OP VENT 2 AF JOURNALIST IB ERIK CHRISTENSEN, CYPRESS KOMMUNIKATION
Skræmmende fravær af kontrol og kritik af OP Vent 2’s konklusioner Seniorkonsulent Flemming Malcho fra Halton angriber validiteten af OP Vent 2-rapporten og mener konklusionen er misvisende, så den alene må betragtes som en status over hygiejnen på de undersøgte stuer og ikke en guide til et valg mellem LAF og TAF. Rapportens styrke er derimod, at den afdækker et efter hans mening skræmmende fravær af kontrol af luftkvaliteten på OP-stuerne, som ikke opfylder grænseværdierne
”Jeg mener rapporten ud fra målingerne fejlagtigt konkluderer, at TAF som det ene system ikke fungerer ordentligt og er dyrere at holde kørende sammenlignet med LAF,” siger ventilationsekspert Flemming Malcho fra finske Halton og medlem af CEN-udvalget. ”Det giver misvisende målinger når OP-stuer meget overraskende anvender F9-filtre, som langtfra er så effektive som det anbefalede Hepafilter H14. En ultraren OP-stue med H14 tillader højest 10 CFU pr. kbm. luft. Med F9 reduceres stuen til klasse 2, middelfølsomhed, der tillader helt op til 200 CFU. Når man tester en stue efter høj infektionsfølsomhed med et design til mellemfølsomhed, kan man aldrig få et retvisende billede. Stuen anvendes til noget, den slet ikke er designet til. Ud af de 5 testede stuer, har kun en enkelt det foreskrevne H14 filter,” påpeger Flemming Malcho. Det anbefalede luftskifte i vejledningen er 20 gange i timen, som er en rettesnor for nogle, og to stuer ligger klart over den anbefalede luftmængde med 36 og 23 gange, men i rapporten måles også på stuer der ligger under med kun 14, 15 og 16 gange, så de slet ikke burde være testet, fastslår han: ”Derfor synes jeg OP Vent 2 er en mærkelig rapport, der hverken er retvisende eller kan konkludere, at det ene system LAF er bedre end det andet TAF. Jeg anker mod rapporten, der ikke er velunderbygget, hvis jeg skal sige det pænt.” Flemming Malcho kritiserer, at rapporten ud fra et alt for spinkelt basismateriale på 15 LAF og 5 TAF-stuer etablerer et sammenligningsgrundlag og drager en konklu-
sion, når den samtidig medtager stuer, der ikke er repræsentative og følger retningslinjerne, og som ikke ville blive installeret i dag med den nye viden man nu har.
Forkert udgangspunkt er talt med Flemming Malcho, der har indsigt i mange projekter med og uden ventilationsproblemer, uddyber sine kritiske kommentarer: ”I rapportens afsnit 9 står, at tre stuer ikke opfylder kriteriet for ISO-klasse 5 ved partikelmålinger uden mennesker. Kontamineringen er for høj og stuerne klarer ikke partikelkravet. Der er for meget beskidt luft allerede inden man starter. Normalt vil man så stoppe og løse problemet. I OP Vent 2 måler man på de tre stuer og lægger dem til resultatet til trods for, at de fra starten ikke opfylder kravet. Beskidte stuer bliver ikke mere rene af, at mennesker går ind, det bliver de ekstra forurenede af. Jeg forstår ikke, at man kan tage et forkert udgangspunkt til indtægt for noget. På to af stuerne burde der slet ikke være foretaget højinfektionsfølsomme operationer, da der sidder et F9 filter som slipper ret mange partikler ind som danner grobund for bakterier. Jeg kan slet ikke forstå, at nogen hospitaler overhovedet vil operere i dem. Det er så grelt, at jeg faktisk synes det er kritisk. Det skyldes måske at Danmark i mange år har begået en kæmpe fejl ved at tage udgangspunkt i, at grænseværdierne kan overholdes, hvis bare man udskifter luften X antal gange i timen uden at tage hensyn til kontamineringsfaktorer som beklædning, antal personer osv., samt at de ikke bliver testet inden de tages i brug. Så
ville man undgå disse forhold, da de ville fejle i en test og fejl skulle rettes før man operer i disse OP stuer. Der er tre stuer, som ikke opfylder kravet og 4 af 5 stuer som ikke burde være testet, fordi de ikke overholder anbefalingerne. I to stuer ser det ud som om luft blæses ind fra kanten af en gammel LAF-ramme. Det er fuldstændig vanvittigt, da man ikke får en reel opblanding af luften. Da jeg spurgte, hvorfor de har testet to stuer med F9-filter, lød svaret, at det var dem, der var til rådighed. Jeg tror de har prøvet at gøre det korrekt, men er stødt ind i, at det har været svært at få folk med, der har bygget de nye OP-stuer, så det er blevet det muliges kunst. Det havde været oplagt at teste en af de nye OP-stuer på Skejby, der havde store problemer, for det må være en gammel stue der er med i rapporten, da jeg ellers er overrasket over resultaterne. Jeg har hørt, at de ikke havde mulighed for at deltage i undersøgelsen, hvilket er en skam.”
Hygiejnesvigt på landets OP-stuer ”Jeg kan godt forstå baggrunden for rapporten, da OP-stuer generelt i Danmark længe har været et issue. Ofte har man bare sat nogle armaturer op og ment ”den er god nok”, men man tester og validerer ikke før stuerne tages i brug. De nye hospitaler er dog begyndt på det. Kun en enkelt stue er ok med luftkvaliteten med et 36 gange luftskifte, H14 filtre og armaturer, der kan sprede luften med anbefalet sug ved gulvet, men næsten inFortsættes næste side
HOSPITAL DRIFT & ARKITEKTUR 3 19