Hospital Drift & Arkitektur nr. 3, 2022

Page 10

K U NS TIG IN TE L L IG ENS AF JOURNALIST IB CHRISTENSEN, CYPRESS KOMMUNIKATION

Afgørende at hospitalerne får mod og kompetence til at bruge kunstig intelligens Mens medicoindustrien og især life science sektorens brug af algoritmerne er i en rivende udvikling, mangler regioner og hospitaler at udnytte den kunstige intelligens store potentialer til at optimere og innovere diagnosticering, behandling og drift. Det er afgørende, at det offentlige slipper berøringsangsten og får taget teknologien til sig, mener ekspert Kunstig intelligens er buldret frem de seneste år i industrien, men det halter generelt med at organisere og få hele strukturen gearet til at følge med udviklingen og få udnyttet det store potentiale i den kunstige intelligens algoritmer ude i regionerne og på hospitalerne. ”Gennemsnitligt betragtet vil jeg mene industrien er foran og især måden de får det bragt i spil på sammenlignet med regioner og hospitaler, hvor det generelt set kniber med følge med mange steder, og nogle er langt bagud, men der kan også være steder som Rigshospitalet, hvor de er gode og laver spændende ting, der typisk har lidt mere medicinsk forskningskarakter.

Managing Partner Kristian Mørk Puggaard fra Damvad Analytics har et indgående kendskab til brugen, rådgivet medicobranchen og andre i at skabe værdi med metoderne machine learning og AI, Artificial Intelligence – der i flæng bruges om algoritmerne. ”Det er svært for alle at udnytte kunstig intelligens på en fornuftig måde på tværs af sektorer og brancher, at gøre det godt og få nok ud af det, men området udvikler sig hurtigt. For 3-4 år siden var mange i medicoindustrien bagud, men det går stærkt nu og helt vildt hurtigt indenfor life science, der nok flytter sig hurtigst for tiden på tværs af brancher.”

Kunstig intelligens (AI) har de senere år været inde i en rivende udvikling i medicoindustrien og life science, påpeger eksperter, mens det generelt går langsomt i regionerne med at omsætte potentialet til at effektivisere hospitalsdriften. Foto: Claus Thomsen, Region H/Rigshospitalet.

10

HOSPITAL DRIFT & ARKITEKTUR 3

”Det skyldes nok, at de i forvejen har forskning og udvikling i R&D-afdelinger med folk, der er gode til data og statistik, og det er særligt vigtigt at være de bedste. Der investeres store summer i AI ude i verden. Kan man reducere tiden i kliniske studier fra de er færdige til resultaterne foreligger, kan effekterne være enorme.”

Teknologiangsten er udbredt Fhv. projektchef på Nyt Hospital Nordsjælland Søren Sünksen, som har indgående viden om hospitalerne og er partner i rådgivervirksomheden not-a-box beskriver de mange flaskehalse, der skal ryddes af vejen, så sundhedsvæsnet kan udnytte den kunstige intelligens store potentiale: ”Der er rigtig mange firmaer, som er virkelig dygtige til at udvikle kunstig intelligens og kommer med gode løsninger, men vi bliver i Danmark bange for det, simpelthen fordi vi ikke er vant til at arbejde med det. Machine learning og AI kan dog blive en stor fordel i sundhedsvæsnet til administration, patientbooking, diagnostik, datatransport og planlægning, men det er desværre ret langt væk. Regioner og hospitaler er ikke vant til AI, så jeg tvivler på, at de kan få udbytte ud af selv virkelig gode idéer. De har nemlig ikke nogen til at drive det og er helt afhængige af eksterne. Jeg har været involveret i AI-projekter, hvor folk kommer med virkelig fede løsninger, men manglende kompetencer får det til at gå i stå. Det svarer lidt til, da vi indførte Excel for 25 år siden i alt, vi lavede. Der var Excel-konsulenter overalt. Det er lidt dér, vi befinder os med AI og robotsoftware. Heldigvis har alle siden lært at sætte


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.