en langt større del af lokalområdets indbyggere end blot de, der går på skolen. Skolerne kan blive et meget naturligt samlingssted for bydelenes borgere – også til glæde for skolen. Vi mangler stadig et stykke vej i at åbne skolen og styrke samarbejdet mellem skole og lokalområdet, så hvorfor ikke tænke det ind som et naturligt element, når vi bygger nyt, til eller om?

Gladsaxe Kommune er en Verdensmålskommune og en klimavenlig by. Vores politikere er meget ambitiøse, når det gælder klimaet, hvilket betyder, at vi i alle elementer af et byggeri tænker på miljøet og investerer i langtidsholdbare, miljøvenlige materialer og løsninger.

Er der andre særlige forhold, man skal have sig for øje, når man bygger skoler? En kommunes serviceniveau er dybt afhængig af den økonomi, kommunen har. Vi må have et langsigtet perspektiv, når vi laver så betydelige investeringer, som vi gør med vores skolebyggerier. Derudover må vi have blik for, at det er mange forskellige borgergruppers interesser, der skal varetages og mødes. Når vi for eksempel ombygger en skole med en stor facade ud til et bystrøg, kan facadens udseende have betydning for de omkringliggende butikker. Bidrager skolen til et levende bybillede, eller deler den gaden op? På samme måde kan skolens udendørsarealer bidrage til et kvarters samlede udtryk. Er det en æstetisk god oplevelse at gå gennem skolegården, kan arealerne også bruges af andre, og er der trygt at færdes, når skolen har lukket? Jeg kunne komme med mange andre eksempler, pointen er, at når vi bygger skoler, bygger vi også en meget væsentlig del af en bydel. Derfor skal der, som vi nu har prøvet i forbindelse med ombygningen af Søborg Skole, være en involvering af bydelens interessenter, og vi har i forbindelse med Søborgs Skoles modernisering, renovering og udvidelse nedsat et § 17.4 udvalg.