11 minute read

Skræmmende fravær af kontrol og kritik af OP Vent 2’s konklusioner

Seniorkonsulent Flemming Malcho fra Halton angriber validiteten af OP Vent 2-rapporten og mener konklusionen er misvisende, så den alene må betragtes som en status over hygiejnen på de undersøgte stuer og ikke en guide til et valg mellem LAF og TAF. Rapportens styrke er derimod, at den afdækker et efter hans mening skræmmende fravær af kontrol af luftkvaliteten på OP-stuerne, som ikke opfylder grænseværdierne

”Jeg mener rapporten ud fra målingerne fejlagtigt konkluderer, at TAF som det ene system ikke fungerer ordentligt og er dyrere at holde kørende sammenlignet med LAF,” siger ventilationsekspert Flemming Malcho fra finske Halton og medlem af CEN-udvalget. ”Det giver misvisende målinger når OP-stuer meget overraskende anvender F9-filtre, som langtfra er så effektive som det anbefalede Hepafilter H14. En ultraren OP-stue med H14 tillader højest 10 CFU pr. kbm. luft. Med F9 reduceres stuen til klasse 2, middelfølsomhed, der tillader helt op til 200 CFU.

Advertisement

Når man tester en stue efter høj infektionsfølsomhed med et design til mellemfølsomhed, kan man aldrig få et retvisende billede. Stuen anvendes til noget, den slet ikke er designet til. Ud af de 5 testede stuer, har kun en enkelt det foreskrevne H14 filter,” påpeger Flemming Malcho.

Det anbefalede luftskifte i vejledningen er 20 gange i timen, som er en rettesnor for nogle, og to stuer ligger klart over den anbefalede luftmængde med 36 og 23 gange, men i rapporten måles også på stuer der ligger under med kun 14, 15 og 16 gange, så de slet ikke burde være testet, fastslår han: ”Derfor synes jeg OP Vent 2 er en mærkelig rapport, der hverken er retvisende eller kan konkludere, at det ene system LAF er bedre end det andet TAF. Jeg anker mod rapporten, der ikke er velunderbygget, hvis jeg skal sige det pænt.”

Flemming Malcho kritiserer, at rapporten ud fra et alt for spinkelt basismateriale på 15 LAF og 5 TAF-stuer etablerer et sammenligningsgrundlag og drager en konklusion, når den samtidig medtager stuer, der ikke er repræsentative og følger retningslinjerne, og som ikke ville blive installeret i dag med den nye viden man nu har.

Forkert udgangspunkt er talt med

Flemming Malcho, der har indsigt i mange projekter med og uden ventilationsproblemer, uddyber sine kritiske kommentarer: ”I rapportens afsnit 9 står, at tre stuer ikke opfylder kriteriet for ISO-klasse 5 ved partikelmålinger uden mennesker. Kontamineringen er for høj og stuerne klarer ikke partikelkravet. Der er for meget beskidt luft allerede inden man starter. Normalt vil man så stoppe og løse problemet.

I OP Vent 2 måler man på de tre stuer og lægger dem til resultatet til trods for, at de fra starten ikke opfylder kravet. Beskidte stuer bliver ikke mere rene af, at mennesker går ind, det bliver de ekstra forurenede af. Jeg forstår ikke, at man kan tage et forkert udgangspunkt til indtægt for noget.

På to af stuerne burde der slet ikke være foretaget højinfektionsfølsomme operationer, da der sidder et F9 filter som slipper ret mange partikler ind som danner grobund for bakterier. Jeg kan slet ikke forstå, at nogen hospitaler overhovedet vil operere i dem.

Det er så grelt, at jeg faktisk synes det er kritisk. Det skyldes måske at Danmark i mange år har begået en kæmpe fejl ved at tage udgangspunkt i, at grænseværdierne kan overholdes, hvis bare man udskifter luften X antal gange i timen uden at tage hensyn til kontamineringsfaktorer som beklædning, antal personer osv., samt at de ikke bliver testet inden de tages i brug. Så ville man undgå disse forhold, da de ville fejle i en test og fejl skulle rettes før man operer i disse OP stuer.

Der er tre stuer, som ikke opfylder kravet og 4 af 5 stuer som ikke burde være testet, fordi de ikke overholder anbefalingerne. I to stuer ser det ud som om luft blæses ind fra kanten af en gammel LAF-ramme. Det er fuldstændig vanvittigt, da man ikke får en reel opblanding af luften.

Da jeg spurgte, hvorfor de har testet to stuer med F9-filter, lød svaret, at det var dem, der var til rådighed. Jeg tror de har prøvet at gøre det korrekt, men er stødt ind i, at det har været svært at få folk med, der har bygget de nye OP-stuer, så det er blevet det muliges kunst.

Det havde været oplagt at teste en af de nye OP-stuer på Skejby, der havde store problemer, for det må være en gammel stue der er med i rapporten, da jeg ellers er overrasket over resultaterne. Jeg har hørt, at de ikke havde mulighed for at deltage i undersøgelsen, hvilket er en skam.”

Hygiejnesvigt på landets OP-stuer

”Jeg kan godt forstå baggrunden for rapporten, da OP-stuer generelt i Danmark længe har været et issue. Ofte har man bare sat nogle armaturer op og ment ”den er god nok”, men man tester og validerer ikke før stuerne tages i brug. De nye hospitaler er dog begyndt på det.

Kun en enkelt stue er ok med luftkvaliteten med et 36 gange luftskifte, H14 filtre og armaturer, der kan sprede luften med anbefalet sug ved gulvet, men næsten in-

Fortsættes næste side

gen andre har i undersøgelsen taget det alvorligt at ventilere ordentligt.

Rapporten afslører en kæmpe mangel på kontrol af OP-stuers ventilationen. Min ydmyge holdning er, at man skal checke sine stuer. Var de to med F9 filter kontrolleret, havde man fundet en alt for høj partikeldannelse og på 5 stuer har der ikke været kontrol.

Man bør ikke operere i luft med 37 CFU, når maksimumsgrænsen er 10. De målte luftmængder ligger klart under grænseværdien. Et underskud af luft på helt op til 47 pct. er et kæmpe problem, men det har ingen opdaget. Det er skræmmende, at 1.000 kbm. et sted kan sive ud af utætte kanaler.

Når man tilfører ekstra luft, fjernes mere af forureningen. En for høj CFU på en ren stue, der overholder kravene, skyldes at noget bæres ind udefra. Det skal findes før man kan beregne luftmængden. Halton har et komplet rejsehold der tester alt, før vi afleverer en installation.

I mange lande kræver man måling en gang om året, når OP-stuen er tom samt under simulerede- og virkelige operationer. Alle burde teste stuerne jævnligt for at sikre, de lever op til de krav og kriterier, de er designet efter.”

Recirkulation ændrer hele regnestykket

Flemming Malcho peger også på, at kun en af TAF-stuerne recirkulerer luften, så rapporten giver kun et retvisende billede af energiforbruget på denne stue og kan ikke konkludere, at LAF er billigere end TAF. Recirkuleres lige meget på LAF og TAF, ser regnskabet anderledes ud, fastslår han. ”De skriver man kan spare en masse energi og LAF er billigst, men recirkuleres alle 5 stuer 50 pct., bliver TAF 28 pct. billigere end LAF. Recirkuleret luft er billig, og skruer man op for den, kan man gøre stueluften ren ved anvendelse af de rigtige filtre, hvis noget går galt. Man kan typisk recirkulere 60-80 pct. af rumluften.”

Flemming Malcho efterlyser de andre ventilationssystemer, der benyttes i danske OP-stuer og generelt facts om lifecyclecost. Det vil være interessant at vide, hvornår udgiftskurverne for LAF og TAF i stuerne krydser hinanden, påpeger han. ”Selv om man følger FSTAs anbefaling havde det ikke virket alligevel. Der er med fejlplacerede armaturer, for lidt luft og for lidt opblanding til skabe et fornuftigt CFUniveau, så en forøgelse af luftmængden vil næppe løse problemet medmindre der skrues meget højt op,” konstaterer han. ”Tøj er en stor forureningskilde og normalt uddybes tøjets beskaffenhed i et bilag med angivelse af, hvor godt det beskytter, men rapporten oplyser blot, at der anvendes barrieretøj. Halton beder altid om tøjfabrikantens anvisninger og antallet af personer på OP-stuen før dimensionering.

Det er fuldstændig katastrofalt noget af det, der er sat op. Der står, der skal være udsugning ved gulv, men nogle har kun i loftet og en stor stue har blot 4 armaturer,” siger Flemming Malcho og peger på, at de dårlige resultater også skyldes åbenlys fejlplacerede armaturer, for lidt luft og dårlig ventilationsteknik.

En forklaring på det kan være, mener han, at mange firmaer er eksperter i konventionel ventilation, men også er armatur-, system- og komponentsælgere, der bygger anlæggene, men de har måske ikke taget hele konceptet for de enkelte systemer til sig, så de begår fejl undervejs.

Et andet problem han peger på er den offentlige spareiver i sygehusvæsnet, hvor tingene ikke må koste noget i anskaffelse, der sætter rådgivende ingeniører under et hårdt pres og besparelser risikerer at forringe ventilationen og i sidste ende patientbehandlingen.

Hygiejnen skal være i top på OP-stuer, men er det langtfra, hvilket skyldes forkert design, mangel på kontrol, offentlig spareiver, særinteresser, forkerte luftfiltre, fejlanbragte armaturer, partikler fra tøj, uhensigtsmæssig adfærd – tilsammen en giftig cocktail for indlagte patienter. Billedet har ikke noget at gøre med de undersøgte stuer. Foto Region H. En religionskrig mellem to systemer

”Det virker en gang imellem om en religionskrig i valget mellem systemer, hvilket er synd, da det ikke er systemet, der skal definere om en OP-stue fungerer korrekt, men kravet om renlighed og anvendelsen af stuen, som man gør i CEN-udvalget, hvor valget mellem en untraren stue og ren stue ikke er et valg mellem LAF/TAF.

Selve rapporten fortæller mere om vedligeholdelsen samt status på de enkelte eksisterende stuer samt måske manglende vedligehold eller opfølgning på, om stuerne lever op til de krav og anbefalinger der findes. Der kunne måske etableres et krav om national certificeret test for OP stuer,” foreslår Flemming Malcho.

Misvisende og ikke videnskabeligt etisk korrekt

Flemming Malcho opsummerer: ”At generalisere en tese på basis af det spinkle basismateriale er misvisende og ikke videnskabeligt, etisk korrekt. Jeg angriber validiteten og kan virkelig ikke følge rapportens konklusion grundet de forsøg og test der er udført på gamle stuer der måske ikke skulle anvendes til den slags operationer.

En af mine ankepunkter er også, at man har fået 4,2 mio. kr. til undersøgelsen, der er dine og mine penge, så jeg betaler også til den. Det forstyrrer mig meget, at der ikke har været mulighed for at bidrage med viden og validering af resultaterne, da man har undladt at medtage de nye teknologier.”

Efter offentliggørelsen af OP Vent 2 rapporten oplevede Flemming Malcho og Halton at blive bestormet at bekymrede kunder, der pludselig mente, at intet andet end LAF duede: ”Ja vi blev skam overfaldet, er du tosset mand. Jeg måtte sætte mig ned og beskrive

Undersøgelsen er kun repræsentativ for de undersøgte stuer, siger seniorkonsulent Flemming Malcho, Halton, som mener rapporten tegner et skræmmende billede af tilstanden på flere af de undersøgte OP-stuer og frygter, det kun er toppen af isbjerget.

rapportens mangler og at de systemer, der anvendes i dag, er anderledes og designes efter nye principper, og tager alle forhold med i betragtningerne, samt at der anvendes recirkulering på næsten alle anlæg i dag ved konventionel ventilation samt at vores system er baseret på en hybrid mellem LAF/TAF.

Vi ser i dag en mere omhyggelig forundersøgelse af systemer til OP-stuer og, at der kræves dokumentation for virkemåde samt garanti for opnåelse af renhedskrav, inden man foretager indkøb og installerer systemerne på hospitalerne, så der er en ændring i markedet hen imod at undersøge og få evidens før man anvender OPstuerne. I dag vil ingen bygge en stue som dem, der er beskrevet i OP Vent 2-rapporten. Derfor betvivler jeg værdien af rapporten. Vi vil som firma ikke anbefale at installere disse i dag.”

Slip tyrkertroen på det ideelle system

”Folk må slippe deres tyrkertro på, at et system generelt er bedre end andre. Sad jeg på et sygehus og passede ventilationen, ville jeg blive skuffet, hvis jeg fik at vide, at min TAF-stue var noget møg. Det er lidt synd, at vi udstiller os selv på den måde.”

Flemming Malcho mener således, at rapporten kun giver en status for de testede stuer, men er positiv overfor rapporten ud fra den betragtning, at den rækker videre ved at afsløre det helt, store problem der ligger i, at der ikke er styr på luftkvaliteten på OP-stuerne: ”Når jeg læser rapporten, synes jeg godt nok det er skræmmende. Det står sikkert ilde til mange andre steder på hospitalerne, så vi kun ser toppen af isbjerget. Vi snakker om mere sundhed og at tilføre flere ressourcer, men jeg synes, at vi her er ved at være derhenne, hvor vi kan sige:

Operationen lykkedes, men patienten døde.

Så jeg er positiv overfor rapporten og er glad for, at den stiller skarpt på de mangler der er ved OP-stuer i dag, og kan måske være med til, at der stille krav til stuerne i fremtiden. Måske kan der skabes et nationalt certficeringskoncept og en bedre vejledning gennem FSTA.

Vedligehold er et vigtigt parameter at tage med i sine overvejelser og måske bør vi bare at tage ved lære af de standarder der findes i andre lande,” siger han.

Mere end en brandtætning

Roxtec kabel og rørtætninger eliminerer risikoen i dine laboratorier, renrum og biologisk sikrede faciciliteter. Undgå forurening og desinfektionsmidler i at undslippe og opnå sikker kabelfastholdelse.

O Opretholdelse af driften O Beskyttelse mod brand, gas, luft og vand O Kontrollér tryk og luftstrøm

roxtec.com/dk

This article is from: