B ÆREDYGTIGHED AF JOURNALIST IB CHRISTENSEN, CYPRESS KOMMUNIKATION
Hospitalerne kæmper med at få klimaaftryk ned med VE, forskudt forbrug og grønne køb Regionerne kæmper for større bæredygtighed sammen med hospitalerne, men løber panden mod bureaukrati og ulogisk regelrytteri selv om politikerne proklamerer emissionsfrit samfund. Senest har afgifter ramt opsætning af solenergien, hvor solceller for 100 mill. kr. i København er sat i stå på ubestemt tid efter at være ramt af nye afgifter selv om solceller kun leverer 1 pct. af elforbruget og forskere anser dem for at være en hjørnesten i omstilling til vedvarende energi.
Landets hospitaler forbruger 90 pct. af regionernes elforbrug om året og bidrager med 6 pct. af den samlede udledning af CO2 i Danmark, svarende til næsten 4 millioner tons. I København bruger de strøm som en middelstor provinsby med 30.000 indbyggere og forbruget stiger. Regionernes og hospitalerne prøver at reducere klimaaftrykker med strøm fra solcelleanlæg, køl og varme fra undergrunden, driftsbesparelser, flytning af elfor-
bruget bort fra tidspunkter med spidsbelastning og med mindre klimabelastende indkøb. Ifølge Energistyrelsen har regionerne og hospitalerne ca. 153 aktive solcelleanlæg med en kapacitet på 19,2 MW. Trods ambitiøse politiske planer, ligger det CO2-frie samfund langt ude i horisonten. Markedschef Niels Boel, specialist i energistyring hos et af verdens største ingeniørfirmaer WSP: ”Nyggeri af et supersygehus er en langstrakt affære, og når det afleveres, er det ofte 10-15 år siden krav og design blev fastlagt, så i de første driftsår sker typisk en ret stor tilpasning til de faktiske behov. Den proces er der næsten aldrig afsat penge til, men betales over driften. De fleste nybyggerier i Danmark vil ofte bruge alt for megen energi. Ifølge HOFOR bruger nybygninger i København ca. 60 pct. mere energi end beregnet i energirammen. Når de opføres, ved man godt, at tallene ikke holder, så for at opfylde energirammen er man nødt til at kompensere f.eks. ved at sætte solceller på taget.”
Energien bør bruges fleksibelt og lokalt
Bornholms Hospital var en frontløber med facadesolceller. Skifter med lysindfaldet på glasset som en integreret del af arkitekturen og der har været planer om at gøre hospitalet 100 pct. selvforsynende med el på gode solskinsdage. Foto: Finn Rossen, Bornholms Hospital.
16
HOSPITAL DRIFT & ARKITEKTUR 3
”Det ville være bedre, hvis energirammen så på at være mest selvforsynende og udnytte energien, hvor transmissionen er kortest og mest simpel. Jeg tror der kommer meget større fokus på ”Micro Grid” med flere forskellige energikilder og systemer, der hele tiden vælger den mest grønne energi. Når der er meget grøn el i nettet, bruger man den, men er der ikke det, tænder man for sin egen varmepumpe. Energisystemet
skal fleksibelt kunne veksle mellem forskellige produktionssteder ellers tror jeg aldrig, at vi kommer i mål med grøn omstilling. Et anlæg med solceller, der kan forsyne hele sygehuset, vil opleve perioder, hvor det er voldsomt overdimensioneret, mens der mangler el på andre tidspunkter. Vi kan ikke lave så meget VE, at alle behov dækkes, men nå langt, hvis vi med en simpel proces eller ændret vane kan flytte forbrug til tidspunkter med mindre belastning. Omkostningen ved at udbygge elnettet er kæmpestor. Sygehuse har et voldsomt elforbrug, men ikke alle funktioner er livsvigtige. Der er steder hvor ventilation eller køleanlæg via signaler fra elselskabet kan slukkes kortvarigt og tændes igen, når forbruget har peaket, så elværkerne undgår at starte nødgeneratorer med en stor CO2belastning. Hospitalerne vil ikke mærke ret meget for meget kører af indgroet vane. Københavns Kommune har i samarbejde med IBM og Schneider prøvet af slukke kommunens varme- og køleanlæg samt ventilation udvalgte steder, i f.eks. et kvarter uden at opleve særlige gener.
Afgifter stopper solceller for 100 mill. kr. Ifølge regeringens reformudspil ”Danmark kan mere II” skal antallet af solceller firedobles frem mod 2030, men nye afgifter er pålagt regionale solceller for at ligestille dem med kommunernes. Det har skabt dybe panderynker i Region H. En plan om at sætte for 100 mill. kr. solceller på bl.a. hospitalerne er brat stoppet
