Afdelingen for bæredygtig drift

Når tidens trend banker på døren, må man i Facilities Management afdelingen nødvendigvis åbne for de nye tider. Nogle tendenser forudser man tidligt i drift og vedligehold, endda også før resten af verden. Andre rammer helt rent på kæben uden mulighed for at forberede sig.

Digitalisering af samfundet stod højt på den politiske dagsorden, vores topledere i erhvervslivet ønskede sig også at vi blev mere digitale. Mange så på deres huslejeudgifter til kontordomiciler, og ønskede sig flere medarbejdere på færre kvadratmeter. Deraf blev storrumskontorerne født, næste skridt var ”free seating”, og mere hjemmearbejdende medarbejdere. Marts 2020 blev det hele indført og trumfet igennem med de offentlige arbejdspladser forrest, og de private meget tæt efter. Nødvendigheden lærte os at bruge videomøder. Håndhygiejnen blev indført som en nærmest religiøs handling i både dagligvarebutikker, børneinstitutioner og på de få arbejdspladser som udførte fysisk produktion. En smitsom sygdom klarede det som politikernes ord og erhvervslivets organisationer ikke magtede.

Integreret bæredygtighed

Bæredygtighed har været integreret som en grundlæggende værdi i Facilities Management, lige så længe der har været personer med driftsansvar. Personligt tror jeg at vi er en lidt speciel art inden for det tekniske segment. På en eller anden måde har vi et omsorgsgen for lige præcist vores hus.

Fra 90’ernes nøgletalsjagt for at benchmarke bygninger mod hinanden, over energimærkninger, ESCO projekter og alverdens optimeringer af belysning og energiforbrug, til den helt nødvendige daglige optimering, har driftsafdelinger, FM organisationer eller hvad vi nu kaldes, været forrest i jagten på bæredygtigheden i den eksisterende bygningsmasse.

Turbo på den grønne omstilling

Den nuværende trend omkring bæredygtighed er derfor ikke ny for driftspersonalet, heller ikke for dem som har ansvaret for driften af sygehuse og andre store huse. Det som er nyt, er at politikerne og erhvervsorganisationer for en gangs skyld er enige om at nu skal der virkelig rykkes. Analogt til Corona, er udviklingen denne gang drevet af en meningsløs krig i Ukraine, som ender med at give os en brændstofmangel på globalt plan. Igen griber man

efter teknologiudvikling, og sætter turbo på godkendelsen og udførelsen af rigtigt mange projekter, som alle har det til fælles at de ikke kommer til at levere brændstof til transport og opvarmning denne vinter. Nogle er teknologiudviklingsprojekter, og som sådan vil de støde ind i problemer og tilbageslag, andre er kendt teknologi, men de skal bygges. Som situationen er i byggebranchen, må man regne med at også disse projekter bliver forsinkede.

Der er altså rigtig gode svar og mange løsninger for bæredygtigheden på den lange bane. Ved hjælp af nye byggemetoder og -materialer vil vi spare rigtig meget CO2 ved nybygninger, og vi vil kunne fremstille fossilfrit brændstof af ”solskin og griselort” som Jørgen Leth speaker i en reklame. Eller som det ser ud lige i øjeblikket af vindenergi og vand fra rensningsanlæg, som ellers ville blive ledt i havet. Men al den strøm vi kan producere skal transporteres fra producent til forbruger, og den afstand er lige blevet større ved at skubbe mere af produktionen ud i Nordsøen. Der skal altså bygges mere infrastruktur til transport af den grønne strøm. Og sådanne projekter tager rigtig lang tid, fordi alle som berøres har krav på en ordentlig behandling i processen.

Hvad med eksisterende bygninger?

Når man tænker på hvor mange bygninger der eksisterer, er det utroligt at det kun er i nybygninger vi koncentrerer os om at optimere energiforbruget. Så snart bygningen er afleveret og overgår til drift, er der ikke noget krav til maksimalt tilladeligt energiforbrug. Der burde være en lovpligtig eftermåling på nye bygninger, sådan at forstå at man efter et års drift sammenligner det faktiske forbrug efter måler, med den energiramme som blev beregnet ved ansøgning om byggetilladelse. Det er en ret simpel øvelse, men forsvindende få bygningsejere gennemfører den. Det vil give anledning til en dialog ved 1 års gennemgangen, og man kan da godt forestille sig at der vil være nogle spørgsmål som bliver vanskelige at besvare. Og vi taler ikke om at brugerne har medbragt en masse energiforbrugende udstyr. Der kan udmærket laves en baselinemåling før og efter brugerne er flyttet ind. En kommune har gjort øvelsen med nedslående resultat, hvilket har bevirket at de anvender Commissioning i alle byggesager.

Driften kan eksekvere omgående

På den korte bane har der ikke rigtigt været noget ny teknologi at nævne, det er som om den visionære del af samfundet har glemt at få læsefelt i brillerne. Lige nu kigger vi efter løsninger i en kikkert, men vi burde forsøge at finde løsninger inden for en meget snæver tidshorisont. Desværre har vi inden for drift og FM altid slået os til tåls med at drift er et projekt uden slutdato. Lige her og nu er der brug for at arbejde i sprinter, og ikke den hærvejsvandring driftsafdelingen plejer at udføre.

Der er ikke noget smart navn for lige at gå en runde og kigge alle teknikrum ekstra godt efter. Men der er alvorligt brug for at få den usexede, helt almindelige daglige drift frem i rampelyset, så en ide er at omdøbe afdelingen til ”Afdelingen for bæredygtig drift”. Det er her den helt almindelige daglige optimering skal redde verden, på kort sigt og på langt. Det bliver nødvendigt at spare på energien allerede i år. Måske virker det umuligt, men alternativet kan være at vi kommer til at opleve udfald i forsyningen, og så er vi tvunget til at handle.

Den gode nyhed er at det er let at få implementeret en bæredygtig drift. Den er allerede i de fleste huse, i form af personale som kender både teknik og mennesker, og som ved hvad kerneforretningen i deres virksomhed er. Der kan foretages optimeringer som ikke går ud over produktion eller produktivitet, og der er ganske meget at hente, hvis man får inddraget hele organisationen. For eksempel behøver ventilationsanlægget ikke at starte lang tid før den første medarbejder møder, man kan vente til en halv time efter der er fuldt hus, eller eksperimentere sig frem til hvornår der lige præcist ikke bliver klaget. Man kan også roligt slukke før fyraften, da den sidste halve time ikke byder på væsentlige forringelser af indeklimaet. Og sådan er der hundredvis af gode råd til små optimeringer i hverdagen. Mange har sikkert allerede gjort disse tiltag før Corona, men der er kommet nye arbejdsmønstre, så det er på tide at gøre det igen.

Har man ikke en afdeling for bæredygtig drift, må man finde sig en rådgiver som kan levere den nødvendige viden om hvad der skal gøres nu og her. Det er muligt at personalet som varetager driften skal undervises i hvad der kan og skal gøres. Måske har man brug for at få defineret nogle ordentlige rutiner for at få både CTS anlæg og teknikrum kigget efter med meget korte intervaller, og måske skal vi inden for optimering have kigget på den teknologi som ligger klar til at hjælpe os.

Der findes også teknologi til drift

Der arbejdes med IOT sensorer, og kunstig intelligens, men der er også gået lidt religion i diskussionen blandt de firmaer og eksperter som forsøger at bringe teknologien i anvendelse. Der er nogle som mener at IOT sensorer ikke er præcise nok, og ikke kan logge datamængder i tilstrækkeligt omfang. Der er desværre også lavet nogle ret dårlige sensorer som angiveligt kan måle næsten alle indeklimaparametre, og så give en advarsel om at indeklimaet er over en grænseværdi. Hovedparten af disse er ikke anvendelige i reguleringsapplikationer, men er stort set kun brugbare til private hjem. Men der findes udmærkede og meget anvendelige sensorer, som eksempelvis er i stand til at fortælle hvor mange personer der er i et givet lokale. Dette kan anvendes til at dosere ventilation på forhånd, så man ikke skal vente til temperaturen, er blevet uudholdelig, eller CO2 indholdet er over grænseværdien. Det gælder bare om at se mulighederne og udnytte dem i praksis. Men også om at udelukke de anvendelser som ikke giver noget brugbart resultat.

Den kunstige intelligens har man kigget på i nogle forskningsarbejder og udviklingsprojekter, og der er rigtigt gode muligheder. Der er nogle af os som justerer kurverne for varmefremløb flere gange om året, for at få den rette udnyttelse af varmeenergien. Med anvendelse af de lærenemme maskiner er det kun nødvendigt at gøre det ganske få gange, så kan den selv. Og algoritmen gider godt at gøre det hver dag, og den kigger på vejrdata, så den kommer foran belastningen. Det vil sige at man får optimeret sit varmeforbrug på daglig basis, og ikke kun når der kommer klager fra brugerne. Den samme øvelse kan man gøre sig med køleforbruget, og når nu man ved hvor dyr køling er, vil der nok være rigtig meget at spare her.

Samtidig har vi nok også taget hul på at det ikke er sikkert vi skal kigge i de sædvanlige kanaler for at få hjælp med denne teknologi. Det er ikke sikkert at energirådgiverne har den nødvendige viden, eller at CTS leverandørerne har den nødvendige teknologi. Der kan komme firmaer som kun arbejder med databehandling eller programmering, de ved så til gengæld ingenting om de anlæg som skal optimeres. Det bliver svært, men nogen er nødt til at tage de første skridt mod at anvende optimeringsalgoritmer i det daglige arbejde.