Tursejleren 4/21

#04 I 2021

SEJLERVENNERNE KENDER DE GODE TIPS > 18

UNGE GUIDER GÆSTERNE PÅ RETTE PLADS >4

TÅRNET LYSER FOR SKIBE OG SJÆLE > 38

> LÆS OGSÅ GODT FOR BÅDE MILJØ OG MOTOR? I MED BLÅ OPLEVELSER I STEGE BUGT I DANMARKS HAVPLAN ER BÅDE SKIDT OG KANEL

SKIPPEREN HAR ORDET

Hvor hjertet det banker, der lægger vi til

A

lle, der holder af havet omkring Danmark, må glæde sig over de sidste par års store aktivitet på og ved vandet. Vi sejler, SUP´er, surfer og roer kajak som aldrig før. Havne moderniseres og indrettes ikke kun efter sejlernes behov men gøres til center for en række rekreative vandsportsaktiviteter. Andre havne ser på fremtiden med andre øjne og værner om et mere autentisk sejlermiljø, hvor intimiteten og familieaktiviteterne er i højsædet. Mangfoldigheden er stor i lille Danmark. Hvad vi som sejlere vælger som destination, er et spørgsmål om temperament. Men alle har vi det til fælles, at vi er på vej.

Sømand ombord Tro mig på mit ord Skuden er lille, faren er stor Men der hvor hjertet det banker Der lægger vi til Hvis skippers kone vil

Når vi bliver flere på vandet, skal der også være plads til os. Derfor har Danske Tursejlere været omhyggelig med høringssvaret om Danmarks Havplan. Planen rummer gode takter men åbner desværre for, at der udlægges meget store områder i de indre danske farvande til akvakultur, hvorved mange rekreative aktiviteter på vandet generes.

Turbøjerne er nu bragt på land og erstattet med vinterbøjerne.

Dermed markeres også, at sæsonen for de fleste sejlere er slut.

Men vintermånederne giver også mulighed for at være sammen om vores fritidsinteresse på nye måder. Danske Tursejlere har en række aktiviteter på programmet og i støbeskeen. Følg godt med på Facebook og på vores hjemmeside, der er altid godt nyt.

FORMAND FOR DANSKE TURSEJLERE

Vi er alle sammen På den samme galej For vi skal jo alle sammen Samme vej (Kim Larsen/Jesper Rosenqvist) Travlheden på vandet har også givet travlhed hos dem, der passer på os. Redningstjenesterne har atter haft rekordtravlt med at assistere nødstedte på vandet, og det gælder især sejlere og SUP´ere. Desværre er der nu mere end før behov for at skrue op for informationen om søsikkerhed overfor alle, der færdes på vandet.

SEKRETARIATET

Danske Tursejlere, Vesterhavnen 5, 5800 Nyborg info@dansketursejlere.dk – www.dansketursejlere.dk

DANSKE TURSEJLERE ER TILSLUTTET Dansk Erhverv, Nordisk Bådråd, Søsportens Sikkerhedsråd, Søfartsstyrrelsens Uddannelsesudvalg, Friluftsrådet, Blå Flag Jury, European Boating Association (EBA), Sikker Havn FOOTER VARIABLE I DANSKE TURSEJLERE NR. 04 2021

Mandag – torsdag 9:00-15:00 Fredag 10:00-13:00

TLF. 70 21 42 42 Spørgsmål vedrørende DT, forsikring, adresseændringer, medlemskab, kontingent, udeblevet medlemsblad skal rettes til sekretariatet.

FORMAND

Henning Visholm Jensen Nysøgård 113, 4230 Skælskør Tlf: 20 16 27 30 henning@dansketursejlere.dk

FORRETNINGSFØRER

Leif Nielsen Mariehønevænget 8 5260 Odense S Tlf. 40 16 30 09 leif@dansketursejlere.dk

Indhold >4

> 12

> 29

Unge guider gæsterne på rette plads

04

Vaskeægte Blå Oplevelser på sildemarkedet i Stege

06

En liden stund i Lemvig

08

Travl sæson for søredningen

11

Velbesøgt Copenhagen Boat show 2021

12

Det nytter at være unyttig

14

Del dine sejlereventyr med andre

16

Så er det tid til kurser

17

Sejlervennerne kender de gode tips

18

Verdensmål for tursejleren

20

Slotte fra søsiden Kolding Hus

22

Nu er Sikker Havn vejlederne klar til at rykke ud

24

Kom til foredrag med Danske Tursejlere

26

Med Blå Oplevelser i Stege Bugt

27

Du danske land: Helsingør og Helsingborg

29

Nødstedte SUP'ere trækker store overskrifter

34

Danmarks Havplan er både skidt og kanel

36

Tårnet lyser for skibe og sjæle

38

Få farver på klubaftenen

40

Godt for både miljø og motor

41

På tur med Blå Oplevelser - Svinø og Avnø

42

Har du noget på hjertet

44

Fra den internationale scene

46

medlemsservice

47

TURSEJLEREN

ANNONCESALG

TRYK

REDAKTION

TILRETTELÆGGELSE OG LAYOUT

FORSIDEN

Udgives af Danske Tursejlere ISSN: 1603-3329. Oplag: 15.000 stk Ansv. i henh. til Presseloven: Leif Nielsen

Redaktør: Frank Flemming Pedersen Søndermarksvej 64, 4200 Slagelse redaktionen@dansketursejlere.dk Tlf: 20 44 12 39

Danske Tursejlere v/ Jens Greisen Vesterhavnen 5, 5800 Nyborg Tlf.: 20 40 69 47 jensgreisen@mail.dk FFP Kommunikation www.ffpkom.dk Tlf: 20 44 12 39 PE Offset A/S - Marcel van Diemen

PE offset A/S Udgivelsesdato for næste nummer Nr. 01/22 – marts 2022

Indlæg, artikler og billeder i Tursejleren afspejler ikke nødvendigvis Danske Tursejleres holdning.

Hindsgavl Foto: Frank Fl. Pedersen Besøg os på: dansketursejlere.dk

VORES GÆSTER FØLER SIG VELKOMNE OG MERE AFSLAPPET, NÅR DE MØDER VORES SEJLENDE HAVNEGUIDER, SIGER HAVNEMESTER CHRISTIAN STEFFENSEN FRA SVENDBORG HAVN. TEKST OG FOTO: Frank Flemming Pedersen

UNGE GUIDER GÆSTERNE PÅ RETTE PLADS

D

enne sommer er sejlere, der gæstede Svendborgs populære lystbådehavn ved Jessens Mole tæt på byens centrum, blevet sejlet i møde og budt velkommen og guidet på rette plads af havnens RIB-både. En gestus som mange sejlere har sat pris på. Og en service, som havnemester Christian Steffensen er glad for at kunne yde sine gæster. Af flere grunde.

havnen en smule finurlig at manøvrere rundt i, og særligt helt nye gæster kan føle det lidt overvældende eventuelt at skulle afsøge havnebassinets broer for en ledig plads. Derudover så kan vi udnytte vores kapacitet bedre, hvis bådenes dimensioner passer til havnepladsens. Derfor er vores sejlede guider både med til at give gæsterne en god velkomst og oplevelse og med til at pakke havnen optimalt, fortæller havnemesteren.

- Netop havnen ved Jessens Mole er et yndet sted at tilbringe nogle dage for sejlerne. Derfor er her godt besøgt. Samtidig er

IKKE DEN DYBE TALLERKEN

Nu er Svendborg Havn jo ikke det første eller eneste sted i Danmark, hvor gæsterne sejles i møde og guides på plads. Christian Steffensen er glad for, at han har kunnet finde inspiration på et voksende problem hos kollegerne rundt om i landet. For der var behov for nytænkning i en et af landets travleste havne.

Du er nemlig ikke alene i det sydfynske øhav. Og det er du heller ikke i Svendborgs havne og på færgerne, hvor op mod 140.000 betalende gæster besøger de 6 lystbådehavne og/eller de tre færger, der ligger under Svendborg Kommune. Og med den opadgående kurve, som interessen for lystbådesejlads har taget de sidste par år, så skulle der handles i den sydfynske havn.

KVALIFIKATIONERNE I ORDEN

- Vi besluttede os for at annoncere efter nogle smilende og imødekommende medarbejdere, der kunne være gode værter, tage ansvar og være med til at give havnens gæster en rigtig god oplevelse. Arbejdsområderne var mangfoldige, men et af dem var altså at møde gæstesejlerne inden de sejlede ind i havnen og

Havnemester Christian Steffensen er meget tilfreds med de unge havneguiders indsats hen over sommeren, og det er havnens gæster også. I RIB-båden prajer Freja gæstesejlerne ind på den rette plads, mens Mille og Troels er på plads på broen til at give en hjælpende hånd med fortøjningerne.

4

UNGE GUIDER GÆSTERNE PÅ RETTE PLADS I DANSKE TURSEJLERE NR. 04 2021

både lyst, flair og kvalifikationer til at gå ombord i jobbet.

guide dem til en ledig plads, der passede såvel gæsten som båden. Og det er blevet en succes, siger Christian Steffensen.

Mange af de unge, der blev ansat til det spændende sommerferiejob, var rekrutteret fra SIMAC, som er en af Danmarks store maritime uddannelsesinstitutioner. Her var der unge med

- Vi fik 60 ansøgere til jobbet i lystbådehavnen og ved færgerne, og vi skulle bruge syv til havnene og tre til færgerne.

Det var selvfølgelig et krav, at de unge, der skulle sejle RIB-båden, havde et duelighedsbevis eller et speedbådskørekort. Og være modne og ansvarsbevidste for vi arbejder jo trods alt i et miljø, hvor sikkerhed går først, lyder det fra havnekontoret på 1. salen ved Jessens Mole.

GUIDER OM DET HELE

De unge guider havde vagt i tidsrummet fra kl. 07:00 til kl. 23:00 hele ugen. Og når

ikke de guidede sejlerne på vandet, så var der altid en tjans som turistguider. Havnens gæster kunne altid henvende sig til de unge med de spørgsmål, de nu engang gik med om seværdigheder, shopping, underholdning og praktiske råd.

- Vi ved alle at det første indtryk, man får i en havn, ofte sætter sig varige spor.

Vores mål har været at gøre et godt og serviceminded indtryk på vores gæster.

Og ud fra de tilkendegivelser, vi har fået fra gæsterne i år, så er jeg ikke i tvivl om, at det er lykkedes. Så vores mange gæster kan se frem til at møde de kompetente havneguider igen til næste sæson, nikker havnemester Christian Steffensen. ■

Mens Freja guider gæsterne ind i havnen fra RIB-båden, så sørger Mille og Troels for en hjælpende hånd ved fortøjningen.

DANSKE TURSEJLERE NR. 04 2021 I UNGE GUIDER GÆSTERNE PÅ RETTE PLADS

5

VASKEÆGTE PÅ SILDEMARKEDET I STEGE Sortsild var blot en af de mange attraktioner, der trak masser af folk til Sildemarkedet, der var arrangeret af Møns Handelsstandsforening.

DER BLEV KLAPPET SKRUBBER OG KIGGET PÅ GEDDER OG ABORRER OG SEJLET PÅ SAFARI, DA PROJEKT BLÅ OPLEVELSER VISTE SIG FREM PÅ DET TRADITIONSRIGE SILDEMARKED PÅ STEGE HAVN.

TEKST OG FOTO:

Frank Flemming Pedersen

D

er var middelalderdans og kunsthåndværk. Pølsevogn og sortsild. Og så var der Blå Oplevelser og masser af liv og glade dage. Det traditionsrige sildemarked i Stege var et lille overflødighedshorn af noget at se på, at være med i og smage på.

omegn. Projekt Blå Oplevelsers formidlingsteam fortalt de mange interesserede om det spændende undervandsliv i havnen og i Stege Bugt. Noget de ved selvsyn kunne se og mærke i det store rørebassin og kæmpeakvariet, der var fyldt op med fisk, som lokale fiske havde fanget i nærområdet.

Projekt Blå Oplevelser var på plads i havnen i weekenden den 3.-4. september, hvor rigtig mange børn og voksne benyttede lejligheden til at se og høre mere om naturoplevelser i Stege og

Ikke mindst det yngre publikum havde fingrene i bassinet, og de mange hvin og glædesudbrud vidnede om, at de havde en herlig tid, når krabberne nappede i fingrene.

Det store akvarium vakte opmærksomhed hos to- og firbenede.

6

VASKEÆGTE BLÅ OPLEVELSER PÅ SILDEMARKEDET I STEGE I DANSKE TURSEJLERE NR. 04 2021

KENDER BLÅ OPLEVELSER

Det fantastisk sensommervejr, havde lokket mange lokale og en god del turister til Stege. Blå Oplevelsers stand var velbesøgt, og mange af de besøgene kendte til projektet. Faktisk havde en skoleklasse i lokalområdet benyttet hjemmesiden i undervisningen.

Der blev delt mange foldere ud, og efterfølgende har der da også været en pæn trafik på www.blaaoplevelser.dk.

RIGT NATURLIV

Musik og middelalder og masser af

Der er masser af føde, der svømmer ind og ud af det mere ferske Stege Nor i form at f.eks. rejer. Men også kutlinger, som smutter rundt nede på bunden. Hundestejler vandrer frem og tilbage mellem fjorden og Noret på det helt lave vand. De er alle eftertragtet af gedder og aborrer. Så der er en overflod af føde til de store fisk i den smalle åbning. Og dem kan man se, hvis man tager en snorkel- eller dykkertur i Stege Havn.

børn og voksne ved rørebassinnet.

Tager man ud i Stege Bugt, så er der også mange fine Blå Oplevelser. Vejret var gunstigt, så Danske Tursejleres bøjeskib inviterede interesserede på en tur ud i bugten, så de med egne øjne og ører kunne opleve det spændende dyreliv og den interessante natur, egnen er så rig på. ■

DTs bøjeskib inviterede til Blå Oplevelser i Stege Bugt.

Min passion.

Lige nu.

! #FOLLOWTHECALL

Adgangskort kun online! Køb nu på boot.com

For yderligere information: Intermess ApS – Rådhusvej 2 – 2920 Charlottenlund Tlf. 45 50 56 55 messe@intermess.dk

www.intermess.dk

En liden stund i LEMVIG TEKST: Frank Flemming Pedersen FOTO: Frank Flemming Pedersen, Lemvig.com, VisitDenmark

L

imfjordens vestlige ende i den sydvendte forgrening af Nissum Bredning ligger Lem Vig. Og i bunden af vigen ligger byen, der har taget dens navn: Lemvig. Sejlvejen til den lille Limfjordsby med små 7.000 indbyggere er betagende med udsigten til det kuperede landskab ved kysten, hvor stejle dalsider løfter sig over vandspejlet.

Undervejs passerer man på vigens vestlige side det store sommerhusområde og Lemvig Marina. Ret forude ligger byen og Lemvig Havn, hvor vi lægger os godt til rette i et par dage. Allerede ved indsejlingen vokser forventningerne til et dejligt ophold.

Havnen ligger åbent op mod byen, hvor der er gode handelsmuligheder. Legepladserne ved havnen er godt besøgt, og det samme gælder for de restauranter og cafeer, der tilbyder en skøn og afslappende forfriskning lige ved vandet. Kondiløbere og andre motionister lægger helt naturligt deres vej forbi havneområdet, som bare indbyder til udfoldelse af aktivitet – eller som i vores tilfælde: inaktivitet. Lige nu vil vi bare sidde og nyde udsigten over vigen.

I ELEMENTERNES VOLD

Hele det rekreative område ved havnen er til dels en udløber af stormen ”Bodil”, som i 2013 ramte havnen med så voldsom og

8

EN LIDEN STUND I LEMVIG I DANSKE TURSEJLERE NR. 04 2021

ødelæggende kraft, at den vestlige ydermole blev stærkt beskadiget og flere fritidsbåde sank. Nu er der etableret ny ydermole, som også har skaffet plads til yderligere 50 både i havnen og givet et mere roligt vand i havnebassinerne.

Allerede ved indsejlingen til Lemvig Havn får man øje på det karakteristiske løgformede tårn på kirken. Den ligger da også kun et stenkast fra havnen og er et oplagt besøgsmål.

KARAKTERISTISK KIRKE

Lemvig Kirke – eller Vor Frue Kirke - ligger centralt på Torvet.

Den er oprindeligt opført som en romansk kampestensbygning mellem år 1200 og 1250. Med tilføjelsen af de store kapeller mod nord og syd fremstår kirken nu som en korskirke.

Omkring 1475 fik kirken et tårn med et meget højt spir, som blev brugt som sømærke for de sejlende, siger man. Det nuværende karakteristiske løgformede kuppelspir er forholdsvis nyt, idet det stammer fra en omfattende restaurering og ombygning af kirken i 1933-35 ved arkitekt Hother A. Paludan (1871-1956). I den forbindelse blev gulvet hævet, murene gjort højere, et sakristi blev tilføjet i nord, og søndre korsarm blev udbygget til en treleddet kapelrække. I dag fremstår kirken hvidkalket. Også indvendigt

Vor Frue Kirkes karakteristiske løgkuppel, Planetstiens skulpturer og den rekreative havnefront er absolutte højdepunkter i Lemvig.

har Vor Frue Kirke undergået nogle forandringer. Senest i 197788 er interiøret forsynet med nye malerier med bibelske motiver af kunstneren Bodil Kaalund.

Lemvig bykerne er sjov at gå rundt i. De smalle brostensbelagte gader understreger stemningen af tidslomme. Selv om man kender til byen tilbage i 1200-tallet, så er det først 600 år senere, at byen begynder at vokse for alvor. En af årsagerne hertil er, at Vesterhavet slog hul på Limfjordstangen, og der blev åbnet for direkte adgang til Nordsøen og handelsmarkederne. Købmændene købte skibe, der kunne sejle til England og Hamborg, hvilket fremmede handlen – også lokalt, hvilket var af stor betydning for byens økonomiske fremgang. Fiskeriet har betydet en del for byens udvikling, men i dag er der kun få erhvervs-fiskere tilbage i Lemvig Havn, og mange af fiskerifaciliteterne er efterhånden blevet overflødige.

Vi stikker hovederne ind i Vestergade, hvor Lemvig Museum ligger. Her fortælles en spændende historie om denne særlige egn i det nordvestlige Jylland, hvor bondelandet med de grønne bakker med god græsning for kreaturer er i kontrast til den flade magre sandjord, der for 100 år siden var hede. Og hvor fjord og hav med fiskeri, dramatiske strandinger og redningsvæsen formede mennesker og sjæle.

KUNSTEN TRIVES

Til gengæld har og havde Lemvig et rigt kunstnerliv med digteren Thøger Larsen, billedhuggeren Torvald Westergaard og malerne Niels Bjerre, Kristen Bjerre og Jens Søndergaard som de fremmeste. Også det oplever vi på Lemvig Museum.

På museet er der også en udstilling om tegneren Henning Gantriis, som uden tvivl har sat Lemvig på Danmarkskortet for mange danskere. I sin kærlige samfundssatiriske tegneserie ”Livets gang i Lidenlund” portrætterer han personer og situationer fra en dansk provinsby. Men det lille provinsunivers har såmænd store lighedstræk med, hvad der foregår i det øvrige samfund.

Lokale Lemvigere kan i Gantriis striber nikke genkendende til landskaber, gadebilleder, bygninger og personer i Lemvig by.

Ude i det fri igen føler vi os godt til mode og vil gerne se byen med Gantriis øjne. Det er muligt ved at følge vandreturen rundt ”I Gantriis’ fodspor”. På ruten ser vi sytten af de mest markante kulturmiljøer fra tegneserien og det virkelige liv markeret med skilte udformet som tegnerens karakteristiske ”gadespejl” og tegneseriestriber fra ”Livets gang i Lidenlund”.

Aftenfreden sænker sig over havnen i Lemvig. Men stadig er der mange mennesker, der benytter sig af en aftentur på prome-

DANSKE TURSEJLERE NR. 04 2021 I EN LIDEN STUND I LEMVIG

9

Kirkerum og byrum tages flittigt i brug.

naden. Forståeligt nok. Vi tørner ind og ser frem til morgendagen, hvor vi skal på en cykeltur ud i rummet.

dværgplaneten Ceres og Jupiter. Ved Vinkelhage kommer man forbi Saturn med ringene.

UD I RUMMET

Afstandene i rummet er voldsomme, og der bliver nu langt mellem planeterne. Uranus står på stranden et stykke nord for lystbådehavnen. Og ude på det flade Gjellerodde finder man Neptun, den yderste planet i vort solsystem, og dværgplaneten Pluto. Også astronauter bliver sulte og her for enden af solsystemet sættes frokosten hurtigt til livs, og en lille lur bliver det også til.

Morgenstunden er præget af alle de aktiviteter, som en havn nu skal igennem hver dag. Det er opbrudstid for nogen, mens andre er ved at gøre klar til at gå på opdagelse i land. Vi skal på en cykeltur langs vandet på den såkaldte Planetsti. Planetstien er en skalamodel af solsystemet i målestokken 1:1 milliard. En meters gang på stien svarer til 1.000.000 km i solsystemet. Langs stien er planeternes placering markeret med en række skulpturer i granit og bronze.

Ikke langt fra havnen i det store vejsving i Vesterbjerg står Solen.

Det er en stor bronzekugle, der viser solens størrelse, som her er 1,39 m. Herfra går man ud gennem anlægget og efter, hvad der svarer til 57,9 millioner km i rummet, kommer man først til planeten Merkur. Herfra fortsætter man forbi Venus og Halleys komet. Snart herefter møder man Jorden med Månen, Mars,

Det er en meget smuk tur gennem et varieret landskab, som har inspireret digteren Thøger Larsen til teksten i de kendte sange ”Danmark, nu blunder den lyse Nat” og ”Du danske Sommer jeg elsker dig”.

Mætte af oplevelser kaster vi fortøjningerne for denne gang. En liden stund i Lidenlund kunne sagtens have varet længere. Men andre eventyr står i kø. ■

En vinterpresenning fra

GP Covers - en helhedsløsning med

både stativ og presenning

Ring til Thomas og få et tilbud på en vinterpresenning til din båd

7027 5999 info@gpcovers.dk

gpcover halv 108-2018.indd EN LIDEN STUND I2LEMVIG DANSKE TURSEJLERE NR. 04 2021

I

03-10-2018 11:01:13

TRAVL SÆSON FOR SØREDNINGEN FLERE ER KOMMET I KNIBE PÅ VANDET, HVORFOR ANTALLET AF ALARMERINGER PÅ ET PAR ÅR ER STEGET MED 50 PROCENT. TEKST: Frank Flemming Pedersen FOTO: Dansk Søredningsselskab m.fl.

D

er har været travlt med at rykke ud til mennesker, der var i livsfare på vandet, i landets redningstjenester i år. Et rekordstort antal alarmeringer er i denne sæson indløbet til redningstjenesterne, der blandt andet har måttet assistere nødstedte sejlere, sup´ere, surfere, og svømmere.

Redningsrådet under Forsvarsministeriet, der registrerer og vurderer redningstjenestens indsats fortæller, at antallet af alarmeringer fra 2020 til september 2021 er skudt i vejret med 50 procent. Årsagen skal selvfølgelig findes i, at danskerne er blevet hjemme i sommerferien i år og sidste år. Det har medført, at mange flere søgte mod de danske kyster og farvande for at slappe af, rekreere og dyrke deres fritidsinteresse på eller i vandet.

TALLENE TALER

> FAKTA Redningsberedskabet består blandt andet af Forsvarets grønne 'SAR-helikoptere' (Search And Rescue). Tre steder i landet står de klar til at rykke ud med kort varsel døgnet rundt.

Kystredningstjenestens 21 stationer med redningsbåde er også en del af beredskabet. Sammen med Søværnet og andre statslige fartøjer, der er i nærheden, er det dem, der i første omgang rykker ud til nødsituationer på havet.

Dansk Søredningsselskabs (DSRS) redningsarbejde udføres af 300 frivillige fra 12 redningsstationer i udvalgte havne i Danmark, der ved et nødopkald tager på havet for at hjælpe nødstedte sejlere, windsurfere, fiskere m.fl.

På et gennemsnitligt år udfører redningsberedskabet ca. 434 årlige redningsoperationer. I 2020 rykkede beredskabet ud 642 gange. Og i de første otte måneder af 2021 er alarmen gået foreløbigt 410 gange. Alene i juli måned var der omkring 110 redningsoperationer.

Også i Dansk Søredningsselskab (DSRS) har man mærket til danskernes stigende lyst til at bruge havet i Corona-tiden. DSRS udførte i september 2021 831 indsatser mod 762 på samme tidspunkt i fjor. Heldigvis var der i de fleste tilfælde tale om motorhavarier, tom brændstoftank og grundstødninger, hvor der ikke umiddelbar var fare for personskade eller menneskeliv.

DSRS regner med for første gang at nå over 900 indsatser, når året er omme. Antallet ligger således markant over niveauet for 2019, hvor antallet nåede op på 599. Årsagen til stigningen forklarer formanden for DSRS, Steen Wintlev-Jensen, med at der i coronaåret 2020 og her i 2021 er kommet flere usikre og nye sejlere på havet. ■

DANSKE TURSEJLERE NR. 04 2021 I TRAVL SÆSON FOR SØREDNINGEN

11

TEKST : Frank Flemming Pedersen FOTO: Frank Flemming Pedersen,

Krestine Frandsen

VELBESØGT COPENHAGEN

BOAT SHOW 2021

EFTER LANG TIDS UDSTILLINGSTØRKE VAR DER ENDELIG VAND UNDER BÅDENE TIL COPENHAGEN BOAT SHOW, DER HAVDE BESØG AF 21.630 GÆSTER.

I

weekenden den 3.-5. september skinnede solen igen på bådfolket, der længe havde gået og sukket efter produktnyheder fra den maritime verden. Denne weekend slog Copenhagen Boat Show 2021 dørene op til bådudstilling. Og det kvitterede et talstærkt publikum for, idet der var et flot besøg på de mange stande, som viste sig fint frem. Vejret var absolut også med arrangørerne. Solen bagte på både og gæster, hvor de sidstnævnte kunne søge skygge og få sidste nyt med om grej og udstyr til båden i den store udstillingshal.

Danske Tursejlere var på plads alle tre dage og fik snakket med en masse sejlere. Der var et flittigt besøg af såvel gamle medlemmer som nye sejlere, der gerne ville høre om Danske Tursejleres mange fine tilbud om forsikring, fællessejladser, turbøjer og inspiration til den næste sejlerferie.

SNAKKETØJET BLEV LUFTET

- Hvor var det godt at være tilbage på messe igen. Vi – og rigtig mange sejlinteresserede – har savnet det, kunne man mærke. På vores stand gik snakken lystigt, for mange har fået øje på, at sejlerlivet er mere end at sejle fra A til B. Der er nemlig rigtig mange og varierede oplevelser, der venter på turen, siger forretningsfører i Danske Tursejlere, Leif Nielsen.

Naturligt nok var det de mange nyheder inden for både og grej, der tiltrak sig den Dejligt at være i gang igen. Bente Hansen (tv) og Krestine Frandsen tog imod rigtig mange snakkelystne sejlere. Det gør de også i 2022, hvor messen afholdes fra den 25.-28. august.

12

VELBESØGT COPENHAGEN BOAT SHOW 2021 I DANSKE TURSEJLERE NR. 04 2021

største opmærksomhed. Måske kun lige overgået af eventen lørdag eftermiddag, da OL guldmedaljetageren Anne-Marie Rindom fik overrakt DanBoat prisen på 25.000 kroner. Der blev da også kvitteret med behørige klapsalver fra publikum i anerkendelse af Anne-Marie Rindoms flotte indsats.

VELLYKKET

- Vi må bare sige at efter så langt tids fravær, belønnede et talstærkt publikum arrangørernes store anstrengelser for at gøre Copenhagen Boats Show til den fest, vi har manglet. Danske Tursejlere var på plads med gode tilbud, og vi fik bekræftet at fritidssejladsen står stærkere end længe herhjemme. Det lover godt for fremtiden, siger Leif Nielsen. ■

Hvordan byder I

VELKOMMEN I KLUBBE

til de nye sejlere hos jer?

Få inspiration og bestil materialer på sejlsikkert.dk.

DET NYTTER AT VÆRE UNYTTIG FOR ÅR TILBAGE VAR TANKEN OM SEJLERFERIE SÅ FJERN SOM DE FJERNESTE KYSTER. MEN DET HAR FORANDRET SIG, SIGER ILSE GAARDAHL MED ET BREDT SMIL. TEKST OG FOTO:

Frank Flemming Pedersen

V

i har lagt fra land. Så langt så godt. Nu skal vil til at sætte sejl. ”Gå op mod vinden”, siger kaptajnen. Øhhh hvordan var det nu lige…. ”GÅ OP MOD VINDEN”, råber kaptajnen, som står på fordækket og forsøger at få storsejlet op. Ohhh, My God. Skulle jeg rykke lidt mere i den der rorpind? Det var vist den forkerte vej. ”GÅ OP MOD VINDEN ”, råber kaptajnen nu endnu højere.

Sådan skrev Ilse Gaardahl til os på Tursejleren, og umiddelbart lød det jo ikke som en kærlighedserklæring til sejerlivet. Men Ilse fortsatte: ”Endelig er sejlet oppe, hunden ryster lidt, også jeg – men så sker miraklet. Alt er bare fantastisk. Vi hører kun vinden, sejlet, vandets skvulpen. Vi er bare. Jeg er bare…”

Vi var bare nødt til at kontakte Ilse for at høre, hvad det var, der var hændt, siden hun måtte strække våben og overgive sig fuldt og helt til at være sejler.

BED IKKE PÅ

- I mine yngre år sejlede jeg lidt med min mand og svigerforældre. Men jeg fangede aldrig interessen. Jeg kunne simpelthen ikke se formålet med at sejle. Hvad skal det nytte, at jeg sejler, spurgte jeg mig selv?

Og det er måske her, hunden ligger begravet. For hele livet har jeg været vandt til, at det jeg gør, skal være nyttigt, erkender Ilse Gaardahl.

For en del år siden kulminerede en ar-

14

DET NYTTER AT VÆRE UNYTTIG I DANSKE TURSEJLERE NR. 04 2021

Efter dage på havet har jeg det bare så dejligt inden i, stress fra opgaverne forløser sig med det samme, siger Ilse Gaardahl.

bejdsintensiv periode i stress for Ilse Gaardahl. Det var her hun læste sætningen, som hun stadig husker så tydeligt.

Find nytten i at være unyttig, lød de vise ord. Og aldrig havde hun hørt noget så tåbeligt.

DET UTÆNKELIGE SKETE

Men på den første tur i egen båd skete det forunderlige. Ilse Gaardahl husker tilbage: - Jeg havde forsynet mig med bøger, spil, papir og farver, for jeg var sikker på, at jeg ville komme til at kede mig. Men jeg fandt en dejlig ro. Kiggede på solens refleksioner i vandet, skyerne og sejlene uden på noget tidspunkt at føle dårlig samvittighed over ikke at lave noget. Og sådan er det stadig.

Når jeg og min mand sejler, så er stor nydelse, glæde og frihed, den overvejende følelse.

- Men pludselig kan den indre djævel stadig dukke op og sige: ”Du kan da ikke bare sidde her! Så er det frem med mobiltelefonen og Google nogle af de mange spørgsmål, der naturligt melder sig, når man sejler: “Den der delfin i Svendborg, hvor mon

den kommer fra?“. Hvad var det for en lille ø? Hvad mon den hedder?".

DEN NATURLIGE BEKYMRING

Mange sejlere kender Ilse Gaardahls trang til at gå på opdagelse i alle de indtryk, man får på sejlturen. Mange kan nok også nikke genkendende til hendes beskrivelse af den naturlige bekymring, der kan snige sig ind over én, når man nærmer sig destinationshavnen.

Ilse Gaardahl fortæller: - Så skal vi ind i en ny havn. Åhhh lad der være en nem plads i havnen. Åhhh lad der være én, der tager imod. Oh no - jeg skal springe mindst 2 meter over kanten og mindst 2 meter ned til den mega lave bro. Men når vi så først er lagt til, så er følelsen: ”Love it”. Nye steder at undersøge, og måske mødes med gamle bekendte.

- Efter dage på havet har jeg det bare så dejligt inden i, stress fra opgaverne forløser sig med det samme. Samværet og vigtigst af alt nemlig roen til at være. Nytten ved at være unyttig. Det virker, siger Ilse Gaardahl. ■

Untitled-5 1

Hvis du skal sælge din dejlige båd, skal du kontakte Tempo Bådsalg.

Her får mindst én båd ny ejer hver dag, det er grunden til, at vi er blandt Danmarks største bådhandlere.

Din båd vil være i trygge professionelle hænder, for at sikre en hurtig handel til den rigtige pris. Hos Tempo Bådsalg har vi mere end 30 års erfaring i at sælge både.

Vi vil synliggøre din båd, på alle de relevante digitale platforme.

Vi har egen havn i Ishøj, med mulighed for indendørs opbevaring og klargøring.

Se mere på tempobaadsalg.dk eller ring til os på 43737395 T

E

M

P

O

Søhesten 9, Ishøj Havn 2635 Ishøj

T

E

M

P

O

10/11/2020 11

BLIV FØRERHUND PÅ VORES SOMMERTOGTER: VERDENSMÅL

DEL DINE SEJLEREVENTYR FOR TURSEJLEREN SOM TURSEJLER KAN DU BRUGE DE 17 VERDENSMÅL TIL AT BIDRAGE TIL ET SUNDERE HAVMILJØ OG POSITIVE BÆREDYGTIGE FORANDRINGER.

med andre

HVERT SOMMERTOGT HAR BRUG FOR EN TOVHOLDER, DER SÆTTER KURSEN PÅ FORHÅND OG KAN SAMLE DELTAGERNE UNDERVEJS. ER DET DIG?

TEKST: Sabina Fobian FOTO: Frank Flemming Pedersen

D

anske Tursejleres Sommertogter er meget populære.

Fællesskabet og nye, spændende destinationer er nogle af de vigtigste årsager til at så mange af vores medlemmer efterspørger flere Sommertogter. Alle deltagere er vigtige på et sådant Sommertogt, men særligt én person er helt central: førerhunden, som er den erfarne sejler, der sætter kursen på forhånd og kan samle deltagerne undervejs. Sådan nogle stykker kunne Danske Tursejlere godt bruge til det kommende års Sommertogter. Så hvis du har en eventyrer i maven, er social og elsker at planlægge nye sejltogter, var det måske noget for dig?

LÆRER AF HINANDEN

Det er vigtigt at huske på, at tovholderen ikke har ansvaret for deltagerne eller for togtets succes. Det er i høj grad deltagerne selv, der skaber turen og det vigtige fællesskab. Som tovholder vil du opleve, at deltagerne er mere end villige til at give en hånd med, når der f.eks. skal planlægges aktiviteter eller arrangeres fællesspisning. Det er også op til den enkelte deltager at have styr på eget udstyr og sikkerhed. Men en af de mange gode ting ved disse ture er, at man lærer en masse af hinanden og finder tryghed i fællesskabet.

16

DEL DINE SEJLEREVENTYR MED ANDRE I DANSKE TURSEJLERE NR. 04 2021

FORBEREDELSEN ER VIGTIG

Tovholderens rolle ligger primært i forberedelsen. Du har friheden til at vælge, hvor togtet skal gå hen samt i hvor lang tid. Det er dig, der planlægger ruten, kontakter havnene for at reservere pladser og undersøger hvilke seværdigheder, der kunne være spændende at besøge undervejs. Og lige præcis denne del er noget af det sjoveste, fordi der åbner sig en verden af muligheder.

Tidligere tovholdere står altid klar til at dele ud af erfaringer og gode input. Hos Danske Tursejlere får du ligeledes hjælp og sparring i planlægningsfasen. Vi har et godt overblik over mulighederne og kan bidrage med indsigt og idéer til forskellige togter. Noget af det som vores medlemmer efterlyser er f.eks. flere børnetogter. Corona satte i 2020 en stopper for disse, men i 2022 håber vi at kunne tilbyde flere ture med fokus på familier og børneaktiviteter.

EN GIVENDE ROLLE

At være tovholder handler dog om andet end planlægning. Du får rigtig meget med på vejen, og fordelene er mange og store.

Store naturoplevelser venter, når I sejler langs de danske kyster og fjorde, og nye bekendtskaber og kulturoplevelser er noget af

SÅ ER DET TID TIL KURSER Er det nu, du skal deltage i vores kurser for tur- og fritidssejlere?

Så skynd dig at melde dig til, for der kan blive kamp om pladserne.

TILMELDING

Endelig tilmelding sker senest 3 uger før kursets start.

Tilmeld dig kurserne på shop.dansketursejlere.dk.

Besøg på spændende attraktioner er et hit på Sommertogterne.

KURSUS I SRC-CERTIFIKAT SHORT RANGE CERTIFICATE

At benytte en maritim VHF radio med DSC kræver, at man har bestået Søfartsstyrelsens SRC prøve. Dette kursus er forberedelsen til Søfartsstyrelsens prøve. Kurset dækker hele pensum til SRC prøven, og der afsluttes med en prøve.

> FAKTA Der er plads til alle typer af tovholdere på Danske Tursejleres Sommertogter. Det vigtigste er at du: • har overblik • er idérig

DATO OG STED:

• kan lide at organisere

5. – 6. februar 2022, Kolding 19. – 20. februar 2022, Kerteminde

• er socialt anlagt • kan samle deltagerne • sætter hygge og fællesskab højt

Kontakt

Danske

Tursejlere

Der kræves ingen forudsætninger for at deltage i dette kursus, men det er meget vigtigt, at du forbereder dig inden kurset ved at læse materialet, som du får tilsendt efter tilmelding. Tilmeld dig derfor i god tid.

på

70214242 eller info@dansketur-

TID: Lørdag kl. 10:00 – 16:00, søndag kl. 10:00 – 16:00 med prøve i sidste time PRIS: Kr. 1.275,- inklusive materialer og forplejning. Dertil kommer prøvege-

byr på kr. 500,- til Søfartsstyrelsen

sejlere.dk og hør mere.

det, du kan tage med hjem. Gennem samarbejdet med Danske Tursejlere kommer du helt tæt på vores organisation. Vi udstyrer dig med et fornuftigt budget og en pakke med t-shirts, flag og gaver til dig, din båd og dine deltagere. Og så ligger der en pæn portion personlig læring og udvikling i at stå i spidsen for et Sommertogt.

Kan du se dig selv som den, der får vind i Sommertogt-sejlene? Så kontakt Danske Tursejleres sekretariat til en uforpligtende snak på 70214242 eller info@dansketursejlere.dk

KURSUS I KANALSKIPPERBEVIS CEVNI CERTIFICATE OF COMPETENCE

Formålet med kurset er at gøre dig fortrolige med reglerne for sejlads på de indre europæiske vandveje og indlære disse regler med henblik på aflæggelse af teoretisk prøve i disse.

Undervisningen omfatter følgende elementer: • Gennemgang af regelsæt bag CEVNI kravene • Vandvejenes færdselstavler og deres betydning • Kanalsejlads • Vigepligt på kanalerne • Sluseteknik • Lys- og lydsignaler For at deltage i dette kursus skal du som minimum have ’Duelighedsbevis i sejlads’.

DATO OG STED:

5. marts 2022, Marstal 6. marts 2022, Kolding 19. marts 2022, Horsens 20. marts 2022, Skælskør Fællesspisning og sociale aktivteter er vigtige.

TID: Kl. 10:00 – 16:00 (Marstal ca. 11:00 – 17:00) PRIS: Kr. 750,- inklusive materialer, certifikat og forplejning

DANSKE TURSEJLERE NR. 04 2021 I SÅ ER DET TID TIL KURSER

17

SEJLERVENNERNE

KENDER DE GODE TIPS FORBEREDELSERNE TIL DEN SIKRE OG GODE SEJLERFERIE KAN FØRE DEN VIDEBEGÆRLIGE VIDT OMKRING. OFTE FÅS DE GODE FIDUSER I KLUBBEN ELLER PÅ HAVNEN. TEKST: Frank Flemming Pedersen FOTO: Sune Abelgren Olsen

”Det er ikke svært, hvis man ved, hvordan det skal gøres”. Sådan taler erfarne sejlere, og det kan måske lyde lovligt friskt og måske lidt arrogant for en forholdsvis grøn sejler. Men der er nu ikke det halve galt, for man kan komme langt og spare meget tid og mangen bekymring ved at spørge rutinen. Og rutinen den finder man ofte lige i nærheden blandt sejlervennerne i klubben og på havnen. Det er i hvert fald den lære, som Sune Abelgren Olsen gjorde under forberedelserne til sejlerferien i den vestsvenske skærgård.

- Min hustru og jeg besluttede i forsommeren at realisere en sejlerferie, der havde ligget og rumsteret i et godt stykke tid. Efterhånden var ideen om en tur i den vestsvenske skærgård blevet uimodståelig, og så måtte vi jo i gang med planlægningen, husker Sune Abelgren Olsen.

Takket være gode tips og råd fra sejlervennerne i Omø Bådelaug fik Sune Abelgren Olsen og hustru en supertur til den vestsvenske skærgård.

HIGER OG SØGER

Alle, der har forberedt en lidt længere sejltur til ukendte destinationer ved, at man kan researche på mange måder. At afsøge diverse sejlerfora på internettet fungerer for nogle. At studere rejsebeskrivelser i turguider er det rette for andre.

Sune Abelgren Olsen har da også været flittigt i gang med begge metoder, men i sidste ende var det nu en tredje vej, der virkede bedst for ham.

- Da jeg over en forfriskning i Orø BåTakket være gode tips og råd fra sejlervennerne i

18

SEJLERVENNERNE KENDER DE GODE TIPS I DANSKE TURSEJLERE NR. 04 2021

Omø Bådelaug fik Sune Abelgren Olsen og hustru en supertur til den vestsvenske skærgård.

gården ved Göteborg og føle, at det var en god oplevelse. Siden ville vi lægge til ved klipperne og i naturhavnene og gerne steder, der var lidt afsides fra de vante og meget besøgte lokaliteter, erindrer Sune Abelgren Olsen.

MED PÅ TELEFONEN

Som en ekstra bonus fik den megen snak om at sejle Scampi 30´eren til Göteborg to sejlervenner til at melde sig som gaster på turen op.

delaug, hvor jeg er medlem, luftede vores planer for sejlervennerne, så åbnede der sig en sand syndflod af viden om sikkerhed, seværdigheder, sejlruter, ankring, navigation, og hvad der er klogt og ikke klogt at gøre i skærgården. En masse praktiske spørgsmål hober sig op. Hvordan lægger jeg til ved en klippe?

Hvilket anker skal jeg bruge i skærgården? Hvordan finder jeg de mere øde ankersteder? smiler Sune Abelgren Olsen, der nu i 5 sæsoner har været tursejler, hvoraf de seneste 2 har været i sin nuværende Scampi 30.

ERFARING TÆLLER

Man kan ikke kalde sejleren fra Orø for helt grøn og uerfaren.

Men han har ikke besejlet alle farvande i al slags vejr. Hos ham fylder sikkerhedsspørgsmålet meget. Og derfor er han og hustruen også mest komfortable med at få brugbare svar på netop disse forhold.

Her var det også rart at have involveret ”skærgårdsmestrene” fra klubben, for de var stadig parate til at rådgive og vejlede over telefonen, hvilket sejlerparret da også benyttede sig af, da der opstod en situation med bådens ror. Men de bekymrede panderynker hos Sune Abelgren Olsen blev hurtigt afløst af fortrøstningsfulde smil, da et telefonopkald afklarede spørgsmålet.

- Jeg må bare sige, at de råd og den støtte vi har fået af sejlervenner til at gennemføre vores tur til den vestsvenske skærgård, kan man ikke få på internettet eller ved at læse guidebøger. Og som ekstra bonus så styrker man jo også det sociale liv i klubben ved at kunne trække på hinanden. Det virker temmelig godt for mig.

Andre sejlere foretrækker andre måder at forberede turen på. Jeg tænker, at det vigtige er, at man kommer sikkert frem og tilbage, nikker Sune Abelgren Olsen.

PS. Som et lille kuriosum kan nævnes, at den megen snak om at sejle Scampi 30´eren til Göteborg tændte en gnist hos to af sejlervennerne, der tilbød at sejle med som gaster. De ville da gerne af et godt hjerte hjælpe til hele vejen og samtidig have det eventyr med. ■

- Jo flere klare svar, jo mere tryghed, og med trygheden kommer også en større glæde ved at skulle afsted og være undervejs. Min tur gennem YouTube og Facebookgrupperne gav mange svar, men også mange tvetydige af slagsen, hvorfor nye spørgsmål blev ved med at dukke op. Derfor var det en stor glæde og lettelse, at sejlervennerne så gavmildt lukkede op for posen med de gode råd, lyder det fra Sune Abelgren Olsen.

HYGGELIG SNAK

Sejlervennerne i vores klub eller på havnen - dem vi kender rigtig godt og har stor tillid til – har tilsammen en vældig stor viden og har tilsammen været ”alle steder”. Og de deler gerne ud. Med et søkort på bordet og en lille notesblok til at støtte hukommelsen, så kan mange forberedelser klares i hyggelige omgivelser og med en kop kaffe og en lille hjertestyrkning, som ledsager.

- Vores mål var at komme sikkert fra Orø over Kattegat til skær-

DANSKE TURSEJLERE NR. 04 2021 I SEJLERVENNERNE KENDER DE GODE TIPS

19

VERDENSMÅL FOR TURSEJLEREN

SOM TURSEJLER KAN DU BRUGE DE 17 VERDENSMÅL TIL AT BIDRAGE TIL ET SUNDERE HAVMILJØ OG POSITIVE BÆREDYGTIGE FORANDRINGER. TEKST: Sabina Fobian

De fleste har måske hørt om de 17 Verdensmål uden at være helt sikker på, hvad de går ud på. I 2015 vedtog FN de meget ambitiøse mål, som skal lede verden mod en bedre, sundere og mere bæredygtig fremtid. De 17 Verdensmål er delt op i 169 delmål, som udgør en slags opskrift på de skridt, vi skal tage for at opfylde målene inden år 2030.

Når de 17 Verdensmål omtales i pressen, lyder det ofte som en agenda, der primært skal udføres af regeringer, kommuner, organisationer og virksomheder. Selvom mange af disse i høj grad har implementeret arbejdet med verdensmålene, så er det faktisk også noget, vi som borgere kan støtte op om. Som lystsejlere er der et par oplagte verdens- og delmål, som vi kan bidrage til ved at blive mere bevidste om problematikkerne og ved at tillægge os eller ændre på nogle vaner.

Og der er meget mere, du kan gøre – søg inspiration og viden om de 17 Verdensmål på www.verdensmaalene.dk På www.dansketursejlere.dk kan du desuden downloade vores brochure om marint affald.

VERDENSMÅL 7 – BÆREDYGTIG ENERGI Verdensmål 7 handler om, at vi skal udfase fossile brændstoffer og i stedet bruge vedvarende energikilder som f.eks. vindmøller og solceller. Dette verdensmål går hånd i hånd med Verdensmål 13 – Klimaindsats, da disse fossile brændstoffer udleder meget CO2 og bidrager til klimaforandringerne. Du kan hjælpe ved at: • Bruge biodiesel eller skifte til el-motor • Undgå tomgang og pres aldrig din motor • Installere solpaneler på din båd • Sluk for de apparater, du ikke bruger

20 VERDENSMÅL FOR TURSEJLEREN I DANSKE TURSEJLERE NR. 04 2021

VERDENSMÅL 14 – LIVET I HAVET Dette verdensmål beskæftiger sig med havmiljøet og biodiversitet under og på overfladen. Det er derfor ét af de områder, der er vigtig at kigge på for sejlere. Verdenshavene er en af vores vigtigste ressourcer og har en gigantisk rolle i klimasammenhænge. Men havet har mange udfordringer; overfiskeri, forurening, forsuring, iltsvind og meget mere. Du kan hjælpe ved at: • Lade være med at smide affald i havet og havnen, tøm affald og holdingtank efter forskrifterne • Samle affald op, du møder på din vej • Indrapportere efterladt fiskenet og ulovligt fiskeri til Fiskeri Monitorering Centeret (FMC) • Drop plastik og brug genanvendelige materialer ombord • Brug miljøvenlig bundmaling

VERDENSMÅL 17 – PARTNERSKABER FOR HANDLING Dette sidste verdensmål samler alle verdensmålene, idet det handler om, hvordan vi i fællesskab og på tværs samarbejder for at skabe større forandring og deler viden og inspiration.

Du kan hjælpe ved at: • Engagere dig i din lokale klub og bidrage til at fremme miljøvenlige aktiviteter og tiltag • Byde nye sejlere og medlemmer velkomne i havn og klub • Tage initiativ til en verdensmålsworkshop eller andre lærerige events i klubben

Se og blive set med em-trak AIS transponder.

Få den nyeste generation AIS-Transponder med SRT-AIStm ombord for bedste ydelse og sikkerhed!

Du kan få en model, der dækker netop dit behov, hvad enten du navigerer på tablet, pc eller kortplotter så har em-trak en model til dig.

Med indbygget intelligente tilslutningsmuligheder, integreret nyeste generation GPS (og GALILEO) samt det unikke FLEXI-FIX™ -beslags system, for sikker og enkel installation, det kunne ikke være lettere.

Vælg de ultimative em-trak AIS og få: Bedste ydelse (2W CSTDMA eller 5W SOTDMA)! Enkelt opsætning! Største og mest alsidige program!

Med el. uden antenne-splitter!

Med el. uden Wi-Fi & Bluetooth!

Uovertruffen GPS-modtagelse!

Mest for pengene!

Forhandles i alle førende marine butikker info@scanmarine.dk

tel.: 8194 9820

KOLDING HUS Slotte fra søsiden DET NÆSTEN NEDBRÆNDTE KONGESLOT I JYLLAND ER GENREJST TIL EN VERDENSATTRAKTION.

TEKST : Frank Flemming Pedersen FOTO: Kongernes Samling Koldinghus,

V

Knud Erik Christensen, Iben Kaufmann

interen i 1808 var usædvanlig kold.

Ved Kronborg lå linjeskibet Prinds Christian Frederik for anker, da isen længere mod syd i Øresund forhindrede sejlads. Derudover var der udbrudt sygdom på skibet.

Englænderne, der længe gerne havde villet gøre en ende på det danske linjeskib, havde sendt Commodore Parkers eskadre af sted for at jagte Prinds Christian Frederik. Men eskadren lå nu her i begyndelse af marts måned indefrosset ved Göteborg.

I Storebælt ved Sprogø havde en engelsk fregat taget position, hvilket var yderst uheldigt, da man fra dansk side i dette øjeblik forberedte overførelsen af et fransk/spansk hjælpekorps på 25.000 mand fra Jylland til Sjælland. Da Prinds Christian Frederik den 18. marts 1808 modtog ordre om at forlægge til Storebælt for der at bortjage eller erobre den engelske fregat, optog Commodore George Parker forfølgelsen. Den 22. marts 1808 mødte et sygdomshærget og underbemandet Prinds Christian Frederik sin skæbne udfor Sjællands Odde. Sønderskudt og grundstødt som følge af flere timers kamp med den engelske overmagt.

KULDE I JYLLAND

Et andet sted i landet tog den barske kulde også hårdt fat her i marts måned. I Kolding havde en del af de godt 25.000 franske og spanske hjælpetropper under ledelse af marskal Jean-Baptiste Bernadotte, som Napoleon havde sendt over grænsen til Danmark, fundet deres indkvartering på Koldinghus. De bravt frysende spaniere fyrede godt op i slottets ovne og kaminer for at holde kulden stangen. Men natten til den 30. marts blev det for meget for skorstenen til vagtstuens kamin.

22

SLOTTE FRA SØSIDEN KOLDING HUS I DANSKE TURSEJLERE NR. 04 2021

længere ophold i restaureringen, og først i 1970´erne påbegyndte den endelige og fuldstændige restaurering af Koldinghus.

Det var arkitekterne Inger og Johannes Exner, der ledede restaureringen. Det har været et princip, at ruinen skulle berøres så lidt som muligt. Ruinen var stærkt medtaget, hvorfor der i kælderen i syd- og østfløjene blev lagt nye fundamenter. Herpå er der rejst en konstruktion af laminerede træsøjler, der bærer tag og etageadskillelser. Det manglende murparti mod syd og øst er erstattet af en trævæg og beklædt udvendigt med spåner af egetræ.

STÆRKT UDTRYK Skorstenen brød i brand, uden at de lokale brandvagter slog alarm. De var nemlig gået hjem. Ilden bredte sig, og alle forsøg på at slukke de fortærende flammer var forgæves. På den måde blev Jyllands sidste kongeslot forvandlet til en malerisk ruin. Og sådan lå det indtil Museet på Koldinghus var stiftet i 1890, og der kom alvor bag genopbygningstankerne. Ideen var, at slottet skulle genopføres og indrettes til museum. Sådan blev det, og museet har siden da været en drivende kraft bag restaureringen af slottet, som jo er en attraktion på linje med de største.

Helt bevidst har man i arbejdet med restaureringen anvendt materialer, der adskiller sig fra de materialer, som Christian 3. og Christian 4. anvendte. Konstruk-

GENREJSNINGEN

Selve restaureringen begyndte i nordfløjen, som efter et par år var helt under tag.

Vestfløjens genopbygning foregik under 1. verdenskrig, og i 1930´erne lykkedes det at skaffe midler til genopførelse af Kæmpetårnet, der var ved at styrte sammen. En nedgang i Danmarks økonomi og 2. verdenskrigs udbrud bevirkede et

tionerne er udført i lamineret træ og stål, facader er udført i træ eller moderne murstensformater. På den måde kan man skelne originale bygningsdele fra de dele, hvilket giver et særligt stærkt udtryk.

Koldinghus slotsruin er bevaret som ​ en vigtig kilde til viden om slottets bygningshistorie. Restaureringen blev tildelt EUROPA NOSTRA-prisen i 1993. ■

> FAKTA Prinds Christian Frederik og de spanske hjælpetropper Danmark havde søgt at holde sig udenfor det store europæiske opgør, Napoleonskrigene, men i 1807 overfaldt englænderne København og bortførte den danske flåde. Den danske regering søgte ind i en alliance med Frankrig, hvis kejser Napoleon 1. sendte en hærenhed på godt 30.000 franske og spanske soldater til Danmark under kommando af marskal Jean Baptiste Bernadotte, senere kong Karl 14. Johan af Sverige.

Formålet var dels at fastholde Danmark i alliancen, dels at bistå med et felttog mod Sverige for at genvinde de tabte østdanske provinser Skåne, Halland og Blekinge til Danmark. Felttoget mislykkedes. De spanske soldater kom ikke længere end til Jylland og Fyn, hvorfra de i august måned efter et kup sejledes hjem til Spanien på engelske skibe for at deltage i et oprør mod den franske besættelse af Spanien.

Genopbygningen af Kolding Hus er udført med respekt for den oprindelige bygning.

Konstruktionerne er udført i lamineret træ og stål, facader er udført i træ eller moderne murstensformater.

DANSKE TURSEJLERE NR. 04 2021 I SLOTTE FRA SØSIDEN KOLDING HUS

23

NU ER SIKKER HAVN VEJLEDERNE KLAR TIL AT RYKKE UD TEKST: Trine Larsen, FLID FOTO: Frank Flemming Pedersen

N

u er der hjælp at hente for lystbådehavnene til at blive Sikker Havn-certificeret. FLID har uddannet seks Sikker Havn vejledere, der er klar til at se på havnens sikkerhedsforhold med friske øjne, kigge på risici og levere en samlet rapport, som gør arbejdet frem mod en certificering overskuelig og enkel.

Ideen om Sikker Havn vejledere opstod, da arbejdet med at blive certificeret Sikker Havn, fra beslutningen er truffet til certificeringen er i hus, kan være en stor opgave.

- Det er vores erfaring, at denne proces kan tage fra et til tre år, og involverer både bestyrelse og havnefoged på mange møder.

Desværre sker det også af og til, at ”tovholderen” kører træt i opgaven og kaster håndklædet i ringen. Det kan vi undgå ved at tilbyde hjælp til havnen gennem de seks Sikker Havn vejledere, som vi håber, havnene vil gøre brug af, siger Tom Elmer Christensen, specialkonsulent i FLID.

FÅ EN RISIKOVURDERING AF HAVNEN

Vejlederen hjælper havnene med at se efter risici på hele havnens område. Lige fra indkørsel til den yderste bro. Det inde-

> FAKTA Prisen for at få besøg af en vejleder varierer efter havnens størrelse. Sikker Havn vejlederne dækker hele landet. Læs mere på FLID’s hjemmeside, flidhavne.dk/sikker-havn. FLID har udgivet en film om den enkle vej til Sikker Havn certificering – se her, hvad en Sikker Havn vejleder kan hjælpe med.

24 NU ER SIKKER HAVN VEJLEDERNE KLAR TIL AT RYKKE UD I DANSKE TURSEJLERE NR. 04 2021

bærer overvejelser, som eksempel: Hvor er der risiko for at falde i vandet? Hvor færdes brugere og havnens gæster? Vil redningskøretøjer kunne komme frem? Vejlederen indtegner steder med risici på et oversigtskort, og det eksisterende redningsudstyr kortlægges ligeledes. Registreringen sker som regel i følgeskab med havnefogeden og et bestyrelsesmedlem og undervejs tager vejlederen billeder til den rapport, som havnen efterfølgende får tilsendt. Rapporten er en skabelon, der er ens for alle havne.

ANBEFALINGER TIL HAVNEBESTYRELSEN

I rapporten beskriver vejlederen det, der skal til, for at lystbådehavnen kan blive certificeret som Sikker Havn. Anbefalingerne er delt i to: dels de obligatoriske krav om udstyr og dels de ideelle ting, som havnen kan gøre for at forebygge ulykker.

Rapporten indeholder slutteligt en oversigt over de omkostninger, det vil kræve, for at få havnen certificeret.

Vejlederen afleverer altså et komplet beslutningsoplæg til havnebestyrelsen, og ønsker man Sikker Havn vejlederen med til et møde, hvor rapporten kan forklares, kan det også arrangeres. ■

MARINEBUTIK - SERVICEVÆRKSTED - VINTEROPBEVARING

Mandag - f GRATISkl. 10.00 Vinteropbevaring Lørda af din påhængsmotor, når du får udførtkl. service10.00 eftersyn på din motor.

Altid et besøg værd Vi holder Fyn sejlende

KOM TIL FOREDRAG MED DANSKE TURSEJLERE

TAG RORET OG UDLEV DRØMMEN

I februar er det tid til at begive sig ud på nye sejlereventyr, når langturssejler Klaus Mørch hanker op i danske sejlere og opfordrer til at sætte kursen mod nye, spændende destinationer.

Mange sejlere er vant til deres lokalområde og tager sjældent på længere togter. Men hvis man skruer ned for bekymringerne og forbereder sig godt, åbner der sig helt nye muligheder og oplevelser langs de danske kyster.

Klaus drager paralleller til sin egen jordomsejling og fortæller bl.a. om forberedelser, sikkerhed, udstyr, natsejlads og ikke mindst den mentale indstilling, det kræver at bevæge sig ud over sine vante rammer. For det er ofte vanerne, der styrer vores liv og forhindrer os i at udleve det, vi i virkeligheden drømmer om.

Er du klar til at tage roret og gøre sejlerdrømmene til varige minder?

DATO: Torsdag, 10. februar 2022 TIDSPUNKT: Kl. 19:00 – 22:00 STED: Det Røde Pakhus, Havnevej 10, 4230 Skælskør

Arrangementet koster kr. 50,- og inkluderer en forfriskning i pausen.

LÆR OM ELEKTRONISKE SØKORT

Vi kan ikke komme udenom, at elektroniske søkort bliver mere og mere almindelige. Selvom man har styr på sine søkort, kan det være en helt ny verden, når man overgår til de elektroniske versioner.

Er du interesseret i at finde ud af, hvordan du bruger elektroniske søkort samt deres fordele og ulemper, så kom til en lærerig aften i selskab med Jens Peter Weiss Hartmann, der arbejder i Geodatastyrelsen og er ekspert inden for netop dette område.

Desuden holder Hans Andersen Pedersen et oplæg om, hvordan lodserne i DanPilot oplever fritidssejlerne i forbindelse med deres lodsninger.

DATO: Onsdag, 19. januar 2022 TIDSPUNKT: Kl. 19:00 – 21:30 STED: Det Røde Pakhus, Havnevej 10, 4230 Skælskør

Arrangementet koster kr. 50,- og inkluderer en forfriskning i pausen + en lille overraskelse.

Få billetter på shop.dansketursejlere.dk

Få billetter på shop.dansketursejlere.dk

Bornholm – et sejlerparadis!

Se alle de unikke havne på www.bornholm.info/sejlerferie eller scan QR-koden her

Bornholms Regionskommune _bred.indd 1

08-07-2015

13:37:12

MED I STEGE BUGT TEKST: Sabine Fobian FOTO: Colourbox, SydkystDanmark.dk,

F

Frank Flemming Pedersen

arvandet her ved Møn er præget af lavt vand og mange små øer og holme. Det kan være lidt besværligt at navigere i, men det skaber et rigt dyreliv. Her er mange vådområder med rørskov, der tiltrækker en masse fugle. Og så er der selvfølgelig Møns Klint på den anden side, som er skabt ved at havbunden er presset op over overfladen af naturens vilde og forhistoriske kræfter. Her er noget at det, du kan se på en tur på vandet i Stege Bugt.

LINDHOLM

Lindholm er en lille ø, som i mange årtier har været brugt som forskningscenter.

Her blev forsket i alvorlige dyresygdomme, som fx mund- og klovsyge, hundegalskab og svinepest. Nu er her kun en masse sæler og fugle på øens sydlige tange.

NYORD

Øen Nyord er primært kendt for to ting; den lille by, hvor man får fornemmelsen af at være trådt ind i ’de bilfri gamle dage’.

Og så er øen en af landets bedste fuglelokaliteter. Her kommer fugleinteresserede

fra nær og fjern for at se på de mange vadefugle og andefugle, der yngler og raster her.

Nogle af de fugle man kan opleve i stort antal er viber, rødben, klyder, strandskader, hjejler, forskellige gæs og rovfugle.

Nogle samles i hundredvis, når de er på træk, og det er et imponerende syn. Nord for Nyord er der mange, store sandbanker, som tiltrækker sæler i stort antal. De opleves bedst fra kajak, hvor man lydløst kan observere de til tider nysgerrige sæler, der nogle gange kommer helt tæt på.

KALVEHAVE

Ved Kalvehave ligger nogle af Danske Tursejleres turbøjer. Det er et skønt område at ligge for svaj i. Ved siden af havnen er der etableret en undervandssti på lavt vand. Det er et rigtigt godt sted at starte, hvis man gerne vil lære at snorkle og komme tæt på små fisk, krabber og muslinger.

STEGE NOR OG HAVNEN

Stege Nor er et fantastisk sted at sejle i kajak eller på SUP. Det er beskyttet mod vind og vejr, og der er masser af dyreog fugleliv. I juli samles nogle af landets største flokke af knopsvaner for at fælde deres svingfjer. De kan ikke flyve i næsten en måned og befinder sig trygt og godt i Noret, hvor de kan nå maden på det lave vand.

Men noget af det mest spændende foregår faktisk i Stege Havn. Her mødes det ferske vand fra Stege Nor med saltvandet fra bugten. Det betyder at man kan opleve ferskvandsfisk som aborrer og gedder side om side med saltvandsfisk som kutlinger, torsk og fladfisk. ■

DANSKE TURSEJLERE NR. 04 2021 I MED BLÅ OPLEVELSE I STEGE BUGT

27

ALT I BÅDUDSTYR

GARMIN

& NMEA 2000

HUSK VI GIVER DEN MAX GAS DEN 26. NOVEMBER TIL

B L A C K F R I D AY SPAR 10-30% PÅ HELE SHOPPEN

WWW.NORDJYSK-MARINE.DK Telefon: 98 16 22 06 • E-mail: info@nordjysk-marine.dk • Bådehavnsvej 15, 9000 Aalborg

Helsingør

Helsingborg

HELSINGØR OG HELSINGBORG TEKST: Frank Flemming Pedersen

D

et smalle sund mellem to markante historiske byer er blot 5 km bredt og har både delt og forenet byerne, Helsingør og Helsingborg og nationerne Danmark og Sverige gennem århundreder. Byerne er tæt forbundet.

Ja, de deler faktisk samme navn, som udspringer af ordet helsing, der er en afledning af hals og betegner den smalle passage i Øresund mellem Helsingborg og Helsingør.

Helsingør opstod i slutningen af 1100-tallet ved det naturlige overfartssted mellem Sjælland og Skåne. Helsingborg har nogle århundreder mere på bagen, idet de er en af Nordens æld-

ste byer. Der har befundet sig bebyggelse på plateauet Landborgen siden slutningen af 900-tallet. Netop byernes beliggenhed ved det smalleste sted i Øresund, har givet dem en kolossal strategisk betydning, som da også har præget deres kulturelle og økonomiske udvikling.

Det er Øresundstolden, der for alvor sparker gang i regionens gyldne periode. Skibe, der sejlede gennem Øresund i perioden fra ca. 1429 til 1857, måtte erlægge en Sundtold, der blev indkrævet i Helsingør godt bakket op af kanonerne fra Kärnan i Helsingborg og Krogen i Helsingør samt den danske flåde. Tolden var en vigtig indtægtskilde for de

danske konger og senere den danske stat og udgjorde omkring år 1800 10 % af statens indtægter.

I dag er de to Øresundsbyer livlige og moderne men dog med et markant strejf af deres historiske fortid. Man skal ikke underkende de mange muligheder for at indtage et måltid mad og få en forfriskning. Eller de fine shoppingmuligheder, der også er med til at gøre en byferie til en oplevelse.

Et par dage i Helsingør og Helsingborg er dog mere end byferie. Det er også en lejlighed til at bekræfte den samhørighed og det fællesskab, der er mellem byerne og deres lande. ■

DANSKE TURSEJLERE NR. 04 2021 I HELSINGØR OG HELSINGBORG

29

HELSINGØR OG HELSINGBORG

1

4

2

3

5

TEKST: Frank Flemming Pedersen FOTO: Visitnordsjælland, Colourbox, Sofiero, Visithelsingborg

I

det klare vejr er der en imponerende udsigt, da vi sejler ind i Helsingør Nordhavn. Ret forude har vi Kronborg, der jo altid vækker følelser hos sejlerne. På vores bagbordsside ses den fine profil af den svenske kyst og Helsingborgs skyline. På tværs det travle Øresund suser færgerne, der på blot 20 minutters tid, blandt andet fragter turister og andet godtfolk mellem de to sundbyer. Vi befinder os på et sted, hvor historien om søfart, om handel og magt har sat sine spor. Og hvor de to broderfolk i dag nyder godt af hverandres fristelser i butikker, i kulturtilbud og på cafeer og restauranter.

Helsingør, hvor vi skal tilbringe de næste dage, er en by i rivende udvikling. Mens gamle hæderkronede industrier og arbejdspladser som Helsingør Skibsværft og bryggeriet Wiibroe har måttet lukke, så har byen skruet voldsomt op for kul-

turinstitutionerne inden for de sidste 2030-40 år. Og det har trukket folk til byen, for der er meget spændende at opleve på disse kanter.

PÅ SIGHTSEEING

Ganske nær Helsingør Nordhavn ligger det måske mest berømte slot i Danmark.

Kronborg. Besunget af digtere. Berømmet gennem Shakespeares skuespil Hamlet, der foregår på slottet. Og med en dansesal, der er Nordeuropas største. Kigget længselsfuldt efter af sømænd. Et vartegn, der fyldte havets folk med vemod på udrejsen og stolthed og gensynsglæde ved hjemkomsten fra de lange rejser. Og ugleset af udenlandske handelsskibe. I 4 århundreder spillede slottet en central rolle ved opkrævningen af sundtolden, som var en torn i øjet på stort set alle andre søfarende nationer. Slottet var en fæstning, der beherskede Øresund. Og det er ikke helt tilfældigt, at Holger Danske sidder

slumrende i dets kasematter. Sundtolden gjorde tillige Helsingør til landets mest kosmopolitiske by, kendt af alverden.

Kronborg er på UNESCO's Verdensarvsliste. Kronborg er et ikon – også i et internationalt perspektiv. Og Kronborg har fortjent sin status.

SPOR AF FORTIDEN

På en gåtur ned ad den lille Gl. Færgestræde får man tydeligt fornemmelse af fortiden. Man træder på en belægning af marksten, som ligger toppede, som de nu gjorde det i middelalderen. Den åbne rendesten og de gule huse med de skæve vinduer, som flankerer strædet, understreger det middelalderlige miljø. I det hele taget er det prægtige palæer, ydmyge bindingsværksbyggerier og gotiske stenhuse, som går igen i Helsingørs mange gader, gyder og stræder.

Vi kommer forbi Strandgade 91, som hu-

1) Norra Hamnen, Helsingborg, 2) Dunkers Kulturhus, 3) Urtehave, 4) Holger Danske, Kronborg, 5) Kulturværftet, Helsingør

30 HELSINGØR OG HELSINGBORG I DANSKE TURSEJLERE NR. 04 2021

6

10

7

11

8

9

ser Helsingørs bedst bevarede købmandsog skibsklarerergård fra Øresundstoldens tid. Museet indeholder butikslokale og skipperstue samt den fornemme skibsklarererbolig. Der er en butik og skibsprovianteringsforretning, grundlagt i 1809 og stort set uforandret siden 1820'erne.

Her findes også alt, hvad der kunne friste en sømand: urtekram, den berømte Helsingør-hue, sejldug, tovværk, søkort m.m, krydderier, vin, skibsøl, hollandsk genever og lokal brændevin. På første sal er skibsklarererens private lejlighed genskabt, og den viser, hvordan et velstående borgerhjem i Helsingør så ud mellem 1790 og 1850. Øverst ses et lokale fra skipperherbergets tid. Her kunne søfolkene overnatte i tilfælde af længere ophold på grund af forretninger eller skiftende vejr.

KUNST PÅ VÆGGE OG MURE

Omkring domkirken giver to store murmalerier et levende indblik i livet i Helsingør i middelalderen, hvor Sundtolden

og skibsfarten definerede byen. Murmalerierne findes i Skt. Annagade på gavlen af nr. 4A tæt ved Sct. Olai Kirke, og på hjørnet af Kirkestræde og Hestemøllestræde.

I Allegade 7 fortæller to store murmalerier historien om Helsingør som værftsby, og på murene ved busterminalen i Helsingør er livet i Øresund malet frem. To tunneller ved boligområdet Vapnagård er blevet udsmykket med den spanske street art kunstner Liqens fortolkning af sommer i Helsingør.

I HAVNEN

Helsingør Havn er selvfølgelig et naturligt samlingspunkt i byen, og de senere år er der investeret massivt i at gøre området til levende og aktivt trafik- og kulturelt knudepunkt. Her er masser af se på, høre på og være med i inden for alle genrer af kulturlivet. Havnen rummer verdensklasse attraktioner som Kronborg, Kulturværftet og det imponerende M/S Museet for Søfart. Som Helsingør Kulturkanon udtrykker det: “Kulturhavnen er Helsingørs

12

nye aktive byrum. Her møder kultur, arkitektur og industrihistorie hinanden, og alle må være med".

Kulturværftet er et kulturhus, der rummer musik- og teaterscene, spisehus, udstillingsrum, museum og bibliotek.

Det ligger i Helsingør gamle ombyggede værftsbygninger få meter fra havnefronten. Her er der koncerter. Teater, festivals og andre events med stjerner fra ind- og udland.

M/S Museet for Søfart åbnede i oktober 2013 og er blevet en publikumssucces.

Efter endt rundtur i de imponerende bygninger er man ikke på nogen måde i tvivl om, at Danmark er en søfartsnation, og at søfarten har betydet meget for vores opfattelse af os selv og af omverdenen. M/S Museet for Søfart fortæller historier med film og meget fine genstande, der er flot og levende arrangeret. Der er interaktive installationer og spil, hvor man sammen med andre kan lege og lære. I udstillingerne møder man en flåde af handels-

6) Gl. Færgestræde, Helsingør, 7) M/S Museet for Søfart, 9) Kärnan, Helsingborg, 10) Dunkers Kulturhus, 11) Gl. Færgestræde, Helsingør, 12) S/S Algarve torpederet

13

17

14

18

15

16

skibe og en flåde af personlige historier bundet sammen med museets fantastiske samlinger fra de sidste fire århundreder, og dermed dansk søfart i globalt perspektiv i fortid og nutid.

KRONBORG – EN JUVEL

Kronborg er på mange måder blevet et maritimt symbol på hjemkomst til den sikre og vante havn, på trods af at slottet gennem historien ofte har været i konfliktens centrum. Kronborg Slot er blandt de betydeligste renæssanceslotte i Nordeuropa og sat på Unescos verdensarvsliste. Kronborgs historie handler om penge og magt. For her, hvor Øresund snævres sammen, blev slottet hovedsæde for opkrævning af Øresundstolden.

Det var Erik af Pommern, der indførte den upopulære told, som betød, at ethvert udenlandsk skib, der passerede en linje mellem Helsingør og Helsingborg, skulle betale en afgift. Ved Helsingør lod han borgen Ørekrog eller Krogen opføre, Kronborgs forgænger, som sammen

med slottet i Helsingborg, Kärnan, overvågede tolden.

TID TIL OPBRUD

”Hvis Kronborg stod til venstre da vi tog afsted, står Kronborg nok til højre den dag vi vender hjem - Når vi vender hjem”, lyder det smukt i TV-serien om Havana.

Nu har vi ikke just sat kurs mod fjerne kyster men så dog fremmede kyster. Vi forlægger os ganske få sømil østover til Helsingborg, alt mens vi iagttager gældende søvejsregler for fritidssejlads i trafiksepareringssystemer.

Vi lægger til i Norra Hamnen, som er Helsingborgs centrale marina for fritidsbåde og nabo til færgehavnen. Norra Hamnen er rummelig med 300 faste bådpladser, som også kan benyttes af gæstesejlere, hvis de er ledige. Ellers er store dele af østre kaj reserveret til gæstesejlere.

Fritidsbådene ligger tæt her om somme-

19

ren, og der er meget liv på promenaden ved de høje boligblokke, der dominerer udsigten til land. Ud over at vandet altid tiltrækker mange mennesker, så er området også veludstyret med cafeer og spisesteder. Havnen ligger kun nogle få minutters gang fra byens centrum og nogle af de seværdigheder, vi går ombord i.

Lige ved havnen ligger Dunkers Kulturhus, der er et museum og kunstcenter med masser af kulturelle aktiviteter som f.eks. udstillinger, kunst, dans, musik og teater. Hvis man får mindelser om Utzon centret i Aalborg, når man ser de flotte bygninger, så er der en grund. Det er nemlig den danske arkitekt Kim Utzon, der står bag begge de karakteristiske bygninger.

MOD BYEN

I dag er der kun meget få huse fra tiden før 1680. De dansk-svenske krige i 1600-tallet gik hårdt ud over byen. Under Den skånske krig (1675-1679) rev

13) Udsigt mod Øresund, 14) Sofiero Slotspark, 15) Kulturværftet, Helsingør, 16) Hamlet spiller på Kronborg, 17) Helsingborg bad, 18) Sofiero Slotspark, 19) M/S Museet for Søfart

32 HELSINGØR OG HELSINGBORG I DANSKE TURSEJLERE NR. 04 2021

20

24

21

22

23

danskerne så godt som alle husene i det centrale Helsingborg ned, så de frit kunne skyde med deres kanoner. Det var svært at komme sig over, og det var først i midten af 1800-tallet, at byen blomstrede op. Havnen blev udbygget, og der blev anlagt jernbane og industrier.

Vi går fra havnen mod den lille gågade Kullagatan. Her er der gode shoppingmuligheder i et stort udvalg af kædebutikker. Vil man shoppe uden om disse kæders udbud, så er shoppingcenteret Väla Centrum måske stedet.

Vi krydser Stortorget og fortsætter lige ud til Lilla Torggatan og kommer til Mariatorget med den smukke Mariakyrka.

Her er en dejlig atmosfære, som kan nydes på de hyggelige caféer med udeservering.

Et ganske lille stykke derfra finder vi et af byens populære udflugtsmål nemlig Kärnan, som er et forsvarstårn og tidli-

gere fæstning. I dag er det Helsingborgs vartegn, og indbyggerne kan takke tårnet for, at de har kunnet sove godt i 700 år, som der står på Kärnans hjemmeside.

En rask forcering af de 35 meter og 146 trappetrin til tårnets top belønnes med en pragtfuld udsigt over Helsingborg og den danske kystlinje.

FOR BØRN I ALLE ALDRE

En lille halv times gang fra Kärnan åbner der sig en spændende verden for børn og voksne. Tropikariet er et stort indendørscenter på 1500 kvm fordelt på flere etager med mange forskellige eksotiske dyr fra alverdens lande. Tropikariet har otte forskellige naturmiljøer med temaerne Afrika, Sydamerika, Madagaskar, hajrevet, den afrikanske savanne og regnskovsnatten, som er oplyst af svagt lys som en måne, hvor man kan opleve nataktive dyr såsom ægyptiske flyvende hunde og flyvepungegern. I "klappedammen" kan børnene komme tæt på og røre ved tropiske og mere hjemlige dyr.

25

PÅ BLOMSTERTUR

Vi er lidt sent på sæsonen til at opleve en af de store attraktioner ved Helsingborg. En tur med offentlig transport til udflugtsstedet Sofiero Slotspark, hvor der i perioden fra midt i maj til midt i juni blomstrer et væld af rododendroner. Ikke mindre end 10.000 rododendronbuske af 500 forskellige sorter pryder parken, som akkompagneres af en mageløs udsigt over Øresund. Sofiero blomsterpark byder også på rosenhave, dufthave, orangeri og særlige temahaver, udendørskoncerter og haveudstillinger, som kan nydes hele sommeren. I sensommeren blomstrer tusindvis af dahliaer i haven, og man må bare overgive sig til det farvehav, der strømmer én i møde som gæst.

Vi slutter af i Sofiero Slotsparks café, hvor vi nyder en god fika: kaffe og kanelbullar, en stille stund til eftertanke.

Desværre fik vi ikke set det hele denne gang. Ej heller det meste. Måske ikke engang det væsentligste. Men så må vi jo vende tilbage. ■

20) M/S Museet for Søfart, 21) Helsingborg rådhus, 22) Kronborg, 23) Sofiero Slotspark, 24) Kärnan, Helsingborg, 25) Sofiero Slotspark

NØDSTEDTE SUP'ERE TRÆKKER STORE OVERSKRIFTER

Få lært de rigtige teknikker fra starten,

så bliver SUP turene både sjovere og sikrere.

TEKST: Frank Flemming Pedersen FOTO: Havkajakliv, Colourbox

”Drev til havs på paddleboards. Østjyllands Brandvæsen måtte søndag rykke ud til lystbådehavnen i Aarhus, da en mor og hendes datter var drevet til havs på paddleboards”. Sådan lyder det fra TV2 Østjylland i juli måned. ”11 i havsnød på paddleboards i vandet ud for Aarhus”, fortæller Ritzau i juni. Og Nordjyske.dk har denne overskrift – også i juni: ”24 børn på paddleboards i havsnød ud for campingplads”.

Mediernes historier understreger vigtigheden af at sætte sig grundigt ind i sikkerhedsreglerne, inden man hopper i bølgerne med det nye spændende bræt.

For der er ingen tvivl om, at mange af de farlige situationer, vi ser med SUP´er, skyldes manglende viden om, hvordan man dyrker denne vandaktivitet sikkert og forsvarligt.

SOM ET BADEDYR

DRAMATISKE REDNINGSAKTIONER AF STAND-UPPADLERE UNDERSTREGER BEHOVET FOR FOKUS PÅ SIKKERHEDEN.

Op til badesæsonen 2021 og hen over sommeren har rigtig mange supermarkeder og byggemarkeder reklameret med de populære oppustelige paddleboards, og rigtig mange har da også købt dem. Og så er man jo i princippet klar til at stå ud på sin første tur, hvilket i mange tilfælde er det, der sker. Men selv om paddleboard er

34 NØDSTEDTE SUP'ERE TRÆKKER STORE OVERSKRIFTER I DANSKE TURSEJLERE NR. 04 2021

en sjov aktivitet, der på mange måder kan dyrkes af hele familien sammen, så foregår den altså på vandet, og her skal man tage sig gevaldigt i agt.

- En del SUP´ere har vi desværre også måttet hjælpe i land, fordi de blev overrasket af fralandsvinden. Det er som regel vinden, der giver de alvorlige situationer, og derfor skal man undersøge vejrforholdene, før man tager ud. I fralandsvind vil et oppusteligt SUP-board drive lige så hurtigt til havs som et badedyr, så det kan hurtigt udvikle sig til en alvorlig situation, siger Anders Myrhøj, kystlivredningschef i TrygFonden Kystlivredning.

MED OMBORD

Stand Up Padling er også blevet populært blandt fritidssejlere, og mange har et bræt liggende på fordækket. Det er en god mulighed for at få adspredelse på sejlturen samtidig med, at man får god motion og kommer endnu tættere på naturen. Men som Stand Up Padler hører man i sejlersammenhæng til kategorien ”bløde trafikanter”.

Danske Tursejleres forretningsfører, Leif Nielsen, har ofte fra første parket overværet, hvordan SUP´erne agerer på deres

kursus. Så får du fra start af lært de rigtige teknikker og får lært, hvordan vind og vejr påvirker boardet. Dine SUP ture vil blive både sjovere og sikrere, når du har fået de grundlæggende teknikker på plads. brætter. En del starter nemlig deres tur på vandet i havnebassinet, og det er ikke altid uden udfordringer, for her er i forvejen tæt trafik af både på vej ind og ud af havnen samt kajakker og gummibåde, der sejler på kryds og tværs.

- Man skal være meget opmærksom på, at man er den bløde trafikant, og derfor er det vigtigt at have styr på manøvrering, hvis der kommer en båd. Der kan let opstå farlige situationer, så hvis man ikke er rutineret, vil jeg anbefale, at man som nybegynder SUP’er et sted, hvor der ikke er andre i nærheden, så man undgår at bringe sig selv eller andre i fare. Og husk at det er obligatorisk, at svømmevesten er med, siger Leif Nielsen.

Søsportens Sikkerhedsråd har i samarbejde med rådets organisationer sammenfattet disse tips til den nye SUP’er:

KOM GODT I GANG MED SUP

• Tag et introduktionskursus og lær de basale teknikker • Hav svømmefærdighederne i orden – og hvis du har børn med på vandet, så sørg også for, at de er habile svømmere

• Klæd dig på efter vandets temperatur – brug gerne surfdragt el.lign.

• Tag svømmevest i klare farver på og brug en leash (sikkerhedsline) om din ankel, så du ikke mister dit board • Vær opmærksom på fralandsvind og brug appen ”SejlSikkert”, der viser vindforholdene lige dér, hvor du er • SUP gerne flere sammen, så I kan passe på hinanden • Fortæl pårørende, at du tager ud • Hav en mobil i et vandtæt etui med i lommen til nødsituationer • Download ”SejlSikkert Alarm” appen og track din tur Kilde: Søsportens Sikkerhedsråd. ■

SUP gerne flere sammen og klæd jer på efter vandets temperatur – brug evt. surfdragt el.lign. Og husk svømmevesten.

LÆR SUP FRA GRUNDEN

De mange overskrifter, som SUP´erne denne sommer har trukket, er selvfølgelig også blevet bemærket i Søsportens Sikkerhedsråd, hvor specialkonsulent Sten Emborg har disse råd til, hvordan man kan forene det sjove med det sikre på sit padleboard.

- Hvis man ikke har erfaring fra at surfe, kajakroning eller lignende, er det en rigtig god ide at tage et begynder SUP-

DANSKE TURSEJLERE NR. 04 2021 I NØDSTEDTE SUP'ERE TRÆKKER STORE OVERSKRIFTER

35

DANSKE TURSEJLERE MENER:

DANMARKS HAVPLAN ER BÅDE SKIDT OG KANEL

HAVPLANENS HENSYNTAGEN TIL AKVAKULTURINDUSTRIEN PÅVIRKER DEN REKREATIVE SEJLADS NEGATIVT, MENER DANSKE TURSEJLERE.

I

foråret udsendtes Danmarks første Havplan i høring. Siden har Danske Tursejlere gransket planen nøje, for heri udlægges store dele af havets fremtidige anvendelsesmuligheder, hvilket i særdeleshed berører de danske fritidssejlere. Konklusionen fra Danske Tursejlere er klar og formuleret i høringssvaret, som er sendt til Søfartsstyrelsen, der er myndigheden på området.

Havplanen er både skidt og kanel. For mens den på positivsiden tydeligt slår fast, at havet - ligesom som i dag - fortsat kan anvendes til rekreative aktiviteter, så formår den ikke på ligeværdigt niveau at afveje de rekreative og kystturistmæssige interesser på den ene side og interesserne fra aquakulturindustrien (fiske-, tang og muslingeopdræt) på den anden side. Og det trækker gevaldigt ned set med Danske Tursejleres briller.

STORE KYSTNÆRE ANLÆG

- Havplanen understreger, at de kystnære arealer i vidt omfang friholdes for store anlæg, f.eks. havvindmøller. Danske Tursejlere foreslå, at der fastsættes en kystnær friholdelseszone på mindst 5 sømil, og at det kystnære ”åben-dør-princip” havvindmølleparkprojekter flyttes og placeres i større afstand til kysterne i de indre danske farvande. En sådan friholdelseszone vil fremme mulighederne for, at rekreative interesser kan udfoldes på en

36 DANMARKS HAVPLAN ER BÅDE SKIDT OG KANEL I DANSKE TURSEJLERE NR. 04 2021

tryg og sikker måde, siger forretningsfører i Danske Tursejlere, Leif Nielsen.

Som et positivt element fremhæver Leif Nielsen, at de zoner, der er udpeget til energi med mere og de stærkt beskyttede havstrategiområder, er placeret forholdsvis langt til havs. Det gælder energiøerne i Nordsøen og ved Bornholm.

KOORDINERING MELLEM MYNDIGHEDERNE

Den kystnære zone har afgørende betydning for blandt andet turisme, rekreative aktiviteter og friluftsliv, og disse aktiviteter har stor samfundsøkonomisk betydning. Men planloven, som fastsætter retningslinjer for anvendelsen af kystfarvande, herunder retningslinjer om friluftsfaciliteter, anlæggelse af badestrande og eventuelle restriktioner for færdsel og Havplanloven, administreres af forskellige myndigheder.

Men der åbnes i udkastet til Havplanen kun for begrænset ”koordinering” mellem disse myndigheder. Eksempelvis gives der mulighed for, at kommunerne vil kunne vise lokalplaner og kommuneplanrammer som serviceoplysning til Havplanen. Fra Danske Tursejleres perspektiv havde det været ønskværdigt, om der var stillet krav til en nærmere koordinering af myndighedernes planlægning i denne vigtige og plan-

TEKST: Frank Flemming Pedersen FOTO: Colourbox lægningsmæssig følsomme zone. En enstrenget, integreret kystzoneforvaltning ville afgjort styrke fremtidig planlægning og forvaltning af zonen mellem land og hav.

STORE OMRÅDER UDLÆGGES TIL AKVAKULTUR

Danske Tursejlere er meget bekymret for konsekvenserne af, at der udlægges meget store områder særligt i de indre danske farvande (for eksempel Limfjorden, Isefjorden og de østjyske fjorde) til akvakultur.

- Mange af de udpegede farvande til muslingeopdræt ligger tæt på beboede områder og sommerhusområder. Disse farvande anvendes i dag til mange rekreative aktiviteter som sejlads med forskellige former for fritidsfartøjer (herunder SUP-sejlads, vindsurfing, sejlbåde, motorbåde, robåde, kajakker og joller) samt jagt, dykning og fiskeri. En beskæring af disse rekreative interessers farbare vandarealer vil ikke blot være en gene men også resultere i en øget ulykkesrisiko, lyder det fra Leif Nielsen.

Danske Tursejlere har indsendt sit høringssvar og håber selvfølgelig på, at kommentarerne giver anledning til en justering af havplanen. ■

DEVELOPED AND DESIGNED IN SWEDEN

• • • • • • • • • • •

Unikt design der følger kroppens former Udløserenheden er flyttet ned under brysterne og sidder på skrå Gode justeringsmuligheder og blød og smidig konstruktion Let betjent polstret velcrolukning og klikspænde Midjebånd kan stuves gennem rygføringen Yderligere blød polstring ved ryggen Netfoer i ryg og nakke ProSensor inspektionsvindue sikrer at du altid kan se om vesten er klar CO2 patronsikring sikrer at patronen altid sidder fast CE EN/ISO 12402-3 godkendt redningsvest i 150N klassen 33g patron, 165N opdrift. For personer 40-120 kg. Bryst fra 70 cm.

OUR PROMISE

WE NEVER COMPROMISE WITH YOUR PERSONAL SAFETY

TÅRNET LYSER FOR

SKIBE OG SJÆLE TEKST: Frank Flemming Pedersen FOTO: VisitOdder, Erik Christensen, Eske Møller m.fl.

B

lot én kirke i Danmark kan bryste sig af også at huse fyrtårnet. På Tunø har man siden 1801 haft den særegne kombination af et sammenbygget kirke- og fyrtårn. Det flotte, hvidkalkede tårn rejser sig 31 meter over jorden og al den stund, at kirken er opført på en 11 meter høj bakke, så er det et vartegn og et sigtepunkt, der kan ses vidt omkring. Og det er jo sådan set formålet med såvel et fyr som et kirketårn. Man kan måske ligefrem sige, at Tunø kirketårn og fyrtårnet er forenet i missionen om at vise en sikker vej for sjæle og skibe.

Tunboerne har gennem tiderne haft tæt tilknytning til havet, idet man har ernæret sig ved landbrug og fiskeri. Men mange af øens mænd har også tjent til livets ophold som sømænd på fragtskibe i både indenrigs- og udenrigsfart.

FYRTÅRNET

Det er således praktiske folk, der bor på Tunø. Det ses også af, at øboerne i 1700-tallet, da kirketårnet ved at falde sammen, havde planer om at rive tårnet ned. Så skulle der da ikke postes penge i vedligeholdelsen! Øens degn, Michel Sørensen, forespurgte i 1796 amtmanden i Århus om at få indrettet kirketårnet med et lampefyr, hvis der kunne skaffes penge til det udefra, og fyrvæsenet ville betale for den fremtidige drift og vedligeholdelse. Og i 1801 kunne man så tage et restaureret og med 6 meter forhøjet kirketårn med påmonteret lampefyr i brug.

I 1846 blev lampefyret erstattet af et linseapparat, og i 1902 blev der indlagt en hvid vinkel, der til hjælp for fiskerne angav sejlretningen til Tunø Havn. I 1906 blev kirketårnet så yderligere forhøjet, så fyret nu lyste 31 meter over havet og ændret til et Danmarks eneste kombinerede kirke- og fyrtårn.

38 TÅRNET LYSER FOR SKIBE OG SJÆLE I DANSKE TURSEJLERE NR. 04 2021

vinkelfyr. 1921 fik fyret installeret en blaugasbrænder.

Der er offentlig adgang til tårnet, hvorfra der i klart vejr er en eminent udsigt 3600 horisonten rundt – blandt andet til Storebæltsbroen.

KIRKEN

Kirken blev bygget i begyndelsen af det 14. århundrede. Før den tid måtte tunboerne – som så mange andre øboere - sejle

SKIBET

I kirken finder vi også en skibsmodel af linjeskibet Louise Augusta, som søhelten Peter Willemoes gjorde tjeneste på som ung sekondløjtnant. Traditionen med kirkeskibe har været kendt længe i Danmark, hvor de første kirkeskibe har været ophængt i kystbyerne. Derfra har skikken bredt sig til kirker inde i landet.

At traditionen er stærk, ses af de ca. 1300 skibsmodeller, der er ophængt i landets

HVERT ÅR KOM DE JYSKE FOLKESTAMMER TIL ØEN FOR AT DANSE FOR GUDERNE OG OFRE FOR ET GODT ÅR til kirken. I dette tilfælde over til Nordby kirke på Nord-Samsø. Tunø Kirke har en lang bygningshistorie. Oprindelig var kirken bygget i romansk stil, men med mange ombygninger og tilføjelser fremstår kirken i dag som en gotisk kirkebygning. Der er offentlig adgang til kirken. Umiddelbart nedenfor kirken ligger præstegården.

Den står til rådighed for kirkens præster, der alle bor på fastlandet. I en af præstegårdens længer er der nu indrettet et museum. I gamle dage havde Tunø sin egen fastboende præst. I en lang årrække fungerede præsten også som øens fyrmester, og en af den tids landskendte anekdoter var derfor, at “på Tunø sover præsten hos fyrmesterens kone".

kirker. Det ældste skib hænger i Ho kirke i Vestjylland, hvor det har hængt siden 1710.

Men hvorfor skibet som symbol i det hele taget er kommet ind i kirken, er temmelig uklart for historikerne. Man antager, at nogle er givet af en kreds af søfolk, fiskere eller honoratiores til udsmykning af kirkerummet som standsgave. Andre skibe er skænket som gave til minde om enkeltpersoner eller begivenheder. Det farlige liv til søs har også fået nogle personer - i taknemmelighed over at være kommet godt fra en lang rejse eller et forlis - til at skænke kirken et skib.

Udsigten er formidabel fra 42 over havet.

DANSKE TURSEJLERE NR. 04 2021 I TÅRNET LYSER FOR SKIBE OG SJÆLE

39

HORDERNE

Den lille ø mellem Jylland og Samsø har i tidligere tider haft en stor betydning, hvor mennesker er strømmet til øen.

Tunø har således været hjemsted for Bronzealderens Guder. Hvert år kom de Jyske folkestammer til øen for at danse for guderne og ofre for et godt år. I løbet af jernalderen og vikingetiden blev Tunø en militær flådebase af stor betydning.

Også i vores dage er horderne valfartet til den smukke ø. Siden 1987 har der været afholdt musikfestival på Tunø, og den er bare vokset og vokset til at blive en institution i kulturlivet på højde med andre landskendte festivaler. Mange sejlere benytter lejligheden til at dreje ind forbi, når de muntre og lyse toner strømmer ud over vandet. ■

GRATIS OMBYTNING AF LOMMY BLUE Vores leverandør af tyverialarmen Lommy Blue har meddelt, at selskabet har foretaget en gennemgribende produktudvikling, som er indbygget i de nye alarmer GPS Position Guard.

Derfor slukkes signalet til de tidligere Lommy Blue pr 31. december 2021.

Men producenten GS Group i Esbjerg tilbyder gratis ombytning af alle Lommy Blue enheder, som er købt igennem Danske Tursejlere efter den 1. januar 2018.

Havnen er godt besøgt, og særligt

Ønsker du denne gratis ombytning, skal du kontakte GS Group på følgende mail: kundeservice@gsgroup.dk for at aftale det praktiske vedrørende ombytningen.

Tilbuddet gælder indtil 1. juni 2022. ■

når Tunø-festivalen slår tonerne an, er der travlhed i havnen.

UNDER BÅDEN:

FÅ FARVER PÅ KLUBAFTENEN Danskerne er tæt forbundet til havet og kysten. Alligevel er havet en lukket og skjult verden for de fleste. I et foredrag med havbiolog Søren Larsen bliver der åbnet helt op for livet under overfladen.

Uden selv at blive våde kommer I med på en undervandsrejse i de meget forskellige havområder i Danmark. Et oplagt emne til en klubaften, som alle vores medlemsklubber frit kan benytte sig af.

Søren er nok den person, som har været mest under vandet i Danmark. Som marinebiolog og erhvervsdykker. Og altid sammen med kameraet. Han har en formidabel evne til at formidle og fortælle

40 FÅ FARVER PÅ KLUBAFTENEN I DANSKE TURSEJLERE NR. 04 2021

den gode historie, og foredraget vil bliv krydret med spændende filmklip fra havet lokalt samt fra det store udland.

Så lad jer fortrylle af Sørens fortælling, som både tager jer med på stenrev, på vragdyk, på jagt efter store og små fisk.

Men også på opdagelse med marsvin og delfiner samt vore mange hvalbesøg.

Og selvfølgelig med fantastiske historier fra udenlandseventyr.

Booking af foredrag: kontakt Søren på mail sl@dansketursejlere.dk eller mobil 2339 9992.

Søren medbringer selv alt til foredraget.

GAS-TO-LIQUIDS:

GODT FOR BÅDE MILJØ OG MOTOR?

M

iljøbevidstheden breder sig overalt i samfundet og selvfølgelig også hos sejlerne. Stadig flere vil gerne bidrage til at gøre sejladsen med motor mere miljøvenligt men har naturligt nok også et øje på den økonomiske side af sagen. At skifte traditionelle brændstoffer ud med GTL-brændstof, der giver en renere forbrænding, er et af de skridt mange sejlere har foretaget, siden produktet kom på markedet. Men ikke alle er uforbeholdne overfor GTL, og Danske Tursejlere får henvendelser fra medlemmer, der er bekymrede for, om GTL kan forårsage motornedbrud. Nogle henviser også til, at det heller ikke er alle motorfabrikanter, der indtil nu har godkendt brug af GTL som brændstof på motorerne.

Vi har forelagt disse bekymringspunkter for Product Manager Per Ollikainen fra DCC Energi, som markedsfører og distribuerer GTL Fuel til de danske forbrugere. Han svarer:

PÅVIRKER ELASTICITETEN

I forhold til pakningsspørgsmålet forholder det sig på den måde, at aromaterne i almindelig diesel kan få gammeldags gummimateriale til at svelle (svulme) lidt op. Ved skift til paraffinsk brændstof, som bl.a. GTL, vil gummiet trække sig lidt sammen igen, fordi GTL stort set er fri for de sundhedsskadelige aromater.

er Yanmar. Den danske Yanmarimportør kan ikke på egen hånd godkende brug af brændstof, men må henholde sig til, hvad brugermanualerne oplyser. Med den høje markedsandel må vi antage, at mange Yanmar motorer allerede sejler på GTL med stor tilfredshed og uden problemer. Det er svært at sige, hvornår der kommer en godkendelse for Yanmar bådmotorer. Men Yanmar Power Technology Co Ltd, Quality Assurance Dept Small Engine Divison har udstedt en Service Bulletin, som godkender brug af EN15940 brændstoffer som GTL Fuel.

Afslutningsvis må jeg også helt overordnet sammenfatte, at GTL næppe havde fået den udbredelse og anerkendelse blandt kunderne, hvis ikke det kunne bruges som et reelt alternativ til almindelig diesel, lyder det fra Per Ollikainen. ■

> FAKTA OM NORMER For over 5 år siden udgav Den europæiske standardiseringsorganisation CEN normen for paraffinsk diesel, EN15940, som dækker paraffinsk diesel som GTL og HVO. Den stiller samme krav til smøreevne og viskositet som den kendte dieselnorm, EN590, og skærper kravene til dieselbrændstoffet på en række andre om-

Det er normalt ikke noget problem, fordi gummiet er elastisk. Men der er enkelte eksempler på, at gummi er ældet – ikke bare på grund af alder, men også påvirkning fra f.eks. sol, varme, kemikalier – og, hvor gummiet derfor ikke helt har sin elasticitet i behold. I de sjældne tilfælde kan der opstå utæthed i form af svedning. Men det er heller ikke ukendt at se gamle gummikomponenter, der sveder. I den forbindelse skal man huske på, at allerede inden GTL kom på markedet var der en hel industri, der renoverede pumper og dyser.

GODKENDELSE FRA MOTORLEVERANDØRER

Det er værd at notere sig, at Volvo Penta bådmotorer har godkendt brug af EN15940-brændstof (som GTL og HVO) og har tidligere haft en note om, at man skulle udskifte slanger og pakninger. Den note er fjernet i seneste Service Bulletin, version 9 nr. 5 fra 04-2021.

En anden motorleverandør med høj markedsandel blandt sejlerne

råder.

Når GTL alligevel ikke opfylder EN590, skyldes det alene, at vægtfylden er lidt lavere end kravet i EN590. En anden kendt almindelig dieselnorm er den amerikanske, ASTM D975. Den ser man i mange brugermanualer, og den opfylder GTL faktisk.

Brugen af GTL er siden udgivelsen af EN15940 i 2016 blevet mere og mere udbredt blandt eksempelvis transport- og busvognmænd, entreprenører og kommuner, hvilket er et klart billede af, at GTL bliver mere og mere anerkendt, som et reelt nærmest problemfrit alternativ til diesel. Der er også kommet flere udbydere til herhjemme siden.

DANSKE TURSEJLERE NR. 04 2021 I GODT FOR BÅDE MILJØ OG MOTOR

41

PÅ TUR MED

SVINØ OG AVNØ

TEKST: Frank Flemming Pedersen FOTO: Søren Larsen

FIND TIDEN TIL EN OPANKRING OG FÅ EN EKSTRA FIN OPLEVELSE MED PÅ TUREN VED DE SYDSJÆLLANDSKE FJORDE.

V

i har sat kursen mod syd tværs over Karrebæksminde Bugt.

Kursen er samtidig sat mod Blå Oplevelser, for vi ved, at både Dybsø og Avnø Fjorde tilbyder spændende ankerpladser, hvor den skønne natur, og ikke mindst det rige dyreliv, kan studeres. Store fugleflokke yngler i området, så vi holder os på behørig afstand. Naturen er meget smuk her, og vi tager en opankring og roer ind til land på Svinø. Vores intension er at tage på

42 PÅ TUR MED BLÅ OPLEVELSER - SVINØ OG AVNØ I DANSKE TURSEJLERE NR. 04 2021

snorkeltur fra Svinø Strand, for netop dette sted er særdeles egnet til dykning med flaske eller snorkel.

På stranden møder vi Søren Larsen, der er projektleder på Danske Tursejlers projekt Blå Oplevelser. Søren Larsen er havbiolog og naturvejleder, og han har lovet at tage os en tur med under overfladen, så vi ved selvsyn kan svømme på opdagelse i den blå natur.

PÅ BUNDEN

- Der er gode oplevelser under vandet lige ud for stranden. Og meget flotte begroninger på de store sten. Stedet her er også velegnet til undervandsjagt især efter fladfisk og også til marinearkæologiske oplevelser. Bunden ved Svinø Strand er meget varieret med sand, sten, ålegræs og tangskove. Hvis du kører fingrene hen over bunden, vil du opdage små sandfarvede rejer og små fladfisk. Indimellem ser du en hurtig fisk nemlig tobisen, som også kaldes sandgrævling, komme op af sandet og svømme i stime, sølvglitrende i lyset, som kommer ned i vandet. Ofte kan du følge en stime tobis længe ved at svømme uden for hurtige bevægelser. Netop på grund af de mange tobis er der slethvarre og pighvarre i området. De ligger helt ubevægelige på bunden fuldstændigt camoufleret og venter på, at der skal komme en tobis forbi.

Så slår de et slag med alle finner og ryger fremad i et ryk. Munden kan udvides og blive enormt stor og kan nemt indeholde en hel fisk i en mundfuld, forklarer Søren Larsen.

GODE ØJNE

Man skal bruge sine øjne godt, fordi der er mange rovdyr som sæler og marsvin i området. De lever af at spise fisk, så derfor er fiskene her ekstra gode til at gemme sig. Fladfisken kan skifte farve efter bunden og kan grave sig ned, så kun øjnene stikker op. Men også andre fisk udnytter, at de kan smelte sammen med omgivelserne. En tangnål – f.eks.

- står lodret op i vandet og ligner et stykke tang. En ulk ligner en sten. Brug derfor dine øjne ekstra godt på denne lokalitet, lyder det gode råd fra Blå Oplevelsers projektleder.

i fjorden holder sælerne til året rundt.

Der er flere fine vandreruter på Avnø, hvor man kommer fint i kontakt med naturen.

ÅRETS GANG PÅ AVNØ

Det er lyden, der giver de første sikre tegn på forårets komme. De grønne frøer kvækker højlydt fra søer og vandhuller. I luften over os hænger lærken og slår sine karakteristiske triller. Den er svær at få øje på, men let at høre og genkende. På stenrevet kan de første sælunger nu ses. Som tiden

MOD NORD

Svømmer man mod nord, kommer man tættere på renden imellem Svinø og Dybsø, og her kan være kraftig strøm i skiftende retninger. Fortsætter man igennem renden langs kysten ind i Dybsø Fjord, er der gjort en del arkæologiske fund fra stenaldertiden på det lave vand, hvor menneskene levede som jægere og samlere.

MOD SYD

Lidt længere mod syd ligger halvøen Avnø og den tilhørende fjord. Området byder på en enestående mulighed for at opleve vadefugle, gæs, ænder og rovfugle. Havørnen har sit jagtrevir her, og

DANSKE TURSEJLERE NR. 04 2021 I PÅ TUR MED BLÅ OPLEVELSER - SVINØ OG AVNØ

43

skrider frem mod sommeren tilføres naturen også en ny generation. Fuglene, frøerne og sælerne har nu et kuld unger at tage vare på. Yngletiden klinger ud i juli, og det gør vandstanden i søerne også.

I den sidste sommermåned ses sælerne stadig på stenrevet. De voksnes pels fælder, hvorfor de opholder sig meget

på stenene. Ungerne har også et godt tilholdssted her. De første trækfugle ankommer fra nord og raster på halvøen i Avnø Fjord. De er på vej sydpå. Se-

HAR DU NOGET PÅ HJERTET?

44 HAR DU NOGET PÅ HJERTET I DANSKE TURSEJLERE NR. 04 2021

nere kommer mange flere trækfugle og indtager Avnø og fjorden i kortere eller længere tid. De store flokke af svaner og blishøns er tegn på vinterens komme.

De store rovfugle er også på vingerne over det smukke landskab. Og sælerne?

- ja de holder stadig til ved stenrevet, hvis vejret slår de milde toner an. ■

Har du en ide til et emne, som Tursejleren skal tage op? Har du noget, du gerne vil fortælle, som kan styrke fællesskabet blandt sejlerne? Har du oplevet noget, der er væsentligt for andre sejlere?

Så hold dig ikke tilbage. Skriv kort om, hvad du har på hjertet og send en mail til redaktionen@dansketursejler.dk, så kigger vi på det og vender tilbage. Husk at dit indlæg skal være relevant for andre medlemmer af Danske Tursejlere.

‘DUELIGHEDSBEVIS’ ER ENDELIG SØSAT! Et fuldt kompendium til Duelighedsbeviset Hele pensum til duelighedskurset, samlet i en bog, som er formidlet i et let forståeligt sprog og med hundredvis af illustrationer.

Kun kr. 299,-

incl. relevante opgaver.

Køb den på watergames.dk/produkter eller hos udvalgte bådudstyrsbutikker.

Bedst anmeldte sejlerskole på Facebook & Trustpilot, Tjek kursuskalenderen på: watergames.dk

Vi er bedømt 4,9 ud af 5

FRA DEN INTERNATIONALE SCENE EFTER EN LÆNGERE ”CORONAPAUSE” KUNNE NORDISK BÅDRÅD IGEN MØDES FYSISK I STOCKHOLM I SEPTEMBER 2021.

XRF-scanneren, som Leif Nielsen står med, kan måle, om der er forbudte stoffer i bundmalingen.

TEKST OG FOTO: Leif Nielsen De førende sejlerorganisationer i Danmark, Norge, Sverige og Finland mødtes i Nordisk Bådråd i dagene 30.09 – 02.10 i Stockholm, og udover de formelle emner var der spændende indlæg om studier om undervandsstøj, måling af giftige stoffer i bundmaling, udvikling af elbåde og søsikkerhed generelt

UNDERVANDSSTØJ

Generer støjen fra vores fritidsbåde dyrelivet i havet under os?

Dette spørgsmål har forskere fra Stockholms Universitet forsket i gennem en årrække. Chefforsker Mathias Andersson gav os en foreløbig orientering om, hvad der måles, og hvordan man måler. På nuværende tidspunkt var der dog ingen klare konklusioner, så de gode forskere arbejder videre.

Men er ”undervandsstøj” noget vi skal tage alvorligt? Kun de færreste ved, at man som dykker ikke er i tvivl om, når der er et skib i nærheden, hvor støjen fra propellens drej gennem vandet frembringer et tydeligt lydsignal. Men om det er skadeligt, er jo en helt anden sag!

MÅLING AF GIFTSTOFFER I BUNDMALING

Bundmaling til fritidsbåde har længe været i fokus blandt de nordiske miljøstyrelser og miljøchef hos Svenska Båtunionen, Carl Rönnow, fortalte om SBU’s seneste tiltag for at hjælpe de svenske bådejere og deres klubber, så de kan komme fornuftigt igennem denne omstillingsproces fra eventuelle restpartikler/

46 FRA DEN INTERNATIONALE SCENE I DANSKE TURSEJLERE NR. 04 2021

stoffer fra giftige bundmalinger til mere miljøvenlige bundmalinger.

I Sverige er der forskellige krav til indholdet i bundmalinger i de forskellige kommuner/len i modsætning til herhjemme i Danmark, hvor reglerne er ens i hele landet. Årsagen til de forskellige regler i Sverige skal ses som en konsekvens af den store forskel i saltindholdet i havet rundt om Sverige, hvor det er mere ferskt vand langs østkysten, hvorimod vandet ved vestkysten mere ligner de forhold, vi kender i Danmark.

I Sverige er det ofte en klub, der ejer lystbådehavnene, og et eventuelt krav om oprensning efter tidligere anvendte giftstoffer kan økonomisk drive en klub til en konkurs.

Derfor har SBU anskaffet et XRF-instrument, som via analyse af en røntgenstråle sendt gennem bådens bundmaling kan afsløre, om der befinder sig gamle malinglag, som indeholder bl.a. det

MEDLEMSSERVICE

> Nye klubber i Farvandet Vige Havn Kontaktperson

Leif G. Nielsen

Telefon

23110869

E-mail:

leifgranild@gmail.com

X-Shores både er 100 % eldrevne.

Eelex 8000 sælges for omkring 2 mio. kr.

Arnager Havn Kontaktperson

giftige TBT stof (Tributyltenn). Røngtenstrålen joniserer materialet, man måler på, og identificerer og kvantificerer mængden af stoffer i bundmalingen. XRF-instrumentet er ikke helt billig. Ca. 280.000 kr. – svenske kroner vel og mærke!

Telefon

UDVIKLING OG PRODUKTION AF ELBÅDE

Telefon

Det er altid interessant at besøge en producent af fritidsbåde. Og denne gang var ingen undtagelse, da vi skulle besøge X-Shore i udkanten af Stockholm, som er en relativ ny producent af fritidsbåde, som 100 % anvender el til fremdrift af båden.

Konrad Bergström, stifter og bestyrelsesformand, fik patent på ideen og på navnet i 1996, men de første både så først dagens lys i 2016 efter mange års arbejde med teknologien og designet og naturligvis store investeringer.

I 2021 lanceres den nye Eelex 8000 på flere bådmesser i udlandet, og det er udlandet og specielt nogle udvalgte oversøiske markeder, der satses på. Alt afhængig af farten (2 knob – 32 knob) er bådens rækkevidde meget forskellig, og vi fik ikke tydelige indikationer på bådens rækkevidde. Til gengæld planede båden fint i skærgården med ca. 22 knob, og vi var 10 personer om bord.

Med en ca. pris på knapt 2. mio. kr., naturligvis afhængig af det valgte udstyr m.v., vil vi nok ikke komme til at se mange eksemplarer i Danmark

SØSIKKERHEDSKONFERENCE

Efter en informativ og konstruktiv drøftelse af de forskellige nordiske landes regler for bl.a. brug af redningsveste, hastighed, alkoholregler, krav til uddannelser og meget mere, blev det besluttet, at der arbejdes for at arrangere en fællesnordisk ”søsikkerhedskonference” i løbet af 2022.

Hjemmeside:

Thorkild Dahl Pedersen 30491335 thorkilddahlpedersen@gmail.com

Helligpeder Havn Kontaktperson

Arne Westh 51200563

E-mail:

ag@frigaard.net

Foreningen Udbyhøj Havn Kontaktperson

Kim Møller

E-mail:

kim.moller@outlook.dk

Horsens Bådeklub Kontaktperson

Steen Lauridsen

Telefon

21751382

E-mail:

ullasteen@stofanet.dk

> FOTOKONKURRENCE 2021 Vi er klar til at modtage jeres billeder fra årets sejlerferier.

Der er en fin præmie på højkant. Knips løs hen over sæsonen og send os jeres dejligste billeder. Billedet skal være sejlerrelevant, afspejle livet ombord eller i havnen og udstråle en glæde ved at sejle.

Send gerne op til 5 billeder i jpg-format. Størrelsen på billedet SKAL være på mindst 1 MB. Husk at skrive kort om, hvad der sker på billederne og hvor og hvornår, de er taget. Send dine pletskud til info@dansketursejlere.dk. Husk at skrive

Danske Tursejlere hilser dette tiltag yderst velkomment og ser frem til gode debatter om de forskellige emner i fællesskab med myndigheder, styrelser og politikere samt naturligvis sejlerfolket. ■

dit navn, adresse og telefonnummer.

Konkurrencen løber året ud.

Danske Tursejlere forbeholder sig retten til at anvende de indsendte billeder. Vinderen offentliggøres i 1. nummer af Tursejleren 2022.

Vigtigt: Du skal sende dine skud til info@dansketursejlere.dk mærket ”Fotokonkurrence”

IND SEND OG VIND DANSKE TURSEJLERE NR. 04 2021 I MEDLEMSSERVICE

47

En plads i Udbyhøj – en plads midt i natur og fællesskab Tag en tur til Udbyhøj Havn og oplev Naturpark Randers Fjord. Nyd, at du både har kort til hav, sandbanker hvor sælerne hygger, øer, fugleområder og fjordens skønhed. Ja du kan sejle helt ind til storbyen Randers.

Vores havn i Udbyhøj emmer af fællesskab og hygge, og byder på Danmarks reneste badevand. Stranden er blandt de lækreste.

VED HAVNEN FINDER DU BL.A. Sauna til vinterbadere, madpakkehus, legeplads og faciliteterne er selvfølgelig i orden lige fra el- og vandstandere til tømning af toiletter samt eget tankanlæg.

Her er også plads til autocampere. Vi har meget kort afstand til is og pandekager, gode måltider og drikkevarer. Her er masser af muligheder for aktiviteter i naturen og udlån af grej til fiskeri og cykling samt udlejning af joller, kajak og sup-board.

Vi tror på, at det skal være lækkert, hyggeligt og i orden.

Mød os på www.udbyhøjlystbaadehavn.randers.dk