Hospitalerne kæmper med at få klimaaftryk ned med VE, forskudt forbrug og grønne køb

Regionerne kæmper for større bæredygtighed sammen med hospitalerne, men løber panden mod bureaukrati og ulogisk regelrytteri selv om politikerne proklamerer emissionsfrit samfund. Senest har afgifter ramt opsætning af solenergien, hvor solceller for 100 mill. kr. i København er sat i stå på ubestemt tid efter at være ramt af nye afgifter selv om solceller kun leverer 1 pct. af elforbruget og forskere anser dem for at være en hjørnesten i omstilling til vedvarende energi.

Landets hospitaler forbruger 90 pct. af regionernes elforbrug om året og bidrager med 6 pct. af den samlede udledning af CO2 i Danmark, svarende til næsten 4 millioner tons. I København bruger de strøm som en middelstor provinsby med 30.000 indbyggere og forbruget stiger.

Regionernes og hospitalerne prøver at reducere klimaaftrykker med strøm fra solcelleanlæg, køl og varme fra undergrunden, driftsbesparelser, flytning af elforbruget bort fra tidspunkter med spidsbelastning og med mindre klimabelastende indkøb.

Ifølge Energistyrelsen har regionerne og hospitalerne ca. 153 aktive solcelleanlæg med en kapacitet på 19,2 MW. Trods ambitiøse politiske planer, ligger det CO2-frie samfund langt ude i horisonten. Markedschef Niels Boel, specialist i energistyring hos et af verdens største ingeniørfirmaer WSP: ”Nyggeri af et supersygehus er en langstrakt affære, og når det afleveres, er det ofte 10-15 år siden krav og design blev fastlagt, så i de første driftsår sker typisk en ret stor tilpasning til de faktiske behov. Den proces er der næsten aldrig afsat penge til, men betales over driften.

De fleste nybyggerier i Danmark vil ofte bruge alt for megen energi. Ifølge HOFOR bruger nybygninger i København ca. 60 pct. mere energi end beregnet i energirammen. Når de opføres, ved man godt, at tallene ikke holder, så for at opfylde energirammen er man nødt til at kompensere f.eks. ved at sætte solceller på taget.”

Bornholms Hospital var en frontløber med facadesolceller. Skifter med lysindfaldet på glasset som en integreret del af arkitekturen og der har været planer om at gøre hospitalet 100 pct. selvforsynende med el på gode solskinsdage. Foto: Finn Rossen, Bornholms Hospital. Energien bør bruges fleksibelt og lokalt

”Det ville være bedre, hvis energirammen så på at være mest selvforsynende og udnytte energien, hvor transmissionen er kortest og mest simpel. Jeg tror der kommer meget større fokus på ”Micro Grid” med flere forskellige energikilder og systemer, der hele tiden vælger den mest grønne energi.

Når der er meget grøn el i nettet, bruger man den, men er der ikke det, tænder man for sin egen varmepumpe. Energisystemet skal fleksibelt kunne veksle mellem forskellige produktionssteder ellers tror jeg aldrig, at vi kommer i mål med grøn omstilling.

Et anlæg med solceller, der kan forsyne hele sygehuset, vil opleve perioder, hvor det er voldsomt overdimensioneret, mens der mangler el på andre tidspunkter. Vi kan ikke lave så meget VE, at alle behov dækkes, men nå langt, hvis vi med en simpel proces eller ændret vane kan flytte forbrug til tidspunkter med mindre belastning.

Omkostningen ved at udbygge elnettet er kæmpestor. Sygehuse har et voldsomt elforbrug, men ikke alle funktioner er livsvigtige. Der er steder hvor ventilation eller køleanlæg via signaler fra elselskabet kan slukkes kortvarigt og tændes igen, når forbruget har peaket, så elværkerne undgår at starte nødgeneratorer med en stor CO2 belastning.

Hospitalerne vil ikke mærke ret meget for meget kører af indgroet vane. Københavns Kommune har i samarbejde med IBM og Schneider prøvet af slukke kommunens varme- og køleanlæg samt ventilation udvalgte steder, i f.eks. et kvarter uden at opleve særlige gener.

Afgifter stopper solceller for 100 mill. kr.

Ifølge regeringens reformudspil ”Danmark kan mere II” skal antallet af solceller firedobles frem mod 2030, men nye afgifter er pålagt regionale solceller for at ligestille dem med kommunernes. Det har skabt dybe panderynker i Region H.

En plan om at sætte for 100 mill. kr. solceller på bl.a. hospitalerne er brat stoppet

og skrinlagt på ubestemt tid. Udbygningen af solenergi er i forvejen beskeden, idet kun ca. 1 pct. af elforbruget i Region H bliver produceret af solceller. ”Business casen er blevet meget dårligere med afgifterne. Vi er gået fra 10 års tilbagebetalingstid til lige under 30 år. Vi vil nu kun sætte solceller op, hvor det tjener andet formål som at opfylde energirammen, når vi bygger til, om eller nyt,” siger enhedschef Heine Knudsen fra Center for Ejendomme (CEJ).

Det gav under de gamle regler rigtig god mening at investere, få betalt solcellerne hjem over en 10-årig periode og lade dem køre i mange år fremover til gavn for klimaet, fastslår han. CEJ har uden held forsøgt at råbe politikerne op. Solceller kan nemlig uden problemer producere el i 35 år og sandsynligvis endnu længere helt uden emissioner.

Skarp kritik af afgifterne

Niels Boel står uforstående overfor, at reglerne i Danmark ikke gør det let og ligetil at udnytte solceller som en stabil, vedvarende, lokal energikilde, som eksperter anser som en af de største fremtidige VEkilder: ”Det er ulogisk, at det er bedre at producere el langt borte og distribuere på et overbelastet net i stedet for at producere og forbruge strømmen på stedet uden transmissionstab og netbelastning. Jeg tror det langt hen ad vejen handler om politik, afgifter og organisering af elsystemet frem for sund fornuft.

Med de protester vi ser ved opstilling af vindmøller og solcelleparker, kan jeg helt nøgternt ikke forstå eller se fornuften i ikke at udnytte de mange tusinde tagflader, hvor det store energiforbrug også typisk er. Et fladt tag med solceller på en industribygning i Ballerup, kan da ikke genere ret mange”, siger han.

Om den nye plan Repower EU med initiativer for knap 300 milliarder euro, over to billioner kr., kan ændre billedet, er et spørgsmål. EU-Kommissionen foreslår, at solceller på tage bliver obligatoriske på alle nye, større erhvervs- og offentlige bygninger fra 2025 og på boliger fra 2029, hvilket ifølge kommissionsformand Ursula von der Leyen er realistisk.

Danmark mangler plan for solceller

Formand for Dansk Solcelleforening, Flemming Vejby Kristensen, er frustreret over, at der politisk ikke er åbnet for solenergi i stor skala i Danmark og mener incitamentet til solceller er faldet drastisk, når overskudsstrøm skal sælge billigt til netselskaberne og købes dyrt tilbage pålagt afgifter.

Det er så ærgerligt, at vi står med en teknologi med den laveste pris på grønne pr. kWh som kan udnyttes langt bedre. Solcellestrøm ligger på niveau med landbaserede vindmøller og med de stigende energipriser var solcellers tilbagebetalingstid nede på kun 5-6 år, men kan producere el i 30-40 år uden udgifter, påpeger han.

Danmark har nu 1,5 Gigawatt solstrøm, men behov for 10-12 gigawatt i 2030, som en af de helt store kilder, men har ingen national plan for det. Hvis politikerne mener noget med grøn omstilling, må de se at få ryddet mærkelige regler af vejen, påpeger han. En leverandør sammenligner afgifterne med, at folk skulle betale moms af gulerødder, de selv dyrker og spiser.

Ifølge forskere er en ideel kombination 20 pct. solenergi kombineret med 80 pct. vindenergi så længe oplagring af overskudsstrøm ikke er færdigudviklet. Fremover får vind et kæmpeboost i Nordsøen med 10.000 planlagte møller og planer om energiøer.

Det var ikke ønske om bæredygtig udvikling, men som så oftest set for at opfylde energirammen, at AUH fik et større solcelleanlæg klistret på taget. Det bidrager beskedent i det store billede og der er plads til mange flere solcellepaneler, hvis politikerne en dag gør udnyttelse af solenergien mere attraktiv. Foto: AUH/Region M.

Flytning af forbruget mindsker klimaaftryk

Center for Ejendomme, CEJ, i København arbejder på at omlægge forbruget og køre temperaturen ved middagstid en grad højere op på hospitalerne, slukke når elprisen er høj og lade temperaturen falde til 20 grader for at skrue op igen, når elprisen er nede.

”Så har vi flyttet forbrug og sparet penge ved at få strømmen billigere. Varmekapaciteten i hospitaler er så stor, at ingen opdager det. Jeg tror vi vil se mere styring af varmeforbruget. Det er samfundsmæssigt nyttigt at flytte det fra perioder med spidsbelastning og bidrage til bæredygtigheden på den måde,” siger Heine Knudsen.

Han mener grøn el vil blive den helt store energikilde, men det er vigtigt med flere forsyningsmuligheder. I øjeblikket er Region Hs gasfyrede sterilcentraler således hårdt ramt af de skyhøje gaspriser, men det er CEJ nu ved at lave en nødplan for.

Geotermi en uudtømmelig energikilde

Danmark skal også hente VE under jorden og tidligere DTU-forsker Stig Niemi Sørensen, Energy Machines, har beregnet, at geotermi, der lagrer varme og kulde i undergrunden, har potentiale til at erstatte al naturgassen i Danmark. Bispebjerg Hospital har et stort anlæg, men ellers er der kun få større anlæg modsat Holland, som har flere end 2000.

ATES, der står for Aquifer Thermal Energy Storage, kan reducere energiforbruget til opvarmning med ca. 60 pct. og til køling med ca. 80-90 pct. Han har tidligere udtalt, at fraværet af ATES i Danmark skyldes et uoverskueligt og kaotisk skatte- og afgiftssystem, der modarbejder bæredygtig omstilling, skræmmer investorer og får

Fortsættes næste side

fjernvarmeværker til at opgive gode projekter – en kritik der til forveksling ligner solenergisektorens.

En frontløber på solskinsøen

Bornholms Hospital var i 2011 blandt de første i Region H til at tænke i større bæredygtighed over en bred kam med solceller, ferskvandskøling, effektivisering etc. Og det skyldes måske det lille hospitals projekter er overskuelige og driftschef Carsten Overgaards har stor tillid til projekterne. ”Hospitalerne har et stigende elforbrug, men vi var en af de første til at lave en kurveknækker aftale med Energisparefonden for 10-12 år siden, hvor det blot ved at udskifte cirkulationspumperne efter 2-3 år lykkes at knække kurven og få et fald i elforbruget.”

Carsten Overgaard, som anser det for realistisk at være selvforsynende: ”Jeg startede for tre år siden et projekt der skulle gøre Bornholms Hospital selvforsynende med el. Ideen var at sætte overdække alle p-pladser med solceller. Det er slet ikke utopisk, men kan sagtens lade sig gøre at lade vores elmåler gå i nul på en god solskinsdag viste beregningerne.”

Driftschefen fik aldrig realiseret projektet, da andre opgaver trængte sig på, så i dag har hospitalet et integreret facadeanlæg med specialglas og en jordbaseret solcelleanlæg designet til at generere 90 mWh om året. Det har dog altid produceret mere, helt op til 110 mWh.

Region M gør indkøbene grønnere

Ude i leverandørleddet kan hospitalerne også reducere klimaaftrykket.

Forbrug af varer i driften af sundhedssystemet er centralt for at nedbringe klimaaftrykket fra sundhedsområdet. Bæredygtige materialer, mindre forbrug og mere genanvendelse er blevet en hjørnesten i Region Midtjyllands bæredygtighedsstrategi fra 2021, siger kontorchef Rolf Johnsen fra Regional Udvikling i Region Midtjylland: ”Når vi kigger ind i vores CO2 udledning er den primært bundet i indkøb af varer og tjenesteydelser med op imod 80 pct. Det er også der vi sætter ind med vores arbejde. I starten af 2021 vedtog regionen at en strategi der sætter målene for at optimere den cirkulære økonomi.

Vi har igangsat en lang række pilotprojekter og er ved at teste om det er muligt at overgå fra engangs- til flergangsmaterialer og udstyr i vores behandling. Det kræver at vi går imod strømmen, da man de seneste mange år har øget anvendelsen af engangsmaterialer betydeligt. Eksempelvis bruger man en saks af høj kvalitet én enkelt gang inden den bliver smidt ud. Beregninger viser, at vi kan reducere CO2 udledningen væsentligt ved at sterilisere og genbruge udstyret. Vi er blot startet på en omstilling som kræver at vi integrerer bæredygtighed i den daglige drift, sådan at vi undgår overforbrug i sundhedsvæsnet, hvor nye produkter bare bliver smidt ud, fordi man ikke genanvender dem,” siger han.

Men det kommer ikke af sig selv. Der skal politisk og administrativ ledelse til at understøtte de mange parate ildsjæle i de enkelte afdelinger.

Konsulentydelser, salg og servicering af procesudstyr til farmaceutisk / bioteknologisk industri, laboratorier

n Autoklaver n Opvaskedekontaminatorer n Ultralydskar n Sengevaskemaskiner n Detergenter n Kemiske og biologiske indikatorer n Kvalificering & validering

Scantago A/S & Electro-Service A/S Skullebjerg 9, Gevninge DK-4000 Roskilde · Tel: +45 6617 6816 info@electroservice.dk www.electroservice.dk

24 timers service: Tel: +45 51 188 150

Vandbehandling

til hospitaler, laboratorier og sterilcentraler

silhorko.dk/hospital

Waterlogic drikkevandskølere

Skræddersyet til hospitaler

Aktiv kulfilter

Filtrerer vandet for dårlig smag, lugte, klor og cyster.

Firewall™

Reducerer sygdomsfremkaldende mikroorganismer med 99,9999%.

BioCote®

Sølv ion additiv som beskytter plastoverfladen imod baktierier.

R600a kølemiddel

Naturligt kølemiddel med en GWP værdi på under 5, hvilket er et lovkrav i DK.

www.waterlogic.dk +45 70 23 80 55