En skole for alle

- interview med skolechef Michael Mariendal

Af Kirsten Haase

Hvorfor skal vi bygge og indrette skolerne anderledes? Det skal vi af mange forskellige årsager. Vi vil gerne skabe en skole for alle. En skole, hvor alle vores elever oplever at have tillid til egne evner og lyst til at lære. Det fysiske læringsmiljø er en af flere faktorer, der influerer på den enkeltes muligheder for at samarbejde, folde sine potentialer ud og trives i et fællesskab. Hvis jeg skal sætte det på spidsen, vil jeg sige, at vi i mange år har været rigtig gode til at skabe fysiske rammer for nogle bestemte elevprofiler, men bestemt ikke for alle.

Vores politikere stillede os i starten af 2017 opgaven at arbejde med otte strategiske pejlemærker for Fremtidens skole (se side 13, red.). Den opgave er et helhedssyn, der både griber ind i, hvordan vi tænker skolens rum og indretning sammen med pædagogikken og didaktikken, men også ind i, hvordan skolen indgår i samspil med lokalområdet.

Vi er også først lige begyndt at forstå, hvordan digitaliseringen har ændret vores samfund, hvad den betyder for folkeskolen, og at vi ikke kan blive ved med at gøre det, vi plejer i skolen. Vi vil gerne have, at eleverne lærer at være kreative, bliver dygtige til at innovere, arbejde selvstændigt, samarbejde og kommunikere. Disse kompetencer klæder dem på til senere uddannelse og job, der forandrer sig markant i takt med digitaliseringen. Hvordan ser de fysiske rammer, der kan støtte op om dette, ud? I mine øjne betyder det, at læringsmiljøet i langt højere grad skal være indrettet på elevernes præ- Michael Mariendal misser. Hvis de skal øve sig i at arbejde selvstændigt, kreativt og være aktive, skal de have nogle valg. For eksempel i forhold til hvor de gerne vil arbejde, med hvilke materialer, og hvordan de arbejder i hvilke faser af arbejdet. Vi skal ikke have de kreative materialer låst inde i et skab, som kun læreren eller pædagogen har nøglen til, og vi skal ikke kun sidde i bordopstillinger i 7 x 7 meter klasselokaler med front mod læreren. Nogle klassiske færdigheder skal stadig trænes, men meget viden kan læres langt mere effektivt, hvis eleven har en stemme i sin egen læreproces, der i øvrigt tager udgangspunkt i et individuelt fagligt niveau. Disse faktorer, elevstemmen og det individuelle faglige niveau har vi arbejdet med længe. I takt med, at vi bygger nyt, bygger til eller bygger om, skal vi sikre os, at de fysiske rammer understøtter den pædagogiske udvikling og giver de pædagogiske medarbejdere bedre muligheder for at udfolde en nutidig pædagogik.

Kan du give et eksempel på en situation, der kræver et andet læringsrum? Hvorfor er fag stort set altid adskilte i daglig praksis, hvis de i virkeligheden kunne under-

støtte hinanden? Litteraturforståelse, kunst fra romantikken og andre værker kan gøres mere eller mindre tilgængelige. Vi forholder os ofte alene intellektuelt til værker, men der er guld at hente i den daglige praksis, hvis vi giver eleverne mulighed for at arbejde med et værk på flere planer, remediere det med teknologier eller selv skabe et nyt værk. Vi må udfordre vores klassiske tænkning om, at den meste læring sker bedst i et klasserum, hvor eleverne sidder stille.

Vi kan heller ikke blive ved med at have en dagligdag, hvor elevernes læring er afgrænset i bestemte tidsmoduler, fordi lokalerne eller de pædagogiske voksne skal fordeles. Vi må i højere grad have åbne læringsmiljøer, hvor eleverne har valg, kan eksperimentere og være kreative. Vi må forstå styrken i, at skolens rum tilhører alle, og at alle har et ansvar for at passe på det.

Nu siger du alle. ”En skole for alle”. Hvilke elementer er centrale i et læringsmiljø i en skole for alle? Igen må eleverne have valgmuligheder, ligesom de pædagogiske medarbejdere skal have en vifte af muligheder, så de kan støtte den enkelte elev i at være i rummet. Vi har alt for mange elever, der ikke kan være i de rum, vi tilbyder i skolen lige nu. Rummet kan selvfølgelig ikke løse alt, men jeg tror på, at en kombination af rum, pædagogik samt analoge og digitale teknologier er en del af svaret.

Ikke alle trives med meget virak omkring sig. Nogen har det allerbedst, når de kan arbejde i ro og overskue både de fysiske rammer og læreprocessen. Det betyder dog ikke, at der skal være lige meget ro til alle. Det dur ikke. Vi skal i langt højere grad arbejde med rum, hvor den enkelte elev og grupper af elever har valgmuligheder. En af de ting, som afgør et fysisk rum, er akustikken. Den skal der være tænkt over, har vi lært i de første praksisforsøg. Du kan skabe rum i rummet med akustik. Med forskellige lydzoner, hvor man ikke forstyrrer hinanden, kan vi gøre det langt mere overskueligt for et følsomt barn at deltage i fællesskabet. Omvendt kan vi gøre det helt umuligt for børn og voksne at være og lære i et rum, hvor lyden er som på Københavns Hovedbanegård, og der ingen tilbagetrækningsmuligheder er. Det er faktisk min største anke mod industritidens klasselokaler, som præger de fleste folkeskoler i dag. At det ikke er muligt at trække sig lidt tilbage, når man har brug for det. Det er alt eller intet. Inde eller ude. Det vil jeg meget gerne lave om på.

Hvad er de største udfordringer i skolebyggerier i en pædagogisk sammenhæng? Det er nok, at vi nu for alvor skal til at tage livtag med industritidens grundantagelser om eleven som en passiv modtager af læring. Det er en udfordring, fordi langt de fleste af os, der nu skal designe ”Fremtidens Skole”, faktisk er dannet og uddannet i den gamle skole. Uanset om vi er pædagoger, lærere, ledere eller chefer, er vores forståelse formet af vores fælles oplevelser. Derfor tænker jeg, at vi dels i meget høj grad skal lytte til eleverne og i øvrigt også forsøge at bygge så fleksibelt, at vi efterhånden som vi lærer af vores erfaringer, kan omforme vores læringsmiljø uden nye store investeringer. Men vi skal også, og det er derfor vi laver en række forsøg i praksis, prøve os frem og bygge på det, vi allerede kan og på vores lederes og medarbejderes store viden.

Er der andet, det er vigtigt at være opmærksomme på? Ja, cirka 25 % af skolens arealer bruger vi til at komme fra det ene sted til det andet. Vi er i gang, men vi kan blive endnu bedre til at udnytte arealerne langt bedre, så de også bliver et aktiv i læringsmiljøet. Ja, og så vil jeg også gerne vende tilbage til skolen som en del af lokalområdet. De strategiske pejlemærker - det vi pejler mod at opnå - er jo i sig selv et statement, der siger, at vi ikke kender alle svarerne.