Strategiske pejlemærker

- for udviklingen af Fremtidens skole

Det samfund, vores børn skal trives og udvikle sig i, stiller andre krav og giver helt andre muligheder, end vi kender i dag. Derfor har evnen til at blive ved med at lære nyt aldrig været mere afgørende. Børn og unge skal være motiverede for livslang læring, fordi de forbereder sig på jobs, der endnu ikke eksisterer, til at bruge teknologier, der endnu ikke er opfundet, og løse problemer, som vi endnu ikke opfatter som problemer.

I Gladsaxe Kommune er vi i fuld gang med at udvikle vores skoler, så vi i endnu højere grad kan forberede børn og unge til videre uddannelse og fremme det enkelte barns alsidige udvikling, som folkeskolelovens formålsparagraf beskriver. Gladsaxes børn og unge skal trives og være en aktiv del af samfundet. Det kommer både den enkelte og fællesskabet til gavn, at så mange som muligt bidrager aktivt til en positiv udvikling af samfundet, lokalt og globalt.

Viden er en central drivkraft for innovation og kreativitet, og derfor er læring det også. Fremtidens skole i Gladsaxe er en skole, hvor børn og unge trives, kan udfolde sig og bliver udfordret til at lære at lære. Læringsmiljøerne i fremtidens skole giver børn og unge en sammenhængende og varierende dag med leg, fordybelse, bevægelse, samarbejde, eksperimenter og udflugter. En ændring i det fysiske læringsmiljø skal imidlertid altid ske i sammenhæng med en udvikling af skoledagen som helhed, og vi har derfor fortsat fokus på kompetenceudvikling af skolernes pædagogiske medarbejdere og på at udvikle samarbejdet – både på den enkelte skoler og på tværs af alle skoler i Gladsaxe.

For at sikre denne udvikling gennemførte vi i 2016-2017 et længe afklarende forløb, hvor vi involverede mange forskellige aktører med relation til skolerne i Gladsaxe. Forløbet resulterede i dette samlede bud på strategiske pejlemærker, som skal fremtidssikre skolen i Gladsaxe.

På næste side kan du se de otte strategiske pejlemærker for Fremtidens skole.

På de næste sider finder du en kort beskrivelse af hvert enkelt pejlemærke.

Klik herunder, hvis du vil læse mere om elevernes læring, og hvordan pejlemærkerne helt konkret implementeres på skolerne.

KLIK HER

Strategiske pejlemærker...

1. Børn og unge lærer fremtidens kompetencer Børn og unge lærer at være kreative, innovative og at samarbejde. De lærer at kommunikere - skriftligt og mundtligt, analogt og digitalt, og de bliver dygtige til at løse komplekse problemer, tænke kritisk og at lære af deres fejl. Sidst men ikke mindst opnår de almen dannelse som aktive medborgere i det lokale, nationale og globale samfund.

2. Læringsmiljøerne skabes i fællesskab og er fleksible

Børn, unge og pædagogiske medarbejdere former læringsmiljøet til den konkrete læringsaktivitet, så læringsmiljøet motiverer til læring, eksperimenter, og bevægelse. Læringsmiljøet er fleksibelt som scenerne i et teater og understøtter, at børn og unge tilegner sig fremtidens kompetencer såvel som de klassiske færdigheder. Det er vigtigt, at læringsmiljøerne støtter børn og unges mangfoldighed, da alle har forskellige behov for både læringsmiljøer og fællesskaber.

3. Digitale læringsmiljøer understøtter læring og digital dannelse

Børn og unge skal kunne begå sig digitalt. De skal både have digitale færdigheder og indsigt i, hvordan digitale medier og redskaber fungerer. Børn og unge skal også have forståelse for, hvordan digitale medier påvirker vores hverdag, og hvordan vi kan udøve vores medborgerskab gennem disse medier. Læringsmiljøet skal give børn og unge mulighed for at beherske det 21. århundredes kompetencer digitalt.

4. Faglig udvikling og samarbejde mellem pædagogiske medarbejdere i praksis

Læringsmiljøet understøtter lærere og pædagogers faglige udvikling og deres mulighed for at samarbejde og spejle sig i hinandens praksis. De udfolder deres kreativitet, udvikler læringsforløb sammen og bliver inspireret af hinanden.

... for fremtidens skole

5. Bedre anvendelse af skolens faciliteter Læring kan foregå overalt, og derfor udnyttes skolens samlede areal. Klasselokaler, gangarealer og faglokaler gentænkes som større dynamiske enheder, der løbende tilpasses læringsaktiviteten. Ligeledes indrettes skolernes udearealer, så de kan være en naturlig del af læringsforløbene.

6. Skolerne samarbejder i og med lokalområdet

Skoler i samme lokalområde har et forpligtende samarbejde om at udnytte deres faciliteter, ressourcer og særligt indrettede læringsmiljøer. Samtidig foregår læring både på skolen og ude i lokalområdet, for eksempel i virksomheder, lokale foreninger, kommunens kultur- og fritidsfaciliteter og på biblioteket.

7. Mangfoldige læringsmiljøer i faglig balance

Alle børn og unge skal være en del af et mangfoldigt læringsmiljø, hvor deres forskellige faglige styrker bringes i spil. Derfor skal alle skolerne åbnes op og samarbejde på tværs, så børn og unge oplever, at de er en del af et større fællesskab.

8. Praksisforsøg som arena for udvikling af skolerne

Ændringer i læringsmiljø og læring sker ikke fra den ene dag til den anden. Derfor skal medarbejdere og ledere have mulighed for at prøve sig frem og få erfaringer, vi kan bygge udviklingen på. Fremtidens Skole bygger derfor på praksisforsøg på skolerne, hvor erfaringer og læring indsamles og udgør en vigtig del af skoleudviklingen lokalt og på tværs af skolerne. Dermed kan udviklingen ske i flere tempi, hvor enkelte årgange, afdelinger og skoler kan være frontløbere.