TS 4/25

Nyt fra broen

Efterårsvinden har lagt sig over havnen, og mange sejlere er gået i land for en stund. Det er en tid, hvor praktiske opgaver fylder, og hvor klublivet får en ny karakter –mere indadvendt, men ikke mindre aktiv.

Vinterhalvåret giver mulighed for at styrke færdigheder, udveksle erfaringer og dyrke det sociale fællesskab, som er kernen i enhver klub. Danske Tursejlere har i den forbindelse sammensat et varieret og spændende program, som afvikles i vores 300+ medlemsklubber over hele landet. Her kan man deltage i foredrag, workshops og temaaftener. Det er en oplagt mulighed for både nye og erfarne sejlere til at udvide horisonten og styrke netværket.

Vores egne klubber har også adgang til et righoldigt katalog af arrangementer, som kan danne ramme om en spændende og begivenhedsrig klubaften. Her er der mulighed for at vælge emner, der passer til lokale interesser og behov – og skabe aftener, der både informerer og engagerer.

DANSKE TURSEJLERE HAR I DEN FORBIN-

DELSE SAMMENSAT ET VARIERET OG SPÆNDENDE PROGRAM, SOM AFVIKLES I VORES 300+

MEDLEMSKLUBBER OVER HELE LANDET

Men vinteren er også en oplagt anledning til at starte samtaler om klubbens fremtid. Flere klubber har allerede taget hul på drøftelser om havnens rolle som rekreativt område – ikke kun for sejlere, men som et åbent og inviterende rum for lokalsam-

DANSKE TURSEJLERE ER TILSLUTTET

Dansk Industri (Skib & Båd), Nordisk Bådråd, Søsportens Sikkerhedsråd, Friluftsrådet, Blå Flag Jury, European Boating Association (EBA), Sikker Havn

OBS! DUMODTAGERDETTEBLAD

IKUVERT,DA2026-KALENDEREN OMDELESMEDBLADET.

fundet. Her kan der tænkes i nye funktioner, bedre adgangsforhold, og aktiviteter der styrker forbindelsen mellem vand og by. Og måske er der behov for nytænkning i forhold til at tiltrække nye medlemmer. Hvordan gør vi klubben relevant for yngre generationer, for familier, og for dem der endnu ikke har fundet vej til sejlsporten? Unge mennesker vil gerne sejle og være en del af et fællesskab. Det ved vi, for Uge 29 Ungdomscruise 2025 viste igen i år tydeligt vejen – og denne gang med Danske Tursejlere med ombord. I dette nummer af Tursejleren er der inspiration at hente til nytænkning og handling.

Og apropos det at betræde nye veje, så har vi i Danske Tursejlere sendt vores første Søstjernetogt afsted. De unge gaster debuterede som Søstjerner med t-shirts og søstjernen Stella i maskot og tøjkrammedyr. Et hit hos de unge, forældrene og ikke mindst for arrangørerne. Vi kommer til at se mere til søstjernen Stella og hendes venner i 2026.

Vær med til at forme den næste sæson allerede nu ved at tage del i vinterens mange tilbud.

Sune Abelgren Olsen Leif Nielsen Sekretariatschef Formand

SEKRETARIATET

Danske Tursejlere, info@dansketursejlere.dk www.dansketursejlere.dk

Vesterhavnet 5, 5800 Nyborg Mandag – torsdag 10:00-15:00 Fredag 10:00-13:00

TLF. 70 21 42 42

Spørgsmål vedrørende DT, forsikring, adresseændringer, medlemskab, kontingent, udeblevet medlemsblad skal rettes til sekretariatet.

FORMAND

Leif Nielsen Tlf. 40 16 30 09 leif@dansketursejlere.dk

SERKETARIATSCHEF

Sune Abelgren Olsen Tlf. 51 43 86 36 sune@dansketursejlere.dk

TURSEJLEREN

Udgives af Danske Tursejlere

ISSN: 1603-3329. Oplag: 15.000 stk

Ansv. i henh. til Presseloven: Sune Abelgren Olsen

REDAKTION

Redaktør: Frank Flemming Pedersen redaktionen@dansketursejlere.dk

På tur med Ungdomscruise:

En bølge af oplevelser for unge sejlere

Bliv klædt på til de kolde dage

Kort nyt – fra sekretariatet

Mind the Gap: Fra sejlerskole til klubfællesskab

Søstjerner på sommertogt

Gavner den grønne trepart det blå miljø?

Book en spændende klubaften

Hvorfor er du bange for din redningsvest?

Et par døgn i Rørvig

Det sker i vinteren 2025/2026

Bestanden af marsvin mere end halveret

Brand ombord: Dansk lystbåd i flammer

I Hadsund Sejlklub sætter fællesskabet kursen

Langelandsbroen

Du danske land og vand: Mariager Fjords juveler

Forlæng levetiden: Vedligeholdelse af sprayhood og sejl

Lettere forvirring om de danske brosignaler

Flere rekreative havnemiljøer

Køge Motor- & Sejlklub: 90 års rejse fra to både til aktiv sejlklub

Tursejlershoppen Julegaveideer til sejleren

Livslang sejlads, er livslang læring

Flugten til Sverige

Når signalet svigter: GPS-jamming truer sikkerheden

Nordisk Bådråd på ny kurs

Turismens minister giver økonomisk og opløftende opbakning til landets lystbådehavne

Vegvisir Race 2025 flot afsted fra Nyborg

Danske Tursejlere bakker op: Bevar sejlskibe i Københavns

HAR DU IKKE FÅET TURSEJLEREN?

Du har mulighed for at få gensendt bladet ved at udfylde formularen på vores hjemmeside under: dansketursejlere.dk/tursejleren. Du kan tilgå siden via QR koden. Dette skal gøres senest 14 dage efter udgivelsesdatoen.

ANNONCESALG

Danske Tursejlere

v/ Jens Greisen

Vesterhavnen 5, 5800 Nyborg

Tlf.: 20 40 69 47 jensgreisen@mail.dk

TILRETTELÆGGELSE OG LAYOUT

FFP Kommunikation www.ffpkom.dk

Tlf: 20 44 12 39

PE Offset A/S - Marcel van Diemen

TRYK

PE Offset A/S

FORSIDEN

Foto: Jacob Lerche Motiv: Ungdomscruise 2025

Indlæg, artikler og billeder i Tursejleren afspejler ikke nødvendigvis Danske Tursejleres holdning. Ønsker du ikke at modtage Tursejleren, kan du kontakte sekretariatet på tlf. 70 21 42 42.

Du kan læse Tursejleren på vores hjemmeside ved at scanne QR-koden.

EN BØLGE AF OPLEVELSER FOR UNGE SEJLERE

UNGDOMSCRUISET

SAMLER UNGE SEJLERE FRA HELE LANDET I ET FÆLLESSKAB MED BØLGER OG NYE BÅND.

TEKST: Amanda Jensen og Frederik Østergaard

FOTO: Jacob Lerche

Hvert år samler Ungdomscruise mellem 60 og 80 unge sejlere til en uge fyldt med fællesskab og sjove oplevelser både til vands og på land. For nogle er det sommerens højdepunkt, og for andre er det den første forsmag på det søde liv til søs. Der er plads til både grønne og garvede sejlere - for det er fællesskabet, der udgør kernen i flotillen. Og som noget nyt har cruiset fået Danske Tursejlere med i ryggen.

Det ene plask efterfølger det andet. Solen reflekteres i det spejlblanke og klare vand. De helt rigtige forhold for anker, badning og frokost. Michael Simoni er en af de glade svømmere.

- Jeg tog med på Ungdomscruise, fordi jeg gerne ville lære en masse sejlglade unge mennesker at kende, og finde nogle at dyrke livet på vandet med, fortæller Michael Simoni. Han fremhæver fællesskabet, der opstår mens man udveksler røverhistorier og fester med farver og udklædning: - Jeg

20 både og mellem 60 og 80 deltagere i aldersgruppen 20 til 35 år samles i et fællesskab i Ungdomscruise.

steg ombord uden at kende en eneste og afmønstrede med 65 nye sejlervenner og et kæmpe netværk.

GAMMEL IDE

Cruiset havde sin spæde start allerede tilbage i 2012, da en lille flok sejlere fra ungdomsafdelingen i Frederikssund samlede et par både og satte kursen ud i Isefjorden. Flere og flere venner kom med, og siden er fællesskabet vokset markant, så i 2019 rundede deltagerantallet over 100.

I dag er der af hensyn til planlægningen sat et fast antal på 20 både, hvilket som regel giver mellem 60 og 80 deltagere i aldersgruppen 20 til 35 år. De unge sejlere deltager i egne både eller fartøjer lånt af venner, forældre eller den lokale sejlklub. Variationen er stor - gennem årene har der været alt mellem rib-gummibåde til 42 fods stålskib og en to-mastet Colin Archer.

MASSER AF LIV I HAVNEN

I år var det i Nyborg, at kajen midt i juli summede af liv. Knap 20 både fyldt med forventningsfulde unge sejlere samledes mandag i uge 29, der klokken nærmede sig fire om eftermiddagen. Det er nemlig altid her, Ungdomscruiset bliver skudt i gang.

Selvom tidspunktet er det samme, er havnen ikke, for ruten skifter fra år til år. Flokken af både sejlede efter starten i Nyborg videre mod Lundeborg, Rudkøbing og til sidst Svendborg. Distancerne er korte, for selvom det er kærligheden til vand og interessen for sejlads, der binder deltagerne sammen, så er det i høj grad også alt det andet, der foregår i løbet af ugen, som gør turen helt unik. Derfor er

det vigtigt, at tiden i havn ikke er for kort, for den fyldes ud med en lang perlerække af sjove aktiviteter.

MOLEBAJER OG KVAJEVEST

Det er en gruppe af flotillens egne sejlere, der står for at planlægge turen, og de første idéer bliver vendt allerede i januar. Det kræver nemlig et vist overblik at samle så mange både på én gang i de fyldte sommerhavne. Heldigvis oplever sejlerne at blive taget godt imod, både af havnefogeder og de øvrige gæster:

- Når så stor en flok både fyldt med unge lægger til, vækker det altid en del opmærksomhed. Heldigvis af den gode slags – folk smiler, kigger nysgerrigt forbi og siger tit, at de får lyst til selv at være med, fortæller Amanda Søndergaard Jensen, der har været med i planlægningsgruppen bag Ungdomscruise de sidste fem år.

Planlægningen af aktiviteterne går heldigvis også nemt, for cruiset har efterhånden opbygget en række faste og tilbagevendende traditioner. En af dem er den daglige “molebajer”, hvor deltagerne samles ved ankomsten til en ny havn. Her deles røverhistorier fra dagens sejlads, og det er også her, endnu en klassiker kommer i spil: den berygtede “kvajevest”. Gennem årene er den blevet tildelt for alt fra uheldige grundstødninger og motorstop til tabte nøgler, telefoner og andre genstande, som måtte en tur ned at hilse på havbunden.

I løbet af ugen afholdes desuden Tour de Chambre, hvor alle både pyntes op, og

man går på besøg hos hinanden. Og så er der selvfølgelig en temafest, hvor der ikke spares på de kreative idéer hverken til udklædning eller festlige indslag.

DANSKE TURSEJLERE M.FL. MED OMBORD

Selvom cruiset har sine traditioner, er der stadig plads til nytænkning. Og fra i år har Danske Tursejlere og FTLF for første gang været med som samarbejdspartner til Uge 29 Ungdomscruise.

- Med Danske Tursejlere med på holdet har vi kunne gøre ugen endnu bedre. De har både været med til at sponsorere beach flag og t-shirts med vores logo på, og så har deres hjælp som organisation været en kæmpe støtte, fortæller Amanda Søndergaard Jensen.

Sekretariatschef hos Danske Tursejlere, Sune Abelgren Olsen ser også en fidus ved samarbejdet:

- Vi er glade for at støtte op om et arrangement, der får flere unge ud at sejle, og det passer som fod i hose med vores mission om at være et sprudlende interessefællesskab for alle sejlere. Og så er det jo bare fantastisk at se, hvad de unge kan få stablet på benene med frivillige kræfter.

Et af de øvrige friske indslag i år var et samarbejde med Skolerne i Oure, hvor cruisets deltagere blev delt ud i hold og fik lov at sejle matchrace i skolens DS37-både. Også Helly Hansen, Hjertmanns og Lakor har bidraget generøst til cruiset med lækre gadgets til både konkurrencer og goodiebags, hvilket er med til at give deltagerne en ekstra god oplevelse.

PLASK, RÅB OG NÆRVÆR

Tilbage hos Michael Simoni fremhæver han særligt én oplevelse, han sent vil glemme:

- Da vi holdte badestop nord for Siø og lå 18 både bundet sammen, hørte musik, svømmede rundt mellem bådene og besøgte hinanden. Vildt hyggelig og fantastisk oplevelse!

Til spørgsmålet om, hvorfor andre skal tage med til Uge 29 Ungdomscruise næste år er svaret meget klart: Èt ord: Fællesskab. Det er så nemt at få nye venner, når vi alle deler passionen for sejlerlivet. Du kan læse mere på www.ungdomscruise.dk ■

Den daglige “molebajer” i den nye havn er en tradition, og her deles røverhistorier fra dagens sejlads, og den berygtede “kvajevest” uddeles.

På badestoppene er de mange både bundet sammen. Der høres musik, man svømmer rundt mellem bådene og besøger hinanden. Vildt hyggelig og fantastisk oplevelse, siger en af deltagerne.

BLIV KLÆDT PÅ

TIL DE KOLDE DAGE

LÆKKER HELLY HANSEN VEST MED DT LOGO

Det er svært at komme uden om Helly Hansen, når vi taler maritim beklædning. I årtier har brandet været synonym med kvalitet og lækkert design. Derfor er det med stor glæde, at vi nu kan annoncere endnu et lækkert medlemstilbud som led i det gode samarbejde mellem Danske Tursejlere, Musto/Helly Hansen og grejbutikken Havhøkeren i Gilleleje.

For medlemmer af Danske Tursejlere betyder samarbejdet en række særdeles gode tilbud på Musto og Helly Hansen varer, og i denne omgang får alle medlemmer atter mulighed for blive klædt godt på til de kølige dage.

Der er flere gode tilbud på vej til medlemmer af Danske Tursejlere, så følg med på hjemmesiden eller tilmeld dig vores nyhedsbrev via dansketursejlere.dk/nyhedsbrev.

MEDLEMSPRIS: 899,-

NORMALPRIS: 1.500 KR.

SÅDAN GØR DU BRUG AF TILBUDDET

Mange medlemmer af Danske Tursejlere har allerede gjort brug af de to foregående medlemstilbud fra samarbejdet, hvor du kunne blive klædt i en lækker Musto-sejlerjakke og en fleece trøje og samtidig flage for fællesskabet med Danske Tursejleres logo.

Nu kan du opgradere garderoben og få en lækker Helly Hansen vest med Danske Tursejleres logo, som er en varm men let vest, der holder dig varm på de kolde dage. Modellen er marineblå og fås i både herre- og damemodel.

Læs mere om tilbuddet på dansketursejlere.dk/medlemsrabatter, eller kontakt sekretariatet på info@dansketursejlere. dk for at gøre brug af tilbuddet. Du kan også tilgå siden via QR koden.

KORT NYT – FRA SEKRETARIATET

JULELUKKET PÅ KONTORET

Hele Danske Tursejleres sekretariat går i land mellem jul og nytår. Det betyder, at vi holder lukket fra den 22. december til den 5. januar, hvor vi hejser standeren igen, kaster fortøjningerne og er friske, veloplagte og klar til nye spændende opgaver i det nye år sammen med alle vores medlemmer.

SPAR PENGE - BETAL DIN ÅRSOPKRÆVNING VIA BETALINGSSERVICE

Årsopkrævningen for dit medlemskab er på trapperne, og hvis du endnu ikke har valgt at betale opkrævningen via Betalingsservice, så er det måske nu, du skal gøre det. Betalingsservice er en simpel måde at sikre dig, du får betalt dine opkrævninger til tiden og undgår kedelige rykkere. Med Betalingsservice, betaler du automatisk direkte fra din konto. Det betyder, du ikke skal ind på din netbank og manuelt betale dit indbetalingskort for kontingentet hvert år. Og så sparer du også opkrævningsgebyret på 30 kr. for betaling via indbetalingskort.

HVILKE MEDLEMSRABATTER VIL DU HAVE?

Som medlem af Danske Tursejlere kan du se frem til endnu flere attraktive rabatter på udstyr, beklædning og oplevelser i 2026. Vi ved fra vores medlemsundersøgelser, at vores medlemmer sætter endog meget stor pris på fordelagtige tilbud på netop grej, lækkert sejlertøj og oplevelser i det ganske land. Derfor er vi i fuld sving med at udvide samarbejdet med endnu flere leverandører af de fine tilbud, så vi kan gøre det billigere for vores medlemmer at udleve deres drømme på vandet. Deltag i vores medlemsundersøgelse om rabatter og hjælp os med at lave de helt rigtige tilbud til dig.

VI SES TIL BOAT SHOW 2026 I FREDERICIA

Ja du læste rigtigt! Den store bådmesse i Fredericia – BOAT SHOW – genopstår til næste år i et nyt format. Fra 1. til 3. maj 2026 kan du få en helt ny oplevelse, når du besøger BOAT SHOW. Udstillingen flytter nemlig ud i sit rette element i Marina Fredericia, hvor bådene præsenteres direkte i vandet side om side med udstyr og andet maritime tilbehør. Danske Tursejlere er på plads med en stand og mange spændende nyheder. Vi håber, vi ses.

FÅ STYR PÅ 300 METER LINJEN

I et samarbejde med Bådmagasinet, Fyns Politi og Dansk Sejlunion, har Danske Tursejlere foranlediget, at det nu er blevet lettere for sejlerne at orientere sig om reglerne, der gælder i den såkaldte 300-meter zone. Samarbejdet har nemlig betydet, at Geodatastyrelsen har lavet et Danmarkskort, der viser 300-meterzonen – så man hurtigt kan se, hvor der gælder særlige regler for sejlads tæt på kysten. Flere udbydere af elektroniske søkort arbejder i øjeblikket på at integrere 300 meter zonen i deres kort, som forventes klar til 2026 sæsonen. Læs mere på vores hjemmeside via QR-koden.

SEJLERSKOLE TIL KLUBFÆLLESSKAB

TEKST: Dan Cort Jørgensen

FOTO: Dan Cort Jørgensen, Destination Himmerland

Londons Underground advares passagererne med ordene Mind the Gap. I sejlklubberne findes et tilsvarende gab – mellem sejlerskole og klub. I Nautilus i Hvalpsund har vi arbejdet målrettet på at bygge bro over det gab. Resultatet er en sejlerskole, der ikke blot lærer folk at sejle, men også gør dem til en del af klubben.

UDFORDRINGEN:

GABET MELLEM SKOLE OG KLUB

Mange sejlklubber oplever, at elever forsvinder, når duelighedsbeviset er i hus. Overgangen fra sejlerskole til aktivt klubmedlem sker ikke automatisk. Den kræver en bevidst indsats: en inkluderende klubkultur, opbakning fra bestyrelsen og en sejlerskole, der er organiseret med blik for fællesskab. Nye

medlemmer er livsnerven i enhver klub – de sikrer frivillige kræfter, generationsskifte og fornyelse. Men hvordan kommer man som klub i gang med dette arbejde?

NAUTILUS – EN KLUB MED VILJE TIL FORANDRING

I Nautilus er det lykkedes. Jeg er selv klubmedlem og har været med i hele processen. Vores klub ligger i Hvalpsund, Vesthimmerlands Kommune. En lille multiklub med ca. 275 medlemmer – heraf 150 sejlere – og en historie på over 50 år. Vi rummer både sejlere, kajakroere, roere og vinterbadere. Nogle medlemmer kører over 50 km for at være med. Det siger noget om både fællesskabet og behovet for at tænke nyt.

DRØMMEN OM EN SEJLERSKOLE

For 11 år siden ville tre kvinder fra klubben tage duelighedsbevis. De måtte søge til naboklubben – og det føltes pinligt. Vi måtte have vores egen sejlerskole. Først tænkte vi traditionelt. Der skulle købes skolebåde, findes instruktører osv. Det var det, vi kendte fra andre klubber. Men vi havde ingen penI

ge. Den traditionelle model med skolebåde og fondsansøgninger var urealistisk. Derfor besluttede vi at udfordre, “vi plejer”. Det første spørgsmål, vi stillede os selv, var, hvordan laver vi en sejlerskole uden skolebåde?

Mange vil sikkert mene, at det kan man ikke. Traditionen er, først sejler man i sejlerskole i skolebåde, tager duelighedsbevis, og så bliver man ”sluppet løs”.

AT LÆRE I EGEN BÅD

Efter mange møder og kaffekopper kom gennembruddet: Hvorfor lære at sejle i en skolebåd, når man alligevel skal sejle i sin egen båd i weekenden? Idéen om at lære i egen båd gav mening. Det er dér, man skal føle sig tryg og kende sit grej. Instruktøren sejlede med, og dem uden båd kom med som gaster. På den måde blev alle inkluderet. Selv forsikringsspørgsmålet blev løst pragmatisk: klubben dækkede selvrisikoen. Resultat: ingen skader, ingen problemer.

FLEKSIBILITET OG FÆLLESSKAB

Vi organiserede sejlerskolen fleksibelt:

• Instruktør i hver båd

• Elever uden båd sejler som gaster

• Løbende optag af nye elever

• Fælles oplæg i klubhuset før sejlads

• Opsamling, feedback og læring efter sejlads

• Kaffe og kage som fast ramme

Vi troede, faste besætninger var nødvendige. Det viste sig at være en myte. Rotation gav tværtimod nye relationer og styrkede fællesskabet.

BROEN TIL KLUBBEN

Den sociale ramme – oplæg, opsamling, kaffe og kage – blev broen fra sejlerskole til klub. Her opstod snakken om alt fra mastenedtagning til vedligeholdelse og klubarrangementer. Det skabte netværk og tryghed. Når man mødte hinanden på broen, kendte man allerede hinanden. Som en af deltagerne sagde: “Det er ikke bare en sejlerskole – det er en klubaften.”

RESULTATERNE – 10 ÅR SENERE

Ti år senere holder konceptet stadig. Mange fortsætter i sejlerskolen, selv efter duelighedsbeviset. Som Lars sagde: “Man kan altid lære noget nyt – og så er det sjovt og hyggeligt.”

Peter og hans kone begyndte som elever, er nu instruktører – og Peter sidder i bestyrel-

sen. Nye medlemmer oplever det samme: Mette, der begyndte i august, fortalte, at hun og hendes mand straks blev taget ind – og endda fik en instruktør med samme bådtype som deres egen. Hun følte sig allerede som en del af klubben.

INSPIRATION TIL ANDRE KLUBBER

Historien om Nautilus kan ikke kopieres én til én. Hver klub har sit DNA, sin kultur og sine vilkår. Men erfaringen viser, at det nytter at udfordre vanetænkning og turde gå andre veje. Broen mellem sejlerskole og klub kan bygges – og når den bygges rigtigt, bliver den et stærkt fundament for fællesskab, læring og fornyelse. ■

For 11 år siden måtte tre kvinder fra klubben tage duelighedsbevis hos naboklubben – det behøver man ikke i dag.

Søstjerner på sommertogt

TEKST: Sabina Fobian

FOTO: Ebba Glückstadt , Elizabeth Roselio Nordahn

NI BÅDE, OVER TYVE BØRN OG ÉT FÆLLES EVENTYR - I SLUTNINGEN AF

JULI STÆVNEDE DET ALLERFØRSTE SØSTJERNE-TOGT UD FRA RØDVIG

HAVN – OG SATTE KURS MOD SOMMERENS MEST MAGISKE FÆLLESSKAB.

Det er sjovt at sejle sammen uanset alder, men som barn kan et sommertogt med andre børn lægge kimen til et langt og sundt sejlerliv med nye venner og blomstrende fællesskaber. Sommertogter for børnefamilier er som sådan ikke noget nyt for Danske Tursejleres medlemmer. Men dette års togt blev nemlig sejlet under en ny fane: Søstjernerne, Danske Tursejleres spritnye børneklub. For at komme med skulle børnene være en del af klubben, og undervejs ventede særlige Søstjerne-aktiviteter, der gjorde turen til noget helt særligt.

Der var derfor lagt op til en fantastisk sommerferie for de mange heldige Søstjerner, der sammen med deres familier tog turen fra Rødvig til Gilleleje. Togtlederne Ebba og Bent havde skruet et spændende program sammen med bl.a. skattejagter, krabbefangst og udflugter.

EVENTYR LANGS SJÆLLANDS ØSTKYST

De deltagende familier mødtes i Rødvig Havn, og der blev lagt ud med en fælles grillaften, hvor alle blev introduceret, og den værste generthed blev overvundet. Børnene fik bl.a. udleveret en Søstjerne t-shirt og en bamsemaskot, der kunne følge dem på hele togtet. Allerede dagen efter var der gang i aktiviteterne, hvor Stevns Klint Experience dannede rammerne om spændende fortællinger om fortiden, dinosaurerne og UNESCO Verdensarv-området.

Første stræk af turen gik fra Rødvig til Dragør, hvor den hyggelige søfartsby blev udforsket. Flere valgte også at tage gåturen til Dragør Fort og mærke historiens vingesus. Næste stop på ruten var Ofelia Plads i København, som er en rigtig storbyhavn. Her overværede Søstjernerne vagtskifte på Amalienborg, kiggede på fregatter, torpedobåde og ubåde.

Alle Søstjernerne opstillet til parademønstring.

Turen gik herefter til Helsingør, hvor der var god tid til bl.a. museumsbesøg og Kronborg-visit. Togtet fik besøg af en fotograf, der tog en masse fotos at de glade Søstjerner på havnen, i bådene, og mens der blev fanget krabber. ’Lønnen’ for det hårde modelarbejde var den største is, man kunne spise. På turen fra Helsingør til Hornbæk, blev der spejdet ivrigt efter springende tun, dog uden held. Men et par marsvin og sæler dukkede op undervejs. I Hornbæk valgte nogle familier at afslutte togtet, mens resten af bådene tog med til afslutningen i Gilleleje.

LEG OG LÆRING

Undervejs på Søstjerne-togtet var der indlagt masser af sjove konkurrencer og skattejagter. Søstjernerne skulle bl.a. rundt på en skattejagt på havnen, hvor de skulle finde forskelligt sikkerhedsudstyr. Der blev også afholdt den ultimative krabbefanger-konkurrence, hvor børnene dystede om f.eks. største og mindste krabbe, største antal osv. Der var ligeledes plads til at fordybe sig i kreative aktiviteter. Alt sammen var det med til at øge forståelsen for sejlads og havnatur, og styrke fællesskabet, modet og læringslysten blandt Søstjernerne.

KOM INDENFOR I UNIVERSET

Søstjerne-togterne vil også fremover have fokus på at introducere børn til glæderne ved sejlerfællesskabet og give dem nye sejlerfærdigheder på en legende måde. Men indtil næste Søstjerne-togt smider fortøjningerne, er der andre sjove aktiviteter at tage sig til i Søstjerne-klubben. Dyk bl.a. ned i onlineuniverset, hvor der løbende kommer nyt indhold, og mød op til de forskellige klubevents, vi afholder i forskellige sejlklubber rundt omkring i landet til næste år. Melder du dit barn eller barnebarn ind, får de invitationer til alle aktiviteterne samt en spændende medlemspakke tilsendt med posten. Se mere på dansketursejlere.dk/sostjernerne. ■

På Søstjerne-togtet blev også tid til en is på havnen. Der var indlagt masser af sjove konkurrencer og skattejagter. Og selvfølgelig blev der grillet marshmellows.

Alle Søstjernerne opstillet til parademønstring. På Søstjerne-togtet var der indlagt masser af sjove konkurrencer og skattejagter. Og selvfølgelig blev der grillet marshmellows.

GAVNER DEN GRØNNE TREPART DET BLÅ MILJØ?

Den grønne trepart kan rette op på et nødlidende havmiljø og skabe eller genskabe fine rekreative områder med adgang til kysten.

SELV OM TREPARTEN HANDLER OM FORHOLD PÅ LAND, VIL DEN PÅ

SIGT KUNNE GENSKABE DE SUNDE FJORDE OG KYSTOMRÅDER, SOM ER FUNDAMENTET FOR SEJLERNES NATUROPLEVELSER.

For sejlerne handler den grønne trepart ikke kun om landbrugspolitik – den handler om at sikre, at de farvande, vi elsker at sejle på, forbliver levende, rene og attraktive. Når store arealer omlægges til natur, herunder ådale, enge og vådområder, så mindskes udvaskningen af næringsstoffer til havet. Det skaber sundere kystnære økosystemer, som igen giver rigere dyreliv – noget mange sejlere sætter pris på at opleve tæt på.

OGSÅ ERHVERVET VIL BLOMSTRE

Renere vand og smukkere kystlandskaber er et trækplaster for både danske og udenlandske sejlere. Det kan give flere gæstesejlere i havnene, øget omsætning til lokale havnecaféer, værfter og maritime butikker. Treparten kan komme til at repræsenterer en vigtig milepæl i bestræbelserne på at beskytte og forbedre Danmarks kystmiljøer. For sejlere og kystsamfund lover det en lysere og mere bæredygtig fremtid.

TEKST: Leif Nielsen, Formand for Danske Tursejlere FOTO: Colourbox

En aftale, der har til mål at reducere kvælstofudledningen fra landbruget markant, er noget, som sejlere i Danmark må hilse velkommen. For reduktionen af kvælstoffet vil føre til færre algeopblomstringer og dermed mindre iltsvind, som er en af de største trusler mod livet i danske fjorde. For sejlere betyder det klarere vand, mere liv under overfladen og færre "døde zoner", hvor fisk og bunddyr forsvinder. Alt andet lige vil det give både smukkere sejloplevelser, bedre bademuligheder og øge chancen for at få en sund fisk på krogen.

SIKKERHED OG KOMFORT

Med mindre kvælstof i vandet mindskes algevæksten, hvilket betyder færre drivende alger og tangbælter, der kan genere sejladsen og sætte sig i skruer eller ror. Og en bedre vandkvalitet kan også mindske lugtgener i havne og ankerpladser, hvilket gør ophold på båden mere behageligt.

NYE MULIGHEDER OG UDFORDRINGER

Når landbrugsjord omlægges til natur, åbner det for etablering af nye rekreative områder med adgang til kysten. Kommuner og turismeaktører kan anlægge nye broer, småbådehavne eller naturhavne som en del af udviklingsprojekter. Det kan give sejlerne flere attraktive stop på sejlturen – især i områder, der tidligere var utilgængelige.

Men vi må også se i øjnene, at midlertidige anlægsprojekter ved kysten (f.eks. etablering af vådområder), kan give perioder med begrænset adgang til visse områder. Og et øget fokus på naturbeskyttelse kan føre til nye restriktioner for sejlads i sårbare områder – fx hastighedsbegrænsninger eller forbud mod ankring i visse bugter. Men det er en pris, der er værd at betale for alle de andre herligheder, som en god grøn treparts aftale kan føre med sig. ■

595,-

995,-

Bærbar VHF

Cobra HH350

7OC oppustelig redningsveste

Fås i rød, sort eller grå. Automatisk oppustelig redningsvest med en suveræn pasform. Størrelse: 30-110 kg.

Sort art.nr 8013-42

Rød art.nr 8013-43

Grå art.nr 8013-44

2.895,-

Køleskab i rustfri design

Marina køleskab, 44 liter. Dørene kan justeres til både højre- eller venstrehængt. art.nr 4793-500

169,-

En letvægtsmodel som flyder samt er vandtæt. VHF med stort tydligt display. art.nr 5631-350

Sengetøjssæt af mikrofiber Mikrofiberplader forbliver tørre, fordi de ikke absorberer fugt.

Hvid art.nr 6981-978

Stribet art.nr 6982-981

1.599,-

Victron SMART batterilader 30A

995,-

Baltic Kastebøje LifeSaverAutomatiskt oppustelig I en nødsituation fjerner man LifeSafer fra holderen og kaster ”rugby” bolden efte den nødstedet. art.nr 5841-698

3.999,-

4.995,-

Stævnplatform med ankerrulle 115 × 52 cm

Med rustfrie rør og hardwoodtræ. art.nr 5874-33

Galvaniseret

Rocna anker, 15 kg

Et galvaniseret anker til alle former for ankring og bund. Det griber godt fat i blødt eller hårdt ler, tang, sten, grus, søgræs osv. art.nr 5897-15

Velkommen til vores butikker:

Hjertmans i Kolding

Industrivej 1 i Kolding

Åbningstider:

Mandag - Fredag: 9.30-17.30

Lørdag: 9.30-13.00

Søndag: Lukket

Victron Blue Smart IP22 Charger den trådløse løsning til overvågning af spænding og strøm. art.nr 5499-330 Quick Ankerspil DP2 Dækmonteret ankerspil til kæde 8 mm. Til båd 8-13 m (1000W). art.nr 5938-721

Hjertmans i Aarhus

Ravnsøvej 40E i Risskov / Aarhus

Åbningstider:

Mandag - Fredag: 9.30-17.30

Lørdag: 9.30-13.00

Søndag: Lukket

8.999,-

Afhent det fragtfrit!

Bestil og hent det i vores butikker i Kolding, Aarhus eller hos Jakob Jensen Bådeværft på Østersøvej 52 i København.

Bestil på: www.hjertmans.dk order@hjertmans.se • tlf. +46 60 64 17 00 Vitagerforbeholdforudsolgtevarer. hjertmans.dk

Gul Pris

Gul Pris

Gul Pris

Gul Pris

Gul Pris

Gul Pris

Gul Pris

Gul Pris

Gul Pris

BOOK EN SPÆNDENDE KLUBAFTEN

Mangler jeres klub et kursus, en spændende workshop eller en engageret foredragsholder til næste klubarrangement? Så hjælper Danske Tursejlere jer i mål! Vi har sammensat et spændende katalog med aktiviteter, som kan gøre jeres klubaften både lærerig, underholdende og fuld af nye oplevelser.

GRATIS FOR KLUBBEN

Alle aktiviteterne er gratis for vores medlemsklubber, og Danske Tursejlere hjælper jer sikkert igennem til at få et succesfuldt arrangement. Er I interesseret i en eller flere af aktiviteterne til jeres klub, så tøv ikke med at ringe til Krestine i vores sekretariat på telefon 70214242 eller send en mail: krestine@dansketursejlere.dk.

WORKSHOPS

KURSER

KURSUS I KANALSKIPPERBEVIS -

CEVNI CERTIFICATE OF COMPETENCE

Har I mange medlemmer, som drømmer om en tur på kanalerne syd på? Så hjælp dem godt på vej med at afholde et kursus i kanalskipperbevis.

KURSUS I SRC-CERTIFIKATSHORT RANGE CERTIFICATE

Har I mange medlemmer, som ikke har det korrekte kompetencebevis til at håndtere en VHF radio? Så hjælp dem på vej med at afholde et kursus i SRC-certifikat.

SKÆRGÅRDS – WORKSHOP

Hvad kan I forvente?

• Grundig teoretisk introduktion til brugbare færdigheder i forbindelse med indenskærs-sejlads og overnatning i naturhavn

• Digitale hjælpemidler til sejladsplanlægning i Gøteborgskærgården

• Praktisk demonstration i havnen: hækanker og fortøjning til ’klippe’

GOD HAVNESTIL DER IMPONERER - WORKSHOP

En 2-timers workshop der tager dig fra grundlæggende havnemanøvrer til overlegen sejlerstil. Du lærer ikke kun HVAD, du skal gøre, men HVORDAN du gør det med overskud, sikkerhed og naturlig autoritet.

Du lærer at:

• Udvikle synlig kompetence gennem teknisk elegance

• Skabe respekt gennem rolige, kontrollerede handlinger

• Bygge gode relationer og godt naboskab i enhver havn

• Læse havnesituationer og tilpasse din adfærd

EKSPERTAFTEN

KLUBAFTEN MED DANSKE TURSEJLERE

Hør hvad Danske Tursejlere kan tilbyde jeres medlemmer. Vi kommer ind på turbøjer, medlemsblad og forsikringsordningen: forsikringsbetingelser og dækninger ved eventuelle skader. Har I ønsker til emner, tilpasser vi oplægget.

ONE SAILS

Få besøg af Mads Christensen fra One Sails som vil øse ud af sin viden om sejlets opbygning, sejl til forskellige formål, samspillet mellem sejl og rig, trimning af mast og rig til optimal sejlads – og meget mere.

RENSKIB

Få besøg af RenSkib og få de bedste tips til hvordan du skaber den bedste pleje til din båd året rundt. Du får naturligvis lejlighed til at spørge indtil de udfordringer du har på din egen båd.

MY BOAT ELECTRONICS

Undgå de mest almindelig fejl med elinstallationer ombord. På denne aften lærer du bl.a. om: Eksempler på gode og dårlige installationer, batterityper, sikringer, og hvordan et ladesystem som regel er koblet sammen.

GORI PROPELLER

GORI Propeller er en dansk producent af foldepropeller til sejlbåde. De fortæller om foldepropellens historie, om foldepropellens funktionalitet og om de forskellige typer foldepropellere på markedet.

AARHUS SEA SHOP

På dette foredrag får I indsigt i, hvad godt sejlertøj gør ved sejleroplevelsen. Hør om hvorfor åndbar er lige så vigtig som vandtæthed. Om hvordan sejlertøj kan være både vandtæt og åndbar. Og hvad sikkerhed gør med tøj. Og meget mere.

VAND OG LIV – HENNING SUHR

Brand i lystbåde - Hvad gør du, og hvordan undgår du det? I gennemgår brandteori og særlige forhold på lystbåde. Og får en snak om at sikre din båd, og de regler der gælder for sikkerhedsudstyr, el og brug af gas. Og meget mere.

FOREDRAG

Disse foredrag kræver plads til min. 80 pers.

ANKERLIV – FOREDRAG MED THOMAS VEBER

Ankerlivet behøver ikke at erstatte havnelivet, men en nat for svaj i ny og næ kan give helt nye oplevelser med båden. Eventyr! Det kræver selvfølgelig, at du kan sove trygt om natten. Du skal vide, at ankeret ikke pludselig slipper. På dette foredrag fortæller Thomas Veber, hvordan du:

• Vælger det rette anker

• Finder den ideelle ankerplads

• Ankrer i bugte med mange både

• Skærgårdsankrer i Sverige og Norge

• Sover trygt om natten på en opankret båd

MARITIM MOTORMAGI – FOREDRAG MED THOMAS VEBER

Sig farvel til motorproblemer og red sommerferien! På foredraget “Maritim Motormagi” vil du ikke lære at skifte toppakning eller justere dyser. Til gengæld vil du lære, hvordan du redder sommerferien og får motoren i gang igen, hvis den stopper. Mange problemer kan du nemlig selv løse på mindre end en time, og uden specialværktøj – også selvom du ikke er mekaniker eller tidligere har skruet i en motor. OBS. Foredraget handler om indenbords dieselmotorer, og vejleder dig i simpelt vedligehold.

BEGYNDER-MOD – FRA LANDKRABBE TIL TURSEJLER – FOREDRAG MED SIDSE BIRK JOHANNSEN

Foredraget handler om at turde træde ud af sin komfortzone og udfordre sig selv. Første nat på åbent hav eller første tur solo – rummer et enormt udviklingspotentiale. Sidse deler sine erfaringer om, hvordan du lærer dig selv bedre at kende, når du står over for det ukendte.

HVORDAN

ER DET AT

BO PÅ EN BÅD? - MALENE WILKEN

Ja - hvordan er det at bo på en båd? Kan man holde varmen om vinteren? Hvad gør man, når det blæser meget? Det er nogle af de spørgsmål, som foredragsholder Malene Wilken fortæller om, når man bytter boligen på land ud med en på vand.

HEIDI MANØE – KAPTAJN

Heidi er forfatteren bag bogen ”Kaptajn”, som deler praktiske tips og inspirerende historier om at være skipper og sejle med nybegyndere. Hun fortæller om, hvordan du skaber en sjov og lærerig sejleroplevelse for din familie og venner. Lær, hvordan du motiverer og uddanner dem til at blive gode sejlere i de danske farvande.

Styrk sikkerheden til søs med et gratis foredrag

Få endnu mere tjek på sikkerheden i din klub med besøg fra en erfaren instruktør.

SejlSikkert tilbyder foredrag til sejlere om alt fra tjek af veste og nødkommunikation til praktiske demoer af bla. MOB og nødblus.

Instruktørerne kommer forbi havne i hele landet - og det er altid gratis.

Scan koden med din telefon og find nærmeste instruktør:

HVORFOR ER DU BANGE FOR DIN REDNINGSVEST?

SØREN SIMONSEN FRA LYNÆS SEJL- OG KAJAKKLUB

HAR I 2025 TJEKKET 228 REDNINGSVESTE. HAN PEGER

PÅ FRYGTEN FOR AT GØRE NOGET FORKERT SOM EN ÅRSAG TIL, AT DET IKKE BLIVER GJORT.

TEKST OG FOTO: Søsportens Sikkerhedsråd

Søren Simonsen har siden 2003 været en del af indsatser, som har oplyst søsportsudøvere om, hvorfor det er vigtigt, at man tjekker sin redningsvest. Han forstår godt, hvis man synes, det er svært, for der er forskel på veste.

Instruktøren sejler med i medlemmernes egen båd, og dem uden båd kommer med som gaster.

Hvis man ønsker en sikker redningsvest, bør man tjekke den hvert år. Men sandheden er, at mange ikke får det gjort. Søren Simonsen fra Lynæs Sejl- og Kajakklub kæmper mod den tendens. Han har hjulpet med at tjekke 228 redningsveste i 2025.

- De første 70 veste tjekkede jeg på to weekender. Der var kun én, som var serviceret op til de datoer, der stod, de skulle inde på udløseren. Så én ud af 70, siger Søren Simonsen.

Det er særligt udløseren, som driller, når Søren Simonsen tjekker veste sammen med folk. - I 14 procent har udløseren været i orden. 86 procent har haltet, hvoraf 28 procent er blevet skrottet. Det er helt vildt mange, siger han.

Martin Wagner fra Søsportens Sikkerhedsråd ser yderst positivt på Søren Simonsens arbejde og data.

- Det er rigtig vigtigt, at der findes ildsjæle som Søren Simonsen, der bruger deres tid på at tjekke redningsveste. Vi har ikke set lignende data på området før. Den viden er unik for at få en forståelse af, hvor gode vi faktisk er til at få tjekket vores veste. For det er vigtigt, siger han.

- Tallene er selvsagt bekymrende. Det gør det blot endnu vigtigere, at vi får oplyst søsportsudøverne om, hvordan man tjekker redningsvesten – og hvorfor det ikke er farligt at gøre selv.

VESTEN ER IKKE FARLIG

Ifølge Søren Simonsen er det tid, glemsomhed og frygten for at gøre det forkert, som er afgørende for, at folk ikke får tjekket deres redningsvest. Han oplever nemlig, at folk godt ved, at den skal tjekkes.

- De er bange for at lave fejl, når de lukker vesten op, og derfor ikke kan lukke den igen, siger han.

- Når de har set det, siger alle, at de godt kan finde ud af det, og det vil de gøre igen til foråret. De kan sagtens finde ud af det, når de har set det en enkelt gang, siger han.

Martin Wagner fra Søsportens Sikkerhedsråd understreger, at det ikke må være frygten for at gøre det forkert, som får folk til ikke at tjekke vesten.

- Rådet tilbyder vejledning i form af video og foredrag. Og vi vil overveje, hvordan der kan skabes endnu mere tryghed omkring det, siger han.

Man kan booke et gratis SejlSikkert-foredrag, hvor man får instruktion i, hvordan man tjekker sin redningsvest. En oplagt vinteraktivitet for en sejlklub, mener Søren Simonsen.

- Jeg synes, at alle sejlklubber i løbet af vinteren bør tilbyde, at man kan komme ned og få instruktion i, hvordan man tjekker sin redningsvest af en SejlSikkert-instruktør – ligesom det jeg har gjort, siger han.

Hvis man ikke ønsker at gøre det selv, bør man indlevere redningsvesten til professionel service hvert år. ■

Se en video fra Søsportens Sikkerhedsråd om, hvordan du tjekker din redningsvest.

Se hvordan du får en SejlSikkert-instruktør ud i din klub, hvor I lærer at tjekke redningsvesten selv.

Forfatterne, Nobelpristageren

Henrik Pontoppidan og Klaus Rifbjerg, har fundet det sidste hvilested ved Rørvig Kirke.

Et par døgn i

RØRVIG

ET OPHOLD I DEN NATURSKØNNE ISEFJORD KAN MEGET FINT STARTE I DEN GAMLE FISKERLANDSBY RØRVIG, DER BYDER PÅ AKTIVITETER, KYSTSTEMNING OG KUNSTHÅNDVÆRK.

TEKST OG FOTO: Frank Flemming Pedersen

Når du ude fra Kattegat sejler forbi Korshage, passerer du samtidig også kysterne mellem Nordsjælland og Odsherred. Holder du mod bagbord, så ligger Roskilde Fjord åben for dig. Men vælger du at styre båden mod styrbord ned mod Nakke Hage, så er det Isefjorden, der kalder. Og netop denne fjord er et lille slaraffenland for sejlere.

Den ene idylliske bugt efter den anden indbyder til at ligge for svaj, mens den omkringliggende natur viser sig fra sin bedste side. Høje klinter, træklædte kyster og bugtende strandenge, små øer og holme er alt sammen med til at gøre sejlturen i Isefjord til en sand fornøjelse. Første stop på rejsen kan sagtens være i den gamle fiskerlandsby Rørvig, som i dag er et livligt træfpunkt for sejlere, sommerhusfolk og turister.

På vejen ind til Rørvig passerer du Skansehagebugten, hvor en del opankrede både duver roligt, og børn og voksne tager en kølende svømmetur.

ET SAMLINGSPUNKT

Rørvig er et hyggeligt gammelt fiskerleje, der har bevaret stemning og idyl, hvilket understreges af de gamle huse og

de smalle stræder. Det er en lille by med ca. 1200 fastboende, men om sommeren mangedobles dette antal.

Havnen er det naturlige samlingssted i Rørvig, hvor børn og barnlige sjæle kan deltage i spændende Blå Flag-aktiviteter. Krabbefiskeriet er et hit, som børnene kan bruge flere minutter på. Restauranterne og røgeriet tiltrækker selvfølgelig mange gæster, som tager en pause, et måltid og et glas. En del af de sommerglade gæster kommer sejlende med færgen fra Hundested. I sæsonen sejler den i halvtimesdrift mellem byerne. Stemningen på havnen sammenlignes af og til med atmosfæren i Skagen, når der en godt besøgt.

Gallerier, kunstværksteder, udstillinger af lokale kunstnere og værker skorter det heller ikke på, for kunsten har det også godt i Rørvig og omegn. Rørvig Kræmmermarked har i over 30 år og tiltrækker søndage i sommerhalvåret mange mennesker. Her kan du finde alt fra genbrugsguld og antikviteter til håndlavede fund.

Et stenkast fra Rørvig havn finder du den gamle Lods’s hjem - Lodsoldermandsgården, som i 1681 blev bygget til tolderen, som med et godt overblik over indsejlingen til Isefjorden,

kunne opkræve afgift for de varer, som blev sejlet gennem fjorden. I dag er gården indrettet som restaurant og hotel.

ET MIDTPUNKT

Rørvig er Danmarks Midtpunkt på position 55° 58” Nord og 11° 46” Øst. Punktet blev fastlagt af Kort- og Matrikelstyrelsen i 2002. Man har dog ikke medregnet Christiansø, da det ville have flyttet midtpunktet ud i havet. En stor sten på Nørrevang lige nord for Rørvig markerer positionen. På selve punktet er der en tavle med information om stedet samt om de øvrige natur og kulturhistoriske områder omkring Rørvig.

ET UDSIGTSPUNKT

Det er en god ide at tage cyklerne frem heroppe i Odsherreds østlige del. For der er en del at opleve i nærområdet. Skansehage og Skansebugten har været brugt som naturhavn siden vikingetiden. Her udfolder panoramaudsigten over Isefjord sig som et levende maleri. Navnet Skansehage kommer af de skanser, som blev opført i begyndelsen af 1800 til forsvar mod englænderne. Ved Isøre Ting på Skansehage står Kongestenen, som er en mindesten opført i 1949. Stenen markerer det sted, hvor stormænd samledes til kongesamlinger i vikingetiden. Videre går turen op til Korshage, hvor Kattegat og Isefjord mø -

des. Også her er der kystheden og lyngklædte arealer, der fungerer som rastested for trækfugle på vej til og fra Sverige om foråret og efteråret. Ved kysten prøver lystfiskerne i sæsonen at få noget på krogen. Havørred og hornfisk er et velkomment måltid.

Mod sydvest ligger Dybesø, som trods sit navn kun er 1-2 meter dyb. Søen er meget idyllisk, og er omkranset af plantage og krat. Med et bælte på kun 70 meter mellem Dybesø og Kattegat er det den sø i Danmark, som ligger tættest på havet. Der er en gangsti på ca. 2 km hele vejen rundt om søen.

ET HOLDEPUNKT

I nærheden står Rørvig Kirke som et gyldent fyrtårn midt mellem sommerhuse og høje fyrretræer, og det har den gjort i 850 år. Oprindeligt var den gulkalkede kirken langt mindre, men omkring år 1200 rejste man et nyt kor, og i løbet af 1300-tallet gennemgik skibet en gotisk forvandling, hvor de flade bjælker blev afløst af spidsbuede hvælvinger og slanke, høje vinduer. På kirkegården ligger flere af vores kendte forfattere begravet. Nobelpristageren Henrik Pontoppidan har således fundet sit sidste hvilested under kastanjen i kirkegårdens nordvestre hjørne, og i samme hjørne ligger forfatteren Klaus Rifbjerg. ■

Området nord for Rørvig er oplagte udflugtsmål på cykelturen.

Lodsoldermandsgården – hotel og restaurant.

Rørvig Havn er livlig og minder lidt om Skagen, siger man.

Skansehage Bugt er et fantastiske sted at ligge for anker. Og det gør man så også, når man er på disse kanter.

DET SKER I VINTEREN 2025/2026

FLERE SPÆNDENDE ARRANGEMENTER I VENTE SOM INSPIRATION TIL DEN KOMMENDE SEJLERSÆSON.

Du behøver ikke undvære sejlerlivet hen over vinteren. For også i år har vi planlagt en række spændende arrangementer i vinteren 2025/2026, som kan inspirere dig og give dig lyst og mod på nye oplevelser.

VI SER FREM TIL AT MØDE MANGE AF JER!

Hold øje med vores hjemmeside og sociale medier for alle praktiske oplysninger om arrangementerne og om, hvordan du tilmelder dig.

THOMAS VEBER - ANKERLIV

FOREDRAG

Thomas Veber deler rundhåndet ud af gode ankertips, så du kan nyde en oplevelse for svaj langs vores smukke kyster. Du lærer bl.a., hvordan du vælger det rette anker, finder den ideelle ankerplads og får ankret til at sidde fast, så du kan sove trygt om natten.

Dato og sted:

• Aalborg Sejlklub d. 4. november 2025 kl. 19.00

THOMAS VEBER - MARITIM MOTORMAGI

Thomas Veber vil ikke lære dig at skifte toppakning eller justere dyser. Til gengæld vil du lære, hvordan du redder sommerferien og får motoren i gang igen, hvis den stopper. Meget kan du nemlig selv løse på mindre end en time og uden specialværktøj – også selvom du ikke er mekaniker eller tidligere har skruet i en motor.

Dato og sted:

• Toreby Sejlklub d. 27. januar 2026 kl. 19.00

THOMAS & TURSEJLERNE – FRA TOP TIL BUND

ONLINE EVENT

Mød Thomas Veber og Danske Tursejleres Jeppe Uldall Thomsen samt spændende eksperter i tre webinarer med titlen: "Thomas & Tursejlerne - fra top til bund". Her vil vi tage seerne med på en rejse i bådvedligehold, hvor vi starter med toppen, masten, og datoerne bliver:

• Mast og rig: 26. november 2025

• Fribord og dæk: 14. januar 2026

• Bund, anoder og skroggennemføringer: 25. februar 2026

Tilmeld dig nu – og lær din båd at kende fra top til bund. Læs mere og tilmeld dig på dansketursejlere.dk/thomas-og-tursejlerne/

SIDSE BIRK JOHANSEN - BEGYNDER-MOD. FRA LANDKRABBE TIL TURSEJLER

Foredraget handler om at turde træde ud af sin komfortzone og udfordre sig selv. Første nat på åbent hav eller første tur solo virker skræmmende, men rummer et enormt udviklingspotentiale. Sidse deler sine erfaringer om, hvordan du lærer dig selv bedre at kende, når du står over for det ukendte. Og om at finde modet til at kaste sig ud i nye eventyr.

Dato og sted:

• Struer Sejlklub d. 13. januar 2026 kl. 19.00

• Aalborg Sejlklub d. 20. januar 2026 kl. 19.00

HEIDI MANØE - KAPTAJN

Oplev en aften med Heidi Manøe, forfatteren bag ”Kaptajn,” der deler praktiske tips og inspirerende historier om at være skipper og sejle med nybegyndere. Hør hvordan du skaber en sjov, lærerig sejloplevelse for din familie og dine venner. Lær hvordan du motiverer og uddanner dem til at blive gode sejlere.

Dato og sted:

• Assens Sejlklub d. 28. januar 2026 kl. 19.00

MADS CHRISTENSEN - LÆR ALT OM SEJL MED ONE SAILS

Kom til foredrag med erfarne sejlmager Mads Christensen fra One Sails. Mads vil denne aften øse ud af sin viden om sejlets opbygning, sejl til forskellige formål, samspillet mellem sejl og rig, trimning af mast og rig til optimal sejlads mv. Du får desuden gode råd til vedligeholdelse og fornyelse af dine sejl, og så er der naturligvis mulighed for at stille spørgsmål til aftenens ekspert.

Dato og sted:

• Gråsten Sejlklub d. 17. februar 2026 kl. 19.00

SKÆRGÅRDS WORKSHOP

Den svenske skærgård er stærkt vanedannende! Det vil de fleste, som har sejlet i den smukke natur blandt skær og skove, kunne skrive under på. Og netop den tanke er hele udgangspunktet for workshoppen om skærgårdssejlads. Her vil den erfarne skærgårdssejler, Nicolas Munk-Rechnitzer, føre dig sikkert gennem de klassiske emner som fortøjning ved klipper, navigation mellem skær og meget andet.

Dato og sted:

• Skælskør Amatør Sejlklub d. 7. marts 2026 kl. 15.00 – 18.30

• Køge Motor – og Sejlklub d. 27. november 2025 – Kl. 19.30 – 22.30

SRC-CERTIFIKAT SHORT RANGE CERTIFICATE

At benytte en maritim VHF radio med DSC kræver, at man har bestået Søfartsstyrelsens SRC prøve. Vores kursus er forberedelsen til Søfartsstyrelsens prøve. Kurset dækker hele pensum til SRC prøven.

Dato og sted:

• Sejlklubben København, d. 31. januar og d. 1. februar 2026 kl. 10.00 – 16.00

• Kolding Fritidssejlere, d. 28. februar og d. 1. marts 2026 kl. 10.00 – 16.00

Etablering af stenrev og fjernelse af spøgelsesnet får bestanden af Danmarks lille hval - marsvinet - til at stige. Men en forbedring af havmiljøet og dermed bedre fødemuligheder for marsvinet vil være det helt store vendepunkt.

TEKST: Frank Flemming Pedersen

FOTO: Niels Martner

BESTANDEN AF MARSVIN MERE END HALVERET

M

arsvinebestanden i Storebælt, Lillebælt, Kattegat og den vestlige del af Østersøen skrumper kraftigt. Fra 40.000 marsvin i 2012 til ca. 14.000 i 2022. Så dystert præsenteres tallene i et notat fra DCENationalt Center for Miljø og Energi - ved Aarhus Universitet. Men ikke alle steder i Danmark er den lille hval på retur. Det lader til, at bestanden i visse områder af Lillebælt som minimum holder stand. Det fortæller Lars Seidelin, som er sekretariatschef hos Naturpark Lillebælt.

Generelt er marsvinene udfordret i de danske have af et ugunstigt havmiljø præget af iltsvind, som svækker fiskebestanden, som marsvinene skal leve af. Læg dertil en skibsfart, der påvirker marsvinene negativt, når de parrer sig, jager og spiser. Og så ender op mod 1000 marsvin om året i fiskeres net. Mange af disse forhold gør sig imidlertid også gældende i Lillebælt. Men her går det altså den anden vej. Og det er der flere grunde til, mener Lars Seidelin.

- Lillebælt nyder godt af en naturlig vandudskiftning og en stor variation i vanddybden, der i højere grad end i indre fjorde og andre kystnære områder modvirker iltsvind. Etableringen af stenrev f.eks. skaber vigtige levesteder, hvor fisk kan finde skjul og yngle, hvilket samtidig sikrer

fødegrundlag for marsvinene. Naturpark Lillebælt har som høj prioritet at anlægge flere stenrev i de kommende år, forklarer sekretariatschefen.

OGSÅ POLITISKE TILTAG

Men marsvinet er presset i de danske farvande, og der skal forandringer og forbedringer til for at få bestanden op igen. Derfor sætter Lars Seidelin også sin lid til, at Den grønne trepart vil medvirke til at få et bedre og sundere havmiljø. Men også kampen mod de dødelige spøgelsesnet bekymrer ham. DTU Aqua har beregnet, at der ligger omkring 49.000 spøgelsesnet og netstykker på havbunden i de danske farvande. Og de fanger stadigvæk fisk og marsvin.

- Der er fornyeligt indgået en aftale mellem flere partier i Folketinget om ”En ny kurs for dansk fiskeri”, hvor det fremgår, at der skal udarbejdes en langsigtet national handlingsplan mod spøgelsesnet og andet marint affald. En sådan plan kan være med til at forhindre bifangst af marsvin, lyder det fra Lars Seidelin.

ET SYMBOLDYR

For mange sejlere er mødet med den lille hval en naturoplevelse, de aldrig glemmer. Og som de vil håbe på gentager sig på hver sejlads. Marsvinet har en tiltrækningskraft og appellerer til både børn og voksne. Og turister drager gerne ud på

Lillebælt i turbåde for at få se dets nysgerrige og legesyge adfærd i sit naturlige element.

- Marsvinet er et symboldyr for os i Naturpark Lillebælt. Det indgår i vores logo, og vi værner derfor også meget om dyret. Vi vil gerne have, at man oplever marsvinet på nært hold. Det gælder også for sejlere. Derfor har vi udarbejdet en Code of conduct for sejlads i Lillebælt, som skal være med til at sikre, at sejlads foregår ansvarligt og med mindst mulig forstyrrelse af havets beboere, siger Lars Seidelin fra Naturpark Lillebælt. ■

> FAKTA

Code of conduct for sejlads i Lillebælt siger blandt andet:

• Sænk farten ved marsvin – når man spotter et eller flere marsvin, skal man sejle roligt og undgå at ændre kurs direkte mod dem.

• Undgå at stresse dyrene – følg marsvinenes retning på afstand i stedet for at krydse foran dem.

• Overhold fartbegrænsninger – fx maks. 5 knob inden for 300 meter fra kysten langs hele Lillebælt og i Fænøsund.

• Minimér undervandsstøj – støj fra motorer kan forstyrre marsvinenes kommunikation og fødesøgning.

• Respektér gældende regler – herunder politiets sejladsreglement for motorbåde, jetski og vandscootere i området.

• Læs mere her:

TeamO – Innovativ sikkerhed på vandet!

Med den prisvindende og banebrydende BackTow og Hi Lift teknologier løfter TeamO sikkerheden til nye højder. BackTow sikrer du vender rigtigt i vandet, og Hi Lift holder dit hoved højere over vandet end nogen anden vest. TeamO producerer også den ultrakompakte Micro-model, markedets absolut mindste 170N-vest, der kun vejer 900gr.

Forhandles i alle førende marine butikker info@scanmarine.dk tel.: 8194 9820

TEKST: Frank Flemming Pedersen

FOTO: Johnny Therkildsen

BRAND OMBORD:

DANSK LYSTBÅD I FLAMMER

EJERNE AF DEN TOTALT UDBRÆNDTE SANDVIK 945 HAR FÅET ERSTATNINGSSUMMEN UDBETALT TAKKET VÆRE DEN RIGTIGE KASKOFORSIKRING.

”I de tidlige morgentimer torsdag den 17. juli 2025 opstod der en alvorlig bådbrand på Elben i Magdeburg. En cirka ni meter lang motoryacht under dansk flag brød i brand mellem Editha- og Toldbroerne. Ejerparret var i stand til at redde sig selvmen yachten var ikke”.

Sådan skriver tyske boote-magazin.de kort og køligt. Men for hovedpersonerne

Johnny Therkildsen og hustru var det en chokerende oplevelser der kunne være endt meget værre. Men takket være en hurtig reaktion fra parret selv, en yderst hjælpsom ambulanceredder og et serviceminded forsikringsselskab, så er Therkildsens atter ude at sejle - i egen båd.

REDDET SIG I LAND

Johnny Therkildsen fortæller: - Vi var kommet til Magdeburg, og sejlede ind i Zollelbe – en biflod til Elben - da vi pludselig stod på grund i det lave vand mellem Edithabroen og Zollbroen. Vi valgte at se tiden an, håbede på mere vand under kølen om morgenen og gik i seng. Som mangeårig sømand har jeg altid været vant til at reagere på lyde, som ikke hører til. Således også klokken ca. 04.15, hvor jeg tørnede ud pga. sådan en lyd og konstaterede, at styrehuset i vores Sandvik 945 var røgfyldt, og der var åben ild. Hurtigt fik

jeg min hustru ud af køjen, ned i knæ for røgen og ud på badebroen. Selv greb jeg en vaskebalje og lagde min kasket, vore mobiler samt pas i den. Så blev baljen sat i vandet, og derefter hoppede vi selv i og kom de 6-8 meter ind til land.

TOTALT UDBRÆNDT

Fra bredden kunne de konstatere, at der var udrykningskøretøjer på vej. Men alt håb var ude for deres Sandvik, der fik det endelige nådestød, da et kæmpebrag lød og en gasflaske eksploderede. En ildkugle skød op fra båden.

Efter et tjek for røgforgiftning og et tiltrængt bad på sygehuset blev de hentet af en meget betænksom ambulanceredder, der allerede havde fundet en togafgang til Danmark for dem. Langt om længe gik skadernes omfang op for Therkildsens. Og det husker Johnny Therkelsen så tydeligt:

- Vi var dybt berørt begge to. Båden var totalt udbrændt, hvilket jeg om mandagen kunne ringe og meddele vores forsikringsselskab Søassurancen Danmark. Vi har en kaskoforsikring, hvor brandskader er omfattet, og allerede den følgende fredag blev jeg ringet op med beskeden om, at erstatningssummen ville blive overført

til min konto. Og det var vel en lykkelig udgang på en ulykkelig hændelse.

NY VELKENDT BÅD

Therkildsens er nu ikke blevet skræmt af det, der hændte i Magdeburg. Allerede den 26. august kunne de hente en brugt båd, der var til salg i Kiel. Her havde de set sig varme på en gammel kending –nemlig den samme Storebro 34, som de selv havde solgt i 2019. På vejen hjem fra Kiel, rundede ægteparret Marstal på Ærø, og stak hovederne indenfor hos Søassurancen Danmark for at takke for den fine service, de havde modtaget. En service og imødekommenhed, man trænger til, når uheldet virkelig er ude efter én. ■

De sørgelige rester af ægteparret Therkildsens Sandvik 945, som i løbet af ganske kort tid brændte totalt ud. Heldigvis reddede de sig i land og blev efterfølgende erstatningsmæssigt reddet af deres kaskoforsikring i Søassurancen Danmark.

Riggerværksted Vi tilbyder professionelt arbejde med wirer til stående rig og stag. Vi udfører valsning af wirer og terminaler fra 2,5 mm til 16 mm, søgelænder i wirer med eller uden plastcover samt moderne Dyneema-løsninger til stag, søgelænder, hækstag og fald. Derudover leverer vi nyt tovværk, splejsning af fald og meget mere – altid tilpasset dine behov.

Udskiftning af rig Trænger båden til nyt liv? Vi udfører professionel udskiftning af både løbende og stående rig, så du kan sejle trygt og sikkert.

Master og bom Vi er forhandler af nye Seldén-master og tilbyder rådgivning gennem hele processen – fra den første snak til du er klar til at sejle.

Rig-inspektion Vi foretager en grundig gennemgang af riggen, hvor vi klatrer op i masten og tjekker alt fra A til Z. Det kan være i forbindelse med havari eller som dit årlige sikkerhedstjek.

Vedligeholdelse Uanset om masten bliver stående på båden eller tages af om vinteren, tilbyder vi professionel vedligeholdelse af hele riggen. Vi sørger for vask, mastepleje, service af Furlex og bevægelige dele, rengøring af tovværk – og meget mere.

Udekørende rigger Vi kommer til dig og hjælper med alle typer rig-problemer – altid med en professionel tilgang. Det kan være alt fra et mistet fald i masten, et Furlex-system der ikke virker, behov for en fald-box til Code-sejl, eller hvad opgaven ellers kræver.

Autoriseret Seldén-servicecenter Som autoriseret Seldén-servicecenter tilbyder vi salg, vejledning og service af alle Seldén-produkter.

Salg og levering af Furlerboom Vi tilbyder professionel vejledning gennem hele processen – fra bestilling til båden er sejlklar. Vi samarbejder tæt med produktionen, står for monteringen af bommen og tilbyder desuden salg af sejl fra både Elvstrøm Sails og North Sails.

ILDSJÆLE, UNGDOM OG GULDDRENGE SAMT MASSER AF AKTIVE MEDLEMMER SAMLES I ET GODT SAMMENTØMRET FÆLLESSKAB I MARIAGER FJORD.

TEKST: Frank Flemming Pedersen

FOTO: Frank Flemming Pedersen, Hadsund Sejlklub

Formand Otto Christensen (th) og næstformand Preben Grøn byder ”Velkommen i Hadsund Sejlklub”.

I HADSUND SEJLKLUB SÆTTER FÆLLESSKABET KURSEN

”Velkommen i fællesskabet”. Sådan kunne der sagtens stå ved indsejlingen til Hadsund Sejlklub. For det er sådan, man har det, når man anduver den idylliske havn på Mariager Fjords nordøstside. Fællesskabsfølelsen er nu også noget, man gør en dyd ud af i klubben. Det mærker man som medlem og som havnens gæster –sejlende såvel som kørende. Det sidste vender vi tilbage til.

Der er nu også arbejdet målrettet for at få det sociale liv i klubben til at være et varemærke i Hadsund Sejlklub. Og det bliver der stadig, fortæller formand Otto Christensen og næstformand Preben Grøn, da Tursejleren aflægger visit. Det skorter nemlig ikke på aktiviteter i klubben, hvor medlemmerne får lejlighed til at være sammen. Der er fin opbakning til disse aktiviteter, der rækker lige fra svømning om vinteren i den lejede svømmehal, over julefrokost, nytårskur med bobler og kransekage, til fastelavn med tøndeslagning – et tilløbsstykke for sejlerbørn og børnebørn. Og meget mere selvfølgelig.

HERRE- OG DAMETUR

- Men der er også alle de sejlerrelaterede aktiviteter, pointerer Otto Christensen. I den stille tid holder vi både kurser og foredrag, hvor vi henter ny viden eller

inspiration til spændende destinationer, vi kan sejle til. Vi har også de årlige sejladser: en herre tur, som strækker sig over flere dage, samt en dametur.

Kvindesejladsen er et af de mange områder, som Hadsund Sejlklub har særligt i kikkerten. Stadig flere kvinder vil gerne lære at sejle - og sejle selv i øvrigt, hvilket klubben støtter gennem en strategi for kvindesejladsen. Traditionen med dameturen startede for 4-5 år side. Kvinderne planlægger og gennemfører hele arrangementet selv, og det er en succes.

I august er der fællessejlads til et godt sted på fjorden, hvor der hygges og snakkes – også om sejlads. Ved Høllet f.eks. – et århundrede gammelt fiskerleje – er der en

helt speciel stemning, som understreger den idyl, der er ved at sejle på Mariager Fjord. Et godt sted at gøre holdt ved fællessejladserne.

GI´R ET NAP MED

Hadsund Sejlklub råder over alle moderne bekvemmeligheder, og de moderne faciliteter kan imødekomme alle de behov og ønsker, som en sejlerfamilie kunne have. Både havnens faciliteter og havnepladserne er godt vedligeholdt, hvilket man kan takke en fremsynet bestyrelse samt en dedikeret medlemsskare for. Det er ikke mange år siden, man kunne tage nye flydebroer, tømningsanlæg og serviceplads for autocampere i brug. Ligesom klubhuset også er blevet tip-top moderniseret.

- Vores lige knap 100 medlemmer er altid parate til at give en hånd med. I det daglige hjælper alle hinanden, hvilket også er med til at styrke samhørigheden. Og når der indkaldes til arbejdsdage, så møder man selvfølgelig op, siger Preben Grøn.

Det skal de sådan set også, for alle medlemmer har en 10 timers ”arbejdspligt”, og det ved de, når de melder sig ind. Men det er ikke pligten, der driver værket på disse kanter. Det er tid og lyst.

UNGDOMMEN OMBORD

Næste generation af sejlere er også på vej i klubben. Ungdomsarbejdet er i god gænge, og jollerne er flittigt på vandet. I det hele taget er al materiellet til og forudsætningerne for, at de unge kan prøve kræfter i det blå tilstede takket være ildsjæle i klubben.

I øvrigt har man i Fjordordningen, som er et samarbejde mellem 11 havne og sejlklubber i Mariager Fjord, den aftale, at man ikke ”går på hugst” blandt hinandens ungdomsmedlemmer. I stedet har sejlklubberne udviklet særlige tilbud til de forskellige aldersgrupper, som så kan søge derhen, hvor tilbuddet er mest fristende.

Al den aktivitet og alt det liv der er her i Hadsund Sejlklub, nyder tilrejsende i autocamper også godt af. For der kommer rigtig mange af slagsen ned til havnen for at få en overnatning eller flere. Alle faciliteter er til rådighed for dette folkefærd også.

VELKOMMEN I FÆLLESSKABET

Samhørigheden med Hadsund Sejlklub er stor – også når man er gået i land og har trukket sig tilbage fra det aktive sejlerliv. Ikke så få medlemmer endda kommer meget tit i klubben og går til hånde med

”Gulddrengene”

reparationer og andet forefaldende yderst nødvendigt arbejde. ”Gulddrengene”, bliver de kaldt. Og det er en hæderstitel.

- Gulddrengene er dem, der får de små –og nogle gange også de store – opgaver til at forsvinde. De løser dem bare. Man kan sagtens sige, at de er med til at holde tingene sammen. Og så er de det gode fællesskabs ambassadører, nikker formand Otto Christensen.

BYDER VELKOMMEN

Preben Grøn tager personligt imod og viser rundt og får en snak om klubben,

faciliteterne og om, hvordan man forventer at nye medlemmer falder i hak med kulturen i klubben. En forventningsafstemning, der trækker linjerne op for det fremtidige samvær i klubben.

- Når vi får en henvendelse fra et potentielt nyt medlemmer, så mødes vi, og jeg tager dem en tur med rundt for at kigge på forholdene på havnen. Her nævner jeg selvfølgelig det gode fællesskab og de forpligtigelser, vi har i klubben. Den gensidige forventningsafstemning baner vejen for et godt medlemskab, pointerer Preben Grøn. ■

i aktion – de fixer de praktiske opgaver.

På fællessejladserne besøges de mange perler på fjorden – f.eks. det gamle fiskerleje Høllet. Et flot vue fra vest ud over Mariager Fjord og Hadsund Sejlklub.

Broer der forbinder os Broerne spiller en vigtig rolle i at forbinde Danmark på flere niveauer. Broerne har altid været uundværlige for transport og handel. Men også socialt og kulturelt har broerne forbundet øer med land, landsdele og mennesker med hinanden. Mange af de danske broer har en særlig historie, og en del af dem er også med tiden blevet ikoniske bygningsværker. Vi besøger nogle af dem i denne serie, vi kalder: Broer, der forbinder os.

LANGELANDSBROEN

BROEN, DER GJORDE LANGELAND LANDFAST, BREMSEDE BEFOLKNINGSFLUGTEN OG GAV ØKONOMISK VÆKST TIL DEN LANGE Ø.

TEKST OG FOTO: Frank Flemming Pedersen

Langelandsbroen forbinder Siø med Langeland i det sydfynske. Det har den gjort siden 10. november 1962, hvor inviterede gæster og repræsentanter fra Vejdirektoratet med tilfredshed kunne se snoren til den nyopførte bro blive klippet. Dermed var Langeland blevet landfast med mere af Danmark. Lokale borgere kunne følge ceremonien på afstand, men de større offentlige festivitasser var der ikke lagt op til. De kom først i anledning af broens senere jubilæer. Der havde såmænd ellers været nok at fejre på dagen, for snoreklipningen varslede nye og bedre tider for Langelænderne.

Før 1959 måtte Langelænderne, der skulle til Fyn, tage færgen fra Rudkøbing til Vemmenæs på Tåsinge. Derfra gik turen til Vindeby, hvor færgen til Svendborg befordrede passagererne det sidste stykke vej over Svendborgsund. En smule lettere gik det fra 1959, da Siøbroen blev etableret, hvilket afkortede færgeruten over Rudkøbing Løb. Et større gennembrud skete så i 1962, hvor Langeland blev landfast med Tåsinge via Langelandsbroen. Det betød et farvel til færgeruten, men

også et goddag til nye og økonomisk bedre tider på den lange ø.

ØKONOMIEN VOKSER

For den gode gamle færgeforbindelse var en trofast men lunefulde partner, som udsatte eller aflyste afgange på grund af vind, is og tåge samt en begrænset kapacitet på biler og lastbiler. Disse logistiske udfordringer fik lokalsamfund og staten til at søge en mere pålidelig vejforbindelse.

Den nye faste vejforbindelse gjorde det nu muligt at pendle dagligt til arbejde og uddannelse på Fyn og Tåsinge. Det gav en markant stigning i antallet af dagspendlere, som før broen typisk var bundet af færgetider og -aflysninger. Sommerhusområder og campingpladser oplevede flere besøgende, fordi feriegæster nu kunne køre direkte uden færgeoverfart. Caféer, restauranter og lokale attraktioner mærkede også en højere omsætning. Lokale håndværkere og transportfirmaer fandt nye kunder, fordi broen åbnede for hurtigere godsdistribu¬tion fra fastlandet. Jagten på boliger på Langeland gik også snart ind. Realkreditinstitutter begyndte at finansiere helårsbeboelse i området, og flere familier flyttede

permanent til Langeland, hvilket bremsede tidligere befolkningsflugt.

FULDENDER RUTEN

I 1966 fuldendes projektet med at sammenbinde landet på disse kanter, for her åbnes Svendborgsundbroen. Dermed er ruten fra Langeland til Svendborg og Fyn og videre ud i verden afsluttet. På den måde er Langelandsbroen et klassisk eksempel på efterkrigstidens danske infrastrukturudvidelser, der skulle styrke øernes økonomi, fremme pendling og sikre robust transport gennem hele året. ■

> FAKTA

Broen er en bue/bjælke. Den er tegnet af Anker Engelund, som har tegnet mange af Danmarks kystbroer.

Længde: 774 m

Bredde: 15,4 m

Gennemsejlingshøjde: 26 m

Gennemsejlingsbredde: 92 m

Byggeperiode: 1960-1062

Indviet: 10. november 1962

Spor: To + cykelsti + fortov

Stinesminde

Vive Mariager

MARIAGER FJORDS JUVELER

TEKST: Frank Flemming Pedersen

Dyb og smal inderst, bred og lavvandet yderst – en såkaldt tærskelfjord. Sådan kan en beskrivelse af Danmarks længste fjord tage sig ud. Men det vil være dybt urimeligt at spise den smukke fjord af på den måde uden at sætte mange flere ord på alt det, som fjorden i Himmerland også er. Danmarks længste? Ja! Den strækker sig omkring 35 km i luftlinje, men følger man fjordens naturlige slyngninger og strømrender, er den faktisk op til 42 km lang. Dermed sejler den både Roskilde Fjord og Limfjorden (som teknisk set er et sund) agterud.

For 6–7.000 år lå området her under havets overflade. Efteristiden skabte fladt kystlandskab med karakteristiske krumodder og revler ved Als Odde. Her ved den ydre fjorddel bugter der sig en rende skabt af kraftige understrømme. Renden bugter sig i zig-zag ind mod Hadsund.

Sejladsen fra Als Odde til Hadsund gennem Mariager Fjords ydre del er både smuk og spændende – men den kræver også opmærksomhed. Længere inde i fjorden afløses dette flade vadehavslignende landskab af bakkedrag og stejleskrænter. Gennem hele den lange fjord, kan du lægge til ved Danske Tursejleres Turbøjer. Der er syv af slagens på turen, og her kan du nyde naturen ved et ophold.

Før i tiden blev Mariager Fjord kaldt “egnens blå hovedvej”, for i over 150 år har den været et maritimt centrum for Nordjylland, som har haft betydning for mange arbejdspladser på land og på vandet. Gennem tiderne har man set småskibe og dampskibe, der fragtede cement, melasse og andre varer. Der har været skibsbyggeri og færgefart, især i Hobro og Hadsund. Og ikke mindst cementfabrikker, som fra 1873 skabte arbejde til snesevis af lokale skibe.

I dag er der også skibe på fjorden men dog flest fritidsbåde. Og det forstår man, for på Mariager Fjord er der udsyn til smukke, varierede kyster og idylliske havne, der lokker med fine oplevelser på vandet og på land. Når man er kommet ind i fjorden ved Als Odde ved Kattegat, så venter der en 35 km. lang oplevelser. Hele vejen til endemålet i Hobro finder man små perler: hyggelige havne og fiskerlejer, naturområder og de karakteristiske hager, der stikker ud i fjorden. Der er masser af smukke steder at tage ophold - både ved de mange turbøjer og i bugterne. De mange fine havne er gode udgangspunkter for afstikkere ind i det spændende landskab.

Her er lidt ekstra fjord-fakta, inden turen for alvor tager fat: Bredde: Fra 250 meter ved Hadsund til 4,5 km på det bredeste sted. Dybde: Op til 30 meter. ■

Hobro

Hadsund

MARIAGER FJORDS JUVELER

TEKST: Frank Flemming Pedersen, Karsten Kristiansen

FOTO: Frank Flemming Pedersen, Visithimmerland, Mette Johnsen, Nicolas Cho Meier, Louise Rosenkilde Larsen, dvphoto.dk, AddMotion.dk, Flickr

”Prøv lige at se alle de fugle”, lyder det entusiastisk fra udkiggen, der med kikkerten afsøger horisonten og med egne øjne nærområdet. Og ganske rigtigt så er der en velsignelse af ande- og vadefugle, strandskader og stor præstekrave. På revlen ud for Als Odde har forskellige terner og klyder etableret betydelige ynglekolonier de senere år. Der er masser af muslinger og sandorm i det lavvandede område, og det tiltrækker store mængder af fugle. Als Odde er også et populært sted for lystfiskere iført waders, ketsjer og stang, der kaster fluen eller spinderen ud og tålmodigt prøver lykken i håb om et nap.

Det lader til at Als Odde er et populært udflugtssted, for der er mange biler, autocampere og motorcykler parkeret her tæt på den lille anløbsbro, meddeler udkiggen nu. Den lille café tiltrækker også mange,

som her kan sidde og nyde udsigten med en forfriskning. Anløbsbroen er i øvrigt reserveret den orange lodsbåd, som holder vagt yderst i Mariager Fjord parat til at lodse skibe gennem fjorden. Det er også her lodsen Ib Velling blev skudt 5. maj 1945 af tyske soldater, som nægtede at overgive sig på odden. På stedet, hvor drabet fandt sted, står i dag en natursten, som bærer hans navn.

I den smalle og snirklede rende ind i fjorden beder vi udkiggen holde ekstra godt øje med afmærkningerne. Vi har selvfølgelig opdaterede kort og instrumenter, men det er godt at have ekstra øjne og ører med som sikkerhed. Landskabet har forandret sig. Agerlandet skyder frem, og vi kommer helt tæt på kysten og kan betragte markerne og de skovklædte strækninger. Vi runder Havnø Hage og

har Havnø Mølle på vores styrbords side. Naturen her ved Havnø Mølle er smuk, og mange nyder en gåtur og det rige fugleliv. Marker og enge strækker sig ned til vandet, og småøer er spredt ud i fjorden. Selve Havnø Mølle er en lille juvel. Den fungerer i dag som arbejdende museum og er et besøg værd, hvis man vil se mølleværk fra 1842.

HADSUND

Snart nærmer vi os en af de større byer i Mariager Fjord, Hadsund. Her forener den karakteristiske bro nord- og sydsiden af fjorden, men byen har en del mere at byde på. Havnene sørger for den maritime stemning, og byen lokker med gode spisesteder og shoppingmuligheder, som vi selvfølgelig benytter os af.

Ikke langt fra havnen udforsker vi Lind-

Bramslev Bakker, 2) Stokroseidyl i Mariager, 3) Als Odde, 4) Mariager er et besøg værd, 5) Smukke gamle huse i Mariager

dalene, en fredet skov med afmærkede stier, småsøer og fortidsminder. Der er meget skøn natur omkring Hadsund, som er perfekt til vandreture. Vores altid årvågne udkiggere rykker os i ærmet. De har selvfølgelig spottet et skilt til Hadsund Dyrepark. En lille halv time på gåben fra lystbådehavnen, og så er vi i dyreriget, hvor vi møder klappegeder og fritgående hjorte. En lille juvel for de unge gaster.

MOD FJORDENS SYDSIDE

Hadsund er sejlet agterud, og fjordens smalleste sted er også passeret. Her i inderfjorden tager vanddybden til, og der bliver mere sejlbart vand. Naturen ændrer sig, og inviterer til at gøre et stop i Kongsdal Lystbådehavn på fjorden sydside. Havnen markerer sig tydeligt med sit vartegn - i det rød- og hvidstribede fyrtårn fra Thyborøn. Vi hopper på cyklerne

og er snart ude i den smukke egn, hvor saltfabrikken, den tidligere cementfabrik med de karakteristiske siloer, og de hyggelige gule arbejderhuse – Assens Nyboder er med på vores rute.

TIL KRIGSHAVNEN

Vi sætter pris på idylliske omgivelser med bakket landskab og udsigt til bøgetræernes grønne kroner, og derfor er området ved Dania et perfekt valg. Her finder vi også en historisk havn, Vive Havn – eller som den ofte kaldes, Vive Krigshavn – beliggende ved fjordens nordlige kyst med en charmerende, beskeden størrelse.

Mange steder langs fjorden var engang kendt for kalkbrænding. Kalken, der blev produceret her, stod for en stor del af de materialer, som gjorde det muligt at rejse Christian d. 4.’s storslåede byggerier i Kø-

benhavn – og endda teglstenene til Kronborg kom fra denne egn.

CHARME I SMÅ HAVNE

Stinesmindes Havn er fjordens mindste med plads til kun 10–15 både. Den lave vanddybde afskrækker større lystbåde, men området byder på gode ankermuligheder og fungerer som et populært startpunkt for kajakture, hvor du kan komme tæt på stejle skrænter, skove og græssende køer. Kajakker udlejes flere steder langs fjorden.

Vi har nu tænkt os at tage en lille rundtur i området ved Kielstrup Sø, og har sat kursen mod den charmerende Høllet Havn, som er et fint udgangspunkt for turen. Havnen er en lille juvel, for selv om den er lille og har enkle faciliteter, så opvejes det af den hyggelige atmosfære med

6) Kongsdal Havn, 7) Sejlads på Mariager Fjord, 8) Høllet, 9) Hohøj, 10) Hadsundbroen

grillpladser, lystfiskere og naturen, der omkranser stedet.

ET PAR DAGE

I MARIAGER

Vi krydser fjorden for at få nogle dage i Mariager – byen, der har givet navn til de omkringliggende omgivelser. Mariager er en idylliske by med gamle huse og stræder. Den kaldes også Rosernes by. Oprindeligt betyder navnet "Marias ager", men rosen har med tiden fået en særlig betydning. Birgitterosen, symbolet på den birgittinerorden, der grundlagde klosteret, inspirerede generationer til at plante og pleje et væld af roser langs husene og i haverne – et farverigt skue, der glæder både lokale og besøgende.

I Mariagers klosterkirke og kloster oplever vi en middelalderstemning. Her pryder gamle murværker og udsøgte gotiske detaljer både kirken og klosterets klostergange. Desværre hører vi ikke det imponerende Aubertin-orgel fylde kirkerummet med lyden fra sine 3400 piber. I Rosenhaven tæt på klosterkirken finder man over 400 forskellige rosensorter, der

er plantet i temabede og afspejler alt fra gamle, historiske rosetraditioner til moderne avlsmetoder. Turen til klosterkirken har fascineret de fleste i vores selskab, mens andre, der har spottet et ishus ved havnen, er ivrige efter at sætte ny kurs. Vi tager den korteste vej til havnen og vaffelisene.

Man kommer ikke uden om saltet”Det hvide guld”. I havnen i Mariager findes oplevelsescenter for alt, hvad der har med salt at gøre. Og det skal vi se. Der er benovet stilhed mens sydemesteren fortæller om, hvordan sydesaltet fremstilles af 260 mio. år gammelt havvand. Et fint oplæg til rundturen, hvor film og rekvisitter fortæller om saltets historie. Og så er det på med badetøjet, for i Saltcentret skal vi have en dukkert i Det Døde Hav. En 39 graders varm saltvandsoplevelse, som skulle være godt for krop og sjæl. Endnu en salt juvel kan tilføjes.

UDE I TERRÆNET

Morgenstund har guld i mund – også

på disse kanter. Vi har et par juveler at udforske i dag og har smurt nogle velvoksne madpakker. Historiens vingesus mærker vi efter en halv times gåtur gennem Alstrup Krat, som byder på flere årtusinders Danmarkshistorie og med anlagte vandrestier, til Hohøj. Hohøj er Skandinaviens største gravhøj. 110 meter over vandet og omkring 72 meter i diameter rejser den sig over landskabet og er større end selv Jelling kongehøje. Der er en betagende udsigt over Mariager Fjord og det omkringliggende bakkelandskab. På klare dage strækker horisonten sig hele 75 km langt, hvor man endda kan spotte 28 kirker. Ved Hohøj ligger et formidlingshus, hvori vi læser historier om Hohøj og det nærliggende område. Langs ruten læser vi også på de fine infotavler, der bl.a. fortæller om bosættelser fra før-romersk jernalder, kulminer og vognskjul fra 2. verdenskrig.

Vores udkiksgaster har nu overtaget styringen og fører os tilbage til havnen, hvor en tur med skib, bus og veteran-

11) Kulturkajen i Hobro, 12) Vest for Hadsund, 13) Fyrkat, 14) Mariager Lystbådehavn, 15) Fjordudsigt, 16) Fyrkat

tog langs Mariager Fjord venter. Vi skal opleve naturen og historiske bymiljøer i Mariager og Hobro med Trekantruten. Turen starter i Mariager Havn, hvor fjordbåden Svanen sejler os til Hobro. Herefter fortsætter vi med bus til Handest og afsluttes med veterantog tilbage til Mariager. Ruten kan opleves i begge retninger, så man kan starte fra Mariager, Hobro eller Handest. En billet inkluderer gratis adgang til Mariager Museum.

HOBRO I SIGTE

Vi er på fjorden igen, og vinden suser blidt i håret. Når vi om lidt anduver Hobro, så er rejsen ind i fjorden slut. Men ikke oplevelserne. Udover købstadens mange indkøbsfristelser, cafeliv og gågademiljø så er der også kulturvitaminer til krop og sjæl. Specielt er havnen fuld af liv og gode initiativer.

Men inden vi slår os løs på havnen, så skal vi igen have rørt benene med en vandretur til Bramslev bakker. Den 11 km. lange – eller korte – tur starter ved

Hobro Lystbådehavn og kan klares af de fleste. I starten af ruten er der nogle trapper, der skal forceres, men så går turen ud til Bramslev Bakker. Undervejs er der bænke, hvor landskabet og udsigterne over fjorden kan suges ind. Trænger man til lidt forkælelse, så er der gode restauranter på ruten. Udturen foregår mest oppe i terrænet, men hjemturen tilbage til Hobro sker langs fjorden helt tæt på vandet.

KULTURJUVELER

Hobro Havn er en livlig kulturhavn fuld af historie og aktivitet. Her finder vi attraktioner som Gasmuseet, Lystfartøjsmuseet og Himmerlands Teater samt et hyggeligt cafémiljø og turistinformation, der tiltrækker både lokale og besøgende. Det Maritime Kulturcenter - kendt som Skibstømrerhuset - er indrettet i det gamle træskibsværft fra 1849 ved Søndre Kaj i Hobro. Her kan vi se det fascinerende arbejde med de gamle skibe og dykke ned i skibs- og bådebyggerens historie.

At skulle se en ægte vikingeborg er en motivationsfaktor ud over det sædvanlige. Vores unge gaster er friske på en rask gåtur fra Hobro Havn, der sender os direkte tilbage til år 980, da Harald Blåtand regerede Danmark. Her byggede han Fyrkat Ringborg, som består af den historiske ringborg med 9 rekonstruerede huse, der tilsammen danner en stormandsgård fra vikingetiden. Foruden at få et indblik i vikingelivet, så er der masser af familieaktiviteter, skydning med bue og pil, vikingelege og smedning og en mytologisk legeplads, hvor børnene kan muntre sig. Fyrkat er en af Danmarks fem ringborge fra vikingetiden og blev i 2023 optaget på UNESCOs verdensarvsliste sammen med de andre danske ringborge.

Der er selvfølgelig mange flere juveler at samle op på en sejlerferie på Mariager Fjord. At gå på opdagelse efter dem er også en del af en uforglemmelig tur. Har vi ikke fået det hele med på turen fra Als Odde til Hobro, så kan vi nå at udforske disse steder på vejen tilbage. ■

17) Mariager Kirke er fra 1400-tallet, 18) Bramslev Bakker, 19) Fjordsejlads, udflugtsbåden ”Svanen” i baggrunden, 20) Udsigt fra Hobro Havn, 21) Alstrup Krat, Hohøj, 22) Als Odde

FORLÆNG LEVETIDEN:

VEDLIGEHOLDELSE AF SPRAYHOOD OG SEJL

TEKST : Cille Rosentoft

FOTO: Cille Rosentoft, Frank Flemming Pedersen

For mange sejlere er efteråret lig med tur på land og en lille pause fra bådlivet. Men fremfor at gå helt i hi og gemme alle praktiske bådopgaver til sidste øjeblik i foråret, så er efteråret en oplagt mulighed for at give dit ”canvas” et eftersyn inden sprayhood, sejl m.m. eventuelt pakkes for vinteren.

HVORDAN VEDLIGEHOLDER DU DIN SPRAYHOOD?

Hvorfor er det overhovedet vigtigt at vedligeholde din sprayhood? Det er det selvfølgelig, fordi en sprayhood er helt uundværlig, hvis det er vigtigt for dig med komfortabel sejlads, hvor du kan søge beskyttelse, hvis vinden er vild, solen stærk, eller havet står ind over båden. Det er - ligesom det meste andet på en båd - ikke billigt at få syet en ny sprayhood, og det kan derfor godt betale sig, at passe godt på den du har, så den kan holde mange sæsoner endnu.

RENGØRING AF DIN SPRAYHOOD

Første skridt i arbejdet med din sprayhood er at rengøre materialet. Hvis du ofte rengør den, er det oftest nok at bruge rigeligt med vand og en blød børste. På den måde slider du ikke for meget på imprægneringen.

Hvis der er behov for en grundigere rengøring, skal du vaske den med et egnet produkt, der er egnet til at fjerne mug og skimmel, hvis du observerer, at din sprayhood er angrebet af det. Hvis du udelukkende skal rengøre den for skidt og gamle fugleklatter, kan du nøjes med et mildere produkt, der renser dit tekstil i dybden.

For at få det bedste resultat kan du med fordel lægge det i blød i et stort badekar eller lignende for at sikre, at produktet trænger ordentligt ind alle steder. Brug en

blød børste for at komme i dybden på særligt beskidte eller mug-angrebne områder. Husk at vaske grundigt med vand for at fjerne alle rester efterfølgende.

IMPRÆGNERING AF DIN SPRAYHOOD

Nu skal din sprayhood imprægneres, så den kan holde til endnu en sæson med slid fra vind og vejr. Du skal være sikker på, at materialet er helt tørt efter din rengøring, da imprægneringen ellers ikke virker optimalt.

Du kan få mange forskellige imprægneringsprodukter, som du kan anvende til din sprayhood. Du kan enten bruge et spraymiddel eller påføre det med pensel. Hvis du vælger en type, der skal sprayes på, skal du være opmærksom på, at der skal bruges en del flasker, hvis du skal give hele din sprayhood et ordentlig lag. At påføre din imprægnering med enten pensel eller rulle vil være mere tidskrævende, men du kommer længere på literen. Undersøg forskellige produkter og hold dig altid til producentens anvisninger.

Når du påfører imprægneringsmidlet, er det vigtigt, at du undgår at ramme vinduerne. Dæk dem af med pap så du er sikker på, at du beskytter dem.

RENGØRING AF SPRAYHOOD-VINDUER

Du vil ofte have saltvandsaflejringer på dine vinduer som en konsekvens af vind og vejr. Disse kan du nemt fjerne med en mikrofiberklud. Pas på ikke at gnubbe for hårdt med kluden, da det tørre saltvand kan virke som et slibemiddel på vinduet. Vinduerne på din sprayhood skal behandles med et særligt produkt, som både renser og beskytter materialet. Du kan finde produktet i din nærmeste bådforhandler og påføre det på vinduerne efter behov. Materialet beskytter vinduerne ved at lægge en hinde over dem og minimerer på den måde både snavs og ridser.

Dine vinduer vil med tiden på grund af sollyset blive mat i overfladen. Når først de fremstår matte, kan du ikke gøre noget for at genskabe dem. Derfor vil det være nødvendigt at skifte dem, hvis du stadig ønsker

Sejlturen tager sig nu også smukkere ud, når sejlene er rene og vedligeholdt.

at kunne kigge ud. Når først de bliver matte, kan du risikere at materialet knækker på grund af tiltagende stivhed.

SYNINGER

Næste skridt i din gennemgang af din sprayhood er at tjekke alle syninger. Er der syninger, der er gået op? Er det en reparation, du selv kan klare, eller får du brug for hjælp? Mindre reparationer kan du måske selv klare i hånden, mens din sprayhood stadig sidder på. Større reparationer kræver, at sprayhooden tages af og skal fikses med en maskine. Det er en vurderingssag, som du må foretage, mens du tjekker alle dine syninger.

TJEK OG EVENTUEL REPARATION

AF LYNLÅSE

Som en del af din rengøring og pleje af din sprayhood skal du også give lynlåsene et tjek. De kan være slidte, stramme og have sat sig fast. De kan også være gået i stykker, så der er behov for at skifte dem. Er dette tilfældet, kan du enten selv sætte en ny lynlås i eller indlevere dem til en egnet

fagperson, der kan hjælpe med at sætte en ny lynlås i. Hvis dine lynlåse er stramme eller sætter sig fast, kan det hjælpe at smøre dem med stearin, så de glider nemmere. Alternativt findes der specialprodukter i mange marinebutikker, som er udviklet særligt til lynlåse, som bruges i det barske maritime miljø.

RENGØRING OG VEDLIGEHOLDELSE

AF DINE SEJL

Du skal vaske dine sejl for at minimere risikoen for at der dannes mug og skimmel på dem. Mug og skimmel kan være med til at nedbryde dit sejl, og det må siges at være en god årsag til at vaske sejlene. Derudover vil dine sejl også fremstå renere og lysere efter en omgang vask, da du fjerner alt skidtet. Så det er altså både for at pleje dem og forlænge levetiden, og for at dine sejl står flot.

HVORDAN SKAL DU VASKE DINE SEJL?

Du kan enten vælge at vaske dine sejl, mens de er rigget på båden, eller du kan vælge at tage dem af og vaske dem på land. Hvis du vælger at vaske dem på land, kræver det en del plads. Du kan også udnytte regnbygerne til en vask af dine sejl.

VASK DINE SEJL. HVILKE MULIGHEDER HAR DU, OG HVORDAN GØR DU?

Hvis du vælger versionen med at bruge regnvejret til at vaske dine sejl, er opskriften helt nem. Sejl ud i regnvejret og sørg for at dine sejl bliver skyllet godt igennem. Sørg for at de våde sejl er helt tørre, før de pakkes sammen igen.

Du kan også vælge at bruge vandslange til at skylle dine sejl godt igennem, mens de stadig er rigget på båden. Du skal bruge meget vand og sørge for at vandet løber godt af, og derefter skal de tørre grundigt.

Hvis du kan finde plads til det, er det en god idé at tage sejlene helt af og brede dem fladt ud. Når du har dem liggende foran dig, kan du bedre gennemgå syninger og finde eventuelle huller eller revner. Du kan bruge en blød børste og vand til at rengøre sejlene og fjerne mug, skimmel og skidt. Efterfølgende tørrer sejlene bedst ved, at du hejser dem på båden og lader dem tørre i stille vejr.

Brug eventuelt en sejlmager til at få lavet en grundig gennemgang af dine sejl. Du kan få tjekket dine syninger og UV-kanten. Derudover tilbyder de fleste sejlmagere også rens og vinteropbevaring. På den måde får dine sejl en kærlig hånd, og er helt klar til en ny sæson.

HVAD

SKAL DU VÆRE OPMÆRKSOM PÅ, NÅR DU PAKKER DINE SEJL SAMMEN?

Når dine sejl er vasket og gennemtørret, er det tid til næste skridt: nemlig at få dem pakket sammen på en måde, der ikke slider unødvendigt på sejlene.

Det bedste for dine sejl er at blive rullet sammen, da sejlet dermed ikke bukkes og får knæk. Det kan dog være svært, da sejlet fylder meget, når det er helt foldet ud. Du kan også vælge at folde dine sejl sammen. Her skal du være opmærksom på ikke at folde dem de samme steder hver gang, da det giver risiko for slid i knækket. Hvis du folder dem, så gør det med så få fold som muligt.

Når dit sejl er enten rullet eller foldet sammen, skal du lægge det i din sejlpose og opbevare dit sejl et tørt sted, hvor temperaturen ikke svinger for meget. Du skal tænke i at undgå skimmel og mug, mens sejlet skal opbevares. Husk også at holde dem langt fra mus, som kan lave store skader, hvis de vælger lige præcis dine sejl som deres varme vintersted. ■

Sejlturen tager sig nu også smukkere ud, når sejlene er rene og vedligeholdt.

TEKST: Frank Flemming Pedersen

FOTO: Flickr: willi_bremen

Hjuldamper Schlei Princess har fået ”grønt lys” og passerer broen i Kappeln. I Tyskland - og i Holland, Belgien, Frankrig og Østrig - sejler man efter CEVNI-konventions regler på kanaler og indre farvande.

LETTERE FORVIRRING OM DE DANSKE BROSIGNALER

ISÆR UDENLANDSKE SEJLERE HAR SVÆRT VED AT TOLKE DE DANSKE REGLER, DER AFVIGER FRA, HVAD DER GÆLDER I FLERE ANDRE EUROPÆISKE LANDE.

Måske har du oplevet det på din sejlerferie denne sommer?

I hvert fald har vi i Danske Tursejlere ikke kunnet undgå at lægge mærke til, hvordan især udenlandske sejlere gribes af tvivl, når de nærmer sig de danske broer. Vi har selv set sejlere udføre underlige manøvrer ved Kong Frederik d. IX bro, Guldborgsundbroen og ved Græshoppebroen ved Karrebæksminde.

Årsagen til den besynderlige adfærd på vandet skal findes i, at de danske lyssignaler ved gennemsejling af broer og klapbroer afviger fra de regler, man sejler efter i mange af de europæiske farvande og vandveje.

AFMÆRKNING AF DANSKE FARVANDE

Beredskabsstyrelsen overtog 1. januar i år ansvaret for afmærkning af danske og grønlandske farvande fra Søfartsstyrel-

sen. Og i styrelsens hæfte ”Afmærkning af danske farvande” finder vi reglerne for de danske passagesignaler, som gælder for klap- og svingbroer. Lyssignalerne ved danske broer er udelukkende røde, hvor antallet og blinkemønsteret varierer efter gennemsejlingens status og retning.

I flere europæiske lande følger man den såkaldte CEVNI-konvention, som fastsætter et sæt fælles regler og signaler, som gælder for sejlads på indre europæiske vandveje – altså floder, kanaler og søer. Den blev udviklet under FN og bruges af lande som Tyskland, Holland, Belgien, Frankrig og Østrig. Og her anvender man altså røde og grønne signaler til at kommunikere med.

HISTORISK TRADITION

OG NATIONAL PRAKSIS

De danske lyssignaler ved broer er udviklet på baggrund af ældre nationale be-

stemmelser, hvor man ønskede et enkelt og genkendeligt farvesprog. Ved at bruge kun røde lys undgik man kompleksitet i farvekombinationer og sikrede konsistens med eksisterende danske dag- og natmærker.

Men også tekniske argumenter spiller ind på det danske valg af signaler. Enfarvet rødt lys reducerer risikoen for forveksling med skibenes egne navigationslys og andre afmærkninger, som ofte bruger grønt til styrbordssiden. Antallet af røde lamper – to eller tre – giver samtidig præcis information om både anmodning og tilladelse til passage, samt om hvilken retning broen åbnes for, hvilket er afgørende i danske farvande med kraftig strøm og nærliggende trafikknudepunkter.

HARMONISERING AF REGLERNE INTERNATIONALT I Danmark følger vi IALAs (International

DANSKE SIGNALER VED GENNEMSEJLING AF BROER

Signal for “broen kan ikke passeres”

• 1 rødt lys (fast eller blinkende)

Signal for “broen åbnes for passage” - (Hold dig parat)

• 2 røde, lodrette blinkelys (indgående fra nord/øst)

• 3 røde, lodrette blinkelys (indgående fra syd/vest)

Signal for “broen kan passeres”

• 2 røde, lodrette faste lys (indgående fra nord/øst)

• 3 røde, lodrette faste lys (indgående fra syd/vest)

Organization for Marine Aids to Navigation) Maritime Buoyage System, som endnu ikke har optaget bropassagesignaler i deres maritime afmærkningssystem. Maritime Buoyage System er rettet mod havgående skibe og den international trafik mellem stater. Også i IALA er man bekendt med behovet for harmonisering af brosignaler.

Hvad angår fritidssejlerne, så kunne man argumentere for, at sejlads i de indre danske farvande på lange stræk var at sammenligne med sejlads på floder, kanaler og søer. Og at Danmark derfor burde tilslutte sig CEVNI-konventionen, for at få harmoniseret reglerne. Hertil svarer Søfartsstyrelsen, som er dansk myndighed på området:

- Spørgsmålet om, hvorvidt Danmark har indre vandveje, varetages af Søfartsstyrelsen, og det er den danske holdning, at Danmark ikke har indre vandveje. Baggrunden er, at danske farvande primært består af fjorde og gennemsejlingsfarvande, der

CEVNI-SIGNALER VED GENNEMSEJLING AF BROER

Signal for “broen kan ikke passeres”

• 1 rødt lys (fast eller blinkende)

Signal for “broen åbnes for passage” - (Hold dig parat)

• 1 rødt lys + 1 grønt lys

Signal for “broen kan passeres”

• 2 grønne lys

forbinder hovedfarvandene (Østersøen, Nordsøen, Skagerrak og Kattegat). Danmark har dermed ingen floder eller kanaler, som indgår i det transeuropæiske transportnet eller i internationale indre vandveje. Heraf følger, at Danmark ikke har tilsluttet sig CEVNI-reglerne, som er udarbejdet til brug for sejlads på floder og kanaler. I de danske farvande anvendes i stedet IALA’s retningslinjer for afmærkning.

SØSIKKERHED I FOKUS

Danske Tursejleres oplevelser denne sommer ved de danske broer, viser at der er forvirring omkring signalgivningen. Og selv om det altid er skippers ansvar at kende sejlreglerne i det land, der sejles i, så vil en forpligtende harmonisering af reglerne alt andet lige være nemmere at administrere for sejlerne. Og nok også gavne søsikkerheden internationalt. Men en sådan harmonisering i Danmark er ikke lige på trapperne. ■

TURSEJLERSHOPPEN

JULEGAVEIDEER TIL SEJLEREN

ER DU TYPEN, DER FORETRÆKKER AT KOMME I GANG I GOD TID MED JULEGAVERNE I STEDET FOR AT LADE STRESSEN HOBE SIG OP SOM EN UFORUDSIGELIG BØLGE I ELLEVTE TIME? SÅ SÆT SEJLET OG NAVIGER FORBI TURSEJLERSHOPPEN MED DET SAMME! HER FINDER DU ET SPÆNDENDE UDVALG AF GAVER TIL SEJLENTUSIASTEN TIL YDERST RIMELIGE PRISER.

LÆKKER VEST MED DT LOGO

TIL JULEPRIS

Opgradere garderoben og få en lækker Helly Hansen vest med Danske Tursejleres logo. Vesten er varm men let, og den holder dig varm på de kolde dage.

Modellen er marineblå og fås i både herre- og damemodel.

Kr. 899

STRIKHUE MED PANDELAMPE

Praktisk og varm hue med DTlogo og smart lygte, der oplades via USB. Perfekt til at oplyse de mange mørke kroge på båden.

Kr. 155

BØRNEPAKKEN

Har du børn med ombord, så er børnepakken garant for god underholdning. Der er opgaver, gåder og ting som skal males i bogen, samt et kortspil til en regnvejrsdag. Der er også en krabbestang til at fange de største krabber i havnen, samt en badebold.

Kr. 75

HURTIGTTØRRENDE HÅNDKLÆDE

Undgå våde håndklæder ombord med dette smarte letvægts-håndklæde, der er tørrer hurtigt efter badeturen.

Kr. 115,-

TERMOKRUS

Hvis der er noget, der kan gøre skipper olm, så er det kold kaffe. Undgå nødsituation med dette smarte termokrus med DT-logo.

Kr. 85,-

BØGER

I shoppen finder du også et spændende udvalg af bøger med praktisk viden og rejsebeskrivelser m.m. Bliv klogere og lad dig inspirere med:

• Ankerliv – af Thomas Veber

• Kaptajn – af Heidi Manøe

• Skibet er ladet med eventyr – af Malene Wilken

• Undervandsjagt – af Morten Villadsen

• Strøm ombord

• Dieselmotor Håndbog

• Kogebog for Tursejlere

• Sejltrim for tursejlere

• Håndbog i bådvedligeholdelse

• VHF Guide

• For meget og for vildt af Sidse Birk Johannsen.

• Den eventyrlig Gummistøvle af Anne Lise Ernst

• Slusehåndbogen af Thomas Veber

Du finder meget mere på shoppen: www.dansketursejler.dk

FLERE REKREATIVE HAVNEMILJØER

FRILUFTSRÅDET HAR NETOP UDGIVET ET SPÆNDENDE INSPIRATIONSKATALOG OVER GODE, BRUGBARE IDEER, DER KAN UDVIKLE HAVNENS POTENTIALE SOM REKREATIVT

MILJØ – OG DANSKE TURSEJLERE HAR VÆRET MEDARKITEKT.

Friluftsrådets katalog henvender sig alle, der vil udvikle deres havn som et lokalt mødested med mulighed for rekreative aktiviteter, formidling og læring.

TEKST: Frank Flemming Pedersen

FOTO/GRAFIK: Esbjerg Kommune, Friluftsrådet

- Havnen er ikke, hvad den har været, for mange havne har mistet deres oprindelige formål. Alligevel er havnen et aktiv og har et stort uudnyttet potentiale for at blive byens og lokalsamfundets rekreative åndehul.

Det siger Danske Tursejleres formand, Leif Nielsen, der også stod i spidsen som formand for den arbejdsgruppe under Friluftsrådet, som netop har udgivet et inspirationskatalog om rekreative havnemiljøer. Gennem ”best practise” eksempler viser kataloget, hvordan man i fem egne af Danmark har skabt rekreative rum på havnen og givet friluftslivet og fællesskabet plads til at udfolde sig.

GIV PLADS TIL DET BLÅ FRILUFTSLIV

Rundt om i landet er havnene under forandring. Nogle havne skal klimasikres, andre bruges ikke længere til deres oprindelige formål, da fiskeri og erhverv er blevet afviklet, eller færgedriften indstillet. Og det er i den forandring, at havneeudviklingen kan være med til at styrke de rekreative miljøer, hvor det blå friluftsliv kan trives og udvikles til gavn for foreningslivet og for de selvorganiserede aktiviteter.

- I kataloget præsenterer vi fem eksempler på små og store havneudviklingsprojekter, hvor det rekreative er tænkt ind fra starten. Det har været vigtigt for os at lade de frivillige og kommunale medar-

bejdere, som har båret projekterne frem, fortælle, hvordan ideerne er blevet realiseret, og hvilke positive forandringer de har skabt i lokalsamfundet. På den måde får vi også vist vigtigheden af at få givet plads til det blå fritidsliv og den rekreative udfoldelse ind i planerne for havnens udvikling. Og det er vigtigt, pointerer Leif Nielsen.

TIL BORGERE, FORENINGER OG KOMMUNER Inspirationskataloget skal ud og arbej de. Det henvender sig til borgere, for eninger og kommuner – alle der vil udvikle deres havn som et lokalt mø dested med mulighed for rekreative aktiviteter, formidling og læring. Og der er plads til alle i havnen. Både dem, der var der i forvejen, og til de nye brugere, som gerne vil danne nye fællesskaber via vinterbadning, kajak-roning, Stand-Up Paddling, dyrkning af muslinger og tang el ler noget helt andet. Det viser ek semplerne i kataloget.

Eksemplerne bakkes op af en række anbefalinger til, hvor dan man udvikler de rekreative havnemiljøer. Anbefalinger ne og de gode råd kommer fra de foreningsmennesker, kommunale medarbejdere og driftige borgere, der har båret projekterne i inspirationskataloget.

- Vi håber jo særligt i Danske Tursejlere, at der sidder nogle iderige ildsjæle blandt sejlerne, som kan se en værdi i det store arbejde, som vi har lagt i dette katalog, og som måske får blod på tanden til at udtænke nye spændende projekter til glæde for sejlerne og de øvrige brugere af vores fantastiske havne, afslutter Leif Nielsen.

Interesserede kan downloade inspirationskataloget via Friluftsrådets hjemmeside her:

REKREATIVE FemHAVNEMILJØER

cases giver inspiration til havneudvikling for borgere, foreninger og kommuner

90 års jubilæet blev markeret med en flot fællessejlads.

Køge Motor- & Sejlklubs er stiftet i 1935, og allerede året efter kunne man indvie klubbens første klubhus. Det var et brugt, pilråddent kolonihavehus, der blev fragtet fra København på en lastbil. Bygningen, der kunne rumme 10-12 personer, blev sat i stand, så den kunne indvies ved standerhejsningen i 1936 – samme år, som klubben også fik en stander. Det er den samme stander, der stadig bruges 90 år senere.

I dag er det helt andre forhold, der møder én i klubhuset, som danner rammen om mange af de aktiviteter, som den initiativrige klub har hen over året. Og aktiviteter er her nok af, for der er løbet meget vand i Køge Bugt siden klubbens spæde start, hvor klubbens flåde bestod af blot to både: Bonzo og Stør. Man startede i det små på en lejet plads og etablerede et par små broer med plads til 2-3 både. Men optimismen og visionerne var store og blev da også med tiden indfriet med medlemmernes hjælp. ”Kammeratskab og gensidig hjælpsomhed i alle forhold har været bannermærket for KMS", som der stod i klubbens jubilæumsskrift, da man rundende de 40 år.

DET GODE FÆLLESSKAB

- Ja, siger Køge Motor- & Sejlklubs formand Peter Wind, visionerne har altid været store, og vi er kommet godt i mål med mange af dem. Vi har et stabilt medlemstal, der endog øges en smule. Vi tilskriver det, at vi har et godt fællesskab, hvor hele fa-

Formand Peter Wind holder tale på stedet, hvor klubben havde sit arnested.

90 ÅRS REJSE FRA TO BÅDE

TIL AKTIV SEJLKLUB

TEKST: Frank Flemming Pedersen

FOTO: Ebba Glückstadt

milien kan dyrke både sejlads og det sociale samvær. Og her kan man altid finde en hjælpende hånd, et godt råd og et skulderklap. Det er klubbens DNA.

Det har været vigtigt for Peter Wind og skiftende bestyrelser, at en klub, der er åben for alle, også byder nye medlemmer velkommen i fællesskabet. Men også at man bidrager aktivt til at videreføre de værdier, klubben hviler på.

- Vi er gode til at holde fester og gode til at arrangere fællessejladser, klubaftner med foredrag om oplevelser og sømandskab. Det er heller ikke noget større udfordring af samle medlemmerne til arbejdsdagene. Og slet ikke noget problem at samle Tirsdagsholdet til at udføre vedligeholdelse og praktisk arbejde, smiler formanden.

Det faktum at mange medlemmer, der er kommet op i årene, og måske ikke er så aktive på vandet længere, samles ugentlig til kaffe, snak og arbejde, illustrerer fint, hvad fællesskabet betyder for en sejlklub som Køge Motor- & Sejlklub.

FREMTIDEN KOMMER NÆRMERE

Peter Wind og bestyrelsen i Køge Motor- & Sejlklub er tilfredse med nutiden, men har et blik på fremtiden også. Selv om traditionerne skal holdes i hævd, så skal der også fornyelse til. Formanden så gerne flere yngre medlemmer komme til. Og med dem også nye ideer og nye forventninger. Desuden vil man gerne have en klubbåd, som uprøvede, potentielle medlemmer kunne gøre deres erfaringer i.

- At få flere – og gerne unge og yngre – sejlere på vandet her i Køge er et mål, vi har sat os. Det vil styrke sejlsporten, og det vil styrke Køge Motor- & Sejlklub og vores ca. 135 medlemmer, nikker Peter Wind. ■

Nyd følelsen af Frihed og komfort

Forlæng din sejlsæson med en webasto varme- og køleløsning om bord.

Brug efteråret til at blive klar til næste sæsonmed nye sejl .... !

Kontakt os nu

Øst: 4918 1490 Nord: 9812 0132 Syd: 2818 8827

elvstromsails.com sailconfigurator.elvstromsails.com

photo: X-Yachts XC47

LIVSLANG SEJLADS, ER LIVSLANG LÆRING

AT SEJLE HELE LIVET ER AT LÆRE

HELE LIVET OG KONSTANT AT UDFORDRE OG UDVIKLE SIG TIL AT BLIVE EN DYGTIG OG GLAD SEJLER.

TEKST OG FOTO: Jens Almdal, Foreningen Til Langtursejladsens Fremme (FTLF)

Kirsten og jeg elsker at sejle på ture sammen i vores båd for at opleve og møde nye kulturer, natur, stemninger eller mennesker. Det har vi nu gjort i snart 35 år, vi har været rundt i Danmark, langs de skønne svenske klippekyster, i Norges skærgård og på fine øer, ned langs Europas vestkyst over Atlanten til Caribien og tilbage igen samt diverse steder i Middelhavet. Sidste år tog vi turen til de lidt koldere egne i Nordatlanten, Færøerne via Norge og Shetlandsøerne.

I DET SMÅ

Det hele startede med små ture og byggede sig langsomt op i takt med, at vi fik mere erfaring og mod på at opleve mere. Det startede med, at vi tog ud fra vores hjemhavn i Lynetten til Flakfortet, så til Hven, så det sydfynske, så Tyskland, Sverige og derefter Norge.

Et år sejlede vi ud gennem Kielerkanalen og ned til Amsterdam og tilbage igen. Det føltes og var stort, nu var vi ligesom sejlet uden for det hjemlige. Vi havde taget et Kanalskipper kursus (CEVNI-bevis), og alt gik som det skulle. Men vi kunne godt fornem-

me, at næste vinter skulle der studeres lidt mere tidevandstabeller, og hvordan man bruger de moderne hjælpemidler som f.eks. Navionic (maritim korttjeneste og navigationsplatform - red).

LÆRE UNDERVEJS

Og nu vi var kommet uden for det hjemlige, så gjorde vi bare, som da vi var børn: vi udforskede lokalområdet for så senere at bevæge os videre ud i verden, Når man mærkede trygheden, føltes det hjemligt, og vi fortsatte mod nye horisonter. Undervejs stødte vi på ting, vi ikke forstod og kendte til. Det måtte jo tillæres med indmeldelse i en sejlklub, hvor vi fik ny nødvendig viden og gode råd om, hvad der er nødvendigt og rart at vide for at kunne begå sig på havet og tage behørigt ansvar for at føre et skib, kende til udstyr, vejr og vind. Det førte hurtigt til, at vi kom i gang med at tage duelighedsbevis, og fortsatte med en Yachtskipper 3 uddannelse, som så senere blev opgraderet med en Yachtskipper 1.

lærte, at der er mindst 30 forskellige farver grøn garn i en garnforretning på Shetlandsøerne. En tur med barsk vejr, og første gang vi rigtig krydsede Nordsøen og mærkede, hvor anderledes disse bølger er i forhold til de lange bløde oceanbølger, man møder på Atlanterhavet. Samtidig var det også en ferie med skyer i øjenhøjde og meget omskifteligt vejr. Der lærte jeg, hvor hjælpsomme boreplatformene er til at oplyse om vejrprognose, hvis man kalder dem på VHF radioen.

Vi havde jo vejrprognose, når vi forlod fastlandet, men da vi sejlede hjem fra Shetland, sagde prognosen op til 25 kn fra vest, og da vi var lidt over halvvejs, oplyste en af platformene, at prognosen var ændret, og at vinden ville dreje 180 graden, så nu ville det blive 25 kn fra øst. Godt at få det at vide, så vi kunne ændre kurs og finde den korteste vej til Norge. Vi fik lige snuden indenfor fjeldet, inden vinden drejede helt. Så det med at søge hjælp hos forskellige kilder er guld værd.

struktureret kunne opnå gode kompetencer og praktiske færdigheder i hyggelige fællesskaber med andre sejlinteresserede. Sådanne kurser og sejleruddannelser, samt mødet med andre kursister og bådnørder, har åbnet en ny verden for os og vist sig at være et uundværligt fundament og et super og fantastisk netværk, når sejlads bliver en livsstil og en ny måde at opleve verden på.

Så brug fællesskabet og alle de muligheder der er omkring dig for at lære. Så får du roen og kompetencerne til at komme afsted. Om du sejler kort eller langt betyder ikke noget, bare du nyder det og føler dig udfordret på samme tid. ■

OM FORFATTEREN

Jens og Kirsten er begge 62 år gamle, og har sejlet mange ture og sommerferier i forskellige X-både fra X-79 til X40. I 2015 endte vi med en Hallberg Rassy 46, da vi begyndte at tænke på at sejle over > FAKTA

OURE KORTE KURSER

Teoretisk Duelighedsbevis - ge &

Varighed: 5 dage

Bliv din egen bådsmand - Uge 13

Varighed: 3 dage

Sejl mere sikkert - e 15

Varighed: 4 dage

Sejl på tur i Det Sydfynske Øhav - e &

Varighed: 5 dage

Kurset i teoretisk duelighedbevis giver dig den nødvendige viden om søvejsregler, navigation og sikkerhed til søs ed en grundig gennemgang og praktiske eksempler bliver du godt forberedt til den teoretiske prøve og et sikkert liv på vandet

Priser fra 3 920

Lær at vedligeholde din båd Få praktisk viden om reparationer, rigning, motorservi e og forårsklargøring erfekt for bådejere, der ønsker at tage kontrol over bådens vedligeholdelse og sikre lange sejlture

Priser fra 1 890

Bliv mere tryg til søs Du lærer se lsikkerhed, navigation og praktiske færdigheder erfekt for både nybegyndere og erfarne se lere, der ønsker mere tryghed til søs

Har du altid drømt om at mestre kunsten at sejle for sejl? Oplev friheden på vandet em dage med vind i håret, ø-hop og aftener hvor båden ligger stille, og skuldrene sænker sig urset er for både n beg ndere og erfarne

Priser fra: 3 920

Priser fra: 3 920 3

FLUGTEN TIL SVERIGE

Idagene omkring den 1. og 2. oktober 1943 dukkede de mange flygtninge op i det lille fiskerleje ved Øresund. Dragør, der på dette tidspunkt var en by med ca. 2200 indbyggere, oplevede en strøm af forfulgte mennesker, der svarede til en tredjedel af byens beboere. Den lille havneby med en stærk tradition for fiskeri og søfart samt dens beliggenhed tæt på det frie Sverige, havde været afgørende for valget som overfartssted, da den tyske besættelsesmagt natten mellem den 1. og 2. oktober iværksatte deres jødeaktion. Målet var at arrestere og deportere alle danske jøder til koncentrationslejre.

PAK PENGE OG VÆRDIER OG FLYGT

I begyndelsen af besættelsen levede de danske jøder relativt uforstyrret. Men da samarbejdet mellem den danske regering og den tyske besættelsesmagt kollapsede i sommeren 1943 – præget af voksende uro

MARITIM MODSTAND

I år er det 85 år siden Danmark blev besat af nazisterne. Og 80 år siden 2. verdenskrig sluttede. Det sætter vi i år fokus på i en række artikler, hvor vi hylder den danske maritime modstand under 2. verdenskrig.

og sabotage fra modstandsbevægelsen –udstedte Hitler et dekret om, at alle jøder i Danmark skulle arresteres og deporteres. Via diplomatiske forbindelser nåede en advarsel frem til den jødiske menighed sidst i september: Saml penge og værdigenstande, og flygt straks til Sverige.

PORTEN TIL FRIHEDEN

Fiskerne langs Øresundskysten spillede en central rolle i hjælpen til jødernes flugt i oktober 1943. Med både af forskellig størrelse blev det muligt at sejle adskillige flygtninge til Sverige hver nat. Transporterne blev hurtigt mere organiserede, og hundreder af personer blev hjulpet over sundet i takt med at netværket voksede.

I de første dage var overfartspriserne høje, men efterhånden fik man styr på både logistik og betaling, hvilket sikrede en mere retfærdig og effektiv flugt. På få uger

Elisabeth K571 som hun tager sig ud i dag med en besætning af frivillige ildsjæle.

7400 DANSKE JØDER FLYGTEDE I OKTOBER 1943 I SIKKERHED I SVERIGEOMKRING 700 AF DEM FRA DRAGØR.

TEKST: Frank Flemming Pedersen

FOTO: Museum Amager

Elisabeth K571 vender hjem til Dragør under ny svensk registrering. 70 danske flygtninge reddede kutteren til nabolandet.

lykkedes det at få over 7.000 mennesker sikkert over Øresund og i ly for den tyske besættelse.

ELISABETH K571

Også fiskerne i Dragør gjorde en enorm indsats i den historiske flugtaktion. Kutteren Elisabeth K571 og skipper Einar Larsen hjalp omkring 70 flygtninge over sundet. I sensommeren 1944 blev Einar Larsen, ligesom flere andre hjælpere og fiskere, opsøgt af Gestapo. På det tidspunkt var han dog allerede undsluppet til Sverige, hvor han fortsatte sit arbejde som fisker frem til krigens afslutning. I dag ligger kutteren Elisabeth K571 til kaj i Dragør Gl. Havn og er et af de få kendte tilbageværende skibe i Danmark, som deltog i transporten af flygtninge fra det besatte Danmark til det neutrale Sverige. Efter afslutningen af krigen fortsatte Elisabeth K571 sin tjeneste som fiskefartøj i Dragør. I efteråret 2003 blev kutteren overdraget til Dragør Museum, hvor den gennemgik en restaurering og fik sit oprindelige udseende fra søsætningen i 1941 tilbage. ■

MANIPULATION MED GPS-SIGNA-

LER

ER

NU DUKKET OP I DANSKE FARVANDE OG KAN FÅ ALVORLIGE

KONSEKVENSER FOR FRITIDSSEJLERE

TEKST: Frank Flemming Pedersen

Båden er pakket, vejrudsigten tjekket og forude venter en rolig dag på vandet. GPS’en viser ruten, AIS’en holder øje med trafikken, og autopiloten styrer sikkert mod næste havn. Men pludselig opdager du, at noget er galt med din position. Du er midt på vandet — og navigerer i blinde. Det lyder som en teknisk fejl, men det kan være noget langt mere alvorligt: GPS-jamming.

Hvad der for år tilbage lød som noget fra en science-fiction roman, så er virkeligheden i dag, at manipulation af GPS-signalerne er en realitet. Stadig hyppigere melder søfarten – både den kommercielle og fritidssejladsen – om hændelser i de danske farvande, hvor skibets GPS-udstyr er blevet forstyrret i mere eller mindre alvorlig grad.

GPS-JAMMING PÅ SPIL

GPS-jamming er en elektronisk forstyrrelse, hvor en enhed sender radiosignaler, der overdøver GPS-signalerne fra satellitter. Det betyder, at din båds navigationssystemer kan blive ubrugelige — uden varsel. For fritidssejlere, der i stigende grad stoler på digitale hjælpemidler, kan det føre til, at båden er fejlplaceret på det elektroniske søkort, eller at autopiloten sejler i forkert retning. AIS-data kan forsvinde eller være misvisende, og tilsammen betyder det en øget risiko for grundstødning, kollision eller tab af orientering. Ikke det man havde forventet, da man sejlede ud på nye eventyr.

ALVORLIGE KONSEKVENSER

Alle sejlere vil være betænkelige, hvis der pludselig opstår problemer med GPS-signalet. Nogle vil kunne finde de klassiske færdigheder frem og bruge papirsøkort, passer og kompas. Men for andre, der forlader sig på de elektroniske instrumenter, kan det være mere skræmmende, for måske er båden på vej mod grunde, store sten eller skjulte skær.

NÅR SIGNALET SVIGTER: GPS-JAMMING TRUER SIKKERHEDEN

TIL

SØS

Truslen fra GPS-jamming er reel og kan påvirke bådens elektronik. For fritidssejlere betyder det, at man skal være ekstra opmærksom og ikke stole blindt på skærmen.

HÆNDELSER I DANSK FARVAND

Den kommercielle skibsfart kunne i forbindelse med Folkemødet på Bornholm i juni 2025 melde om GPS-manipulation. Her oplevede Bornholmslinjen og Christiansøoverfarten GPS-spoofing (en anden form for GPS-forstyrrelse), hvor signalet viste en forkert position.

I juli måned skriver Søfartsstyrelsen i Efterretninger for Søfarende at der var forstyrrelser i GNSS og AIS signaler i danske farvande. Man anmodede skibsfarten om at være opmærksom på eventuelle signalforstyrrelser, der kunne påvirke navigation og identifikation, og opfordrede til, at der blev truffet de nødvendige forholdsregler for at opretholde sikker sejlads. GNSS er

den samlede betegnelse for alle satellitbaserede navigationssystemer, der giver global dækning og præcis positionering.

FØLG MED PÅ INTERNETTET

I Danmark er det Søfartsstyrelsen og Center for Cybersikkerhed, der overvåger truslen fra GPS-manipulation. Søfartsstyrelsen udsender Efterretninger for Søfarende (EfS) og Navigationsadvarsler, som kan inkludere information om GPS-forstyrrelser, hvilket gør, at man som sejler selv kan følge med i trusselsbilledet for konkrete sejladsområder. Til vands følger søværnets og marinehjemmeværnets enheder nøje med i overvågning af den internationale skibsfart gennem dansk farvand.

Og på hjemmesiden https://gpsjam.org/ kan man på et kort få et visuelt overblik over daglige data om GPS/GNSS-forstyrrelser. Kortet er interaktivt og let at navigere i med farvekoder for lav, medium og høj interferens. Oplysninger har dog sine begrænsninger, idet kortet primært viser forstyrrelser registreret via luftfart, hvilket ikke nødvendigvis er fuldt dækkende for søfart eller landbaserede systemer. Men en søgning på datoerne omkring Folkemødet på Bornholm viser en markant øget interferens i Østersøområdet, og det underbygger de oplysninger, der også kom fra den kommercielle skibstrafik på samme tid.

GPS-jamming er en teknologisk trussel, der tidligere var forbeholdt militære operationer. I dag er civile områder også i fokus, når hybridkrigen udfolder sig. Jammingen er noget, der påvirker vores sikkerhed og beslutningstagning til søs.

For fritidssejlere betyder det, at man skal være ekstra opmærksom og ikke stole blindt på skærmen. Truslen er usynlig, men effekten er højst reel. ■

> ER DU KLAR TIL GPS-FORSTYRRELSER TIL SØS

• Hav papir-søkort og kompas ombord

Brug klassisk navigation, hvis elektronikken svigter.

• Hold øje med pejlemærker og kystlinjer

Visuel navigation kan redde dig, når GPS’en driller.

• Sænk farten ved mistanke om jamming/spoofing

Hurtig sejlads øger risikoen for grundstødning og fejl.

• Tjek navigationsadvarsler før afgang

Se Søfartsstyrelsens nautiske information for aktuelle meldinger.

• Rapportér GPS-problemer til myndigheder

Hjælp med at kortlægge forstyrrelser i danske farvande.

• Opdater dit udstyr

Nogle nyere GNSS-modtagere er bedre rustet mod spoofing.

• Vær skeptisk ved pludselige GPS-afvigelser

Hvis din position virker forkert, stol på din sunde fornuft.

DANMARK TILSLUTTER SIG

GLOBAL HAVAFTALE

MED AFTALEN FÅR MAN NU FOR FØRSTE GANG ET FÆLLES INTERNATIONALT REGELSÆT FOR BESKYTTELSEN AF BIODIVERSITETEN PÅ DET ÅBNE HAV.

TEKST: Frank Flemming Pedersen

GRAFIK: Freepik

Danmark har netop tilsluttet sig FN’s havtraktat om biodiversitet på det åbne hav - den såkaldte BBNJ-aftale. Dermed forpligter Danmark sig til at arbejde for bedre beskyttelse af det åbne hav, hvilket er et vigtigt skridt for at kunne nå FN´s mål om 30 procents beskyttelse af havet i 2030.

Med BBNJ-aftalen kan man nu beskytte områder ude på det åbne hav, der ligger uden for et lands juridiske kontrol, hvilket gælder for cirka 66 procent af alle verdens have.

- Havets biodiversitet er under pres, og vi har et fælles ansvar for at beskytte det. Med aftalen får vi nu for første gang et fælles internationalt regelsæt for beskyttelsen af biodiversiteten på det åbne hav. Det er et afgørende første skridt, hvis vi skal bremse tabet af biodiversitet i havet. Med ratifikationen af aftalen tager Danmark ansvar og forpligter sig til at arbejde for konkret og mærkbar beskyttelse af havet, siger miljøminister Magnus Heunicke.

FORUDSÆTNING FOR FORANDRING

- I Danske Tursejlere er vi selvfølgelig optaget af, at der sker blå miljøforbedringer. Selv om denne aftale handler om miljøet i det åbne hav, så har den betydning for miljøpåvirkning af de danske farvande. Og så vidner den om, at der er internationalt fokus

på området, hvilket er nok så vigtigt. Og en forudsætning for, at der også tages konkrete skridt for at sikre havmiljøet og biodiversiteten, siger formand Leif Nielsen.

Aftalen stiller blandt andet krav om, at store projekter på åbent hav først skal have en miljøvurdering. Og den indfører også nye regler for, hvordan man må bruge havets små organismer – fx enzymer og mikrober – i produkter. En lille ting der betyder rigtig meget for hele havets økosystem fra de mindste organismer til det største dyr, der nogensinde har eksisteret på jorden, blåhvalen. Men aftalen rækker videre end det.

MILJØVURDERING AF AKTIVITETER PÅ ÅBENT HAV

BBNJ-aftalen fastsætter regler om udpegning af beskyttede områder på åbent hav. Samt at restriktioner ift. fiskeri, skibsfart og udvinding af mineraler på åbent hav skal ske i samarbejde med relevante internationale organisationer. Ligesom den fastsætter, at udviklingslande kan få adgang til data og viden inden for havforskning og assistance til udarbejdelse af miljøvurderinger.

Aftalen træder i kraft 120 dage efter, at 60 lande har tiltrådt aftalen. Danmark, der overtog EU-formandskabet 1. juli 2025, sigter efter at afslutte forhandlingerne med de øvrige EU-landet om en ensartet implementering af BBNJ-aftalen i EU under sit formandskab. ■

1. - 3. maj 2026

Bliv den hur tigste knaller t på havnen - tilmeld dig nyhedsbrevet

NORDISK BÅDRÅD PÅ NY KURS

Fremover kan der komme flere medlemmer af Nordisk Bådråd med på ”familiefotoet”, idet det nu er muligt at optage flere medlemmer fra det samme land.

TEKST: Leif Nielsen

FOTO: Nordisk Bådråd

rsmødet 2025 i Stockholm blev både historisk og visionært. Med en vedtægtsændring, der gør det muligt at optage flere landsdækkende sejlerorganisationer fra hvert nordisk land, styrkes samarbejdet om fritidssejlernes interesser. Samtidig blev havmiljøet sat højt på dagsordenen med fokus på Helcoms tiltag, og nye svenske projekter om både ældres trivsel på vandet og allemandsretten på søen blev præsenteret.

Stockholm lagde en smuk kulisse til årsmødet 2025 i Nordisk Bådråd. Rådet blev oprettet i 1969 med det formål, ”at holde bådlivets organisationer og myndigheder opdateret i spørgsmål, som gælder bådlivet og sammenhold. Rådet skal også have fokus på internationale spørgsmål samt søge samordnede regler og bestemmelser inden for bådlivets område”.

I 1969, hvor rådet blev stiftet, kunne der kun optages en organisation fra hvert af de nordiske lande. På det netop afholdte rådsmøde i Sverige var der fremsat forslag om ændring af vedtægterne for Nordisk Bådråd, så det fremadrettet er muligt at optage flere medlemmer fra det samme land. Forudsætningen er, at den pågældende medlemsorganisation skal være en landsdækkende organisation for sejl- og motorbåde.

Med denne ændring af vedtægterne er hensigten at tiltrække flere sejlerorganisationer i de nordiske lande og dermed skabe et endnu stærkere forum til varetagelse af fritidssejlernes interesser. Ændringen blev vedtaget.

HAVMILJØ OG FRITIDSSEJLADS

Samtidig blev det også besluttet, at der skal ydes en endnu større indsats for at afdække tiltag fra Helcom, (som er et forum, hvor landene omkring Østersøen og EU, samarbejder om at beskytte

Østersøens havmiljø), som kan påvirke fritidssejlerenes interesser. Der blev også afsat penge til denne indsats i 2026.

Rådsmødet blev krydret med et besøg hos Svenska Sjø, som tilbyder bådforsikring til svenske sejlere. Svenska Sjø er et forsikringsagentur, som er ejet af de svenske sejlerorganisationer (Svenska Båtunionen, Svenska Kryssarklubben, Svenska Sejlunionen og flere). Bag konstruktionen står Gjensidige i Sverige.

NYE PROJEKTER PRÆSENTERET

Desuden præsenterede Svenska Båtunionen to nye projekter, som man er i gang med. Det ene projekt var ”Flere ældre på sjøen”, som er igangsat med det formål, at ældre trives bedst i sammenhold med andre og med fælles opgaver. Det kan sejlerklubberne nyde godt af, og samtidig kan de ældre få en sejltur i de smukke omgivelser. Kommunerne er også begejstrede for projektet, som forventes at have effekt på helbredet for en større gruppe ældre!

Det andet projekt var ”Allemandsretten på sjøen”. Formålet med dette projekt var at italesætte allemandsretten på sjøen såvel over som under vandet og omkring sjøen. Det vil blandt andet sige; hvor må du sejle, hvor må du gå i land, hvad må du fange, hvad må du kaste ud igen. Disse to projekter støttes med omkring 7 mio. sv. kr. af Svensk Friluftsliv, som er en søsterorganisation til Friluftsrådet i Danmark.

Herudover blev der udvekslet erfaringer med status på følgende indsatser:

• Fartbegrænsninger (f.eks. 300 meters reglen i DK)

• Sikkerhed og drukneulykker

• Bådregistrering (hvor et flertal af norske fritidssejlere ønsker et bådregister)

• Miljøspørgsmål ■

TURISMENS MINISTER GIVER

ØKONOMISK OG OPLØFTENDE

OPBAKNING TIL LANDETS LYSTBÅDEHAVNE

TEKST: FLID – Foreningen af Lystbådehavne i Danmark

FOTO: Carsten Thomsen, FLID – Foreningen af Lystbådehavne i Danmark

Morten Dahlin (V) sætter fokus på lystbådehavnenes potentiale i regeringens strategiske udvikling af dansk turisme. I 2024 var der næsten 2 mio. overnatninger ved lystbådehavnene, hvoraf lidt over halvdelen kom fra internationale turister. Det maritime er et hit, og spiller en vigtig rolle for turisme og bosætning i hele landet, er ministerens begrundelse for en øremærket økonomisk opbakning på 1 mio. kr. fra turismereserven til initiativer, der skal sætte skub i udvikling af lystbådehavnenes turismepotentiale

Ministeren er godt klar over, at 1 mio. kr. ikke kan løfte hele området på en gang. Men han understreger at foruden at komme med penge, så kommer han også med en anerkendelse af lystbådehavnene i storbyerne, på småøerne, og i store såvel som små havne i resten af landet:

- Det betyder jo ikke, at man kan lave alt på alle havne. Men jeg tror, man skal se det som et udtryk for, at jeg og regeringen kan se den store værdi lystbådehavnene skaber, uddyber Morten Dahlin under et interview med FLID.

ET HIT DER KAN GIVE PROFIT

Ministeren har gjort sig mange tanker om øremærkningen af penge til lystbådehavnene. Pengene må gerne bruges til at få flere danske og udenlandske sejlere på besøg i havnene. Men havnene er også interessante, fordi de tiltrækker mange andre brugere end sejlerne:

- Det maritime miljø er jo blevet et hit. Der er jo også folk, der ikke sejler, som synes, det er spændende at komme i havne. F.eks. folk, der har sejlet, der nu ikke længere kan sejle, men har købt en autocamper. Jeg synes, vi skal gøre noget mere for at udvikle det, for det er vækst, udvikling og ikke mindst arbejdspladser i hele Danmark, bemærker Morten Dahlin.

MEST FOR PENGENE

Ministeren vil ikke på forhånd sige, hvordan pengene skal bruges. Blot at de kommer, og at meningen er, at det skal skaffe flere turister og flere indtægter til de steder, der mangler dem. Det bliver Dansk Kyst- og Naturturisme, der kommer til at forvalte puljen, men ministeren lægger kraftigt op til, at det bliver i et samarbejde med FLID.

- Jeg tænker mere på nogle af de små steder, hvor du for få midler kan komme langt. Jeg tænker særligt, det er der pengene skal gøre gavn, og der ved I jo bedre end jeg, hvad det er havnene har

Morten Dahlin tv og direktør Jesper Højenvang fra FLID i samtale om lystbådehavnenes vigtige rolle i turismelandskab

brug for, fortæller Morten Dahlin og henviser til, at puljen efter hans mening både kan gå til markedsføring, udviklingsaktiviteter, videndeling og læring.

Formand for lystbådehavnenes brancheforening, FLID; Bent Ole Jonsen, tager med glæde imod ministerens anerkendelse og økonomiske håndsrækning. Han siger:

- Det må være første gang i danmarkshistorien, at landets lystbådehavne får så tydelig en økonomisk og politisk anerkendelse. Vi hæfter os også ved ministerens blik for, at lystbådehavnene spiller en vigtig rolle i det samlede turismelandskab, og at han nu investerer særlige midler i havnenes turismepotentiale. Vi glæder os i FLID til at spille ind i processen. ■

TEKST OG FOTO: Frank Flemming Pedersen

VEGVISIR RACE 2025 FLOT AFSTED FRA NYBORG

KAPSEJLADSEN

ER TURSEJLERENS ULTIMATIVE VEJVISER TIL AT TRIMME SEJLERFÆRDIGHEDERNE.

Indrømmet! Vegvisir Race 2025 med start i Nyborg i begyndelse af september er nok ikke lige der, man starter sin karriere som tursejler. Men med en del rutine og nok sømil i logbogen, så kan også den dedikerede tursejler lære en masse om kunsten at sejle båden, om sikkerhed ombord og om sine personlige kompetencer, når det virkelig gælder. Det lyder udfordrende, og det er det også.

Vegvisir Race er det årligt tilbagevendende sejladsarrangement for enkeltmands- og tomandsbesætninger, hvor både sejlads- og taktiske evner prøves af på vandet. Der sejles på to særdeles krævende ruter: en Rød Rute på 184 sømil og en Grøn Rute på 94 sømil.

UDFORDRENDE RUTER

Den Røde Rute startede torsdag den 4. september og førte feltet nordpå mod Samsø. Derefter gik kursen mod nordøst, hvor Sejrø rundedes, og siden mod sydvest forbi Røsnæs, under Storebæltsbroen og forbi Korsør. Herefter fulgte den klassiske “Øhav”-rundtur mellem Sjælland og Lolland-Falster via Agersø, Femø, Fejø og Vejrø, inden man rundede Langeland, og kursen kunne sættes mod mållinjen i Nyborg.

Den Grønne Rute, med start fredag den 5. september, omfattede 94 sømil, hvor deltagerne først sejlede sydøst og rundede Langelands sydligste punkt, for dernæst at gå nordpå under Storebæltsbroen ved Sprogø. Her rundede de et mærke nord for vindmølleparken og vendte endnu engang syd under Storebæltsbroen, inden turen sluttede i Nyborg.

ALLE FÆRDIGHEDERNE I SPIL

Deltagerne skulle selv lægge ruteplanen, tage hensyn til vind, strøm, bølger og skiftende vejr og undervejs skifte taktik efter forholdende. Alle sejlerfærdighederne kom i spil, men også evnen til at holde fokus i de tilspidsede situationer. Derfor giver det også god mening for erfarne tursejlere at deltage i Vegvisir Race, fortæller Morten Brandt, der er stifter og hovedarrangører af den udfordrende kapsejlads. Han siger:

- Vegvisir Race skærper tursejlerens sømandskab f.eks. gennem forbedret bådtrim og sejlhåndtering, øget præcision i navigation, kortlæsning og ruteplanlægning. Vegvisir Race er også en god lejlighed til at øve natsejlads, som kan foregå i relativt trygge omgivelser, idet man er omgivet af andre både, som holder et vågent øje med, hvad der sker omkring dem. Desuden kan vi fra land tracke alle både og kalde hjælp om nødvendigt.

MERE END EN KONKURRENCE

Morten Brandt fortsætter: - Vegvisir Race har også en social funktion, for her møder man andre passionerede sejlere, udveksler råde, ruter og teknik. I år holdt meteorolog Jacob Mouritzen et foredrag om fortolkning af vinddata og prognosemodeller - en vigtig færdighed, når man sejler gennem de komplekse strømme og skiftende vinde i det danske øhav. Og så kan man deltage i sociale aktiviteter før og efter løbet. Så tursejleren vil kunne hente vigtige guldkorn og en masse ekstra vigtig erfaring ved at deltage i Vegvisir Race. ■

> FAKTA OM VEGVISIR 2025

• Hurtigste både var #31 Intoxicated på den lange 184 nm rute, og #17 The Beast på den korte 94 nm rute. Intoxicated brugte 33 timer, 42 minutter og 57 sekunder på at komme rundt. The Beast brugte 15 timer, 57 minutter og 17 sekunder på at komme rundt.

• Intoxicated er en Arcona 465, med skipper Thoralf Wigger og co-skipper Mathias Huhn.

• The Beast er en Aeolos P30, med skipper Jan B Hansen fra Kerteminde (singlehand).

• Vegvisir Race 2025 i Nyborg arrangeres af et samarbejde mellem Nyborg Sejlforening, Nyborg Kommune og Shorthand ECM.

• Vil du vide mere om Vegvisir 2025, så klik ind på: www.vegvisirrace.com/blog, hvor du finder beskrivelser og kommentarer til det spændende race.

Ny oversigt over lovlig biocidholdig bundmaling til private

Det meste bundmaling indeholder giftstoffer (biocider), der ved forkert anvendelse, kan være skadelig for både miljøet i det danske farvand og for de mennesker, der håndterer malingen

Til beskyttelse af mennesker og vandmiljøets dyr og planter har Miljøstyrelsen derfor udarbejdet en oversigt over lovlig bundmaling til hjælp for forhandlere og forbrugere Produkterne i oversigten må anvendes af private til skibe under 24 meter i salte vande

Sådan finder du lovlig bundmaling til brug i Danmark:

 Produktet fremgår på Miljøstyrelsens oversigt (se Oversigt over lovlig biocidholdig bundmaling) eller

 Produktets etiket angiver et registreringsnummer fra Miljøstyrelsen.

Følger du ovenstående undgår du ulovlig bundmaling og passer samtidig på din egen sundhed og miljøet ved at minimere risikoen for skadelige effekter.

Læs mere om hvordan du beskytter dig selv og miljøet under anvendelsen , og om korrekt bortskaffelse af bundmaling på mst.dk/bundmaling og mst.dk/biocider.

Colourbox

Det er meget værdifuldt, at de historiske skonnerter har adgang til Københavns Inderhavn, mener de mange underskrivere af Charter for bevarelsen af sejlskibe i Københavns Inderhavn, herunder Danske Tursejlere.

DANSKE TURSEJLERE BAKKER OP:

BEVAR SEJLSKIBE

I KØBENHAVNS INDERHAVN

DANSKE TURSEJLERE TILSLUTTET SIG CHARTER FOR BEVARELSEN AF SEJLSKIBE I KØBENHAVNS INDERHAVN.

TEKST: Frank Flemming Pedersen

FOTO: Træskibs Sammenslutningen

Flåden af sejlskibe i Københavns Inderhavn er ikke bare smukke kulisser – de er levende kulturarv, der fortæller historien om Danmarks maritime rødder. Fra de store skoleskibe over de flotte skonnerter til de mindre lystbåde bidrager de alle til byens liv, turisme, foreningskultur og maritime miljø. Men denne del af havnens sjæl er under pres. Derfor har en række foreninger, maritime organisationer og andre med tilknytning til det maritime miljø i København tilsluttet sig Charter for bevarelsen af sejlskibe i Københavns Inderhavn. Og ligeså har Danske Tursejlere.

PRESSET INDERHAVN

Forholdene for sejlskibene i København Inderhavn er under voldsomt pres. Byudviklingen, nye lave broer, badezoner og andre former for brug af havnebassinet, truer skibenes adgang og liggepladser. Derfor kræver underskriverne af charteret bl.a., at der udarbejdes en samlet havneplan, som inddrager sejlskibenes behov. At sejlskibe tænkes ind i al fremtidig by- og havneplanlægning. Samt at man undersøger alternativer til lave broer, fx cykeltunneller, for at bevare gennemsejlingsmulighederne. Og fra byens politikere vil man gerne have en klar udmelding om, hvorvidt man

ønsker sejlskibe i havnen – herunder historiske skonnerter, brigger, galeaser og færgerederier.

DANSKE TURSEJLERE STØTTER

Charteret er ikke kun symbolpolitik – det er et opråb til beslutningstagere om at handle nu. Hvis ikke der findes løsninger, risikerer København at miste en del af sin maritime sjæl, når sejlskibene søger mod havne med bedre vilkår. Derfor støtter Danske Tursejlere også op om Charteret og bestræbelserne på at bevare de maritime miljøer.

- Som landsdækkende organisation for lystsejlere ser Danske Tursejlere bevaringen af sejlskibene som en del af en større mission: at beskytte og udvikle de maritime miljøer, der giver sejlere – både nuværende og kommende – unikke oplevelser på vandet. Sejlskibene skaber liv og aktivitet i havnen året rundt, og de historiske træskibe er en vigtig del af Danmarks kulturarv. Alt sammen tiltrækker det turister og styrker ikke blot byens maritime identitet. Det genererer immervæk også arbejdspladser og omsætning til gavn for København, siger Leif Nielsen, der er formand for Danske Tursejlere. ■

Danske Tursejlere indkalder til generalforsamling onsdag den 22. april 2026 kl. 18.00. Som i 2025 har vi lagt arrangementet på en hverdag, da vi håber at få endnu flere til at deltage. For vi ved, at forårsweekenderne er tiden, hvor mange har travlt med bådklargøring. Generalforsamlingen afholdes i lokalerne: Dalum Landbrugsskole, Landbrugsvej 65, 5260 Odense S, Lokale: Festsalen.

Dagsorden ifølge vedtægterne:

1. Valg af dirigent

2. Valg af to stemmetællere

3. 3. Opgørelse af det antal stemmer der er til stede ved generalforsamlingen

4. Bestyrelsens beretning

5. Fremlæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse

6. Fremlæggelse af det kommende årsbudget

7. Fastlæggelse af kontingent

8. Behandling af indkomne forslag

9. Valg af bestyrelsesmedlemmer

10. Valg af 1. og 2. Suppleant

11. Valg af 2 kritiske revisorer samt 1. suppleant

12. Godkendelse af ekstern revision

13. Eventuelt

Bestyrelsen henleder opmærksomheden på vedtægternes § 10 stk. 4, hvorefter forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde senest 6 uger før generalforsamlingen afholdes – i dette tilfælde DATO.

Desuden henleder bestyrelsen opmærksomheden på vedtægternes § 10 stk. 11, hvoraf det fremgår, at indstilling til valg af bestyrelsesmedlemmer skal være motiveret og indsendt til DTs sekretariat senest 6 uger før generalforsamlingens afholdelse – i dette tilfælde senest DATO.

Sluttelig henleder bestyrelsen på vedtægternes § 10 stk. 7, hvoraf det fremgår at tilmelding til generalforsamlingen skal ske til sekretariatet senest 10 dage før generalforsamlingens afholdelse –dvs. senest DATO.

Forslag til generalforsamlingen eller tilmelding til generalforsamlingen sker til Danske Tursejlere på telefon 70214242 eller via mail til: info@dansketursejlere.dk

Vel mødt til generalforsamling Danske Tursejlere

NYE KLUBBER

I DT-FAMILIEN

Aarsdale Havn

Laksegade 1

3740 Svaneke

Rønne Sejlklub

Nørrekås 1

3700 Rønne

Bedst i test

Mindre slæbemodstand – mere sejlglæde

Mindre slæbemodstand – mere sejlglæde

Præcis og sikker manøvrering – suveræn styrke i pæletræk

Præcis og sikker manøvrering – suveræn styrke i pæletræk

Maksimal ydeevne uanset vind og strøm

Maksimal ydeevne uanset vind og strøm

Robust dansk kvalitet med minimal vedligeholdelse

Robust dansk kvalitet med minimal vedligeholdelse

OVERVEJER DU AT SÆLGE DIN BÅD?

KONTAKT BÅDAGENT FOR EN

EFFEKTIV SALGSOPLEVELSE

En god bådhandel kommer ikke af sig selv!

Hos Bådagent Danmark får du en professionel og realistisk vurdering af din båd, hvilket resulterer i en god og effektiv salgsproces. Vi beskæftiger os udelukkende med at formidle både, vi har i kommission.

Dette betyder at vi fokuserer 100% på salget af din båd. Vi ligger længst fremme hvad angår fokuseret markedsføring, international annoncering og det at guide køberes internetsøgning til de både, vi repræsenterer.

Bådagent dækker hele Norden samt de baltiske lande og Nordtyskland gennem et netværk af erfarne bådmæglere.

KONTAKT OS FOR ET UFORPLIGTENDE MØDE. Vi kommer i alle havne i hele Danmark og Nord Tyskland, og søger kontinuerligt gode bådemner som en del af Bådagents internationale netværk. Skandinavien og Europa er vores markedsplads.

Danmark Øst

Michael Staufeldt michael@baadagent.dk +45 21 48 88 80

Danmark - Fyn

Erik Møller-Madsen erik@baadagent.dk +45 21 64 52 14

Danmark Vest

Lars Legarth lars@baadagent.dk +45 40 54 87 22