Strategiske pejlemærker - for udviklingen af Fremtidens skole
Det samfund, vores børn skal trives og udvikle sig i, stiller andre krav og giver helt andre muligheder, end vi kender i dag. Derfor har evnen til at blive ved med at lære nyt aldrig været mere afgørende. Børn og unge skal være motiverede for livslang læring, fordi de forbereder sig på jobs, der endnu ikke eksisterer, til at bruge teknologier, der endnu ikke er opfundet, og løse problemer, som vi endnu ikke opfatter som problemer.
børn og unge trives, kan udfolde sig og bliver udfordret til at lære at lære. Læringsmiljøerne i fremtidens skole giver børn og unge en sammenhængende og varierende dag med leg, fordybelse, bevægelse, samarbejde, eksperimenter og udflugter. En ændring i det fysiske læringsmiljø skal imidlertid altid ske i sammenhæng med en udvikling af skoledagen som helhed, og vi har derfor fortsat fokus på kompetenceudvikling af skolernes pædagogiske medarbejdere og på at udvikle samarbejdet – både på den enkelte skoler og på tværs af alle skoler i Gladsaxe.
I Gladsaxe Kommune er vi i fuld gang med at udvikle vores skoler, så vi i endnu højere grad kan forberede børn og unge til videre uddannelse og fremme det enkelte barns alsidige udvikling, som folkeskolelovens formålsparagraf beskriver. Gladsaxes børn og unge skal trives og være en aktiv del af samfundet. Det kommer både den enkelte og fællesskabet til gavn, at så mange som muligt bidrager aktivt til en positiv udvikling af samfundet, lokalt og globalt.
For at sikre denne udvikling gennemførte vi i 2016-2017 et længe afklarende forløb, hvor vi involverede mange forskellige aktører med relation til skolerne i Gladsaxe. Forløbet resulterede i dette samlede bud på strategiske pejlemærker, som skal fremtidssikre skolen i Gladsaxe. På næste side kan du se de otte strategiske pejlemærker for Fremtidens skole.
Viden er en central drivkraft for innovation og kreativitet, og derfor er læring det også. Fremtidens skole i Gladsaxe er en skole, hvor
10