10 minute read
Robotten er en pålidelig kollega på OUH
På Odense Universitetshospital (OUH) har man gode erfaringer med at inkludere mobile robotter i arbejdsstyrken. Når robotter sørger for rutineopgaver som transport, har personalet mere tid til patienterne, og derfor bliver de rullende kolleger tænkt ind i arkitekturen fra start i byggeriet af det nye OUH.
Et sted på fremtidens OUH står en person og renser kirurgisk udstyr. Det bliver pakket omhyggeligt sammen og sat på en vogn. Snart kommer en flad robot trillende, der i vægt og form kan minde om en kæmpeskildpadde, og samler vognen op. Herefter sendes den afsted mod en kirurgisk afdeling i den anden ende af det 284.000 m2 store hospital. På sin rejse tager robotten elevatoren, passerer en håndfuld af sin egen slags gennem en lang gang, og efter den sidste elevator åbnes en speciel dør direkte ind i et rum på afdelingen, hvor der kun står andre vogne. Robotten sætter vognen med det rene udstyr omhyggeligt på plads, samler en tom vogn op og kører tilbage.
Advertisement
Sådan kan hverdagen komme til at se ud for de cirka 20 mobile robotter, der kommer til at indgå i arbejdsstyrken på det nye sygehus i Odense. Transportrobotter, såkaldte AGV’er (Automated Guided Vehicles) eller AMR’er (Autonomous Mobile Robots), kommer til at stå for en stor del af transporten af varer, sterilt gods, post og pakker på det nye hospital. Cirka 1400 gange i døgnet vil en robot køre fra et sted til et andet på det store hospital – 700 gange hver vej. Robottypen bliver en såkaldt skildpadderobot, da den transporterer vognene på sit ”skjold” ved at køre ind under vognen og løfte den ca. 10 cm, hvorefter den kan køre afsted. ”Vi sparer ressourcer ved at lade robotterne sørge for denne transport”, siger teamleder for logistiksystemerne Anne Mette Vraa. Robotterne vil have ét formål: at fragte fra A til B. På den måde vil personalet kunne fokusere mere på det, robotterne ikke kan, nemlig arbejdet med patienterne.
Robotten Hubot transporterer prøver mellem tre etager og tre afhentningspunkter på Odense Universitetshospital. Skal aflaste presset personale
På det nuværende hospital er det stadig mennesker, der står for transport af varer, da gangene ikke er bygget til at kunne rumme robotter, og logistikmedarbejdere transporterer hver eneste dag 80-100 paller og 500-600 pakker med trucks rundt på hospitalet. På det nye sygehus vil robotterne overtage meget af det hårde arbejde. ”Robotterne overtager ikke nogens job, for der er allerede mangel på personale. Robotterne gør, at vi vil kunne følge med” forklarer Esben Hansen, der er teknisk leder i OUH’s robotcenter CCR (Centre for Clinical Robotics), der er skabt i samarbejde med Syddansk Universitet. Rent faktisk ser de i CCR automatisering og den stigende brug af robotter og robotteknologi på hospitalet som et muligt rekrutteringsværktøj, fordi robotterne sikrer færre tunge løft og færre gentagne bevægelser for medarbejderne. Det giver bedre arbejdsvilkår, når der er færre tunge løft, skub og lignende. Og personalet får bedre tid til at udføre opgaver tættere på patienterne – opgaver, som robotter hverken kan eller skal overtage. Bygger på erfaring og data
Det er sin sag at finde ud af, hvor mange robotter det giver mening at sætte i drift i endnu ikke-eksisterende rammer med ny struktur for afdelinger, samarbejde på tværs, ny teknologi og så videre. Et simulationsværktøj er helt uundværligt til den opgave, og OUH’s dataeksperter kombinerer tegninger for byggeriet med robotternes hastighed, hvor langt de skal køre, hvor lang tid elevatorerne tager, hvor mange vogne der er plads til i modtagerummene og så videre.
Sammenholdt med OUH’s erfaringer med at inkludere robotter i hverdag og arbejdsgange er de efterhånden godt rustet til at sætte gang i de mobile robotter på det nye hospital.
For eksempel kører transportrobotten Hubot, der er udviklet på OUH, allerede nænsomt forskellige slags prøver fra intensivafdelingerne til analyse i laboratoriet på det nuværende OUH. ”En robot er en succes, når den aflaster personalet, sparer tid og reducerer fejl,” er Esben Hansens erfaring, men det er ikke altid ligetil at implementere robotter i en hospitalshverdag: ”Man skal have vendt alle sten”.
Styr på infrastrukturen
En af de sten, der skal vendes, er infrastrukturen. Når medarbejdere på det nuværende OUH afleverer en vogn varer på en hospitalsgang, skal det af brandhensyn sættes på plads samme dag, så der skal være nogen til at tage imod og sætte på plads ret hurtigt efter ankomst. De gamle bygninger er simpelthen ikke gearet til nutidens behov i form af mængden af varer, personalets opgaver, sengepladser og teknologisk udstyr. Det nye OUH er mere tidssvarende, og al logistik – inklusiv de
Fortsættes næste side
Fra venstre René Høltzermann, projektleder, Anne Mette Vraa, teamleder og Esben Hansen, teknisk leder i CCR.
planlagte robotter – er tænkt ind i byggeriet fra starten. Det er et stort, men vigtigt arbejde at samtænke det hele, fortæller Anne Mette Vraa. ”Man skal altid sætte behovet først. Man bør ikke bygge et sygehus og først indtænke driften, når rammerne er sat. Vi har en drift, og det er den, der skal bygges en bygning rundt om.”
For tiden er Anne Mette Vraa i fuld gang med at planlægge hospitalets indre i tæt koordination med entreprenøren, robotcenteret CCR, det sundhedsfaglige personale og andre vigtige aktører. De er i færd med at fastlægge den kravspecifikation for de mobile robotter, som skal bruges, når de går i udbud. Her har det været afgørende at huske på, at robotten skal passe til hospitalets udformning og ikke omvendt. Hvis en vogn eksempelvis både skal passe ind i et skab og på en operationsstue, skal robotten kunne håndtere den specifikke vogn. Her er det vognene, der stiller krav til robotterne og ikke omvendt. ”Behovet skal være det bærende. Vi skal ikke have robotter for automatiseringens skyld. Det skal passe ind i personalets arbejdsgange; ’hvad er det, vi har brug for?’” fastslår Anne Mette Vraa. Udbuddet for de mobile robotter til det nye OUH er ikke offentliggjort endnu, da teknologien kan nå at udvikle sig helt til den sidste deadline. Det er de meget opmærksomme på i byggeriet af ”fremtidens hospital,” som er arbejdstitlen for det nye OUH. ”Det er svært at nå at skrive kontrakten, inden virkeligheden har overhalet én”, griner hun.
På det nye OUH vil robotterne for en stor del køre i kælderen og på en etage dedikeret til teknik.
Fra elevatoren vil robotterne køre direkte ind i et separat rum, hvor de stiller vognene med varer. Så behøver varerne ikke stå på gangene, og det gør også, at transporten kan glide uafhængigt af personalet. Robotten kan nemlig placere vognen selv, samle en ny op og køre retur.
Infrastrukturen handler dog ikke kun om de fysiske rammer. Det er også vigtigt at have en god Wi-Fi-dækning, og så skal der være personale, der kan supportere robotterne, fortæller Esben Hansen. ”Det er vigtigt at have en til to in-house teknikere, der kan holde øje med og hjælpe robotterne. Der kan opstå mange små, men vitale problemer i den daglige drift.”
Selv står Esben Hansen for driften af OUH’s mobile robotter, som han næsten udelukkende klarer fra sin mobiltelefon.
Denne support er altafgørende for at automatiseringen kan lykkes, forklarer Anne Mette Vraa. ”Man skal ikke tro, at robotterne kan tænke selv og løse udfordringer, de møder på deres vej. Hvis der ikke er en god support, kan det let gå galt. Tænk for eksempel hvis en robot går i stå med kritiske varer i lasten, og ingen har styr på, hvor den blev af.”
Man skal altså have tænkt over hvert et led for at automatiseringen ikke går den forkerte vej og ender med at spilde frem for at spare tid.
De sidste 30 meter
Den sidste del af transporten, der ikke er automatiseret, befinder sig i starten og i slutningen af rejsen. Anne Mette Vraa anslår, at pakning af vognene er noget af det næste, der kan blive automatiseret. Men når robotten først har afleveret varerne på afdelingen, bliver det straks sværere.
”De sidste 30 meter er en udfordring,” forklarer hun. På det sidste stykke til patienten har man endnu ikke knækket koden til, hvilken form for automatisering der vil kunne aflaste personalet og give bedre flow. Men Anne Mette Vraa forudser, at vi i fremtiden måske vil have en del piccolinerobotter, der kan understøtte alverdens arbejdsgange i klinikken ved at flytte mindre ting eller følge lægen på stuegang og sørge for, at udstyret er ved hånden. Robotten Hubot på OUH er et eksempel på sådan en type robot, der hjemmevant færdes blandt patienter og personale og leverer prøver lige til døren.
Esben Hansen fortæller, at ”de sidste 30 meter” er der, hvor CCR for alvor kommer ind i billedet for at finde de bedste løsninger til at understøtte det sundhedsfaglige personale direkte i deres daglige arbejdsgange, og understreger: ”En robotteknologisk løsning er kun interessant, hvis den giver værdi for det kliniske arbejde og for personalet og/eller kommer patienter til gode”.
Også når det drejer sig om arbejdsgange og direkte interaktion med personale og patienter er det allervigtigste at anskaffe sig den rigtige type robot til det miljø, den skal køre i, forklarer Esben Hansen: ”Du kan jo ikke lave om på miljøet.”
Robotten skal eksempelvis kunne interagere høfligt og i nogle tilfælde kunne køre uden om mennesker frem for at vente på, at de flytter sig. Står de alligevel i vejen, skal
Foto: Projektorganisationen for det nye OUH.
FAKTA:
Centre for Clinical Robotics (CCR) er et dansk forsknings- og innovationscenter for robotteknologi. Centeret er skabt i fællesskab mellem Odense Universitetshospital (OUH) og Syddansk Universitet (SDU). Det skal sikre, at vi målretter forskning og implementering af robotteknologi på hospitalet til gavn for personale og patienter. Centeret er det første af sin slags i Danmark og har fokus på hardwarerobotter til brug i behandling, til transport og til automatisering. CCR har fokus på udvikling og afprøvning af teknologier samt forskning. Læs mere på ccrdenmark.com
den kunne gøre opmærksom på sig selv og fx sige “vær venlig at træde til siden.”
Gode kolleger
På OUH har erfaringen med Hubot lært dem, at når robotterne indgår i samarbejdet med personalet, så skal man gøre en indsats for at sikre en god implementering: ”Vi kan se, at Hubot er blevet en succes, fordi den har fået en rolle som kollega. Generelt er tommelfingerreglen, at hvis du kan menneskeliggøre den – give den et rigtigt navn, så den ikke bare hedder r-82 eller noget – så tager folk bedre imod den”, forklarer Esben Hansen.
Der skal dog mere til end et sødt navn, før en mobil robot kan blive integreret vellykket på en hospitalsafdeling. Personalet skal også lære den at kende. Den bedste løsning er, ifølge Esben Hansen, at uddanne såkaldte ambassadører – medarbejdere, som bliver sat godt ind i teknologien. På den måde vil der altid være én til stede, personalet kan spørge til råds.
Fra både det nuværende og kommende hospital i Odense lyder det, at robotter og automatisering ikke er til at komme uden om i fremtidens sundhedsvæsen. Derfor bliver det også kun en større og større fordel for personalet at have kendskab til IT, teknologi og ikke mindst samspillet mellem forskellige teknologier.
De tror dog ikke på, at automatiseringen nogensinde kommer til at erstatte de varme hænder, selvom robotter ”hverken kræver overenskomst eller helligdage.”
Esben Hansen ser udelukkende automatiseringen som en fordel for personalet, der kommer til at løbe mindre stærkt. ”Vi står for foden af et bjerg. Vi kommer til at mangle mere og mere arbejdskraft, og vi får flere og flere ældre. Vi er nødt til at automatisere mere.”
Besøg
Ferieboliger i Provence
www.cotedor.dk
Curant Teknik ApS Egestubben 4C 5270 Odense N
Tecbot M1 robotstøvsuger og -gulvvasker R-Quartz robotgulvvasker
Fejer, vasker, suger og renser i samme arbejdsgang. Selvrensende vaskeenhed – zone programmerbar. Op til 180 m2 i timen.
Kontakt os for demo på tlf. 9292 1453 – en af de hurtigste robotgulvvaskere på markedet. Den er bl.a. i drift på et stort renseanlæg i København. Kan køre 100% selvstændigt, men også 100% manuelt – simpel opsætningsprogrammering. Op til 8000 m2 i timen.
Kontakt os for demo på tlf. 9292 1453
Læs mere om Tecbot M1 på curantteknik.dk Læs mere om R-Quartz på curantteknik.dk
Magasinpost SMP ID-nr. 46707
LAFkabinetter Cytostatika kabinetter Sterilkabinetter Medicinblandeskabe Partikeltællere RODUKTER
P
Desinfektionsmidler Handsker Aftørringsklude
Swabs/lab tips
E
Klæbemåtter
Masker
Håndcreme
NRUMSARTIKLER R
Test Kvalificering Seminarer / Undervisning Installation Service Rådgivning Projektledelse E AIR showers RABS Isolatorer Sluser Gennemrækningsmoduler
