
2 minute read
Når vi bygger og inddrager et opgaveudvalg
- Et eksempel fra Søborg Skole
Af Vibeke Schneider
Opgaveudvalget for Søborg Skole blev sat i verden og var aktivt fra februar 2019 og et år frem. Udvalgets formål var at inddrage relevante interessenter i en proces om at give anbefalinger til:
hvordan skolen kan spille en aktiv rolle i lokalområdet.
hvordan anvendelsen af skolens faciliteter kan åbnes yderligere op og anvendes mere aktivt af foreninger, handel og lokalsamfundet.
Udvalget skulle komme med anbefalinger til, hvordan skolen kan integreres mere i bymiljøet, åbnes op for borgere, handels- og foreningsliv og på den måde gøre skolen til et attraktivt omdrejningspunkt i bydelen. Skolen skal i højere grad være en kulturinstitution, som børn, voksne og andre lokale interessenter har lyst til at bruge både i og uden for skoletid.
Opgaveudvalget bestod af byrådsmedlemmer, skolebestyrelsesmedlemmer, repræsentanter for de frivillige foreninger, de selvorganiserede, erhvervslivet og Søborg Kirke.

Inspiration og ny viden Opgaveudvalget havde i løbet af den aktive Vibeke Schneider periode besøg af blandt andre Foreningernes Idrætsråd Gladsaxe, GIF Gymnastik, de selvorganiserede, Handelsforeningen i Søborg, Gladsaxe Jazzklub og de lokale KFUM-spejdere, som alle bidrog med viden om, hvordan skolen kan blive et større aktiv for Søborgs byliv, handelsliv og foreningsliv.
Der var desuden arrangeret en studie- og inspirationstur til Tagensbo Skole, Københavns Kommunes skolehaver, konditaget Lüders og Gentofte bibliotek.
Løbende undervejs drøftede medlemmerne hvilke anbefalinger, udvalget skulle sende til
Børne- og Undervisningsudvalget, og arbejdet mundede ud i en række anbefalinger:
At åbne Søborg Skole op for familier, borgere, forenings- og kulturliv
Et mere sammenhængende ude- og indemiljø
Nye fleksible idrætsfaciliteter til Søborg Skole
At omdanne og åbne Søborg Skoles facade mod Søborg Hovedgade
At udnytte tagarealer til ophold, leg, træning og ’urban farming’ (byhaver)
Skolehaver/urban farming
Livgivende aktiviteter, ’repair shops’, nøglebibliotek og så videre
At åbne skolen til alle sider med fokus på Søborg Hovedgade og Wergelands Allé
At gøre fodboldbanen til et aktiv for Søborg Skole og det omgivende samfund Næste skridt Opgaven med at tegne og indrette Søborg Skole udbydes nu til en totalrådgiver. Totalrådgiveren skal desuden sikre, at projektet får de relevante myndighedsgodkendelser, udbyde byggeprojektet til entreprenører og varetage byggeledelsen af selve byggearbejdet.
Der er udarbejdet et programoplæg, som er en del af kontraktgrundlaget og fungerer som rammen for den opgave, totalrådgiver skal løse. Ud over at beskrive projektets overordnede visioner, mål og krav til byggeriet, beskriver programoplægget blandt andet, hvordan anbefalingerne fra opgaveudvalget kan tænkes ind i projektet.


Gladsaxe Kommune Skoleafdelingen Rådhus Allé 7 2860 Søborg
gladsaxe.dk/fremtidens_skole Telefon: 42748714 Mail: bkdkha@gladsaxe.dk