STATEN STYRER IKKE COVID-19-PANDEMIEN - Jonas Herby, Specialkonsulent i CEPOS -
I
vinterhalvåret slæber jeg dagligt mine regnbukser frem og tilbage på cyklen til arbejde. Jeg er lidt for mange gange blevet gennemblødt på vejen hjem, og risikoen for regn i de mørkere måneder er så tilpas stor, at det er besværet værd at tage bukserne med. Og sådan er mennesker jo. Vi reagerer på verden omkring os og tilpasser vores adfærd til de glæder og farer, der er udenfor. Men denne indsigt i menneskers adfærd har været bemærkelsesværdigt fraværende i diskussionen om statens håndtering af COVID-19-pandemien i Danmark. For ligesom jeg reagerer på skiftet i sæsonerne, reagerede danskerne i marts på COVID-19. Ret tidligt droppede danskerne håndtrykket og isolerede sig langsomt mere og
4
mere. Og nedlukningspressemødet d. 11. marts sendte dertil et utvetydigt signal. Effekten var tydelig. 12. marts var skolerne åbne men tomme. Forældre holdt deres børn hjemme og mange isolerede sig fuldstændig. Og på CEPOS blev vi alle sendt hjem. Effekten af vores (frivillige) adfærd – måske ansporet af pressemødet - var, at smitten faldt og faldt, om end vi langt fra kan afvise, at tilfældigheder og sæsoner betyder endnu mere. Mange var hurtige til at konstatere, at nedlukningen af økonomien virkede, og at statens synlige hånd havde sparet tusinder af dødsfald. Skræmmeeksemplet var Sverige, som ikke lukkede ned. Og England og andre lande – som lukkede ned mensomlukkede hårdt ned, men oplevede masser af dødsfald - havde
