Afgørende at hospitalerne får mod og kompetence til at bruge kunstig intelligens

Mens medicoindustrien og især life science sektorens brug af algoritmerne er i en rivende udvikling, mangler regioner og hospitaler at udnytte den kunstige intelligens store potentialer til at optimere og innovere diagnosticering, behandling og drift. Det er afgørende, at det offentlige slipper berøringsangsten og får taget teknologien til sig, mener ekspert

Kunstig intelligens er buldret frem de seneste år i industrien, men det halter generelt med at organisere og få hele strukturen gearet til at følge med udviklingen og få udnyttet det store potentiale i den kunstige intelligens algoritmer ude i regionerne og på hospitalerne. ”Gennemsnitligt betragtet vil jeg mene industrien er foran og især måden de får det bragt i spil på sammenlignet med regioner og hospitaler, hvor det generelt set kniber med følge med mange steder, og nogle er langt bagud, men der kan også være steder som Rigshospitalet, hvor de er gode og laver spændende ting, der typisk har lidt mere medicinsk forskningskarakter.

Managing Partner Kristian Mørk Puggaard fra Damvad Analytics har et indgående kendskab til brugen, rådgivet medicobranchen og andre i at skabe værdi med metoderne machine learning og AI, Artificial Intelligence – der i flæng bruges om algoritmerne. ”Det er svært for alle at udnytte kunstig intelligens på en fornuftig måde på tværs af sektorer og brancher, at gøre det godt og få nok ud af det, men området udvikler sig hurtigt. For 3-4 år siden var mange i medicoindustrien bagud, men det går stærkt nu og helt vildt hurtigt indenfor life science, der nok flytter sig hurtigst for tiden på tværs af brancher.”

”Det skyldes nok, at de i forvejen har forskning og udvikling i R&D-afdelinger med folk, der er gode til data og statistik, og det er særligt vigtigt at være de bedste. Der investeres store summer i AI ude i verden. Kan man reducere tiden i kliniske studier fra de er færdige til resultaterne foreligger, kan effekterne være enorme.”

Kunstig intelligens (AI) har de senere år været inde i en rivende udvikling i medicoindustrien og life science, påpeger eksperter, mens det generelt går langsomt i regionerne med at omsætte potentialet til at effektivisere hospitalsdriften. Foto: Claus Thomsen, Region H/Rigshospitalet. Teknologiangsten er udbredt

Fhv. projektchef på Nyt Hospital Nordsjælland Søren Sünksen, som har indgående viden om hospitalerne og er partner i rådgivervirksomheden not-a-box beskriver de mange flaskehalse, der skal ryddes af vejen, så sundhedsvæsnet kan udnytte den kunstige intelligens store potentiale: ”Der er rigtig mange firmaer, som er virkelig dygtige til at udvikle kunstig intelligens og kommer med gode løsninger, men vi bliver i Danmark bange for det, simpelthen fordi vi ikke er vant til at arbejde med det.

Machine learning og AI kan dog blive en stor fordel i sundhedsvæsnet til administration, patientbooking, diagnostik, datatransport og planlægning, men det er desværre ret langt væk. Regioner og hospitaler er ikke vant til AI, så jeg tvivler på, at de kan få udbytte ud af selv virkelig gode idéer. De har nemlig ikke nogen til at drive det og er helt afhængige af eksterne.

Jeg har været involveret i AI-projekter, hvor folk kommer med virkelig fede løsninger, men manglende kompetencer får det til at gå i stå. Det svarer lidt til, da vi indførte Excel for 25 år siden i alt, vi lavede. Der var Excel-konsulenter overalt. Det er lidt dér, vi befinder os med AI og robotsoftware. Heldigvis har alle siden lært at sætte

En hel række barrierer af strukturel og holdningsmæssig karakter bremser sundhedsvæsnet i at udnytte kunstig intelligense patientbehandlingen, men der er hårdt brug for algoritmerne til at forbedre drift af tekniske anlæg, diagnosticering, patientbehandling m.m., fastslår Søren Sünksen.

et Excel-regneark op og organisationer haft nogle excelhajer siddende til at hjælpe med daglig udvikling. Dér skal vi også hen med brugen af machine learning og AI – det er jo i bund og grund bare statistik og algoritmer”, siger Søren Sünksen.

Uden investering, intet ejerskab

Sundhedssektoren har ikke investeret for at tage ejerskab af AI-bølgen, men køber løsninger ude i byen og bliver total afhængig, fastslår Søren Sünksen: ”Er løsningerne ikke 100 pct. i orden, anses de som fiaskoer, som gør det svært for næste leverandør at komme ind med gode ideer. Havde regioner og hospitaler kompetencer internt, kunne de selv tilrette, få det til at virke og dække behovet på deres egne og ikke på de eksterne leverandørers præmisser.

Man går oftest efter den kortsigtede besparelse og ser ikke udvikling som en del af en business case, men som øget administration. Hvis man eksempelvis investerer 20 mio. kr. i et Center of Excellence, så ligger business casen jo i, at man kan spare 100 mio. kr. på at lette booking, sagsoverdragelser, beslutningshjælp mv., der alt sammen vil lette sygeplejerskernes, SOSUernes, lægernes og maskinmestrenes arbejde. Den investering tør meget få lave, det er tilsyneladende lettere at købe store it-systemer a la Sundhedsplatformen”

Innovationscentret som katalysator

Søren Sünksen sammenligner med finanssektoren, som i 2015-17 med pension, forsikring og banker i samlet flok kastede sig over automatisering af standardprocesser og stort set alle har opbygget egen kapabilitet til at stå på deres platform og haft succes med at effektivisere og innovere ad den vej. Kundecentrene er optimeret, og det hele kører automatisk som resultat, påpeger han. ”Man har ikke tilsvarende investeret i sygehusvæsnet, men har kun fokuseret på medicinske projekter. Men det er ikke lægen, der skal lave og tilrette algoritmer i et statistikprogram, så dér, hvor man arbejder med det, er man blevet afhængige af eksterne. Det har generelt været modellen, og det har betydning for i hvilken grad det forankres.

Hvis en startup eller virksomhed har en god, innovativ idé, som hospitalet synes er spændende og laver et pilotprojekt, risikerer de at hospitalet synes den bliver for dyr. For det er dyrt at have faste it-konsulenter kørende for at drifte en løsning. Det kan føre til den konsekvens, at projektet afsluttes selvom det måske var en succes på alle parametre. Det betyder at man allerede ved pilot-opstart skal have en plan for, hvordan løsningen skal driftes og, om det kræver kompetenceudvikling for at lykkes.”

Søren Sünksen anbefaler at man lokalt styrker innovationsafdelingens rolle med det formål at agere katalysator til at spotte, mobilisere, speede farten op og skabe nytænkning. ”Jeg mener det er afgørende, at hospitaler har egne AI kompetencer. De skal skabe forankring, stille krav til leverandører og sikre, at hospitalet får de ønskede løsninger,” siger han.

Fra varmemester til datamatiker

Først i de seneste par år er man begyndt at se på nye automatiske (selvkørende) systemer i forbindelse med de tekniske systemer i de nye sygehusbyggerier, såsom automatiske logistiksystemer, robotvogne m.v., men når man investerer i hardware, skal man samtidig investere i mennesker, så man får de rigtige løsninger, der også virker, påpeger Søren Sünksen. ”Forestil dig, at du som facility-management-afdeling har drevet det samme hospital i 30 år. Så kommer der pludselig nogen og skal bygge et nyt hospital og spørger, hvad det skal kunne. Det ved du ikke, det skal vel være automatisk, svarer du, men ved ikke, hvad det reelt betyder.

Så får man et ingeniørfirma til at designe et projekt til slutbrugerne, men det projekt passer ikke til de eksisterende kompetencer og slet ikke til de eksisterende processer. Og hvis ikke der investeres i mennesker, kommer der et stort gab mellem løsningen og brugerne. Dette er set flere steder ved de nye hospitaler, og det giver en meget dårlig start ved åbningen. Der er selvfølgelig gode eksempler, som man kan lære af, men anbefalingen er helt klart, at vi skal investere i mennesker og kompetenceudvikle – så kan vi også bedre stille krav til leverandørerne.”

Før var det varmemesteren og håndværkeren der stod for vedligeholdet, men med automatisering, machine learning og AI, så skal der måske sidde en ingeniør og datamatiker i et kontrolrum for at styre. Er man klar til at tage kontrolrumssnakken eller er det stadig lagt ud til servicefunktionerne at få det til at virke, spørger han. ”Der skal ske en omstilling på service og administrative funktioner, som jeg mener, man kunne have klaret for år tilbage. Så ville hospitalerne i dag også være parat til at tage imod de andre funktioner, fordi man ville være vant til at arbejde med data. I stedet for at afdække behov, kompetenceudvikle og hyre medarbejdere, køber man det, man tror, man har brug for. Så opstår et totalt mismatch mellem de ansattes kompetencer og udstyret. Man går ikke all in og sikrer, at nogen kan drifte, forstå, stille krav, spørge og videreudvikle etc.

En af de vigtige læringer ved store anlægsprojekter er, at det ofte handler om meget mere end mursten, og at man derfor også skal være bevidst om, hvilke forventninger der skal være til fx en fælles automatiserings- og logistikstrategi.”

Målestandarder kvæler nytænkning

”Faren i et hospitalsvæsen, hvor der næsten udelukkende måles på behandlingsgarantier og budgetoverholdelse er, at der ikke tænkes i innovation. Der hersker en pas-på-kultur, hvor det er svært at få øje på et incitament til at udvikle. For den øverste ledelse handler det om ikke at begive sig ud i projekter, der kan give snavsede fingre. Man er virkelig investeringsangste. Det ville jeg også være, hvis jeg ikke blev belønnet for det.”

Et andet problem er manglede fleksibilitet, fremhæver han og nævner et eksempel: ”I 2020 kunne én afdeling Hillerød Hospital ikke booke et ambulatorium i en anden afdeling på hospitalet. Det tillader it-opsætningen ikke – den er sat op afdelingsspecifikt, dvs. pr. speciale, så hvis man ikke kan det, er der jo 1000 ting, man heller ikke kan.

It-opsætningen er simpelthen sat op til en anden tid, hvor specialerne på et hospital var virksomheder i virksomheden, men sådan ser fremtidens hospitalsdrift ikke ud. Der forventes samarbejde og fleksibilitet

og innovation på tværs, noget som nu sker på trods og ikke, fordi det understøttes af systemerne.

På Hillerød Hospital udfordrer man fleksibliteten nu, fordi der er en udviklingsmulighed med det nye hospitalsbyggeri, der skal stå klar om et par år. Organisationen er i fuld gang med at ændre mindset og tænke tværgående, som stiller helt nye krav til Region Hovedstadens it-opsætning. Samme øvelse er i gang i forbindelse med det nye Mary Elisabeth Hospital – BørneRiget. Begge dele er lige så meget kompetenceudviklingsprojekter og it-projekter, som det er byggeprojekter.

Det er i den forbindelse interessant at se på, hvilke kompetencer administrationen skal have i fremtiden. Reelt set er der meget få it-kompetencer ude på hospitalerne. Det er fint man får support fra centrale servicecentre, men hvad med udviklingen, spørger han. Det er rigtigt svært at blive prioriteret og få adgang, fordi der går governancemodel og prioriteringskamp i det. Der bliver meget langt fra beslutning til man kan få udviklingshjælp.”

GDPR får uberettiget skylden

Søren Sünksen finder det problematisk, at AI ikke slippes løs på de kæmpestore mængder patientdata der ophobes i sygehusvæsnet, så algoritmerne kan afdække nye mønstre og tendenser i sygdomsforløb, der kan forbedre diagnostik og behandling af patienterne:

”Det værste er næsten at man giver GDPR skylden for at der ikke sker noget, det mener jeg ikke er helt rigtigt, da man kan arbejde med eksempelvis syntetiske data, hvor man ”kopierer” data og anonymiserer dem, så man alligevel kan arbejde med dem som de oprindelige,” siger Søren Sünksen, som mener der er noget andet interessant på spil her: ”Når jeg har et abonnement hos Google eller Apple, er det mine data, men når jeg er på hospitalet, er det deres data, så jeg skal bede om aktindsigt i mine egne børns data, og de må ikke dele data med lægen før jeg har skrevet under på et samtykke. De siger, det er mine data, men det er dem, som har dem. Det burde være mine data, som jeg gav dem lov til at bruge til forskning og planlægning.

Jeg tror de færreste vil have noget imod det, men vi har valgt en model med offentlige data, der ikke må deles eller bruges. Vi har behov for at sætte en ny it-infrastruktur op. For nu er det skørt og ulogisk for Apple, Facebook og Google bruger mine data konstant. Det har intet med GDPR at gøre. Vi bør kunne bruge vores data. Hvorfor vi ikke gør det i sundhedsvæsnet forstår jeg ikke.”

En tredje barriere man møder på, er den praktiske del omkring opbevaring af data, dvs. servere i kælderen, i skyen, der kan ligge hos leverandører. Mange projekter er blevet forsinket i flere år, fordi der ikke er taget stilling hertil, og der ikke er lavet tilgængelige standarder. Der er ingen tvivl om, at samkøring af data -syntetiske eller originale – med eksempelvis kommuner vil betyde, at man kan forudsige hvem der ud fra type, diagnose, alder mv. kommer i dagens akutmodtagelse flere uger i forvejen.

Planlægger vi efter det og ikke efter et ”blindt” antal patienter, så kan der omprioriteres ressourcer til steder, hvor der mangler hænder. Potentialet i kunstig intelligens er stort, og der er mange lavthængende frugter i forhold til at prioritere, flytte rundt, gøre ting fleksible, og give adgang, men det kræver et andet mindset og organisatorisk setup.”

CENTRALISERET VAKUUM FORSYNING – PÅLIDELIG, HYGIEJNISK OG EFFEKTIV

Brug vores erfaringer indenfor medicinsk luft- og vakuumløsninger til hospitaler, som altid overholder DN/EN ISO 7396-1.

Stol på en pålidelig vakuum partner. Stol på Busch.

Snakken som ingen tør tage

Vil man kunstig intelligens, tror Søren Sünksen man skal kunne mere. En it-udviklingsenhed skal ind i organisationen tæt på brugerne og ikke gemmes væk i et supportcenter. Det kan man gøre med de almindelige supportfunktioner: ”Snakken er interessant, men den tør ingen tage i sundhedsvæsnet, hvor alt handler om varme hænder. Der er politisk ingen stemmer i at ansætte +100 faste it-udviklingsfolk i regionerne. Jeg tror, at hvis man kiggede på, hvad der bruges af it-konsulenter i sundhedsvæsnet, så vil 100 kun svare til en meget lille andel. Jeg har kørt it-projekter som konsulent, og erfaringen er, at det lykkes dér, hvor man laver projekterne sammen med kunden, der selv opbygger kompetencerne, har en plan for at drive og videreudvikle det og selv tager ejerskab. Det bliver noget rigtigt hø, når eksterne udvikler en løsning til dem og siger farvel. Det er en katastrofe og dem er der mange af.

Private laver præcis samme fejl: Man køber løsningen, men glemmer at nogen også skal håndtere den. Man burde starte en debat om sundhedsvæsnet skal være en it-forretning. Det er den jo i forvejen et eller andet sted. Det er bare andre, der laver det til dem”, siger Søren Sünksen.

Busch Vakuumteknik A/S

+45 87 88 07 77 info@busch.dk www.buschvacuum.com

Program for Årskonference 2022

Onsdag 28. september 2022

16:00-17:00 Generalforsamling FSTA, generalforsamling 18:00-19:45 Buffet Buffet i stand området – tapas 20:00-20:15 Velkomst Kaj Hyldgaard, formand for FSTA 20:15-21:15 Underholdning Foredrag ved professionel ordkløver, rådgiver, blogger, klummeskribent og journalist Jeppe Søe. Inspirerende og tankevækkende foredrag om kommunikation og samarbejde på arbejdspladsen. En arbejdsplads består af mange personligheder og forskellige typer af mennesker. Vi er som små abeflokke, der bliver sat i det samme bur. Fællesskabet på vores arbejdspladser gør os stærke, men medarbejderne gør det svært for hinanden, hvis de ikke taler samme sprog og er opmærksomme på evt. konflikter. Jeppe beskriver de mekanismer, der gør, at vi modarbejder hinanden og belyser, hvad vi kan gøre for at styrke kommunikationen på arbejdspladsen. For Jeppe Søe handler det om, at vi respekterer hinandens forskelligheder og lærer at kommunikere med hinanden, så vi undgår at opføre os som en abeflok. Jeppe er journalist, forfatter og tidligere studievært, derudover er han en aktiv debattør i medierne. Med humor og stor passion vil han styrke arbejdsmiljøet og trivslen hos os som medarbejdere og samtidig give os en underholdende oplevelse. 21:15 Udstilling Samvær i standområdet

Torsdag 29. september 2022

07:00-09:00 Morgenmad 09:00-09:45 Sundhedsreformen – et bedre sundhedsvæsen for patienter og borgere - Nærhospitaler - Psykiatriplan - Sundhedshuse og sundhedscentre - Ny organisation, ledelse og klynger Indlægsholder Per Larsen, medlem af Folketinget, Det Konservative Folkeparti. Ordfører for forebyggelse, psykiatri og sundhed. 09:45-10:15 Netværk og udstilling 10:15-11:00 Spor 1 Spor 2

Det færdige hospitalsbyggeri – klar til drift

I de kommende år skal der alene i Region Hovedstaden tages mere end 5 nye hospitalsbyggerier i brug. Fasen fra aflevering af byggeprojekt og frem til hospitalets indflytning af patienter er kritisk for den gode ibrugtagning. Det kræver solid koordinering og fokus på fælles mål, når balancen skal holdes mellem alle aktørers forventninger og behov. Hvordan sikrer vi, at den nye bygning er klar til både teknisk og klinisk drift? Oplægget vil beskrive, hvordan Region Hovedstaden har valgt at organisere opgaven i Center for Ejendomme og brugen af Best Practice. Indlægsholder Helle Eiberg Thorup, programchef for idriftsættelse, Region Hovedstaden Facilitator Lene Stevnhoved, FSTA’s bestyrelse

GMP/GMO produktion på hospital – avanceret cellulær immunterapi af kræft

Fælles indlæg med henholdsvis læge- og ingeniør briller om etablering af nyt laboratorie. Indlægsholdere Arne Winther Nielsen, ingeniør, NIRAS Torben Barington, overlæge, professor, Odense Universitetshospital Facilitator Jørgen Lindegaard, FSTA’s bestyrelse

Torsdag den 29. september fortsat

11:00-11:30 Netværk og udstilling 11:30-12:15 Ny teknologi og digitalisering på hospitaler Hvilke konsekvenser får det for den tekniske drift? Indlægsholder Klaus Larsen, IT Direktør, Region Nordjylland Facilitator Svend Christiansen, FSTA’s bestyrelse

Mursten, mørtel og multisygdomme: Hvordan bygger vi fremtidens sundhedsvæsen?

Det danske sundhedsvæsen er under forandring. Sundhedsreform, sundhedsklynger og nærhospitaler skal bidrage til at løse fremtidens udfordringer på sundhedsområdet. Odense Kommunes Sundhedsrådmand Tommy Hummelmose giver sit bud på de vigtigste byggeklodser i udviklingen af et stærkere, enklere og mere sammenhængende sundhedsvæsen for borgerne. Indlægsholdere Tommy Hummelmose – Sundhedsrådmand, Odense Kommune

Facilitator Michael Møller, FSTA’s bestyrelse

12:15-13:15 Netværk, udstilling og frokost 13:15-14:00 Dilemmaer og løsninger i regionerne om bæredygtighed og grøn omstilling Visioner, tanker og løsninger med fokus på byggeri, drift og indkøb Indlægsholder Peter Holm, vicedirektør – økonomi, bygningsafdelingen, Region Syddanmark Facilitator Lene Stevnhoved, FSTA’s bestyrelse 14:00-14:30 Netværk og udstilling 14:30-15:15 Psykiatriplanen – 10 år frem Fokus på patienter, kapacitet og opgavefordeling Indlægsholder Dorthe Juul, vicedirektør, Psykiatrien Region Sjælland Facilitator Thomas Nordkvist Jensen, FSTA’s bestyrelse 15:15-15:45 Netværk og udstilling

I samarbejde med flere velrenommerede producenter leverer A&H Medical bl.a.

• Autoklaver fra MMM • Desinfektionsvaskemaskiner fra MMM • Ind- og Udlastersystem fra MMM • Tilhørende vand- og dampinstallation • Hvac ventilation i sundhedsvæsenet • Bioquell dekontaminering • Service på alle vores installationer

A&H Medical

Knudslundvej 33 - 2605 Brøndby Tlf.: 3929 6333 - Mail: info@aoghmedical.com

www.aoghmedical.com

Styrk dit netværk – bliv medlem af FSTA

www.fsta.dk

Validering af autoklaver og vaskemaskiner

Validering af desinfektion og steriliseringsprocesser er vores kernekompetence... De seneste 14 år, har vi gennemført mere end 1800 testkørsler hos vores kunder ifb. med valideringer. Vi kan assistere hvis du skal have valideret dine vaskemaskiner eller autoklaver.

Kontakt os for uforpligtende møde og tilbud...

VALITECH ApS • • valitech.dk

15:45-16:30 Borgermøde om det danske sundhedsvæsen 3 selvudråbte eksperter taler om stort og småt Ekspertpanel Torben Mogensen, læge Annette Vogelsang Rieva, sygeplejerske Lene Stevnhoved, ingeniør Vært Michael Møller, sundhedsøkonom 16:30-19:00 Netværk og udstilling 19:00 Festmiddag

Fredag 30. september 2022

07:00-09:00 Morgenmad 09:00-09:45 Spor 1

Louisiana Museum of Modern Art kontra et hospital

Få inspiration til, hvordan man på Louisiana forholder sig til tekniske drift, nødstrøm, korrekt temperatur m.m. Indlægsholder Anette Hansen, direktør facility & security, Louisiana Museum of Modern Art Facilitator Birgitte Gade Ernst, FSTA’s bestyrelse

09:45-10:00 Pause 10:00-10:45 Min identitet i driftsafdelingen Hospitaler udvikler sig markant i disse år og jeg skal kunne følge med denne udvikling. Hvordan styrker jeg mig selv til forandring, nye krav og vilkår? - Fagligt - Personligt - Organisatorisk Indlægsholder Berit Weise, konsulent, underviser, instruktør & coach Facilitator Thomas Nordkvist Jensen, FSTA’s bestyrelse

Spor 2 Projektering af den gode billeddiagnostiske afdeling

- Daglig brug af CT/DR/MR set med kliniker øjne - Medico teknisk udstyr og udfordringer - Installationer og driftssikkerhed - Klinisk ejerskab af ny afdeling Indlægsholder Søren Laursen, teknisk projektleder, Nyt Hospital Bispebjerg, Region Hovedstaden Anders Frederik Bachmann, Radiograf, Nyt Hospital Bispebjerg, Region Hovedstaden Kaj Hyldgaard, FSTA’s bestyrelse Facilitator Kaj Hyldgaard, FSTA’s bestyrelse

Fødevarevirksomhed kontra sygehus

Danish Crown inspirerer med deres tanker og måder at takle fødevaresikkerhed, sporing, hygiejne m.m. i en kompleks, men standardiseret verden med mange interessenter og nationaliteter. Indlægsholder Lena Bjertrup, direktør, afdeling for fødevaresikkerhed, Danish Crown Facilitator Finn Westergaard, FSTA’s bestyrelse

10:45-11:00 Pause 11:00-12:00 Hvordan bliver et nyt hospital til? Privathospitalet Mølholm er i gang med at bygge et nyt hospital i Vejle. Projektet er et barmarksprojekt, som samler specialer og funktioner og som skal afløse det eksisterende hospital, der har fungeret i 30 år i et villaområde præget af det muliges kunst. Lars Dahl Pedersen har erfaringer med brugerinddragelse, arealoptimering og kliniske patientforløb fra både offentlige og private sygehusbyggerier. Selv om målene for kerneydelsen – god patientbehandling og effektiv drift – er de samme, er rammerne forskellige. Hvad er egentlig forskellene? Hvad kan man lære af hinanden? Hvilke pejlemærker bør der være for fremtidige ny- og ombygninger? Indlægsholder Lars Dahl Pedersen, administrerende direktør, Privathospitalet Mølholm Facilitator Michael Møller, FSTA’s bestyrelse 12:00-12:15 Afslutning Tak for denne gang v/Kaj Hyldgaard, formand for FSTA 12:15-13:00 Frokost ”to go”