Hospital Drift & Arkitektur nr. 3, 2022

Page 25

MO B I L E RO BOT T E R AF JOURNALISTSTUDERENDE AGNES RØNBERG, ODENSE UNIVERSITETSHOSPITAL

Robotten er en pålidelig kollega på OUH På Odense Universitetshospital (OUH) har man gode erfaringer med at inkludere mobile robotter i arbejdsstyrken. Når robotter sørger for rutineopgaver som transport, har personalet mere tid til patienterne, og derfor bliver de rullende kolleger tænkt ind i arkitekturen fra start i byggeriet af det nye OUH. Et sted på fremtidens OUH står en person og renser kirurgisk udstyr. Det bliver pakket omhyggeligt sammen og sat på en vogn. Snart kommer en flad robot trillende, der i vægt og form kan minde om en kæmpeskildpadde, og samler vognen op. Herefter sendes den afsted mod en kirurgisk afdeling i den anden ende af det 284.000 m2 store hospital. På sin rejse tager robotten elevatoren, passerer en håndfuld af sin egen slags gennem en lang gang, og efter den sidste elevator åbnes en speciel dør direkte ind i et rum på afdelingen, hvor der kun står andre vogne. Robotten sætter vognen med det rene udstyr omhyggeligt på plads, samler en tom vogn op og kører tilbage. Sådan kan hverdagen komme til at se ud for de cirka 20 mobile robotter, der kommer til at indgå i arbejdsstyrken på det nye sygehus i Odense. Transportrobotter, såkaldte AGV’er (Automated Guided Vehicles) eller AMR’er (Autonomous Mo-

Robotten Hubot transporterer prøver mellem tre etager og tre afhentningspunkter på Odense Universitetshospital.

bile Robots), kommer til at stå for en stor del af transporten af varer, sterilt gods, post og pakker på det nye hospital. Cirka 1400 gange i døgnet vil en robot køre fra et sted til et andet på det store hospital – 700 gange hver vej. Robottypen bliver en såkaldt skildpadderobot, da den transporterer vognene på sit ”skjold” ved at køre ind under vognen og løfte den ca. 10 cm, hvorefter den kan køre afsted. ”Vi sparer ressourcer ved at lade robotterne sørge for denne transport”, siger teamleder for logistiksystemerne Anne Mette Vraa. Robotterne vil have ét formål: at fragte fra A til B. På den måde vil personalet kunne fokusere mere på det, robotterne ikke kan, nemlig arbejdet med patienterne.

Skal aflaste presset personale På det nuværende hospital er det stadig mennesker, der står for transport af varer, da gangene ikke er bygget til at kunne rumme robotter, og logistikmedarbejdere transporterer hver eneste dag 80-100 paller og 500-600 pakker med trucks rundt på hospitalet. På det nye sygehus vil robotterne overtage meget af det hårde arbejde. ”Robotterne overtager ikke nogens job, for der er allerede mangel på personale. Robotterne gør, at vi vil kunne følge med” forklarer Esben Hansen, der er teknisk leder i OUH’s robotcenter CCR (Centre for Clinical Robotics), der er skabt i samarbejde med Syddansk Universitet. Rent faktisk ser de i CCR automatisering og den stigende brug af robotter og robotteknologi på hospitalet som et muligt rekrutteringsværktøj, fordi robotterne sikrer færre tunge løft og færre gentagne bevægelser for medarbejderne. Det giver bedre arbejdsvilkår, når der er færre tunge løft, skub og lignende. Og personalet får bedre tid til at udføre opgaver tættere på patienterne – opgaver, som robotter hverken kan eller skal overtage.

Bygger på erfaring og data Det er sin sag at finde ud af, hvor mange robotter det giver mening at sætte i drift i endnu ikke-eksisterende rammer med ny struktur for afdelinger, samarbejde på tværs, ny teknologi og så videre. Et simulationsværktøj er helt uundværligt til den opgave, og OUH’s dataeksperter kombinerer tegninger for byggeriet med robotternes hastighed, hvor langt de skal køre, hvor lang tid elevatorerne tager, hvor mange vogne der er plads til i modtagerummene og så videre. Sammenholdt med OUH’s erfaringer med at inkludere robotter i hverdag og arbejdsgange er de efterhånden godt rustet til at sætte gang i de mobile robotter på det nye hospital. For eksempel kører transportrobotten Hubot, der er udviklet på OUH, allerede nænsomt forskellige slags prøver fra intensivafdelingerne til analyse i laboratoriet på det nuværende OUH. ”En robot er en succes, når den aflaster personalet, sparer tid og reducerer fejl,” er Esben Hansens erfaring, men det er ikke altid ligetil at implementere robotter i en hospitalshverdag: ”Man skal have vendt alle sten”.

Styr på infrastrukturen En af de sten, der skal vendes, er infrastrukturen. Når medarbejdere på det nuværende OUH afleverer en vogn varer på en hospitalsgang, skal det af brandhensyn sættes på plads samme dag, så der skal være nogen til at tage imod og sætte på plads ret hurtigt efter ankomst. De gamle bygninger er simpelthen ikke gearet til nutidens behov i form af mængden af varer, personalets opgaver, sengepladser og teknologisk udstyr. Det nye OUH er mere tidssvarende, og al logistik – inklusiv de Fortsættes næste side

HOSPITAL DRIFT & ARKITEKTUR 3 25


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.
Hospital Drift & Arkitektur nr. 3, 2022 by vaboe.dk - Issuu