Landsstævne og corona? - En anderledes weekend

- Maria Ladegaard, forperson for Landsstævneudvalget -

Isidste måned afholdt vi, i VU, vores årlige Landsstævne. Man kan vist roligt sige, at det ikke blev som noget, vi har prøvet før, og bestemt heller ikke som forventet.

Mandagen før Landsstævnet ringer jeg til Kristian Lausten. Vi har i perioden op til været i næsten daglig kontakt om Landsstævnet. Kan det blive til noget? Hvis ja, hvordan? Hvis nej, hvordan og hvornår skal vi aflyse? Og skal vi rykke det i stedet? Kun 16 dage inden den mandag havde vi, i Landsstævneudvalget, besøgt Vejen Idrætscenter for første gang. De havde, mod alle odds, plads til os, selv med meget kort varsel. Bygholm Landbrugsskole, hvor vi siden januar havde planlagt at holde Landsstævne, havde ikke plads nok til et coronasikret Landsstævne. Vi havde, for at sige det ligeud, ”trukket et Landsstævne ud af røven”, og nu skulle vi finde ud af, om det rigtigt skulle blive til noget. På vegne af FU sagde Lausten ”GO”, og vi gik i gang med den sidste planlægning. Der skulle være Landsstævne og hold fast, hvor vi i LSU glædede os! Vi vidste godt, at det ikke ville blive et normalt Landsstævne, da vi ankom til Vejen torsdag aften, men det sidste gram normalitet fik Mette Frederiksen smidt over bord, da hun under morgenmaden fredagen varslede et pressemøde senere den dag. Men helt ærligt, tænkte vi, hvor slemt kan det

være?

HVAD ER LANDSSTÆVNEUDVALGET

Landsstævneudvalget er et udvalg bestående af 5 (lidt ældre) VUere, der har ansvaret for, i samarbejde med sekretariatet, at planlægge, afholde og evaluere Landsstævnerne i VU

Mens alle deltagerne sad i deres busser på vej mod Vejen, fik vi svar på dét spørgsmål. Ret slemt. Og så var de nye restriktioner i øvrigt gældende fra dagen efter. I dette tilfælde midt i Landsstævnet. Tak for det, Mette. Men hvad gør man så, når man står

klar med et Landsstævne, og har mere end 300 deltagere på vej fra hele landet? Juridisk var der intet i vejen for, at vi afholdte vores Landsstævne. Den undtagelse vi er så heldige at høre under, var ikke var blevet ændret, og vi kunne forsat, ifølge lovgivningen, forsamles op til 500. Der var lige det med mundbind, men det kunne jo fikses ved at sende et hold ud til en 3-4-5 forskellige supermarkeder og hurtigst muligt købe alle de mundbind, der kunne opstøves.

Moralsk mente vi i Landsstævneudvalget også godt, at vi kunne forsvare at afholde Landsstævnet. Vi havde taget en lang række forholdsregler, og følte os sikre i rollen som ansvarlige for et landsstævne med corona. Fredag havde vi også besøg af politiet, der stor-roste tiltagene, og ønskede os en rigtig god weekend. Så langt så godt.

For så er der lige det med at være et ungdomsparti… Det betyder, som mange ved, at det til tider er folkedomstolen, fremfor den reelt dømmende magt, der dømmer hårdest, og det måtte vi også tage beskik af.

Aller rettere. Der blev fra politisk hold taget beskik af det. Hvem der sagde og gjorde hvad er underordnet, men kl. 19.00 fredag aften, på det planlagte forretningsudvalgsmøde, blev det vedtaget, at Landsstævnet nu sluttede kl. 22 lørdag aften.

Jeg har lovet at fatte mig i korthed, og resten af weekenden er historie. Men sikkert er det, at forsiden på EB.dk, tirsdag efter Landsstævnet, blev prydet af historien: ”Venstres vilde ungdom: Trodser coronaråd med kæmpe møde”. Jeg skal være helt ærlig med jer: jeg var stor modstander af at lukke Landsstævnet kl. 22 lørdag aften, men med de (i skrivende stund) 334 kommentarer på Nationen, og en potentiel RIGTIG dårlig pressehistorie (kombineret med, at vi er flere i LSU, der faktisk er rigtig glade for vores job hos Venstre), er det nok meget godt, at det blev som det gjorde.

Der var lagt i ovnen til, at Landsstævnet 2020 skulle være det helt vilde. Det blev det ikke, men vi har skubbet det til næste år, hvor vi er SÅ klar til at give den gas med jer. Vi krydser fingre (og tæer!) for, at corona til den tid lader os holde Landsstævne som vi altid har gjort. Det er nu engang det sjoveste.