Tursejleren 2/25 v2

Nyt fra broen

Så er vi i gang og klar til at tage for os af alle de mange oplevelser, som venter os på vandet i denne sæson. Måske er de første sejlture allerede planlagt? Måske går du stadig i overvejelser om, hvor kursen skal sættes hen til sommer? Du kan altid finde inspiration til den næste sejlads i Danske Tursejleres store artikelunivers, hvor du finder spændende turbeskrivelser i Danmark og til vores nærmeste naboer.

Vi vil slå et slag for vores Sommertogter, hvor hele 5 stykker stikker til søs denne sommer. Ekstra opmærksomhed synes vi, Søstjernetogtet i Øresund skal have. For første gang sender vi et Sommertogt af sted i regi af vores nye børneklub ”Søstjernerne”, hvor søstjernen Stella og hendes ven krabben Snapper har lavet forskellige aktiviteter til de unge gaster. Det er børnenes tur men selvfølge med masser af fællesaktiviteter for voksne. Find Sommertogterne og tilmeld dig på dansketursejlere.dk/sommertogter/.

Fremtiden er lys for de danske fritidssejlere. På den netop overståede generalforsamling i Danske Tursejlere kunne formand Leif Nielsen berette om den utrolige udvikling, som vi har gennemgået. I de sidste 20 år er medlemstallet steget fra godt 6.000 medlemmer til de 16.000, der i dag sejler under vores stander. Leif Nielsen tilskrev succesen det arbejde, skiftende bestyrelser, et hårdt arbejdende sekretariet og ildsjæle har lagt i at gøre vores aktiviteter og medlemstilbud attraktive for de danske fritidssejlere.

EVENTYRET PÅ VANDET LEVER I BEDSTE

VELGÅENDE, HVILKET SEJLERFÆLLESSKA-

BET AARHUS EVENTYRSEJLERNE ER ET LEVENDE BEVIS PÅ.

Andre steder i landet – i havne og sejlklubber – arbejdes der også med store visioner for, hvordan de rekreative maritime miljøer kan være en løftestang for den lokale udvikling. Og medvirke til at få flere folk til at dyrke aktiviteter på vandet. Ildsjælene arbejder i en god sags tjeneste, som også Danske Tursejlere bakker op om.

I den sammenhæng efterlyser Danske Tursejlere mere positiv opmærksomhed fra myndighederne, når der planlægges og igangsættes projekter på eller tæt ved havet. Listen over anlægsarbejder, som det offentlige sætter i gang, og som berører fritidssejlerne og lystbådehavnene i Danmark, er lang og medfører ikke sjældent en række gener for netop fritidssejlerne og lystbådehavnene. Her efterlyser Danske Tursejlere, Dansk Sejlunion og Foreningen af Lystbådehavne I Danmark i fællesskab, at myndighederne tager ansvar for at inddrage berørte parter i beslutningerne.

Eventyret på vandet lever i bedste velgående, hvilket sejlerfællesskabet Aarhus Eventyrsejlerne er et levende bevis på. Ideen om at gøre sejlads let tilgængelig for alle, som dermed får mulighed for at udleve eventyret på vandet, er slået godt an. Aarhus Eventyrsejlere kan mønstre 62 medlemmer, hvoraf 18 er skippere med masser af sejladserfaring. Alle mødes med lysten til at komme på vandet sammen med andre og dele de mange oplevelser i et fællesskab.

Et du klar til nye sejlereventyr? Er du klar til den nye sæson? Husk for øvrigt at tage kameraet med ombord og send os fotos til vores fotokonkurrence fra dit sejlereventyr. Og husk, du kan også være med i konkurrencen, hvor vi kårer Årets Havn og Årets Skulderklap.

Sune Abelgren Olsen Leif Nielsen Sekretariatschef Formand

SEKRETARIATET

Danske Tursejlere, info@dansketursejlere.dk www.dansketursejlere.dk

DANSKE TURSEJLERE ER TILSLUTTET

Dansk Industri (Skib & Båd), Nordisk Bådråd, Søsportens Sikkerhedsråd, Friluftsrådet, Blå Flag Jury, European Boating Association (EBA), Sikker Havn

Vesterhavnet 5, 5800 Nyborg Mandag – torsdag 9:00-15:00 Fredag 10:00-13:00

TLF. 70 21 42 42

Spørgsmål vedrørende DT, forsikring, adresseændringer, medlemskab, kontingent, udeblevet medlemsblad skal rettes til sekretariatet.

FORMAND

Leif Nielsen Tlf. 40 16 30 09 leif@dansketursejlere.dk

SERKETARIATSCHEF

Sune Abelgren Olsen Tlf. 51 43 86 36 sune@dansketursejlere.dk

Indhold

DT og Veber sammen om podcast

Bliv klædt i Musto med Danske Tursejlere

Masser af Søstjerne-sjov i sommerens løb

Tag med på Sommertogt

Generalforsamling i nye rammer vel overstået

Kort resume fra generalforsamlingen 2025

Svampe-og- perlebyg-hygge

Opskrift: Svampe-og-perlebyg-hygge

Turbøjerne er klar til dig

Gjøl Sejlklub: Fri leg på fjorden

Løse fartøjer kan udløse unødvendige redningsaktioner

Klintholm Havn: Millioner og visioner puster nyt liv i Østmøn

Bådmesse i nye klæder – men med samme engagement

Dragør Baadeværft værner om det gode håndværk

Et par døgn i Aabenraa

Jette er strandfoged og Havmiljøvogter

En stille stund i Smålandshavet

Langtursejlads, gastefællesskab og eventyr

Lakering: En guide til lakering af din båd

Foredrag med Danske Tursejlere: Fra landkrabbe til tursejler

Sejlklubben Lynetten fejrer 50-års jubilæum

De søger eventyret på vandet

Havneguide.dk er en guldgrube for sejlere

Myndighedernes farvandsforvaltning:

Udfordringer med rettidig kommunikation og inddragelse

Tunø er Årets Ø 2024-2025

De skal ikke blive glemt

110 år med den legendariske skonnert Fulton

Hvem skal være: Årets Havn og Årets Skulderklap 2025

Fotokonkurrence 2025

HAR DU IKKE FÅET TURSEJLEREN?

Du har mulighed for at få gensendt bladet ved at udfylde formularen på vores hjemmeside under: dansketursejlere.dk/tursejleren. Du kan tilgå siden via QR koden. Dette skal gøres senest 14 dage efter udgivelsesdatoen.

TURSEJLEREN

Udgives af Danske Tursejlere

ISSN: 1603-3329. Oplag: 15.000 stk

Ansv. i henh. til Presseloven: Sune Abelgren Olsen

REDAKTION

Redaktør: Frank Flemming Pedersen redaktionen@dansketursejlere.dk

ANNONCESALG

Danske Tursejlere

v/ Jens Greisen

Vesterhavnen 5, 5800 Nyborg

Tlf.: 20 40 69 47 jensgreisen@mail.dk

TILRETTELÆGGELSE OG LAYOUT

FFP Kommunikation www.ffpkom.dk

Tlf: 20 44 12 39

PE Offset A/S - Marcel van Diemen

TRYK

PE Offset A/S Udgivelsesdato for næste nummer Nr. 03/25 – 13.-14. august 2025

FORSIDEN

Foto: Gjøl Sejlklub Motiv: Kvindesejlads i Gjøl Sejlklub

Indlæg, artikler og billeder i Tursejleren afspejler ikke nødvendigvis Danske Tursejleres holdning. Ønsker du ikke at modtage Tursejleren, kan du kontakte sekretariatet på tlf. 70 21 42 42.

Du kan læse Tursejleren på vores hjemmeside ved at scanne QR-koden.

TEKST: Sune Abelgren Olsen

FOTO: Thomas Veber, Colourbox

DT OG VEBER SAMMEN OM PODCAST

D

et er ingen hemmelighed, at vi i Danske Tursejlere er kæmpe fan af forfatter Thomas Veber og hans altid nysgerrige og eventyrlystne tilgang til tursejlerlivet. Derfor er vi ovenud glade for at kunne løfte sløret

HVAD KAN DU HØRE?

for, at når Thomas Veber fremover udgiver nye afsnit af hans super populære sejlerpodcast, Eventyrsejlerne, så er det med Danske Tursejlere ombord som partner.

Drømmer du om det frie liv til søs, eventyr i det nære og det fjerne eller bare at

høre gode historier om mennesker, der har gjort drømmen om et liv på vandet til virkelighed? Så er Thomas Vebers podcast Eventyrsejlerne lige noget for dig. Eventyrsejlerne er en podcast dedikeret til sejlerlivet – ikke det med kapsejlads og finpudsede manøvrer, men det med hori-

Hvert afsnit af podcasten byder på en ny sejler, som deler sin personlige historie. Her er et par eksempler til at pirre nysgerrigheden.

• Afsnit 6: "Tre danske sejlereventyr til sommerferien" – I dette afsnit guider Thomas Veber dig til tre spændende sejlereventyr, der kan opleves i sommerferien i Danmark.

• Afsnit 17: "Mere komfort med sejltrim" – Sejltrim er vigtigt –ikke kun for kapsejlere, men også for tur- og langturssejlere. Øyvind Bordal er en erfaren kapsejler, sejlercoach og forfatter, og han giver dig sine bedste tips til, hvordan du kan få en mere komfortabel, sikker og hurtigere sejlads ved enkelt at justere sejlene korrekt.

sonter, havblik og de dragende oplevelser, der venter på vandet. Podcasten fokuserer på danskere, der sejler herhjemme og under fjernere himmelstrøg – med familien, alene eller med skiftende mandskab – og som har modet til at leve et liv, der udfordrer de stereotype hverdagsrammer.

Det særlige ved Eventyrsejlerne er den ærlige og jordnære tilgang. Der er ikke noget glansbillede – både sejrenes glæder og udfordringerne til søs bliver foldet ud. Lytterne får indsigt i, hvordan man håndterer tekniske problemer, savn, økonomi og usikkerhed – men også hvordan det føles at se delfiner danse foran stævnen og vågne op i en ny bugt hver dag.

EN PODCAST MED MISSION

Bag podcasten står Thomas Veber, forfatter, foredragsholder og erfaren sejler. Hans mål med Eventyrsejlerne er at inspirere andre til at følge deres egne sejlerdrømme – store som små. Det handler ikke kun om at krydse Atlanten eller sejle jorden rundt, men om at turde tage det første skridt mod friheden, uanset om det er en weekendtur i lokalområdet eller en længere ekspedition.

ET SAMARBEJDE, DER GIVER MENING

Danske Tursejlere har allerede medvirket i podcasten i form af afsnit 12, hvor sekre-

tariatschef, Sune Abelgren Olsen, giver tips til undervandsjagt, fiskeri, turbøjerne og om at bruge båden som kontor. Sune deltog også i afsnit 23, som var optagelsen af det populære online live event i december 2024, hvor Thomas og Sune gav gode tips til sejlads i de kolde måneder.

Men mon ikke Danske Tursejlere også vil være at finde bag mikrofonerne i fremtidige afsnit? Thomas og Danske Tursejlere deler nemlig en fælles mission; at inspire-

re danskerne til at søge flere oplevelser på vandet. Og med den fælles mission giver det kun god mening, at Danske Tursejlere og Thomas nu slår pjalterne sammen i et samarbejde om podcasten, som netop har til formål at forfølge den mission.

Vi glæder os til endnu flere inspirerende historier om tursejlerlivet. Find Eventyrsejlerne der, hvor du finder dine podcasts og lyt med!

Vi ses i æteren! ■

Thomas Veber (th.) og Sune Abelgren Olsen fordybet i en samtale i en liveevent, hvor de gav gode tips til sejlads i de kolde måneder.

• Afsnit 24: " Hvorfor destinationen ikke altid er vigtig" – Hør historien om et par, der solgte alt og flyttede ombord på deres båd, uden ret meget erfaring, men med en masse nysgerrighed og vilje til at lære.

• Afsnit 30: "For meget og for vildt" – Sidse Birk Johannsen havde aldrig sat sin fod på en sejlbåd, da livet tog en brat drejning. Pludselig stod hun uden job, bolig og kæreste – men hun fandt friheden på det åbne hav.

BLIV KLÆDT I MUSTO

MED DANSKE TURSEJLERE

FLAG FOR DT-FÆLLESSKABET MED EN

LÆKKER KVALITETS-FLEECE TRØJE TIL SPOTPRIS.

Få sejlere ville være uenige i, at Musto rimer på kvalitet fra øverste hylde, når det kommer til mærker indenfor sejlertøj og grej. Derfor er det med stor glæde, at vi nu kan annoncere endnu et lækkert medlemstilbud som led i det gode samarbejde mellem Danske Tursejle re, Musto og grejbutikken Havhøkeren i Gilleleje.

For medlemmer af Danske Tursejlere betyder samarbejdet en række særdeles gode tilbud på Musto varer, og i denne omgang får alle medlemmer atter mu lighed for blive klædt godt på til sejlsæsonen.

Der er flere gode tilbud på vej til med lemmer af Danske Tursejlere, så følg med på hjemmesiden eller tilmeld dig vores nyhedsbrev via dansketursejle re.dk/nyhedsbrev.

MEDLEMSPRIS: 600,-

NORMALPRIS: 800,-

LÆKKER MUSTO FLEECE MED DT LOGO

Mange medlemmer af Danske Tursejlere har allerede gjort brug af sidste års fantastiske tilbud, hvor du kunne blive klædt i en lækker Musto-sejlerjakke og samtidig flage for fællesskabet med Danske Tursejleres logo.

MEDLEMSTILBUD - MED NYE LÆKKERIER FRA SAMARBEJDET MED

Nu kan du opgradere garderoben og få en lækker Musto-fleece med Danske Tursejleres logo, som er det helt ideelle ”mellemlag” under din sejlerjakke. Modellen findes til både dame og herrer.

Læs mere om tilbuddet på dansketursejlere.dk/ medlemsrabatter eller kontakt sekretariatet på info@dansketursejlere.dk for at gøre brug af tilbuddet. Du kan også tilgå siden via QR koden.

Masser af Søstjerne-sjov i sommerens løb

TEKST: Sabina Fobian

Danske Tursejleres nye klub for sejlerbørn, Søstjernerne, er kommet rigtig godt fra start. Vi lancerede Søstjernerne på Maritime Dage i Fredericia, og her blev 163 sejlerbørn meldt ind i klubben og er nu klar til sjov, spas og læring sammen med klubbens maskot ”Stella” og hendes gode hjælper krabben ”Snapper”. De to figurer guider de unge sejlere gennem sjove online-lege og et læringsunivers. Men Søstjernerne har også en fysisk del, som har til formål at skabe aktiviteter, der engagerer de yngste i sejlerlivet og havmiljøet. Og det kan sejlerbørnene stifte bekendtskab med i forårets og sommerens løb.

Her inviterer Søstjernerne nemlig til en håndfuld arrangementer rundt omkring i landet, hvor medlemmer af Søstjernerne kan deltage i en række sjove aktiviteter, som f.eks. skattejagt på havnen, krabbefangst, kreative aktiviteter eller en sejltur. De enkelte aktiviteter afhænger af klubbens muligheder og faciliteter og er altså ikke ens alle steder. Selvom de yngste familiemedlemmer ikke er medlem af Søstjernerne, er de selvfølgelig alligevel velkomne til arrangementerne, og der er mulighed for at melde sig ind på dagen.

BLIV ARRANGØR AF ET SØSTJERNE-EVENT

Tag med os på et Søstjernetogt

I forbindelse med de første klubarrangementer har Danske Tursejlere lavet en slags drejebog, så alle interesserede klubber fremover kan afholde deres egne Søstjerne-events for lokale sejlerfamilier. Udover de ovennævnte events vil Søstjernerne også være repræsenteret ved en række andre events i havne og klubber, f.eks. i

forbindelse med Havnens Dag. Du kan se alle events og datoer i aktivitetskalenderen på sostjernerne.dk

TAG MED PÅ TOGT

I forbindelse med lanceringen af Søstjernerne, har det været et naturligt skridt at ’omlægge’ vores populære børne-sommertogter til at være Søstjerne-togter. Men idéen er den samme; et fælles sejltogt med børn og børnebørn, hvor vi sammen tager på eventyr i de danske farvande med masser af sjove aktiviteter undervejs.

Hvis børnene ikke allerede er medlem af Søstjernerne, bliver de det automatisk ved tilmelding til togtet. Vi skal blot bruge yderligere oplysninger, og så får børnene en skøn medlemspakke, som skal medbringes på togtet. Den består bl.a. af et flag til båden og en opgavebog.

Dette års Søstjerne-togt går fra Rødvig til Gilleleje, d. 26. juli – 3. august. Du kan læse mere om Søstjerne-togtet på sostjernerne.dk. Undervejs på togtet er der indlagt forskellige aktiviteter, som styrker fællesskabet blandt både børn og voksne.

Læs meget mere om den nye klub på sostjernerne.dk. Det er gratis for medlemmer af Danske Tursejlere at melde sine børn eller børnebørn ind i klubben. ■

TAG MED PÅ

SOMMERTOGT

DER ER STADIG LEDIGE PLADSER PÅ VORES SOMMERTOGTER, SÅ MELD JER TIL OG FÅ EN UNIK FERIEOPLEVELSE PÅ VANDET. DANSKE TURSEJLERE SENDER HELE FEM SOMMERTOGTER AF STED I ÅR TIL SPÆNDENDE DESTINATIONER RUNDT OM I DANMARK. SÆTTER I PRIS PÅ HYGGELIGT SAMVÆR, GODT HUMØR OG FINE

OPLEVELSER SÅ TAG MED PÅ ET AF TOGTERNE.

TAG MED TIL FOLKEMØDE PÅ BORNHOLM – 15 DAGE

Mødested den 4. juni i Klintholm Havn

Folkemødet – som også er en folkefest – finder sted i Allinge på Bornholm, og det er et festligt tilløbsstykke. Under Folkemødet, som holdes fra den 12.-14. juni, ligger vi i Tejn Havn, som er i gå/cykelafstand af Allinge. Afhængig af vejret, besøger vi en række havne på Bornholm og Christiansø. Efter folkemødet besøger vi endnu en række havne på Bornholm og vender stævnen hjemover ca. 18. juni. Togtledere: Bruun og Vestergaard

SEJL-SAMMEN-TOGT PÅ INDERSIDEN AF SJÆLLAND - 10 DAGE

Mødested den 20. juni i Lynæs Lystbådehavn

Dette togt er for sejlere, der har en båd, men mangler gaster. Og for gaster, der mangler en båd. Sjælland-på-den-indvendige-side byder på oplevelser i Isefjorden og Roskilde Fjord. Fra rolig ø-stemning til vikingemuseum i domkirkebyen. Der sejles ud fra Lynæs den 21. juni, og afslutningen forventes den 29. juni. Togtleder: Søren Julegaard

LILLEBÆLT OG SØNDERJYLLAND – 14 DAGE

Mødested den 2. juli i Juelsminde

Denne tur er tilrettelagt så både børnefamilier, seniorer og alle derimellem kan være med og nyde såvel sejlads, socialt samvær som de mange aktiviteter. Fra Juelsminde går turen mod syd under Lillebæltsbroerne til Skærbæk og videre til Aarøsund, Kalvø, Dyvig, Sønderborg, Høruphav, Søby og Ærøskøbing. Undervejs er der fine naturoplevelser, Sønderjysk kagebord, ringridning og andre spændende aktiviteter. Afslutning forventes den 16. juli.

Togtledere: Kirsten Østergaard & Mogens Kræmer

TAG PÅ ØHOP I DET SYDFYNSKE – 14 DAGE

Mødested den 6. juli i Lundeborg

Det Sydfynske Øhav er et af Danmarks mest idylliske og naturskønne sejlerområder. Nogle af de øer, som vi skal besøge på årets sommertogt, er nogle af de mest charmerende øer - hver med sin unikke charme og kultur. Øhavet er ideelt for både begyndere og erfarne sejlere. Afslutning forventes den 19. juli. Togtledere: Bruun og Vestergaard

SØSTJERNE-TOGT I ØRESUND – 10 DAGE

Mødested den 26. juli i Rødvig Havn

Dette oplevelsesrige Sommertogt går fra Rødvig på Stevns i sydøst til Gilleleje i nord og har fokus på børnene og historiske temaer fra det 1500 århundrede til vores tid på de mange spændende lokaliteter, som vi besøger. Selv om det er børnenes tur, så er der selvfølgelig masser af fællesaktiviteter for voksne. Afslutning forventes den 03. august. Togtledere: Ebba Glückstadt og Bent Knudsen

TEKST: Frank Flemming Pedersen

FOTO: Jesper Hviid Christensen

> SOMMERTOGTERNE

GENERELT OM SOMMERTOGTERNE

Alle uanset erfaringsniveau kan deltage. Alle deltagere afholder selv egne udgifter til proviant, brændstof og havnepenge. Der kan max. deltage 12 både pr. togt. Togtledere vil være behjælpelige med praktisk information og vejledning under hele turen.

TILMELDINGSGEBYR

TIL SOMMERTOGTERNE

Der er allerede nu åbent for tilmelding til Sommertogterne. Som noget nyt har vi indført et tilmeldingsgebyr, da vi desværre har oplevet mange sidste øjebliks afbud. Tilmeldingsgebyret er på 500,- kr. pr. båd. Gebyret kan refunderes, hvis du framelder dig togtet senest 14 dage inden afgang. Hvis du framelder dig herefter, refunderes gebyret ikke. Tilmeldingsgebyret bruges til fælles aktiviteter undervejs.

SÅDAN TILMELDER DU DIG

SOMMERTOGTET

Du tilmelder dig det togt, du ønsker at komme med på her: scan QR-koden eller klik ind på https://dansketursejlere.dk/ sommertogter. Herfra bliver du ført til Tursejler-shoppen, hvor du skal betale tilmeldingsgebyret. Herefter er du tilmeldt. Du modtager efter tilmelding en mail fra sekretariatet, hvor vi beder dig sende os yderligere oplysninger om din båd, kontaktoplysninger m.m.

Velkommen til Hjertmans nye butik i Aarhus!

Prispresset 995,-

Kampagne! 930,vejl.pris 1.370,-

International VC Offshore Effektiv bundmaling, 2 l. art.nr 4526-520

Prispresset 895,-

Prispresset

2.790,-

International Micron 350 Effektiv selvpolerende bundmaling, sort, 2.5 l. art.nr 4523-525

Velkommen til vores

Hjertmans i Kolding

Industrivej 1 i Kolding

Åbningstider:

Mandag - Fredag: 9.30-17.30

Lørdag: 9.30-13.00

Søndag: Lukket

Litiumbatteri 100Ah, Pro Supply Forbrugsbatteri. Kan tilsluttes parallelt med 4 batterier for øget kapacitet. Mål: 326×173×215 mm.Vægt: 11 kg art.nr 5491-2100

Hjertmans i Aarhus

Ravnsøvej 40E i Risskov / Aarhus

Åbningstider:

Mandag - Fredag: 9.30-17.30

Lørdag: 9.30-13.00

Søndag: Lukket

Bestil på: www.hjertmans.dk order@hjertmans.se • tlf. +46 60 64 17 00

Vitagerforbeholdforudsolgtevarer.

Baltic Compact redningsvest med sele En oppustelig redningsvest, der er perfekt til sejlads, motorbåd og fiskeri. Størrelse: 40-150 kg. 5 års garanti. Farve: rød. art.nr 8014-856

Afhent det fragtfrit!

Bestil og hent det i vores butikker i Kolding, Aarhus eller hos Jakob Jensen Bådeværft på Østersøvej 52 i København.

GENERALFORSAMLING I NYE RAMMER VEL OVERSTÅET

TEKST OG FOTO: Frank Flemming Pedersen

Iet forsøg på at samle flere deltagere til den årlige generalforsamling havde Danske Tursejleres bestyrelse valgt at lægge begivenheden på en hverdagsaften, da forårsweekenderne for manges vedkommende er tæt belagt med bådklargøring. Ændringen havde dog ikke betydet flere deltagere, idet der stort set var mødt det samme antal medlemmer som tidlige, hvorfor bestyrelsen senere vil evaluere på dette tiltag. De fremmødte, der havde fundet vej til Dalum Landbrugsskole i Odense, kunne høre formand Leif Nielsen berette om en sejlerorganisation i rivende udvikling.

- Det er en imponerende rejse Danske Tursejlere har været ude på de sidste mange år. I 2005 kunne vi mønstre godt 6.000 medlemmer – et tal der i dag har rundet 16.000. Vi tilskriver den massive medlemstilgang, det arbejde skiftende bestyrelser, vores sekretariet og ildsjæle har lagt i at gøre vores aktiviteter og medlemstilbud attraktive for de danske fritidssejlere. Gennem årene har vi engageret os i sejlernes ve og vel og er blevet både kendt og anerkendt i de maritime kredse, lød det fra Leif Nielsen.

MANGFOLDIGE AKTIVITETER

Han fremhævede især aktiviteter som Årets Havn og Skulderklap, Turbøjerne, forsikringssamarbejdet med Søassurancen Danmark, den sejlerpolitiske indsats for at bevare den fri sejlads på havet og en reduktion/omlægning af forsikringsafgiften som markante mærkesager, der har

sat Danske Tursejlere på søkortet – også i 2024.

Et af de større initiativer, som Danske Tursejlere har lanceret i 2024, er børneklubben ”Søstjernerne”, som allerede efter få måneders eksistens har mere end 300 medlemmer. Det er forventningen, at

Danske Tursejleres bestyrelse 2024 - fra venstre: Ebba Glückstadt, næstformand Rasmus Laustsen, Palle Søby, Dan Cort Jørgensen, formand Leif Nielsen, næstformand Søren Juul Nerenst, Karsten Kristiansen, suppleant Jeppe Uldall Thomsen. På billedet mangler suppleant Nicolas Munk-Rechnitzer.

mange flere vil melde sig ind, når klubbens aktiviteter folder sig rigtigt ud hen over sæsonen.

- Det handler om at tage godt imod den næste generation af tur- og fritidssejlere og forene læring og leg på en sjov måde, fortalte Leif Nielsen.

EN SUND ØKONOMI

Sekretariatschef Sune Abelgren Olsen fremlagde regnskabet, som udviste et pænt overskud på trods af, at aktivitetsniveauet med f.eks. flere foredrag i klubberne, etablering af børneklub, styrkelse af sekretariatet mm, er forøget.

Interessen for økonomien i Danske Tursejlere har altid stor bevågenhed, således også i år, hvor der var en god, saglig debat om forskellige udgiftsposter, som sekretariatschefen og formanden redegjorde for. Regnskabet kunne derefter gå til afstemning og blev vedtaget med et stort flertal.

BESTYRELSEN ER NU SAMMENSAT

Der var fredsvalg til bestyrelsen, som nu består af Rasmus Laustsen, Dan Cort Jørgensen, Karsten Kristiansen, Ebba Glückstadt, Søren Juul Nerenst, Palle Søby og Leif Nielsen. Efter generalforsamlingen konstituerede bestyrelsen sig med Leif Nielsen som formand, Rasmus Laustsen og Søren Juul Nerenst som næstformænd.

Afslutningsvis takkede formand Leif Nielsen forsamlingen for et godt engagement og god tone i aftenens debatter. Han takkede samarbejdspartnere og ildsjæle for opbakning og vel udført arbejde som lover godt for fremtiden. Aftenen sluttede med at forsamlingen udbragte et 3-foldigt leve for Danske Tursejlere. ■

> FAKTA

Læs alle dokumenter fra generalforsamlingen her www.dansketursejlere.dk/ generalforsamlinger/

• Indkaldelse til generalforsamling 2025

• Beretning og Årsrapport 2024

• Valgoplæg fra kandidater

• Årsregnskab 2024

• Forslag til vedtægtesændring

• Referat fra generalforsamlingen 2025

KORT RESUME FRA GENERALFORSAMLINGEN 2025

Efter at valg som dirigent og eventuelle stemmetællere var vel overstået, blev det fremmødte antal stemmer opgjort til 220 stemmer. Herefter fremlagde formand Leif Nielsen bestyrelsens mundtlige beretning, som primært lagde vægt på den flotte fremgang og udvikling, som Danske Tursejlere har oplevet gennem de seneste mange år. Formandens beretning blev modtaget med applaus.

Herefter gennemgik sekretariatschef Sune Abelgren Olsen årsregnskabet for 2024, der udviste et pænt overskud. Efter besvarelse af en række spørgsmål blev regnskabet sat til afstemning og blev godkendt af generalforsamlingen.

I fortsættelse af gennemgang af årsregnskabet fremlagde sekretariatschefen budget 2025, som efter en række spørgsmål og svar blev taget til efterretning af generalforsamlingen.

Med udgangspunkt i Danske Tursejleres fornuftige økonomi motiverede formanden bestyrelsens forslag om uændret kontingent, hvilket generalforsamlingen kunne bakke op om.

Der var indsendt et forslag fra et medlem om ændring af vedtægterne for Danske Tursejlere. Forslaget gik primært på en reduktion af tidsfristen for indsendelse af forslag til generalforsamlingen samt lidt justeringer af forretningsgange i for-

bindelse med varsling og kommunikation om generalforsamling.

Medlemmet motiverede sit forslag, men efter at formanden havde motiveret bestyrelsens holdning til forslaget, trak medlemmet sit forslag tilbage og gav udtryk for, at han havde taget formandens tilkendegivelse om, at Danske Tursejlere fremadrettet vil tilstræbe, at de beskrevne tidsfrister i vedtægterne specielt om offentliggørelse af dato for afholdelse af generalforsamling vil blive kommunikeret tidligere, end vedtægterne foreskriver.

Herefter var der fredsvalg til bestyrelsen, idet der kun var 3 kandidater nemlig: Rasmus Laustsen, Søren Juul Nerenst og Leif Nielsen til de tre valgbare pladser. Som bestyrelsessuppleanter blev Nicolas Munk-Rechnitzer og Jeppe Uldall Thomsen valgt.

Som kritiske revisorer blev Ib Rasmussen og Eivind Skaalum genvalgt og med Leif Kruse som revisorsuppleant. Revision og Råd, statsautoriserede revisorer, blev genvalgt som Danske Tursejleres eksterne revisor.

Under eventuelt var der en række tilkendegivelser, hvorefter generalforsamlingen blev afsluttet med det traditionelle hurra for Danske Tursejlere.

Læs mere på: www.dansketursejlere.dk/ generalforsamlinger/ ■

I denne artikelserie tager vi læseren med ned om læ og ind i hovmesterens verden. Den relativt nye sejler og store madentusiast, Nadja Abelgren Olsen, deler ud af sine erfaringer fra de første år ombord på en båd - med spændende opskrifter, som måske kan give inspiration til selv de mest garvede hovmestre.

SVAMPE-OGPERLEBYG-HYGGE

TEKST OG FOTO: Nadja Abelgren Olsen

forrige udgave af Tursejleren kunne læseren lade sig inspirere til nye kulinariske oplevelser ombord med en opskrift på endnu en særdeles mundvædende men simpel ret i form af hvid fisk med smørsovs, porre og hasselnødder.

Denne gang står den på endnu en velsmagende ret, der også kan laves med få ingredienser, og som ovenikøbet plejer den gode samvittighed, da alt er (næsten) vegetarisk. Vil du gå 100% vegetarisk, skal du blot erstatte den klassisk hønsebouillonen med en vegetarisk version.

på tide med en ordentlig præsentation af skribenten her ved tredje artikel i serien ”Mad ombord”.

Mit navn er Nadja, og jeg er gift med Sune på fjerde år. Vi sejler i en hyggelig Maxi 999, der er moderne udenpå og old school indeni – lidt ligesom os. Når Sune og jeg sejler, har vi en klar arbejdsdeling – det er ham, der er kaptajnen, der har styr på båd, motor, teknik, lægger rute og navigere. Og så er det mig, der handler og laver mad og sørger for, vi har vådt og tørt, og der er nogenlunde styr på kabyssen. Det fungerer for os, fordi vi hver især laver det, der giver os energi. Sune synes det er sjovt at sejle,

OURE KORTE KURSER

Varighed: 5 dage

Har du altid drømt om at mestre kunsten at sejle for sejl? Oplev friheden på vandet. Fem dage med vind i håret, ø-hop og aftener hvor båden ligger stille, og skuldrene sænker sig. Kurset er for både nybegyndere og erfarne.

Priser fra: 3.920

Varighed: 8 dage

På dette 8-dages kursus får du et komplet duelighedsbevis – både teoretisk og praktisk. Kurset gennemføres i sejlbåd.

Priser fra: 6.995

Varighed: 3 dage

Lær at vedligeholde din båd. Få praktisk viden om reparationer, rigning, motorservice og forårsklargøring. Perfekt for bådejere, der ønsker at tage kontrol over bådens vedligeholdelse og sikre lange sejlture.

Priser fra: 1.890

Varighed: 5 dage

Bliv mere tryg til søs. Du lærer sejlsikkerhed, navigation og praktiske færdigheder. Perfekt for både nybegyndere og erfarne sejlere, der ønsker mere tryghed til søs.

Priser fra: 3.920 3-8 DAGE

Læs mere her

Jeg er hverken uddannet indenfor mad eller kok eller noget – jeg elsker bare mad og at stå i et køkken – både derhjemme og på båden. Det er så fedt at kokkerere noget konkret til glæde for andre, når man til hverdag arbejder på kontor med helt ukonkrete og abstrakte ting, hvor man ikke altid kan se et resultat.

Vi har et helt lille ritual under madlavnin-

gen, når vi ligger for svaj i en smuk ankerbugt, som vi oftest gør på vores ture. Vi sætter noget lækker italiensk 60-er musik på og skænker et godt glas et eller andet. Sune gør klar til aftennydningen (oftest med et eller andet han liiiige skal fikse på båden), og jeg laver mad – det er et af de bedste tidspunkter på dagen.

Jeg laver både klassiske go-to-opskrifter,

OPSKRIFT 3

SVAMPE-OGPERLEBYG-HYGGE

som jeg kender og har lavet mange gange og kan i søvne – og – så andre gange kaster jeg mig ud i noget nyt, når jeg har energi og overskud til det. Når vi sejler, skal det nemlig gerne være lækkert, og det skal være nemt uden alt for meget opvask og bøvl. Det gider vi simpelthen ikke, når vi er ombord, hvor vi gerne vil have tid til at hygge os med fiskeri, svømmeri, boglæsning, backgammonspil osv.

INGREDIENSER

• 100 g perlebyg

• 6 dl hønse/grøntsagsbouillon

• 1/2 usprøjtet citron

• 150-250 gram svampe (f.eks. portobello svampe, østershatte eller helt almindelige champignoner)

• 1 lille løg

• fed hvidløg

• 2 spsk olivenolie

• 50 g hård ost (vi bruger parmesan, men vesterhavsost er også lækkert)

• 25 g smør (kan sagtens udelades, hvis man ikke har køl ombord)

• 1 håndfuld bredbladet/almindelig persille

• Salt og peber

SÅDAN GØR DU

1. Pluk/skær svampene i grove stykker, og rist dem hårdt i 5-6 minutter i olie, til de er godt gyldne. Krydr med salt og peber og sæt til side.

2. Hak løg og hvidløg ret fint og kom i en mellemstor gryde sammen, hvor de svitses til i olie til de er møre.

3. Tilsæt derefter perlebyggen, bouillon, citronsaften og revet citronskal og lad det simrekoge ved svag varme i 30-35 minutter, eller til kornene er møre og begynder at blive til grødagtigt fast.

4. Rør smør og ost i bygottoen, og dernæst svampe.

5. Hvis kornottoen er blevet for tyk og massiv, kan man justere konsistensen med lidt bouillon eller kogende vand.

6. Smag til med salt og peber.

7. Drys med rigeligt friskrevet parmesan/ vesterhavsost, svampe samt hakket persille, og server.

OVERVEJER DU AT

SÆLGE DIN BÅD?

KONTAKT BÅDAGENT DANMARK

FOR EN EFFEKTIV SALGSOPLEVELSE

En god bådhandel kommer ikke af sig selv!

Hos Bådagent Danmark får du en professionel og realistisk vurdering af din båd, hvilket resulterer i en god og effektiv salgsproces. Vi beskæftiger os udelukkende med at formidle både, vi har i kommission. Dette betyder at vi fokuserer 100% på salget af din båd. Vi ligger længst fremme hvad angår fokuseret markedsføring, international annoncering og det at guide køberes internetsøgning til de både, vi repræsenterer.

Bådagent dækker hele Norden samt de baltiske lande og Nordtyskland gennem et netværk af erfarne bådmæglere.

Ring til en af dine danske mæglere for en uforpligtende snak og en gratis besigtigelse og vurdering af din båd.

”Jeg modtog en ualmindelig høj service fra Bådagent. Jeg giver mine højeste anbefalinger!”

Petur

”Dygtig og professionelle. Tak for godt samarbejde med salg af min båd.”

Kalle J

KONTAKT OS FOR ET UFORPLIGTENDE MØDE.

Vi kommer i alle havne i hele Danmark og Nord Tyskland, og søger kontinuerligt gode bådemner som en del af Bådagents internationale netværk. Skandinavien og Europa er vores markedsplads.

Danmark Øst

Michael Staufeldt michael@baadagent.dk +45 21 48 88 80

Danmark - Fyn

Erik Møller-Madsen erik@baadagent.dk +45 21 64 52 14

Danmark Vest

Lars Legarth lars@baadagent.dk +45 40 54 87 22

TURBØJERNE - ER NU KLAR TIL DIG

Ikke mindre end 300 Turbøjer har Danske Tursejleres medlem mer adgang til. Alle ligger de i naturskønne kystområder med forholdsvis godt læ. Du kan også overnatte ved Turbøjerne, hvilket er en helt special oplevelse.

FIND DIN BØJES POSITION

Danske Tursejlere har udviklet en app, hvor du let og enkelt kan se, hvor de 300 Turbøje er placeret på oversigtskortet. Appen hedder ”Blå Oplevelser”. Den er gratis og kan downloades til iOS og Android i hhv. App Store og på Google Play.

TAG PÅ EVENTYR MED APPEN

”BLÅ OPLEVELSER”

Med vores app ”Blå Oplevelser” får du endnu nemmere adgang til de 300 turbøjer og mange værdifulde informationer, som kan gøre din sejltur nemmere og mere rig på spændende oplevelser.

På kortet er alle turbøjerne markeret med symboler, som dermed giver dig info om bøjernes placering. Via et link går du ind på en side, der fortæller om de Blå Oplevelser og aktiviteter i nærområdet.

FIND HAVNE

Du finder også informationer om de danske havne i appen. Her kan du få nyttig og praktisk viden om havnens faciliteter, se detaljeret havnekort fra havnelodsen og finde inspiration til oplevelser i området.

DTs nye bøjeskipper Daniel Westrup og hans far

Efter mere end 10 år på posten valgte Henning Jensen i starten af året at gå i land som bøjeskipper. En ny skulle dermed findes til den attraktive post, som hele 15 håbefulde fagpersoner bød ind på. Valget faldt på den særdeles kompetente, Daniel Westrup, som til dagligt bl.a. arbejder hos Søfartsstyrelsen med at klargøre afmærkningsmateriel til den flydende afmærkning på servicecentret i Grenaa. ■

Find let din Turbøje via Danske Tursejleres app ”Blå Oplevelser”, som du finder på www.dansketursejlere.dk eller via QR koden her.

På kvindesejladsen får kvinderne konkret viden og sejlererfaring, og kan derved bidrage kvalificeret til sejlturen. Og så giver det i øvrigt også tryghed ved at sejle, når man kender båden.

SGJØL SEJLKLUB:

FRI LEG PÅ FJORDEN

HVILKE PASSIONER OG VISIONER DRIVER DE LOKALE

SEJLKLUBBER? HVILKE AKTIVITETER SLIPPES LØS HEN OVER ÅRET? OG HVORDAN MOTIVERER MAN FLERE TIL AT VÆRE MED I FORENINGSLIVET PÅ OG VED VANDET?

DET KAN DU LÆSE OM I VORES SERIE: VORES KLUB.

Frank Flemming Pedersen

Camilla Andersen, Gjøl Sejlklub, Frank Flemming Pedersen

SUP-udstyr. Det er noget, der går rent hjem hos de yngre medlemmer.

- Det er altid vejr til at komme på fjorden, siger vi her i Gjøl Sejlklub. For blæser det lidt vel rigeligt til at sejle båden ud af havnen, så er windsuferne i deres rette element. Og skulle vinden være moderat, så er bådene og jollerne på vandet, mens når der er vindstille, så er forholdene optimale for SUP´erne. På den måde er der altid aktivitet i havnen og på vandet, siger formand for Gjøl Sejlklub Camilla Andersen.

IDEELT SEJLADSFARVAND

Klubben er smukt beliggende på kysten af et idyllisk landskab. Og i et farvand, der indbyder til vandaktiviteter, der også indbefatter ugentlige kapsejladser, kvindesejladser og selvfølgelig tursejlads. På ca. 6 timers sejlads er man ude ved Hals, og så ligger hele Kattegat og de sydlige farvande åbne for oplevelser. Og sætter man kursen mod vest, så når man Løgstør på nogle timer, og så ligger hele den åbne, vestlige Limfjord ellers forude.

- Mange af vore medlemmer tager på tursejlads i weekenderne. Livø og Fur er oplagte udflugtsmål. Men Danske Tursejleres mange Turbøjer rundt i hele Limfjorden er også flittigt benyttet, lyder det entusiastisk fra formanden.

tilhed for stormen er nok ikke det rigtige udtryk for atmosfæren i Gjøl Sejlklub denne søndag i begyndelsen af april. Stilhed før det går rigtig løs passer bedre – ja faktisk helt perfekt. Der rumsteres stilfærdigt på vinterpladsen, mens de sidste klargøringer af bådene kommer på plads. Men om 14 dage – ved påsketid - så er der fuld aktivitet. Bådene skal i vandet, og dermed markeres også, at sejlsæsonen 2025 er i gang på Limfjordens nordkyst. Igen er der åbnet for den frie leg på fjorden.

MASSER AF VANDAKTIVITETER

Netop ”Fri leg på fjorden” er et nøglebegreb i Gjøl Sejlklubs bestræbelser på at få flere til at melde sig i ind i klubben, og det har man faktisk succes med. Ideen er, at sejlklubben ikke blot beskæftiger sig med sejlads, men også har andre vandaktivteter på programmet. Windsurfing og Stand Up Paddle (SUP) er et trækplaster for særligt yngre, der gerne vil prøve kræfter med det våde element. Når kontingentet er betalt, så kan alle – unge som voksne - være med i alle sejlklubbens aktiviteter. Og frit benytte klubbens jolle-, windsurfing- og

FLERE VIL LÆRE AT SEJLE

Gjøl Sejlklub er inde i en god gænge, hvor de mange aktiviteter, som klubben byder på, appellerer til en bred skare af medlemmer, der gerne vil fællesskabet ved vandet. Og der er ingen tvivl om at det faktum, at byen skoleeleverne har sejlads på skoleskemaet, også er med til at stimulere interessen for det frie liv på vandet.

- Det er vigtigt, at de unge mennesker bliver fortrolige med at færdes på vandet i en tidlig alder. Det bakker vi selvfølgelig op om og hilser skoleeleverne velkommen og hjælper dem gerne på vej. Nogle af de unge finder vej ind i klubben, og det er glædeligt, siger Camilla Andersen.

AKTIVE SKIPPERINDER

Den aktive sejlklub har også etableret kvindesejlads, hvor kvinder lærer kvinder at sejle. Det er også en aktivitet, der er med til at få flere til at være aktive på vandet, lyder det fra formanden.

- Der har været et ønske fra flere kvinder om at lære at sejle, og

at få et hands-on kendskab til sejlprocedurerne. Kvinderne vil ikke bare være passive gaster, der modtager instrukser fra – typisk – manden bag roret. Så vores ambition med kvindesejladsen er at kvinderne udvikler deres rolle som skipperinder uden mænd, flytter egne grænser og opbygger mere mod og tryghed på vandet. Ved at få konkret viden og sejlererfaring, kan kvinderne nu bidrage kvalificeret til sejlturen. Og så giver det i øvrigt også tryghed ved at sejle, når man kender båden, manøvrerne og de forskellige sikkerhedsprocedurer ombord, nikker Camilla Andersen.

DE SMÅ KRABBER

En anden vigtig målgruppe for Gjøl Sejlklub er den kommende generation af sejlere. De ganske unge og uprøvede gaster – 3-8 år - mødes hver onsdag i maj til september på havnen i Krabbeklubben, hvor de fanger krabber, ser på fiskernes fangst, snakker om dyrene i vandet og meget mere. Det er en kæmpe succes, fastslår Camilla Andersen:

- Alle børnene skal være i følgeskab med en voksen, som skal have opsyn med børnene, når de er i nærheden af vandet. Alle børn bærer redningsvest, og klubben stiller gerne redningsveste til rådighed. De ældste af børnene vil gerne lære noget maritimt, så der binder vi knob eller rigger en båd til.

OPBAKNING FRA ET STORT OPLAND

1.200 beboere kan Gjøl mønstre, men medlemmerne kommer fra stort set hele Jammerbugt Kommune. Flere kører gerne mange kilometer for at være med i fællesskabet ved Limfjorden. Faktisk er der venteliste på bådpladser i havnen, hvilket i øjeblikket sætter nogle begrænsninger for både aktiviteter og medlemstilgangen. Men forhåbentligt er der godt nyt på vej til klubben på denne front. Sammen med havnens øvrige klubber er man i dialog med Jammerbugt Kommune om en havneudvidelse, der også skal adressere den tilsanding af havnene, som man kæmper noget med.

- Vi håber, havneudvidelsen falder på plads. Der vil give havnen et løft men også være et aktiv for turismen og måske bosættelsen i kommunen. I hvert fald vil det være en anerkendelse af de mange aktiviteter, der lever og trives på havnen. Og ikke mindst en anerkendelse af de mange, mange frivillige kræfter, der gør en forskel for fællesskabet her i Gjøl, pointerer Camilla Andersen. ■

De unge sejlere bliver fortrolige med at færdes på vandet i en tidlig alder.

Formand Camilla Andersen kan med tilfredshed se på en sejlklub i vækst og i fuld aktivitet.

Fri leg på fjorden tiltaler en bred skare af vandsportsentusiaster.

Krabbeklubben på jagt efter krabber og vanddyr.

LØSE FARTØJER KAN UDLØSE

UNØDVENDIGE REDNINGSAKTIONER

- Når et fartøj bliver fundet drivende, udløser det en kæmpe eftersøgningsapparat, som kan omfatte redningshelikopter, Kystredningstjenesten, Dansk Søredningsselskab og alle de skibe, som måtte ligge i nærheden.

ET DRIVENDE FARTØJ UDEN EN PERSON OMBORD FÅR ALLE ALARMKLOKKER TIL AT RINGE, OG DET SÆTTER GANG I REDNINGSAKTIONER. OGSÅ SELVOM DET BAGEFTER VISER SIG AT VÆRE ET UBEMANDET, UMÆRKET FARTØJ, SOM ER DREVET VÆK.

Hvis du mister din cykel, kan du efterlyse den, fordi den har et stelnummer. Men hvis et SUP-board, kajak eller dinghy driver rundt uden mærkning, sætter det gang i et omfattende redningsapparat.

- Du kontakter jo den nærmeste redningsstation eller myndighed, hvis du ser et løst fartøj drive rundt. Det er den naturlige reaktion, og det er den rigtige reaktion. For det må jo betyde, at en person er forsvundet på havet og i værste fald driver bevidstløs rundt, siger Martin Wagner, som er medlem af Søsportens Sikkerhedsråd og frivillig søredder i Dansk Søredningsselskab.

I Danmark havner aktioner, hvor en person er forsvundet, hos Joint Rescue Coordination Center (JRCC), når man kontakter en myndighed. Hvis JRCC modtager en rapportering om et drivende fartøj, og man ikke kan få bekræftet, at der ikke er sket en ulykke, gør de naturligvis, som de gør, hvis der er sket en ulykke. Sådan lyder det fra Nils Strandbygaard, som er orlogskaptajn, leder af JRCC og medlem af Søsportens Sikkerhedsråd.

DET STORE APPARAT

- Så sætter vi det store apparat i gang. Det vil sige, at vi alarmerer de ressourcer, vi har til rådighed såsom redningshelikopter, Kystredningstjenesten, Dansk Søredningsselskab og alle de skibe, som måtte

TEKST: SejlSikkert

FOTO: Forsvaret, Freepik, Frank Flemming Pedersen

ligge i nærheden. De tager så ud for at lede efter en person. Så der er mange mennesker, som bliver aktiveret, siger han.

Men det er ikke altid tilfældet, at et drivende fartøj er ensbetydende med en forsvunden person. Det er blevet uhyre populært at have et ekstra lille hyggefartøj hængende på båden – både når man er på vandet og i havn. Men det fartøj kan skabe unødvendig panik og redningsaktioner.

MÆRKE FARTØJET

Det er nemlig ikke alle, som husker at mærke fartøjet. Det betyder, at man ikke kan komme i kontakt med den mulige ejer, hvis det falder af båden og driver væk. Og så er der fuld plade på redningsaktionen.

- Man ved jo ikke i situationen, at der er tale om et fartøj, som hører til et andet fartøj. Når der kommer en melding, agerer man altid på samme måde, fordi vi forventer, at en person befinder sig et sted i vandet, siger Martin Wagner.

Derfor er det en rigtig god idé at sætte et mærke på fartøjet. Det sparer redningsholdet for den unødvendige redningsaktion, hvor de til sidst må opgive at lede efter en person, som slet ikke ligger i vandet.

Når JRCC kommer ud til en redningsaktion, er noget af det første, de gør, at skaffe sig et overblik. Det betyder, om der er en ejer, som har det godt, eller de kan få nogle hurtige informationer, som kan hjælpe redderne med at udføre deres arbejde.

DE MANGE EKSTRAFARTØJER

- Når et fartøj bliver fundet drivende, eller vi står et sted og skal vurdere, om der er tale om en ulykke eller ej, er det væsentligt for os, når vi kommer ud, og kan konstatere, at der står et telefonnummer, som vi kan ringe til. Så kan vi enten få afkræftet mistanken om

Det er populært at have et ekstra lille fartøj hængende på båden, men sørg for at det er mærket, hvis det skulle rive sig løs.

en søulykke, eller vi kan finde ud af, hvad det er, vi leder efter. Hvis der ligger et SUP-board derude, ved vi ikke, om det er mand, kvinde, ung, gammel, vi skal lede efter, siger Nils Strandbygaard.

Tidligere har der været fokus på, at man skal mærke sin jolle, kano eller kajak. Men med den mængden af ekstra små fartøjer til større fartøjer, er det god idé at give det en mærkning også.

Nils Strandbygaard påpeger, at sejlerne grundlæggende skriver noget på deres udstyr.

- Min personlige erfaring er, at jo dyrere udstyret er, jo større sikkerhed er der for, at man har mærket det, siger han.

Hvis du ikke har mærket dit fartøj endnu, kan du bestille et gratis mærkat via tryghed. dk/operation-soemaerkning. ■

Ny oversigt

over lovlig biocidholdig bundmaling til private

Det meste bundmaling indeholder giftstoffer (biocider), der ved forkert anvendelse, kan være skadelig for både miljøet i det danske farvand og for de mennesker, der håndterer malingen

Til beskyttelse af mennesker og vandmiljøets dyr og planter har Miljøstyrelsen derfor udarbejdet en oversigt over lovlig bundmaling til hjælp for forhandlere og forbrugere Produkterne i oversigten må anvendes af private til skibe under 24 meter i salte vande

Sådan finder du lovlig bundmaling til brug i Danmark:

 Produktet fremgår på Miljøstyrelsens oversigt (se Oversigt over lovlig biocidholdig bundmaling) eller

 Produktets etiket angiver et registreringsnummer fra Miljøstyrelsen.

Følger du ovenstående undgår du ulovlig bundmaling og passer samtidig på din egen sundhed og miljøet ved at minimere risikoen for skadelige effekter

Læs mere om hvordan du beskytter dig selv og miljøet under anvendelsen , og om korrekt bortskaffelse af bundmaling på mst.dk/bundmaling og mst.dk/biocider

KLINTHOLM HAVN:

MILLIONER OG VISIONER

PUSTER NYT LIV I ØSTMØN

EN STOR MILLIONINDSPRØJTNING TIL PROJEKTER PÅ KLINTHOLM HAVN

SKAL FREMME BOSÆTNING, TURISME OG MARITIME NATUROPLEVELSER.

lle, der har været ved Klintholm Havn ved, at der er højt til himlen. Så der er plads til at tænke store tanker om fremtiden her på kanten af Østersøen. Og det har man så sandelig også gjort. Visionerne har vokset sig store, og med god hjælp fra Danmarks Erhvervsfremmestyrelse, der har støttet med over 15 millioner kr., samt Lokale og Anlægsfonden med 4.7 millioner, er man nu klar til at realisere aktiviteter, der vil puste nyt liv i havnen og gøre Østmøn endnu mere attraktiv for erhverv, bosættere og turister.

- Hvis du kommer til Klintholm Havn i 2027, så vil du opleve havnen omdannet til et sammenhængende rekreativt om-

råde. Her vil du se hovedattraktionen ”Havhuset” på den centrale mole danne en flot ramme om mangfoldige aktiviteter som sejlads, bølgesurf, havkajak, SUP, windsurfing, lystfiskeri og meget mere, hvor besøgende og lokale borgere kan mødes og dyrke deres interesser. Men der er flere planer, der skal realiseres i det projekt, vi kalder ”Fremtidens levedygtige oplevelses- og læringshavn”, lyder det med et smil fra formand for Vandklubben Klintholm Havn, Jesper Carlson, der er en af hovedmændene bag visionerne for Klintholm Havn.

FORVANDLING ER PÅ VEJ

Klintholm Havn består i dag af en erhvervshavn, en fiskerihavn og en lyst -

TEKST: Frank Flemming Pedersen

FOTO: Frank Flemming Pedersen, Mads Tolstrup

bådehavn, som har besøg af 10.000 gæstesejlere om året. Besynderligt nok har man ikke en sejlklub i dette skønne område, men vandaktiviteterne trives i bedste velgående i Vandklubben Klintholm Havn, hvor der dyrkes SUP, surf, sauna og vinterbadning. Og hvor man – sammen med andre lokale ildsjæle og iværksættere - altså også ser mulighederne for flere vandfællesskaber udfolde sig i det lille lokalsamfund.

- I projektet arbejder vi med en havnepromenade, der skal binde det eksisterende havnemiljø sammen, således at havnen kommer til at fungerer som et møde- og aktivitetssted for både lokale og besøgende udefra, som vil få en eks-

Flot tager Havhuset sig ud på Klintholm Havn. Det vil fra 2027 være et pejlemærke for sejlere og andre gæster, og vil fungere som et naturligt mødested og aktivitetscenter.

tra oplevelse med sig herfra. Her kan vi – med udgangspunkt i havet – på en levende og anskuelig måde formidle viden om fiskeri, om grøn vindenergi og om, hvordan man arbejder med genopretning af vores havmiljø, forklarer en af projektets ildsjæle Ole Eskling, der ejer den lokale bar på havnen ”Klap Hesten”.

Som konkret eksempel på, hvordan genopretning af havmiljøet kunne tage sig ud, er der allerede nu i regi af Vordingborg Kommune, Vandklubben Klintholm havn og andre frivillige kræfter, anlagt en maritim nyttehave med opdræt af tang og blåmuslinger. Og man har installeret op mod 25 fiskebørnehaver under bådebroerne i Klintholm Havn til glæde for småfisk og småyngel. Men målet er at etablere 250 stk. i Hele Vordingborg Kommune. I ”Fremtidens levedygtige oplevelses- og læringshavn” vil sådanne initiativer kunne vokse og få en større udbredelse. Men der er en kraftig understrøm af ideer og aktiviteter, der venter på at blive realiseret fremadrettet, påpeger Jesper Carlson.

TURISME, BOSÆTTELSE OG NYT LIV TIL OMRÅDET

Bag ansøgningerne, der nu har udløst de mange millioner, står Vordingborg

Kommune, Business Vordingborg og foreningen Vandklubben i Klintholm Havn, der gennem et godt samarbejde har formuleret projektet, der skruer sig fint ind i den kommunale strategi for turisme, bosætning og havneudvikling. Møn er begunstiget af en enestående natur, hvilket også er anerkendt af UNESCO, der i 2017 udpegede Møn og de omkringliggende øer og vandområder til Danmarks første om foreløbig eneste UNESCO Biosfæreområde. Desuden er Møn udnævnt af organisationen International Dark Sky Association (IDA) som Nordens første Dark Sky Park og Dark Sky Community. Det skyldes, at der er ekstraordinært mørkt på Møn, hvilket giver et fantastisk skue på himlen, hvor tusindvis af stjerner lyser op, og man ser Mælkevejen som et bredt mælkehvidt bånd af lys over himlen. Og for at føje en ekstra dimension til naturoplevelserne, så er Møn Klint officiel kandidat til at opnå en egentlig udpegning som UNESCO Verdensarv. En afgørelse der finder sted ultimo maj 2025.

AKTIVT FORENINGSFÆLLESSKAB VISER VEJEN

- Alle disse herligheder tiltrækker kvalitetsbevidste turister, hvilket er godt for turismeerhvervet, og som Klintholm Havn også nyder godt af. Med ”Fremti-

dens levedygtige oplevelses- og læringshavn” lægger vi da også op til, at havnens gæster får en oplevelse med hjem baseret på spændende oplysninger om livet på og ved havet. Men vi ønsker også at sætte fokus på bosætning i området. Ved at udvise et godt værtskab og åbne vores foreningsfællesskaber, så kan vi få flere til at være med i de mange meningsfulde aktiviteter, som mange storbyboere efterspørger. Vores projekt vil øge sammenhængskraften i nærområdet, og vi kan etablere mødesteder og kontorfællesskaber, som vil være attraktive aktiver, når beslutningen om at slå rødder et andet sted skal træffes, pointerer Jesper Carlson.

MERE END BLOT ET ”STOP OVER” 10.000 gæstesejlere besøger Klintholm Havn hvert år. For nogle er det blevet en fast indslag på turen at gøre et ophold her på Østmøn. For andre fritidssejlere – de mange – er Klintholm Havn blot et stop på vejen videre til andre destinationer på den Blå Landevej i Østersøen. Men det kan nemt komme til at forandre sig, når ”Fremtidens levedygtige oplevelses- og læringshavn” folder sig ud. Klintholm Havn har potentialet til at blive mødestedet, hvor man suger til sig af en særlig atmosfære. Hvor man er sammen på en ny spændende måde. Og hvor man tager klogere derfra. ■

Formand for Vandklubben Klintholm Havn, Jesper Carlson, (th.) og den lokale ildsjæl Ole Eskling, glæder sig over de mange millioner, der nu skal være med til at puste nyt liv i havnen og i Østmøn.

BÅDMESSE I NYE KLÆDER

– MEN MED SAMME ENGAGEMENT

DET VAR ET SPÆNDT TEAM FRA DANSKE TURSEJLERE, DER I FEBRUAR GJORDE STANDEN KLAR TIL ’MARITIME DAGE’ I FREDERICIAS MESSE C. FOR MESSEN BLEV PRÆSENTERET I EN LIDT ANDERLEDES UDGAVE END DE TIDLIGERE ÅRS STORE ’BOAT SHOW’.

TEKST: Sabina Fobian FOTO: Danske Tursejlere

Sidste år blev ’Boat Show’ officielt omdøbt til ’Maritime Dage’, og der blev lagt op til en lidt mindre messe, end de danske sejlere ellers har været vant til. For Danske Tursejlere betød det bl.a. en ny placering i Messe C og en smule usikkerhed omkring, hvor mange gæster vi skulle forvente, der lagde vejen forbi vores stand.

Men ak, vores bekymring blev gjort til skamme, og vi fik endnu engang bekræftet, at vi har de bedste og mest loyale medlemmer. Selvom messen generelt

endte med et væsentlig lavere deltagerantal end i 2023, var det ikke noget, vi kunne mærke på vores stand. Faktisk kunne vi konkludere, at vi ikke havde lavet færre indmeldelser eller kaskotilbud end i 2023 – og der blevet drukket lige så meget kaffe, som der plejer!

BØRNEKLUB, FOREDRAG

OG SOMMERTOGTER

Vores nye maritime klub for sejlerbørn,

De mange foredrag som Danske Tursejlere afholdte var et stort tilløbsstykke.

Søstjernerne, fik også en flyvende start med 163 indmeldelser til klubben i løbet af messedagene. Der blev meldt både børn og børnebørn ind, som hver fik en velkomstpakke med fra messen, og de modige fik en tatovering på armen af Søstjernernes maskot, Stella.

Danske Tursejlere kunne desuden præsentere en lang række foredrag på messens scene 1, som fordelagtigt lå ved siden af vores stand. Søstjerne-klubben blev præsenteret på et par foredrag om at sejle med børn ombord. Og et foredrag om sejlads i skærgården tiltrak masser af publikum begge weekender. Thomas Veber stod ligeledes på scenen et par gange med sit populære ’Ankerliv’ foredrag.

Flere af sommerens togtledere var klar på standen på forskellige dage. Hver især fortalte de interesserede om deres sommertogter og hvilke oplevelser, man kan glæde sig til på de enkelte ture. Også her løb de første tilmeldinger hurtigt ind til alle fem af årets togter.

TAK!

Alt i alt kan vi konkludere, at selvom messen var skrumpet en anelse, oplevede vi

Danske Tursejleres stand på Maritime Dage var velbesøgt alle dage

hos Danske Tursejlere et lige så stort engagement fra de besøgende som før, og vi havde det lige så sjovt og travlt, som vi plejer!

En kæmpe tak skal derfor lyde til de mange medlemmer og andre gæster, der kom

forbi for at få et tilbud, melde sig ind eller bare fik en kop kaffe og en god snak om sejlerlivet. En tak skal også lyde til hele DT-teamet, der knoklede hårdt for at få en god messe, og som udviste en fantastisk service. Vi glæder os allerede til næste gang. ■

Sejl til Sønderjylland og besøg X-Yachts Marina Minde og Marina Toft

Events i sommersæsonen 2025:

Torsdag, den 29. maj-søndag, den 1. juni: J70-båd stævne fra sejlsportsligaen

Lørdag, den 31. maj: Oldtimerløbet i Gråsten

Lørdag, den 21. juni: Havnefest i Marina Minde

Torsdag, den 17. juli-søndag, den 20. juli: Gråsten Ringridning

Fredag, den 26. september-søndag, den 28. september: Gråsten Æblefestival

Mojn — vi ses i X-Yachts Marina Minde og Marina Toft! www.marinaminde.com Tlf. 21 60 21 12

Danske Tursejleres besætning på Maritime Dage.

Det moderne Dragør Baadeværft ligger flot og meget praktisk ud til Øresund og Østersøen

DRAGØR BAADEVÆRFT

VÆRNER OM DET

GODE HÅNDVÆRK

DIRCH PETERSEN VIDEREFØRER NU I 3. GENERATION DE STOLTE HÅNDVÆRKSTRADITIONER PÅ VÆRFTET,

DER LIGGER STRATEGISK GODT PLACERET VED PORTEN TIL ØRESUND OG ØSTERSØEN.

TEKST: Frank Flemming Pedersen

FOTO: Lars Winding, Frank Flemming Pedersen

Helt yderst på havnen i Dragør ligger Baadeværftets store haller, og det er her Dirch Petersen har sit virke. Hallerne er kommet til i 2019, hvor værftet holdt flyttedag fra de gamle lokaler til de helt nye og moderne faciliteter lige ned til Øresund. Bådebyggeriet er ikke ukendt land/vand for Dirch Petersen for hans far - og før det hans farfar - har drevet værft i byen siden 1947. Så på mange måder kan man sige, at Dragør Baadeværft er bygget på traditioner, der forpligter. Og som sætter håndværket i højsædet.

- Der er meget håndværk i renovering og vedligeholdelse af f.eks. fritidsbåde, og der sker hele tiden noget nyt. Det betyder selvfølgelig også, at vi skal holde os pænt opdateret på nye materialer og byggemetoder. Det gør vi blandt andet ved at følge udviklingen med besøg på bådmesser og via forskellige leverandørkurser. Vi

Mester Dirch Petersen er 3. generations bådebygger i Dragør. Her er han sammen med Lars Winding, der har taget det flotte dronefoto øverst i denne artikel.

Kvalitetshåndværk er varemærket for Dragør Baadeværft, der sætter en stor ære i at uddanne fremtidens bådebyggere og bådmekanikere.

er meget bevidste om, at vores dygtige medarbejdere er forudsætningen for at, vi kan drive værftet, som vi gør, forklarer Dirch Petersen, der gerne vil tituleres som mester.

LÆRLINGEPRISEN 2022

Ud af værftets godt 15 medarbejdere er der en hel del lærlinge, som jo på sigt er dem, der skal videreføre faget og det gode håndværk. På værftet uddannes både bådebyggere og bådmekanikere. Netop uddannelsen af lærlinge har været en mærkesag for Dirch Petersen, der da også har modtaget DI Hovedstadens - Lærepladspris i 2022 for sin indsats.

- Vi reparerer både træskibe og glasfiberbåde, så der er masser af godt gammel håndværk at gå ombord i. Man lærer jo også en del om håndværkstraditionerne, når man arbejder i materialer, der knytter sig til forskellige epoker i bådebygningens historie, pointerer Dirch Petersen.

Det har været nødvendigt for Dirch Petersen at bygge stort på havnen, for bådene i dag har efterhånden en anseelig størrelse. Mange både er i dag plus 40 fod, men man har endog haft en 65 fod stor båd på værft.

Vi har pænt travlt med renoveringer og ombygninger, lyder det

Den danskbyggede Coronet er en af mange klassiske lystbåde fra 1970´erne og 1980´erne, der får en opgradering på værftet.

fra mesteren i Dragør. Han forsætter: - Og det er ikke kun lokale sejlere, der ønsker vores hjælp til båden. Mange europæiske sejlere har fået øje på Skandinavien, som et unikt sejladsfarvand, og en del vælger at bruge Dragør Baadeværft til service og vedligeholdelse og ikke mindst vinteropbevaring.

NYT LIV TIL ÆLDRE BÅDE

På en rundvisning på Baadeværftet møder man flere ældre ikoniske danske sejlbåde. På stativerne står blandt andet en Coronet, en Bandholm, en Drabant, en Nordborg. Også svenske Hallberg-Rassy er repræsenteret. Generelt er disse både fra 1970´erne og 1980`erne godt og solidt bygget, men i original stand er de nok noget bagud, hvad angår tidssvarende udstyr og komfort.

- Mange af de sejlere, der har haft disse prægtige fartøjer i mange år, vil gerne have nogle faciliteter tilføjet, som gør båden lidt lettere at sejle, og som øger komfort og sikkerheden ombord. Der efterspørges blandt andet bovpropeller, der er en hjælp ved havnemanøvrer. Stævnplatforme, der gør det nemmere at komme i land. El-toilet, varme og nye skødespil, der er lette at betjene. Men også efterspørgslen på elmotorer er stigende, om end behersket. Det er stadig problematikken om rækkevidden, der spøger. Men det løses helt sikkert over tid, lyder det fra Dirch Petersen. ■

Vægterpladsen i Aabenraa hvor vægterturene udgår fra hver onsdag i sæsonen.

AABENRAA Et par døgn i

STOLTE TRADITIONER OG SMÅ SENSATIONER TRIVES SIDE VED SIDE I SØNDERJYLLANDS VIGTIGE HAVNEBY.

TEKST: Frank Flemming Pedersen

FOTO: Colourbox, Flickr/Hjart, Destination Sønderjylland/Laura Schneider, James Cripps, Mare.

Iden sydligste del af Lillebælt ligger Aabenraa Fjord, som er en af Danmarks dybeste fjorde. Fjorden er ca. 10 kilometer lang og 4 kilometer bred nogle steder. I sydøst afgrænses fjorden af halvøen Varnæs Hoved, der også markerer indsejlingen til Als Fjord. Fjorden er op til 45 m dyb, omgivet af stejle, skovklædte bakker langs stranden. Ved indsejlingen ligger øen Barsø, der med sine knap 3 kvadratkilometer er oplagt til en dagsudflugt. På øen dyrkes 100% økologisk landbrug og byder også på områder med strandeng mod nord og syd.

I Aabenraa Fjord ligger der mange turbøjer til sejlerne, hvorfra man kan nyde kystnaturen, der veksler mellem skovområder, dyrket jord og flere dejlige strande. Har man snorkeludstyret med, så er det oplagt at gå på undervandsopdagelse - bl.a. på fjordens sydside ved Varnæs Hoved. På fjordens nordside kommer man forbi et meget smukt stykke kystskov. Skarrev er en lang sandtange, der strækker sig ud i fjorden. Der findes turbøjer både ved skoven og ved Skarrev.

PÅ FODTUR I BYEN

Aabenraa er også i dag den betydeligste havneby i Sønderjylland.

Erhvervshavnen er med sine 18 meters dybde den dybeste havn i den østlige del af Østersøen. Aabenraa Lystbådehavn ligger i bunden af fjorden, og er en hyggelig og moderne havn tæt på byens centrum. Netop byens centrum kunne være et godt mål for nogle fine oplevelser. Gåturen fra havnen kunne føre forbi Kunstmuseet Brundlunds Slot med tilhørende slots- og skulpturhave. Museet udstiller fortrinsvis sønderjyske kunstnere eller kunstnere med tilknytning til Sønderjylland, men også slesvigske kunstnere er repræsenteret, såvel som dansksindede tyske og tysksindede danske kunstnere. Museet ligger smukt placeret i historiske omgivelser nær den gamle bymidte.

Og er museumstørsten ikke slukket, så er der ikke langt til Kulturhistorie Aabenraa, hvor den stolte søfartstradition, der prægede Aabenraa i sejlskibstiden vises frem. Museet har en af de største danske samlinger af skibsportrætter, som tidligere hang i kaptajners hjem.

DE GAMLE GADER OG HUSE

Aabenraas gamle bydel fortæller en historie om byen, der ikke kun var funderet på søfart. Velhavende købmænd, redere, arbejdere og fattigfolk boede i de historiske huse, man finder her.

I Lille Pottergade og Store Pottergade ses flere huse med en lang historie bag sig. I Lille Pottergade ligger byens ældste fattigbolig. Store Pottergade og Persillegade munder ud i Vægterpladsen, hvor nogle af byens mest idylliske huse ligger.

Og så er vi ved en af Aabenraas traditioner – vægterne – for det er herfra, sommerens vægterture gennem byens hyggelige gamle og brostensbelagte gader starter. Det sker hver onsdag kl. 21:00. Siden 1683 har vægterne haft ansvar for at opretholde ro og orden i byens gader om natten, tænde og slukke gadelygterne og holde øje med ildebrande, og der indførtes fast udråbning af "tiden" hver time om aftenen. Fra slutningen af juni til slutningen af august kan man opleve vægternes historie på en mere levende måde gennem vægtervandringer i Aabenraa. Disse guidede ture fører gennem byens gamle gader, hvor vægterne fortæller historier om deres arbejde og byens fortid.

DANMARKS STØRSTE RYTTERFEST

Aabenraa rimer på ringridning, og det er også her, at Danmarks største rytterfest afvikles med deltagelse af op til 500 ryttere. Ringridning er en ældgammel tradition, der har sin baggrund i riddertidens turneringer. De første overleveringer om ringridning i Aabenraa

skriver sig tilbage til 1766, hvor det “blå ridende korps” blev oprettet. Korpset havde også ringridning på programmet, og der er bevaret en flot rytterfane og en uniform.

I dag er ringridderfesten en multievent, hvor kræmmermarked, tivoli, motorringridning, hvor der dystes i knallerter, gamle traktorer, græsslåmaskiner og ombyggede havemaskiner, blandes godt sammen med musik, hygge, kolde øl og drinks i de dejlige omgivelser.

SENSATIONER FRA DYREVERDENEN

Og nu til de små sensationer. I 2018 blev kejserørnen spottet i Sønderjylland. På sydsiden af Aabenraa Fjord så en fugleentusiast den i Danmark usædvanlig gæst, der primært yngler i det sydøstlige Europa, Mellemøsten og Centralasien. Kejserørnen, der har et vingefang på knap to meter, er kun blevet observeret få gange, ofte som en strejfgæst, og dens sjældenhed gør den til en sensation, når den bliver spottet her i landet.

Aabenraa er så afgjort en visit værd. Byens historie er nærværende, naturen er betagende, og her kan man finde inspiration til den videre tur. ■

Kronprinsens kanonbatteri på sydsiden af fjorden

Tag cyklen og oplev den dejlige natur ved Aabenraa – f.eks. her ved Brundlund Slotsmølle ved Kunstmuseet Brundlund Slot.

Ringridderfesten i Aabenraa er en megaevent med op til 500 ryttere. Desuden er der musik, kolde øl, hygge og masser at se på.

Et smukt stykke kystlinje ved Thy udgør Jettes arbejdsplads

JETTE ER STRA NDFOGED

OG HAVMILJ ØVOGTER

JETTE ANDERSEN HAR STYR PÅ

HVER METER AF SIN KYSTLINJE I THY.

TEKST OG FOTO: Havmiljøvogterne

Når man træder ud af bilen bagved det gamle missionshus i Vangsaa efter at have kørt gennem Nationalpark Thys overvældende skønhed i et kvarters tid, er det første, der rammer en den rene luft.

Her bor Jette Andersen, som gennem 20 år har været strandfoged på det stykke af kysten, der ligger fra Vangsaa vest for Thisted og tre kilometer sydpå. Hendes mand, Ole, er strandfoged på de tre kilometer strand, der ligger mod nord, og sammen har de ansvaret for, at deres lille del af Vestkysten er ren og ryddelig, og at strandgods bliver fjernet og indrapporteret.

- Det er et job, man skal tage, fordi man elsker naturen og ikke kan lade være med at tage på stranden hver dag. I gamle dage

> FAKTA OM STRANDFOGEDER

• Danmark har i alt 125 strandfogeder, der er ansat af politiet til at føre tilsyn med kyststrækningen fra Esbjerg op over Skagen og ned til Frederikshavn og på Bornholm.

• Deres primære opgave er at holde tilsyn med stranden og bjærge strandingsgods der har værdi, f. eks tømmer, tøj, surfbrætter og andet vraggods. Derudover skal de rapportere, hvis der er hærværk på skilte, olieforurening eller døde dyr på stranden – det er typisk sæler.

var det et meget attraktivt job, da skibene ikke havde så godt styr på deres gods, som de har nu. Dengang kunne der drive store partier tømmer i land og endda tønder med rom. Det var så strandfogedens pligt at holde en årlig auktion af tingene, og man fik en del af overskuddet selv. I dag er det længe siden, vi har afholdt auktion. Det er Havmiljøvogteropgaver, der fylder mest, når vi fjerner fiskekasser, plastikdunke og den slags. Men turene på stranden er en indgroet del af vores liv, og vi kunne ikke forestille os det anderledes, siger Jette

FRA OLIE TIL HÅRDE HVIDEVARER

Strandfogeder ansættes af politiet, og ofte bliver stillingerne kun ledige, når en strandfoged flytter eller går bort.

Jette er på stranden hver dag, og der er altid noget at rydde op

- Der er sket meget med jobbet på et par generationer. Tilbage i 1980’erne var olie fx et meget stort problem på strandene heroppe – det er slet ikke så udtalt mere. De strammere miljøkrav gør, at skibene ikke lukker olie ud på samme måde som tidligere. Men de bruger stadig den ’blå hylde’ til at komme af med alt muligt, de ikke skal bruge. Vi har både fundet køleskabe, computerskærme og neonrør i vores tid som strandfogeder, fortæller Jette.

EN FRIVILLIG ILDSJÆL

Det er ikke frivilligt arbejde at være strandfoged – men næsten. Med en løn på cirka 2.400 kroner før skat i kvartalet og et krav om, at man selv skal kunne køre vraggods væk og opbevare det, giver jobbet kun mening, hvis man gerne vil bidrage positivt til sit lokalområde. Og det vil Jette. Udover at være strandfoged er hun også Havmiljøvogter og dispenserpasser, og derudover er hun frivillig i Nationalpark Thy. ■

EN STILLE STUND I SMÅLANDSHAVET

Vi befinder os i en interessant del af det indre danske farvand, som ligger mellem Sjælland, Lolland, Falster og Møn. Mere præcist sejler vi i området nord for Lolland, der rummer mange øer og holme som f.eks. Kalvø, Kejlsø, Barholme, Vigsø, Askø og Lilleø, Havneø, Lindholm, Femø, Fejø, Skalø, Rågø, Rågø Kalv og Vejrø. Ja – vi er i Smålandshavet sydlige del, som er et helt lille ørige i sig selv.

Mennesket har fundet området attraktivt i tusindvis af år. Kysterne har været foretrukne bopladser for Ertebøllekulturens jægere og samlere, og arkæologer har fundet mange spændende fund fra denne tid. Marinearkæologer fra

Vikingeskibsmuseet i Roskilde har også blotlagt en stenalderboplads, en stammebåd og mere end 20.000 stykker flint. Stammebåden blev brugt til fiskefangst og sejlads fra ø til ø.

I dag fiskes der ikke så meget i farvandet. Rødspætten er næsten forsvundet sammen med andre fangstarter, og der er mange steder indført beskyttelseszoner for at tage vare på fiskebestanden og naturen. Det er således ikke erhvervsfiskeriet, der beriger det lille samfund. Det er landbruget og turismen, der udgør hovedaktiviteterne.

Til gengæld er der en hel del sejlads øerne imellem. Småfærger fragter beboere, gæ-

ster og gods frem og tilbage, mens mange lystsejlere besøger det pragtfulde område i sæsonen. Her er god tid til at fordøje indtrykkene, nyde lokale delikatesser og være en del af den herlige natur, som er så rig på vandfugle som edderfugl, spidsand, havterne, grågås og klyde. Også sæler og marsvin viser sig gerne, og har man øjnene med sig, så kan man opdage dem på sejlturen i øriget.

Man må endelig ikke stirre sig blind på søkortets mange øer. For selv om mange nok forbinder Smålandshavet med øerne og holmene, så der hører Lollands nordkyster også med til området, og når man alligevel sejler i farvandet, så har disse kyster også mange oplevelser at byde på. ■

TEKST: Frank Flemming Pedersen

Femø

Vejrø

Fejø

Rågø

Askø

EN STILLE STUND I SMÅLANDSHAVET

TEKST: Frank Flemming Pedersen

FOTO: Frank Flemming Pedersen, Flickr/Flemming Munch, Stefan Klaas, Lars Plougmann, Nikolaos Bougalis, Hubertus, Insights Unspoken, Business Lolland-Falster

Vi har lagt os i Kragenæs Marina efter at have været på rundtur til Fejø og Femø. Afstandene er små i Smålandshavet, hvilket passer os fint på denne tur, som netop handler om at opsøge en stille stund. Marinaen ligger smukt ud til Smålandshavet. Den lille skov ligger tæt på et kig til Dodekalitten, og det samme gør badestranden. I færgehavnen kan man følge de små travle færger, der sejler til og fra Fejø og Femø. I sommerperioden er der pænt travlt, for øerne er et lille trækplaster her på egnen.

DODEKALITTEN

Fra havnen går turen til skulpturerne gennem den nærliggende skov, der hurtigt er passeret. I udkanten af skoven afsløres en prægtig udsigt til kunstværket samt over Smålandsfarvandet. Uvægerligt kommer

vi til at tænke på ikoniske stenmonumenter som engelske Stonehenge og vikingetidens skibsstensætning. Den stemning følger os hele vejen op til Dodekalitten og forstærkes af den sfæriske musik, som omgiver de 12 stenstøtter. Imponerende tager det sig ud. Stenstøtterne er 7-9 meter høje og vejer hver 25- 45 tons. De øverste 2 m er udhugget som hoveder, der alle vender mod centrum i en cirkel med 40 m i diameter. Ikke alle de 12 skulpturer er færdige, men forventes at blive det i 2025. Der hersker en naturlig stilhed her på bakken. Og det på trods af at der er en hel del mennesker til stede. Men stedet maner til eftertænksomhed, og det foregår bedst i stilhed.

Og nu vi har traveskoene på, så forlænger vi vandreturen til det nærliggende borganlæg ”Ravnsborg”. Her på kysten ud til Smålandsfarvandet lå i middelalderen

det store borganlæg Ravnsborg. Man kan stadig se resterne og sporene i landskabet. I middelalderen lå borgen ikke på kysten. Derimod lå den på en lille ø, som kun kunne nås via en ca. 200 m lang bro. Resterne på voldstedet vidner om en imponerende borg, omkranset af en høj ringmur af tegl med både voldgrave og jordvolde som beskyttelse. Borgen er formodentlig opført af en holstensk greve og derefter erobret af kong Valdemar Atterdag. Den tilhørte kronen indtil begyndelsen af 1500-tallet, hvor den blev nedrevet til fordel for borgen og skibsværftet Engelsborg på Slotø i Nakskov Fjord.

MOD NYE OPLEVELSER

Mon ikke vi alle kender det, når ferien på vandet har varet et stykke tid? Vi trænger til ro og til at få alle de mange indtryk, vi har modtaget undervejs, til at falde på

plads. Måske læse lidt i den bog, vi endnu ikke har fået gang i? Måske bare være til uden egentlige gøremål?

Det er her Askø kommer ind i billedet –hvis man da ellers er i Smålandsfarvandet. Så heldige er vi, og vi benytter os af muligheden, da den byder sig. På vej ind i havnen, der ligger på øens sydside, stirrer vi på et par sæler, der slikker sol på ”Den Toppede Sten” lige ud for havnen. Det er vel også et tegn på, at stedet her ikke er overrendt af forstyrrende elementer – f.eks. mennesker. Vi sejler stille og roligt ind i Askø Lystbådehavn, hvor der er plads blandt de 12-15 gæstepladser, som havnen har til rådighed.

Vi er ikke helt alene. Flere både af blandet nationalitet har indfundet sig her i idyllen. På stranden, der ligger foran en lille

tange og med udsigt til havnen, samler familier deres ting sammen, mens børnene lige skal have den sidste dukkert. Nogle af sejlerne har allerede sat sig til rette ved grillpladserne, for aftenen er ved at falde på. Andre er vendt hjem fra dagens cykeltur og er ved at aflevere de lejede cykler på havnen. Aftenfreden har sænket sig over denne lille bid af Smålandsfarvandet.

ASKØ OG LILLEØ

Men hvor er det egentlig, vi er landet? Øen er pandekageflad – det højeste punkt ligger 4 m over havets overflade - og har været et offer for stormfloder gennem tiderne. I dag er dele af øen, herunder den inddæmmede Kirkevig, sikret med diger mod oversvømning. Askø bebos af godt 50 sjæle som hovedsageligt boer i byen Askø på den nordlige del af øen, hvor også Askø Kirke ligger. Hovedbeskæfti-

gelsen er landbrug og frugtavl. Askø er forbundet med naboøen Lilleø med en ca. 700 m lang dæmning.

Det er dette lille ø-samfund, vi nu skal ud og se på. Og vi gør det på en fodtur på henved 12 km., som tager os gennem det åbne landskab og ud i krogene på Askø og et smut over dæmningen til Lilleø, hvor vinmarkerne er anlagt. Et par km fra havnen kommer vi til Askø By og Askø Museum, der har til huse i det gamle hønsehus i en sidebygning til Præstegården, der er stillet til rådighed af menighedsrådet. Her kan interesserede få et fint indblik i den lille øs historie, og de vilkår som øboerne har levet under. Landbrug og fiskeri var engang de vigtigste indtægtskilder på Askø og Lilleø, og med den evige trussel om stormflodernes raseren kunne det være en barsk tilværelse for de dengang fattige beboere.

6) Havudsigt fra Kragenæs, 7) Sakskøbing Havn, 8) Vandtårnet i Sakskøbing, 9) Roepigerne i Sakskøbing, 10) Kragenæs skov, 11) Kragenæs Havn

På museet kan man opleve et køkken udstyret med et gammeldags brændekomfur og antikke køkkenredskaber. Der er også en stue med et smukt opdækket bord og mange familieportrætter, samt et soveværelse med tilhørende effekter. Desuden findes der et skolehjørne med lokalt læsestof, slægtshistorier og fotoalbum.

KIRKEN OG PEST-TJØRNEN

Ved bredden af den nu udtørrede Kirkevig, og tæt på museet, ligger Askø Kirke, som stammer fra det 13. århundrede og er kendt for sine velbevarede kalkmalerier. Den hvidkalkede kirke med røde tegltage består af kor og skib fra sengotisk tid, et tårn fra reformationstiden og et moderne våbenhus. Altertavlen er sengotisk og har relation til byen Lübeck, som i middelalderen netop var kendt for sin produktion af altertavler og andre religiøse genstande. Prædikestolen er fra omkring år 1600. Kirketårnet kom i fokus

ved den store stormflod i 1872. Denne ødelagde digerne og havet skyllede ind, så folk måtte flygte op på hølofter og op i kirketårnet.

Askø kirkegård er omkredset af et stendige, og på kirkegården ses flere af de gamle sortmalede jernkors. Under pest-epidemien omkring 1700 efterlevede man Chr. IV’s pestforordning ved at kontrollere folk ved Konemades Hage under ”indrejse” til Askø. Havde man ikke et pest-pas, blev vankede der karantæne i Askø’s pesthus af øens pest-forvalter. I det sydøstlige hjørne af kirkegården står en pest-tjørn plantet for at beskytte mod at komme tæt på de pestbefængte, der blev begravet i begyndelsen af 1700-tallet.

MOD LILLEØ

Det er tid at lægge kursen mod nord og styre mod Lilleø. Inden da møder vi den lokale købmand. Ikke mange småøer eller

lokale samfund kan bryste sig af at have egen købmand, men på Askø har man i en hele del år efterhånden drevet købmandsbutik på andelsbasis til gavn for fastboende, sommerhusejere og turister. Butikken skal være med til at gøre dagligdagen på Askø og Lilleø lettere og gladere, så det gøres mere attraktivt at vælge Askø og Lilleø frem for andre øer. Askø Købmandshandel har et bredt sortiment af varer, så man er godt forsynet på øen. Vi køber brød, pålæg og lidt koldt at drikke til frokosten, der snart skal indtages ovre på Lilleø.

Lilleø har blot 6 beboere. Til gengæld er der frugt i lange baner. Bogstaveligt talt. Aldrig så snart har man sat sin fod på øen, så mødes man af synet af de mange gamle frugtplantager, der dækker det meste af øen. Det særlige mikroklima og det lave vand, som omgiver øen, giver rigtig gode betingelser for dyrkning af vin og frugt.

Kragenæs, 13) Udsigt fra Askø, 14) Sakskøbing Kirke, 15) Askø Kirkes altertavle, 16) Sakskøbing Kirke, 17) Paraplypigen i Sakskøbing

I gårdbutikken, der ligger på Vigmosegaard, kan man se en flot vinplantage, og frister det, så kan man selvfølgelig også købe gårdens vin her. Butikken har også et udvalg af andre lokale produkter, som fx. kvædeøl, diverse eddiker, pærecider, pærebrændevin og æblemost fra egne plantager.

MOD HAVNEN

Det er blæst op, og skyerne er begyndt at trække sammen over hovedet på os. Vi afbryder vores vandretur i den smukke natur og sætter i hastig rækkefølge det ene ben foran det andet. Nu gælder det om at komme ombord på båden, inden regnen sætter ind. Der er nu også noget beroligende ved at side under dæk og vide, at dagens gøremål er omme. Vi er nede i tempo. Det føles OK.

AFGANG MOD ØST

Morgenstund har …. og så videre. Vi er

tidligt oppe. Vejret er atter skønt. Morgenkaffen indtages udendørs, mens vi tjekker søkortet en ekstra gang. Ideen er at afslutte denne lille rundtur i det smukke Smålandsfarvand med en visit i Sakskøbing. Det er ikke nogen lang tur, vi skal ud på, men vi ser frem til et nyde den i stilhed og uden kissejag. Afsted går det så. Kursen er sat til fjorden øst for Bandholm, og vi nærmer os den tragtformede indsejling, der markerer, at vi er på vej ind i Sakskøbing Fjord.

Fjorden er et både roligt og smukt afvekslende farvand at sejle i. Turen ad den afmærkede rende fra Sakskøbing Havn til anløbsbroen ved Oreby Kro er ca. 4 km. Netop her ved anløbsbroen snævrer fjorden sig ind og får karakter som en å. I sejlrenden er der dog en dybde på 3 m. og en bredde på 12. m. Naturen ved fjorden er smuk, rig på mange fuglearter, og meget er beskyttet Natura 2000 område.

Således også Maltrup Skov, der ligger ved den smalle del af fjorden.

Vi lægger os i Maltrupvænge Lystbådehavn, også kendt som Sakskøbing Lystbådehavn. Den er beliggende ca. 1,5 kilometer vest for Sakskøbing by og byder på en fredelig og naturskøn atmosfære omgivet af natur og skove. Der er en sti, som fører til Sakskøbing, og det tager cirka en halv time at gå dertil. Den vil vi begive os ud på – senere.

Foreløbig tager vi den med ro og installerer os mageligt. Vi er kommet godt ned i tempo, og vi har ikke travlt med at udfylde et dagsprogram med en masse gøremål. Sydhavsøerne har gjort os godt. Naturen, miljøet og de mennesker vi har mødt undervejs, har vi nydt. Det er alt sammen værd at tage med hjem. Vi ved ikke rigtigt, om vi fik vi set det hele. Eller om vi har set det meste. Måske fik vi ikke engang set det vigtigste. Hvis ikke, så må vi tilbage. ■

18) Dodekalitten, 19) Askø Museum, 20) Askø Museum, 21) Roerne er det hvide gul, 22) Sakskøbing Havn, 23) Ravnsborg Voldsted

LANGTURSEJLADS, GASTEFÆLLESSKAB

OG EVENTYR

I DENNE ARTIKEL FORTSÆTTER VI DET GODE SAMARBEJDE MED VORES LANGTURS-VENNER I FLTF.

DENNE GANG FORTÆLLER FORMAND, KAJ VESTERGAARD, OM HVAD DET VIL SIGE AT SEJLE SOM GAST OG MED GASTER.

TEKST: Kaj Vestergaard, formand FTLF

FOTO: Tanja Steinhauer Nielsen, Kaj Vestergaard, Maja Jesper Hvam

Mange sejlere drømmer om at opleve langtursejler-eventyret – måske i et par måneder, eller måske på togt i flere år. Mange realiserer deres drømme, og stadig flere søger i dag Gastefællesskab både omkring oplevelserne, den praktiske sejlads og økonomien i forbindelse med langtursejlads. Det gælder både skippere og gaster ombord på skibet som single, par eller børnefamilie. Gastesejlads og fællesskab på langtur er en naturlig del af FTLF, og mange gaster og skippere har fundet hinanden herigennem.

SOM GAST

Som gast har du mulighed for at stige ombord på en langtursejlerbåd uden at have ansvaret for sejladsplanlægningen og den økonomiske forpligtelse som bådejer. Du kan efter aftale med skipper stige ombord midt på en langtursejlads og blot afmønstre senere. Du kan glæde dig over skønne oplevelser

Som gast kan du glæde dig over skønne oplevelser på havet, i naturen, ved fællesskabet og i mødet med fremmede kulturer. Men det er vigtigt med en grundig forventningsafstemning for både gast, skipper og den øvrige besætning.

på havet, i naturen, ved fællesskabet og i mødet med fremmede kulturer. Samtidig lærer du om livet ombord på en langtursejlerbåd, om opgaverne og om udfordringerne – du er ikke gæst, men gast. Det betyder, at du er en del af skibets besætning og dermed opnår færdigheder og sejlererfaring, som kan være nyttige, inden du måske beslutter at drage på langtur i egen båd.

SOM SKIPPER

Som skipper – og den faste besætning – på en langtursejlerbåd kan gaster bidrage med flere hænder og være en vigtig del af rorvagtplanen og andre gøremål på skibet. Nogle gaster har særlige kompetencer eller færdigheder, som kan være nyttige for sikkerheden eller trivslen på skibet. At invitere gaster ombord i kortere

eller længere perioder kan også forstærke oplevelserne og fællesskabet og knytte langvarige venskaber. Derudover kan gastebidrag eller køjepenge give mulighed for deling af omkostningerne til skibets drift, hvilket naturligvis kan have stor betydning, især hvis man er på togt i flere år. I forhold til myndighederne indestår skipperen for, at gastebidraget kun går til skibets drift og ikke er en indtægtskilde.

SEJLADSOMRÅDE OG TYPE AF GASTESEJLADS

Mulighederne er mange både som gast og skipper, og der findes ingen opskrift på det rigtige. Gastesejlads med omkostningsdelinger generelt en økonomisk venlig rejseform. Som gast skal du beslutte, om du søger en båd, som byder på et langt oceanstræk, eksotiske palmeøer, dykkeroplevelser, varme solskinsdage, køligere klima med vilde naturoplevelser, muligheden for at opleve seværdigheder og lokale kulturer, etc. Langtursbåden kan fx være en familie, et par eller en soloskipper på togt, som ønsker at dele fællesskabet og økonomien – måske endda på jordomsejling. Enkelte bådejere har opbygget en betydelig forretning ved at have flere både med mange gaster ombord. Under alle omstændigheder er det vigtigt at tage stilling til, hvilken type gastesejlads man er interesseret i. Hele skibets besætning skal naturligvis altid respektere lokale kulturer fuldt ud. Mange finder det inspirerende, når besætningen består af forskellige køn og aldersgrupper.

FORVENTNINGERNE SKAL AFSTEMMES

Det er helt essentielt, at en gastesejlads bliver en positiv oplevelse for både gast, skipper og den øvrige besætning. Da plad-

sen er lille og fællesskabet stort, er det vigtigt med en grundig forventningsafstemning - og en detaljeret gastekontrakt. Tider, sejlrute og opgavedelingens afhængighed af vejret, interesser, søsyge, helbred, kostvaner, ressourcebegrænsning på båden, personlighed, hvad gastebidraget omfatter, og hvis tidsplan for på- og afmønstring skrider, er blot nogle af forholdene, som skal afstemmes før aftalen. Besætningen skal respektere, at skipperen altid har det overordnede ansvar både på skibet og i forhold til havnemyndigheder, told og immigration.

SIKKERHEDEN

Sikkerhed er altafgørende på en langtursejlads. Skipper har ansvaret for, at båden er sødygtig, provianteret og udstyret til den planlagte sejlads, og udgør ifølge søloven øverste myndighed på skibet. På en langtursbåd er der ekstra slid og vedligehold på alt, det gælder naturligvis også sikkerhedsudstyret, som kræver løbende kontrol og tjek for eventuel udløbsdato. Hele besætningen bør kende procedurerne omkring MOB (Mand Overboard), brand og forlad skibet. Derfor kan det forventes, at skipper detaljeret gennemgår sikkerhedsudstyr og -procedurer, når nye besætningsmedlemmer stiger ombord. FTLF-skippere indestår for, at 10 vigtige forhold omkring skibets sikkerhed til stadighed er opfyldt.

INSPIRATION, RÅDGIVNING OG HJÆLP

FTLF har netop udgivet den opdaterede håndbog Gasteguiden, som er særdeles nyttig for både gaster og skippere. Guiden giver både inspiration og praktiske oplysninger, der sikrer en god forventningsafstemning og klare aftaler mellem gast og skipper. Den fungerer også som et ideelt opslagsværk, både før og under sejladsen. Guiden støtter FTLF’s online Gastebørs, hvor mange sejlere har fundet hinanden og delt deres eventyr. Gasteguiden kan gratis downloades på ftlf.dk og købes fysisk i webshoppen af FTLF-medlemmer. Der er også inspiration at hente i FTLF-medlemsbladet Langtursejlerne nr. 217, december 2024, med temaet Sejlads med Gaster. Hvis du har spørgsmål eller brug for rådgivning, kan du også få hjælp via FTLF-sekretariatet, der er klar til at dele erfaringer eller hjælpe med mægling, hvis behovet opstår. ■

LAKERING:

EN GUIDE TIL LAKERING AF DIN BÅD

I DENNE ARTIKEL KAN DU LÆSE OM LAKERING AF

DIN

BÅD OG FÅ EN GUIDE TIL, HVORDAN DU FÅR DET

BEDSTE RESULTAT UANSET OM DU STARTER FORFRA ELLER VEDLIGEHOLDER GAMMEL LAK.

TEKST: Cille Rosentoft

FOTO: Freepik

VENT PÅ VARMEN

Jo varmere temperaturer du arbejder under, jo bedre forudsætninger har lakken. Du skal derfor ikke planlægge at lakere i vintersæsonen, men derimod vente på varmere temperaturer. På den måde får du det bedste resultat.

ARBEJD I STØVFRIE OMGIVELSER

Når du skal i gang med at lakere, skal du forholde dig til, om det er muligt at undgå at få for meget støv i din lak. Omgivelserne, du lakerer i, skal med andre ord være så støvfrie som muligt, så du ikke får skidt og møg i den våde lak. Det er frustrerende at stå med et færdigt resultat, hvor der tydeligt er støvspor i lakken - og det kan undgås, hvis du er opmærksom på det.

LAKERINGSTEKNIK

Det kan være et hårdt arbejde at lakere båden, men det lønner sig

At eje en båd er ikke bare en investering i sjov og eventyr på havet, det er også hårdt arbejde og vedligeholdelse - særligt i forhold til at beskytte din båd mod havet og vindens påvirkning. En af de afgørende dele af bådvedligeholdelse er lakering. Det er hårdt arbejde, og du kan ikke hoppe let over. Til gengæld kan du glæde dig ved, at det både får din båd til at se smuk ud og giver træværket en beskyttende barriere mod vind, vejr og saltvand. Det kan altså godt betale sig at bruge tid og energi på denne opgave.

FAKTA OM BÅDLAKERING

Inden vi dykker ned i de konkrete trin i lakeringsprocessen, er det vigtige at vide:

Når du lakerer, skal du være opmærksom på at tage en hel flade ad gangen. Du kan med andre ord ikke stoppe på halvvejen, men skal planlægge med at have tid til at gøre en hel flade færdig, før du holder pause. Du får altså de pæneste resultater, hvis du påfører lakken vådt i vådt, så den binder i penselstrøgene og ikke lægger sig ovenpå allerede påført lak.

FORBEREDELSE TIL LAKERING

Afhængig af om du vil starte helt forfra med ny lak eller tilføre ny lak ovenpå eksisterende og på den måde lappe og vedligeholde, findes der forskellige fremgangsmåder. Her vil vi gennemgå de to fremgangsmåder:

GUIDE TIL AT STARTE HELT FORFRA MED NY LAK

Når du vælger at starte forfra med ny lak på dit træværk, kan det være fordi det gamle står med meget slid og hakker/huller og derfor trænger til at blive slebet ordentligt ned, inden lakken påføres igen. For at få et godt resultat er der en række handlinger, du skal igennem.

1. Start med at fjerne de gamle rester ved hjælp af en skraber og en varmepistol. På den måde kan du skrælle gammel lak af.

2. Derefter skal du slibe træet, så det fremstår, som du ønsker.

3. Inden du skal påføre første lag lak, skal du affedte overfladen med acetone eller alkohol.

4. Nu er du klar til at påføre det første lag enten med en pensel eller en pude.

5. Mellemslib mellem lagene efter producentens anvisninger.

6. Efter hver mellemslibning skal du fjerne alt støv inden påføring af nyt lag lak.

Hvis du har fjernet alle rester og er startet helt forfra med lak, skal du opbygge lakoverfladen igen over mange gange. Husk at mellemslibe mellem hvert lag for at sikre, at lakken fordeler sig i alle ujævnheder. Læs fabrikantens anvisninger for hvor mange lag der anbefales, i hvilket blandingsforhold og hvor lang tid der skal gå mellem behandlingerne.

GUIDE TIL AT VEDLIGEHOLDE GAMMEL LAK

Hvis du vælger at vedligeholde den gamle lak uden at fjerne alt og starte forfra, skal du følge en anden fremgangsmåde. Din lak fremstår i dette tilfælde fin, og der er blot brug for at lappe små ridser og vedligeholde og genskabe en smuk lakoverflade.

1. Begynd med at ridse overfladen med sandpapir korn 120-180 afhængig af overfladens stand. Jo mere slidt overfladen er, jo grovere skal sandpapiret være.

2. Derefter skal du affedte overfladen med acetone eller alkohol.

3. Når overfladen er støvfri og affedtet, skal du påføre lak i tynde lag. Husk at mellemslibe.

Det er meget vigtigt, at lakken ikke er for tyk. Du skal derfor fortynde lakken og sikre dig, at den ikke er for genstridig at påføre, men heller ikke for tynd, så den løber for meget. Se fabrikantens anvisninger for fortynding af lakken. Du skal mellemslibe mellem dine påføringer - og påføre nye lag indtil din overflade er plan, og lakken har lagt sig i et jævnt lag.

AFRUNDING

Lakering af din båd er ikke bare en nødvendig vedligeholdelsesopgave. Det er også en investering i både beskyttelse og æstetik. Ved at gøre lakering til en del af vedligeholdelsen og klargøringen af din båd, giver du din båd den rette beskyttelse, og sikrer at træværket har mange flere sæsoner i sig.

Husk at vælge de rigtige materialer, bruge den passende teknik, og tage dig tid til at opnå det ønskede resultat. Med denne guide håber vi, at dit arbejde med at lakere virker mere overskueligt, og at du får et godt og tilfredsstillende resultat - også selvom opgaven kan virke lidt uoverskuelig. ■

> FAKTA

HVAD SKAL DU BRUGE

• Sandpapir i forskellige kornstørrelser.

• En god pensel som matcher den lak du bruger. Se fabrikantens anvisninger om der anbefales pensler med syntetisk- eller naturhår.

• Affedtning: Enten acetone eller alkohol.

• Fortynder der passer til din lak.

• Blå malertape til afdækning.

• Blandingsbæger med låg.

Resultatet taler for sig selv

Har du hentet Onboard appen?

De to SejlSikkert-apps er blevet slået sammen til Onboard. Én samlet app til dig, der færdes på vandet.

Med Onboard kan du nemt både tjekke vejret, se Efterretninger for Søfarende og kalde efter hjælp.

Funktionerne fra SejlSikkert er gratis at bruge - så du trygt og sikkert kan nyde turen på vandet.

Du kan downloade appen ved at søge på ”Onboard” i din App store eller Google Play.

FOREDRAG MED DANSKE TURSEJLERE:

FRA LANDKRABBE

TIL TURSEJLER

opmærksom

TEKST: Frank Flemming Pedersen FOTO: Morten Sørensen

SIDSE BIRK JOHANNSENS FASCINERENDE HISTORIE OM AT TURDE TRÆDE UD AF SIN KOMFORTZONE OG UDFORDRE SIG SELV TRAK FULDT HUS I NIBE SEJLKLUB.

Det var flotte klapsalver, der strømmede op mod Sidse Birk Johannsen, da hun takkede Nibe Sejlklubs medlemmer, der var mødt op til hendes foredrag om rejsen fra landkrabbe til tursejler. Og applausen var absolut fortjent, for i ligegodt 2 timer havde hun levende berettet om, hvordan hun startede sin karriere som Tursejler – og hvordan det siden har taget om sig.

Undervejs i fortællingen var der god plads til humør, alvor og til lige at tænke på, om vi måske en gang i mellem skulle forlade komfortzonen og træde ud i eventyret for fulde sejl og motor.

Sidse Birk Johannsens egen rejse mod

tursejladsen startede faktisk på baggrund af en livskrise. Arbejdsløs, boligløs og plaget af kærestesorger kaster hun sig over sejladsen, som en frisættende aktivitet. Hun starter som stort set uprøvet gast i Fransk Polynesien, og vender opløftet hjem til Danmark fast besluttet på at bruge opsparingen på at købe en båd og starte som solosejler. Det gør hun i 2021, og i 2022-23 sejlede hun ud på den første rejse – 3500 sømil alene på havet. Sidse Birk Johannsen har som tursejler sejlet solo i Østersøen og tur/retur til Færøerne.

DET, DET HANDLER OM

For Sidse Birk Johannsen handler tursejlads om at have gode oplevelser i sin båd. Hun medgiver selv, at hun aldrig

kommer til at vinde en kapsejlads, for det er ikke det, det handler om. Hun vil se nogle gode steder, møde mennesker og høre nogle interessante historier. Og så vil hun gerne udfordre sig selv, forlade komfortzonen og prøve noget nyt. En tilgang til livet, som også kan gælde for mange andre områder i tilværelsen.

Efter at have overværet Sidse Birk Johannsens foredrag og været med på rejsen –som passiv passager – lyder det tillokkende at gøre op med den overdrevne forsigtighed og kaste sig ud i eventyret. Om det lige skal være solosejlads til Færøerne, lader vi lige stå et øjeblik. Men turen til Bornholm, Anholt og Mors er måske ikke så skræmmende langt væk alligevel. ■

En

skare medlemmer fra Nibe Sejlklub lytter til, hvordan Sidse Birk Johannsen tog et gigantisk spring fra landkrabbe til tursejler.

Besøg Udbyhøj

- Porten til Naturpark Randers Fjord

Kun 30 minutters sejlads fra Kattegat. Udbyhøj Lystbådehavn er en unik kombination af maritime oplevelser og naturnær rekreation.

Her er børnevenlig Blå Flag-strand. Mulighed for udlån af grej til fiskeri og cykling.

Naturparken rummer alt fra rørskove og strandenge, skov og åbne vidder. Det er et paradis for fuglekiggere. Lystfiskere kan kaste snøren ud efter sild og havørred, der trives i fjordens rolige og varierede vande.

Faciliteterne er selvfølgelig i orden lige fra el- og vandstandere til tømning af toiletter samt eget tankanlæg. Klubhus med sejlerstue, der kan bruges af alle sejlere og meget mere.

Her er også plads til autocampere.

Vi har også meget kort afstand til is og pandekager, gode måltider og drikkevarer.

Mød os på udbyhojlystbaadehavn.dk

SEJLKLUBBEN LYNETTEN FEJRER 50-ÅRS JUBILÆUM

DEN 3. APRIL 2025 MARKEREDE SEJLKLUBBEN LYNETTEN I KØBENHAVN SIT 50-ÅRS JUBILÆUM MED EN

RECEPTION, HVOR BÅDE MEDLEMMER OG GÆSTER VAR SAMLET FOR AT FEJRE DENNE MILEPÆL.

Sejlklubben Lynetten stod for et velbesøgt arrangement i anledning af 50 års jubilæet, hvos formand Rahlf Nielsen roste den særlige ”Lynetteånd”.

Danske Tursejlere deltog også i festlighederne i form af sekretariatschef, Sune Abelgren Olsen, som havde medbragt en erkendtlighed til den trofaste DT-klub, hvor over 100 af dens medlemmer også flager med DT-standeren.

VISIONÆRE SEJLERE MED EN MISSION

Klubbens formand, Rahlf Nielsen, bød velkommen og tog gæsterne med på en rejse gennem Lynettens historie – en fortælling, der begyndte med 37 visionære sejlere, som den 3. april 1975 mødtes i Sundby Sejlforening for at danne en ny klub. Behovet for bådpladser i hovedstaden var stort, og gruppen gik målrettet i gang med at sikre rammerne for det nye sejlerfællesskab.

Et særligt øjeblik ved receptionen var hædringen af Georg Lok, medlem nr. 17, som stadig er aktiv i klubben og dermed kunne fejre 50-års medlemskab. Georg var blandt de frivillige, der byggede klubbens første klubhus – en genbrugt barak fra besættelsestiden – og blev et symbol på den arbejdsånd, der siden har præget Lynetten.

HAVN BYGGET AF ”LYNETTEÅND”

Selvom drømmen om at overtage Ly-

nettehavnen ikke blev til virkelighed, fik klubben sit navn herfra. I stedet lykkedes det klubben at få en helt ny havn etableret i Margretheholmsbugten. Det blev startskuddet på et omfattende byggeprojekt, hvor medlemmerne selv stod for at etablere en havn med plads til 700 både – en bedrift båret af sammenhold, ildsjæle og 80 pligttimer pr. mand. Og netop denne særlige "Lynetteånd" – hvor medlemmerne selv tager ansvar og bygger noget op i fællesskab – er stadig tydelig i klubben i dag.

UDFORDRENDE FREMTID

Men jubilæet blev også brugt til at se

fremad. København vokser, og store byudviklingsprojekter som Lynetteholmen og den kommende metro M5 sætter spørgsmålstegn ved, hvordan sejlernes plads i byen ser ud om 10, 15 eller 25 år. Klubben forhandler i øjeblikket om en ny kontrakt med By & Havn, og selvom de store ændringer først forventes at ramme området efter 2045 med metroen, er det klart, at Sejlklubben Lynetten skal til at finde sin plads i en ny virkelighed.

Danske Tursejlere ønsker Sejlklubben Lynetten stort tillykke med de 50 år. ■

AARHUS EVENTYRSEJLERE HAR SUCCES MED AT FÅ FLERE TIL AT DELTAGE AKTIVT I FÆLLESSKABET MED FOKUS PÅ OPLEVELSE I DET BLÅ.

TEKST: Frank Flemming Pedersen

FOTO: Aarhus Eventyrsejlere

”Kom med ombord hos Aarhus Eventyrsejlere, hvor fællesskabet er skabt omkring uforglemmelige sejlture. Vi tager både på små eventyrlige ture ud i Aarhusbugten og større togter, hvor vi udforsker de danske farvande”.

Sådan lyder det på Aarhus Eventyrsejleres hjemmeside, hvilket er faldet i god jord hos rigtig mange unge mennesker. Ikke mindre end 62 medlemmer, hvoraf de 18 har skippererfaring, kan foreningen mønstre her ved indgangen til den 3. sæson. Et tal, som foreningens kommunikationsansvarlige Benedikte Støjberg Pedersen er meget tilfreds med.

- Ideen om, at gøre sejlads let tilgængelig for alle, som dermed får mulighed for at udleve eventyret på vandet, har slået godt an. Så vi har ramt et behov, som handler om lysten til at komme på vandet sammen med andre og dele de mange oplevelser i et fællesskab, forklarer Benedikte Støjberg Pedersen.

DE SØGER EVENTYRET PÅ VANDET

Fællesskab, frihed og fede oplevelser er i fokus hos Aarhus Eventyrsejlere.

ENTUSIASMEN SMITTER

Fra klubhuset på Marselisborg Havn kan hun og alle de øvrige medlemmer kigge ud i Aarhus Bugten, som er det daglige sejladsfarvand for Aarhus Eventyrsejlere. Det er her hverdagseventyret udspiller

sig, og det er her foreningens uprøvede medlemmer får ny viden og erfaring med håndtering af en sejlbåd. Ønsker man medlemskab som gast, behøver man ikke sejlerfaring. Men en vis portion entusiasme, mod på at lære og lysten til at udfordre sig selv, skal man kunne mønstre. Foreningens skippere, som alle er erfarne sejlere, støtter og vejleder, så man over tid får dem lært at mestre sejladsens kunst på en sikker og tryg måde.

- Vi har forskelligt grej i foreningen, som vi stiller til rådighed, hvis man ønsker at gå på undervandsjagt, windsurfe eller stå på SUP. For oplevelser i den blå natur behøver ikke kun foregå fra et båddæk. Men selvfølgelig fylder sejladsen meget hos os, nikker Benedikte Støjberg Pedersen.

TVEBAK PÅ VANDET

Flere gange ugentligt drager foreningsbåden – en Albin Accent på 26 fod, der lyder navnet ”Tvebak”, ud på kortere eller længere togter. Hvor turen går hen, organiserer medlemmerne selv, og vil man med, så skriver man sig på til togtet. Der vil altid

være en skipperansvarlig med på turen, som garant for sikkerheden ombord. Det virker, og det er populært.

- Det er en god måde at få folk, som ikke har båd, men gerne vil sejle, ud på vandet. Mange unge har ikke råd til en båd, men ønsker at dele oplevelser og praktiske gøremål med ligesindede i et fællesskab, og det er der rig mulighed for i vores forening, siger Benedikte Støjberg Pedersen.

FÆLLESSKABET FORPLIGTER

Hun pointerer også, at foreningens mange aktiviteter er medlemsbåret. Hvilket vil sige, at det er medlemmernes egne initiativer, der føres ud il livet, og derfor kræver det også et stort engagement i at få sejlture, arrangementer og andre aktiviteter op at stå. Men det er ikke noget problem i Aarhus Eventyrsejlere.

- Vi forventer, at alle er med til at vedligeholde båd og grej. Og at man er medarrangør af de mange aktiviteter, og i det hele taget hjælper med at andre medlemmer kan få den bedst mulige oplevelse i fællesskabet. Og det kommer helt naturligt, siger foreningens kommunikationsansvarlige.

SOCIALT FÆLLESSKAB VEJER TUNGT

I Aarhus Eventyrsejlere er man helt bevidst om, at fællesskabet skal holdes ved lige og udvikles. Derfor handler det ikke kun om sejlads. De sociale arrangementer vægtes højt i foreningen. Om det er en snak på havnen, et godt bålmåltid, en udflugt til Tunø eller foredraget i klubhuset, så mødes medlemmerne og deler erfaringer og fortæller eventyrlige historier fra søen. Ideen om et sejlerfællesskab, hvor man kan opleve en frihedsfølelse og lægge hverdagens fortrædeligheder på hylden, er slået godt an.

”Vær med til at skabe minder, der vil vare livet ud og få nye venner og fællesskaber, der vil støtte dig på din rejse. Oplev Aarhus fra søsiden. Mød nye venner. Lær at sejle. Udvikl dine kompetencer i fællesskab med andre. Skab en ny hobby du aldrig vil fortryde”. Så enkelt siger man det på Aarhus Eventyrsejlere hjemmeside. ■

Aarhus Bugten er målet for hverdagssejladserne, hvor også klubbåden - en Albin Accent på 26 fod, der lyder navnet ”Tvebak” – er fast deltager.

Man kan åbenbart ikke blive mange nok til at dele maden og de dejlige oplevelser.

sejlere for sejlere

Hurtigt & nemt

Få et uforpligtende tilbud på en kaskoforsikring, så du er tryg både på land og i vand. Du behøver kun at bruge 2 min. på at udfylde formularen via QR koden ovenfor.

MEGET MERE END EN FORSIKRING!

Når du tegner forsikring gennem Danske Tursejlere, bliver du også medlem af et maritimt fællesskab. Og du kan nyde godt af de mange medlemsfordele.

Du får blandt andet:

Sejlermagasinet Tursejleren

Adgang til 300 turbøjer

Invitationer til sommertogter

Rabat på kurser og foredrag

50% på turbøjer i Sverige

Og meget, meget mere

Vi er specialister i at forsikre familiens flydende frirum og er agent for Søassurancen Danmark.

KONTAKT OS

Vesterhavnen 5 5800 Nyborg Tlf. 7021 4242

info@dansketursejlere.dk www.dansketursejlere.dk

HAVNEGUIDE.DK

ER EN GULDGRUBE FOR SEJLERE

PÅ HAVNEGUIDE.DK KAN DU SØGE EFTER ALLE DE FACILITETER, DU HAR BRUG FOR, NÅR DU SEJLER

RUNDT I DE DANSKE FARVANDE.

TEKST: Merete Ettrup, FLID – Foreningen af Lystbådehavne i Danmark

FOTO: FLID

Har du brug for en vaskemaskine, så tøjet kan blive vasket, eller om det er tid til, at tanken skal fyldes op med GTL. Har du brug for begge dele, går du ind på havneguide.dk. og sætter flueben begge steder i søgefeltet. Der er 28 faciliteter at søge imellem på havneguide.dk. Hertil kommer alle de andre oplysninger, der kan inspirere og føre til nye oplevelser på sommertogtet.

Uanset om sejlsæsonen skal bruges til at udforske nye og ukendte områder, eller om turen går tilbage til kendte destinationer, så er havneguide.dk god at have med på turen. Brug den til inspiration. Fordyb dig i fortællingerne fra ”Sejlads i Danmark”, og find ud af hvor du kan tanke diesel eller GTL, købe bådudstyr, finde indkøb og spisesteder, eller hvad behov I måtte have om bord, der skal opfyldes næste gang, I går i land.

Om du bruger Danmarks største sejlportal i en browser eller har downloadet den som app på din mobil eller tablet, så er der masser af søgefunktioner, der gør det let at finde de oplysninger, du har brug for.

SØG IMELLEM 392 HAVNE

Der er pt. 392 havne at vælge imellem i havneguide.dk. Ikke alle havne har lige meget vand i indsejlingen, men ved at indtaste din båds dybgang i søgefeltet på havneguide.dk, kan du let få overblik over de havne, hvor du sikkert kan søge ind.

Lystbådehavnene i Danmark er virkelig forskellige og kan hver især byde på noget helt særligt. Ved at vælge et af havneguide. dk’s sejladsområder kan du søge hen mod de store havne med masser af liv og høj service. Eller du kan udvælge dig de havne, hvor naturen og roen tæller højere end antallet af faciliteter.

OPDATERES HELE ÅRET

Havnene og holdet bag havneguide.dk bruger hvert år mange kræfter på at opdatere oplysninger og sikre, at informationer og oplysninger er så retvisende som muligt. Vi kan naturligvis ikke garantere, at alle priser og oplysninger er korrekte. Men skulle du

Du kan hente havneguide-appen til din smartphone. Så har du altid alle oplysningerne ved hånden.

støde på gamle informationer, så bed gerne havnen om at kontakte os – vi hjælper dem med at opdatere hele året.

HAVNEGUIDE.DK OG ALLE HAVNENE ØNSKER DIG EN GOD SEJLSÆSON

Havneguide.dk drives af FLID – Foreningen af Lystbådehavne i Danmark. Her finder du ikke kun FLIDs 327 medlemshavne, men alle havne i Danmark er velkommen til at bruge sejlerportalen til at fortælle om deres havn, priser og faciliteter mm. Havneguide.dk er Danmarks største sejlerportal og en guldgrube af inspiration for alle sejlere. ■

Hvis myndighederne blev bedre til at koordinering og rettidig inddrage de berørte parter. Kunne mange anlægsprojekter gennemføres med et minimum af gener og i nogle tilfælde endog også med en bedre kvalitet.

MYNDIGHEDERNES FARVANDSFORVALTNING:

UDFORDRINGER

MED RETTIDIG KOMMUNIKATION

OG INDDRAGELSE

TEKST: Frank Flemming Pedersen

FOTO: Colourbox, Jens Koefod, FLID, Danske Tursejlere

Jernbanebroer, der skal svejses fast. Andre broer, der får ændrede åben- og lukketider. Stenrev, der anlægges lige uden for lystbådehavne. Kystsikring, der igangsættes. Havareal, der udlægges til dambrug og vindmølleparker. Listen over anlægsarbejder, som det offentlige sætter i gang, og som berører fritidssejlerne og lystbådehavnene i Danmark, er lang og meget længere, end det her skitserede. Alt sammen i den bedste mening og med stor fornuft, men som også medfører en række gener for netop fritidssejlerne og lystbådehavnene. Men sådan behøver det ikke være.

Med en bedre koordinering myndighe-

FRITIDSSEJLERNE OG LYSTBÅDEHAVNENE FØLER SIG OVERSETE,

NÅR MYNDIGHEDERNE PLANLÆGGER OG IGANGSÆTTER PROJEKTER

PÅ ELLER TÆT VED HAVET, MENER TRE BLÅ ORGANISATIONER.

derne imellem og en rettidig kommunikation og inddragelse af de berørte parter vil mange af anlægsprojekterne kunne gennemføres med et minimum af gener og i nogle tilfælde endog også med en bedre kvalitet. Det mener de to sejlerorganisationer Danske Tursejlere og Dansk Sejlunion samt Foreningen af Lystbådehavne I Danmark (FLID), som er lystbådehavnenes brancheforening.

EN OVERSET GRUPPE

- I bund og grund handler det om, at vi som talerør for de medlemmer, vi repræsenterer, føler os oversete af myndighederne, når der planlægges nye anlægsarbejder eller renoveringer, der har relation til de farvande, som er essentielle for, at vi

kan dyrke vores interesse og bedrive vores erhverv. Vi bliver ofte ikke hørt i disse sager, som besluttes og gennemføres uden vores inddragelse. Det er både ærgerligt og uhensigtsmæssigt, al den stund at vi i mange tilfælde vil kunne tilføre lokale projekter viden og erfaringer, som kan kvalificere projekterne og afbøde de værste gener for brugerne, siger Leif Nielsen, der er formand for Danske Tursejlere og Jens Kofoed, som er formand for Limfjordsklubben Virksund Sejlklub og bestyrelsesmedlem i Dansk Sejlunion.

De bakkes op af Jesper Højenvang, der er direktør i FLID. Han siger:

- I disse år er der mange reguleringer af

vores farvande i spil. Lige fra nationale havplaner, der udlægger havarealer til infrastruktur og produktionsanlæg til lokale projekter, der omfatter kystsikringsanlæg eller berører en fri sejlads til lystbådehavnene. I det spænd er der en del tilfælde, hvor FLID ikke høres eller adviseres forud, men skal håndtere konsekvenserne af myndighedernes beslutninger.

IKKE ET OVERBLIK

Ikke mindre end ni ministerier og syv styrelser er involveret i forvaltningen af havet i Danmark. Dertil kommer, at enkelte spørgsmål om kystforvaltning ligger i de enkelte kommuner. På den baggrund kan man sagtens forstå, at de enkelte myndigheder ikke har det fulde overblik over hvilke parter, der skal informeres og høres i hver enkelt sag. Læg dertil at skiftende regeringer over tid har flyttet rundt på ministeriernes ansvarsområder om havforvaltningen, hvorfor der ikke er akkumuleret en viden om, hvilke berørte aktører der bør høres og søges inddraget i beslutningsprocesserne. Og det kalder på en ny praksis, som kan sikre, at alle relevante parter får den

nødvendige information i tide, og at der åbnes for mulighed for dialog om forestående projekter, der berører fritidssejlerne og lystbådehavnene, lyder det fra de tre organisationer.

DIALOGEN KVALIFICERER BESLUTNINGEN

- Vi har erfaring for, at de lokalområder i Limfjordsområdet, hvor der har været en rettidig kontakt mellem myndighederne og sejlklubberne, der har man fundet smidige løsninger, som tilgodeser alle parter. Sådan er det formodentlig også i andre landsdele, siger Jens Kofoed.

De samme erfaringer deler direktøren for FLID:

- Eksempler på god og konstruktiv dialog er der mange af. Blandt andet oplevede vi for nogle år siden, i forbindelse med anlæggelse af ålegræsbede lige ud for 20 lystbådehavne, at vi kunne anvise en bedre alternativ beliggenhed i betryggende afstand fra lystbådehavnenes indsejlinger og by-pass områder. På den måde fik vi tilgodeset både søsikkerheden, og at havnen stadig kunne have en uhindret

adgang for medlemmer og gæstesejlere, sikre fremtidige udvidelser samt oprensning af havnebassinerne, pointerer Jesper Højenvang.

SIKRE EN BEDRE KOORDINERING OG KOMMUNIKATION

Netop på baggrund af de gode erfaringer med rettidig inddragelse og forpligtende dialog mellem myndigheder og sejlernes organisationer og FLID, så efterlyser man her, at der tages ansvar for at inddrage berørte parter i beslutningerne. Myndighederne må og skal finde en bedre måde at sikre koordinering og kommunikation med parterne.

- Det ville måske være naturligt for Søfartsstyrelsen at melde sig på banen her som en samlende instans. I Danske Tursejlere føler vi, at man her har meget fokus på erhvervssejladsen. Men rettelig hører fritidssejladsen også under denne styrelses ressort, og man burde have et overblik over, hvilke aktører, der skal involveres i en høring eller dialog i de givne tilfælde, fastslår Leif Nielsen fra Danske Tursejlere. ■

Myndighederne må og skal finde en bedre måde at sikre koordinering og kommunikation med parterne, mener fra venstre: Jens Kofoed, Jesper Højenvang og Leif Nielsen.

Havnen er et naturligt samlingssted på Tunø, der dog også har meget andet godt at byde på. Ikke mindst naturen er en perle.

TUNØ ER ÅRETS Ø 2024-2025

TEKST: Frank Flemming Pedersen FOTO: Destination Kystlandet/ Dennis Plougmann, Eske Møller

Der kommer flere lejeboliger til på Tunø, og antallet af beboere er stigende. Aktiviteterne ligeså. Og så bliver de rekreative områder renoveret og moderniseret – blandt andet på havnen. Den smukke, fine og bilfri ø i Kattegat mellem fastlandet og Samsø ånder af

fred og ro. Og lidt for meget ro er nok, hvad der har præget Tunø i en årrække.

Øen har kæmpet med modgang på en række fronter. Blandt andet har man måttet se et af de store publikumstrækplastre bukke under: Tunøfestivalen, der trak folk til i store strømme. Også mange sejlere har vugget til de friske toner fra de mange inden– og udenlandske orkestre, der har givet den gas på festivalpladsen nær havnen. Men Tunø er kommet stærkt igen. Musik, mad og muntert samvær kan man finde flere steder på øen, hvor også kunst, kunsthåndværk, kreativ kultur er i fin gænge.

TURNAROUND FOR ØEN

Det er partnerskabet Årets Ø, bestående af Forenet Kredit, Sammenslutningen af Danske Småøer og Landdistrikternes Fællesråd, der har kåret Tunø som Årets Ø 2024-2025. Og her tilskriver man den positive udvikling på Tunø, et konstruktivt samarbejde mellem Tunø og Odder Kommune. Ø-udvalget for Tunø, som består af 5 ø-valgte medlemmer og 5 kommunalbestyrelsesmedlemmer, udarbejdede en handlingsplan, og den har

Der er offentligt adgang til kirke- og fyrtårnet, hvorfra der i klart vejr er en eminent 360 graders udsigt. I en lang årrække fungerede præsten også som øens fyrmester, hvorfor anekdoten lyder, at “på Tunø sover præsten hos fyrmesterens kone".

altså givet positive resultater, så der igen er kommet gang i hjulene på øen.

Men ø-folket har også gjort et stort arbejde i den proces. I januar 2023 blev Tunø Købmandsandel stiftet, og i løbet af 4 måneder blev der tegnet andele for kr. 360.000. Tunø Købmandsgård og Cafe genåbnede den 1. maj 2023, efter at have været lukket i 4 måneder. Ligeledes blev Postgården indviet i 2023, og her har lokale kunsthåndværkere workshops, udstilling og marked. Læg dertil ”Tunø Dage” med musikarrangementer, samt Tunhallas vikingelejr, så er der også nye aktiviteter, som tiltrækker besøgende til øen.

PÅ OPDAGELSE PÅ ØEN

Havnen er pænt besøgt af sejlere fra mange forskellige nationaliteter. Og for børnene er der rig lejlighed til at lære nye venner at kende.

Den dejlige Nordstrand ligger tæt ved havnen, og er et must for vandhunde. Er det selvforkælelse, det gælder, så er havnens restaurant Tunø Røgeri eller de nærliggende Tunø Kro, Blåkær Gård, Det Gamle Mejeri eller Tunø Minigolf gode steder at kigge ind.

Øen kan opleves og udforskes til fods ad vandrestier. Ellers tag cyklen rundt på øen. Cykler kan lejes på havnen, hvor man på havnekontoret kan få kort over øen, der absolut er et besøg værd. ■

RENGØRING OVERALT TIL ENHVER TID!

Fra beskidt til klar igen på et øjeblik! Med Kärcher OC 4 mobilevasker til udendørsaktiviteter kan børn, hund og udstyr rengøres på stedet – på ingen tid. Den fylder mindre end en vandspand og er langt mere alsidig.

Torsdag d. 28. - Søndag d. 31. august 2025

COPENHAGEN

Her kan du i helt unikke og spændende rammer se alt, hvad der skal til, hvis du vil have sjove oplevelser på vandet. Fra de helt små til de rigtig store, om det er med sejl eller motor, robåd, kajak eller surf.

Tempo Huset er fyldt med udstyr, og på landarealerne finder du både på trailer samt mulighed for at få slukket tørst og sult.

Problemfri parkering på masser af gratis P-pladser - tæt på motorvej og offentlige transportmidler.

Følg vejen lige til Ishøj Havn. Sæt GPS’en til Søhesten.

3.000 GRATIS

Ishøj Havn 4.-6. september 2020

TEKST: Frank Flemming Pedersen

FOTO: Frank Flemming Pedersen, Museet for Søfart

MARITIM MODSTAND

MODSTAND UNDER 2. VERDENSKRIG.

Vejret i den engelske kanal var i januar og februar 1941 præget af stærk blæst og snestorme, og dermed til en vis grad skærmede de allieredes forsyningskonvojer for angreb fra tyske fly og overfladeskibe i farvandet, som gik under navnet ”E-Boat Alley”. Men en opklaring i midten af februar betød, at tyske E-både (hurtigtgående motortorpedobåde) igen kunne gennemføre en række overfald på allierede handelsskibe. Den 19. februar er fire E-både på en sådan aktion ved Themsens munding. Og S 102, der føres af Oberleutnat zur

See Walter Töniges, sænker det danske fragtskib S/S Algarve ved Sheringham Light, Norfolk, hvorved 19 danske søfolk omkommer.

I ALLIERET TJENESTE

Den 9. april 1940 besætter tyske tropper Danmark. Omkring halvdelen af alle danske søfolk befinder sig sig uden for landets grænser – mange af dem afskåret fra at komme hjem. I alt drejer det sig om 6.500 søfolk. 90 % af søfolkene vælger at sejle for briterne, og mange kommer aldrig til at se deres familier og Danmark igen.

Men allerede inden den tyske besættelse er danske sømænd inddraget i krigen. Inden den 9. april 1940, bliver 29 danske skibe angrebet og sænket af tyske ubåde – mere end 360 danske søfolk mister livet.

FORREST I KAMPEN

Ved at kæmpe på allieret side sætter de tusinder af søfolk i den danske handelsflåde sig forrest i den danske frihedskamp. Mere end 240 skibe og godt 6.000 danske søfolk sejler for de allierede på alle krigens fronter: konvojsejladser mellem USA/

Canada og England, og de barske konvojer til Murmansk i Rusland, i Stillehavet og ved invasionen i Normandiet den 6. juni 1944.

ANERKENDELSEN KOM SENT

På trods af den enorme indsat disse krigssejlere gjorde for krigsindsatsen og for at hævde Danmarks ry i de allieredes kredse, så kom den officielle danske anerkendelse af indsatsen, og ofrene søfolkene måtte bringe først i 2017, da HM Dronningen på 74-års dagen for Flådens Sænkning, 29. august, afslørede Per Arnoldis kunstværk/mindesmærke ”Sortladne Hav” i Mindelunden i Ryvangen.

Ved den lejlighed sagde daværende statsminister Lars Løkke Rasmusen disse ord: ”Lad os på denne frihedens dag samles i en Tak og i et Løfte om at den dåd, danske søfolk udførte ikke skal blive glemt”. ■

Mindesmærket ”Sortladne Hav” i Mindelunden

110 år med den legendariske skonnert Fulton

TEKST: Frank Flemming Pedersen FOTO: Fulton Fonden

I dag sejler Fulton med unge og har særligt fokus på kulturelt og socialpædagogisk ungdomsarbejde.

I 2025 FEJRER FULTON AF MARSTAL, DANMARKS VEL NOK

MEST BERØMTE TREMASTEDE

SKONNERT ET IMPONERENDE JUBILÆUM – 110 ÅR TIL SØS.

Hele Marstal by var mødt op i det stiveste puds for at se Fulton blive søsat i Marstal den 26. marts 1915. Men helt som planlagt gik det ikke. Da Fulton var halvvejs i vandet, gik skibet i stå og hang med hele vægten midt på kølen. Fulton slap heldigt fra episoden med en skade på roret og et par ødelagte planker. Mange mente, at stabelafløbningen var et dårligt varsel for skibets fremtid. Men efter 110 år er skibet fortsat sejlende og i topform.

55 ÅR SOM FRAGTSKIB I DANSK

OG INTERNATIONALT FARVAND Fulton blev bygget for at transportere klipfisk over Atlanterhavet, hvilket var en givtig forretning for ejerne. Sejlskibene

var ideelle til at hente de saltede, tørrede torsk hos de små, isolerede fiskerlandsbyer på Newfoundland, og kunne derfor sagtens konkurrere med dampskibene.

Efter 8 år blev Fulton solgt til Sverige, først til Barsebäck og siden til Skärhamn. I 1960 kom Fulton hjem til Danmark, og den første motor på 38 HK blev installeret i 1925. Senere blev motorerne større og sejlene mindre. Da det efter 55 år ikke længere var rentabelt at flytte gods med træskibe, som Fulton, var der ikke meget af sejlskibets elegance tilbage. Skibet blev sat til salg i julen 1969.

EN NY ÆRA BEGYNDER

Nationalmuseet overtog den tremastede skonnert Fulton med et ønske om at bevare et af de velbyggede sejlskibe, som er en essentiel del af Danmarks søfartshistorie. Fulton blev på samme tid tilbageført til det oprindelige udseende som tremastet skonnert. Visionen for Fulton blev at give unge mennesker mulighed for at sejle med skibet og derved træde ind i en svunden tid, hvor man på egen krop

får en fornemmelse af, hvordan livet til søs var. Fulton blev derfor Danmarks første lejrskoleskib.

UNGE FINDER RETNING PÅ FULTON

I de seneste 55 år har Fulton sideløbende været base for unge, der har brug for en hjælpende hånd til at finde en god kurs i livet. Pædagogikken har ændret sig markant gennem årene og har tilpasset sig tiden. De grundlæggende værdier: Fællesskab, struktur og praktisk læring er dog uændrede.

JUBILÆET FEJRES I HELE DANMARK

I anledning af jubilæet i 2025 sejler Fulton jubilæumstogt rundt i Danmark i løbet af i år. 25 havne, fra Rønne til Hvide Sande og Skagen til Gråsten, får besøg. Flere danske øer som Læsø, Fur, Samsø og Ærø er også med på ruten. Alle interesserede kan få fødderne på dækket af den smukke, tremastede skonnert ved at købe billet til en 3-timers sejltur fra en af havnene. En unik mulighed for at opleve den sejlende søfartshistorie på egen krop og sjæl. Se mere på www.fulton.dk. ■

HVEM SKAL VÆRE: ÅRETS HAVN OG ÅRETS SKULDERKLAP

2025

DU KAN VÆRE MED TIL AT AFGØRE, HVILKE HAVNE DER SKAL DYSTE OM DE EFTERTRAGTEDE

TITLER SOM ÅRETS HAVN OG ÅRETS SKULDERKLAP.

Er det dig, der skal vinde en af de fine præmier, som Danske Tursejlere sætter på højkant i den traditionsrige konkurrence om at nominere Årets Havn og Årets Skulderklap? Du har i hvert fald muligheden, hvis du giver dit bud på en havn, hvor du har fået en fin service, har haft en særlig god oplevelse eller bare synes, at det har været et supergodt sted at ligge for dig og din familie. Du skal blot afgive din stemme på den havn, du synes, skal vinde den eftertragtede pris. Du kan stemme på alle danske lystbådehavne – store som små mellem den 1. juni, hvor konkurrencen starter, og den 31. oktober.

DE EFTERTRAGTEDE PRISER

Det er 18. gang de danske sejlere skal i gang med at vælge Årets Havn. Sidste år blev Sønderborg Lystbådehavn kåret ud fra de mange positive tilkendegivelser, som sejlerne havde givet om de gode og velholdte faciliteter og om havens personales særdeles serviceminded karakter. Årets Skulderklap uddeles i år for 4. gang til en lille – måske afsidesliggende - havn, som ikke får tusindvis af besøgende hen over sæsonen, og som derfor ikke vil få så mange stemmer i konkurrencen om Årets Havn. Men som har unikke oplevelser, der fortjener at blive set og påskønnet. Sidste år var der

dobbeltprismodtagere, idet Agersø Havn og Rødvig Havn fik lige mange stemmer.

STEM OG VIND PRÆMIER

Konkurrencen om Årets Havn og Årets Skulderklap 2025 skydes i gang den 1. juni. Du kan fra denne dato stemme på flere hundrede danske havne og bedømme dem ud fra en række kriterier, som f.eks. faciliteter og service. Du har også mulighed for at skrive en kommentar om den havn, du stemmer på. Det er bl.a. i dette kommentarfelt, at du har mulighed for at give din yndlingshavn en ekstra anbefaling med på vejen og fremhæve det unikke. Vi trækker lod om fine præmier blandt alle, der deltager i konkurrencen, der løber frem til d. 31. oktober, hvor det er sidste chance for at deltage i afstemningen.

Du har nu rig mulighed for at bruge sommeren på at opdage nye havne, der fortjener din stemme. Fortæl meget gerne både dine sejlervenner og din lokale havn om konkurrencen, og følg med på vores sociale medier. Vinderen af Årets Havn og Årets Skulderklap kåres på Foreningen for Lystbådehavne i Danmarks (FLID) årlige havnemesse i november.

Du kan læse mere om Årets Havn og se tidligere vindere på vores hjemmeside: https://dansketursejlere.dk/aarets-havn/. ■

FOTOKONKURRENCE

Er det dig, der tager årets bedste sejlerfoto? Nu har du muligheden for at være med i den spændende konkurrence, hvor vi kårer det bedste billede at din sejleroplevelse i 2025. Er du hurtig på aftrækkeren og rammer plet, så er det måske dig, der vinder en af de fine præmier der er på højkant.

SEJLERRELEVANTE

FOTOS

Tag kameraet med på årets sejlture og tag nogle dejlige billeder og send dem til Tursejleren. Billederne bliver vurderet ud fra, om de er sejlerrelevant, afspejler livet ombord eller i havnen og udstråler en glæde ved at sejle.

HVAD SKER DER, HVOR OG HVORNÅR?

Selv om konkurrencen løber året ud, så er der ingen grund til at vente med at gå på jagt efter de gode motiver. Knips løs hen over sæsonen og send os jeres dejligste billeder. Send gerne op til 5 billeder i jpg-format. Størrelsen på billedet SKAL være på mindst1 MB. Husk at skrive kort om, hvad der sker på billederne og hvor og hvornår, de er taget. Send dine pletskud til info@dansketursejlere.dk. Husk at skrive dit navn, adresse og telefonnummer. Danske Tursejlere forbeholder sig retten til at anvende de indsendte billeder. Vinderen offentliggøres i 1. nummer af Tursejleren 2026.

Vigtigt: Du skal sende dine skud til info@dansketursejlere.dk, mærket ”Fotokonkurrence”

Ribe Sejlklub

Kontaktperson

Telefon

E-mail:

rian.keller.clausen@icloud.com

VIHOLDER MOTORERI

● Autoelektro - Diesel

● Bil- og bådvarmer

● Elektriske maskiner

● El- og luftværktøj

● El-motorer og gear

● Diverse pumper www.skjern-elektro.dk

Nyby gnin g. rep a ration . ombygning. serv ice vinteropbe va ring . mot or . el -ar be jde te a kdæ k . GRP/ comp os it . fo rs ikr in gs ar bejde specialop gaver . male rarbejd e S AUGSKÆRVEJ 21 , TH U RØ . 5 7 00 S VENDB ORG +45 6220 516 8 . W W W.W A LSTEDS .DK

Nybygning . reparation . ombygning . se rvice vinteropbevari ng . motor . el-arbejde teakdæk . GR P/composit . forsikringsarbejde specialopgave r . malerarbejde S AUGSKÆRVEJ 21, THURØ . 5700 SVENDBO RG + 45 6220 5168 WWW.WALSTEDS. DK

Nybygning . reparation . ombygning . se rvice vinteropbevari ng . motor . el-arbejde teakdæk . GR P/composit . forsikringsarbejde specialopgave r . malerarbejde

S AUGSKÆRVEJ 21, THURØ . 5700 SVENDBO RG + 45 6220 5168 . WWW.WALSTEDS. DK

TeamO – Innovativ sikkerhed på vandet! Med den prisvindende og banebrydende BackTow og Hi Lift teknologier løfter TeamO sikkerheden til nye højder. BackTow sikrer du vender rigtigt i vandet, og Hi Lift holder dit hoved højere over vandet end nogen anden vest. TeamO producerer også den ultrakompakte Micro-model, markedets absolut mindste 170N-vest, der kun vejer 900gr.

Forhandles i alle førende marine butikker info@scanmarine.dk tel.: 8194 9820